Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32008D0381

    Det europæiske migrationsnetværk

    Det europæiske migrationsnetværk

    RESUMÉ AF:

    Det europæiske migrationsnetværk — Rådets afgørelse 2008/381/EF

    RESUMÉ

    HVAD ER FORMÅLET MED DENNE AFGØRELSE?

    Den opretter et europæisk migrationsnetværk (EMN), hvis formål er at give EU-institutionerne, EU-landene og offentligheden ajourførte, objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger om migration og asyl.

    HOVEDPUNKTER

    • For at opfylde formålet skal EMN i samarbejde med andre relevante EU-organer indsamle og analysere data fra en lang række kilder. Herefter udarbejder netværket rapporter og undersøgelser om migrations- og asylsituationen i EU og EU-landene, som deles på EMN’s informationsudvekslingssystem.
    • Europa-Kommissionen koordinerer EMN’s arbejde i samarbejde med nationale kontaktpunkter udpeget i hvert EU-land med ansvar for at etablere et nationalt netværk. Hvert nationalt kontaktpunkt består af mindst tre asyl- og migrationseksperter, der dækker det politiske, juridiske, forskningsmæssige og statistiske fagområde.
    • Kontaktpunkterne har endvidere ansvar for følgende:
      • deltagelse i EMN’s møder for at udveksle oplysninger og synspunkter og give input til udarbejdelsen af et arbejdsprogram
      • udarbejdelse af nationale rapporter og formidling af information til informationsudvekslingssystemet
      • hjælp til udarbejdelse af et EMN-glossar og -tesaurus
      • udvikling af kapacitet til at besvare ad hoc-forespørgsler.
    • Styrelsesrådet for EMN (med Kommissionen som formand og repræsentanter fra hvert EU-land samt en observatør fra Europa-Parlamentet) sikrer, at EMN’s arbejde er i overensstemmelse med EU’s politiske prioriteter.
    • EMN finansieres af Europa-Kommissionen. Helt specifikt stiller Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden de finansielle ressourcer til rådighed for EMN’s aktiviteter og fremtidige udvikling.

    BAGGRUND

    EMN’s indledende fase tog sin begyndelse i 2003. Målet var at opfylde behovet for informationsudveksling inden for alle migrationsrelaterede aspekter og at bidrage til en fælles asyl- og indvandringspolitik. Haagprogrammet medførte et øget behov for en fælles migrationsanalyse, hvorfor Europa-Kommissionen formelt tog initiativ til at foreslå denne afgørelse fra Rådet til oprettelse af EMN.

    DOKUMENT

    Rådets afgørelse 2008/381/EF af 14. maj 2008 om oprettelse af et europæisk migrationsnetværk.

    REFERENCER

    Dokument

    Ikrafttrædelsesdato

    Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

    Den Europæiske Unions Tidende

    Afgørelse 2008/381/EF

    21.5.2008

    EUT L 131, 21.5.2008, s. 7-12

    Ændringsretsakt(er)

    Ikrafttrædelsesdato

    Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

    Den Europæiske Unions Tidende

    Forordning (EU) nr. 516/2014

    1.1.2014

    EUT L 150, 20.5.2014, s. 168-194

    seneste ajourføring 22.10.2015

    Op