Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Det europæiske statistiske program 2013-2020

Legal status of the document This summary has been archived and will not be updated. See 'Programmet for det indre marked' for an updated information about the subject.

Det europæiske statistiske program 2013-2020

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) nr. 99/2013 om det europæiske statistiske program 2013-2017

HVAD ER MÅLET MED FORORDNINGEN?

Ved forordning (EU) nr. 99/2013 fastlægges et europæisk statistisk program for perioden 2013 til 2017.

Den blev ændret ved forordning (EU) 2017/1951, hvorved programmet forlænges til 2020, når den nuværende flerårige finansielle ramme når sin afslutning.

NØGLEPUNKTER

Det europæiske statistiske program skal sikre, at europæisk statistik fokuserer på de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde, gennemføre, overvåge og evaluere EU-politikker. Målet er, at statistiske oplysninger skal være harmoniserede, sammenlignelige, pålidelige, brugervenlige og tilgængelige.

De centrale aspekter i programmets fire specifikke mål er som følger:

  • Mål 1: i rette tid at levere statistiske oplysninger, som skal anvendes til brug for udformningen, overvågningen og evalueringen af Unionens politikker på en omkostningseffektiv måde, og uden unødvendigt dobbeltarbejde.
  • Mål 2: at gennemføre nye metoder til produktion af europæiske statistikker for at forbedre effektiviteten og kvaliteten.
  • Mål 3: at styrke partnerskabet inden for og uden for det europæiske statistiske system for yderligere at forbedre dets produktivitet og dets førerposition inden for officiel statistik på verdensplan.
  • Mål 4: at sikre, at opstillingen af sådanne statistikker foregår konsekvent under hele programmets forløb, forudsat at dette ikke indvirker forstyrrende på det europæiske statistiske systems prioriteringsmekanisme.

Finansieringen tildeles via årlige arbejdsprogrammer, der udarbejdes og vedtages af Europa-Kommissionen. Kommissionen opstiller i disse arbejdsprogrammer mål og forventede resultater.

EU har for perioden 2014-2017 tildelt programmet 234,8 millioner EUR. I henhold til forordning (EU) 2017/1951 er der tildelt yderligere 218,1 millioner EUR for perioden 2018-2020.

HVORNÅR ER FORORDNINGEN GÆLDENDE FRA?

Forordning (EU) nr. 99/2013 trådte i kraft den 1. januar 2013. Forordning (EU) 2017/1951 har fundet anvendelse siden den 1. januar 2018.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 99/2013 af 15. januar 2013 om det europæiske statistiske program 2013-17 (EUT L 39 af 9.2.2013, s. 12-29).

Senere ændringer til forordning (EU) nr. 99/2013 er indarbejdet i den oprindelige tekst. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164-173).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 18.04.2018

Top