Hold Europa i bevægelse - Bæredygtig mobilitet på vores kontinent. Midtvejsevaluering af hvidbogen fra 2001

Denne meddelelse indeholder en midtvejsevaluering af den europæiske transportstrategi, der blev fastlagt i en hvidbog i 2001. Kommissionen bekræfter de ledende principper for sin foranstaltning. Den henleder opmærksomheden på de ændrede forudsætninger siden 2001 og på behovet for at finde nye løsninger på de problemer, der er opstået på denne nye baggrund. Udvidelsen, den hurtige globalisering, de internationale forpligtelser med hensyn til den globale opvarmning, den geopolitiske baggrund med højere oliepriser og de sikkerhedsmæssige bekymringer har nemlig påvirket sektoren og kræver nye løsninger.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 22. juni 2006 om midtvejsevalueringen af hvidbogen fra 2001 om transportpolitikken "Hold Europa i bevægelse - Bæredygtig mobilitet på vores kontinent. Midtvejsevaluering af Europa-Kommissionens hvidbog fra 2001 om transportpolitikken" [KOM(2006) 314 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

I hvidbogen fra 2001 blev der foreslået næsten tres foranstaltninger med det formål at etablere et transportsystem, der er i stand til at regulere balancen mellem de forskellige transportformer, genoplive jernbanetransporten, fremme den maritime transport og transporten ad indre vandveje og styre væksten i lufttransporten. Hvidbogen var således et svar på den strategi for bæredygtig udvikling, som Det Europæiske Råd i Göteborg vedtog i juni 2001.

I denne meddelelse bekræftes principperne fra 2001, som ligger til grund for den europæiske transportpolitik: opfyldelse af samfundets økonomiske, sociale og miljømæssige behov. Denne sektor står for omkring 7 % af EU's bruttonationalprodukt og 5 % af beskæftigelsen i EU. Foruden at være en rettighed er en effektiv person- og godstransport også en kilde til samhørighed og en vigtig brik i den europæiske industris og servicesektors konkurrenceevne.

Målsætningerne for transportpolitikken

Denne meddelelse giver mulighed for at foretage en gennemgang af de forskellige sektorer med henblik på at påpege nye løsninger i en ændret sammenhæng. Transportpolitikken indtager en central plads i Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse. Den omfatter således en række målsætninger af mere langsigtet art, og kravene med hensyn til økonomisk vækst, social velfærd og miljøbeskyttelse skal afvejes i alle politiske beslutninger. Det drejer sig derfor om at:

• frigøre mobiliteten fra dens bivirkninger, som er overbelastning af transportnettet, ulykker og forurening
• optimere det potentiale, der findes inden for hver enkelt transportform. Visse transportformer, som f.eks. transport ad vandveje, udnyttes ikke fuldt ud
• fremme rene drivmidler og tilskynde til brug af mere miljøvenlige transportformer, som er mere sikre og mere energieffektive
• fremme samordnet modalitet, dvs. effektiv anvendelse af forskellige transportformer separat og i kombinationer med henblik på en optimal udnyttelse af ressourcerne.

Kommissionen ønsker desuden at tilpasse jernbanetransporten og transporten ad vandveje til principperne for det indre marked. De effektivitetsforbedringer, der understøttes af EU's politikker, skulle således gøre disse transportformer mere konkurrencedygtige, navnlig i forhold til landevejstransport.

For at gennemføre disse målsætninger defineres der i denne meddelelse fire søjler for transportpolitikken, nemlig:

• mobilitet for personer og virksomheder i hele EU
• miljøbeskyttelse, energiforsyningssikkerhed, samt overholdelse af minimumsstandarder for arbejde og beskyttelse af passagerer og borgere
• innovation til støtte for de første to foregående målsætninger ved at gøre sektorens aktiviteter mere effektive og bæredygtige
• foranstaltninger på den internationale scene for at knytte tredjelande til disse målsætninger.

Nye forudsætninger

Det understreges dog i teksten, at den politiske baggrund for transport i EU har ændret sig:

• udvidelsen har givet EU en kontinental dimension. Europa er blevet mere forskelligartet, og der er tale om uensartede, eller endog modsatrettede, situationer i de forskellige medlemsstater: trafiktæthed i vest, problemer med tilgængeligheden i øst. Denne forskelligartethed kræver forskellige løsninger
• transportsektoren har ændret sig: der foregår en konsolidering på europæisk plan, navnlig inden for luftfart og maritim transport. Globaliseringen har endvidere medført, at der er etableret store logistikvirksomheder, som opererer på verdensplan. I den europæiske transportpolitik skal der tages hensyn til dette nye forhold
• transportindustrien bliver stadig mere højteknologisk. Forskning og innovation spiller en afgørende rolle. Blandt de mest lovende, prioriterede områder kan nævnes intelligente transportsystemer baseret på kommunikation, navigation og automatisering, en motorteknologi, der sikrer øget brændstofeffektivitet, samt fremme af anvendelsen af alternative brændstoffer
• de internationale miljømæssige forpligtelser, bl.a. i henhold til Kyoto-protokollen, skal integreres i transportpolitikken
• transportpolitikken skal bidrage til at nå målsætningerne for den europæiske energipolitik: transportsektoren står for 30 % af det samlede energiforbrug i EU, med en olieafhængighed på 98 %. De høje oliepriser påvirker transportsektoren og fremmer øget energieffektivitet
• den internationale baggrund har ændret sig. Truslen fra terrorisme har påvirket transportsektoren. Parallelt hermed har den økonomiske globalisering ændret handelsstrømmene og øget efterspørgslen, bl.a. til og fra de nye vækstlande
• de europæiske styreformer er under udvikling. De grundlæggende retlige rammer for det indre marked er stort set på plads, og meget afhænger nu af effektiv gennemførelse i praksis. Kommissionen bestræber sig desuden for at forenkle lovgivningen.

En ny problematik

Mens de vigtigste udfordringer i 2001 var den manglende balance mellem de forskellige transportformer og overbelastningen af vejene, har situationen udviklet sig siden da. Overbelastningen af vejnettet er blevet værre og koster nu EU 1 % af dets bruttonationalprodukt. Lufttrafikken er ligeledes vokset støt, ligesom dens indvirkning på miljøet. Spørgsmålet om drivhusgasser og global opvarmning har nu første prioritet. Samlet set tegner indenrigstransporten sig for 21 % af drivhusgasudledningerne. Disse udledninger er steget med omkring 23 % siden 1990 og truer realiseringen af Kyoto-målene.

De foranstaltninger, som Kommissionen planlagde i 2001, vil derfor ikke være tilstrækkelige til at nå de oprindelig fastsatte mål, og der er derfor behov for at råde over et bredere og mere fleksibelt sæt af redskaber. For at kunne udforme og evaluere morgendagens politikker ønsker Kommissionen derfor at sætte gang i en debat om transportscenarier med en tidshorisont på 20-40 år, så der kan anlægges en overordnet indgangsvinkel til bæredygtig transport.

TREDJE SØJLE: MOBILITET

Vejtransport

Mens den internationale vejtransport er liberaliseret, er denne aktivitet fortsat stort set beskyttet på nationalt plan. Kommissionen ønsker at indføre fælles regler vedrørende faglige kvalifikationer og arbejdsforhold, som er meget forskellige fra den ene medlemsstat til den anden. Påvirkningen af konkurrencen på grund af forskellene med hensyn til medlemsstaternes beskatning af brændstoffer er vigtige faktorer, som vil påvirke den fremtidige udvikling. Kommissionen ønsker derfor at træffe foranstaltninger til at mindske de alt for store forskelle med hensyn til beskatning af brændstof.

Jernbanetransport

Efter liberaliseringen af varetransporten, hvor de retlige rammer blev fastlagt i 2007, skal den tredje pakke om jernbanetransport åbne den internationale passagertransport. Kommissionen ønsker at:

• foreslå foranstaltninger vedrørende markedsadgang og adgang til faget
• tage hånd om problemet med store forskelle, hvad angår forbrugsafgifter
• gennemføre regelsættet med hjælp fra tilsynsorganer i medlemsstaterne
• sætte skub i bestræbelserne på at fjerne de tekniske og praktiske hindringer for den internationale trafik
• etablere et netværk med fokus på jernbanegodstransport i forbindelse med en politik for transportlogistik
• sikre overvågning af jernbanemarkedet, med opstilling af en resultattavle.

Luftfart

Omstruktureringen og integrationen af det indre marked for lufttransport er godt i gang, og kunderne har fået fordel af udviklingen af det indre marked. Kommissionen ønsker imidlertid at:

• udvide det indre marked og udbrede dets fordele til de eksterne relationer inden for luftfart
• færdiggøre etableringen af et fælles luftrum for at øge effektiviteten af lufttransport i EU
• investere med henblik på at øge lufthavnenes kapacitet, samtidig med at der fastlægges klare regler vedrørende afgifter
• mindske miljøpåvirkningen fra den hastigt voksende trafik.

Maritim transport

Kommissionen anser den maritime sektor for at være et alternativ til landtransporten, bl.a. takket være de store muligheder, den rummer for de korte afstande som illustreret ved begrebet " havets motorveje ". Udviklingen af den maritime transport står imidlertid over for to væsentlige udfordringer:

• skabelse af et indre marked for skibsfart. Sørejser fra en medlemsstat til en anden betragtes som eksterne på grund af internationale bestemmelser. Kommissionen ønsker derfor at iværksætte en høring med henblik på at udforme en helhedsstrategi for et "fælles maritimt rum".
• udvikling af havnekapacitet. For at absorbere den forventede vækst i søtransporten skal der foretages investeringer i havne for at forbedre og udvide disses tjenester ved hjælp af konkurrence og indførelse af klare regler for offentlige bidrag.

Transport ad floder

Kommissionen understreger det potentiale, som flodtransporten repræsenterer, og som vil kunne udnyttes ved at integrere den i multimodale logistikkæder. Under Naiades (es de en fr)-programmet har man opstillet en handlingsplan til fremme af sektoren, som Kommissionen ønsker at iværksætte.

ANDEN SØJLE: BESKYTTELSE

Beskæftigelse og arbejdsforhold

Transportområdet er en vigtig arbejdsgiver med over 10 millioner jobs i EU. I nogle sektorer, såsom jernbane- og vejtransportsektoren, har man imidlertid oplevet mangel på kvalificeret personale. Kommissionen ønsker derfor at gøre en indsats på uddannelsesområdet og motivere de unge til at vælge jobs inden for transporterhvervene.

Kommissionen foreslår, at man ser nærmere på bestemmelserne vedrørende arbejdsforhold, idet der er konstateret store forskelle på arbejdskraftomkostningerne. Kommissionen ønsker ligeledes at iværksætte en dialog med henblik på anvendelse af ILO's konvention på søtransportområdet.

Kommissionen opdeler begrebet beskyttelse i følgende kategorier:

• passagerernes rettigheder: Kommissionen anfører, at passagerernes rettigheder er blevet styrket de seneste år, men mener, at de nationale myndigheder bør intensivere opfølgningen på klager. Den ønsker derfor at undersøge, hvordan øget servicekvalitet og sikring af passagerernes grundlæggende rettigheder kan fremmes inden for alle transportformer, navnlig hvad angår personer med begrænset mobilitet
• sikkerhed: Kommissionen understreger ligeledes, at der er gjort fremskridt på dette område, bl.a. med indførelsen af en sortliste over usikre flyselskaber. Kommissionen ønsker at supplere sikkerhedsreglerne på det maritime område med den tredje lovgivningspakke eller på vejtransportområdet med CARS 21 og eSafety (es de en fr).
• sikring: Kommissionen ønsker at styrke de foranstaltninger, der er indført efter attentaterne den 11. september 2001, som viste, at transportmidler både er et mål for og et redskab til brug ved terrorisme. Kommissionen vil således foreslå justeringer og udvide sikringsforskrifterne til også at omfatte landtransport, intermodal transport og kritisk infrastruktur
• bytransport: udgør et særligt problem, idet byboerne i særlig grad oplever de negative konsekvenser af deres egen mobilitet. Kommissionen bebuder, at der inden længe vil blive udgivet en grønbog om dette emne.

TREDJE SØJLE: INNOVATION

Kommissionen ønsker at integrere innovation på tværs af transportpolitikken for at fremskynde gennemførelsen af visse løsninger. Intelligente sikkerhedsanordninger og nye kommunikationsformer og trafikstyringsformer vil kunne lette mobiliteten og integreringen af de europæiske net. Virksomhederne i EU vil endvidere kunne få nye markeder takket være deres dygtighed inden for transportteknologi.

Energi

Transportsektoren forbruger meget energi: 71 % af det samlede olieforbrug i EU. Vejtransporten forbruger 60 % af olien og luftfarten står for ca. 9 % af olieforbruget. Jernbanetransporten fordeler sit forbrug mellem elektricitet (75 %) og fossile brændstoffer (25 %). I teksten anbefales det, at man fremmer energieffektiviteten på EU-plan og understøtter forskning, demonstration og markedsføring af nye teknologier.

Infrastrukturen

Visse områder i den midtvestlige del af EU lider under trafiktæthed og forurening. Inden udgangen af 2020 forventes 60 større lufthavne at blive alvorligt overbelastede, og en lignende tendens ses i havnene. Der vil derfor være behov for ny eller forbedret infrastruktur. Løsningen ligger ligeledes i indførelse af intermodale logistikkæder.

Mobilisering af finansieringskilderne

De samlede udgifter til de tredive prioriterede TEN-projekter, der blev udpeget i 2004, anslås til omkring 250 mia. EUR. Medlemsstaternes muligheder for offentlig finansiering er imidlertid fortsat begrænsede. Samtidig rummer de finansielle overslag for 2007-2013 kun en begrænset stigning i det budget, der er til rådighed for TEN. EU skal derfor fokusere sin samfinansiering på de kritiske grænseovergangsafsnit og de store flaskehalse. Der skal desuden udvikles nye former for finansieringsteknik.

Intelligent mobilitet

Afgifter på brug af infrastruktur bliver mere og mere almindelige, som f.eks. i London eller på visse motorveje. EU har vedtaget et direktiv om rammer for motorvejsafgifter. Formålet med disse afgiftsordninger er at finansiere infrastrukturen, samtidig med at de bidrager til at optimere trafikken. Kommissionen skal senest i 2008 foreslå en generelt anvendelig, gennemskuelig og omfattende model til brug ved fastlæggelse af alle eksterne omkostninger, som skal danne grundlag for beregninger af infrastrukturafgifter. Kommissionen opfordrer ligeledes til bredt funderede overvejelser, som også omfatter de øvrige transportformer, for at undersøge, hvordan disse intelligente afgiftssystemer kan bidrage til at forbedre sektorens funktion.

Logistik er også et af de punkter, som Kommissionen ønsker at sætte fokus på, idet der skal udformes en overordnet strategi, efterfulgt af en høring, som skal føre til en handlingsplan.

Kommissionen anfører endvidere, at alle transportformer skal kunne få fordel af avanceret kommunikations-, navigations- og automatiseringsudstyr, bl.a. ved hjælp af Galileo -systemet. I den sammenhæng findes programmerne "Intelligente biler (es de en fr)", SESAR på lufttransportområdet, ERTMS inden for jernbanesektoren, RIS (es de en fr) inden for transport ad vandveje. Kommissionen ønsker desuden at udvikle lignende initiativer på det maritime område (programmet e-maritime).

FJERDE SØJLE: FORBINDELSER MED TREDJELANDE

Transportsektoren er i sig selv knyttet til de internationale problemer, og Kommissionen ønsker derfor, at dens politik skal indgå i en bredere sammenhæng med tredjelande. Konvergensen mellem EU's normer og de internationale normer åbner endvidere eksportmarkeder for EU's teknologi. EU's transportselskaber hæmmes ofte af opretholdelsen af importbarrierer og hindringer for investeringer i tredjelande. Kommissionen ønsker derfor at udvikle det politiske samarbejde samt en industriel dialog med de vigtigste samhandelspartnere og regionale grupperinger, bl.a. ved at indgå aftaler. Den ønsker ligeledes at udforme strategiske rammer for udvidelse af hovedakserne i det interne transportmarked og -netværk til også at omfatte de nabolande, der måtte ønske det.

Seneste ajourføring: 04.01.2007