EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52020XG0220(01)

Bekæmpelse af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler

Dokumentets juridiske status Dette referat er arkiveret og vil ikke blive ajourført. Se 'Alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler' for ajourførte oplysninger om dette emne.

Bekæmpelse af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler

 

RESUMÉ AF:

Afgørelse nr. 1082/2013/EU om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler

HVAD ER FORMÅLET MED AFGØRELSEN?

  • Den fastsætter bestemmelser om epidemiologisk overvågning, tidlig varsling og bekæmpelse af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, herunder beredskabs- og indsatsplanlægning i tilknytning til disse aktiviteter med henblik på at koordinere og supplere nationale politikker.
  • Den har til formål at støtte samarbejde og koordinering mellem landene i Den Europæiske Union (EU) med henblik på at:
    • forbedre forebyggelse af og kontrol med spredning af alvorlige humane sygdomme på tværs af EU-landenes grænser og
    • bekæmpe andre alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og dermed bidrage til et højt folkesundhedsbeskyttelsesniveau i EU.
  • Den tydeliggør også de nærmere regler for samarbejdet og koordineringen mellem de forskellige aktører på EU-plan.

HOVEDPUNKTER

  • Afgørelse nr. 1082/2013/EU omfatter:
    • biologiske trusler såsom overførbare sygdomme*, antimikrobiel resistens og biotoksiner
    • kemiske eller miljømæssige trusler og trusler af ukendt oprindelse
    • beredskabs- og indsatsplanlægning med fokus på en samordning på EU-plan for at styrke individuelle nationale foranstaltninger
    • fælles indkøb med henblik på at gøre det muligt for landene at lagre vacciner og medicin
    • epidemiologisk overvågning* og ad hoc-monitorering
    • etablering af et hurtigvarslingssystem for rapportering på EU-niveau af advarsler om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, et »system for tidlig varsling og reaktion«
    • procedurer for håndtering af krisesituationer
    • etablering af et Udvalg for Sundhedssikkerhed med nationale repræsentanter med henblik på at støtte udveksling af oplysninger, koordinering af beredskabsplanlægning og kriseindsats og at kommunikere med offentlighed og sundhedspersonale.
  • EU-landene informerede Kommissionen inden den 7. november 2014 og derefter hvert tredje år om deres nationale beredskabs- og indsatsniveau.
  • Kommissionen forelagde en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet den 7. december 2015 og vil derefter udstede tilsvarende rapporter hvert tredje år om lovgivningens gennemførelse.
  • Europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme spiller en central rolle, når det gælder at identificere, vurdere og formidle aktuelle og kommende trusler, som overførbare sygdomme udgør for menneskers sundhed.

HVORNÅR GÆLDER AFGØRELSEN FRA?

  • Afgørelse nr. 1082/2013/EU har været gældende siden den 6. november 2013.

BAGGRUND

* VIGTIGE BEGREBER

Overførbar sygdom: en infektionssygdom forårsaget af en smitsom agens, som overføres fra person til person ved direkte kontakt med en inficeret person, eller som kan overføres indirekte, f.eks. ved udsættelse for en vektor, et dyr, en smittespredende genstand eller et produkt, eller et miljø eller ved udveksling af væske, der er forurenet med den smitsomme agens.
Epidemiologisk overvågning: systematisk indsamling, registrering, analyse, fortolkning og formidling af data og analyser af overførbare sygdomme og relaterede særlige sundhedsproblemer.
Folkesundhedsmæssig foranstaltning: en beslutning eller en aktion, der har til formål at forebygge, monitorere eller inddæmme spredningen af sygdomme eller smitte eller bekæmpe alvorlige risici for folkesundheden eller afhjælpe virkningerne heraf på folkesundheden.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU af 22. oktober 2013 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af beslutning nr. 2119/98/EF (EUT L 293 af 5.11.2013, s. 1-15)

Efterfølgende ændringer af afgørelse nr. 1082/2013 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet — Rapport om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU af 22. oktober 2013 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af beslutning nr. 2119/98/EF (COM(2015) 617 final af 7.12.2015)

seneste ajourføring 28.05.2020

Op