Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018D1089

Aftale mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om administrativt samarbejde, bekæmpelse af svig og inddrivelse af fordringer på momsområdet

Aftale mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om administrativt samarbejde, bekæmpelse af svig og inddrivelse af fordringer på momsområdet

 

RESUMÉ AF:

Aftale mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om administrativt samarbejde, bekæmpelse af svig og inddrivelse af fordringer på momsområdet

Afgørelse (EU) 2017/2381 — om undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om administrativt samarbejde, bekæmpelse af svig og inddrivelse af fordringer på momsområdet

Afgørelse (EU) 2018/1089 — om indgåelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om administrativt samarbejde, bekæmpelse af svig og inddrivelse af fordringer på momsområdet

HVAD ER FORMÅLET MED AFTALEN OG AFGØRELSERNE?

  • Aftalen fastlægger det administrative samarbejde mellem EU og Norge for at:
    • sikre overholdelse af momslovgivningen i de to jurisdiktioner
    • beskytte underskrivernes momsindtægter.
  • Afgørelse (EU) 2017/2381 markerer undertegnelsen, og afgørelse (EU) 2018/1089 giver EU’s formelle godkendelse af aftalen.

HOVEDPUNKTER

Aftalen indeholder bestemmelser om:

  • informationsudveksling for at bidrage til korrekt beregning og anvendelse af moms og for at håndtere svig
  • inddrivelse af fordringer på momsområdet, herunder administrative sanktioner, bøder, gebyrer, tillægsgebyrer, renter og udgifter i forbindelse med fordringerne.

EU-lande og Norge:

  • opretter:
    • en myndighed med ansvar for anvendelsen af aftalen
    • to centrale forbindelseskontorer: det ene til administrativt samarbejde, det andet til at hjælpe med at inddrive momsindtægter
  • behandle de oplysninger, de modtager som fortrolige, men kan:
    • videregive disse til personer og myndigheder, der anvender momsbestemmelserne
    • bruge dem til at vurdere og håndhæve, herunder inddrivelsesforanstaltninger eller retsbevarende foranstaltninger i forbindelse med andre skatter og obligatoriske sociale bidrag, og pålægge administrative eller strafferetlige sanktioner
  • acceptere andre embedsmænds adgang til deres lokaler med henblik på informationsudveksling og deltage i administrative undersøgelser som observatører
  • indvillige i at foretage samtidige kontroller, når disse skønnes mere effektive end individuelle kontroller
  • levere årlige statistiske data til det blandede udvalg (se nedenfor for yderligere oplysninger om udvalget) senest den 30. juni.

Landene fremsender oplysninger ved hjælp af en standardformular og kan anmode om feedback:

  • anmodning fra en anden myndighed, normalt inden for tre måneder, men en måned hvis de allerede har dem
  • spontant,, hvis:
    • de oplysninger, de har, er afgørende for, at en anden kan anvende skattesystemet effektivt
    • de mener, der har fundet momssvig sted, eller det er sandsynligt, i et andet land
    • der er risiko for tab af skatteindtægter i et andet land
  • automatisk for kategorier, der bestemmes af det blandede udvalg.

Lande kan afvise at udlevere oplysninger, hvis dette ville føre til følgende:

  • momspligtige personer pålægges nye forpligtelser
  • uforholdsmæssigt stor administrativ byrde
  • videregivelse af en erhvervsmæssig, industriel eller faglig hemmelighed eller være i strid med almene interesser eller
  • den bistandssøgende myndighed har ikke udtømt de sædvanlige informationskilder.

Landene hjælper hinanden med at inddrive fordringer på momsområdet ved at:

  • levere relevante oplysninger
  • foretage nødvendige administrative undersøgelser
  • tillade en partners embedsmænd at være til stede på kontorerne, under administrative undersøgelser og retssager
  • informere modtagerne af alle dokumenter fremsendt af en anden myndighed
  • inddrive en fordring underlagt et tvangsfuldbyrdelsesdokument eller træffe retsbevarende foranstaltninger.

Landene:

  • suspenderer straks de anmodede håndhævelsesprocedurer, hvis fordringen anfægtes i ansøgerlandet
  • kan afvise anmodningen, hvis fordringen:
    • giver anledning til alvorlige økonomiske eller sociale vanskeligheder i deres jurisdiktion
    • er over fem år gammel eller under visse betingelser ti år
    • er under 1 500 EUR.

Tvister vedrørende et lands oprindelige fordring og tvangsfuldbyrdelsesdokument håndteres inden for dets jurisdiktion, for så vidt angår et andet lands overholdelse af anmodningen håndteres af landets retssystem.

Med aftalen kan Norge deltage i Eurofisc, et netværk af eksperter i skattevæsenet inden for bekæmpelse af svig.

Med aftalen oprettes et blandet udvalg bestående af repræsentanter for EU og Norge, som er ansvarligt for at sikre, at denne aftale fungerer efter hensigten og gennemføres korrekt. Det

  • fremsætter henstillinger og vedtager afgørelser
  • træffer beslutning om nye kategorier til automatisk udveksling af oplysninger
  • fastlægger diverse praktiske foranstaltninger
  • træffer beslutninger ved enstemmighed
  • mødes som minimum én gang hvert andet år
  • behandler tvister om fortolkning eller anvendelse.

Aftalen indgås for et ubestemt tidsrum Den kan ophøre seks måneder efter, at en af parterne skriftligt har meddelt, at denne opsiger aftalen.

IKRAFTTRÆDELSESDATO

Aftalen trådte i kraft den 1. september 2018.

BAGGRUND

  • Norge er det første land, som EU har en samarbejdsaftale med på momsområdet. Norge er medlem af det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, har et lignede momssystem og har opnået gode resultater inden for samarbejdet på momsområdet med EU, navnlig inden for energi.
  • Aftalen følger samme struktur, som bruges til samarbejdet mellem EU-landene i henhold til forordning (EU) nr. 904/2010 om moms (se resumé) og i henhold til Rådets direktiv 2010/24/EU (se resumé) om inddrivelse af fordringer vedrørende moms.
  • For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENTER

Aftale mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om administrativt samarbejde, bekæmpelse af svig og inddrivelse af fordringer på momsområdet (EUT L 195 af 1.8.2018, s. 3-22).

Rådets afgørelse (EU) 2017/2381 af 5. december 2017 om undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om administrativt samarbejde, bekæmpelse af svig og inddrivelse af fordringer på momsområdet (EUT L 340 af 20.12.2017, s. 4-5).

Rådets afgørelse (EU) 2018/1089 af 22. juni 2018 om indgåelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om administrativt samarbejde, bekæmpelse af svig og inddrivelse af fordringer på momsområdet (EUT L 195 af 1.8.2018, s. 1-2).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse om ikrafttrædelsen af aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om administrativt samarbejde, bekæmpelse af svig og inddrivelse af fordringer på momsområdet (EUT L 199 af 7.8.2018, s. 1).

Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift (EUT L 268 af 12.10.2010, s. 1-18).

Efterfølgende ændringer af forordning (EU) nr. 904/2010 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger (EUT L 84 af 31.3.2010, s. 1-12).

seneste ajourføring 22.07.2020

Op