Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31999D0279

    Mellemregional rammeaftale om samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Mercosur

    Mellemregional rammeaftale om samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Mercosur

     

    RESUMÉ AF:

    Rådets afgørelse 1999/279/EF — om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af den mellemregionale rammeaftale om samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Sydamerikanske Fællesmarked (Mercosur) og dets deltagerstater på den anden side

    Mellemregional rammeaftale om samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater og Det Sydamerikanske Fællesmarked og dets deltagerstater

    HVAD ER FORMÅLET MED AFGØRELSEN OG AFTALEN?

    • Afgørelsen indgår aftalen på vegne af Det Europæiske Fællesskab (nu EU).
    • Aftalen er baseret på demokratiske principper og grundlæggende rettigheder, og den har til formål at styrke de eksisterende relationer mellem parterne og danne grundlag for en mellemregional associeringsaftale mellem EU og Det Sydamerikanske Fællesmarked (Mercosur).

    HOVEDPUNKTER

    • Ud over en række bilaterale aftaler har EU indgået denne mellemregionale rammeaftale om samarbejde med Mercosur.
    • Mercosur består af Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay.
    • Aftalen omhandler handel og økonomiske anliggender, samarbejde og andre områder af fælles interesse.
    • handelsområdet skal en regelmæssig dialog vedrørende handel og økonomiske anliggender fungere som forberedelse til en gradvis og gensidig liberalisering af samhandel, og de primære samarbejdsområder er:
      • markedsadgang, liberalisering af samhandel og handelsordninger
      • handelsaftaler i overensstemmelse med WTO’s regler
      • fastlæggelse af følsomme varer og prioriterede produkter
      • samarbejde og udveksling af oplysninger om tjenesteydelser.
    • Alle sektorer er omfattet af det økonomiske samarbejde, men aftalen omhandler specifikt:
      • energi
      • transport
      • telekommunikation og informationsteknologi
      • miljøbeskyttelse
      • videnskab og teknologi
      • erhvervssamarbejde
      • investeringsfremme.
    • Øvrige samarbejdsområder er:
      • erhvervsuddannelse og uddannelse
      • kommunikation, information og kultur, hvor formålet er at fremme gensidig forståelse og styrke de kulturelle bånd
      • bekæmpelse af narkotikahandel.

    Finansiering

    • Parterne er enige om at stille de nødvendige ressourcer til rådighed og opfordrer Den Europæiske Investeringsbank til at yde en øget hjælp til Mercosur for at indfri aftalens målsætninger.

    Institutionel støtte

    • Et Samarbejdsråd fører tilsyn med gennemførelsen af aftalen og mødes regelmæssigt på ministerniveau.

    Mellemregional associeringsaftale

    • Aftalen indeholder bestemmelser om en regelmæssig dialog, der skal udgøre processen frem mod en mellemregional associeringsaftale.
    • I juni 2019 nåede parterne til en politisk aftale om en associeringsaftale mellem parterne.

    IKRAFTTRÆDELSE

    Aftalen trådte i kraft den 1. juli 1999 og gælder på ubestemt tid.

    BAGGRUND

    For yderligere oplysninger henvises til:

    HOVEDDOKUMENTER

    Rådets afgørelse 1999/279/EF af 22. marts 1999 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af den mellemregionale rammeaftale om samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Sydamerikanske Fællesmarked (Mercosur) og dets deltagerstater på den anden side (EUT L 112 af 29.4.1999, s. 65-84).

    Mellemregional rammeaftale om samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Sydamerikanske Fællesmarked (Mercosur) og dets deltagerstater på den anden side - Fælleserklæring vedrørende den politiske dialog mellem Den Europæiske Union og Mercosur (EUT L 69 af 19.3.1996, s. 4-22).

    TILHØRENDE DOKUMENTER

    Meddelelse om dato for ikrafttræden af mellemregional rammeaftale om samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Sydamerikanske Fællesmarked (Mercosur) og dets deltagerstater på den anden side (EUT L 175 af 10.7.1999, s. 62).

    seneste ajourføring 06.03.2020

    Op