EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Bekæmpelse af virksomheders skatteundgåelse

Bekæmpelse af virksomheders skatteundgåelse

 

RESUMÉ AF:

Direktiv (EU) 2016/1164 — forebyggelse af virksomheders skatteundgåelse

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Det indfører regler om forebyggelse af virksomheders skatteundgåelse for derved at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning i EU’s indre marked.

HOVEDPUNKTER

Anvendelsesområde

Direktivet finder anvendelse på alle skattesubjekter, som er selskabsskattepligtige i et eller flere EU-lande, herunder enheder, der er skattemæssigt hjemmehørende i et ikke-EU-land, og som har faste driftssteder i et eller flere EU-lande.

Bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS)*

Direktivet fastlægger regler til bekæmpelse af skatteundgåelse på fire specifikke områder for at bekæmpe BEPS:

  • Begrænsning af rentebetalinger: når multinationale virksomheder kunstigt udhuler deres skattegrundlag ved at betale overdrevet høje rentebetalinger til tilknyttede selskaber i jurisdiktioner med lav skat. Formålet med direktivet er at afholde virksomheder fra denne praksis ved at begrænse de renter, som et skattesubjekt har ret til at trække fra i en skatteperiode. De maksimale fradragsberettigede renter er sat til maksimalt 30 % af skattesubjektets resultat før renter, skat, afskrivninger (et mål for, hvor meget af et aktivs værdi, der er opbrugt på et bestemt tidspunkt) og nedskrivninger (betalinger spredt ud over flere perioder).
  • Exitbeskatningsregler: når skattesubjekter forsøger at reducere sit skattetilsvar ved at overføre sit skattemæssige hjemsted og/eller sine aktiver til en lavt beskattet jurisdiktion alene med henblik på aggressiv skatteplanlægning. Exitbeskatningsreglerne har til formål at forebygge udhuling af skattegrundlaget i EU-oprindelseslandet, hvor aktiver med høj værdi overføres til et andet lands skattejurisdiktion, uden at ejerskabet for aktiverne ændres. Direktivet giver skattesubjekter mulighed for at få henstand med betalingen af skattebeløbet over fem år og for at betale via afdrag, dog kun såfremt overførslen finder sted inden for EU.
  • Generel regel om bekæmpelse af misbrug: Formålet med denne regel er at dække eventuelle huller i et lands specifikke regler om bekæmpelse af misbrug mod skatteundgåelse og give skattemyndigheder bemyndigelse til at nægte skattesubjekter fordelen ved skadelige skattearrangementer. Direktivets generelle regel om bekæmpelse af misbrug finder anvendelse på arrangementer, som ikke er reelle i det omfang, at de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.
  • Regler om kontrollerede udenlandske selskaber (CFC): Med henblik på at nedbringe deres samlede skattetilsvar kan koncerner overføre overskud til kontrollerede datterselskaber i jurisdiktioner med lav skat. CFC-reglerne tilbagefører indkomsten for et kontrolleret udenlandsk datterselskab med lav beskatning til det højere beskattede moderselskab. Konsekvensen er, at moderselskabet pålægges at betale skat af sin indkomst i det land, hvor det har sit hjemsted.

Ændring af direktiv (EU) 2017/952

Eftersom direktiv (EU) 2016/1164 kun omhandlede hybride mismatch* inden for EU, blev der vedtaget et nyt direktiv (EU) 2017/952, som udvider anvendelsesområdet for at sikre, at reglerne dækker hybride mismatch med ikke-EU-lande. Reglerne i sidstnævnte direktiv afløser reglerne om hybride mismatch i direktiv EU 2016/1164.

Regler om hybride mismatch: når selskabsskattepligtige skattesubjekter drager fordel af uoverensstemmelser mellem nationale skattesystemer for at nedbringe deres samlede skattetilsvar, f.eks. via dobbelte fradrag (dvs. fradrag på begge sider af grænsen) eller et indkomstfradrag på den ene side af grænsen, uden at det medregnes på den anden side. For at ophæve virkningerne af hybride mismatcharrangementer fastsætter direktivet regler, hvorved den ene af de to jurisdiktioner i et mismatch bør nægte fradrag for en betaling, der fører til sådan et resultat.

HVORNÅR TRÆDER DIREKTIVET I KRAFT?

Direktiv (EU) 2016/1164 trådte i kraft den 8. august 2016, og det skulle indarbejdes i EU-landenes lovgivninger inden den 31. december 2018.

Ændringsdirektiv (EU) 2017/952 trådte i kraft den 27. juni 2017, og det skal indarbejdes i EU-landenes lovgivninger inden den 31. december 2019 (eller inden den 31. december 2021 for så vidt angår hybride mismatch).

BAGGRUND

Direktivet bygger på handlingsplanen for et fair og effektivt system for selskabsbeskatning og er en reaktion på afslutningen af projektet mod udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS) gennemført af G20 og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).

VIGTIGE BEGREBER

Udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS): strategier for skatteundgåelse, som udnytter huller og mismatch mellem skatteregler for kunstigt at overføre overskud til steder med lav eller ingen skat.
Hybrid mismatch: et arrangement, der udnytter forskelle i skattebehandlingen af instrumenter, virksomheder eller overførsler mellem to eller flere lande.

HOVEDDOKUMENT

Rådets direktiv (EU) 2016/1164 af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion (EUT L 193 af 19.7.2016, s. 1-14).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets direktiv (EU) 2017/952 af 29. maj 2017 om ændring af direktiv (EU) 2016/1164, for så vidt angår hybride mismatch med tredjelande (EUT L 144 af 7.6.2017, s. 1-11).

seneste ajourføring 07.11.2017

Top