EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017R1131

Pengemarkedsforeninger

Pengemarkedsforeninger

 

RESUMÉ AF

Forordning (EU) 2017/1131 om pengemarkedsforeninger

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Den fastlægger fælles Den Europæiske Unions (EU) regler, som skal gøre pengemarkedsforeninger* mere modstandsdygtige og i stand til at modstå markedschok. Det gør den ved at sikre fælles regler for tilsyns-, governance- og gennemsigtighedskrav for forvaltere af pengemarkedsforeninger.

HOVEDPUNKTER

Lovgivningen gælder for alle pengemarkedsforeninger, der forvaltes og/eller markedsføres i EU. Der er tre typer pengemarkedsforeninger:

  • variabel nettoaktivværdi, som primært er afhængig af markedssvingninger
  • statsgældsbaseret konstant nettoaktivværdi, som forsøger at fastholde en uændret pris for hver kapitalandel
  • nettoaktivværdi med lav volatilitet — en ny kategori af pengemarkedsforeninger, som kan tilbyde en fast pris under skærpede betingelser og højere krav til likviditet.

Den kræver, at pengemarkedsforeninger har tilstrækkelige likvide aktiver til at imødegå enhver pludselig tilbagetrækning af investeringer:

  • For pengemarkedsforeninger med nettoaktivværdi med lav volatilitet og pengemarkedsforeninger med konstant nettoaktivværdi skal mindst 10 % af aktiverne have udløb inden for en dag (dvs. kunne genkøbes af udsteder) og 30 % have udløb inden for en uge.
  • For pengemarkedsforeninger med variabel nettoaktivværdi skal mindst 7,5 % af aktiverne have udløb inden for en dag og 15 % inden for en uge.

Den indfører regler om porteføljediversificering og værdiansættelse af aktiver. En pengemarkedsforening må ikke investere mere end:

  • 5 % af sine aktiver i pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt af samme enhed
  • 10 % af sine aktiver i indlån i de samme kreditinstitutter
  • 17,5 % i andre pengemarkedsforeninger for at forebygge cirkulære investeringer.

Forordningen fastsætter:

  • en grænse på 15 % på omvendte genkøbsaftaler* med samme modpart
  • specifikke grænser for omfattede obligationer.

Den afskærer pengemarkedsforeninger fra at modtage finansiel støtte fra andre institutter, særligt banker.

Den kræver også, at forvaltere af pengemarkedsforeninger skal:

  • indføre forsvarlige procedurer for kvalitetssikring af potentielle investeringer
  • være opmærksom på sine investorers aktiviteter
  • forsyne de relevante myndigheder med passende kontroloplysninger.

Europa-Kommissionen skal evaluere lovgivningen senest den 21. juli 2022.

Gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter

  • Gennemførelsesforordning (EU) 2018/708 om tekniske standarder vedrørende det skema, der skal anvendes af forvaltere af pengemarkedsforeninger ved indberetning til de kompetente myndigheder, jf. artikel 37 i forordning (EU) 2017/1131.
  • Delegeret forordning (EU) 2018/990 om ændring af og supplerende regler til forordning (EU) 2017/1131 for så vidt angår simple, transparente og standardiserede securitiseringer og gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver, krav til aktiver, der modtages som led i omvendte genkøbsaftaler, og kreditkvalitetsvurderingsmetoder
  • Delegeret forordning (EU) 2021/1383 om ændring af delegeret forordning (EU) 2018/990 for så vidt angår krav til aktiver, der modtages af pengemarkedsforeninger som led i omvendte genkøbsaftaler.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 21. juli 2018, med undtagelse af enkelte regler som trådte i kraft den 20. juli 2017 (artikel 11, stk. 4, artikel 15, stk. 7, artikel 22 og artikel 37, stk. 4). Den finder fuld anvendelse på fonde, der skal ændre sine bestemmelser pr. 21. januar 2019 (artikel 44).

BAGGRUND

  • Pengemarkedsforeninger benyttes primært som et alternativ til bankindlån til at investere overskudslikviditet i kortere perioder. De gør det muligt for investorer at sprede deres finansielle beholdninger og gør det samtidig muligt for dem at frigøre disse igen med kort varsel. I EU forvalter foreningerne aktiver for omkring 1 billion EUR, som anvendes til at finansiere realøkonomien.
  • Markedsturbulens kan dog, som det blev set under finanskrisen i 2007/2008, og for nylig i marts 2020, øge presset på foreninger. Hvis en stor gruppe investorer begynder at trække deres penge ud, kan andre i EU følge efter, hvilket skader det økonomiske system.
  • EU-lovgivningen følger lignende tiltag fra G20-gruppen af industrialiserede lande og Rådet for Finansiel Stabilitet for at styrke tilsynet og reguleringen af skyggebanksystemet.
  • For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

Pengemarkedsforening. En investeringsforening, som udsteder kapitalandele til investorer for at finansiere aktiviteterne.
Omvendt genkøbsaftale. Hvor køberen af værdipapirer aftaler at sælge dem tilbage til en aftalt pris på en bestemt dato.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1131 af 14. juni 2017 om pengemarkedsforeninger (EUT L 169 af 30.6.2017, s. 8-45).

Efterfølgende ændringer af forordning (EU) 2017/1131 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/708 af 17. april 2018 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende det skema, der skal anvendes af forvaltere af pengemarkedsforeninger ved indberetning til de kompetente myndigheder, jf. artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1131 (EUT L 119 af 15.5.2018, s. 5-28).

seneste ajourføring 16.11.2021

Op