31993D0155

KOMMISSIONENS BESLUTNING af 20. januar 1993 om de tyske myndigheders stoetteplan for destillation af vin (Rheinland-Pfalz) (Kun den tyske udgave er autentisk)

(93/155/EOEF)KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 93, stk. 2, foerste afsnit,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 822/87 af 16. marts 1987 om den faelles markedsordning for vin (1), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1756/92 (2), saerlig artikel 76,

under henvisning til Kommissionens beslutning 90/472/EOEF af 10. september 1980 om anerkendelse af, at produktionen af visse kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsomraader paa grund af disse vines kvalitative egenskaber langt fra er tilstraekkelig til at daekke efterspoergslen (3), aendret ved beslutning 91/461/EOEF (4),

efter ifoelge Traktatens artikel 93, stk. 2, foerste afsnit, at have givet de interesserede parter en frist til at fremsaette deres bemaerkninger og under henvisning til disse bemaerkninger (5), og

ud fra foelgende betragtninger:

I Ved skrivelse af 9. april 1991, indgaaet den 22. april 1991, gav de tyske myndigheder ifoelge Traktatens artikel 93, stk. 3, Kommissionen meddelelse om stoette til destillation af vin. Der skulle udbetales en stoette paa 0,90 DM pr. liter destilleret vin.

Da stoetten udgjorde en statsstoette som omhandlet i Traktatens artikel 92, stk. 1, og da ingen af undtagelserne i artikel 92 kunne komme i betragtning, eftersom det drejer sig om en driftsstoette, ansaa Kommissionen foranstaltningen for uforenelig med Traktaten.

Desuden blev foranstaltningen anset for at vaere en overtraedelse af den faelles markedsordning for vin, der er en altomfattende faellesskabsretsforskrift og ikke tillader nationale foranstaltninger, der har til hensigt at forbedre vinproducenternes indkomster ved ydelse af driftsstoette.

Kommissionen besluttede saaledes ved skrivelse SG(91) D/13454 af 16. juli 1991 at indlede proceduren i artikel 93, stk. 2, med hensyn til denne stoette og opfordrede de tyske myndigheder i forbindelse med denne procedure til ikke at yde stoetten. Kommissionen skal ogsaa henlede de tyske myndigheders opmaerksomhed paa den skrivelse, som Kommissionen den 3. november 1983 fremsendte til alle medlemsstater om deres forpligtelser i henhold til EOEF-Traktatens artikel 93, stk. 3, samt paa den meddelelse, som Kommissionen offentliggjorde i De Europaeiske Faellesskabers Tidende (6), hvori det blev indskaerpet, at Kommissionen i de tilfaelde, hvor der ydes ulovlig stoette, dvs. inden den endelige beslutning som omhandlet i EOEF-Traktatens artikel 93, stk. 2, foreligger, kan kraeve, at stoetten tilbagebetales og/eller kan naegte at udbetale forskud via EUGFL eller debitere EUGFL-budgettet et beloeb svarende til den udgift, der er afholdt til de nationale foranstaltninger, som direkte beroerer faellesskabsforanstaltninger.

Kommissionen opfordrede de tyske myndigheder til at fremsende bemaerkninger senest fire uger efter modtagelsen af ovennaevnte skrivelse og opfordrede endvidere ved en kopi af denne skrivelse andre medlemsstater og interesserede parter til at fremsaette kommentarer.

II I forbindelse med proceduren i artikel 93, stk. 2, bestred de tyske myndigheder til trods for, at de ved skrivelse af 22. august 1991 anmodede om en yderligere frist for at besvare Kommissionens skrivelse om indledning af proceduren i artikel 93, stk. 2, ikke Kommissionens holdning, der gaar ud paa, at stoetten ikke boer ydes, og der er ikke blevet modtaget bemaerkninger fra andre medlemsstater eller interesserede parter.

III Foranstaltningen er en stoette til vinproducenter for destillation af vin fra 1989 og tidligere aar, der er produceret paa arealer, hvorpaa der ikke var tilladt produktion i 1989, men som de tyske myndigheder siden da har givet tilladelse til.

Ved Kommissionens beslutning 90/472/EOEF blev Tyskland bemyndiget til at tillade en udvidelse paa 982 ha af arealet med Rheinland-Pfalz-vinstokke for produktionsaaret 1990/91.

Ifoelge de tyske myndigheder er vinproducenterne utilfredse med, at vin fra tidligere produktionsaar, der ikke er omfattet af bestemmelsen, ikke kan markedsfoeres, selv om den er produceret paa et areal, der senere hen blev givet tilladelse for.

Da vin fra 1989 og tidligere aar ikke maa markedsfoeres, foreslaar de tyske myndigheder stoette til destillation, hvor stoettesatsen er tilstraekkelig hoej til at sikre, at hele den paagaeldende produktion rent faktisk gaar til destillation.

Den stoettesats, der foreslaas, andrager 90 Pfennig pr. liter destilleret vin, idet foranstaltningen er en engangsstoette for 1991 med et samlet budget paa 4,5 mio. DM.

Den ansvarlige myndighed er blevet tilstillet en adresseliste over vinproducenter, der har faaet tilladelse til at producere paa arealer, hvor der ikke tidligere maatte dyrkes.

Ansoegeren skal oplyse om sit vinareal, datoen for modtagelse af tilladelsen og maengden af den vin, der ikke maa markedsfoeres, da den stammer fra arealer, som der foerst senere hen blev givet tilladelse for.

Ansoegeren skal give sikkerhed for, at den vin, han har lagret saerskilt, rent faktisk stammer fra arealer, der siden hen blev givet tilladelse for.

Vininspektoratet kontrollerer derpaa ovennaevnte oplysninger paa stedet.

Efter vininspektoratets godkendelse af oplysningerne skal vinproducenten forelaegge de ansvarlige myndigheder et destillationsbevis.

IV I artikel 76 i forordning (EOEF) nr. 822/87 er det fastsat, at artikel 92, 93 og 94 anvendes for statsstoette i denne sektor.

Den tyske foranstaltning indebaerer en saerlig fordel for de paagaeldende tyske vinproducenter i og med, at den goer det muligt at nedbringe deres omkostninger. Den vil derfor forvride konkurrencen mellem disse producenter og producenterne i de oevrige medlemsstater.

Paa grundlag af de statistiske oplysninger fra produktionsaarene 1989/90 og 1990/91 androg den tyske bruttoproduktion af kvalitetsvin henholdsvis 14 491 000 hl og 9 313 000 hl. Det tyske forbrug androg henholdsvis 16 292 000 hl og 20 781 000 hl. Paa grundlag af disse oplysninger laa selvforsyningsgraden paa 88 % i 1989 og paa 47 % i 1990. Dette underskud blev hovedsagelig daekket ved indfoersel fra andre medlemsstater (8 000 000 hl i 1989 og 10 000 000 hl i 1990). Udfoerslen til de oevrige medlemsstater androg 2 031 000 hl i 1989 og 1 914 000 hl i 1990.

Foranstaltningen paavirker endvidere samhandelen i og med, at den goer det muligt for de paagaeldende producenter at nedbringe destillationsomkostningerne, som de normalt skulle baere i deres helhed, og saaledes foroeger de paagaeldende virksomheders handlefrihed i forhold til deres konkurrenter.

Den paagaeldende foranstaltning svarer saaledes til kriterierne i EOEF-Traktatens artikel 92, stk. 1. Ifoelge denne bestemmelse er stoette, der svarer til dens kriterier, principielt uforenelig med det faelles marked.

Den paagaeldende stoette kan helt klart ikke henfoeres under de undtagelser fra denne uforenelighed, der er fastsat i artikel 92, stk. 2. De undtagelser, der er fastsat i naevnte artikels stk. 3, omhandler maal, der forfoelges i faelleseuropaeisk interesse og ikke kun af hensyn til saerlige sektorer i en enkelt medlemsstat. Disse undtagelser skal fortolkes strengt ved gennemgangen af ethvert regionalt eller sektorielt stoetteprogram eller af hvert enkelt tilfaelde af anvendelse af generelle stoetteordninger.

Der kan kun indroemmes undtagelser i tilfaelde, hvor Kommissionen kan fastslaa, at stoetten er noedvendig for virkeliggoerelsen af en af de maalsaetninger, der er omhandlet i disse bestemmelser. At indroemme undtagelser for stoette, der ikke indebaerer en saadan modydelse, ville vaere ensbetydende med at tillade brud paa samhandelen mellem medlemsstaterne og ubegrundede konkurrenceforvridninger set ud fra den faelleseuropaeiske interesse, hvorved visse medlemsstater opnaar uberettigede fordele.

I det foreliggende tilfaelde er det ikke muligt at konstatere en saadan modydelse for stoetten. De tyske myndigheder har ikke kunnet give, og Kommissionen ikke kunnet paavise nogen begrundelse for at fastslaa, at den paagaeldende stoette opfylder betingelserne for, at en af de undtagelser, der er fastsat i Traktatens artikel 92, stk. 3, kan anvendes.

Det drejer sig ikke om en foranstaltning, der skal fremme virkeliggoerelsen af et vigtigt projekt af faelleseuropaeisk interesse som omhandlet i artikel 92, stk. 3, litra b), da stoetten ved de virkninger, den kan have for samhandelen, er i modstrid med den faelleseuropaeiske interesse.

Det drejer sig heller ikke om en foranstaltning til afhjaelpning af en alvorlig forstyrrelse i den paagaeldende medlemsstats oekonomi som omhandlet i samme bestemmelse.

Med hensyn til de undtagelser, der er fastsat i artikel 92, stk. 3, litra a) og c), for stoette til fremme af den oekonomiske udvikling i omraader samt udviklingen af visse erhvervsgrene som omhandlet i ovennaevnte litra c), maa det konstateres, at stoetten ikke varigt kan forbedre forholdene for den erhvervsgren, der modtager stoetten, da den i det oejeblik, hvor stoetten ikke laengere ydes, vil befinde sig i samme strukturelle situation som foer.

Stoetten skal derfor anses for en driftsstoette, som Kommissionen i princippet altid har modsat sig, da denne stoettetype ikke opfylder betingelserne for, at den kan henfoeres under nogen af de undtagelser, der er fastsat i artikel 92, stk. 3, litra a) og c).

Foranstaltningen er desuden i modstrid med princippet om, at en medlemsstats indgreb i markedsmekanismerne ud over de indgreb, der specifikt er fastsat af Faellesskabet, kan forhindre en faelles markedsordnings korrekte gennemfoerelse.

Det skal bemaerkes, at artikel 6, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 822/87 om den faelles markedsordning for vin fastsaetter, at enhver nyplantning af vinstokke er forbudt indtil den 31. august 1996.

Ifoelge den samme bestemmelse bemyndiges medlemsstaterne dog til i produktionsaaret 1990/91 at tillade nyplantninger i tilfaelde af kvalitetsvin, der produceres i bestemte omraader, hvor Kommissionen har anerkendt, at produktionen paa grund af sine kvalitative egenskaber langt fra er tilstraekkelig til at daekke efterspoergslen.

Tyskland blev saaledes ved ovennaevnte kommissionsbeslutning rent faktisk bemyndiget til bl.a. at tillade nyplantning af Rheiland-Pfalz-vinstokke paa 982 ha for produktionsaaret 1990/91. Som de tyske myndigheder selv indroemmer det, er vin, der blev produceret i 1989 og tidligere aar, ikke omfattet af naevnte kommissionsbeslutning trods senere tilladelse til nyplantning af de samme arealer, hvor der blev produceret vin i 1989 og tidligere aar.

Som de tyske myndigheder erkender det, maa vin, der blev produceret paa arealer, der blev nyplantet i 1989 og tidligere aar, saaledes ikke markedsfoeres.

Da den paagaeldende vin ikke maa markedsfoeres, er de alternative afsaetningsmuligheder for druer og vin fra disse arealer ifoelge EF-ret hjemmeforbrug, produktion af druesaft og/eller destillation for egen regning.

V Paa baggrund af ovenstaaende finder Kommissionen, at da foranstaltningen udgoer en statsstoette som omhandlet i artikel 92, stk. 1, skal den anses for en driftsstoette, der ikke kan henfoeres under nogen af undtagelserne i artikel 92. Foranstaltningen skal derfor anses for uforenelig med Traktaten og maa ikke gennemfoeres.

Desuden er foranstaltningen i konflikt med den faelles markedsordning for vin. Denne markedsordning, der som et af sine maal har at sikre producenterne en rimelig indkomst, levner ingen plads for statsstoette, der tager sigte paa at forbedre producenternes indkomst ved ydelse af driftsstoette. Selv hvis en undtagelse i henhold til Traktatens artikel 92, stk. 3, blev overvejet, ville stoetten vaere en overtraedelse af den faelles markedsordning for vin og ville derfor ikke kunne henfoeres under en saadan undtagelse -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

De tyske myndigheders stoetteplan i form af en stoette paa 0,90 DM pr. liter destilleret vin er uforenelig med det faelles marked i henhold til Traktatens artikel 92 og maa ikke gennemfoeres.

Artikel 2

De tyske myndigheder anmodes om senest to maaneder efter meddelelsen af denne beslutning at underrette Kommissionen om de foranstaltninger, der er truffet for at gennemfoere denne beslutning.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 20. januar 1993.

Paa Kommissionens vegne

René STEICHEN

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 84 af 27. 3. 1987, s. 1.

(2) EFT nr. L 180 af 1. 7. 1992, s. 27.

(3) EFT nr. L 256 af 20. 9. 1990, s. 30.

(4) EFT nr. L 245 af 3. 9. 1991, s. 26.

(5) EFT nr. C 254 af 28. 9. 1991, s. 5.

(6) EFT nr. C 318 af 24. 11. 1983, s. 3.