Hvidbog om kommunikation

For at slå bro mellem EU og borgerne har Kommissionen besluttet, at kommunikation bør være et selvstændigt politikområde i EU. Formålet med hvidbogen er derfor at skabe et europæisk offentligt rum, og derfor foreslår Kommissionen fem projekter, som giver borgerne mulighed for at være bedre informerede og for at blive hørt.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen af 1. februar 2006 "Hvidbog om en europæisk kommunikationspolitik" [KOM(2006) 35 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Med denne hvidbog blev der lanceret en omfattende høringsproces med henblik på bedre kommunikation og på at forny den offentlige debat i Europa. I seks måneder havde institutioner, borgere og interesserede parter mulighed for at give deres bidrag til den europæiske kommunikationspolitik.

Kommissionen har udpeget fem indsatsområder. Hvert område ledsages af en række konkrete tiltag, som skal iværksættes, og som høringen vedrører. Kommissionen har også organiseret en række interessentkonferencer for at give interessegrupperne mulighed for at give deres synspunkter til kende. Endelig har Kommissionen offentliggjort en række Eurobarometer-undersøgelser siden foråret 2006.

Fælles principper

EU's kommunikationspolitik tager udspring i en række principper såsom retten til information og ytringsfrihed, inddragelse af alle borgere i den offentlige debat, mangfoldighed og deltagelse.

For at iværksætte disse principper lancerer Kommissionen en høring om følgende foranstaltninger:

• Udarbejdelse af et europæisk charter eller en adfærdskodeks om kommunikation: Dette dokument skal omfatte de fælles principper, der ligger til grund for kommunikation, og en række forpligtelser, som alle aktører skal overholde.
• Lancering af et særligt webbaseret borgerforum: På dette forum kan borgerne høres om indholdet af det europæiske charter eller adfærdskodeksen om kommunikation.

Inddragelse af borgerne

Forbedret uddannelse til borgerne, skabe forbindelser mellem borgerne og mellem borgerne og de offentlige institutioner: det er de mål, der skal nås, for at inddrage borgerne yderligere. EU kan yde støtte til medlemsstaterne i forbindelse med borgeruddannelse gennem programmer som f.eks. Leonardo da Vinci, Socrates, Erasmus, Aktive unge eller programmer vedrørende informationsteknologi.

For at skabe forbindelser mellem borgerne skal både den direkte kontakt mellem borgerne og EU og den indirekte kontakt i form af diskussionsfora på internettet fremmes. Kommissionen har desuden oprettet et program, Borgere for Europa (es de en fr), hvorigennem de europæiske borgere får mulighed for at mødes og organisere offentlige debatter om EU. Kommissionen har endvidere til hensigt at opstille en liste over nuværende programmer for at udnytte dem bedst muligt.

Endelig skal EU's institutioner gøres mere tilgængelige og gennemsigtige for at skabe forbindelser mellem borgerne og de offentlige institutioner. Europa-Parlamentet og Rådet har gjort en stor indsats på dette område. Kommissionen har indført en række minimumsstandarder ved høringer, lanceret et initiativ om europæisk gennemsigtighed og har til hensigt resolut at fremme flersprogethed.

Der kan skabes forbindelser med borgerne på mange måder, f.eks. ved at:

• fremme udveksling af god praksis vedrørende borgeruddannelse, udvikle fælles uddannelsesredskaber og skabe et netværk mellem europæiske lærere, der underviser i borgeruddannelse
• forbinde europæiske biblioteker digitalt
• skabe nye mødesteder for europæerne
• udvide institutionernes besøgsprogrammer for borgerne
• supplere EU-websteder med onlinefora
• revidere minimumsstandarderne for høringer for at skabe større balance i repræsentationen af interessegrupper
• organisere fælles, åbne debatter, hvor offentligheden kan stille spørgsmål til de tre store institutioners repræsentanter.

Samarbejde med medier og anvendelse af nye teknologier

Mediernes dækning af EU-spørgsmål er utilstrækkelig. Derfor ønsker Kommissionen først og fremmest at give Europa et menneskeligt ansigt. EU skal nemlig have en tydelig offentlig identitet, da EU ofte betragtes som ansigtsløs. Desuden skal der i højere grad tages hensyn til det nationale, regionale og lokale aspekt. EU-spørgsmål skal ikke kun drøftes i specialiserede medier, men bør også drøftes på nationalt og lokalt niveau. EU's institutioner skal også sætte de europæiske politikker ind i en lokal sammenhæng. Endelig skal mulighederne i de nye teknologier udnyttes bedre. Nye teknologier skal fremmes, da de tilbyder nye midler til at skabe grænseoverskridende demokrati. Samtidig skal de udbredes bedre, således at alle kan få adgang hertil.

For at involvere medierne mere effektivt i at viderebringe det europæiske budskab foreslår Kommissionen at:

• udarbejde en europæisk kommunikationspolitik, som opfordrer de offentlige myndigheder til i højere grad at samarbejde med medierne
• udstyre EU's institutioner med bedre kommunikationsværktøjer og -kapacitet. I den forbindelse skal Europe By Satellite opgraderes, og der skal skabes et europæisk program for oplæring i offentlig kommunikation for tjenestemænd fra europæiske og nationale institutioner
• give medierne materiale, der kan tilpasses de lokale befolkningers behov
• udarbejde en rapport om informationsteknologi og demokrati i Europa for bedre at evaluere borgernes adgang til de nye kommunikationsværktøjer.

forståelse af den offentlige mening i Europa

Europa-Kommissionen har allerede udviklet moderne redskaber til analyse af den offentlige mening såsom målingerne fra Eurobarometer og uafhængig socialforskning i europæiske spørgsmål. Den metode, der anvendes til Eurobarometer-målingerne, er ved at blive gennemgået.

Der kan træffes andre foranstaltninger med henblik på at måle den offentlige mening i Europa ved at:

• styrke samarbejdet mellem EU-institutionerne med henblik på udarbejdelse og planlægning af Eurobarometer-undersøgelser og på udbredelse af resultaterne
• afholde offentlige diskussioner i forbindelse med nye Eurobarometer-undersøgelser
• gennemføre undersøgelser og målinger fra foråret 2006 om EU's kommunikation
• oprette et netværk af nationale eksperter inden for opinionsforskning
• oprette et uafhængigt overvågningscenter for den offentlige mening i Europa.

samarbejde

Udviklingen af et offentligt europæisk rum forudsætter, at alle berørte aktører inddrages: Medlemsstaterne, EU-institutionerne, de lokale og regionale myndigheder, de politiske partier og civilsamfundets organisationer. Kommissionen foreslår en række tiltag, som giver aktørerne mulighed for at engagere sig yderligere i kommunikation om EU:

• øget samarbejde mellem de nationale og europæiske aktører: samarbejdsformerne kan være finansielle eller operationelle f.eks. med et samarbejde mellem de europæiske informationsnetværk og -relæer. Der vil blive afholdt flere møder mellem medlemsstaternes ministre og EU-kommissærerne. Endelig kan medlemsstaterne selv organisere offentlige og parlamentariske debatter om Kommissionens årlige strategiske prioriteter
• øget samarbejde blandt de nationale myndigheder inden for offentlig kommunikation med henblik på at udvikle fælles initiativer og udveksle erfaringer om god praksis
• bedre kommunikation om Kommissionens rolle på verdensplan: der er tale om et effektivt middel til at inddrage EU-borgerne. Derfor skal der satses mere på det offentlige diplomati
• øget samarbejde mellem EU-institutionerne hvad angår information til borgerne, f.eks. ved at forbedre den tværinstitutionelle informationsgruppes arbejdsgang
• styrke Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs og Regionsudvalgets indsats i forbindelse med regionale og lokale debatter om europæiske spørgsmål
• opfordre de politiske partier til at involvere sig yderligere i europæiske politiske spørgsmål
• opfordre civilsamfundets organisationer til at udforme projekter om samarbejde inden for offentlig kommunikation.

Tilrettelæggelse af høringen

Høringen i forbindelse med hvidbogen var planlagt til at vare seks måneder fra februar til juli 2006.

Efter høringen nedsættes der en række arbejdsgrupper om de udvalgte spørgsmål med repræsentanter fra Kommissionen og de interesserede parter. Arbejdsgrupperne fik til opgave at udarbejde konkrete forslag til tiltag. Kommissionen foreslår i denne meddelelse af 3. oktober 2007 en række tiltag, der skal gøre det muligt bedre at informere og dialogere med de europæiske borgere. Disse tiltag er et resultat af hvidbogen om en europæisk kommunikationspolitik, der siden offentliggørelsen i februar 2006 har bevirket hundreder af reaktioner.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen af 3. oktober 2007 til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Partnerskab om formidling af EU [KOM(2007) 569 endelig - ikke offentliggjort i EUT].

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 13. oktober 2005 "Kommissionens bidrag til tænkepausen og tiden derefter: Plan D for demokrati, dialog og debat" [KOM(2005) 494 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Kommissionens meddelelse af 20. juli 2005 "Kommissionens handlingsplan (es de en fr) om bedre kommunikation om Europa" [SEK(2005) 985 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Seneste ajourføring: 22.03.2008