Nødlidende banker og investeringsselskaber: regler og procedurer

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) nr. 806/2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

• Forordning (EU) nr. 806/2014 definerer strukturen i den fælles afviklingsinstans. Den består af en formand, en næstformand, fire faste medlemmer og myndighederne fra alle Den Europæiske Unions (EU) deltagende medlemsstater. Den fungerer på følgende måder.
  • Eksekutivmøder har deltagelse af formanden, fire uafhængige fuldtidsmedlemmer, to faste observatører, der udnævnes af Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB), samt i særlige tilfælde repræsentanter fra de deltagende landes nationale afviklingsmyndigheder eller andre observatører.
  • Plenarmøder har deltagelse af alle medlemmer, som anført ovenfor, og repræsentanter fra de deltagende landes nationale afviklingsmyndigheder.
• Forordningen indfører ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber via en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond.
• Forordningen gælder for lande i euroområdet, men andre medlemsstater har også mulighed for at deltage.
• Ændringsforordning (EU) 2019/877 indarbejder internationale standarder vedrørende bankers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet som fastsat af Rådet for Finansiel Stabilitet i EU-lovgivningen.
• Ændringsforordning (EU) 2021/23 udelukker centrale modparter fra anvendelsesområdet i forordning (EU) nr. 806/2014 for at undgå dobbelte krav.

HOVEDPUNKTER

Den fælles afviklingsinstans

• Når en bank anses for at være i krise, kan instansen udfærdige en afviklingsplan, som præsenteres for Kommissionen til formel godkendelse. Hvis Kommissionen ikke har nogen indsigelser, skal planen vedtages inden for 24 timer. I visse specifikke tilfælde kan Kommissionen anmode om, at Rådet for Den Europæiske Union godkender Kommissionens ændringer til planen.
• Afviklingsplaner på under 5 mia. EUR fra den fælles afviklingsfond godkendes på eksekutivmøder i afviklingsinstansen, som kun omfatter de nationale afviklingsmyndigheder fra den medlemsstat, hvor den kriseramte bank findes.
• Hvis der er behov for mere end 5 mia. EUR, skal beslutningerne træffes ved plenarmøder.

Den fælles afviklingsfond

• Den fælles afviklingsfond er finansieret af bankerne fra 2016, og den råder over 1 % af garanterede indskud i alle deltagende medlemsstater (i alt omkring 55 mia. EUR) i 2024. Sammen med forordning (EU) nr. 806/2014 blev der indgået en mellemstatslig aftale mellem de deltagende medlemsstater. Den sikrer:
  • overførsel af bankernes bidrag til de nationale afdelinger af fonden og
  • en gradvis gensidiggørelse* af disse bidrag til fonden.

Den fælles afviklingsmekanisme

• Den fælles afviklingsinstans og den fælles afviklingsfond udgør tilsammen den fælles afviklingsmekanisme. Dette system og den fælles tilsynsmekanisme, der pålægger ECB tilsynsopgaver, danner grundlaget for EU’s bankunion, som gælder for lande i euroområdet. Andre medlemsstater kan også deltage.

Omfattede banker

• Den fælles afviklingsinstans er ansvarlig for afviklingen af alle banker, som er under tilsyn af ECB. Med hensyn til den fælles tilsynsmekanisme er den fælles afviklingsinstans direkte ansvarlig for de største banker, som er under direkte tilsyn af ECB, samt for andre bankaktiviteter på tværs af grænserne.
• De nationale afviklingsmyndigheder bevarer det direkte ansvar for de andre banker. Den fælles afviklingsinstans har dog stadig det indirekte ansvar og kan træde ind, hvis afviklingsplanen kræver brug af den fælles afviklingsfond.

Beregning af de enkelte institutters bidrag

En gennemførelsesretsakt, forordning (EU) 2015/81, fastsætter reglerne vedrørende afviklingsinstansens forpligtelse til at beregne bidragene for individuelle institutter og beregningsmetoden.

Kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet

Ved at indarbejde internationale standarder for tabsabsorbering og rekapitalisering i EU-lovgivningen for globale systemisk vigtige banker og ændre de eksisterende regler for andre banker fastlægger forordning (EU) 2019/877 reglerne for bankerne vedrørende håndtering af tab, idet den fastslår, at de skal have tilstrækkelig kapital og andre passiver til så vidt muligt at minimere redningspakker finansieret af skatteyderne.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

• Forordning (EU) nr. 806/2014 trådte i kraft den 1. januar 2016. Visse bestemmelser, såsom påbegyndelsen af instansens aktiviteter, trådte dog i kraft den 1. januar 2015.
• Ændringsforordning (EU) 2019/877 trådte i kraft den 28. december 2020.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• Den fælles afviklingsmekanisme (Europa-Kommissionen)
• Den fælles tilsynsmekanisme (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1-90).

Efterfølgende ændringer til forordning (EU) nr. 806/2014 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/81 af 19. december 2014 om ensartede betingelser for anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår ex ante-bidrag til Den Fælles Afviklingsfond (EUT L 15 af 22.1.2015, s. 1-7).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190-348).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (omarbejdning) (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 149-178).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1022/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), for så vidt angår overdragelsen af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 5-14).

Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63-89).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338-436).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1-337).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1-59).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12-47).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger (EFT L 84 af 26.3.1997, s. 22-31).

seneste ajourføring 28.04.2023