Procedurerne for overgivelse mellem EU-medlemsstater og Island og Norge

 

RESUMÉ AF:

Aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om procedurerne for overgivelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Island og Norge

Afgørelse 2006/697/EF om undertegnelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om procedurerne for overgivelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Island og Norge

Rådets afgørelse 2014/835/EU om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om procedurerne for overgivelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Island og Norge

HVAD ER FORMÅLET MED AFTALEN OG AFGØRELSERNE?

• Aftalen har til formål at styrke det retlige samarbejde i straffesager mellem EU-medlemsstaterne og Island og Norge. Den sigter efter at opsætte procedurerne for overgivelse* fremskynde overførslen af mistænkte og domfældte og sikre en effektiv kontrol med gennemførelsen af arrestordrer.
• Parterne i aftalen forpligter sig til at respektere de grundlæggende rettigheder, beskytte personoplysninger og afslå at overgive personer på grundlag af diskriminerende årsager. De giver også udtryk for deres gensidige tillid til deres retssystemer og evne til at sikre en retfærdig rettergang.
• Med afgørelsen 2006/697/EC godkendes underskrivelsen af aftalen på vegne af EU med forbehold af dens indgåelse.
• Rådets afgørelse 2014/835/EU godkender aftalen om procedurerne for overgivelse mellem EU-landene og Island og Norge.

HOVEDPUNKTER

Arrestordre

• En arrestordre kan udstedes for forhold, der kan straffes med frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning på mindst 12 måneder eller, når der er idømt en straf eller pålagt en anden frihedsberøvende foranstaltning, for straffe af en varighed på mindst fire måneder.
• Arrestordren, der omfatter oplysninger om den pågældende persons identitet, den udstedende myndighed, dommen og forseelsens art, sendes så snart den eftersøgte er fundet og meddeles Schengen-informationssystemet (SIS) eller, hvis det ikke er muligt, Interpol.
• Hvis den pågældende giver sit samtykke til overgivelse, skal den endelige afgørelse om at fuldbyrde arrestordren træffes inden for 10 dage efter afgivelse af samtykket. I andre tilfælde bør der træffes endelig afgørelse om fuldbyrdelse af arrestordren senest 60 dage efter anholdelsen. Dette kan under visse omstændigheder forlænges med 30 dage.

Dobbelt strafbarhed

For lovovertrædelser, der er strafbare med tre års frihedsstraf eller mere, kan parterne erklære, at de ikke kræver håndhævelse af princippet om dobbelt strafbarhed* for 32 kategorier af lovovertrædelser, så længe lovovertrædelserne indebærer en dom på mindst tre år.

Disse lovovertrædelser omfatter:

• deltagelse i en kriminel organisation,
• terrorisme,
• menneskehandel,
• seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi
• ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer
• ulovlig handel med våben, ammunition og eksplosive stoffer
• bestikkelse
• svig, herunder svig, der skader EU’s finansielle interesser
• hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold
• falskmøntneri, herunder forfalskning af euroen
• internetkriminalitet
• miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede plantearter og træsorter
• menneskesmugling
• forsætligt manddrab, grov legemsbeskadigelse
• ulovlig handel med menneskevæv og -organer
• bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning
• racisme og fremmedhad
• organiseret eller væbnet tyveri
• ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande
• bedrageri
• afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning
• efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter
• forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel med falske dokumenter
• forfalskning af betalingsmidler
• ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer
• ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer
• handel med stjålne motorkøretøjer
• voldtægt
• forsætlig brandstiftelse
• strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed
• skibs- eller flykapring
• sabotage.

Grunde til ikke at fuldbyrde en arrestordre

Obligatoriske grunde til at afslå:

Retsmyndighederne kan nægte at udføre en arrestordre, hvis:

• lovovertrædelsen er dækket af amnesti
• personen allerede er blevet retsforfulgt for samme lovovertrædelse og har aftjent eller aftjener deres straf
• personen ikke kan retsforfølgelse på grund af personens alder.

Valgfrie grunde til at afslå:

Lande kan afslå at fuldbyrde en arrestordre, hvis:

• handlingerne ikke er lovovertrædelser i landet, der udsteder arrestordren, det vil sige, gennemførelsesstat (bortset fra forhold gældende skat, moms, told og udveksling)
• personen retsforfølges i gennemførelsesstaten for den samme handling
• staten har afsagt en endelig dom for den samme handling, som forhindrer yderligere retsforfølgelse
• myndighederne i gennemførelsesstaten har besluttet ikke at retsforfølge personen eller har suspenderet retssagen
• hvis der er indtrådt forældelse med hensyn til den strafferetlige forfølgning eller fuldbyrdelse af straf af den eftersøgte i henhold til den fuldbyrdende stats ret
• den pågældende person er statsborger eller bosiddende i gennemførelsesstaten, og denne stat har til hensigt at udmønte dommen
• lovovertrædelserne er begået uden for den udstedende stat eller dens ret ikke hjemler adgang til retsforfølgning for sådanne lovovertrædelser.

Grundlæggende rettigheder

Aftalen angiver, at den respekterer de grundlæggende rettigheder og grundlæggende retsprincipper, således som de er defineret i den europæiske menneskerettighedskonvention eller artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union.

Den foreskriver også, at den ikke bør tolkes som forhindrende for et afslag om at overføre en person:

• hvor arrestordren kan være udstedt på baggrund af køn, race, religion, etnisk oprindelse, nationalitet, sprog, politisk orientering eller seksuel orientering
• hvor personens position kan være forudindtaget på baggrund af disse årsager.

Undtagelsesbestemmelse vedrørende politiske lovovertrædelser

Gennemførelsesstaten kan ikke afvise at udføre arrestordren med begrundelse, at den anser lovovertrædelsen som politisk. Parterne kan imidlertid begrænse denne mulighed til strafbare handlinger, der er omfattet af direktiv (EU) 2017/541 om bekæmpelse af terrorisme og af artikel 1 og 2 i den europæiske konvention om bekæmpelse af terrorisme, 1977.

Procedurerne for overgivelse

• Den anholdte skal på tidspunktet for anholdelsen informeres om indholdet i arrestordren, om muligheden for at give samtykke til at blive overgivet til den udstedende myndighed samt om sin ret til bistand af en juridisk rådgiver og en tolk.
• Den pågældende kan forblive varetægtsfængslet eller løslades midlertidigt, under forudsætning af at der træffes foranstaltninger til at undgå, at den pågældende stikker af.
• Retsmødet gennemføres i henhold til lovgivningen i den fuldbyrdende stat og på aftalte betingelser.
• Den pågældende kan vælge frivilligt at afgive samtykke til overgivelse, hvis det er med fuldt kendskab til konsekvenserne.
• Hvis det er muligt, skal den pågældende overgives inden for 10 dage efter afgørelsen om fuldbyrdelse af arrestordren eller efter den dato for overgivelse, myndighederne har aftalt.
• Den fuldbyrdende myndighed beslaglægger og udleverer ejendom, der tjener som bevismateriale, eller som personen har erhvervet som følge af lovovertrædelsen.
• Parterne tillader transit gennem deres territorium af en person, der skal overgives, forudsat at de har fuldt kendskab til arrestordren.

Udgifter

Alle udgifter afholdes af den udstedende stat, undtagen de udgifter, gennemførelsesstaten afholder på sit territorium i forbindelse med fuldbyrdelsen af arrestordren.

Tvister og vurdering

Eventuelle tvister skal forelægges på et møde mellem repræsentanter for regeringerne og bilægges inden for seks måneder.

Parterne vurderer udviklingen i retspraksis hos Den Europæiske Unions Domstol samt udviklingen i retspraksis ved de kompetente domstole i Island og Norge og foretager en vurdering af aftalen senest fem år efter ikrafttrædelsen.

IKRAFTTRÆDELSESDATO

Aftalen trådte i kraft den 1. november 2019.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• Europæisk arrestordre (det europæiske e-justice-program).

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENTER

Afgørelse mellem Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om procedurerne for overgivelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Island og Norge (EUT L 292 af 21-10-2006, s. 2-19).

Rådets afgørelse 2006/697/EF af 27. juni 2006 om undertegnelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om procedurerne for overgivelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Island og Norge (EUT L 292 af 21.10.2006, s.1).

Rådets afgørelse 2014/835/EU af 27. november 2014 om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om procedurerne for overgivelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Island og Norge (EUT L 343 af 28.11.2014, s. 1-2).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse om ikrafttrædelse af aftalen om overgivelse mellem Den Europæiske Union, Island og Norge (EUT L 230 af 6.9.2019, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA (EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6-21).

seneste ajourføring 06.05.2021