Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52014XG0204(02)

    Mediefrihed og -pluralisme i det digitale miljø

    Mediefrihed og -pluralisme i det digitale miljø

    Mediefrihed og -pluralisme (dvs. forskellige synspunkter) er centrale elementer i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. De er afgørende for at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed i et demokrati. Regeringerne i EU har vedtaget nogle konklusioner, der har til formål at imødekomme de udfordringer, den digitale tidsalder har medført.

    DOKUMENT

    Konklusioner fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om mediefrihed og -pluralisme i det digitale miljø [Den Europæiske Unions Tidende C 32 af 4.2.2014].

    RESUMÉ

    Der er i de seneste år er konstateret en række udfordringer for mediefriheden og -pluralismen i Den Europæiske Union. Det er et emne, der også har stor betydning for regeringerne i EU, eftersom deres troværdighed i internationale forhandlinger er baseret på en høj grad af mediefrihed.

    Den digitale tidsalder har medført øget ytringsfrihed og opfordrer til større meningspluralisme, men den har også medført udfordringer med hensyn til, hvordan borgerne får adgang til og vurderer information. Der har på det seneste været flere sager, hvor mediefriheden og -pluralismen er blevet angrebet, bl.a. retssager, officielle undersøgelser samt nationale og europæiske parlamentsdebatter, hvilket vidner om Europarådets vigtige arbejde, og som har ført til vedtagelsen af konklusionerne på dette område i november 2013.

    EU's medlemsstater blev enige om at træffe foranstaltninger, der:

    • sikrer de audiovisuelle reguleringsmyndigheders uafhængighed, i overensstemmelse med EU's direktiv om audiovisuelle medietjenester, som er EU's regelsæt om audiovisuelle medietjenester
    • sikrer reel gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab
    • værner om journalisters ret til at beskytte deres kilder og beskytte journalister mod utilbørlig politisk og økonomisk påvirkning
    • forebygger eventuelle negative virkninger af en overdreven koncentration af medieejerskab, afhængigt af den nationale kontekst.

    De nationale regeringer i EU ser med tilfredshed på Kommissionens grønbog Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden og har opfordret Europa-Kommissionen til:

    • fortsat at støtte projekter, der tager sigte på at forbedre beskyttelsen af journalister og fagfolk fra medieverdenen
    • fortsat at støtte det uafhængige overvågningsværktøj til evaluering af risici for mediepluralisme i EU
    • tilskynde til samarbejde mellem medlemsstaternes audiovisuelle reguleringsmyndigheder og fremme bedste praksis vedrørende gennemsigtighed inden for medieejerskab.

    TILHØRENDE DOKUMENTER

    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) [Den Europæiske Unions Tidende L 95 af 15.4.2010].

    Europa-Kommissions grønbog, Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier [COM(2013) 231 final af 24.4.2013 - ikke udgivet i Den Europæiske Unions Tidende].

    Seneste ajourføring: 25.07.2014

    Op