EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 22.11.2018

COM(2018) 771 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONAUDVALGET OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK

Investeringsplanen for Europa: Status og næste skridt

1. Europas initiativ til fremme af investeringer

En af Juncker-Kommissionens første prioriteter var at give økonomien en betydelig saltvandsindsprøjtning ved at nedbringe det investeringsunderskud, der var opstået i Den Europæiske Union som følge af den finansielle og økonomiske krise (figur 1). Investeringer — både offentlige og private — er en afgørende drivkraft for beskæftigelse og vækst. De er et middel til at flytte opsparinger over i projekter og sektorer, der er vigtige for vores fremtid, såsom infrastruktur og boliger, forskning og udvikling, nye teknologier og produktionsmetoder, uddannelse og færdigheder. Disse investeringer støtter også moderniseringen af Europas industri og samfund i forbindelse med omstillingen til en lavemissionsøkonomi, der i stigende grad er digitaliseret.

Figur 1 Fald i og genoprettelse af investeringsniveauet

Samlet økonomi, % af BNI            

I november 2014 præsenterede Kommissionen sin investeringsplan for Europa, den såkaldte Juncker-plan, der tager udgangspunkt i en ny og innovativ tilgang til investeringer. Ved hjælp af relativt få offentlige midler — en EU-budgetgaranti til fordel for Den Europæiske Investeringsbank-Gruppen 1 — er der mobiliseret og mobiliseres der fortsat betydelige private og offentlige midler til investeringer på tværs af strategiske sektorer i EU's økonomi. Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, ofte forkortet EFSI, der er kernen i investeringsplanen, havde i november 2018 udløst yderligere investeringer til en værdi af 360 mia. EUR, hvilket betydeligt overstiger det oprindelige mål på 315 mia. EUR. Fonden er blevet forlænget frem til udgangen af 2020 2 med det nye mål at nå op på 500 mia. EUR i yderligere investeringer inden da.

Denne meget vellykkede model er nu ved at blive den nye målestok for EU's investeringsstøtte både i og uden for Europa. Den var udgangspunkt for mobiliseringen af investeringer i Afrika og EU's naboområder i henhold til EU's plan for europæiske eksterne investeringer, der blev præsenteret i september 2016 3 , og for det nye eksterne finansieringsinstrument, der oprettes inden for rammerne af den kommende flerårige finansielle ramme 4 .

Når Juncker-planen har haft så stor succes, også på områder uden for investeringsdimensionen, skyldes det, at planen er opdelt på tre søjler, hvilket sikrer, at investeringsstøtteindsatsen er omfattende og koordineret. Ud over mobiliseringen af investeringer opstillede Juncker-planen også en projektplan og fokuserede på foranstaltninger, der skaber et erhvervsklima, som er mere befordrende for investeringer. Med henblik herpå indledte Kommissionen et samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank-Gruppen om oprettelse af Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter. Centrummet skal yde rådgivning og teknisk bistand til projektpromotorer, mens portalen præsenterer en gennemsigtig liste over investeringsmodne projekter. Parallelt hermed har investeringsplanen til formål at fjerne strukturelle hindringer for investeringer. Dette indebærer fjernelse af reguleringsmæssige flaskehalse, lettelse af den administrative byrde, fremme af fair konkurrence og fremme af strukturreformer, der er gunstige for investeringsklimaet. Dette kræver en indsats på både EU-plan, nationalt plan og regionalt plan. Kommissionen har derfor fremlagt en række forslag, der skal styrke det indre marked, som er et af EU's største aktiver, indarbejdet et klart fokus på investeringer i det europæiske semester og oprettet strukturreformtjenesten, der skal bistå medlemsstaterne ved gennemførelsen af reformer. Medlemsstaterne har for deres del taget skridt til at fjerne hindringer for investeringer. Der skal dog stadig gøres mere på alle niveauer.

Investeringsplanen er en del af EU's dagsorden om åbne investeringer og handel. EU er et af de mest åbne steder at investere i verden. Sunde lovgivningsmæssige rammer og fair konkurrence på EU's indre marked tiltrækker udenlandske direkte investeringer til stor gavn for beskæftigelse og vækst i EU. Samtidig holder Kommissionen sig for øje, at visse udenlandske direkte investeringer kan udgøre en risiko for sikkerheden og den offentlige orden, og vedtog i september 2017 5 et forslag til en forordning om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i EU og om samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen på dette område. Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at vedtage denne forordning så hurtigt som muligt.

EU støtter også liberaliseringen af investeringer verden over. Den fører således investeringsforhandlinger med forskellige partnere med det formål for det første at give investorer på begge sider forudsigelig, langsigtet adgang til markederne, og for det andet beskytte investorerne og deres investeringer. Således har EU deltaget i investeringsforhandlinger med f.eks. Canada, Singapore, Vietnam, Japan og Kina.

2. Investeringsplanen for Europa giver konkrete resultater

Mobilisering af private investeringer til fordel for alle i EU

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer er godt på vej til at nå målet om at udløse yderligere investeringer til en værdi af mindst 500 mia. EUR i løbet af en periode på fem år (2015-2020). Pr. november 2018 har Den Europæiske Investeringsbank-Gruppen allerede godkendt 993 fondsstøttede transaktioner, som samlet set beløber sig til en investeringsværdi af 360 mia. EUR og dækker alle medlemsstater. Ca. 850 000 små og mellemstore virksomheder og midcapselskaber forventes at få gavn heraf. To tredjedele af de mobiliserede 360 mia. EUR kommer fra den private sektor, hvilket betyder, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer også har nået målet om at mobilisere private investeringer 6 .

Fonden når også sit additionalitetsmål. De projekter, der modtager budgetstøtte gennem fonden, er underlagt princippet om additionalitet, dvs. at de skal være rettet mod et markedssvigt eller en suboptimal investeringssituation og ikke ville have modtaget anden finansiering i samme omfang i den samme periode. Udviklingen i antallet af undertegnelser på vegne af Den Europæiske Investeringsbank-Gruppen pr. år i perioden 2014-2017 viser, at mens det samlede årlig udlån er forblevet mere eller mindre stabilt, er andelen af særlige aktiviteter 7 steget kraftigt i forbindelse med gennemførelsen af fonden og er således nået op på 17,9 mia. EUR i 2017 mod 4,6 mia. EUR i 2014. Derudover blev der med EFSI 2.0-forordningen 8 , som forlænger Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer frem til 2020, indført en mere detaljeret definition på additionalitet samt øget gennemsigtighed i forbindelse med investeringsbeslutningerne 9 .

Figur 2 EFSI's resultater pr. november 2018

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer har gavnet alle medlemsstaterne. På nuværende tidspunkt er de mobiliserede investeringer set i forhold til bruttonationalproduktet størst i Grækenland, Estland, Litauen, Portugal og Bulgarien 10 . Hvis man ser nærmere på den geografiske fordeling af disse beløb, ses det, at investeringer mobiliseret ved hjælp af Den Europæiske Fond for strategiske Investeringer i høj grad er foretaget i de lande, der blev hårdest ramt af krisen, dvs. de lande, hvor faldet i investeringerne var størst.

Investeringsplanen har bidraget betydeligt til vækst og skabelsen af nye arbejdspladser. Den Europæiske Investeringsbanks økonomiafdeling og Kommissionens Fælles Forskningscenter anslår, at den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer allerede har støttet mere end 750 000 arbejdspladser 11 . Dette tal forventes at stige til 1,4 mio. arbejdspladser inden 2020. Derudover viser beregninger, at investeringsplanen allerede har øget EU's bruttonationalprodukt med 0,6 %, og det forventes, at den vil øge EU's bruttonationalprodukt med yderligere 1,3 % inden 2020. Foruden denne forventede positive effekt indikerer en analyse udarbejdet af Kommissionens Fælles Forskningscenter, at den kombinerede makroøkonomiske virkning af en fuld og rettidig gennemførelse af de reformer, der er udpeget som nødvendige i relation til det digitale indre marked, strategien for det indre marked, kapitalmarkedsunionen og energiunionen potentielt vil kunne skabe yderligere 1 mio. arbejdspladser inden 2030 og yderligere øge EU's bruttonationalprodukt med 1,5 % inden 2030 12 . Denne analyse er baseret på den forventede fjernelse eller afhjælpning af eksisterende hindringer for investeringer som følge af de forslag, som Kommissionen har vedtaget som en del af disse fire politikpakker.

Forbedring af projektkvaliteten og udarbejdelse af en stabil projektplan

Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter bliver til virkelighed. Centrummet, der er et fælles initiativ fra Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank-Gruppen, tilbyder et fælles kontaktpunkt for rådgivning og teknisk bistand. Det har allerede behandlet 860 anmodninger, der dækker alle medlemsstaterne. Derudover har det undertegnet mere end 20 aftaler med nationale erhvervsfremmende banker eller institutter og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling for at udvikle sådanne institutioners evne til at støtte investeringsstrømmen og for at forbedre den lokale bistand. Med henblik herpå blev der i december 2017 offentliggjort en indkaldelse af forslag. Otte nationale erhvervsfremmende banker og institutter har allerede indsendt en ansøgning og adskillige flere har udtrykt interesse for at udvikle deres rådgivningskapacitet. Desuden blev centrummets Urban Investment Advisory Support (URBIS) 13 , der er en ny investeringsrådgivningsplatform med fokus på byen, iværksat i november 2017. URBIS er oprettet med henblik på at yde rådgivningsstøtte til bymyndigheder med det formål at fremme, fremskynde og frigøre investeringer i byprojekter, -programmer og -platforme. Til dato stammer de 36 URBIS-tildelte anmodninger fra 17 medlemsstater.

Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter er EU's online-matchmakingredskab, der sætter promotorer og investorer verden over i kontakt med hinanden. Den har allerede offentliggjort næsten 450 investeringsprojekter fra alle medlemsstater, der dækker en lang række sektorer. Ifølge en undersøgelse fra foråret 2018 er 80 % af projektpromotorerne på portalen blevet kontaktet af investorer. Portalen har også undertegnet flere samarbejdsaftaler med lignende portaler.

InvestEU: rykker investeringsstøtten et niveau op

Idet der bygges videre på investeringsplanen for Europa, har Kommissionen fremlagt et forslag om InvestEU-programmet som en del af EU's flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027. Det nye program vil bestå af InvestEU-fonden, efterfølgeren til Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, InvestEU-rådgivningsplatformen og InvestEU-portalen. InvestEU vil samle 13 eksisterende finansielle instrumenter, der forvaltes centralt af Kommissionen, hvilket vil øge adgangen til EU-støtte og skabe stordriftsfordele. InvestEU-fonden vil mobilisere investeringer ved hjælp af en garanti, der stilles over EU-budgettet, og som vil gøre det muligt for Kommissionens finansielle partnerinstitutioner at påtage sig en større risiko. InvestEU-fonden forventes at udløse yderligere investeringer til en værdi af mindst 650 mia. EUR i sektorer, der er omfattet af Unionens interne politikprioriteter og har fokus på at skabe socioøkonomiske og miljømæssige resultater, herunder modvirkning af klimaændringer. InvestEU-portalen vil videreføre den støtte, der i dag ydes til investorer, som søger investeringsmuligheder i de sektorer eller områder, de har interesse i. Den vil skabe en bedre forbindelse mellem projekter og mulig finansiering fra InvestEU's gennemførelsespartnere. InvestEU-rådgivningsplatformen vil samle 13 forskellige rådgivningstjenester i en one-stop-shop for projektudviklingsstøtte. Platformen skal yde teknisk bistand til forberedelse, udvikling, organisering og gennemførelse af projekter, herunder kapacitetsopbygning.

3. Fjernelse af hindringer for investeringer

Den tredje søjle i investeringsplanen for Europa har til formål at forbedre investeringsklimaet ved at konstatere og fjerne hindringer for investeringer på alle institutionelle og administrative niveauer, herunder med hensyn til bureaukrati og reguleringsmæssige flaskehalse. Kommissionen har afhjulpet og vil fortsat afhjælpe lovgivningsmæssige og administrative hindringer både på nationalt plan og på EU-plan. Initiativerne på EU-plan og strukturreformerne i medlemsstaterne supplerer hinanden, og medlemsstaterne har derfor ligeledes forsøgt at fjerne hindringer for investeringer på nationalt plan.

3.1 Initiativer på EU-plan 

Styrkelse af det indre marked i alle dets dimensioner

Kommissionen har i dag fremlagt et første svar på Det Europæiske Råds anmodning fra marts 2018 om at fremlægge en statusrapport og vurdere de resterende hindringer og muligheder for et fuldt fungerende indre marked 16 .

I årenes løb har Kommissionen arbejdet på at fjerne reguleringsmæssige hindringer, der hæmmer handelen på tværs af grænserne og investeringer på det indre marked. Det indre marked er et af Europas største bedrifter og aktiver, har været med til at skabe nye muligheder og stordriftsfordele for europæiske virksomheder og har givet folk mulighed for at bo, studere og arbejde, hvor de vil. Kommissionen vedtog i oktober 2015 en strategi for det indre marked, der lægger særlig vægt på at fremme investeringer ved at fjerne de resterende hindringer og skabe en mere forudsigelig lovramme. Som opfølgning på strategien for det indre marked indeholder pakken om offentlige udbud fra 2017 forskellige foranstaltninger, som har til formål at forbedre EU's rammer for offentlige udbud og anspore til en mere strategisk anvendelse af de gældende regler. Rimelige, forudsigelige og gennemsigtige udbud er nøglen til at sætte skub i investeringerne 17 .

Strategien for det digitale indre marked 18 , der blev iværksat i 2015, har til formål at fjerne hindringer, der forhindrer den digitale økonomi i at fungere optimalt, og åbne nye muligheder for innovation, vækst og beskæftigelse. Der er sket store fremskridt, siden den blev iværksat 19 : En række nye initiativer, f.eks. en sammenhængende EU-ramme for e-handel og en forenklet grænseoverskridende momsordning, har givet europæiske virksomheder en række vigtige redskaber til at forbedre deres konkurrenceevne. Den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation tilskynder til yderligere investeringer i bredbåndsnet (herunder 5G) ved at mindske hindringerne for, at operatører kan investere i fællesskab og samle deres omkostninger. EU har også indført de højeste standarder for konnektivitet og beskyttelse af de europæiske borgere i den digitale tidsalder, herunder gennem afskaffelsen af roamingtakster og det generelle databeskyttelsesdirektiv.

Kapitalmarkeder

Kapitalmarkedsunionen 20 har et stort potentiale til at sætte skub i investeringerne inden for EU ved at fjerne hindringer for kapitalens frie bevægelighed på tværs af landegrænserne inden for EU, støtte økonomisk konvergens og udvide adgangen til afgørende markedsbaseret finansiering. Dette bidrager til finansiering af innovation og fremmer oprettelsen af nye arbejdspladser. Dybe og likvide kapitalmarkeder understøtter ligeledes euroens internationale rolle, styrker den Økonomiske og Monetære Union, og gør EU's økonomi mere modstandsdygtig ved at beskytte EU's borgere og virksomheder i og uden for euroområdet mod økonomiske chok, der rammer deres region. Som bekendtgjort i 2015 og 2017 har Kommissionen indtil videre fremsat en række forslag vedrørende de vigtigste elementer i kapitalmarkedsunionen. Europa-Parlamentet og Rådet har indtil videre kun vedtaget tre af disse lovgivningsforslag. De resterende forslag bør derfor vedtages så hurtigt som muligt.

En af kapitalmarkedsunionens konkrete prioriteter er udviklingen af lokale kapitalmarkeder. Ud over kapitalmarkedsunionens målrettede foranstaltninger sikres der støtte til og overvågning af dybere og mere likvide kapitalmarkeder gennem henholdsvis støtteprogrammet for strukturreformer og det europæiske semester. De lokale kapitalmarkeder gør også fremskridt takket være nationale og regionale tiltag med tilskyndelse fra Den Europæiske Union. På regionalt plan har visse medlemsstater indført samarbejde på tværs af grænserne for at lette udenlandske børsnoteringer og investeringer, forbinde markedsinfrastrukturerne og yderligere harmonisere de regionale regler. På nationalt plan har flere medlemsstater vedtaget nationale kapitalmarkedsstrategier, truffet foranstaltninger til at støtte adgangen til kapitalmarkederne gennem offentlige midler og i det hele taget forbedret deres erhvervsklima 21 .

Transport- og energiinfrastrukturer

For effektivt at fjerne hindringerne for investeringer i transportinfrastruktur og støtte den rettidige færdiggørelse af hovednettet i det transeuropæiske transportnet inden 2030 fremsatte Kommissionen i maj 2018 et forslag til forordning, der skal procedurerne for udstedelse af tilladelser og offentlige indkøb, øge effektiviteten i udarbejdelsen af grænseoverskridende projekter og mindske den administrative byrde for projektpromotorer 22 . Dette er en del af den bredere indsats for at forbedre de lovgivningsmæssige rammer for investeringer i transportinfrastruktur 23 .

Det vil medføre enorme investeringsmuligheder at fuldføre energiunionen og fremskynde energiomstillingen. Der er gjort betydelige fremskridt med gennemførelsen af de prioriterede transeuropæiske energiinfrastrukturprojekter: 30 projekter af fælles interesse vil blive færdiggjort inden udgangen af 2018. Dette tal ventes at stige til 47 inden udgangen af 2020. Mange af disse projekter modtager støtte under Connecting Europe-faciliteten. I november 2017 vedtog Kommissionen den tredje EU-liste over projekter af fælles interesse 24 . Pakken om ren energi til alle europæere, der blev vedtaget den 30. november 2016, indeholder en omfattende reform af Europas energisystem, fra producenten hele vejen igennem til den endelige forbruger, som omfatter elmarkedets udformning, vedvarende energi, energieffektivitet, elforsyningssikkerhed og forvaltningsregler for energiunionen 25 . Den fremmer branchestyrede initiativer til at forbedre konkurrenceevnen og afbøde de samfundsmæssige virkninger af omstillingen til ren energi og inddrager de mange forskellige aktører, herunder lokale og kommunale myndigheder og virksomheder samt arbejdsmarkedets parter og investorer. Pakken indeholder også tiltag, som skal fremskynde innovationen inden for renere energi og renovere den europæiske bygningsmasse, samt foranstaltninger til at stimulere offentlige og private investeringer. Den første retsakt trådte i kraft i juli 2018, og der er allerede opnået politisk enighed om tre andre forslag. De fire resterende forslag er under behandling i Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på hurtigt at nå til enighed om dem og vedtage dem. Med disse ambitiøse, stabile og forudsigelige lovrammer er EU fordelagtigt stillet med hensyn til at drage fordel af energiomstillingen. EU's førerposition inden for bæredygtig finansiering er med til at styrke disse foranstaltninger yderligere og giver mulighed for at omdirigere private kapitalstrømme til mere bæredygtige investeringer og hjælpe investorer med at afværge miljørisici, herunder risici i relation til klimaændringer.

Mennesker, uddannelse og færdigheder

Investeringer i mennesker, deres færdigheder og viden er nødvendige for at fremme Europas konkurrenceevne og tiltrække investeringer. Denne strategi med sociale investeringer afspejles i den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev bekendtgjort af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i november 2017 26 . I 2016 vedtog Kommissionen en omfattende europæisk dagsorden for færdigheder 27 . Dens 10 centrale tiltag har til formål at fremme opkvalificering og livslang læring samt at sikre, at europæerne har de færdigheder, som passer til vores arbejdsmarkeders behov 28 . Som reaktion på opfordringerne fra stats- og regeringscheferne 29 er Kommissionen ydermere i færd med at oprette et europæisk uddannelsesområde 30 . Endelig er yderligere investeringer i social infrastruktur, herunder sundhed og langtidspleje, afgørende for vores samfund, der får stadig flere ældre og stadig færre arbejdsaktive.

De europæiske struktur- og investeringsfonde

Derudover resulterede de forhåndsbetingelser, der blev indført for at øge de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet i gennemførelsesperioden 2014-2020, i færre hindringer for investeringer i medlemsstaterne og regionerne på tværs af sektorer (gennem generelle betingelser for f.eks. offentlige udbud, statsstøtteregler og initiativet "Small Business Act") og inden for sektorer, som modtager støtte fra disse fonde (såsom transportsektoren, den digitale sektor, energisektoren, sektoren for den blå økonomi, affaldssektoren og vandsektoren). De har udløst politiske reformer i medlemsstaterne og har ført til vedtagelsen af nye strategiske og politiske rammer for offentlig støtte og private investeringer. De har desuden bidraget til at forbedre de offentlige forvaltningers administrative kapacitet. I den næste programmeringsperiode erstattes forhåndsbetingelser af "grundforudsætninger", der skal sikre de nødvendige betingelser for en effektiv og virkningsfuld anvendelse af EU-fondene.

Kommissionen har i forbindelse med den kommende flerårige finansielle ramme foreslået en betydelig reduktion af den administrative byrde i forbindelse med ansøgninger om støtte fra strukturfondene. Kommissionen har foreslået en reduktion af bureaukratiet og lettere kontrolprocedurer for virksomheder og iværksættere, der modtager støtte fra EU. Ydermere har Kommissionen foreslået et sæt fælles regler, der skal gælde for hele syv EU-fonde, som gennemføres i samarbejde med medlemsstaterne, herunder fondene vedrørende samhørighedspolitikken 31 . Omlægningen af den fælles landbrugspolitik fra regeloverholdelse til en resultatbaseret tilgang bør også mindske bureaukratiet. Forslaget om InvestEU-programmet, hvori en bred vifte af eksisterende midler forenkles og samles, forventes at bibringe endnu en vigtig reduktion af de administrative byrder i den næste budgetperiode.

Statsstøtte

Efter vedtagelsen af investeringsplanen har Kommissionen forenklet reglerne for statsstøtte. Kommissionen har udarbejdet detaljerede vejledninger for at hjælpe investorer med at konstatere, hvornår offentlige støtteforanstaltninger, herunder infrastrukturinvesteringer, ikke omfattes af EU's statsstøtteregler 32 . Den generelle gruppefritagelsesforordning er blevet udvidet for at gøre det muligt at træffe offentlige støtteforanstaltninger til fordel for havne, lufthavne og kulturel infrastruktur 33 . I dag iværksættes op til 97 % af alle statsstøtteforanstaltninger på meget entydige betingelser uden forudgående EU-godkendelse. Kommissionen vedtog i juni 2018 et forslag om en målrettet ændring af bemyndigelsesforordningen, som skal ledsage den kommende flerårige finansielle ramme. Disse foranstaltningers kombinerede virkning har ført til en væsentlig forøgelse af retssikkerheden og mere strømlinede procedurer, hvilket giver mulighed for stimulerende investeringer, især i infrastruktur.

3.2 Fjernelse af hindringer på nationalt og regionalt plan

Nationale strukturreformer afhjælper ofte svagheder i erhvervsklimaet og flaskehalse, der påvirker virksomhedernes effektivitet og hæmmer investeringer. Det europæiske semester hjælper medlemsstaterne med at koordinere deres budgetpolitik, makroøkonomiske politik og strukturelle politikker mere effektivt ved at afstemme dem med de regler og forpligtelser, der er aftalt på EU-plan. Det skaber desuden muligheder for multilateral dialog om finans-, økonomi- og socialpolitik og nationale reformdagsordener, herunder om håndtering af investeringsudfordringer. I de landerapporter, som Europa-Kommissionen har offentliggjort, gøres der status over de prioriterede reformer, der tidligere er blevet foreslået og gennemført i den forbindelse. Ifølge de seneste rapporter, som blev offentliggjort i marts 2018, er der ved at ske fremskridt med at løse investeringsudfordringerne på en række områder (se bilag 2). Kommissionens integrerede tilgang til økonomisk politik, hvor der fokuseres på at styrke investeringer og sideløbende fremme strukturreformer og sikre finanspolitisk ansvarlighed, blev først præsenteret i den årlige vækstundersøgelse 2015 34 . Dette er stadig den førende tilgang i det europæiske semester.

Nogle medlemsstater har brug for et større skub for at få gennemført de resterende strukturreformer. Der er konstateret "visse fremskridt" i forbindelse med ca. to tredjedele af henstillingerne. Det er dog samtidig nødvendigt at være årvågen for at sikre, at reformerne ikke bliver afskaffet igen. Ydermere er de tidligere resultater af gennemførelsen af reformer ikke ens i alle medlemsstaterne.

Kommissionen har givet medlemsstaterne et overblik over de største udfordringer i forbindelse med investeringer på nationalt plan og passende reformer. 35 De potentielle investeringsudfordringer blev opdelt i fem overordnede kategorier: i) offentlig forvaltning/erhvervsklima, ii) arbejdsmarkedet/uddannelse, iii) den finansielle sektor/beskatning, iv) forskning, udvikling og innovation og v) sektorspecifik lovgivning. Kommissionen har følgelig igangsat en række drøftelser i Rådet om hindringer for investeringer på bestemte politikområder. Drøftelserne fokuserede bl.a. på betingelserne at drive virksomhed, investeringer i immaterielle aktiver, insolvensreglerne, offentlig-private partnerskaber og investeringer i netindustrier (se bilag 1). 

I de seneste år har medlemsstaterne gjort store fremskridt med at skabe gunstige investeringsbetingelser. Der er registreret betydelige forbedringer ifølge næsten alle indikatorer til måling af det administrative miljø. De fleste medlemsstater har fokuseret på forbedring af vilkårene for at starte virksomhed og drive virksomhed på tværs af grænserne. Af gode eksempler kan nævnes onlineregistrering af nye virksomheder, one-stop-shops til registrering af virksomheder eller afhjælpning af almindelige problemer og afskaffelsen eller reduceringen af skattelignende afgifter og andre virksomhedsrelaterede gebyrer. Medlemsstaterne er begyndt at gennemføre retsreformer, og det er lykkedes dem at forbedre effektiviteten i deres retssystemer yderligere. Der er også truffet foranstaltninger med henblik på at reformere produkt- og arbejdsmarkederne, støtte privat forskning, udvikling og innovation og forbedre adgangen til finansiering, f.eks. ved at nedbringe antallet af misligholdte lån.

Forbedring af arbejdstagernes færdigheder og et bedre match af disse med arbejdsmarkedets behov er afgørende for at øge arbejdsstyrkens produktivitet og tilpasningsevne og derved indvirke positivt på investeringerne. Velfungerende og inklusive uddannelsessystemer kan bidrage til at forebygge eller mindske risikoen for mangel på kvalificeret arbejdskraft eller misforhold mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer, hvilket er dyrt for samfundet, både økonomisk og socialt, i form af mistede vækstmuligheder og færre jobmuligheder for visse befolkningsgrupper. I erkendelse heraf har medlemsstaterne siden 2015 øget deres fokus på færdighedsfremmende politikker.

Trods de betydelige fremskridt med forbedringen af investeringsklimaet er der stadig store udfordringer tilbage, og det prioriteres højt at færdiggøre gennemførelsen af de igangværende reformer. Medlemsstaterne bør optrappe deres indsats for at gennemføre de nødvendige reformer med henblik på at fjerne hindringerne for investeringer. Effektive retssystemer, herunder fuld overholdelse af retsstatsprincippet, er af afgørende betydning i denne sammenhæng. Disse reformer er en nødvendig forudsætning for, at investeringsniveauet kan fastholdes og øges i medlemsstaterne, under hensyntagen til nationale særtræk. På baggrund heraf og som forberedelse på det næste europæiske semester vurderer Kommissionen i den årlige vækstundersøgelse 2019 også udfordringerne for medlemsstaternes forskellige investeringsklimaer 37 . 

4. Konklusioner og områder, der bør prioriteres

Investeringskvoterne er steget betydeligt, siden iværksættelsen af investeringsplanen for Europa, men ligger fortsat under niveauet før krisen. Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer har vist sig at være et effektivt middel til at sætte ind over for investeringsunderskuddene i EU's økonomi ved at mobilisere finansiering i de sektorer, der oplever markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer. Den budgetgaranti, der understøtter fonden, har bidraget væsentligt til at øge antallet af mere risikofyldte transaktioner finansieret af Den Europæiske Investeringsbank-Gruppen. Med sit forslag om InvestEU-programmet ønsker Kommissionen at rykke investeringsstøtten i EU et niveau op. Europa-Parlamentet og Rådet opfordres til at vedtage forslaget hurtigst muligt, således at investeringsstøtten kan fortsætte gnidningsløst i den næste budgetperiode. Det er samtidig nødvendigt at gøre hurtige fremskridt i forhandlingerne om Kommissionens nye strømlinede forslag om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde.

Samtidig med at EU's investeringsklima stimuleres, er der behov for et mere investeringsvenligt klima for at styrke EU's position i den globale økonomi som et attraktivt mål for investeringer. Fuldførelsen af ikke blot det indre marked og kapitalmarkedsunionen, men også det digitale indre marked og energiunionen vil fjerne størstedelen af de resterende hindringer på EU-plan. Kapitalmarkedsunionen er især vigtig i denne forbindelse, fordi Europas største finanscentrum snart forlader det indre marked. Med henblik på tilpasning til denne nye virkelighed er der brug for yderligere udvikling og integration af EU-27-landenes kapitalmarkeder samt stærkere og bedre udviklede lokale kapitalmarkeder. Kommissionen opfordrer derfor Europa-Parlamentet og Rådet til at fremskynde vedtagelsen af de resterende initiativer til fuldførelsen af det indre marked, kapitalmarkedsunionen og energiunionen og til at gøre fremskridt for så vidt angår forslagene om den kommende flerårige finansielle ramme.

Inden for rammerne af det europæiske semester vil Kommissionen fortsat udpege politiske prioriteter og overvåge gennemførelsen af reformer, der stadig varierer på tværs af medlemsstater og politikområder. Den nuværende forbindelse mellem EU-finansiering og det europæiske semester vil blive styrket, og dermed sikres synergierne og komplementariteten mellem analyse og koordinering af økonomiske politikker og udgifter på EU-plan. Med henblik på at opnå dette vil det europæiske semester 2019 koncentrere sig mere om at udpege og prioritere investeringsbehovene på nationalt plan, der således kan fungere som retningslinje i forbindelse med programmeringsbeslutninger vedrørende Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus og Samhørighedsfonden. Derudover opfordres medlemsstaterne til at udarbejde og indsende nationale energi- og klimaplaner af høj kvalitet for perioden 2021-2030 med henblik på at fastlægge en stabil og befordrende lovgivningsramme for energi- og klimarelaterede investeringer.

Kommissionens forslag til den kommende flerårige finansielle ramme styrker også EU's fokus på investeringer og komplementariteten mellem de relevante fonde. For at støtte gennemførelsen af strukturreformer har Kommissionen foreslået at oprette et reformstøtteprogram 38 , der skal skabe incitamenter til, at medlemsstaterne gennemfører reformer. Derudover skal den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion 39 bidrage til at opretholde investeringsniveauet i tilfælde af store asymmetriske chok. Disse instrumenter vil komplementere andre EU-fonde, navnlig de der understøtter samhørighedspolitikken, Connecting Europe-faciliteten, Horisont Europa og den nye InvestEU-fond. Kommissionen har også foreslået at samle forskellige finansieringsstrømme relateret til innovation ét sted, Det Europæiske Innovationsråd, hvilket vil bidrage til at afhjælpe investeringsunderskuddet i forbindelse med højrisikoinnovation i nystartede europæiske virksomheder. For at opfylde de store investeringsbehov er det afgørende, at der gøres effektiv brug af EU's programmer, både i planlægnings- og i gennemførelsesfasen, og med synlig projektplanlægning og konsekvente støtteberettigelseskriterier. Ved at styrke gældende praksis inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme sikres det, at EU-programmerne anvendes på en sammenhængende måde, hvilket maksimerer merværdien af EU-finansiering og støtter reformer på nationalt plan inden for rammerne af det europæiske semester, idet det endelige mål er på mest effektiv vis at opfylde EU's politiske målsætninger.

(1)

Den Europæiske Investeringsbank-Gruppen består af Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2396 af 13. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) 2015/1017 for så vidt angår forlængelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og indførelse af tekniske forbedringer i fonden og i Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EUT L 345 af 27.12.2017, s. 34).

(3)

COM(2016) 0581.

(4)

COM(2018) 460.

(5)

COM(2017) 487.

(6)

Derudover forventes VentureEU, EU's mega-venturekapitalfond, der blev oprettet i 2018, at udløse 6,5 mia. EUR i nye investeringer i innovative nystartede virksomheder og vækstvirksomheder i hele Europa, hvilket øger det samlede venturekapitalbeløb, der er til rådighed i EU, betydeligt.

(7)

Særlige aktiviteter er den samlede betegnelse for de aktiviteter, der indebærer en større risiko, end den risiko, som Den Europæiske Investeringsbank almindeligvis accepterer, og defineres som: udlåns- og garantiforretninger der har et forventet tab i løbetiden på 2 % eller mere, f.eks. andele i infrastrukturfonde og andre fonde, venturekapital, egenkapitaltransaktioner og andre transaktioner med en tilsvarende risikoprofil. I henhold til artikel 16 i Den Europæiske Investeringsbanks vedtægter skal banken have en særlig reservepulje ("reserven vedrørende særlige aktiviteter") med henblik på at beskytte banken fra uventede tab på særlige aktiviteter.

(8)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2396 af 13. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) 2015/1017 for så vidt angår forlængelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og indførelse af tekniske forbedringer i fonden og i Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EUT L 345 af 27.12.2017, s. 34). I artikel 5, stk. 1, i denne forordning beskrives additionalitetsprincippet nærmere.

(9)

 Alle afgørelser truffet af investeringskomitéen for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, som omhandler godkendelse af anvendelsen af EU-garantien, herunder rationalet for disse afgørelser, er tilgængelige her: http://www.eib.org/en/efsi/governance/efsi-investment-committee/decisions.htm.  

(10)

 De seneste resultater er tilgængelige her: https://ec.europa.eu/commission/priorities/jobs-growth-and-investment/investment-plan-europe-juncker-plan/investment-plan-results_da.  

(11)

Pressemeddelelse fra Den Europæiske Investeringsbank: "Junckerplanen overgår det oprindelige investeringsmål på 315 mia. EUR" (http://www.eib.org/en/infocentre/press/releases/all/2018/2018-192-juncker-plan-exceeds-original-eur-315-billion-investment-target.htm).

(12)

Christensen, M., Conte, A., Di Pietro, F., Lecca, P., Mandras, G., and Salotti, S (2018). The third pillar of the Investment Plan for Europe: an impact assessment using the RHOMOLO model. JRC Working Papers on Territorial Modelling and Analysis No. 02/2018, European Commission, Seville, 2018, JRC113746.

(13)

  http://eiah.eib.org/about/initiative-urbis.htm.  

(14)

Flere eksempler kan tilgås i The Advisory Hub Yielding Results 2017.

(15)

De relevante blandingsindkaldelser er tilgængelige hos Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk: https://ec.europa.eu/inea/en/connecting-europe-facility/cef-transport/apply-funding/2017-cef-transport-blending-map-call.

(16)

COM(2018) 772.

(17)

COM(2017) 572.

(18)

COM(2015) 0192.

(19)

Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget 12 lovforslag ud af de 29, som Kommissionen har fremsat siden maj 2015. Borgerne nyder allerede godt af disse fordele: F.eks. er deres dataforbrug på rejser til andre medlemsstater firdoblet takket være afskaffelsen af roamingtaksterne.

(20)

Kapitalmarkedsunionen udgør et omfattende sæt af omtrent 70 foranstaltninger, der skal gennemføres inden medio 2019, som beskrevet i handlingsplanen fra 2015 (33 foranstaltninger) og i midtvejsrevisionen fra 2017 (38 foranstaltninger). Flere oplysninger om de forskellige foranstaltningers status findes i Kommissionens meddelelse "Det indre marked i en verden i forandring: Et unikt aktiv med behov for fornyet politisk engagement ", COM(2018) 772.

(21)

Kommissionen og medlemsstaternes fælles køreplan for foranstaltninger til afhjælpning af nationale hindringer for kapitalstrømme blev godkendt af Økofinrådet den 19. maj 2017, https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/170519-roadmap-national-capital-barriers_en.pdf .

Med denne fælles køreplan følges der op på en rapport fra Kommissionen om kortlægning af de nationale hindringer for kapitalstrømme, der findes i de områder, der ikke er omfattet af EU-lovgivningen, eller som henhører under den nationale kompetence, https://ec.europa.eu/info/files/170227-report-capital-barriers_da.

(22)

COM(2018) 277.    

(23)

Bodewig, Kurt og Secchi, Carlo: Action Plan — Making the best use of new financial schemes for European transport infrastructure projects — progress report, januar 2018, https://ec.europa.eu/transport/sites/transport/files/cbs2_report_final.pdf.

(24)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/540 af 23. november 2017 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 hvad angår EU-listen over projekter af fælles interesse (EUT L 90 af 6.4.2018, s. 38).

(25)

COM(2016) 0860.

(26)

https://ec.europa.eu/commission/priorities/deeper-and-fairer-economic-and-monetary-union/european-pillar-social-rights_da.

(27)

COM(2016) 0381.

(28)

Rådets henstilling af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne

(EUT C 484 af 24.12.2016, s. 1).

(29)

I Romerklæringen af marts 2017 forpligtede EU's stats- og regeringschefer sig til at arbejde hen imod en "Union, hvor unge får den bedste uddannelse og kan studere og finde beskæftigelse på hele kontinentet". I december 2017 opfordrede Det Europæiske Råd medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til at arbejde videre på en række centrale initiativer og at undersøge mulige foranstaltninger til håndtering af færdigheds- og kompetenceudfordringerne.

(30)

COM(2018) 268.

(31)

COM(2018) 375.

(32)

Kommissionens meddelelse om begrebet statsstøtte (EUT C 262 af 19.7.2016, s. 1). 

(33)

Kommissionens forordning (EU) 2017/1084 af 14. juni 2017 (EUT L 156 af 20.6.2017, s. 1).

(34)

 COM(2014) 902.

(35)

SWD(2015) 400.

(36)

Finland ligger nu over EU-gennemsnittet ifølge Kommissionens nye indikator for detailsektorrestriktivitet, jf. bilaget til COM(2018) 219.

(37)

COM(2018) 770.

(38)

COM(2018) 391.

(39)

COM(2018) 387.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 22.11.2018

COM(2018) 771 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK

Investeringsplanen for Europa: Status og næste skridt

BILAG 1 — TEMATISKE DRØFTELSER OM HINDRINGER FOR INVESTERINGER AFHOLDT I RÅDETS UDVALG

1. Investeringsresultater og flaskehalse

2. Investeringer i infrastruktur

3. Investeringer i immaterielle aktiver

BILAG 2 — MEDLEMSSTATERNES FREMSKRIDT MED AT LØSE INVESTERINGSUDFORDRINGERNE