Energieffektivitet: bygningers energimæssige ydeevne

Medlemsstaterne skal anvende mindstekrav til nye og eksisterende bygningers energimæssige ydeevne, sørge for energiattestering af bygninger og indføre regelmæssigt eftersyn af kedler og klimaanlæg i bygninger.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne.

RESUMÉ

Direktivet bygger på følgende fire principper:

• en fælles metode til beregning af bygningers samlede energimæssige ydeevne
• mindstenormer for den energimæssige ydeevne i nye bygninger og for eksisterende bygninger, der skal gennemgå omfattende renoveringsarbejder
• ordninger med energiattestering af bygninger og - for så vidt angår offentligt tilgængelige bygninger - opslag af energiattest og af andre relevante oplysninger; attesterne må højst være fem år gamle
• regelmæssigt eftersyn af kedler og centrale klimaanlæg i bygninger samt vurdering af varmeanlægget, når dets kedler er ældre end 15 år.

Den fælles beregningsmetode skal inkludere alle elementer af afgørende betydning for energieffektivitet og ikke mere blot kvaliteten af bygningens varmeisolering. I denne integrerede metode skal der også tages hensyn til opvarmningsanlæg, køleanlæg, belysning, bygningens beliggenhed og orientering, varmegenvinding osv.

Mindstenormerne for bygninger beregnes på grundlag af ovennævnte metode. Medlemsstaterne skal fastsætte mindstenormer.

Anvendelsesområdet

Direktivet vedrører boligsektoren og den tertiære sektor (kontorer, offentligt tilgængelige bygninger osv.). Visse bygninger vil dog ikke blive omfattet af attesteringskravene, f. eks. historiske bygninger, industrianlæg mv. Direktivet tager sigte på alle aspekter af energieffektivitet i bygninger, således at der indføres en virkelig integreret metode.

Direktivet indeholder ingen foranstaltninger vedrørende ikke-installeret udstyr, som f.eks. husholdningsapparater. Bestemmelser om mærkning og obligatoriske mindstenormer på dette område findes allerede eller påtænkes indført under handlingsplanen for energieffektivitet.

Attester, mindstenormer og kontrol

Ved opførelse, salg og udlejning af bygninger skal der forelægges energiattester. Direktivet tager på den ene side især sigte på udlejning for at sikre, at ejerne, som normalt ikke betaler udgifterne til energiforbrug, træffer de fornødne foranstaltninger.

På den anden side skaber det også mulighed for, at (bygningernes) beboere selv vil kunne regulere deres varme- og varmtvandsforbrug, i det omfang foranstaltninger med dette formål er omkostningseffektive.

Medlemsstaterne har ansvaret for udarbejdelsen af mindstenormerne. De skal også sikre, at attestering og kontrol af bygninger udføres af kvalificerede og uafhængige personer.

Kommissionen, som bistås af et udvalg, har ansvaret for tilpasning af bilaget til den tekniske udvikling. Bilaget indeholder de elementer, der skal tages i betragtning ved beregning af bygningers energimæssige ydeevne, og kravene til eftersyn af kedler og centrale klimaanlæg.

Kontekst

Direktivet indgår som et led i Fællesskabets initiativer vedrørende klimaændringerne (nemlig de forpligtelser, der henhører under Kyoto -protokollen) og energiforsyningssikkerheden (Grønbogen om energiforsyningssikkerhed). På den ene side bliver Fællesskabet mere og mere afhængigt af energiimport, og på den anden side er udledningen af drivhusgasser for opadgående. Fællesskabet har meget begrænsede muligheder for at påvirke forsyningsvilkårene, men det kan påvirke efterspørgslen. At reducere energiforbruget ved at øge energieffektiviteten udgør altså en af mulighederne for at løse de to nævnte problemer.

Det bygningsrelaterede energiforbrug udgør omkring en tredjedel af forbruget i EU. Det er Kommissionens opfattelse, at der ved initiativer på dette område kan opnås store besparelser, som kan bidrage til at opfylde målsætningerne for klimaændringerne og forsyningssikkerheden. Det er nødvendigt at træffe foranstaltninger på EF-niveau for at tage disse udfordringer op som et fællesskabsanliggende.

Dette direktiv fremsættes i forlængelse af foranstaltningerne vedrørende kedler (es de en fr) (92/42/EØF), byggematerialer (89/106/EØF) og af bestemmelserne under SAVE (esdeenfr)-programmet om bygninger.

Ganske vist findes der et direktiv vedrørende energiattester for bygninger (direktiv 93/76/EØF, ophævet ved direktiv 2006/32/EF), men det blev vedtaget i en anden politisk sammenhæng før indgåelsen af Kyoto-aftalen og bekymringerne om energiforsyningssikkerheden i EU.

Det har ikke samme målsætninger som direktiv 2002/91/EF, der er et supplerende virkemiddel, hvori der foreslås en konkret indsats for at afhjælpe situationen.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester samt om ophævelse af Rådets direktiv 93/76/EØF [Den Europæiske Unions Tidende L 114 af 27.4.2006]. Ifølge direktivet anses en attest om bygningers energimæssige ydeevne for at svare til et energisyn for mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder.

Endvidere er attesten af samme art som et energisyn med de deraf følgende omkostningseffektive anbefalinger.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF af 6. juli 2005 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter og om ændring af Rådets direktiv 92/42/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/57/EF og 2000/55/EF [Den Europæiske Unions Tidende L 191 af 22.7.2005].

Seneste ajourføring: 14.02.2007