Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021R1153

    Connecting Europe-faciliteten (2021-2027)

    Connecting Europe-faciliteten (2021-2027)

     

    RESUMÉ AF:

    Forordning (EU) 2021/1153 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten

    HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

    For perioden med den flerårige finansielle ramme (FFR) 2021-2027 gør forordningen følgende:

    HOVEDPUNKTER

    Mål

    Målene for CEF 2.0 minder om dem fra CEF 1.0 (som vedrørte perioden 2014-2020), men der er lagt større vægt på:

    • bæredygtighed, dekarbonisering og lavere emissioner
    • komplementariteten mellem transportformer (samt synergier mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor)
    • forbedring af den militære mobilitet i EU.

    Det generelle mål med CEF 2.0 er at opbygge, udvikle, modernisere og færdiggøre de transeuropæiske net i transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor samt at lette det internationale samarbejde inden for vedvarende energi, især ved at bidrage til følgende tre områder.

    Transport

    • Effektive, sammenkoblede og multimodale transeuropæiske transportnet (TEN-T) samt infrastrukturprojekter for intelligent, interoperabel, bæredygtig, inklusiv, tilgængelig og sikker mobilitet.
    • Tilpasning af dele af TEN-T-infrastrukturen med henblik på at forbedre både civil og militær mobilitet (underlagt særlige støtteberettigelsesregler).

    Energi

    • Fremme af grænseoverskridende samarbejde, herunder vedrørende vedvarende energi.
    • Udvikling af projekter af fælles interesse vedrørende yderligere integration af et indre marked for energi, interoperabiliteten af netværk på tværs af grænser og sektorer, lettelse af dekarbonisering af økonomien, styrkelse af energieffektivitet og sikring af forsyningssikkerheden.

    Den digitale sektor

    • Udbredelse af og adgang til sikre digitale net med meget høj kapacitet, herunder 5G-systemer, der kan levere gigabitkonnektivitet i områder, hvor socioøkonomiske drivkræfter er beliggende.
    • Uafbrudt dækning med 5G-systemer langs alle større transportruter, herunder TEN-T.
    • Øget modstandsdygtighed og kapacitet for EU’s digitale backbonenet ved at forbinde dem med de tilgrænsende områder.
    • Digitalisering af transport- og energinet.

    Budget (i 2021-priser)

    • Transport: 25,81 mia. EUR (herunder 11,29 mia. EUR overført fra Samhørighedsfonden).
    • Energi: 5,84 mia. EUR.
    • Digitalt: 2,07 mia. EUR.

    CEF yder finansiering i form af tilskud og udbud.

    Forslag indgives af en eller flere af EU’s medlemsstater eller med de berørte medlemsstaters samtykke af internationale organisationer, fælles foretagender eller af offentlige eller private foretagender eller organer, herunder regionale eller lokale myndigheder.

    Ikke-EU-landes støtteberettigelse

    Følgende ikke-EU-lande kan deltage i CEF under visse betingelser:

    Medfinansiering

    For de fleste transportprojekter er den økonomiske støtte fra EU maksimalt 30 % af de samlede støtteberettigede omkostninger, satsen kan øges til op til 50 % til undersøgelser, for de mere prioriterede tiltag og for tiltag vedrørende både civil og forsvarsrelateret dobbelt anvendelse og op til 85 % til projekter, hvor der overføres midler fra Samhørighedsfonden.

    For energiprojekter er den økonomiske støtte fra EU på maksimalt 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger, satsen kan øges til op til 75 % for projekter, der skaber en høj grad af forsyningssikkerhed regionalt eller i hele EU, styrker solidariteten i EU eller tilbyder meget innovative løsninger.

    For digitale projekter er den økonomiske støtte fra EU på maksimalt 30 % af de samlede støtteberettigede omkostninger, satsen kan øges til op til 50% for tiltag med en stærk grænseoverskridende dimension og op til 75 % for gigabitkonnektivitet for socioøkonomiske drivkræfter.

    I hver af sektorerne for transport, energi og digitalisering anvendes til bygge- og anlægsarbejder i regionerne i den yderste periferi en særlig maksimal medfinansieringssats på 70 %.

    For at støtte synergivirkninger mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor kan tiltag til opnåelse af mål i mindst to af disse sektorer modtage en højere medfinansieringssats i overensstemmelse med et arbejdsprogram, der omhandler mindst to af disse sektorer.

    Forordningen ophæver forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014.

    HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

    Den trådte i kraft den 1. januar 2021.

    BAGGRUND

    Se desuden:

    HOVEDDOKUMENT

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1153 af 7. juli 2021 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014 (EUT L 249 af 14.7.2021, s. 38-81).

    TILHØRENDE DOKUMENTER

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159-706).

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 af 29. april 2021 om programmet for et digitalt Europa og om ophævelse af afgørelse (EU) 2015/2240 (EUT L 166 af 11.5.2021, s. 1-34).

    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82-209).

    Efterfølgende ændringer af direktiv (EU) 2018/2001 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1-77).

    Se den konsoliderede udgave.

    Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet — Fremme af militær mobilitet i Den Europæiske Union (JOIN(2017) 41 final af 10.11.2017).

    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Et mobilt Europa: En dagsorden for en socialt retfærdig omstilling til ren, konkurrencedygtig og sammenbundet mobilitet for alle (COM(2017) 283 final af 31.5.2017).

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1-128).

    Se den konsoliderede udgave.

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39-75).

    Se den konsoliderede udgave.

    seneste ajourføring 17.09.2021

    Op