Genèveaftalen om Lissabonaftalen giver alle kontraherende parter mulighed for at drage fordel af hurtig ubegrænset beskyttelse på højt niveau for geografiske betegnelser* gennem en enkelt registrering.
Med afgørelsen bemyndiges EU til at tiltræde Genèveaftalen om Lissabonaftalen.
Med forordningen fastsættes reglerne for udøvelsen af EU’s rettigheder og opfyldelsen af EU’s forpligtelser i henhold til Genèveaftalen.

HOVEDPUNKTER

Lissabonaftalen

Lissabonaftalen af 1958 er en traktat, der forvaltes af Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO). Den yder beskyttelse af oprindelsesbetegnelser* f.eks. Bordeaux-vine og deres internationale registrering. Oprindelsesbetegnelser er en særlig slags geografisk betegnelse for produkter, der har en særlig stærk tilknytning til det sted, produkterne stammer fra.
Der er fra maj 2020 30 kontraherende parter i Lissabonaftalen, hvoraf syv er EU-lande — Bulgarien, Tjekkiet, Frankrig, Italien, Ungarn, Portugal og Slovakiet.
Yderligere tre — Grækenland, Rumænien og Spanien — har underskrevet, men ikke ratificeret aftalen.

Genèveaftalen

Genèveaftalen moderniserer Lissabonaftalen og udvider anvendelsesområdet til at omfatte ikke blot oprindelsesbetegnelser, men alle geografiske betegnelser og gør det muligt for internationale organisationer at blive kontraherende parter.
Ud over at angive et produkts oprindelse bruges geografiske betegnelser også til at sondre mellem og styrke kulturelle bidrag og belønne kreativiteten i autentisk know-how. Et produktnavn, der er registreret som en geografisk betegnelse eller oprindelsesbetegnelse — i EU som en beskyttet geografisk betegnelse (BGB) eller en beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) — må kun benyttes af producenter i det udpegede område.
Hver kontraherende part er forpligtet til på sit område inden for sit eget retssystem og -praksis at beskytte oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse for produkter, der kommer fra andre undertegnende lande, for hvilke den accepterer beskyttelse.

Afgørelse (EU) 2019/1754

EU har enekompetence i henseende til de områder, der er omfattet af Genèveaftalen. Med afgørelsen godkendes EU’s deltagelse i Genèveaftalen, således at EU reelt kan udøve sin enekompetence.
De EU-lande, der måtte ønske det, kan ligeledes tiltræde Genèveaftalen sammen med EU i EU’s interesse og med fuld respekt for EU’s enekompetence.
De EU-lande, der allerede var part i Lissabonaftalen før EU’s tiltrædelse til Genèveaftalen, kan forblive part (se sag C-24/20 — Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske Union).

EU-regler

Med forordningen fastsættes reglerne for EU’s rettigheder og forpligtelser i henhold til Genèveaftalen. I henhold til forordningen:

er Europa-Kommissionen ansvarlig for at indgive ansøgninger om international registrering af geografiske betegnelser med oprindelse i EU.
Kommissionen vurderer, om betingelserne for at få beskyttelse i EU er opfyldt for en geografisk betegnelse, der er registreret internationalt i henhold til aftalen, og som har oprindelse i et tredjeland.

Forordningen omhandler navnlig:

konflikter mellem en internationalt registreret geografisk betegnelse og et varemærke.
overgangsregler for at optage de EU-lande, der allerede var part i Lissabonaftalen før EU’s tiltrædelse af Genèveaftalen.
regler om finansielle spørgsmål og en overvågningsforpligtelse for Kommissionen.

HVORNÅR GÆLDER AFTALEN, AFGØRELSEN OG FORORDNINGEN FRA?

Genèveaftalen trådte i kraft den 26. februar 2020.
Forordningen og afgørelsen trådte i kraft den 13. november 2019.

BAGGRUND

Målsætningerne for EU’s kvalitetsordninger (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

Geografiske betegnelser: henviser til produkter, der stammer fra et specifikt geografisk område, hvor en bestemt kvalitet, omdømmet eller en anden egenskab ved varen er knyttet til den geografiske oprindelse.

Oprindelsesbetegnelser: geografiske betegnelser, der angiver et produkts oprindelse og de kendetegnende og særegne kvaliteter, der er forbundet med området.

HOVEDDOKUMENTER

Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser (EUT L 271 af 24.10.2019, s. 15-29).

Rådets afgørelse (EU) 2019/1754 af 7. oktober 2019 om Den Europæiske Unions tiltrædelse af Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser (EUT L 271 af 24.10.2019, s. 12-14).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1753 af 23. oktober 2019 om Unionens indsats efter tiltrædelsen af Genèveaftalen under Lissabonaftalen om oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser (EUT L 271 af 24.10.2019, s. 1-11).

seneste ajourføring 18.05.2020

Top

All