Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015R0104

    Fiskerimuligheder i EU- og ikke-EU-farvande

    Dokumentets juridiske status Dette resumé er blevet arkiveret, fordi det dokument, det vedrører, ikke længere er i kraft eller ikke afspejler den aktuelle situation.

    Fiskerimuligheder i EU- og ikke-EU-farvande

    RESUMÉ

    Fiskeri skal holdes i stram kontrol med henblik på at forebygge kollaps af bestande og at sikre, at branchen forbliver økonomisk levedygtig. Det er EU's mål at sikre bæredygtige udbytter på lang sigt for alle bestande, hvor det er muligt, ved udgangen af 2015, og senest i 2020. Dette kaldes det maksimale bæredygtige udbytte (MSY) (*). Hvert år fastlægger de europæiske regeringer den samlede mængde fisk, der må fanges.

    HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

    Den fastlægger de samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) for hver art, som EU-fartøjer må fange på forskellige fiskepladser, såvel inden for som uden for EU.

    HOVEDPUNKTER

    TAC'er baseret på den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation. De afspejler biologisk rådgivning, de socioøkonomiske behov i fiskerisektoren og princippet om at sikre bæredygtig udnyttelse af de forskellige bestande i overensstemmelse med MSY.

    EU's regeringer fastlægger TAC'er hvert år på baggrund af et forslag fra Europa-Kommissionen.

    Særlige flerårige planer finder anvendelse på bestemte fiskebestande som f.eks. rødspætte og tunge i Nordsøen og tunge i den vestlige del af Den Engelske Kanal med henblik på genopretning og forvaltning af disse på længere sigt.

    TAC'erne angiver, hvor mange fisk visse EU-fartøjer må fange i farvande henhørende under Færøernes, Grønlands, Islands og Norges fiskerijurisdiktioner, samt grænserne for fangster for ikke-EU-fartøjer i EU-farvande.

    Den enkelte TAC er inddelt i kvoter for de forskellige EU-lande, der driver fiskeri i de pågældende farvande. Når kvoterne er blevet nået, må der ikke finde mere fiskeri sted i det pågældende år.

    Den årlige lovgivning beskytter visse arter som f.eks. brugde, sildehaj og rokke, som ikke må fanges i enten alle eller visse EU-farvande.

    EU's regeringer kan give ekstra fiskeritilladelser til fartøjer, som deltager i afprøvninger af kameraovervågning (CCTV) med henblik på at registrere og fuldt dokumentere alle deres fiskeri- og forarbejdningsaktiviteter om bord.

    HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

    Fra den 1. januar 2015.

    BAGGRUND

    VIGTIGE BEGREBER

    (*) Maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY): det største udbytte (den største fangst), som kan tages fra bestanden af en art over en ikke nærmere bestemt periode, dvs. uden af bringe dens overlevelse i fare.

    DOKUMENT

    Rådets forordning (EU) 2015/104 af 19. januar 2015 om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande, om ændring af forordning (EU) nr. 43/2014 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 779/2014

    REFERENCER

    Dokument

    Ikrafttrædelsesdato

    Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

    Den Europæiske Unions Tidende

    Forordning (EU) 2015/104

    1.1.2015

    -

    EUT L 22 af 28.1.2015, s. 1-163

    Berigtigelse

    -

    -

    EUT L 114 af 5.5.2015, s. 25

    Ændringsretsakt(er)

    Ikrafttrædelsesdato

    Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

    Den Europæiske Unions Tidende

    Forordning (EU) 2015/523

    29.3.2015

    -

    EUT L 84 af 28.3.2015, s. 1-21

    Forordning (EU) 2015/960

    24.6.2015

    -

    EUT L 157 af 23.6.2015, s. 1-19

    seneste ajourføring 02.10.2015

    Op