EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52024PC0280

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Unionens vegne af en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Libanon om samarbejdet mellem Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) og Republikken Libanons myndigheder med ansvar for retligt samarbejde i straffesager

COM/2024/280 final

Bruxelles, den 10.7.2024

COM(2024) 280 final

2024/0154(NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om undertegnelse på Unionens vegne af en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Libanon om samarbejdet mellem Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) og Republikken Libanons myndigheder med ansvar for retligt samarbejde i straffesager


BEGRUNDELSE

Dette forslag vedrører undertegnelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Libanon om samarbejde mellem Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) og Republikken Libanons kompetente myndigheder med ansvar for retligt samarbejde i straffesager (i det følgende benævnt "aftalen").

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forslagets begrundelse og formål

Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) koordinerer efterforskning og retsforfølgelse af grov grænseoverskridende kriminalitet i og uden for Europa. Som Den Europæiske Unions (EU) knudepunkt for retligt samarbejde i straffesager støtter Eurojust de nationale efterforsknings- og retsforfølgelsesmyndigheder.

I en globaliseret verden slutter behovet for samarbejde mellem retslige myndigheder, der er involveret i efterforskning og retsforfølgelse af grov kriminalitet, ikke ved Unionens grænser. I betragtning af stigningen i grænseoverskridende kriminalitet er det afgørende for medlemsstaterne at kunne indhente oplysninger uden for deres egen jurisdiktion. Eurojust bør derfor kunne samarbejde tæt og udveksle personoplysninger med retslige myndigheder i udvalgte tredjelande i det omfang, det er nødvendigt, for at Eurojust kan udføre sine opgaver inden for rammerne af kravene i forordning (EU) 2018/1727 1 (herefter "Eurojust-forordningen"). Samtidig er det vigtigt at sikre, at der er tilstrækkelige garantier med hensyn til beskyttelse af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder til beskyttelse af personoplysninger.

Eurojust kan udveksle operationelle personoplysninger med tredjelande, hvis et af kravene i Eurojustforordningens artikel 56, stk. 2, litra a)-c), er opfyldt:

·Kommissionen i medfør af artikel 57 har besluttet, at det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation sikrer et passende beskyttelsesniveau, eller der, hvis der ikke er vedtaget en sådan afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet, er indført eller findes de fornødne garantier i henhold til artikel 58, stk. 1, eller der, hvis der hverken er vedtaget en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet eller findes sådanne fornødne garantier, gælder en undtagelse for særlige situationer i medfør af artikel 59, stk. 1

·Der inden den 12. december 2019 er indgået en samarbejdsaftale, der muliggør udveksling af operationelle personoplysninger, mellem Eurojust og det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation i henhold til artikel 26a i afgørelse 2002/187/RIA 2 eller

·Der er indgået en international aftale mellem Unionen og det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation i medfør af artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som giver tilstrækkelige garantier med hensyn til beskyttelse af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder.

På nuværende tidspunkt har Eurojust samarbejdsaftaler på grundlag af artikel 26a i afgørelse 2002/187/RIA, der muliggør udveksling af personoplysninger, med Montenegro, Ukraine, Moldova, Liechtenstein, Schweiz, Nordmakedonien, USA, Island, Norge, Georgien, Albanien og Serbien. I henhold til Eurojustforordningens artikel 80, stk. 5, bevarer disse samarbejdsaftaler deres gyldighed.

Siden Eurojustforordningens ikrafttræden den 12. december 2019 og i henhold til traktaterne har Kommissionen på vegne af Den Europæiske Union været ansvarlig for at føre forhandlinger om internationale aftaler med tredjelande om samarbejde og udveksling af personoplysninger med Eurojust. I det omfang det er nødvendigt for udførelsen af Eurojusts opgaver, kan Eurojust i overensstemmelse med Eurojustforordningens kapitel V etablere og opretholde samarbejdsforbindelser med eksterne partnere gennem samarbejdsordninger. Disse kan imidlertid ikke i sig selv udgøre et retsgrundlag for udveksling af personoplysninger.

For at styrke det retlige samarbejde mellem Eurojust og udvalgte tredjelande vedtog Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om aftaler mellem Den Europæiske Union og Algeriet, Armenien, Bosnien-Hercegovina, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, Tunesien og Tyrkiet om samarbejde mellem Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) og de kompetente myndigheder med ansvar for retligt samarbejde i straffesager i de pågældende tredjelande 3 .

Rådet gav denne bemyndigelse den 1. marts 2021 og vedtog en række forhandlingsdirektiver og udpegede et særligt udvalg, der skal bistå Rådet med denne opgave 4 .

Forhandlingerne med Libanon blev indledt i december 2022. Efter den anden og sidste forhandlingsrunde i juli 2023, nåede forhandlerne den 11. oktober 2023 til foreløbig enighed. Chefforhandlerne paraferede udkastet til aftalen den [xx.xx.xxxx].

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Forhandlingerne om aftalen blev ført under hensyntagen til de omfattende forhandlingsdirektiver, som Rådet den 1. marts 2021 vedtog sammen med bemyndigelsen til at indlede forhandlinger. Nærværende aftale er også i overensstemmelse med Unionens nuværende politik på området retligt samarbejde.

I de seneste år er der gjort fremskridt med hensyn til at forbedre udvekslingen af oplysninger og samarbejdet mellem medlemsstaterne og mellem EU-agenturer og tredjelande. Forordning (EU) 2023/2131 om ændring af forordning (EU) 2018/1727 og Rådets afgørelse 2005/671/RIA for så vidt angår digital informationsudveksling i terrorsager 5 styrker rammerne for samarbejdet med tredjelande på Eurojusts side, idet der skabes et solidt retsgrundlag for udstationering af en forbindelsesanklager fra et tredjeland ved Eurojust og samarbejdet med Eurojust.

Forordning (EU) 2022/838 om ændring af forordning (EU) 2018/1727 for så vidt angår sikring, analyse og opbevaring i Eurojust af bevismateriale vedrørende folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tilknyttede strafbare handlinger 6 har en stærk forbindelse til tredjelande. Begge retsakter understreger betydningen af et tæt samarbejde med tredjelande i forbindelse med efterforskning og retsforfølgelse af grov kriminalitet.

Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Forslaget er også i overensstemmelse med Unionens politik på andre områder.

Retligt samarbejde i straffesager var et af tiltagene i den første handlingsplan EU-Libanon 7 , som støttede gennemførelsen af Euro-Middelhavsaftalen, der oprettede en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater og Den Libanesiske Republik, som trådte i kraft den 1. april 2006. Der blev lagt særlig vægt på det retlige samarbejde i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet. Udviklingen af det retlige samarbejde i straffesager mellem domstolene i Libanon og EU-medlemsstaterne var et af de planlagte tiltag.

I prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Libanon, som blev vedtaget på mødet i associeringsrådet EU-Libanon den 11. november 2016 8 , var begge parter enige om, at det af hensyn til stabiliteten i Libanon er nødvendigt med fremskridt med hensyn til god regeringsførelse og retsstatsprincippet. EU forpligtede sig til at samarbejde med Libanon om fremme af fælles værdier som demokrati og retsstatsprincippet og reformer af retsvæsenet samt kampen mod korruption.

Libanon har modtaget støtte gennem flere EU-finansierede projekter inden for retsreform og styrkelse af retsstatsprincippet, herunder inden for strafferetssektoren.

I den fælles meddelelse af 9. februar 2021 om det fornyede partnerskab med de sydlige nabolande, en ny dagsorden for Middelhavsområdet 9 , er der planlagt et styrket retligt samarbejde mellem EU og partnerlandene i det sydlige naboskab med bistand fra Eurojust, herunder gennem forhandlinger om samarbejdsaftaler mellem EU og landene i det sydlige naboskab. Det anerkendes, at væsentlige sikkerhedstrusler såsom terrorisme, hybride trusler samt cyberkriminalitet og organiseret kriminalitet, som destabiliserer regionen, kun kan håndteres gennem en fælles indsats.

I Kommissionens eksisterende strategidokumenter understreges det, at effektiviteten af retshåndhævelsen og det retlige samarbejde i EU skal forbedres, og at samarbejdet med tredjelande skal udvides. Blandt disse kan nævnes strategien for sikkerhedsunionen 10 , EU's dagsorden for bekæmpelse af terrorisme 11 og EU-strategien til bekæmpelse af organiseret kriminalitet 12 .

I overensstemmelse med disse strategidokumenter er det internationale samarbejde også blevet styrket på retshåndhævelsesområdet. På grundlag af en bemyndigelse fra Rådet 13 har Kommissionen forhandlet en aftale med New Zealand om udveksling af personoplysninger med Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol).

Samtidig er det afgørende, at det retlige samarbejde med tredjelande er i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i EU-traktaterne og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

En række særlig vigtige garantier, der navnlig er anført i aftalens kapitel II, vedrører beskyttelsen af personoplysninger, som i EU er en grundlæggende rettighed. I henhold til Eurojustforordningens artikel 56, stk. 2, litra c), kan Eurojust videregive personoplysninger til en myndighed i et tredjeland på grundlag af en international aftale, der er indgået mellem Unionen og det pågældende tredjeland i medfør af artikel 218 i TEUF, og som giver tilstrækkelige garantier med hensyn til beskyttelse af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder.

Aftalens kapitel II indeholder bestemmelser om sådanne garantier, navnlig bestemmelser der sikrer en række databeskyttelsesprincipper og -forpligtelser, som de to parter skal overholde (artikel 10ff), samt bestemmelser, der sikrer individuelle rettigheder, der kan håndhæves (artikel 14ff), uafhængigt tilsyn (artikel 21) og effektiv administrativ klageadgang og adgang til domstolsprøvelse af overtrædelser af de rettigheder og garantier, der er anerkendt i aftalen, som følge af behandlingen af personoplysninger (artikel 22).

Det er nødvendigt at opnå balance mellem styrkelse af sikkerheden og beskyttelse af menneskerettighederne, herunder hvad angår oplysninger og privatlivets fred. Kommissionen sikrede, at aftalen udgør et retsgrundlag for udveksling af personoplysninger med henblik på retligt samarbejde i straffesager, samtidig med at den giver tilstrækkelige garantier med hensyn til beskyttelse af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

Artikel 218, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) indeholder bestemmelser om afgørelser om "bemyndigelse til undertegnelse af aftalen samt eventuelt om midlertidig anvendelse heraf inden ikrafttrædelsen". Da formålet med forslaget er at få bemyndigelse til at undertegne aftalen, er det proceduremæssige retsgrundlag artikel 218, stk. 5, i TEUF.

Det materielle retsgrundlag afhænger primært af formålet med og indholdet af den påtænkte retsakt. Hvis den påtænkte retsakt har et dobbelt formål eller består af to elementer, og det ene af disse formål eller elementer kan bestemmes som det primære, mens det andet kun er sekundært, skal en retsakt have et enkelt materielt retsgrundlag, nemlig det, der kræves af det primære eller fremherskende formål eller element. Forslaget har to hovedmål og elementer, nemlig samarbejdet mellem Eurojust og Libanon i straffesager samt fastlæggelse af passende garantier med hensyn til beskyttelse af privatlivets fred og andre grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder for fysiske personer i forbindelse med dette samarbejde. Artikel 16, stk. 2, og artikel 85 i TEUF er derfor det materielle retsgrundlag.

Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 16, stk. 2, og artikel 85 sammenholdt med artikel 218, stk. 5, i TEUF.

Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Eurojustforordningen fastsætter specifikke regler for Eurojusts videregivelse af personoplysninger til lande uden for EU. I artikel 56, stk. 2, opregnes de situationer, hvor Eurojust lovligt kan videregive personoplysninger til retslige myndigheder i tredjelande. Det følger af bestemmelsen, at der i forbindelse med Eurojusts strukturelle videregivelse af personoplysninger til Libanon skal været indgået en bindende international aftale mellem EU og Libanon, der giver tilstrækkelige garantier med hensyn til beskyttelse af privatlivets fred og andre grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder for fysiske personer. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i TEUF henhører aftalen således under Unionens eksterne enekompetence. Dette forslag er derfor ikke underlagt nærhedstjek.

Proportionalitetsprincippet

Unionens mål med hensyn til dette forslag som beskrevet ovenfor kan kun nås ved indgåelse af en bindende international aftale, der omfatter de nødvendige samarbejdsforanstaltninger, samtidig med at der sikres en passende beskyttelse af de grundlæggende rettigheder. Aftalens bestemmelser er begrænset til, hvad der er nødvendigt for at nå dens vigtigste mål. Ensidige foranstaltninger fra medlemsstaternes side over for Libanon udgør ikke et alternativ, da Eurojust har en unik rolle. Ensidige foranstaltninger vil heller ikke udgøre et tilstrækkeligt grundlag for retligt samarbejde mellem Eurojust og tredjelande og vil ikke sikre den nødvendige beskyttelse af de grundlæggende rettigheder.

Valg af retsakt

I overensstemmelse med Eurojustforordningens artikel 56 kan Eurojust, hvis der ikke foreligger en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet, kun foretage strukturel videregivelse af operationelle personoplysninger til et tredjeland på grundlag af en international aftale i medfør af artikel 218 i TEUF, som giver tilstrækkelige garantier med hensyn til beskyttelse af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggende rettigheder og friheder (artikel 56, stk. 3, litra c)). I overensstemmelse med artikel 218, stk. 5, i TEUF godkendes undertegnelsen af en sådan aftale ved en afgørelse truffet af Rådet.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Ikke relevant.

Høringer af interessenter

Ikke relevant.

Indhentning og brug af ekspertbistand

Kommissionen har ikke haft brug for ekstern ekspertbistand under forhandlingerne.

Konsekvensanalyse

Ikke relevant.

Målrettet regulering og forenkling

Ikke relevant.

Grundlæggende rettigheder

Udveksling af personoplysninger og et tredjelands myndigheders behandling heraf udgør et indgreb i de grundlæggende rettigheder vedrørende privatlivets fred og databeskyttelse. Aftalen sikrer imidlertid nødvendigheden og proportionaliteten af sådanne indgreb, idet det sikres, at der anvendes tilstrækkelige garantier hvad angår databeskyttelse for de videregivne personoplysninger i overensstemmelse med EU-retten.

Kapitel II indeholder bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger. På dette grundlag fastsættes der i artikel 9-20 grundlæggende databeskyttelsesprincipper, herunder formålsbegrænsning, datakvalitet og regler for behandling af særlige kategorier af data, forpligtelser, der gælder for dataansvarlige – herunder vedrørende lagring af data, opbevaring af fortegnelser, sikkerhed samt yderligere videregivelse – individuelle rettigheder, der kan håndhæves (herunder vedrørende aktindsigt, berigtigelse og automatisk beslutningstagning) et uafhængigt og effektivt tilsyn samt administrativ klageadgang og adgang til domstolsprøvelse.

Garantierne omfatter alle former for behandling af personoplysninger i forbindelse med samarbejdet mellem Eurojust og Republikken Libanon. Udøvelsen af visse individuelle rettigheder kan af hensyn til vigtige samfundsinteresser udsættes, begrænses eller afvises, hvis det er nødvendigt og forholdsmæssigt under hensyntagen til den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser, navnlig for at forebygge risici for en igangværende strafferetlig efterforskning eller retsforfølgelse. Dette er i overensstemmelse med EU-retten.

Desuden vil både Den Europæiske Union og Republikken Libanon sikre, at en uafhængig offentlig myndighed med ansvar for databeskyttelse (tilsynsmyndighed) fører tilsyn med spørgsmål, der berører fysiske personers privatliv, med henblik på at beskytte fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder i forbindelse med behandling af personoplysninger.

I overensstemmelse med aftalens artikel 29, stk. 3, finder aftalen ikke anvendelse, før begge parter har meddelt hinanden om opfyldelsen af forpligtelserne i aftalen, herunder forpligtelserne vedrørende beskyttelse af personoplysninger, og denne meddelelse er accepteret. Desuden, og for yderligere at styrke garantierne for beskyttelse af personoplysninger, fastsættes det i aftalens artikel 29, stk. 4, at en part skal udsætte videregivelsen af personoplysninger så længe den anden part ikke har indført de garantier og forpligtelser, som er omfattet af aftalens kapitel II (udveksling af oplysninger og databeskyttelse), i lovgivningen og gennemført dem i praksis, eller ikke længere har sådanne garantier.

Ud over artikel 29, stk. 4, giver aftalens artikel 32, stk. 2, mulighed for at suspendere videregivelsen af personoplysninger i tilfælde af en systematisk eller væsentlig misligholdelse af aftalens betingelser, eller hvis en sådan misligholdelse er nært forestående. Desuden giver artikel 32, stk. 3, tilsvarende mulighed for, efter høring af den anden part, at suspendere anvendelsen af selve aftalen, enten fuldstændigt eller delvist, i tilfælde af en eksisterende eller nært forestående væsentlig misligholdelse eller manglende opfyldelse af aftalens betingelser. De kombinerede bestemmelser i artikel 29 og 32 sikrer, at videregivelse af personoplysninger ikke kan gå i gang, indtil alle de nødvendige garantier reelt er sikret, og den kan hurtigt udskydes eller suspenderes, hvis de nødvendige betingelser ikke længere er opfyldt.

Endvidere sikrer aftalen, at udvekslingen af personoplysninger mellem Eurojust og Republikken Libanon er i overensstemmelse med såvel princippet om ikkeforskelsbehandling som chartrets artikel 52, stk. 1, der sikrer, at indgreb i de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved chartret, begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for reelt at opfylde de mål af almen interesse, der forfølges, med forbehold af proportionalitetsprincippet.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget har ingen virkninger for EU's budget.

5.ANDRE FORHOLD

Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Der er ikke behov for en gennemførelsesplan, idet aftalen træder i kraft den første dag i den anden måned efter den måned, hvor begge parter underretter hinanden om, at deres respektive procedurer er afsluttet.

Hvad angår overvågning kontrollerer Den Europæiske Union og Republikken Libanon i fællesskab gennemførelsen af aftalen et år efter ikrafttrædelsesdatoen og derefter med regelmæssige mellemrum, og ligeledes, hvis en af parterne anmoder herom, og parterne i fællesskab træffer afgørelse herom. Desuden evaluerer parterne i fællesskab aftalen fire år efter ikrafttrædelsesdatoen.

Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Artikel 1 fastsætter aftalens mål.

Artikel 2 fastsætter samarbejdets anvendelsesområde.

Artikel 3 indeholder definitioner af vigtige begreber i aftalen.

Artikel 4 fastsætter Libanons forpligtelse til at udpege mindst ét kontaktpunkt hos landets kompetente nationale myndigheder, som ikke kan være det samme som forbindelsesanklageren. Der udpeges også et kontaktpunkt for terrorspørgsmål.

Artikel 5 indeholder bestemmelser om udstationering af forbindelsesanklageren ved Eurojust.

Artikel 6 indeholder bestemmelser om betingelserne for Libanons repræsentanters deltagelse i operationelle og strategiske møder i Eurojust.

I artikel 7 fastsættes det, at Eurojust kan bistå Libanon med at oprette fælles efterforskningshold og kan anmodes om at yde finansiel eller teknisk bistand.

I artikel 8 fastsættes det, at Eurojust har mulighed for at udstationere en retsembedsmand som forbindelsesperson i Libanon.

I artikel 9 fastsættes formålene med behandling af oplysninger i henhold til aftalen.

I artikel 10 er de almindelige databeskyttelsesprincipper, der gælder i henhold til aftalen, anført.

Artikel 11 sikrer yderligere garantier for behandling af særlige kategorier af personoplysninger og forskellige kategorier af registrerede.

Artikel 12 begrænser fuldautomatisk beslutningstagning ved hjælp af personoplysninger, der videregives i henhold til aftalen.

Artikel 13 begrænser yderligere videregivelse af de modtagne personoplysninger.

Artikel 14 indeholder bestemmelser om retten til aktindsigt, herunder til at få bekræftet, om personoplysninger vedrørende den registrerede behandles i henhold til aftalen, samt væsentlige oplysninger om behandlingen.

Artikel 15 indeholder bestemmelser om retten til berigtigelse, sletning og begrænsning af behandling på visse betingelser.

Artikel 16 indeholder bestemmelser om underretning om brud på persondatasikkerheden, som berører personoplysninger, der videregives i henhold til aftalen, idet det sikres, at de respektive kompetente myndigheder omgående underretter hinanden og deres respektive tilsynsmyndighed om et sådant brud, og at der træffes foranstaltninger til at afbøde de mulige negative virkninger heraf.

Artikel 17 indeholder bestemmelser om meddelelse til den registrerede om et brud på persondatasikkerheden, som kan forventes at have alvorlige konsekvenser for vedkommendes rettigheder og frihedsrettigheder.

Artikel 18 indeholder bestemmelser om opbevaring, kontrol, berigtigelse og sletning af personoplysninger.

Artikel 19 indeholder krav om opbevaring af logfiler for indsamling, ændring, adgang, videregivelse, herunder yderligere videregivelse, samkøring og sletning af personoplysninger.

Artikel 20 omfatter forpligtelser vedrørende datasikkerhed og sikrer gennemførelsen af tekniske og organisatoriske foranstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, der udveksles inden for rammerne af denne aftale.

Artikel 21 indeholder krav om effektivt tilsyn med og håndhævelse af overholdelsen af de garantier, der er fastsat i aftalen, idet det sikres, at der er en uafhængig offentlig myndighed med ansvar for databeskyttelse (tilsynsmyndighed), som fører tilsyn med forhold, der berører fysiske personers privatliv, herunder de nationale regler, der er relevante i henhold til aftalen, og som har til formål at beskytte fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Artikel 22 indeholder bestemmelser om administrativ og retslig prøvelse, der sikrer, at registrerede har ret til effektiv administrativ klageadgang og adgang til domstolsprøvelse i tilfælde af overtrædelser af de rettigheder og garantier, der er anerkendt i aftalen, som følge af behandlingen af deres personoplysninger.

I artikel 23 fastsættes det, at udveksling og beskyttelse af klassificerede og følsomme ikkeklassificerede EU-informationer reguleres ved en samarbejdsordning om fortrolighed, der indgås mellem Eurojust og Libanons kompetente myndigheder.

Artikel 24 indeholder bestemmelser om de kompetente myndigheders ansvar. F.eks. er de kompetente myndigheder ansvarlige for enhver skade, der påføres en fysisk person som følge af retlige eller faktuelle fejl i de udvekslede oplysninger.

I artikel 25 fastsættes det, at hver part i princippet afholder sine egne udgifter i forbindelse med gennemførelsen af denne aftale.

I artikel 26 fastsættes det, at der indgås en samarbejdsordning mellem Eurojust og Libanons kompetente myndigheder.

Artikel 27 omhandler forholdet til andre internationale instrumenter og har til formål at sikre, at aftalen ikke berører de retlige bestemmelser om udveksling af oplysninger, der er fastsat i en traktat, aftale eller ordning mellem Republikken Libanon og en af Den Europæiske Unions medlemsstater.

Artikel 28 indeholder bestemmelser om underretning om gennemførelse af aftalen.

Artikel 29 indeholder bestemmelser om aftalens ikrafttræden og anvendelse.

Artikel 30 indeholder bestemmelser om ændringer af aftalen.

Artikel 31 indeholder bestemmelser om kontrol og evaluering af aftalen.

Artikel 32 indeholder bestemmelser om bilæggelse af tvister og en suspensionsklausul.

Artikel 33 indeholder bestemmelser om aftalens opsigelse.

Artikel 34 indeholder bestemmelser om den måde, hvorpå underretninger skal gives i henhold til denne aftale.

Artikel 35 henviser til de autentiske udgaver.

2024/0154 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om undertegnelse på Unionens vegne af en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Libanon om samarbejdet mellem Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) og Republikken Libanons myndigheder med ansvar for retligt samarbejde i straffesager

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 16, stk. 2, og artikel 85, sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

ud fra følgende betragtninger:

(1)I henhold til artikel 47 og artikel 52 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 14 kan Eurojust etablere og opretholde samarbejdsforbindelser med myndigheder i tredjelande på grundlag af en samarbejdsstrategi.

(2)I henhold til artikel 56 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 kan Eurojust desuden videregive personoplysninger til en myndighed i et tredjeland, bl.a. på grundlag af en international aftale, der er indgået mellem Unionen og det pågældende tredjeland i medfør af artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og som giver tilstrækkelige garantier med hensyn til beskyttelse af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder.

(3)Den 1. marts 2021 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med Republikken Libanon om en aftale om samarbejde mellem Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) og Republikken Libanons myndigheder med ansvar for retligt samarbejde i straffesager.

(4)Forhandlingerne om aftalen mellem Den Europæiske Union og Libanon om samarbejde mellem Eurojust og Libanons kompetente myndigheder for retligt samarbejde i straffesager ("aftalen") blev afsluttet med positivt resultat på forhandlingsteamplan i juli 2023. Teksten til aftalen blev paraferet den [xx.xx.xxxx].

(5)Aftalen muliggør videregivelse af personoplysninger mellem Eurojust og Libanons kompetente myndigheder med henblik på at bekæmpe grov kriminalitet og terrorisme og beskytte Unionens og dens borgeres sikkerhed.

(6)Aftalen sikrer, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til respekt for privatliv og familieliv, jf. artikel 7, retten til beskyttelse af personoplysninger, jf. artikel 8, og retten til adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol, jf. chartrets artikel 47, respekteres fuldt ud. Aftalen indeholder navnlig tilstrækkelige garantier med hensyn til beskyttelse af personoplysninger, der videregives af Eurojust i henhold til aftalen.

(7)Irland er bundet af forordning (EU) 2018/1727 og deltager derfor i vedtagelsen af denne afgørelse.

(8)I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(9)Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse afgav udtalelse [xxx] den [xx.xx.xxxx].

(10)Aftalen bør derfor undertegnes på Unionens vegne med forbehold af dens indgåelse på et senere tidspunkt.

(11)I overensstemmelse med traktaterne påhviler det Kommissionen at sikre undertegnelsen af aftalen med forbehold af dens indgåelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Libanon om samarbejdet mellem Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) og Republikken Libanons myndigheder med ansvar for retligt samarbejde i straffesager ("aftalen") med forbehold af indgåelse af aftalen.

Teksten til den aftale, der skal undertegnes, er knyttet som bilag til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

   På Rådets vegne

   Formand

(1)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2002/187/RIA (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 138).
(2)    EFT 063 af 11.7.1966, s. 1-13.
(3)    Henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om aftaler mellem Den Europæiske Union og Algeriet, Armenien, Bosnien-Hercegovina, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, Tunesien og Tyrkiet om samarbejde mellem Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) og de kompetente myndigheder med ansvar for retligt samarbejde i straffesager i de pågældende tredjelande (COM(2020) 743 final af 19.11.2020).
(4)    Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om aftaler mellem Den Europæiske Union og Algeriet, Argentina, Armenien, Bosnien-Hercegovina, Brasilien, Colombia, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, Tunesien og Tyrkiet om samarbejde mellem Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) og de kompetente myndigheder med ansvar for retligt samarbejde i straffesager i de pågældende tredjelande, se 6153/21 + ADD 1, Rådets afgørelse vedtaget ved skriftlig procedure den 1. marts 2021 (CM 1990/21).
(5)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2131 af 4. oktober 2023 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 og Rådets afgørelse 2005/671/RIA for så vidt angår digital informationsudveksling i terrorsager.
(6)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/838 af 30. maj 2022 om ændring af forordning (EU) 2018/1727 for så vidt angår sikring, analyse og opbevaring i Eurojust af bevismateriale vedrørende folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tilknyttede strafbare handlinger.
(7)    Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, som Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater skal indtage i associeringsrådet, der er oprettet ved Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæisk Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Libanesiske Republik på den anden side, til vedtagelsen af en henstilling om gennemførelse af handlingsplanen EU-Libanon COM(2006) 365 final.
(8)    EU-Libanon associeringsrådets afgørelse nr. 1/2016 om enighed om prioriteter for partnerskabet mellem EU og Libanon.
(9)

    Fælles meddelelse: Fornyet partnerskab med de sydlige nabolande — En ny dagsorden for Middelhavsområdet – JOIN(2021) 2 final.

(10)    COM(2020) 605 final af 24.7.2020.
(11)    COM(2020) 795 final af 9.12.2020.
(12)    COM(2021) 170 final af 14.4.2021.
(13)    Rådets afgørelse 7047/20 af 23. april 2020 og Rådsdokument CM 2178/20 af 13. maj 2020.
(14)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2002/187/RIA (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 138).
Top

Bruxelles, den 10.7.2024

COM(2024) 280 final

BILAG

til forslag til

Rådets afgørelse

om undertegnelse på Unionens vegne af en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Libanon om samarbejdet mellem Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) og Republikken Libanons myndigheder med ansvar for retligt samarbejde i straffesager


BILAG

(udkast)

Aftale

mellem

Den Europæiske Union og Republikken Libanon

om samarbejde mellem Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) og Republikken Libanons myndigheder med ansvar for retligt samarbejde i straffesager

DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt "Unionen",

og

REPUBLIKKEN LIBANON, i det følgende benævnt "Libanon",

i det følgende under ét benævnt "parterne",

SOM HENVISER TIL Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2002/187/RIA 1 , "Eurojustforordningen", som anvendt i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 47, artikel 52, stk. 1, og artikel 56, stk. 2, i Eurojustforordningen,


SOM NAVNLIG HENVISER TIL Eurojustforordningens artikel 56, stk. 2, litra c), som fastsætter de generelle principper for videregivelse af personoplysninger fra Eurojust til tredjelande og internationale organisationer, og i henhold til hvilken Eurojust kan videregive personoplysninger til et tredjeland på grundlag af en international aftale, der er indgået mellem Unionen og det pågældende tredjeland i medfør af artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

SOM TAGER I BETRAGTNING, AT både Eurojust og Libanon har interesse i at udvikle et tæt og dynamisk retligt samarbejde i straffesager med henblik på at håndtere udfordringerne i forbindelse med grov kriminalitet, navnlig organiseret kriminalitet og terrorisme, samtidig med at der sikres passende garantier med hensyn til fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, herunder privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger,

SOM ER OVERBEVIST OM, at det retlige samarbejde mellem Eurojust og Libanon vil være til gensidig fordel og bidrage til udviklingen af Unionens område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, samt Libanon med hensyn til især korruption og hvidvask af penge / økonomisk kriminalitet,

SOM RESPEKTERER Europarådets konvention (ETS nr. 5) til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, udfærdiget i Rom den 4. november 1950, som er afspejlet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og i Libanons grundlov,

AFTALT FØLGENDE:


Kapitel I

Mål, anvendelsesområde og fælles bestemmelser

Artikel 1

Formål

1.Det overordnede mål med denne aftale er at styrke det retlige samarbejde mellem Eurojust og Libanons kompetente myndigheder om bekæmpelse af grov kriminalitet.

2.Denne aftale muliggør videregivelse af personoplysninger mellem Eurojust og Libanons kompetente myndigheder med henblik på at støtte og styrke EU-medlemsstaternes og Libanons kompetente myndigheders indsats samt deres samarbejde om efterforskning og retsforfølgelse af grov kriminalitet, navnlig organiseret kriminalitet og terrorisme, samtidig med at der sikres passende garantier med hensyn til fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, herunder privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Parterne sikrer, at Eurojust og Libanons kompetente myndigheder samarbejder på Eurojusts aktivitetsområder og inden for Eurojusts kompetencer og opgaver som fastsat i Eurojustforordningen og som anvendt i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i denne aftale.

Artikel 3

Definitioner

I denne aftale forstås ved:

1)"Eurojust": Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde, oprettet ved Eurojustforordningen, herunder alle senere ændringer hertil

2)"medlemsstater": Den Europæiske Unions medlemsstater

3)"kompetent myndighed": for Unionens vedkommende Eurojust, og for Libanons vedkommende en national myndighed med ansvar i henhold til national ret for så vidt angår efterforskning og retsforfølgelse af strafbare handlinger, herunder gennemførelse af instrumenter til retligt samarbejde i straffesager, som anført i bilag II til denne aftale

4)"EU-organer": institutioner, organer, kontorer og agenturer samt missioner eller operationer inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, der er oprettet ved eller på grundlag af traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som opført i bilag III til denne aftale

5)"grov kriminalitet": de former for kriminalitet, der henhører under Eurojusts kompetence, navnlig dem, der er opført på listen i bilag I til denne aftale, herunder relaterede strafbare handlinger

6)"relaterede strafbare handlinger": strafbare handlinger, der begås for at skaffe midler til at begå grov kriminalitet, for at lette eller begå grov kriminalitet eller for at sikre straffrihed for dem, der begår grov kriminalitet

7)"assistent": en person, der kan bistå et nationalt medlem som omhandlet i Eurojustforordningens kapitel II, afdeling II, og det nationale medlems stedfortræder eller forbindelsesanklageren som omhandlet i henholdsvis Eurojustforordningen og denne aftales artikel 5

8)"forbindelsesanklager": en person, der fungerer som offentlig anklager, dommer eller en person med tilsvarende kompetencer i Libanon i overensstemmelse med landets nationale lovgivning, og som er udstationeret af Libanon hos Eurojust i henhold til denne aftales artikel 5

9)"retsembedsmand som forbindelsesperson": en retsembedsmand som omhandlet i Eurojustforordningen, der udstationeres af Eurojust i Libanon i henhold til denne aftales artikel 8

10)"personoplysninger": alle oplysninger om en registreret

11)"behandling": enhver operation eller række af operationer, med eller uden brug af automatisk databehandling, som personoplysninger eller sæt af personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, systematisering, strukturering, opbevaring, tilpasning eller ændring, fremfinding, søgning, brug, videregivelse ved transmission, formidling eller anden tilrådighedsstillelse, sammenstilling eller samkøring samt begrænsning, sletning eller tilintetgørelse

12)"registreret": en identificeret eller identificerbar fysisk person; ved en identificerbar fysisk person forstås en fysisk person, der direkte eller indirekte kan identificeres, navnlig ved en identifikator som f.eks. et navn, et identifikationsnummer, lokaliseringsdata, en onlineidentifikator eller et eller flere elementer, der er særlige for denne persons fysiske, fysiologiske, genetiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale identitet

13)"genetiske data": alle personoplysninger vedrørende en fysisk persons genetiske karakteristika, der er blevet arvet eller erhvervet, som giver entydig information om personens fysiologi eller helbred, og som navnlig foreligger efter en analyse af en biologisk prøve fra den pågældende fysiske person

14)"biometriske data": personoplysninger, der som følge af specifik teknisk behandling vedrørende en fysisk persons fysiske, fysiologiske eller adfærdsmæssige karakteristika muliggør eller bekræfter en entydig identifikation af vedkommende, f.eks. ansigtsbilleder eller fingeraftryksoplysninger

15)"oplysninger": personoplysninger og andre oplysninger end personoplysninger

16)"brud på persondatasikkerheden": et brud på sikkerheden, der fører til hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, uautoriseret videregivelse af eller adgang til personoplysninger, der er transmitteret, opbevaret eller på anden måde behandlet

17)"tilsynsmyndighed": for Unionens vedkommende Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, og for Libanons vedkommende en national uafhængig offentlig myndighed med ansvar for databeskyttelse, jf. artikel 21, og som der er givet underretning om i medfør af artikel 28, stk. 3.



Artikel 4

Kontaktpunkter

1.Libanon udpeger mindst ét kontaktpunkt hos landets kompetente nationale myndigheder for at lette kommunikationen og samarbejdet mellem Eurojust og Libanons kompetente myndigheder. Libanon udpeger dette kontaktpunkt som sit kontaktpunkt, også for så vidt angår terrorspørgsmål. Forbindelsesanklageren må ikke være et kontaktpunkt.

2.Kontaktpunktet for Libanon meddeles Unionen. Libanon underretter Eurojust, hvis et kontaktpunkt ændres.

Artikel 5

Forbindelsesanklager og forbindelsesanklagerens personale

1.For at lette samarbejdet i henhold til denne aftale udstationerer Libanon en forbindelsesanklager ved Eurojust.

2.Justitsministeren udpeger forbindelsesanklageren og dennes assistent(er). Mandatet for forbindelsesanklageren og varigheden af dennes udstationering fastlægges af Libanon efter aftale med Eurojust.

3.Forbindelsesanklageren kan bistås af en eller flere assistenter og andet støttepersonale afhængigt af arbejdsbyrden og efter aftale med Eurojust. Assistenterne kan om nødvendigt træde i forbindelsesanklagerens sted eller handle på dennes vegne.

4.Libanon sikrer, at forbindelsesanklageren og forbindelsesanklagerens assistenter har kompetence til at handle i forhold til udenlandske retslige myndigheder.


5.Forbindelsesanklageren og forbindelsesanklagerens assistenter har adgang til oplysningerne i det nationale strafferegister, registre over anholdte personer, efterforskningsregistre, DNA-registre eller i ethvert andet register fra Libanons offentlige myndigheder, hvis sådanne oplysninger er nødvendige for udførelsen af deres opgaver, i overensstemmelse med landets nationale lovgivning.

6.Forbindelsesanklageren og forbindelsesanklagerens assistenter har beføjelse til at kontakte Libanons kompetente myndigheder direkte.

7.Libanon underretter Eurojust om den nøjagtige karakter og det nøjagtige omfang af de retlige beføjelser, der tillægges forbindelsesanklageren og forbindelsesanklagerens assistenter i Libanon med henblik på at udføre deres opgaver i overensstemmelse med denne aftale.

8.Nærmere oplysninger om de opgaver, forbindelsesanklageren og forbindelsesanklagerens assistenter varetager, samt deres rettigheder og forpligtelser og de dermed forbundne omkostninger for Eurojust fastsættes i en samarbejdsordning mellem Eurojust og Libanons kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 26.

9.Forbindelsesanklagerens og forbindelsesanklagerens assistenters arbejdsdokumenter holdes ukrænkelige af Eurojust.

Artikel 6

Operationelle og strategiske møder

1.Forbindelsesanklageren, forbindelsesanklagerens assistenter og andre repræsentanter for Libanons kompetente myndigheder, herunder de kontaktpunkter, der er omhandlet i artikel 4, kan deltage i møder vedrørende strategiske spørgsmål efter indbydelse fra Eurojusts formand og i møder vedrørende operationelle spørgsmål med de berørte nationale medlemmers godkendelse.

2.De nationale medlemmer, deres stedfortrædere og assistenter, den administrerende direktør for Eurojust og Eurojusts personale kan deltage i møder, som afholdes af forbindelsesanklageren, forbindelsesanklagerens assistent(er) eller andre repræsentanter for de kompetente myndigheder i Libanon, herunder de kontaktpunkter, der er omhandlet i artikel 4.



Artikel 7

Fælles efterforskningshold

1.Eurojust kan bistå Libanon med at oprette fælles efterforskningshold sammen med de nationale myndigheder i en medlemsstat i medfør af det retsgrundlag, der finder anvendelse mellem dem, og således muliggøre retligt samarbejde i straffesager, f.eks. aftaler om gensidig bistand.

2.Eurojust kan anmodes om at yde finansiel eller teknisk bistand til driften af et af Eurojust operationelt støttet fælles efterforskningshold.

Artikel 8

Retsembedsmand som forbindelsesperson

1.Med henblik på at lette det retlige samarbejde med Libanon kan Eurojust udstationere en retsembedsmand som forbindelsesperson i Libanon i overensstemmelse med Eurojustforordningen.

2.Nærmere oplysninger om de opgaver, retsembedsmanden som forbindelsesperson varetager, dennes rettigheder og forpligtelser og de dermed forbundne omkostninger fastsættes i en samarbejdsordning mellem Eurojust og Libanons kompetente myndigheder, jf. artikel 26.


Kapitel II

Udveksling af oplysninger og databeskyttelse

Artikel 9

Formål med behandling af personoplysninger

1.Personoplysninger, der anmodes om og modtages i henhold til denne aftale, må kun behandles med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner inden for rammerne af artikel 10, stk. 6, og de kompetente myndigheders respektive mandater.

2.De kompetente myndigheder angiver senest på tidspunktet for videregivelsen af personoplysninger klart det eller de formål, hvortil personoplysningerne videregives.

Artikel 10

Almindelige databeskyttelsesprincipper

1.Hver part sikrer, at personoplysninger, der videregives og efterfølgende behandles i henhold til denne aftale:

a)behandles redeligt, lovligt, på en gennemsigtig måde og kun med henblik på de formål, hvortil de er videregivet, jf. artikel 9

b)er tilstrækkelige, relevante og ikke omfatter mere end, hvad der er nødvendigt i forhold til det eller de formål, hvortil de behandles

c)er korrekte og om nødvendigt ajourførte, hver part sikrer, at de kompetente myndigheder træffer alle rimelige foranstaltninger til at sikre, at personoplysninger, der er unøjagtige, under hensyntagen til de formål, hvortil de behandles, slettes eller berigtiges uden unødig forsinkelse

d)opbevares på en sådan måde, at det kun er muligt at identificere de registrerede så længe, det er nødvendigt med henblik på de formål, hvortil personoplysningerne behandles

e)behandles på en måde, der sikrer en tilstrækkelig sikkerhed for personoplysningerne, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger.

2.Den kompetente myndighed, der videregiver personoplysningerne ("den videregivende myndighed"), kan på tidspunktet for videregivelsen af personoplysninger angive eventuelle begrænsninger i adgangen til disse oplysninger eller anvendelsen heraf, generelt eller specifikt, herunder for så vidt angår yderligere videregivelse, sletning eller tilintetgørelse efter en bestemt frist, eller yderligere behandling heraf. Hvis der opstår behov for sådanne begrænsninger efter videregivelsen af personoplysninger, underretter den videregivende myndighed den kompetente myndighed, der modtager personoplysningerne ("den modtagende myndighed"), herom.

3.Hver part sikrer, at den modtagende myndighed overholder enhver begrænsning af adgangen til eller anvendelsen af de personoplysninger, som den videregivende myndighed har angivet, jf. stk. 2.

4.Hver part sikrer, at dens kompetente myndigheder gennemfører passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at kunne påvise, at databehandlingen er i overensstemmelse med denne aftale, og at de berørte registreredes rettigheder er beskyttet.

5.Hver part overholder de garantier, der er fastsat i denne aftale, uanset den pågældende registreredes nationalitet og uden forskelsbehandling.

6.Hver part sikrer, at personoplysninger, der videregives i henhold til denne aftale, ikke er indhentet i strid med menneskerettighederne, som er anerkendt i folkeretten, der er bindende for parterne.

Hver part sikrer, at de modtagne personoplysninger ikke anvendes til at kræve, idømme eller fuldbyrde dødsstraf eller nogen former for grusom eller umenneskelig behandling. For at lette overholdelsen af ovennævnte bestemmelse, meddeler Libanon Eurojust listen over strafbare handlinger, som er behæftet med dødsstraf i overensstemmelse med landets nationale retssystem, samt eventuelle efterfølgende ændringer af denne liste.

7.Hver part sikrer, at der føres et register over al videregivelse af personoplysninger i henhold til denne artikel og af formålene med en sådan videregivelse.

Artikel 11

Kategorier af registrerede og særlige kategorier af personoplysninger

1.Videregivelse af personoplysninger om ofre for en strafbar handling, vidner eller andre personer, der kan give oplysninger om strafbare handlinger, er kun tilladt, hvis det er strengt nødvendigt og forholdsmæssigt i individuelle sager med henblik på efterforskning og retsforfølgelse af grov kriminalitet.

2.Videregivelse af personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, genetiske data, biometriske data, der behandles med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering er kun tilladt, når det er strengt nødvendigt og forholdsmæssigt i det enkelte tilfælde i forbindelse med efterforskning og retsforfølgelse af grov kriminalitet.

3.Parterne sikrer, at behandlingen af personoplysninger i henhold til stk. 1 og 2 er omfattet af yderligere garantier, herunder adgangsbegrænsninger, yderligere sikkerhedsforanstaltninger og begrænsninger i yderligere videregivelse.

Artikel 12

Automatisk behandling af personoplysninger

Afgørelser, der udelukkende er baseret på automatisk behandling af de videregivne personoplysninger, herunder profilering, og som kan have en negativ retsvirkning for den registrerede eller påvirke vedkommende i væsentlig grad, er forbudt, medmindre de er tilladt ved lov med henblik på efterforskning og retsforfølgelse af grov kriminalitet og ledsages af passende garantier for den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, herunder som minimum retten til menneskelig indgriben.



Artikel 13

Yderligere videregivelse af de modtagne personoplysninger

1.Libanon sikrer, at dets kompetente myndigheder har forbud mod at videregive personoplysninger, der modtages i henhold til denne aftale, til andre myndigheder i Libanon, medmindre følgende betingelser alle er opfyldt:

a)Eurojust har givet sin forudgående udtrykkelige tilladelse

b)den yderligere videregivelse sker udelukkende med henblik på de formål, hvortil oplysningerne blev videregivet i overensstemmelse med artikel 9, og

c)videregivelsen er underlagt de samme betingelser og garantier som dem, der gælder for den oprindelige videregivelse.

Med forbehold af artikel 10, stk. 2, kræves der ingen forudgående tilladelse, når personoplysninger deles mellem Libanons kompetente myndigheder.

2.Libanon sikrer, at dets kompetente myndigheder har forbud mod at videregive personoplysninger, der modtages i henhold til denne aftale, til myndighederne i et tredjeland eller til en international organisation, medmindre følgende betingelser alle er opfyldt:

a)den yderligere videregivelse vedrører andre personoplysninger end dem, der er omfattet af artikel 11

b)Eurojust har givet sin forudgående udtrykkelige tilladelse og

c)formålet med den yderligere videregivelse er det samme som Eurojusts formål med videregivelse.

3.Eurojust giver kun sin tilladelse i henhold til stk. 2, litra b), hvis og i det omfang der foreligger en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet, en samarbejdsaftale eller en international aftale, der giver tilstrækkelige garantier med hensyn til beskyttelse af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder som omhandlet i Eurojustforordningen i hvert enkelt tilfælde, der omfatter den yderligere videregivelse.

4.Unionen sikrer, at Eurojust har forbud mod at videregive personoplysninger, der modtages i henhold til denne aftale, til EU-organer, der ikke er opført på listen i bilag III, til myndighederne i et tredjeland eller til en international organisation, medmindre følgende betingelser alle er opfyldt:

a)videregivelsen vedrører andre personoplysninger end dem, der er omfattet af aftalens artikel 11

b)Libanon har givet sin forudgående udtrykkelige tilladelse

c)formålet med den yderligere videregivelse er det samme som formålet med videregivelsen foretaget af Libanons videregivende myndighed, og

d)i tilfælde af yderligere videregivelse til myndighederne i et tredjeland eller til en international organisation, at der foreligger en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet, en samarbejdsaftale eller en international aftale, der giver tilstrækkelige garantier med hensyn til beskyttelse af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder som omhandlet i Eurojustforordningen i hvert enkelt tilfælde, der omfatter den yderligere videregivelse.

De betingelser, der er omhandlet i første afsnit, finder ikke anvendelse, når Eurojust deler personoplysningerne med de EU-organer, der er opført på listen i bilag III, eller med de myndigheder i medlemsstaterne, der er ansvarlige for efterforskning og retsforfølgelse af grov kriminalitet.

Artikel 14

Ret til aktindsigt

1.Parterne sikrer, at den registrerede har ret til fra de myndigheder, der behandler de personoplysninger, der videregives i henhold til denne aftale, at få bekræftet, om personoplysninger om vedkommende behandles i henhold til denne aftale, og, hvis det er tilfældet, adgang til oplysninger om mindst følgende:

a)formålene med og retsgrundlaget for behandlingen, de pågældende kategorier af oplysninger og, hvis det er relevant, modtagerne eller kategorierne af modtagere, som personoplysningerne er eller vil blive videregivet til

b)retten til at anmode myndigheden om at få berigtiget eller slettet personoplysninger eller begrænset behandlingen heraf

c)om muligt det påtænkte tidsrum, hvori personoplysningerne vil blive opbevaret, eller hvis dette ikke er muligt, de kriterier, der anvendes til fastlæggelse af dette tidsrum

d)meddelelse på et klart og enkelt sprog om de personoplysninger, der er genstand for behandling, og af alle tilgængelige oplysninger om kilderne til disse oplysninger

e)retten til at indgive klage til den tilsynsmyndighed, der er omhandlet i artikel 21, og dennes kontaktoplysninger.

Når den registrerede udøver sin ret til aktindsigt som omhandlet i første afsnit, høres den videregivende myndighed på et ikkebindende grundlag, inden der træffes endelig afgørelse om anmodningen om indsigt.

2.Parterne fastsætter, at den pågældende myndighed behandler anmodningen uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest tre måneder efter modtagelsen af anmodningen.

3.Parterne kan give mulighed for at udsætte, afvise eller begrænse de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, i det omfang og så længe en sådan udsættelse, afvisning eller begrænsning udgør en foranstaltning, der er nødvendig og forholdsmæssig, under hensyntagen til den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser, med henblik på at:

a)undgå, at der lægges hindringer i vejen for officielle eller retlige undersøgelser, efterforskninger eller procedurer

b)undgå at skade forebyggelsen, afsløringen, efterforskningen eller retsforfølgelsen af strafbare handlinger eller fuldbyrdelsen af strafferetlige sanktioner

c)beskytte den offentlige sikkerhed

d)beskytte den nationale sikkerhed eller

e)beskytte andres, f.eks. ofres eller vidners, rettigheder og frihedsrettigheder.

4.Parterne fastsætter, at den pågældende myndighed skriftligt underretter den registrerede om:

a)enhver udsættelse, afvisning eller begrænsning af aktindsigt og årsagerne hertil og

b)muligheden for at indgive en klage til den pågældende tilsynsmyndighed eller for at indbringe sagen for en domstol.

De oplysninger, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra a), kan udelades, hvis dette ville være til skade for formålet med udsættelsen, afvisningen eller begrænsningen i henhold til stk. 3.

Artikel 15

Ret til berigtigelse, sletning eller begrænsning

1.Parterne fastsætter, at enhver registreret har ret til hos de myndigheder, der behandler personoplysninger, der videregives i henhold til denne aftale, at få berigtiget unøjagtige personoplysninger om den registrerede. Under hensyntagen til formålene med behandlingen omfatter retten til berigtigelse retten til at få ufuldstændige personoplysninger, der er videregivet i henhold til aftalen, kompletteret.

2.Parterne fastsætter, at enhver registreret har ret til hos de myndigheder, der behandler personoplysninger, der videregives i henhold til denne aftale, at få slettet personoplysninger om den registrerede, hvis behandlingen af personoplysningerne er i strid med artikel 10, stk. 1, eller artikel 11, stk. 2, eller hvis personoplysningerne skal slettes for at opfylde en retlig forpligtelse, som myndighederne er underlagt.

3.Parterne kan give myndighederne mulighed for at begrænse behandlingen i stedet for berigtigelse eller sletning af personoplysninger som omhandlet i stk. 1 og 2, hvis:

a)rigtigheden af personoplysningerne bestrides af den registrerede, og deres rigtighed eller manglende rigtighed ikke kan fastslås, eller

b)hvis personoplysningerne skal opbevares med henblik på bevisførelse.

4.Den videregivende myndighed og den myndighed, der behandler personoplysningerne, underretter hinanden om de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3. Den myndighed, der behandler oplysningerne, berigtiger, sletter eller begrænser behandlingen af de pågældende personoplysninger i overensstemmelse med de af den videregivende myndighed trufne foranstaltninger.

5.Parterne fastsætter, at den myndighed, der har modtaget en anmodning i henhold til stk. 1 eller 2, uden unødig forsinkelse skriftligt underretter den registrerede om, at personoplysningerne er blevet berigtiget eller slettet, eller at behandlingen heraf er blevet begrænset.

6.Parterne fastsætter, at den myndighed, der har modtaget en anmodning i henhold til stk. 1 eller 2, skriftligt underretter den registrerede om:

a)enhver afvisning af anmodningen og årsagerne hertil

b)muligheden for at indgive en klage til den pågældende tilsynsmyndighed og

c)muligheden for at indbringe sagen for en domstol.

De oplysninger, der er anført i dette stykkes første afsnit, litra a), kan udelades på de betingelser, der er fastsat i artikel 14, stk. 3.

Artikel 16

Underretning af de berørte myndigheder om et brud på persondatasikkerheden

1.I tilfælde af et brud på persondatasikkerheden, der berører personoplysninger, der videregives i henhold til nærværende aftale, sikrer parterne, at deres respektive myndigheder straks underretter hinanden og deres respektive tilsynsmyndighed om bruddet, medmindre bruddet på persondatasikkerheden sandsynligvis ikke vil medføre en risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder, og at der træffes foranstaltninger til at afbøde de mulige negative virkninger heraf.

2.Underretningen skal som minimum indeholde en beskrivelse af:

a)karakteren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder, hvis det er muligt, kategorierne og antallet af berørte registrerede samt kategorierne og antallet af berørte registreringer af personoplysninger

b)de sandsynlige konsekvenser af bruddet på persondatasikkerheden

c)de foranstaltninger, som den myndighed, der behandler oplysningerne, har truffet eller foreslået for at håndtere bruddet på persondatasikkerheden, herunder de foranstaltninger, der er truffet for at afbøde de mulige negative virkninger heraf.

3.Når og for så vidt som det ikke er muligt at give oplysningerne i stk. 2 samlet, kan oplysningerne meddeles trinvist uden unødig yderligere forsinkelse.

4.Parterne sikrer, at deres respektive myndigheder dokumenterer ethvert brud på persondatasikkerheden, som berører personoplysninger, der videregives i henhold til denne aftale, herunder kendsgerningerne i forbindelse med bruddet, dets virkninger og de trufne afhjælpende foranstaltninger, således at deres respektive tilsynsmyndighed kan kontrollere overholdelsen af denne artikel.

Artikel 17

Meddelelse til den registrerede af et brud på persondatasikkerheden

1.Hvis et brud på persondatasikkerheden som omhandlet i artikel 16 sandsynligvis vil medføre en høj risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder, fastsætter parterne, at deres respektive myndigheder skal give den registrerede meddelelse om bruddet på persondatasikkerheden uden unødig forsinkelse.

2.Meddelelsen til den registrerede i medfør af stk. 1 skal på et klart og enkelt sprog beskrive karakteren af bruddet på persondatasikkerheden og som minimum indeholde de elementer, der er fastsat i artikel 16, stk. 2, litra b) og c).

3.Det er ikke nødvendigt at give den registrerede meddelelse som nævnt i stk. 1, hvis:

a)de personoplysninger, som bruddet vedrører, var omfattet af passende teknologiske og organisatoriske beskyttelsesforanstaltninger, der gør oplysningerne uforståelige for enhver, der ikke er bemyndiget til at have adgang hertil

b)der er truffet efterfølgende foranstaltninger, som sikrer, at den høje risiko for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder sandsynligvis ikke længere vil bestå eller

c)en sådan meddelelse ville kræve en uforholdsmæssig indsats, navnlig på grund af antallet af berørte registrerede. Hvis dette er tilfældet, udsender myndigheden en offentlig meddelelse eller en lignende foranstaltning, hvorved de registrerede informeres på en lige så effektiv måde.

4.Meddelelsen til den registrerede kan udsættes, begrænses eller undlades på de betingelser, der er fastsat i artikel 14, stk. 3.

Artikel 18

Opbevaring, kontrol, berigtigelse og sletning af personoplysninger.

1.Parterne fastsætter passende frister for opbevaring af personoplysninger, der modtages i henhold til denne aftale, eller for regelmæssig kontrol af behovet for opbevaring af sådanne oplysninger, således at sådanne oplysninger ikke opbevares længere, end hvad der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil de videregives.

2.Under alle omstændigheder kontrolleres behovet for fortsat opbevaring senest tre år efter videregivelsen af personoplysningerne.

3.Hvis en videregivende myndighed har grund til at tro, at personoplysninger, som den tidligere har videregivet, er forkerte, unøjagtige, ikke længere er ajourførte eller ikke burde have været videregivet, underretter den den modtagende myndighed, som berigtiger eller sletter personoplysningerne og underretter den videregivende myndighed herom.

4.Hvis en kompetent myndighed har grund til at tro, at personoplysninger, som den tidligere har modtaget, er forkerte, unøjagtige, ikke længere er ajourførte eller ikke burde have været videregivet, underretter den den videregivende myndighed, som giver udtryk for sin holdning til sagen.

Hvis den videregivende myndighed konkluderer, at personoplysningerne er forkerte, er unøjagtige, ikke længere er ajourførte eller ikke burde have været videregivet, underretter den den modtagende myndighed, som berigtiger eller sletter personoplysningerne og underretter den videregivende myndighed herom.

Artikel 19

Logning og dokumentation

1.Parterne sørger for opbevaring af logfiler eller anden dokumentation for indsamling af, ændring af, adgang til, videregivelse af, herunder yderligere videregivelse, samkøring og sletning af personoplysninger. Det præciseres, at de skal sikre, at det er muligt at kontrollere og fastslå, hvilke personoplysninger der er blevet tilgået, af hvem og hvornår.

2.De logfiler eller den dokumentation, der er omhandlet i stk. 1, stilles efter anmodning til rådighed for tilsynsmyndigheden og må kun anvendes til kontrol af lovligheden af databehandlingen, egenkontrol og sikring af dataenes integritet og sikkerhed.

Artikel 20

Datasikkerhed

1.Parterne sikrer gennemførelsen af tekniske og organisatoriske foranstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, der videregives inden for rammerne af denne aftale.

2.Med henblik på automatisk databehandling sikrer parterne gennemførelsen af foranstaltninger, der har til formål at:

a)forhindre, at uautoriserede personer får adgang til det databehandlingsudstyr, der benyttes til behandling af personoplysninger ("fysisk adgangskontrol")

b)forhindre uautoriseret læsning, kopiering, ændring eller fjernelse af datamedier ("kontrol med datamedier")

c)forhindre uautoriseret indlæsning af personoplysninger samt uautoriseret læsning, ændring eller sletning af de opbevarede personoplysninger ("kontrol med lagring")

d)forhindre, at uautoriserede personer benytter automatiske databehandlingssystemer ved hjælp af datakommunikationsudstyr ("brugerkontrol")

e)sikre, at personer med bemyndigelse til at anvende et automatisk databehandlingssystem kun har adgang til de personoplysninger, der er omfattet af deres adgangstilladelse ("adgangskontrol")

f)sikre, at det er muligt at undersøge og fastslå, til hvilke myndigheder der kan videregives eller er blevet videregivet personoplysninger via datakommunikationsudstyr ("kontrol med videregivelse")

g)sikre, at det kan efterprøves og fastslås, hvilke personoplysninger der er blevet indlæst i automatiske databehandlingssystemer, og hvornår og af hvem personoplysningerne blev indlæst ("kontrol med indlæsning")

h)forhindre, at der kan ske uautoriseret læsning, kopiering, ændring eller sletning af personoplysninger i forbindelse med videregivelse af disse eller under transport af datamedier ("kontrol med transport")

i)sikre, at de anvendte systemer i tilfælde af afbrydelse straks kan genetableres ("genopretning")

j)sikre, at systemet fungerer fejlfrit, at funktionsfejl straks meldes (pålidelighed), og at opbevarede personoplysninger ikke bliver ødelagt som følge af fejlfunktioner i systemet ("integritet").

Artikel 21

Tilsynsmyndighed

1.Med henblik på at beskytte fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder i forbindelse med behandling af personoplysninger fastsætter parterne, at en eller flere uafhængige offentlige myndigheder med ansvar for databeskyttelse fører tilsyn med gennemførelsen og sikrer overholdelsen af denne aftale.

2.Parterne sikrer, at:

a)hver tilsynsmyndighed udfører sine opgaver og udøver sine beføjelser i fuld uafhængighed

b)hver tilsynsmyndighed ikke er underlagt udefrakommende indflydelse, hvad enten den er direkte eller indirekte, og hverken søger eller modtager instrukser

c)medlemmerne af hver tilsynsmyndighed har en fast embedsperiode, herunder sikkerhedsforanstaltninger mod vilkårlig afskedigelse.

3.Parterne sikrer, at hver tilsynsmyndighed råder over de menneskelige, tekniske og økonomiske ressourcer, lokaler og infrastrukturer, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver på effektiv vis og udøve deres beføjelser.

4.Parterne sikrer, at hver tilsynsmyndighed har effektive undersøgelses- og interventionsbeføjelser til at føre tilsyn med de organer, den overvåger, og til at indbringe sager for domstolene.

5.Parterne sikrer, at hver tilsynsmyndighed har beføjelser til at behandle klager fra fysiske personer om anvendelsen af deres personoplysninger.



Artikel 22

Ret til effektive retsmidler

1.Parterne sikrer, at enhver registreret, uden at det berører andre administrative eller udenretslige klageadgange, har adgang til effektive retsmidler, hvis den registrerede mener, at vedkommendes rettigheder, der er sikret i henhold til denne aftale, er blevet krænket som følge af behandlingen af vedkommendes personoplysninger i strid med denne aftale.

2.Adgangen til effektive retsmidler omfatter retten til erstatning for enhver skade, der påføres den registrerede ved en sådan behandling som følge af en overtrædelse af aftalen og på de betingelser, der er fastsat i hver parts respektive retlige rammer.


Kapitel III

Fortrolig behandling af oplysninger

Artikel 23
Udveksling af klassificerede eller følsomme ikkeklassificerede EU-informationer

Udveksling af klassificerede eller følsomme ikkeklassificerede EU-informationer, hvis det er nødvendigt i henhold til denne aftale, og beskyttelsen heraf, reguleres ved en samarbejdsordning mellem Eurojust og Libanons kompetente myndigheder.


Kapitel IV

Ansvar

Artikel 24

Ansvar og erstatning

1.De kompetente myndigheder er i overensstemmelse med deres respektive retlige rammer ansvarlige for enhver skade, der påføres en person som følge af retlige eller faktuelle fejl i de udvekslede oplysninger. Hverken Eurojust eller Libanons kompetente myndigheder kan påberåbe sig, at den anden part har videregivet unøjagtige oplysninger for at undgå ansvar over for en skadelidt i henhold til deres respektive retlige rammer.

2.Hvis en kompetent myndighed har betalt erstatning til en fysisk person i henhold til stk. 1, og dens ansvar skyldes, at den har anvendt oplysninger, som den anden kompetente myndighed fejlagtigt havde meddelt, eller som blev meddelt som følge af den anden kompetente myndigheds manglende overholdelse af sine forpligtelser, tilbagebetales det beløb, der er udbetalt som erstatning, af den anden kompetente myndighed, medmindre oplysningerne er blevet anvendt i strid med denne aftale.

3.Eurojust og Libanons kompetente myndigheder må ikke kræve, at den anden part betaler bod eller andre former for ikkekompenserende erstatning.


Kapitel V

Afsluttende bestemmelser

Artikel 25

Udgifter

Parterne sikrer, at de kompetente myndigheder afholder deres egne udgifter i forbindelse med gennemførelsen af denne aftale, medmindre andet er fastsat i denne aftale, i samarbejdsordningen eller i en separat ordning.

Artikel 26

Samarbejdsordning

1.Nærmere oplysninger om samarbejdet mellem parterne om gennemførelse af denne aftale fastsættes i en samarbejdsordning mellem Eurojust og Libanons kompetente myndigheder i overensstemmelse med Eurojustforordningen.

2.Samarbejdsordningen erstatter enhver gældende samarbejdsordning, der er indgået mellem Eurojust og Libanons kompetente myndigheder.

Artikel 27

Forholdet til andre internationale instrumenter

Denne aftale berører ikke og påvirker ikke på nogen anden måde bilaterale eller multilaterale aftaler om samarbejde eller gensidig retshjælp, andre samarbejdsaftaler eller -ordninger eller arbejdsforbindelser inden for retligt samarbejde i straffesager mellem Libanon og en medlemsstat.



Artikel 28

Underretning om gennemførelse

1.Parterne fastsætter, at hver kompetent myndighed offentliggør sine kontaktoplysninger samt et dokument, hvori der på et klart og enkelt sprog redegøres for de garantier for personoplysninger, der er sikret i henhold til denne aftale, herunder oplysninger, der som minimum omfatter de elementer, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, litra a) og c), og de midler, der er til rådighed for registreredes udøvelse af deres rettigheder. Hver part sikrer, at den anden part får tilsendt en kopi af dette dokument.

2.Hvor de ikke allerede findes, indfører parterne i lovgivningen de garantier og forpligtelser, som er omhandlet i kapitel II (Udveksling af oplysninger og databeskyttelse), og de kompetente myndigheder vedtager regler om, hvordan overholdelsen af sådanne bestemmelser vil blive håndhævet i praksis. En kopi af disse retlige bestemmelser og regler om gennemførelse sendes til den anden part og dennes respektive tilsynsmyndighed.

3.Parterne underretter hinanden om den tilsynsmyndighed, der er ansvarlig for at føre tilsyn med gennemførelsen og sikre overholdelsen af denne aftale i overensstemmelse med artikel 21.

Artikel 29

Ikrafttræden og anvendelse

1.Denne aftale godkendes af parterne efter deres egne procedurer.

2.Denne aftale træder i kraft den første dag i den anden måned efter den måned, hvor begge parter har meddelt hinanden, at de i stk. 1 omhandlede procedurer er afsluttet.

3.Denne aftale finder anvendelse med virkning fra den første dag efter den dato, hvor alle følgende betingelser er opfyldt:

a)parterne har undertegnet en samarbejdsordning som omhandlet i artikel 26

b)parterne har meddelt hinanden, at de forpligtelser, der er fastsat i denne aftale, er blevet fuldstændig opfyldt, herunder de forpligtelser, der er fastsat i artikel 28, og

c)hver part har underrettet den meddelende part om, at underretningen i medfør af dette afsnits litra b) er blevet accepteret.

Parterne underretter hinanden skriftligt om, at betingelserne i første afsnit er opfyldt.

4.En part udsætter videregivelsen af personoplysninger, hvis og så længe den anden part ikke længere har indført de garantier og forpligtelser, som er omhandlet i denne aftales kapitel II (Udveksling af oplysninger og databeskyttelse), og har gennemført dem i praksis.

Artikel 30

Ændringer

1.Denne aftale kan til enhver tid ændres skriftligt efter gensidigt samtykke mellem parterne ved skriftlig meddelelse, der udveksles mellem dem.

2.Bilagene til denne aftale kan efter aftale mellem parterne ajourføres ved udveksling af diplomatiske noter.

Artikel 31

Kontrol og evaluering

1.Parterne kontrollerer i fællesskab gennemførelsen af denne aftale et år efter ikrafttrædelsesdatoen og derefter med regelmæssige mellemrum, og derudover, hvis en af parterne anmoder herom, og de er enige herom.

2.Parterne evaluerer i fællesskab denne aftale fire år efter ikrafttrædelsesdatoen.

3.Parterne træffer på forhånd afgørelse om de nærmere bestemmelser for kontrollen og giver hinanden meddelelse om sammensætningen af deres respektive hold. Hvert hold skal omfatte relevante eksperter inden for databeskyttelse og retligt samarbejde. Med forbehold af gældende lovgivning skal alle deltagere i kontrollen overholde tavshedspligten vedrørende drøftelserne og have den fornødne sikkerhedsgodkendelse. Med henblik på enhver kontrol sikrer parterne adgang til den relevante dokumentation, de relevante systemer og det kompetente personale.

Artikel 32

Tvistbilæggelse og suspension

1.Hvis der opstår en tvist i forbindelse med fortolkningen, anvendelsen eller gennemførelsen af denne aftale og eventuelle spørgsmål i tilknytning hertil, indleder parternes repræsentanter drøftelser og forhandlinger med henblik på at nå frem til en gensidigt acceptabel løsning.

2.Uanset stk. 1 har en part ret til at suspendere videregivelsen af personoplysninger til en anden part, hvis den har væsentlige beviser for, at den anden part systematisk eller materielt overtræder betingelserne i denne aftale, eller at en materiel overtrædelse er nært forestående. Den suspenderende part skal straks underrette den anden part herom.

3.Uanset stk. 1 og 2 kan en af parterne i tilfælde af væsentlig misligholdelse eller manglende opfyldelse af forpligtelser i henhold til denne aftale, eller hvis der er tegn på, at en sådan væsentlig misligholdelse eller manglende opfyldelse af forpligtelserne er sandsynlig i den nærmeste fremtid, helt eller delvis suspendere anvendelsen af denne aftale ved skriftlig underretning af den anden part.

En sådan skriftlig underretning gives først, efter at parterne har afholdt drøftelser i en periode af rimelig varighed uden at nå frem til en løsning. Suspensionen får virkning tyve dage fra datoen for modtagelsen af underretningen. Den suspenderende part kan ophæve en sådan suspension ved skriftlig underretning af den anden part. Suspensionen ophæves straks efter modtagelsen af en sådan underretning.

4.Uanset en eventuel suspension af i henhold til stk. 2 eller 3 behandles oplysninger, der henhører under denne aftales anvendelsesområde, og som er videregivet inden dens suspension, fortsat i overensstemmelse med denne aftale.

Artikel 33

Opsigelse

1.Hver part kan skriftligt meddele den anden part, at den agter at opsige aftalen. Opsigelsen får virkning tre måneder efter datoen for modtagelse af underretningen.

2.Oplysninger, der er omfattet af denne aftales anvendelsesområde, og som videregives forud for dens opsigelse, behandles fortsat i overensstemmelse med denne aftale, som den fandt anvendelse på ophørsdatoen.

3.I tilfælde af opsigelse aftaler parterne den fortsatte anvendelse og opbevaring af de oplysninger, som de allerede har udvekslet med hinanden. Hvis der ikke opnås enighed, har hver part ret til at kræve, at de oplysninger, den har meddelt, tilintetgøres eller sendes tilbage til denne.

Artikel 34

Underretninger

1.Underretninger i henhold til artikel 29, stk. 2, sendes:

a)for Libanons vedkommende, til Libanons justitsministerium 

b)for Unionens vedkommende, til generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union

Enhver anden underretning i henhold til denne aftale sendes:

a)for Libanons vedkommende, til Libanons justitsministerium

b)for Unionen vedkommende, til Europa-Kommissionen.

2.Oplysningerne om modtageren af de underretninger, der er omhandlet i stk. 1, kan ajourføres ad diplomatisk vej.

Artikel 35

Autentiske udgaver

Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og arabisk, idet alle disse tekster har samme gyldighed. I tilfælde af uoverensstemmelse har den engelske tekst forrang.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne aftale.

For Den Europæiske Union

For Republikken Libanon



BILAG I

Former for grov kriminalitet (artikel 3, nr. 5)

terrorisme

organiseret kriminalitet

narkotikahandel

hvidvask af penge

kriminalitet i forbindelse med nukleare og radioaktive materialer

menneskesmugling

menneskehandel

kriminalitet i forbindelse med motorkøretøjer

manddrab og grov legemsbeskadigelse

ulovlig handel med menneskeorganer og -væv

bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning

racisme og fremmedhad

røveri og tyveri af særlig grov beskaffenhed

ulovlig handel med kulturværdier, herunder antikviteter og kunstgenstande

underslæb og bedrageri

kriminalitet, der skader Unionens finansielle interesser

insiderhandel og kursmanipulation på finansmarkederne


afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning

efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter

forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel med disse

falskmøntneri og forfalskning af betalingsmidler

IT-kriminalitet

korruption

ulovlig handel med våben, ammunition og eksplosive stoffer

ulovlig handel med truede dyrearter

ulovlig handel med truede plantearter og -sorter

miljøkriminalitet, herunder forurening fra skibe

ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer.

seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse, herunder materiale, der viser misbrug af børn, og hvervning af børn til seksuelle formål

folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.

De former for kriminalitet, der er omhandlet i dette bilag, vurderes af de kompetente myndigheder i Libanon i overensstemmelse med Libanons lovgivning.



BILAG II

Republikken Libanons kompetente myndigheder og deres kompetencer

(Artikel 3, nr. 3)

Kompetente myndigheder i Libanon, som Eurojust kan videregive oplysninger til:

Myndighed

Beskrivelse af kompetencer

Justitsministeriet

Justitsministeriet er den centrale myndighed, der modtager anmodninger om gensidig retshjælp fra Udenrigsministeriet og overfører dem til rigsadvokaten ved kassationsdomstolen.

Rigsadvokaten ved kassationsdomstolen

Rigsadvokaten ved kassationsdomstolen er den hierarkiske præsident for alle dommere ved anklagemyndigheden, hvilket er grunden til, at han skal modtage alle internationale anmodninger om samarbejde i sager vedrørende anklagemyndigheden.

Strafferetlige domstole og dommere i straffesager

Strafferetlige domstole er den strafferetlige kassationsdomstol, domstolene for kriminelle handlinger, tiltalekamrene og appeldomstolene for mindre forseelser i hvert departement på det libanesiske område.

Strafferetsdommere er de efterforskende dommere i hvert departement på det libanesiske område, og de fælles strafferetlige dommere, der er kompetente i sager om mindre forseelser i hvert distrikt.



BILAG III

Liste over EU-organer

(Artikel 3, nr. 4)

EU-organer, som Eurojust kan dele personoplysninger med:

Den Europæiske Centralbank (ECB)

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Missioner eller operationer inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, begrænset til retshåndhævelse og retslige aktiviteter

Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol)

Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)

(1)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2002/187/RIA (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 138).
Top