Katastrofeforebyggelse - naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer

Omfanget og hyppigheden af naturkatastrofer er steget støt de seneste årtier, delvist som følge af klimaændringer, urbanisering, befolkningsvækst og miljøforringelser. Europa er et tæt befolket og økonomisk udviklet kontinent. Det betyder, at når katastrofen rammer, rammer den særdeles hårdt og kan desuden medføre alvorlig økonomisk skade.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Hyogohandlingsplanen for perioden efter 2015: risikostyring med henblik på modstandsdygtighed (COM(2014) 216 final af 8.4.2014).

Rådets konklusioner om Hyogohandlingsplanen for perioden efter 2015: risikostyring med henblik på modstandsdygtighed (juni 2014) (se side 29-33).

RESUMÉ

Omfanget og hyppigheden af naturkatastrofer er steget støt de seneste årtier, delvist som følge af klimaændringer, urbanisering, befolkningsvækst og miljøforringelser. Europa er et tæt befolket og økonomisk udviklet kontinent. Det betyder, at når katastrofen rammer, rammer den særdeles hårdt og kan desuden medføre alvorlig økonomisk skade.

De gennemsnitlige årlige tab på grund af naturkatastrofer er steget fra 9 mia. EUR i 1980’erne til over 13 mia. EUR i 2000’erne. Politikker for risikoforebyggelse og -styring er afgørende for at imødegå disse foruroligende tendenser.

Det primære fokus i Den Europæiske Unions (EU) lovgivning om civilbeskyttelse er på katastrofeberedskab, forebyggelsespolitik og -foranstaltninger. Indenrigs fastlægger mekanismen nye forpligtelser til yderligere at udvikle risikovurderinger, vurderingen af risikostyringskapaciteterne, brugen af peer reviews, så EU-landene kan lære af hinanden, hvordan de kan håndtere risici i forbindelse med katastrofer samt om videns- og evidensbaseret katastrofestyring. Innovative løsninger til finansiering af katastrofeforebyggelse er også højt på dagsordenen, herunder brugen af forsikringer som et værktøj til katastrofehåndteringen og som et incitament til at fremme risikoerkendelse, -forebyggelse og -reduktion.

Hensynet til forebyggelsen af risikoen for katastrofer og styringen af katastrofer er medtaget i en række EU-politikker, herunder samhørighed, sundhed, miljøkonsekvensvurdering, tilpasning til klimaændringer, økosystemer, landbrug, fødevare- og ernæringssikkerhed, vand, styring af oversvømmelsesrisici, forebyggelse af større industrielle uheld, risikofinansiering, nuklear sikkerhed, transport, energi, forskning og innovation.

HVAD SIGER MEDDELELSEN?

Kommissionen har vedtaget en meddelelse om Hyogohandlingsplanen for perioden efter 2015: risikostyring med henblik på modstandsdygtighed. Meddelelsen, der er støttet af Rådets konklusioner, bakker op om en fælles EU-stilling i globale forhandlinger i De Forenede Nationer (FN) om en ny handlingsplan for katastrofeforebyggelse for perioden efter 2015.

Kommissionen har udarbejdet henstillingerne baseret på resultaterne inden for risikostyring i forbindelse med katastrofer i en række EU-politikker, herunder civilbeskyttelse, miljøbeskyttelse, intern sikkerhed, tilpasning til klimaændringer, sundhed, forskning og innovation samt udenrigspolitikken. Disse resultater er et vigtigt bidrag fra EU til udarbejdelsen af en samlet politik om risikostyring i forbindelse med katastrofer på europæisk og internationalt plan.

Centrale forslag fra Kommissionen

• 1.

  Mere gennemsigtighed og bedre styring af den nye Hyogohandlingsplan for perioden efter 2015: Kommissionen foreslår styringsstandarder, jævnlige peer reviews af landene samt indsamling og deling af globalt sammenlignelige data om tab og farer i forbindelse med katastrofer.

• 2.

  Fokus på resultater: Kommissionen foreslår indførelsen af mål og målbare handlinger for at reducere risiciene for katastrofer.

• 3.

  Foranstaltninger til at reducere risikoen for katastrofer skal bidrage til bæredygtig og intelligent vækst: Alle større infrastrukturer og projekter bør være risikofølsomme og modstandsdygtige over for klimaforandringer og katastrofer (dvs. de bør bygges på en sådan måde, at de er så modstandsdygtige som muligt til at modstå katastrofer). Der bør tilskyndes til yderligere innovativ teknologi og til instrumenter til støtte for katastrofehåndtering (installation af systemer til tidlig varsling, modstandsdygtig infrastruktur og bygninger, grøn infrastruktur, risikokommunikation osv.), der skal føre til øgede forretningsmuligheder og bidrage til grøn vækst.

• 4.

  Der bør særligt fokuseres på de mest sårbare grupper: Kommissionen forventer også, at den nye Hyogohandlingsplan er mere kønssensitiv og mere målrettet mod sårbare grupper, såsom børn, ældre, handikappede, hjemløse og fattige. Der bør særligt lægges vægt på at opbygge modstandsdygtighed i alle bymiljøer, alle sårbare landmiljøer og i kystområder.

• 5.

  Sammen med risikoen for naturkatastrofer bør en omfattende international handlingsplan også tackle andre former for vold og statslig sårbarhed (lande med svage statslige kapaciteter og institutioner) samt teknologiske risici (for eksempel nukleare), fødevare- og ernæringsusikkerhed og epidemier.

BAGGRUND

EU støtter Hyogohandlingsplanen, der fremmer international katastrofeforebyggelse og oplysning. EU opfordrer også til, at katastrofeforebyggelse inkluderes i handlingsplanen for bekæmpelse af fattigdom og for bæredygtig udvikling efter 2015. I denne forbindelse udstedte Europa-Kommissionen i 2014 en meddelelse om Hyogohandlingsplanen for perioden efter 2015: risikostyring med henblik på modstandsdygtighed. Den bidrog til at formulere en fælles EU-stilling i løbet af internationale forhandlinger om den fornyede internationale (FN) handlingsplan for katastrofeforebyggelse.

Hyogohandlingsplanen »for opbygning af nationers og lokalsamfunds modstandsdygtighed mod katastrofer« er en tiårsplan vedtaget af 168 af FN’s medlemslande, der frivilligt har forpligtet sig til at arbejde med fem indsatsområder med det formål at sikre verden bedre mod naturkatastrofer og opbygge modstandsdygtighed mod katastrofer. Hyogohandlingsplanen dækkede perioden 2005-2015 og er erstattet af handlingsplanen efter 2015 om risikoforebyggelse, der blev godkendt på den tredje verdenskonference om katastrofeforebyggelse i Sendai (Japan) den 14.-18. marts 2015.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (Den Europæiske Unions Tidende L 347 af 20.12.2013, s. 924-947).

seneste ajourføring 08.12.2014