EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013D0034

EU’s uddannelsesmission Mali (EUTM Mali)

EU’s uddannelsesmission Mali (EUTM Mali)

 

RESUMÉ AF:

Afgørelse 2013/34/FUSP — Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker

HVAD ER FORMÅLET MED AFGØRELSEN?

Den godkender en EU-militærmission, der skal bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker med henblik på at genopbygge landets militære kapacitet, således at de kan gennemføre militære operationer, der tager sigte på at genoprette Malis territoriale integritet og reducere truslen, der kommer fra terrorgrupper.

HOVEDPUNKTER

De Forenede Nationers resolution 2071 (2012)

  • Denne resolution fra 2012 om situationen i Mali opfordrede internationale partnere, herunder EU, til at sørge for hjælp, ekspertbistand, uddannelse og kapacitetsopbygning til Malis hær og sikkerhedsstyrker.
  • Denne afgørelse er en reaktion på denne opfordring.

Formål

EUTM Malis mandat er blevet fornyet fire gange, senest i marts 2020 ved afgørelse (FUSP) 2020/434, som også indsnævrede de strategiske mål for missionen til at:

  • bidrage til at forbedre kapaciteten af Malis væbnede styrker henhørende under Malis legitime civile myndigheders kontrol ved at yde følgende til Malis væbnede styrker:
    • militærrådgivning,
    • uddannelse, herunder uddannelse forud for en mission,
    • undervisning og mentorordninger, fra menig til taktisk niveau.

    Dette bør indebære, at EUTM Mali kan følge op på Malis væbnede styrkers aktiviteter og overvåge deres operationer og adfærd, herunder hvad angår respekt for menneskerettigheder og den humanitære folkeret

  • støtte G5 Sahel ved at gøre de fælles G5 Sahel væbnede styrker og de nationale væbnede styrker i G5 Sahel-landene operationelle.

Afgørelsen betyder desuden, at der i det foreløbige budget for missionen er afsat yderligere 133,7 mio. EUR over en fireårig periode fra 19. maj 2020 til 18. maj 2024.

Aktiviteter

EUTM Malis aktiviteter kan opdeles i fire områder:

  • uddannelse af Malis militærenheder
  • rådgivning til Malis væbnede styrker på alle niveauer
  • bidrag til forbedring af det militære uddannelsessystem, fra skoler til ministerielt niveau
  • rådgivning og uddannelse til de fælles G5 Sahel væbnede styrkers hovedkvarter.

Politisk kontrol og strategisk ledelse

HVORNÅR GÆLDER AFGØRELSEN FRA?

Den trådte i kraft den 17. januar 2013. Afgørelsens gyldighed blev forlænget til den 18. maj 2024 ved afgørelse (FUSP) 2020/434.

BAGGRUND

Som en del af EU’s udenrigspolitik, og navnlig EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, har EU vedtaget en sikkerheds- og udviklingsstrategi for Sahel (som omfatter Mauretanien, Mali og Niger samt dele af Burkina Faso og Tchad).

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENTER

Rådets afgørelse 2013/34/FUSP af 17. januar 2013 om Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali) (EUT L 14 af 18.1.2013, s. 19-21).

Efterfølgende ændringer til afgørelse 2013/34/FUSP er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Rådets afgørelse (FUSP) 2020/434 af 23. marts 2020 om ændring af afgørelse 2013/34/FUSP om Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali) (EUT L 89 af 24.3.2020, s. 1-3).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets afgørelse (FUSP) 2015/528 af 27. marts 2015 om oprettelse af en mekanisme til administration af finansieringen af de fælles udgifter til EU-operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet (Athena) og om ophævelse af afgørelse 2011/871/FUSP (EUT L 84 af 28.3.2015, s. 39-63.)

seneste ajourføring 17.10.2022

Op