Fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling
RESUMÉ AF:
Meddelelse (COM(2014) 335 final) — Et værdigt liv for alle: fra vision til fælles handling
HVAD ER FORMÅLET MED MEDDELELSEN?
-
Den søger at bidrage til Den Europæiske Unions (EU) holdning i internationale forhandlinger om 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling.
-
2030-dagsordenen sigter mod at styrke det internationale samfunds forpligtelse til at udrydde fattigdom og støtte bæredygtig udvikling.
HOVEDPUNKTER
Hovedformål
-
Meddelelsen beskriver de vigtigste principper, de prioriterede områder og de potentielle mål for en ny integreret dagsorden på baggrund af opfølgningen af Årtusindudviklingsmålene (MDG-målene), Rio +20- og Monterrey-konferencerne.
-
Målene for bæredygtig udvikling skal bidrage til en ny international handlingsplan, som vil få MDG-målene gennemført på baggrund af et nyt globalt partnerskab mellem alle lande samt civilsamfundet (for eksempel borgere, der handler kollektivt) og den private sektor.
Principper
-
EU’s vision for 2030-dagsordenen (i forhandlingsfasen inden vedtagelsen) var, at den skulle have som mål at udrydde ekstrem fattigdom og lede verden på bæredygtig vej mod at sikre et værdigt liv for alle inden 2030.
-
EU's holdning under forhandlingerne var, at 2030-dagsordenen skal være:
-
baseret på de 3 dimensioner af bæredygtig udvikling: den økonomiske, den sociale og den miljømæssige dimension
-
global i sin målsætning og gælde for alle lande
-
baseret på nationalt ejerskab og tage hensyn til landenes forskellige forhold, kapaciteter og udviklingsniveauer
-
rettighedsbaseret og sætte mennesket i centrum.
Prioriterede områder og mål
-
De identificerede prioriterede områder har til formål at bidrage til de globale diskussioner, der finder sted i De Forenede Nationers (FN) åbne arbejdsgruppe vedrørende målene for bæredygtig udvikling. Disse prioriterede områder omfatter:
-
fattigdom
-
ulighed
-
sundhed
-
fødevaresikkerhed
-
uddannelse
-
ligestilling mellem mænd og kvinder
-
vand og sanitet
-
bæredygtig energi
-
anstændigt arbejde
-
inklusiv og bæredygtig vækst
-
bæredygtigt forbrug og produktion
-
biodiversitet
-
jordforringelse
-
have og oceaner.
-
EU ønskede også, at 2030-dagsordenen skulle omfatte retfærdighed, lighed, god regeringsførelse, demokrati og retsstatsprincippet og stile mod fredelige samfund uden vold.
Mobilisering af de nødvendige finansielle ressourcer
Udfordringerne taget i betragtning er der behov for at gøre fuld brug af alle tilgængelige ressourcer:
-
1.
interne ressourcer ved at forbedre skattepolitikken og -forvaltningen, bekæmpe ulovlige strømme og korruption og forbedre forvaltningen af naturressourcerne
-
2.
international støtte, der giver adgang til yderligere ressourcer og investeringer såsom blanding af forskellige former for finansiering
-
3.
den private sektor for at støtte inklusiv og bæredygtig vækst.
EU opfordrede EU-landene til at bekræfte målet om, at 0,7 % af deres bruttonationalprodukt afsættes til den officielle udviklingsbistand inden 2015.
BAGGRUND
For yderligere oplysninger henvises til:
HOVEDDOKUMENT
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Et værdigt liv for alle: fra vision til fælles handling (COM(2014) 335 final af 2.6.2014)
TILHØRENDE DOKUMENTER
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Et værdigt liv for alle: fattigdomsudryddelse og en bæredygtig udvikling i verden (COM(2013) 92 final af 27.2.2013)
seneste ajourføring 12.12.2016