Køreplan for vedvarende energi

I denne køreplan evalueres den vedvarende energis andel af energimixet og de fremskridt, der er gjort. Køreplanen har endvidere som mål, at 20 % af det samlede energiforbrug i EU skal komme fra vedvarende energikilder inden udgangen af 2020, og at der skal træffes foranstaltninger for at fremme udviklingen af vedvarende energi i sektoren for elektricitet, biobrændstoffer, opvarmning og afkøling.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen af 10. januar 2007: "En køreplan for vedvarende energi. Vedvarende energi i det 21. århundrede - vejen til en mere bæredygtig fremtid" [Kom(2006) 848 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Denne køreplan indeholder en langsigtet plan for vedvarende energikilder i Den Europæiske Union (EU). Hensigten med strategien er at opfylde EU's mål om øget forsyningssikkerhed og færre drivhusgasudledninger.

Evalueringen af den vedvarende energis andel af energiforbruget og af de fremskridt, der er gjort de seneste 10 år, viser, at de vedvarende energikilder kunne være bedre udnyttet i større omfang.

I køreplanen foreslår Kommissionen at EU fastsætter et obligatorisk mål på 20 % for andelen af vedvarende energi i EU's samlede energiforbrug i 2020 og et obligatorisk mindstemål for biobrændstoffer på 10 %. Kommissionen foreslår endvidere at indføre nye lovrammer for fremme og anvendelse af vedvarende energi.

Det nuværende bidrag fra vedvarende energikilder

I 2005 fordelte de vedvarende energikilder produceret i EU sig således: biomasse 66,1 %, vandkraft 22,2 %, vindkraft 5,5 %, geotermisk energi 5,5 % og solenergi (solfangere og solceller) 0,7 %.

I 1997 satte EU sig som mål, at andelen af vedvarende energikilder i EU's energiforbrug skulle nå 12 % i 2010. Til trods for en kraftig fremgang skønner Kommissionen, at målet ikke vil kunne nås.

Der er bl.a. følgende hindringer for at nå målet:

• de høje investeringsomkostninger for vedvarende energi og den manglende hensyntagen til eksterne omkostninger ("eksterne" omkostninger ved de forskellige energikilder, især deres langsigtede indvirkning på sundhed og miljø), som giver de fossile brændstoffer en kunstig fordel
• de administrative problemer som følge af installeringsprocedurerne og det forhold, at de fleste vedvarende energikilder udnyttes decentralt
• de uigennemsigtige og/eller diskriminerende regler for adgang til forsyningsnettet
• mangelen på information til leverandører, kunder og installatører
• det forhold, at målet på 12 % udtrykkes som en procentdel af primærenergi, hvilket gør, at bidraget fra vindenergi (som er den sektor, der har haft den mest betydelige vækst i den pågældende periode) straffes.

Fremskridtene har dog ikke været tilstrækkelige, og de fordeler sig meget uensartet på de enkelte medlemsstaterne: Fraværet af juridisk bindende mål og svaghederne i fællesskabsreglerne for vedvarende energi medfører, at de reelle fremskridt kun forekommer i nogle få medlemsstater, hvor engagementet har været stærkere end de skiftende politiske prioriteringer.

Medlemsstaterne har i overensstemmelse med direktiv 2001/77/EF (es de en fr) opstillet nationale mål for den andel af elektricitetsforbruget, der skal komme fra vedvarende energikilder. Hvis alle medlemsstater når deres mål, vil 21 % af det samlede elektricitetsforbrug i EU komme fra vedvarende energikilder i 2010. Selvom visse medlemsstater reelt kan realisere deres mål, viser det sig, at hovedparten af medlemsstaterne er bagud, og at andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder kun når op på 19 % i 2010. Der kræves altså en yderligere indsats.

I 2005 fordelte de vedvarende energikilder til produktion af elektricitet i EU sig således: vandkraft 66,1 %, vindkraft 16,3 %, biomasse 15,8 %, geotermisk energi 1,2 % og solenergi (solfangere og solceller) 0,3 %.

På samme vis vil det mål, at 5,75 % af brændstofforbruget i henhold til direktiv 2003/30/EF (es de en fr) skal komme fra biobrændstoffer i 2010, formodentlig kun blive nået, hvis de aktuelle politikker styrkes. Kun to medlemsstater har nået deres midlertidige andel på 2 % af biobrændstofferne for 2005. I 2005 udgjorde biodiesel 81,5 % af biobrændstoffer produceret i EU, mens bioethanol udgjorde 18,5 % af biobrændstofferne.

Kommissionen skønner, at sektoren for opvarmning og afkøling, som tegner sig for ca. 50 % af det samlede energiforbrug, ikke i tilstrækkelig grad udnytter de vedvarende energikilders potentiale, da mindre end 10 % af energiforbruget til opvarmning og afkøling i 2005 stammede fra vedvarende energikilder. EU har endnu ikke vedtaget regler, der direkte fremmer brugen af vedvarende energikilder til opvarmning og afkøling.

Andelen af vedvarende energikilder i denne sektor er kun vokset langsomt. Biomasse er den mest anvendte vedvarende energikilde til opvarmning. Andre energikilder udvikles på meget forskellig måde afhængigt af typen og de pågældende lande (f.eks. geotermisk energi i Sverige og Ungarn og termisk solenergi i bl.a. Tyskland og Grækenland).

Fremtidens mål

I køreplanen fastsættes et samlet obligatorisk mål på 20 % for andelen af vedvarende energikilder i bruttoenergiforbruget internt i EU i 2020. Ved at sætte mål på europæisk niveau sikres en vis stabilitet i de nationale politikker på området.

Kommissionen ønsker at fastsætte et obligatorisk mindstemål for biobrændstoffer på 10 % for 2020. Dette mål skal ledsages af en ændring af direktiv 98/70/EF (es de en fr) om kvaliteten af benzin og dieselolie for at inkorporere andelen af biobrændstoffer.

Køreplanen fastsætter, at medlemsstaterne skal opstille obligatoriske mål og handlingsplaner, der svarer til deres potentiale. Disse handlingsplaner bør indeholde specifikke mål og foranstaltninger for de tre sektorer: elektricitet, biobrændstoffer og opvarmning og afkøling. Denne fleksible tilgang giver medlemsstaterne tilstrækkeligt råderum. Lovgivningsforslagene skal fremlægges i 2007.

Politikker og foranstaltninger

Kommissionen vil stille forslag til at forbedre funktionen af det indre marked og fjerne hindringerne for udviklingen af vedvarende energikilder i elektricitets- og opvarmnings- og afkølingssektoren, bl.a. ved at lette de administrative byrder, forbedre gennemsigtigheden og formidlingen af oplysninger, tilpasse og øge antallet af installationer og sammenkoblingssystemer.

Desuden vil Kommissionen foreslå en række støtteforanstaltninger samt foranstaltninger til at tilskynde og stimulere til brugen af vedvarende energikilder. Dette omfatter vedtagelsen af en støtte- eller tilskyndelsesordning for biobrændstoffer og brugen af offentlige kontrakter inden for især transportområdet.

Det tætte samarbejde mellem Kommissionen og de aktører, der beskæftiger sig med vedvarende energikilder (forsyningsmyndigheder, europæiske tilsynsmyndigheder for elektricitet og industrien for vedvarende energi), vil fortsætte med det formål at skabe en bedre integration af vedvarende energi i elektricitetsnettet.

Kommissionen vil også opfordre til en optimal udnyttelse af de eksisterende finansielle instrumenter såsom strukturfondene og Samhørighedsfonden og af de instrumenter, der yder støtte til forskning, udbredelse af teknologier såsom den kommende strategiplan for energiteknologi, rammeprogrammet for forskning og teknologisk udvikling og programmet "Intelligent Energi - Europa".

Kommissionen vil endvidere sikre, at udvekslingen af god praksis fortsættes og at de eksterne omkostninger i forbindelse med konventionelle fossile energityper integreres i prisen (bl.a. ved hjælp af energiafgifter).

Medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder opfordres til så vidt muligt at udnytte de instrumenter, de har til rådighed, og til at fremme udviklingen af vedvarende energikilder, bl.a. ved at lette de administrative hindringer og forbedre planlægningen.

Evaluering af omkostninger og fordele

Vedvarende energikilder udleder få eller ingen drivhusgasser. En øget andel af vedvarende energi i sammensætningen af EU's energiforbrug vil derfor resultere i væsentligt lavere drivhusgasudledninger. Kommissionen skønner, at målet på 20 % vil medføre en reduktion på mellem 600 og 900 mio. ton CO2 pr. år, det vil sige en besparelse på mellem 150 og 200 mia. EUR, forudsat at prisen pr. ton CO2 andrager 25 EUR.

Ved at udvikle alternative energikilder til de fossile energityper vil EU samtidigt styrke forsyningssikkerheden og nedbringe energiregningen, som stiger i takt med prisen på de fossile energityper. Hvis målet på 20 % i 2020 nås, vil den anslåede årlige besparelse beløbe sig til over 250 Mtoe (millioner ton olieækvivalent), heraf ca. 200 Mtoe i importbesparelse.

Desuden vil der med udviklingen af de teknologier, der anvendes inden for vedvarende energi, kunne skabes yderligere forretningsmuligheder, f.eks. for eksport af sådanne teknologier. Der kan desuden forudses en positiv indvirkning på beskæftigelsen og på væksten i BNP.

Omkostningerne til vedvarende energikilder er faldet konstant de seneste 20 år. De er dog stadig højere end omkostningerne til klassiske energityper, især fordi de eksterne omkostninger i forbindelse med fossile energityper ikke er medregnet. Det skønnes, at de årlige ekstraomkostninger for at nå målet på 20 % i gennemsnit vil ligge på 10 til 18 mia. EUR, afhængigt af energipriserne og forskningsindsatsen.

Kontekst

Køreplanen er en integreret del af den strategiske energiredegørelse 2007 ("energipakken"). Køreplanen er en opfølgning af opfordringen fra Det Europæiske Råd i marts 2006 om at udarbejde en analyse af mulighederne for yderligere at fremme vedvarende energi på langt sigt.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen af 26. maj 2004 - Den vedvarende energis andel i EU - Rapport fra Kommissionen i overensstemmelse med artikel 3 i direktiv 2001/77/EF med vurdering af lovgivningens og Fællesskabets øvrige politiks indflydelse på udviklingen af de vedvarende energikilders bidrag i EU og forslag til konkrete foranstaltninger [KOM(2004) 366 endelig ( ) - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Meddelelse fra Kommissionen af 26. november 1997 - Energi for fremtiden: vedvarende energikilder - Hvidbog vedrørende en strategi- og handlingsplan på fællesskabsplan [KOM(97) 599 endelig ( ) - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Meddelelse fra Kommissionen af 20. november 1996 "Fremtidens energi: Vedvarende energi - Grønbog: Mod en fællesskabsstrategi" [KOM(96) 576 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Seneste ajourføring: 09.02.2007