52020DC0503

(4)Adskillige medlemsstater har enten erklæret undtagelsestilstand eller truffet kriseforanstaltninger. Sådanne kriseforanstaltninger bør være nøje afstemt med behovet, være nødvendig, begrænset i tid og i overensstemmelse med europæiske og internationale standarder. De bør være genstand for demokratisk kontrol og underlagt uafhængig domstolsprøvelse.

(5)Den 20. marts 2020 vedtog Kommissionen en meddelelse om aktivering af stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul 5 . Klausulen som fastsat i artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 3, artikel 9, stk. 1, og artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97 samt artikel 3, stk. 5, og artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1467/97 letter samordningen af budgetpolitikken i perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag. I denne meddelelse forelagde Kommissionen Rådet sin vurdering af, at den aktuelle situation i lyset af det forventede alvorlige økonomiske tilbageslag som følge af covid-19-udbruddet giver anledning til at aktivere klausulen. Den 23. marts 2020 tilsluttede medlemsstaternes finansministre sig Kommissionens vurdering. Aktiveringen af den generelle undtagelsesklausul giver mulighed for midlertidigt at afvige fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, forudsat at dette ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare. For så vidt angår den korrigerende del, kan Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen beslutte at vedtage en revideret finanspolitisk kurs. Den generelle undtagelsesklausul suspenderer ikke procedurerne under stabilitets- og vækstpagten. Den tillader medlemsstaterne at fravige de budgetkrav, der normalt ville gælde, og sætter Kommissionen og Rådet i stand til at træffe de nødvendige foranstaltninger til koordinering af politikken inden for rammerne af pagten.

(6)Der er brug for en vedholdende indsats for at begrænse og kontrollere spredningen af pandemien, styrke de nationale sundhedssystemers modstandsdygtighed og afbøde de socioøkonomiske konsekvenser ved hjælp af støtteforanstaltninger til fordel for virksomheder og husholdninger samt for at sikre passende sundheds- og sikkerhedsforhold på arbejdspladsen med henblik på genoptagelsen af den økonomiske aktivitet. Unionen bør fuldt ud anvende de mange redskaber, den råder over, til at understøtte medlemsstaternes bestræbelser på området. Samtidig bør medlemsstaterne og Unionen arbejde sammen om at tilrettelægge de foranstaltninger, der er nødvendige for at vende tilbage til normalt fungerende samfund og økonomier og til bæredygtig vækst, idet den grønne og den digitale omstilling integreres, og der trækkes på alle erfaringerne fra krisen.

(7)Covid-19-krisen har fremhævet, hvordan fleksibiliteten i det indre marked giver mulighed for at tilpasse sig ekstraordinære forhold. For at sikre en hurtig og gnidningsløs overgang til genopretningsfasen og garantere den fri bevægelighed for varer, tjenester og arbejdstagere skal de særlige hasteforanstaltninger, der forhindrer det indre marked i at fungere normalt, afskaffes, så snart de ikke længere er absolut nødvendige. Den aktuelle krise har vist, hvor nødvendigt det er at have kriseberedskabsplaner i sundhedssektoren, som navnlig omfatter forbedrede indkøbsstrategier, diversificerede forsyningskæder og strategiske lagre af vigtige forsyninger. De er helt centrale for udformningen af mere omfattende kriseberedskabsplaner.

(8)Unionens lovgivere har allerede foretaget ændringer af de relevante lovgivningsmæssige rammer 6 for at sætte medlemsstaterne i stand til at anvende alle uudnyttede midler under de europæiske struktur- og investeringsfonde til at imødegå covid-19-pandemiens ekstraordinære virkninger. Ændringerne vil bidrage til større fleksibilitet og forenkle og strømline procedurerne. For at lette likviditetspresset kan medlemsstaterne desuden drage fordel af en medfinansieringssats på 100 % fra Unionens budget i regnskabsåret 2020-2021. Tjekkiet opfordres til fuldt ud at udnytte disse muligheder til at hjælpe de personer og brancher, der står over for de største udfordringer.

(9)Pandemien vil på grund af forskellige specialiseringsmønstre formodentlig have forskellige socioøkonomiske konsekvenser for de forskellige regioner. Den nuværende situation indebærer derfor en betydelig risiko for at øge de regionale og territoriale forskelle i Tjekkiet eller skabe nye territoriale forskelle på subregionalt plan, hvilket også forstærker den allerede konstaterede tendens til voksende forskelle mellem regionerne Karlovarský og Ústecký og resten af landet. Da der samtidig er risiko for midlertidig destabilisering af konvergensprocessen mellem medlemsstaterne, kræver den aktuelle situation målrettede politiske tiltag.

(10)Den 7. maj 2020 fremlagde Tjekkiet sit nationale reformprogram for 2020 og den 30. april 2020 sit konvergensprogram for 2020. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(11)Tjekkiet er på nuværende tidspunkt omfattet af den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten.

(12)Ifølge konvergensprogrammet for 2020 forventer regeringen en forringelse af den samlede saldo fra et overskud på 0,3 % af bruttonationalproduktet (BNP) i 2019 til et underskud på 5,1 % af BNP i 2020. Underskuddet forventes at falde til 4,1 % af BNP i 2021. Efter at være faldet til 30,8 % af BNP i 2019 forventes den offentlige gældskvote ifølge konvergensprogrammet for 2020 at stige til 37 % i 2020. De makroøkonomiske og finanspolitiske udsigter er behæftet med stor usikkerhed som følge af covid-19-pandemien.

(13)Som reaktion på covid-19-pandemien og som led i en koordineret Unionstilgang har Tjekkiet truffet budgetmæssige foranstaltninger til at øge sundhedssystemets kapacitet, inddæmme pandemien og yde hjælp til de personer og brancher, der er særlig hårdt ramt. Ifølge konvergensprogrammet for 2020 beløber disse budgetmæssige foranstaltninger sig til 4 % af BNP. Foranstaltningerne omfatter kompenserende skattefradrag og fritagelse for social- og sygesikringsbidrag i seks måneder for selvstændige (1 % af BNP), en ordning med nedsat arbejdstid (1 % af BNP), fritagelse for de forskudsbetalinger af indkomst- og selskabsskat, der forfalder i juni 2020 (0,8 % af BNP), samt sundhedsrelaterede foranstaltninger (0,7 % af BNP). Tjekkiet har også bebudet foranstaltninger, der, skønt de ikke vil have nogen umiddelbar direkte budgetvirkning, vil bidrage til at understøtte virksomhedernes likviditet. De omfatter hovedsagelig garantiordninger med henblik på at yde lån til SMV'er og store virksomheder. Konvergensprogrammet kvantificerer dog ikke eventualforpligtelserne forbundet med disse nye foranstaltninger. De fleste af de foranstaltninger, der ligger til grund for programmet, var også indeholdt i Kommissionens forårsprognose 2020. Enkelte foranstaltninger, der ikke kunne kvantificeres, eller som blev forlænget ud over skæringsdatoen, kunne ikke medregnes. Overordnet set stemmer de foranstaltninger, som Tjekkiet har truffet, overens med retningslinjerne i Kommissionens meddelelse om en koordineret økonomisk reaktion på covid-19-udbruddet. En fuldstændig gennemførelse af disse foranstaltninger vil bidrage til at opretholde finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt, forudsat at finanspolitikken efterfølgende atter fokuserer på at sikre en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt, så snart den økonomiske situation giver mulighed herfor.

(14)Ifølge Kommissionens forårsprognose 2020, som tager udgangspunkt i en uændret politik, forventes Tjekkiets offentlige saldo at udgøre -6,7 % af BNP i 2020 og -4,0 % i 2021. Den offentlige gældskvote forventes at forblive under 60 % af BNP i 2020 og 2021.

(15)Den 20. maj 2020 offentliggjorde Kommissionen en rapport udarbejdet i medfør af traktatens artikel 126, stk. 3, som følge af Tjekkiets forventede overskridelse i 2020 af grænseværdien for det offentlige underskud på 3 % af BNP. Overordnet set fremgår det af analysen, at underskudskriteriet som defineret i traktaten og i forordning (EF) nr. 1467/1997 ikke er opfyldt.

(16)Tjekkiet erklærede undtagelsestilstand fra den 12. marts til den 17. maj 2020 for at afbøde virkningerne af covid-19-pandemien, hvilket omfattede lukning af skoler, indskrænkning af arrangementer, indskrænket butiksdrift og væsentlige forsamlingsbegrænsninger. I perioden mellem den 15. marts og den 17. maj 2020 var grænserne også delvis lukket. Dette har begrænset tjekkiske arbejdstagere i at rejse ud af landet og udenlandske arbejdstagere i at rejse ind i landet, hvilket navnlig inden for fremstilling og sæsonarbejde har skabt mangel på arbejdskraft lokalt samt påvirket vigtige forsyningskæder. For at hjælpe husholdninger og virksomheder gennem krisen bebudede regeringen en hjælpepakke med direkte støtteforanstaltninger og statslige garantier. Selv om hjælpepakken kan give et midlertidigt pusterum, forventes økonomien stadig at blive hårdt ramt i 2020, idet den eksterne efterspørgsel falder, og nedlukningsforanstaltningerne griber forstyrrende ind i de økonomiske aktiviteter. Det reale BNP forventes at stige gradvist i 2021, men forventes ikke i prognoseperioden at komme tilbage på niveauet fra 2019. Konsekvenserne for sektorer såsom transport-, hotel- og turistbranchen forventes at blive betydelige. Selv om arbejdsløsheden vil stige, vil stigningen blive delvis afbødet af hjælpepakken, et arbejdsmarked, der i forvejen var presset, og den lave andel af midlertidige kontrakter. Med henblik på at sikre likviditetsstøtte iværksatte myndighederne en række ordninger med statsgarantier til alle virksomheder uanset størrelse. Derudover får husholdninger og virksomheder, der er berørt af krisen, udsat deres afdrag på forbrugs- og boliglån med tre eller seks måneder. Ved udformningen og gennemførelsen af sådanne foranstaltninger er det vigtigt også at tage hensyn til banksektorens modstandsdygtighed. Den tjekkiske nationalbank har også vedtaget diverse foranstaltninger, der skal afbøde krisens virkninger for finanssektoren.

(17)En tidlig indsats mod covid-19 på sundhedsområdet har bidraget til at bremse virusspredningen i Tjekkiet. Der er blevet truffet foranstaltninger til at øge udbuddet af medicinsk udstyr og sikre den nødvendige infrastruktur for således at gøre sundhedssystemet i stand til at klare den stigende efterspørgsel. Sundhedstilstanden i den tjekkiske befolkning er i de seneste år blevet væsentligt forbedret og har nærmet sig EU-gennemsnittet. Der er imidlertid betydelige regionale forskelle i den forventede levetid, hvilket delvis skyldes socioøkonomiske og adfærdsmæssige årsager. Mens antallet af meldinger om uopfyldte behov for lægebehandling samlet set er blandt de laveste i EU, er der fortsat regionale forskelle i fordelingen af ressourcer og personale inden for sundhedssektoren, der har været under øget pres. En betydelig andel af arbejdsstyrken i sundhedssektoren forventes at gå på pension i de kommende år. I forbindelse med kommende tiltag, der skal afbøde virkningerne af covid-19, vil det være nødvendigt at forbedre modstandsdygtigheden og kriseberedskabet i sundhedssystemet samt sikre lige og øget adgang til primær sundhedspleje og integreret pleje for at nedbringe antallet af unødvendige indlæggelser. Dette kan også bidrage til at forebygge og afbøde andre sundhedsrisici. Udbuddet af e-sundhedsløsninger er stadig begrænset til trods for en national e-sundhedsstrategi for perioden 2016-2020.

(18)Gennem hele 2019 og i begyndelsen af 2020 forblev det tjekkiske arbejdsmarked stabilt, og de fleste indikatorer viste positive resultater. Beskæftigelsesfrekvensen fortsatte med at stige, og arbejdsløsheden faldt til det hidtil laveste niveau. Ifølge Kommissionens prognose forventes sidstnævnte imidlertid at stige til 5,0 % i 2020 for derefter at falde en smule til 4,2 % i 2021. Regeringen reagerede omgående på covid-19-udbruddet ved at indføre en lang række foranstaltninger til sikring af indkomster og job med særligt fokus på virksomheder og selvstændige. Imidlertid beskyttes visse sårbare grupper på arbejdsmarkedet (arbejdstagere på kortvarige kontrakter og arbejdstagere hyret gennem vikarbureauer) ikke fuldt ud gennem de foreslåede afbødningsforanstaltninger. Lukningen af børnepasningsfaciliteter og skoler i nedlukningsperioden kan i særlig høj grad have ramt kvinder med store omsorgsforpligtelser. Øgede investeringer i børnepasning og langtidspleje bør sammen med fleksible arbejdsordninger såsom telearbejde lette overgangen til tiden efter krisen. En mere målrettet aktiv arbejdsmarkedspolitik og uddannelse i færdigheder i samråd med arbejdsmarkedets parter understøtter både fastholdelsen af medarbejdere og jobmobiliteten. Opsøgende tiltag fra de offentlige arbejdsformidlingers side kan også især for sårbare gruppers vedkommende fremme en vellykket tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Hurtigere og lettere adgang til social beskyttelse vil være med til at forhindre, at folk ender i fattigdomsfælder eller sættes på gaden. Socioøkonomisk ulighed og et lavt investeringsniveau har fortsat en kraftig indvirkning på de uddannelsesmæssige resultater. Lige adgang til inklusiv uddannelse af høj kvalitet, herunder på det digitale område, kan bidrage til at højne færdighedsniveauet og udvide adgangen til digital læring. Det er særlig vigtigt at fremme digitale færdigheder, herunder ved løbende at støtte og uddanne lærere og undervisere. De offentlige udgifter pr. elev er stadig forholdsvis lave på alle uddannelsestrin. Manglen på kvalificerede lærere tyder på, at der er behov for at gøre faget mere tiltrækkende, navnlig for de unge, som har evnerne.

(19)Tjekkiet er et af de lande, der kan blive særlig hårdt ramt af den teknologiske udvikling, og som er nødt til at investere kraftigt på området. Den digitale omstilling vil kræve støtte, herunder inden for industri- og servicesektorerne, i kraft af målrettede investeringer i intelligente løsninger og færdigheder. Målet om fast bredbåndsdækning overalt er nået, men mobilt bredbånd er stadig forholdsvis dyrt. Forsinkelser i infrastrukturudviklingen kan især påvirke sårbare grupper og strukturelt svage regioner, som lettere risikerer at blive isoleret. Dette kan også have negative konsekvenser for den epidemiologiske overvågning og kontrol. For at kunne opfylde behovene for konnektivitet skal der investeres i både fastnet og mobilnet med meget høj kapacitet samt passende foranstaltninger på efterspørgselssiden. En rettidig tildeling af 5G-frekvenser på forudsigelige betingelser, der kan tiltrække investeringer, vil være afgørende for at opnå dette. Udnyttelsen af ultrahurtigt bredbånd begrænses af en lav efterspørgsel som følge af mange variabler såsom abonnementsprisen og befolkningens købekraft, alder og uddannelse. Myndighederne arbejder på at udvikle og integrere nye digitale teknologier, men dette hæmmes af et vedvarende lavt færdighedsniveau. Selv om myndighederne arbejder på at fremme løsninger baseret på kunstig intelligens, halter Tjekkiet stadig et stykke efter de førende medlemsstater med hensyn til forsknings- og patentaktiviteter på det felt.

(20)For at fremme den økonomiske genopretning vil det være vigtigt at fremrykke modne offentlige investeringsprojekter og tilskynde til private investeringer, bl.a. gennem relevante reformer. Ifølge Tjekkiets nationale energi- og klimaplan kræver det betydelige investeringer at sikre en succesfuld klima- og energiomstilling og bevæge sig i retning af klimaneutralitet. Dette gælder navnlig i forbindelse med fremme af vedvarende energikilder, energieffektivitet, infrastruktur og dele af transmissionssystemet. Vi ser allerede virkningerne af klimaændringerne i form af tørke og oversvømmelse, som forårsager betydelige økonomiske tab. Også luftforurening er et vedvarende problem. Samtidig er miljøafgifterne meget lave. Kul dominerer fortsat energisektoren og er i tre tjekkiske regioner stadig en vigtig drivkraft for økonomisk aktivitet. De beskedne udviklingsmuligheder for projektledere og den begrænsede rådgivning fra myndighederne udgør fortsat en væsentlig flaskehals i opbygningen af en solid pipeline af projekter til gennemførelse af den dobbelte klimapolitiske og digitale omstilling i disse regioner. Overordnet set forventes overgangen væk fra kul at få betydelige socioøkonomiske konsekvenser, og der synes indtil nu kun at have været ringe interesse for at investere i nul- eller lavemissionsteknologier. Produktionen af vedvarende energi er lavere end EU-gennemsnittet. Sektoren mangler finansielle incitamenter og passende retlige og institutionelle rammer til støtte for dens videre udvikling. Kendskabet til de mere generelle fordele ved energieffektivitet synes heller ikke stort. Omstillingen til elektromobilitet har været temmelig langsom, og vejtransport er på vej til at blive en af de største energiforbrugere. Transportafgifterne er lave og opkræves ikke på grundlag af CO2-emissioner. Opladningsinfrastrukturen for elkøretøjer er stadig ved at tage form. Inden for affaldshåndtering er resultaterne fortsat beskedne i forhold til de ambitiøse mål. Der mangler en omfattende strategi for udvikling af det potentiale for cirkularitet, som økonomien rummer. Programmeringen af Fonden for Retfærdig Omstilling for 2021-2027 kan hjælpe Tjekkiet med at imødegå nogle af de udfordringer, der følger af omstillingen til en klimaneutral økonomi, navnlig inden for de områder, der er omhandlet i bilag D til landerapporten 7 . Det vil sætte Tjekkiet i stand til at gøre bedst muligt brug af fonden.

(21)Adgangen til traditionel finansiering ligger over EU-gennemsnittet, mens risikofinansieringen er mindre udviklet Der er fortsat kun begrænset finansiering til rådighed for virksomheder i højrisikogruppen, navnlig i opstartsfasen og i den senere udviklingsfase. Selv om der er blevet markedsført nogle vellykkede innovative initiativer, ses der fortsat meget begrænset finansiering af venturekapital og egenkapital. Forskning og innovation i Tjekkiet hæmmes af manglen på en systemisk reform. Selv om de private investeringer i forskning og udvikling (FoU) fortsat stiger, ses der betydeligt flere investeringer i immaterielle aktiver såsom FoU fra store og overvejende udenlandsk ejede virksomheder end fra de små og mellemstore virksomheder. Den mellem- og højteknologiske industri lider af mangel på kvalificeret arbejdskraft som følge af et lavt antal uddannede inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) og en utilstrækkelig efteruddannelse af de færdiguddannede. Samtidig er fremme af og støtte til iværksætteri fortsat lav, hvilket hæmmer produktivitetsvæksten. Den fremherskende splittelse i forskningssektoren forårsager stor spredning af FoU-midlerne. Det offentlig-private samarbejde hindres af den gængse karriereudviklingspraksis blandt forskere. Et tættere samarbejde mellem den akademiske verden og erhvervslivet, navnlig gennem spinoffvirksomheder, kan fremskynde teknologioverførsel og udbredelse af innovation.

(22)Nedlukningsforanstaltningerne i forbindelse med covid-19 har sat forsyningskæderne under pres, og mange virksomheder har ikke kunnet opretholde driften og har manglet likviditetsreserver. Bilindustrien og servicesektoren er blevet hårdest ramt. Desuden spredes markedsovervågningsaktiviteterne ud på for mange myndigheder, og samarbejdet og koordineringen er derfor ikke optimal. De officielle ordninger, der har til formål at yde statsgarantier til virksomheder, er hurtigt blevet overtegnet. Det er muligt at forbedre koordineringen og indføre hurtigere processer for kanalisering af støtte til virksomhederne. Nogle interessenter anser de foranstaltninger, som myndighederne har vedtaget for at afbøde virkningerne af covid-19-krisen, for at være bureaukratiske og langsomme at implementere i realøkonomien. Der er mulighed for en bedre analyse af de data, der er nødvendige for at træffe hurtige, informerede og optimale beslutninger om målrettede strategier for og foranstaltninger til økonomisk genopretning. Overordnet set opfatter erhvervslivet den omskiftelige lovgivning og de komplekse administrative procedurer som væsentlige hindringer for at investere. Den administrative byrde er særlig problematisk for nystartede virksomheder med hensyn til licenser og tilladelser. De langvarige og besværlige procedurer for at få en byggetilladelse er også en væsentlig hindring. Den foreslåede nye byggelovgivning møder kritik. Tjekkiet er en af de medlemsstater, der halter mest bagud med hensyn til anvendelsen af digitale offentlige tjenester. Antallet af brugere af e-forvaltning ligger fortsat langt under EU-gennemsnittet. Landet er i færd med at gennemføre sin e-forvaltningsplan. Fra 2020 indføres der en ny "digital forfatning", der giver ret til senest i 2025 at modtage næsten alle offentlige tjenester elektronisk. Ikke desto mindre tilbyder kun ca. 10 % af alle kommuner onlineløsninger. Parlamentet drøfter i øjeblikket en ændring af skattelovgivningen, der har til formål at øge digitaliseringen af skattesystemet, da andelen af elektronisk udfyldte selvangivelser fortsat er ret lav for visse skatter.

(23)Hvor nærværende henstillinger har fokus på at håndtere pandemiens socioøkonomiske konsekvenser og lette den økonomiske genopretning, omhandlede de landespecifikke henstillinger fra 2019, som Rådet vedtog den 9. juli 2019, også vigtige reformer til at imødegå de strukturelle udfordringer på mellemlang og lang sigt. Disse henstillinger er stadig relevante, og de vil fortsat være genstand for overvågning i forbindelse med næste års europæiske semester. Det gælder også henstillingerne vedrørende investeringstiltag inden for den økonomiske politik. Sidstnævnte henstillinger bør tages med i betragtning i den strategiske programmering af samhørighedsmidlerne efter 2020, herunder ved afbødningsforanstaltninger og exitstrategier i forbindelse med krisen.

(24)Den offentlige sektors resultater og den offentlige effektivitet i Tjekkiet ligger under EU-gennemsnittet. Ifølge internationale indikatorer klarer landet sig relativt godt med hensyn til adgang til offentlig information i politikudformningen. Det klarer sig mindre godt på områder som professionalisme i den offentlige forvaltning, åbenhed i regeringen samt bekæmpelse af korruption. En bedre strategisk planlægning og tværministeriel koordinering samt mindre fragmentering i lokalforvaltningen vil gøre den offentlige forvaltning mere effektiv. Der er sket en forbedring af rammerne for offentlige indkøb, men der kan blive behov for yderligere finjustering. På trods af mindre forbedringer udgør korruption stadig et problem for virksomheder, hvilket kan hæmme de økonomiske aktiviteter yderligere. Vedtagelsen af en række foranstaltninger til bekæmpelse af korruption, såsom loven om lobbyvirksomhed eller om beskyttelse af whistleblowere, er endnu ikke afsluttet.

(25)Det europæiske semester danner rammen for løbende samordning af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken i Unionen, hvilket kan bidrage til en bæredygtig økonomi. Medlemsstaterne har i deres nationale reformprogrammer for 2020 gjort status over fremskridtene med hensyn til opfyldelsen af De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling ("verdensmålene"). Ved at sikre en fuldstændig efterlevelse af nedenstående henstillinger vil Tjekkiet bidrage til opfyldelsen af verdensmålene og til de fælles bestræbelser på at sikre konkurrencedygtig bæredygtighed i Unionen.

(26)Som led i det europæiske semester 2020 har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Tjekkiets økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2020. Den har også vurderet konvergensprogrammet for 2020 og det nationale reformprogram for 2020 samt de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på de henstillinger, der er blevet rettet til Tjekkiet i de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Tjekkiet, men også til deres overensstemmelse med Unionens regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til de kommende nationale beslutninger.

(27)Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået Tjekkiets konvergensprogram for 2020, og dets holdning 8 afspejles især i henstilling 1 nedenfor,

HENSTILLER, at Tjekkiet i 2020 og 2021 træffer foranstaltninger med henblik på at:

1.træffe alle nødvendige foranstaltninger til effektivt at imødegå pandemien, understøtte økonomien og støtte det efterfølgende opsving i overensstemmelse med den generelle undtagelsesklausul, føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre en holdbar gæld, og samtidig øge investeringerne, så snart den økonomiske situation tillader det, sikre sundhedssystemets modstandsdygtighed, en tilstrækkelig stor arbejdsstyrke af sundhedspersonale, bedre adgang til primær sundhedspleje, en bedre integreret pleje samt øget udbredelse af e-sundhedstjenester,

2.støtte beskæftigelse gennem aktive arbejdsmarkedspolitikker, tilvejebringelse af færdigheder, herunder digitale færdigheder, og adgang til digital læring,

3.støtte små og mellemstore virksomheder ved i højere grad at anvende finansielle instrumenter til at sikre likviditetsstøtte, mindske den administrative byrde og forbedre e-forvaltning, fremrykke modne offentlige investeringsprojekter og tilskynde til private investeringer for at fremme den økonomiske genopretning, målrette investeringer mod den grønne og den digitale omstilling, navnlig digital infrastruktur og teknologier med meget høj kapacitet, ren og effektiv produktion og anvendelse af energi samt en bæredygtig transportinfrastruktur, herunder i kulregionerne, sikre innovative virksomheder adgang til finansiering og forbedre samarbejdet mellem det offentlige og det private inden for forskning og udvikling.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Rådets vegne

Formand