Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Import af kulturgenstande

Import af kulturgenstande

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2019/880 om indførsel og import af kulturgenstande

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

  • Forordningen fastsætter betingelserne for indførsel af kulturgenstande og betingelserne og procedurerne for import af kulturgenstande med det formål at beskytte menneskehedens kulturarv og forhindre ulovlig handel med kulturgenstande, navnlig når sådan ulovlig handel kan bidrage til finansiering af terrorisme.
  • Den indfører et importlicenssystem for de mest udsatte kulturgenstande og importørerklæringer for andre kategorier af kulturgenstande. Den finder ikke anvendelse på kulturgenstande, som er enten skabt eller fundet i Den Europæiske Unions (EU) toldområde. Disse er omfattet af direktiv 2014/60/EU (se resumé).

HOVEDPUNKTER

Kulturgenstande er defineret som enhver genstand af arkæologisk, forhistorisk, historisk, litterær, kunstnerisk eller videnskabelig betydning, der er omfattet af forordningens bilag, del A.

Forbudte genstande

Forordningen forbyder indførsel i EU af kulturgenstande, som er anført i bilagets del A, hvis disse er ulovligt fjernet fra de lande, hvor de er skabt eller fundet (det generelle forbud).

Importlicenser og importørerklæringer

  • Ved import af kulturgenstande (dvs. disses overgang til fri omsætning på det indre marked eller henførsel under en særlig toldprocedure undtagen transit) omtalt i bilagets del B, dvs. arkæologiske genstande og dele af monumenter, der er mindst 250 år gamle, kræves der en importlicens udstedt af den relevante EU-medlemsstat. En importlicens er påkrævet uanset værdien af disse genstande.
  • Ved import af kulturgenstande anført i bilagets del C (såsom zoologiske eller botaniske samlinger, mønter, etnografiske genstande, malerier, skulpturer, manuskripter og bøger), der er over 200 år gamle og har en værdi på mere end 18 000 EUR, kræves der en importørerklæring, som importøren indgiver til toldmyndighederne. En sådan importørerklæring består af en erklæring om, at genstandene er lovligt udført fra det pågældende tredjeland, og et standardiseret dokument, der beskriver de relevante kulturgenstande.
  • Operatørers indgivelse af ansøgninger til de kompetente myndigheder med henblik på at opnå en importlicens og indgivelse af importørerklæringer til toldmyndighederne skal foretages via et centraliseret elektronisk system, dvs. at formaliteterne kan klares online, inden genstandene ankommer rent fysisk.
  • Importlicens eller importørerklæring skal forelægges toldmyndighederne ved indsendelse af toldangivelsen. Ved henførsel af kulturgenstande under frizoneproceduren skal ihændehaveren af genstandene forelægge importlicensen eller importørerklæringen i forbindelse med genstandenes frembydelse.

Undtagelser

Forordningen indfører følgende undtagelser fra kravet om at ansøge om en importlicens eller indgive en importørerklæring:

  • kulturgenstande, som indføres midlertidigt af institutioner til uddannelsesmæssige, videnskabelige eller forskningsmæssige formål eller af museer med henblik på bevarelse og/eller udstilling
  • kulturgenstande, som ikke er skabt eller fundet i EU’s toldområde, men som er blevet eksporteret som EU-varer, hvis de returneres som returvarer i den betydning, der anvendes i forordning (EU) nr. 952/2013, artikel 203, (EU-toldkodeksen)
  • kulturgenstande i umiddelbar fare for ødelæggelse, som sendes fra en udenlandsk offentlig myndighed til en medlemsstats offentlige myndighed med henblik på sikker opbevaring heraf
  • kulturgenstande, der indføres midlertidigt med henblik på salg på kunstmesser, og for hvilke en importlicens normalt ville være påkrævet, kan i stedet henføres under proceduren for midlertidig indførsel, hvorved der kun skal forelægges en importørerklæring. Hvis disse kulturgenstande bliver solgt og forbliver i EU efter kunstmessen, skal der imidlertid ansøges om importlicens for disse.

Europa-Kommissionens ansvarsområder

  • Lagring og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes myndigheder, navnlig vedrørende importlicenser og importørerklæringer, sker via et centraliseret elektronisk system, der etableres og forvaltes af Kommissionen.
  • I samarbejde med medlemsstaterne kan Kommissionen desuden tilrettelægge uddannelses- og kapacitetsopbygningsaktiviteter rettet mod ikke-EU-lande.

Sanktioner

Medlemsstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre en korrekt gennemførelse af forordningen og skal vedtage og anvende sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, i forbindelse med overtrædelser.

Gennemførelse

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1079 af 24. juni 2021 fastsætter nærmere regler for gennemførelsen af visse bestemmelser i forordning (EU) 2019/880 og nærmere bestemt om undtagelserne fra dokumentationskrav, som findes i forordningens artikel 3, vedrørende format, skabelon, støttedokumenter, proceduremæssige regler og anvendelse af importlicensen og importørerklæringen, tilrettelæggelse af oprettelse, drift og vedligeholdelse af det elektroniske system (»ICG-systemet«) samt detaljerede regler for indsendelse, behandling, opbevaring og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes myndigheder via dette system.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Forordningen trådte i kraft den 27. juni 2019. Det generelle forbud trådte i kraft den 28. december 2020. Forpligtelsen til at ansøge om importlicens og indgive importørerklæring træder i kraft, når det centraliserede elektroniske system for lagring og udveksling af oplysninger mellem EU-myndighederne bliver operationelt eller senest den 28. juni 2025.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 1-14).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA (EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6-21).

Efterfølgende ændringer af direktiv (EU) 2017/541 er blevet integreret i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Rådets forordning (EF) nr. 116/2009 af 18. december 2008 om udførsel af kulturgoder (kodificeret udgave) (EUT L 39 af 10.2.2009, s. 1-7).

seneste ajourføring 23.09.2021

Top