Informationsstrategi for euroen: de sidste faser for iværksættelsen af ØMU'en

Kommission virkeliggør prioriteringen og strategierne for informationskampagnen om euroen. Kommissionens bekræfter sit engagement i sagen.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 2. februar 2000 om kommunikationsstrategien i de sidste faser af gennemførelsen af ØMU'en [KOM (2000) 57 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Den 1. januar 1999 blev euroen indført som officiel valuta i elleve medlemsstater i overensstemmelse med den tidsplan, der blev fastlagt i EU-traktaten. Overgangsperioden, hvor euroen kun eksisterer som kontopenge, udløber den 31. december 2001 ved midnat. Fra det øjeblik udsteder bankerne kun eurosedler og -mønter. Medlemsstaterne bestræber sig for at sikre, at størstedelen af alle kontanttransaktioner foretages i euro ved udgangen af den 14-dagesperiode, der begynder 1. januar 2002. Perioden med to valutaer skal være kortvarig, så inddragelsen af nationale sedler og mønter kan være afsluttet i begyndelsen af marts 2002.

Kommissionen har siden 1995 kørt en meget aktiv informationskampagne om euroen. I 1998 bekræftede den sit engagement i informationskampagnen med en meddelelse om informationsstrategien for euroen. Der blev afsat et betydeligt budget til kampagnen inden for rammerne af PRINCE-programmet (informationsprogrammet for de europæiske borgere). Europa-Parlamentet har hele tiden støttet Kommissionen i dens bestræbelser.

Kommissionen har lagt særlig vægt på samarbejdet med interesseorganisationer og har samtidig forsøgt at inddrage medlemsstaterne ved at få dem til at føre egne informationskampagner. Resultatet er, at der er etableret gratis hotlines, særlige Internet-steder og udstillinger i adskillige medlemsstater. Formålet med disse initiativer har været at informere og gøre visse målgrupper bevidste om projektet.

Informationsformidlerne i den private sektor har også udvist stort engagement i deres forsøg på at nå ud til de små og mellemstore virksomheder (SMV).

Ved overgangen til euroen viste det sig, at borgerne ikke helt beherskede oplysningsmaterialet om den fælles valuta. Hvad angår virksomhederne, er det kun et mindre antal, der nu bruger euro i bogføringen, og de fleste SMV har endnu ikke foretaget de ændringer, der er nødvendige for at kunne anvende euroen. Derimod er dobbelt prisskiltning udbredt i detailhandelen og servicesektoren.

PRIORITERING

I lyset af disse oplysninger har Kommissionen besluttet at omlægge sin politik for 2000 og 2001.

For at sikre at kampagnen bliver en succes, har Kommissionen og de informationsansvarlige i medlemsstaterne fastlagt følgende principper som afgørende for, at kampagnen kan lykkes:

• klare og specifikke mål for hver målgruppe
• respekt for nærhedsprincippet og støtte til medlemsstaternes initiativer
• nærhedsprincippet giver større fortrolighed. Oplysninger, som kommer fra regionale og lokale myndigheder, har mere troværdighed end oplysninger fra fjerne institutioner. Men denne nærhed kræver engagement fra de menneskelige ressourcer, der skal fungere som kontaktpersoner
• samarbejde mellem alle medvirkende, hvad enten de er nationale eller europæiske (Den Europæiske Centralbank, Regionsudvalget, Det Økonomiske og Sociale Udvalg). Et sådant samarbejde kræver meget tæt koordinering
• der kræves fleksibilitet for at kunne vurdere resultaterne af informationskampagnen og om nødvendigt tage procedurerne op til revision.

MÅLGRUPPER

Alle virksomheder i eurozonen skal anvende euroen til deres transaktioner fra 1. januar 2002. Undersøgelser viser, at de fleste virksomheder i Fællesskabet endnu ikke har nogen veldefineret strategi for overgangen. Der er risiko for, at tusindvis af virksomheder vil prøve at gå over til euroen i sidste øjeblik, hvilket kan skabe forvirring blandt forbrugerne og derudover også i eurozonens økonomi.

Målet er at få virksomhederne til at opstille en plan for overgangen til euroen med tidsplan, oversigt over nødvendige menneskelige ressourcer og budget.

Visse typer virksomheder får brug for mere omhyggelig opfølgning. Det drejer sig for eksempel om små virksomheder, små detailhandlende, virksomheder i turistområder eller yderzoner og virksomheder i de såkaldte "pre-in"-lande.

De lokale eller regionale myndigheder kan anvende informationskanaler, der er "tættere" på virksomhederne, som for eksempel konsulenter, revisorer og større virksomheder, som samarbejder med SMV.

Ifølge tidsplanen vil informationskampagnen være intens i hele år 2000, og den skulle gerne blive forstærket i 2001.

Den brede befolkning

Den brede befolkning skal også forberede sig grundigt på overgangen til euro. Den skal kunne genkende de forskellige mønter og sedler og vænne sig til priser og værdier i euro.

Undersøgelser viser, at borgerne allerede har glemt en hel del af de oplysninger, som de har fået via de hidtidige informationskampagner. Det vil derfor være en god idé at:

• minde forbrugerne om, hvorfor EU har indført euroen
• fortælle forbrugerne, at selv når der ikke længere er to valutaer i omløb, bevarer de gamle sedler stadig deres værdi
• gå videre med initiativer som logoet med teksten "betaling i euro modtages" og overvåge afviklingen af dem
• skabe og støtte lokal overvågning af euroen.

I løbet af 2000 vil det være nødvendigt at fortsætte oplysningsvirksomheden over for den brede offentlighed og gøre opmærksom på alle de fordele, som euroen indebærer for både økonomien og deres hverdag. Informationskampagnen skal imidlertid intensiveres i 2001, så borgerne er klar til at bruge euroen.

Grupper med særlige behov for hjælp

Informationsstrategien skal tilpasses behovet hos visse befolkningsgrupper, som ikke har adgang til traditionelle kommunikationsveje såsom personer:

• der er økonomisk og socialt marginaliseret
• der er socialt isoleret
• der har et fysisk handicap (blinde, synshæmmede, døve og hørehæmmede) eller er sindslidende
• der er analfabeter.

Budskabet til disse grupper bliver det samme som til den brede offentlighed, men formen skal tilpasses til deres særlige behov.

Oplysningsvirksomheden fra 1999 fortsætter i 2000, og kampagnen når sit højdepunkt i 2001.

Skoleelever

Siden skolestarten i september 1999 har euroen været med inde i klasselokalerne. Denne målgruppe virker særlig vigtig, da den kan fungere som informationskanal. De unge kan informere deres omgivelser (forældre, ældre mennesker m.v.) Skoleåret 2000 er sidste chance for at iværksætte nye initiativer.

"Pre-in"-lande og tredjelande

"Pre-in"-landene, der endnu ikke har overtaget euro'en Danmark (es de en fr), Det Forenede Kongerige (es de en fr) og Sverige (es de en fr), er ligeledes en målgruppe på grund af deres meget tætte forbindelser med de medlemsstater, der er med i eurozonen.

Hvad angår tredjelande, betyder handelsforbindelserne og de økonomiske forbindelser samt euroens funktion som referencevaluta, at informationskampagnen om euroen bør fortsætte med fornyet kraft.

VURDERING AF HIDTIDIGE FREMSKRIDT

Kommissionen foreslår, at der opstilles indikatorer og benchmarks, som kan hjælpe medlemsstaterne med at måle de fremskridt, der er sket inden for deres informationskampagner. Disse indikatorer skal harmoniseres mellem de offentlige myndigheder og de private deltagere.

ROLLER OG ANSVAR PÅ KOMMUNIKATIONSOMRÅDET

Europa-Parlamentet spiller en afgørende rolle, når det drejer sig om at opstille, vurdere og gennemføre informationsstrategien om euroen og at afsætte bevillinger.

Af hensyn til nærhedsprincippet er kommunikationen om euroen dybest set medlemsstaternes ansvar. De fleste af dem har allerede udarbejdet en informationsstrategi.

For sit eget vedkommende vil Kommissionen fortsætte med at informere virksomheder, den brede offentlighed, turister og tredjelande, samtidig med at den sørger for koordinering blandt de øvrige deltagere.

I 1999 lancerede Den Europæiske Centralbank (ECB) en informationskampagne, "Euro 2002", som vil nå sit højdepunkt ved udgangen af 2001. Denne kampagne henvender sig til den brede offentlighed, virksomheder, offentlige myndigheder og de forskellige informationsformidlere. Den sigter mod at:

• lære den brede befolkning at genkende eurosedler- og mønter og forberede den på deres indførelse
• lære handlende og pengeinstitutter at opdage eventuelle falske penge.

See also

For yderligere informationer, se venligst dette netsted hos Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Økonomiske og Finansielle Anliggender:

• Euroen (EN)

Seneste ajourføring: 13.10.2005