Beskyttelse af geografiske betegnelser — Genèveaftalen om Lissabonaftalen
RESUMÉ AF:
Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser
Afgørelse (EU) 2019/1754 — Den Europæiske Unions tiltrædelse af Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser
Forordning (EU) 2019/1753 om Unionens indsats efter tiltrædelsen af Genèveaftalen under Lissabonaftalen om oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser
HVAD ER FORMÅLET MED AFTALEN, AFGØRELSEN OG FORORDNINGEN?
- Genèveaftalen om Lissabonaftalen giver alle kontraherende parter mulighed for at drage fordel af hurtig ubegrænset beskyttelse på højt niveau for geografiske betegnelser* gennem en enkelt registrering.
- Med afgørelsen bemyndiges EU til at tiltræde Genèveaftalen om Lissabonaftalen.
- Med forordningen fastsættes reglerne for udøvelsen af EU’s rettigheder og opfyldelsen af EU’s forpligtelser i henhold til Genèveaftalen.
HOVEDPUNKTER
Lissabonaftalen
- Lissabonaftalen af 1958 er en traktat, der forvaltes af Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO). Den yder beskyttelse af oprindelsesbetegnelser* f.eks. Bordeaux-vine og deres internationale registrering. Oprindelsesbetegnelser er en særlig slags geografisk betegnelse for produkter, der har en særlig stærk tilknytning til det sted, produkterne stammer fra.
- Der er fra maj 2020 30 kontraherende parter i Lissabonaftalen, hvoraf syv er EU-lande — Bulgarien, Tjekkiet, Frankrig, Italien, Ungarn, Portugal og Slovakiet.
- Yderligere tre — Grækenland, Rumænien og Spanien — har underskrevet, men ikke ratificeret aftalen.
Genèveaftalen
- Genèveaftalen moderniserer Lissabonaftalen og udvider anvendelsesområdet til at omfatte ikke blot oprindelsesbetegnelser, men alle geografiske betegnelser og gør det muligt for internationale organisationer at blive kontraherende parter.
- Ud over at angive et produkts oprindelse bruges geografiske betegnelser også til at sondre mellem og styrke kulturelle bidrag og belønne kreativiteten i autentisk know-how. Et produktnavn, der er registreret som en geografisk betegnelse eller oprindelsesbetegnelse — i EU som en beskyttet geografisk betegnelse (BGB) eller en beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) — må kun benyttes af producenter i det udpegede område.
- Hver kontraherende part er forpligtet til på sit område inden for sit eget retssystem og -praksis at beskytte oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse for produkter, der kommer fra andre undertegnende lande, for hvilke den accepterer beskyttelse.
Afgørelse (EU) 2019/1754
- EU har enekompetence i henseende til de områder, der er omfattet af Genèveaftalen. Med afgørelsen godkendes EU’s deltagelse i Genèveaftalen, således at EU reelt kan udøve sin enekompetence.
- De EU-lande, der måtte ønske det, kan ligeledes tiltræde Genèveaftalen sammen med EU i EU’s interesse og med fuld respekt for EU’s enekompetence.
- De EU-lande, der allerede var part i Lissabonaftalen før EU’s tiltrædelse til Genèveaftalen, kan forblive part (se sag C-24/20 — Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske Union).
EU-regler
Med forordningen fastsættes reglerne for EU’s rettigheder og forpligtelser i henhold til Genèveaftalen. I henhold til forordningen:
- er Europa-Kommissionen ansvarlig for at indgive ansøgninger om international registrering af geografiske betegnelser med oprindelse i EU.
- Kommissionen vurderer, om betingelserne for at få beskyttelse i EU er opfyldt for en geografisk betegnelse, der er registreret internationalt i henhold til aftalen, og som har oprindelse i et tredjeland.
Forordningen omhandler navnlig:
- konflikter mellem en internationalt registreret geografisk betegnelse og et varemærke.
- overgangsregler for at optage de EU-lande, der allerede var part i Lissabonaftalen før EU’s tiltrædelse af Genèveaftalen.
- regler om finansielle spørgsmål og en overvågningsforpligtelse for Kommissionen.
HVORNÅR GÆLDER AFTALEN, AFGØRELSEN OG FORORDNINGEN FRA?
- Genèveaftalen trådte i kraft den 26. februar 2020.
- Forordningen og afgørelsen trådte i kraft den 13. november 2019.
BAGGRUND
VIGTIGE BEGREBER
Geografiske betegnelser: henviser til produkter, der stammer fra et specifikt geografisk område, hvor en bestemt kvalitet, omdømmet eller en anden egenskab ved varen er knyttet til den geografiske oprindelse.
Oprindelsesbetegnelser: geografiske betegnelser, der angiver et produkts oprindelse og de kendetegnende og særegne kvaliteter, der er forbundet med området.
HOVEDDOKUMENTER
Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser (EUT L 271 af 24.10.2019, s. 15-29).
Rådets afgørelse (EU) 2019/1754 af 7. oktober 2019 om Den Europæiske Unions tiltrædelse af Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser (EUT L 271 af 24.10.2019, s. 12-14).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1753 af 23. oktober 2019 om Unionens indsats efter tiltrædelsen af Genèveaftalen under Lissabonaftalen om oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser (EUT L 271 af 24.10.2019, s. 1-11).
seneste ajourføring 18.05.2020
Top