This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52013DC0108
COMMUNICATION FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE AND THE COMMITTEE OF THE REGIONS EU SPACE INDUSTRIAL POLICY RELEASING THE POTENTIAL FOR ECONOMIC GROWTH IN THE SPACE SECTOR
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EU'S POLITIK FOR RUMINDUSTRIEN UDNYTTELSE AF POTENTIALET FOR ØKONOMISK VÆKST I RUMSEKTOREN
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EU'S POLITIK FOR RUMINDUSTRIEN UDNYTTELSE AF POTENTIALET FOR ØKONOMISK VÆKST I RUMSEKTOREN
/* COM/2013/0108 final */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EU'S POLITIK FOR RUMINDUSTRIEN UDNYTTELSE AF POTENTIALET FOR ØKONOMISK VÆKST I RUMSEKTOREN /* COM/2013/0108 final */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL
EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET EU'S POLITIK FOR RUMINDUSTRIEN
UDNYTTELSE AF POTENTIALET FOR ØKONOMISK
VÆKST I RUMSEKTOREN 1. En strategisk industri, som
vil bidrage til Europa 2020-strategien Rummet handler om andet end teknologi. Det har og vil fortsat have en
betydelig politisk dimension, som hidtil ikke er blevet udviklet ordentligt på
europæisk plan. Den Europæiske Rumorganisation (ESA) er blevet udtænkt som et
mellemstatsligt forsknings- og udviklingsagentur, som giver Europa mulighed for
at udvikle en enestående videnskabelig og teknologisk kapacitet, som sætter os
i stand til at konkurrere på lige fod med de førende rumfartsnationer i verden.
Men ESA ikke er en politisk aktør. I de sidste årtier er den politiske
dimension af rummet blevet fastlagt på grundlag af de nationale politikker i de
lande i Europa, som er mest aktive i rummet. Med stigende konkurrence fra nye
rumfartsnationer er deres individuelle politiske vægt dog muligvis ikke længere
tilstrækkelig til at tage de kommende udfordringer op. En EU-rumpolitik kunne
styrke den europæiske identitet på internationalt plan. Samtidig kunne EU's
deltagelse give rummet en stærkere politisk rolle, f.eks. gennem indførelse af
de rette rammebetingelser for at bevare og fremme rumaktiviteter i Europa og
den europæiske industris konkurrenceevne på verdensplan. Her kunne artikel 189
i TEUF, som giver EU et klart mandat til at gennemføre aktiviteter på
rumområdet, gøre en forskel. Rummet er til gavn for de europæiske borgere. Mange af de systemer og
tjenester, der i dag er afgørende for vores trivsel og sikkerhed er direkte
eller indirekte afhængige af rummet. Uden at være klar over det er de
europæiske borgere afhængige af rumteknologier, når de bruger deres
mobiltelefoner, foretager finansielle transaktioner, tager en flyrejse, ser
vejrudsigten eller finder den nærmeste restaurant i deres biler. Rummet er
blevet en del af vores dagligdag. Rumsektoren er drivkraft for vækst og innovation og bidrager direkte
til opfyldelse af målene i Europa 2020-strategien, EU's vækststrategi for en
intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi[1]. Rumsektoren er en drivkraft for
videnskabelige fremskridt og muliggør desuden anvendelsen af systemer og
tjenester med vækstpotentiale inden for områder som telekommunikation,
navigation og jordobservation. Disse systemer og tjenester sikrer EU
uafhængighed og sikkerhed. De hjælper os med at løse større samfundsmæssige problemer
vedrørende f.eks. klimaændringer, ressourceknaphed, sundhed og den aldrende
befolkning. De giver os strategisk vigtig viden, der understøtter EU's eksterne
forbindelser på områder som f.eks. udviklingsbistand og humanitær bistand. De
stimulerer innovation og konkurrenceevne også uden for rumfartssektoren og
bidrager til økonomisk vækst og jobskabelse på næsten alle økonomiske områder. I december 2008 fremhævede Det Europæiske Råd rumfartssektorens
muligheder for at påvirke innovation og den økonomiske genopretning. Rumrådet
fremhævede på sit sjette møde i maj 2009 "nødvendigheden af at
mobilisere de eksisterende innovationsstøttemekanismer på europæisk, nationalt
og regionalt plan og overveje nye støtteinstrumenter for at sikre gensidig
berigelse inden for viden, innovation og idéer, både inden for og uden for
rumsektoren, og mellem rumindustrien og ledende forskningsorganisationer og
universiteter". Efter vedtagelsen af flagskibsinitiativet "Innovation i EU"
fremsatte Kommissionen sit forslag til Horisont 2020-programmet inden for den
næste flerårige finansielle ramme, som omfatter forskning og innovation. Ud af
de 80 mia. EUR, der er fremsat forslag om, skal 1,7 mia. EUR investeres i
rumforskning og innovation. Desuden er rummet er blevet en verdensomspændende forretning. Den
europæiske rumindustri står over for stigende konkurrence fra nye rummagter som
f.eks. Kina og Indien. EU's samt medlemsstaternes og ESA's aktiviteter inden
for rumsektoren skal sigte mod at styrke den europæiske rumindustris
konkurrenceevne på globalt plan. Denne verdensomspændende industris strategiske betydning og særlige
kendetegn kræver en særlig tilgang til industripolitikken, som styres af
behovet for at sikre omkostningseffektivitet og konkurrenceevne på globalt
plan, samtidig med at der sikres en løbende konsolidering og udvikling af de
nyeste færdigheder og kompetencer og et stærkt engagement i økonomisk vækst i
overensstemmelse med Europa 2020-strategien. Kommissionen understregede, at den
har til hensigt at forfølge en politik for rumfartsindustrien, som skal
udvikles i samarbejde med ESA og EU's medlemsstater, i sin meddelelse om EU's
industripolitik, som blev vedtaget i oktober 2010[2]. I april
2011 gav meddelelsen "En EU-strategi til gavn for borgerne"[3]
yderligere retningslinjer for en mulig europæisk politik for rumindustrien.
Medlemsstaterne støttede denne fremgangsmåde i Rådets konklusioner, der blev
vedtaget i maj og december 2011[4]. Denne meddelelse bygger også på Kommissionens meddelelse om
industripolitikken "En stærkere europæisk industripolitik for vækst og
økonomisk genopretning. Ajourføring af meddelelsen om industripolitikken"[5]
(COM(2012) 582 final). På denne baggrund bør EU's politik for rumfartsindustrien være
koncentreret om fem specifikke mål: 1.
Etablering af et sæt sammenhængende og stabile
lovgivningsmæssige rammer 2.
Videreudvikling af en konkurrencedygtig, solid,
effektiv industriel base præget af balance i Europa og støtte til små og
mellemstore virksomheders deltagelse 3.
Støtte af EU's rumindustris globale konkurrenceevne
gennem tilskyndelse af sektoren til at blive mere omkostningseffektiv i hele
værdikæden 4.
Udvikling af markeder for rumapplikationer og
-tjenester 5.
Sikring af teknologisk uafhængighed og en uafhængig
adgang til rummet. For så vidt angår sidstnævnte mål, er det af afgørende betydning, at EU
opretholder sin uafhængighed på strategiske områder i rumsektoren som f.eks.
opsendelsestjenester. EU's politik for rumfartsindustrien bør derfor sikre
adgang til pålidelige, sikre og omkostningseffektive opsendelsessystemer. Den bør
skabe de betingelser (herunder økonomiske betingelser), som er nødvendige for
at bevare og styrke uafhængig europæisk adgang til rummet i overensstemmelse
med institutionernes behov. I denne forbindelse bør styringen af udnyttelsen af
europæiske opsendelsessystemer udvikles for at øge den økonomiske effektivitet
i forvaltningen af brugerprogrammer. I sidste ende skal den europæiske
rumpolitiks aktører i lighed med de fleste andre rumfartsnationer udvikle en
egentlig europæisk politik for opsendelse. EU's politik for rumfartsindustrien kan kun være effektiv, hvis den
baseres på et effektivt samarbejde mellem den europæiske rumpolitiks tre
aktører: EU, ESA og de respektive medlemsstater. Det fremgår af TEUF, at EU kan
"fremme fælles initiativer, støtte forskning og teknologisk udvikling og
koordinere den nødvendige indsats for at udforske og udnytte rummet".
Desuden etablerer Unionen "de relevante forbindelser med Den Europæiske
Rumorganisation". Der bør findes mekanismer til at sikre koordinering
inden for EU's rammer, således at medlemsstaternes holdninger, når de bliver
fremført i internationale organisationer, herunder ESA, er i overensstemmelse
med og understøtter EU's rumpolitik. 2. En højteknologisk industri,
som trodser den globale konkurrence 2.1. En industri med udfordringer
på internationalt plan Den europæiske rumindustri afviger fra de
væsentligste internationale konkurrenter, idet dens budget er mindre, den er
mere afhængig af kommercielt salg, andelen af militære udgifter er mindre, og
synergieffekterne mellem henholdsvis den civile og den militære sektor er langt
mindre udviklet. I modsætning til USA er det europæiske downstream-marked for
navigations- og jordobservationstjenester kun i sin vorden. Dette forklarer,
hvorfor den europæiske industri står over for udfordringer vedrørende
kommerciel udnyttelse og innovation. 2.1.1. Trusler på kommercielle
markeder, som EU's fremstillingsindustri er stærkt afhængig af Fremstillingsindustrien på rumområdet (satellitter, løfteraketter og
jordsegmentet) er en strategisk, højteknologisk og investeringsintensiv
industri med høj risiko og lange udviklingsforløb og lav produktion. I alle
rumfartsnationer er rumindustrien hovedsageligt baseret på institutionelle
programmer, som antager to former: finansiering af forsknings- og
udviklingsprogrammer og køb af rumfartsprodukter og -tjenesteydelser foretaget
af industriens kunder[6].
Hvad angår forskning, er institutionelle politikker for FoU i
rumindustrien et af de vigtigste instrumenter, som bestemmer sektorens udformning.
Den samlede europæiske FoU anslås løseligt at tegne sig for 10 % af den
ikke-konsoliderede salgsomsætning i EU's rumsektor. I en international
sammenhæng er finansieringen af europæisk FoU dog nærmest ubetydelig set i
forhold til situationen i USA. Den del af det amerikanske budget for civil
rumfart, der er afsat til forskning og teknologisk udvikling, er på ca. 25 %[7]. Udtrykt
pr. indbygger er den amerikanske organisation NASA's budget for civil rumfart[8] ca. 4
gange større end alle de europæiske budgetter for civil rumfart lagt sammen
(nationale budgetter, ESA's budget og budgettet under FP7). Set i forhold til andre rumfartsnationer er det europæiske
institutionelle marked også forholdsvis beskedent. I 2009 var det amerikanske
budget næsten ti gange større end det europæiske. Selv om rumfartsindustrien er
et globalt marked, er det vanskeligt at tale om "et" europæisk
marked. Det institutionelle marked er rent faktisk opsplittet på grund af de
mange offentlige aktører og gennemførelsen af forskellige nationale politikker
for rumindustrien og ESA's politik, i mange tilfælde uden den nødvendige
koordinering. Det europæiske marked alene er derfor ikke tilstrækkeligt til at
opretholde det nuværende ekspertiseniveau i den europæiske rumindustri. Desuden
er de fleste rumfartsnationers institutionelle markeder lukket for andre
rumfartsnationers industri. Af disse grunde er den europæiske industri også
afhængig af kommercielt salg og eksportsalg, som tegner sig for 45 % af dens
aktiviteter ifølge Eurospaces data, og situationen er noget anderledes set i
forhold til konkurrenternes situation. Generelt har den europæiske fremstillings- og
løfteraketindustri klaret sig godt på det globale kommercielle marked og har en
stigende markedsandel for satellitter (hovedsageligt telekommunikation) og en
stabil markedsandel på ca. 50 % for kommercielle opsendelser. Salget på det
kommercielle marked, som er af afgørende betydning for den europæiske
rumindustri, er dog under pres, fordi det kommercielle salg er præget af konjunkturnedgang,
og fordi der på de kommercielle markeder og eksportmarkederne er skærpet og
undertiden aggressiv[9]
konkurrence fra andre rumfartsnationer. På grund af den lange produktionstid i
denne sektor (udvikling af komplekse systemer tager 10-15 år) er det vigtigt at
foregribe en eventuel (markeds)udvikling i god tid i forvejen. Forholdene kan
desuden udvikle sig meget hurtigt i visse strategiske undersektorer, f.eks.
løfteraketter[10].
2.1.2. Sikring af industriens
position: bevaring af en industri i verdensklasse på
telekommunikationsmarkederne Den satellitbaserede tjenesteydelsesindustri er af stor betydning for
EU's økonomi, da den omsætter investeringer i ruminfrastrukturer til konkrete
applikationer og tjenester til gavn for borgerne. Fremstillingsindustrien inden
for satellitkommunikation (SatCom) er af afgørende betydning for opretholdelsen
af hele Europas samlede rumindustri. Ifølge Eurospace tegner salget af
telekommunikationssatellitter sig for mere end 60 % af de europæiske
satellitproducenters omsætning i de sidste ti år. Hvad angår udvikling og
levering af SatCom-tjenesteydelser, råder Europa over en industri i
verdensklasse. Disse tjenesteydelser er af central betydning for levering af
oplysninger, som er en af de vigtigste ressourcer for de sektorer, der oplever
vækst, i det digitale samfund. De bidrager til en række af de aktioner, der
foreslås i den digitale dagsorden for Europa, navnlig til at afhjælpe manglerne
med hensyn til udbredelsen af bredbånd i tyndt befolkede områder. SatCom er en
højeffektiv løsning, hvis der ikke er adgang til jordbaserede teknologier,
eller disse er for dyre[11],
og når der skal leveres digitale tjenester på tværs af grænserne. Derudover
giver SatCom en fleksibel og robust løsning, som man kan falde tilbage på, hvis
andre net skulle svigte (naturkatastrofer, terroristangreb osv.) Ud over øget konkurrence står den europæiske
SatCom-industri over for en teknisk og politisk udfordring: Det står over for
knapheden på radiofrekvenser[12],
som er en absolut nødvendighed for effektiv drift og udvikling af
satellitkommunikation. For at bevare SatCom-industriens konkurrenceevne skal der
sættes ind på dette felt. 2.1.3. En ny udfordring:
Positionering af EU's industri på nye markeder for navigations- og
jordobservationsapplikationer (tjenesteydelser og produkter) Den europæiske
serviceindustri inden for satellitbaseret navigation (SatNav) og
jordobservation (SatEO) er en ny industri med et stort potentiale for vækst og
jobskabelse på verdensplan, hovedsageligt for SMV'er og nystartede virksomheder
(som er rygraden i vores økonomi). De vil få stadig større betydning for vores
økonomi og borgernes velfærd. Erhvervseksperter med viden om GNSS skønner, at
dette marked om ti år vil nå op på en værdi på 300 mia. EUR[13]. Det anslås, at 6-7 %
af de vestlige landes BNP, dvs. 800 mia. EUR i Den Europæiske Union, allerede
nu afhænger af satellitbaseret radionavigation[14]. Fordelene ved et fuldgyldigt operationelt Copernicus-program
(nyt navn for GMES) i perioden indtil 2030 anslås til 34,7 mia. EUR, svarende
til 0,2 % af EU's BNP[15]. Udbredelsen af
GNSS- og Copernicus-infrastrukturer vil snart åbne nye muligheder for sektoren
i Europa. Galileo og EGNOS forventes at tilvejebringe økonomiske og sociale
fordele til en værdi af ca. 60-90 mia. EUR over de næste 20 år[16]. Europa
har ikke råd til at gå glip af væksten i rumfartsaktiviteter og dertil knyttede
tjenester. Selv om visse private applikationer allerede har vist sig at være
vellykkede, afhænger satellitbaserede produkters og tjenesters succes stadig i
vidt omfang af private kunders interesse på nationalt og lokalt plan i denne
fase af udviklingen. I Europa sinker en række forskellige
hindringer udviklingen af innovative applikationer og dermed
markedsudviklingen: Usikkerheden omkring adgangen til tjenester og
lovgivningen, mulige brugeres manglende kendskab til deres potentiale, manglen
på samarbejde mellem rumsektoren og andre sektorer, manglende samarbejde mellem
dataleverandører, tjenesteudviklere og slutbrugere samt den utilstrækkelige
støtte til oprettelse af nye virksomheder og udvikling af højvækstvirksomheder.
2.2. For at tage disse
udfordringer op bør Europa opnå teknologisk uafhængighed og forsyningssikkerhed
og fastholde uafhængig adgang til rummet Teknologisk uafhængighed, forsyningssikkerhed
og uafhængig adgang til rummet[17]
opfylder ikke blot kravet om strategisk uafhængighed: Disse faktorer udgør de
grundlæggende betingelser for en bæredygtig udvikling af den europæiske
rumindustri. 2.2.1. Teknologisk lederskab,
forsyningssikkerhed og uafhængighed kræver en vedvarende indsats og rådighed
over de nødvendige kvalifikationer For at klare den stigende konkurrence på verdensmarkedet skal den
europæiske industri fastholde sit teknologiske forspring og holde sig på
forkant med den teknologiske udvikling inden for udvalgte områder. De
udfordringer, som industrien står over for, omfatter sikring af teknologisk
uafhængighed og forsyningssikkerhed, behovet for at udskifte eller ajourføre
eksisterende teknologier og produkter, udfordringer vedrørende udvikling af nye
teknologier og produkter og vanskelighederne forbundet med at opretholde
kritiske færdigheder på et marked med lange programcyklusser og store udsving i
ordretilgangen. Desuden udnyttes synergieffekterne mellem den civile og den
militære sektor ikke i tilstrækkelig grad i dag, hvilket hæmmer skabelse af en
reel europæisk rummagt. Manglen på effektiv gensidig berigelse mellem
rumsektoren og andre sektorer begrænser fælles FoU-aktiviteter og mulighederne
for at udbrede teknologi på begge sider. Der er ikke nogen garanti for denne strategiske sektors teknologiske
uafhængighed. Inden for en række kritiske teknologiområder er de europæiske
programmer fuldstændigt afhængige af en enkelt leverandør[18].
European Space Technology Platform (ESTP) anslår, at gennemsnitligt 60 % af
elektronikken om bord på en europæisk satellit på nuværende tidspunkt
importeres fra USA, fordi det ikke er forretningsmæssigt interessant at udvikle
disse komponenter på europæisk plan. Dertil kommer, at denne import er pålagt
ITAR-eksportregler, der udvikler sig på grundlag af amerikanske interesser,
ofte skaber forsinkelser i indkøbene og på kort sigt gør den europæiske
industri endnu mere afhængig af udsving i den amerikanske politik.
Rumfartssektoren er desuden en lille sektor sammenlignet med industrien på
verdensplan og tegner sig ofte også kun for en mindre del af store
industrivirksomheders omsætning. Den skal derfor tage højde for
udviklingstendenser, i forbindelse med hvilke dens specifikke behov ikke er
taget i betragtning. Rumindustrien skal i højere grad end andre sektorer
forudse fremtidige udviklinger – med hensyn til produkter og regler som f.eks.
REACH[19]
- hvilket er særligt vanskeligt, fordi det tager lang tid at udvikle
rumprodukter. I en sådan situation kan ændringer i den kommercielle
positionering eller lovgivningen, finansielle problemer i vigtige virksomheder
eller manglende rentabilitet som følge af den beskedne markedsandel medføre
risici for de europæiske rumprogrammer i form af forsinkelser og budgetoverskridelser.
Af både industrielle og strategiske årsager bør bestræbelserne på at udvikle
alternative forsyningskilder for teknologier og materialer sammen med ESA og
EDA styrkes i Horisont 2020. Uden de nødvendige arbejdsopgaver vil
rumindustriens kvalificerede arbejdsstyrke blive afviklet, og det vil tage lang
tid og mange ressourcer igen at etablere den medarbejderstab, som er nødvendig
for at udvikle nye programmer. Den viden og de færdigheder, der findes i den
spirende sektor for navigations- og jordobservationsteknologier, er i
øjeblikket utilstrækkelig. I mellemtiden haler nye rumfartsnationer hurtigt ind
på de industrialiserede lande på forskningsområdet. 2.2.2. Europas uafhængige adgang til
rummet skal bevares og styrkes på lang sigt I alle rumfartsnationer i hele verden bliver udvikling af løfteraketter
og opsendelsessystemer til stadighed finansieret af offentlige midler, som den
kommercielle sektor ikke ville kunne eksistere uden. Desuden kan de
kommercielle markedspriser ikke dække samtlige omkostninger, herunder
omkostningerne i udviklingsfasen. Størrelsen af de institutionelle budgetter,
som rumfartsnationer afsætter til løfteraketter, afspejler deres vilje til at
have uafhængig adgang til rummet. I alle konkurrerende lande er offentlige
indkøb af afgørende betydning for sektorens overlevelse, og den lokale
løfteraketindustri ville ikke kunne eksistere uden institutionelle programmer,
som i realiteten er lukkede for udenlandsk industri. I Europa vedrører spørgsmål om løfteraketter på det institutionelle
plan EU, ESA og disses medlemsstater på to måder: For det første på grund af
det politiske ansvar, der vedrører Europas uafhængige adgang til rummet; og for
det andet fordi de er løfteraketindustriens kunder og ønsker at gennemføre og
iværksætte deres programmer omkostningseffektivt. Private aktører er også
berørt som kunder. De ville drage fordel af en europæisk uafhængig adgang til
rummet, da dette øger deres forhandlingsstyrke, når de forhandler om lavere
opsendelsespriser på internationalt plan. EU og medlemsstaterne støtter den politiske målsætning om at fastholde
uafhængig adgang til rummet som anført i flere resolutioner fra Rumrådet og
Rådet (konkurrenceevne)[20].
Historisk set blev den europæiske opsendelsestjeneste skabt for at sikre
Europas evne til at udvikle satellitbaserede tjenester, efter at andre lande
havde afvist at opsende europæiske kommercielle satellitter. Foruden
sikkerhedsmæssige og strategiske overvejelser, hvis Europa skulle miste den
uafhængige adgang til rummet, kunne sådanne afvisninger forekomme igen, og de
ville medføre forsinkelser i gennemførelsen af vores rumprogrammer, hvilket
øger omkostningerne og truer den europæiske konkurrenceevne på markedet for
både produkter og tjenesteydelser. Adgang til en pålidelig og konkurrencedygtig
europæisk opsendelsestjeneste er derfor fortsat en ufravigelig betingelse for
sikring af udviklingen af en europæisk rumindustri i verdensklasse og af
satellitbaserede applikationer. For at kunne gennemføre programmer til tiden
og dermed undgå budgetoverskridelser skal EU, ESA og disses medlemsstater som
kunder råde over et opsendelsessystem, der er: ·
pålideligt set ud fra et teknisk synspunkt ·
sikkert, hvilket kan kræve opsendelser fra en
rumhavn på europæisk område ·
tilgængeligt og uafhængigt: Dette omfatter kontrol
af opsendelsesmanifestet og behovet for at undgå afhængighed af aktører med
modstridende industrielle eller geopolitiske mål ·
omkostningseffektivt, da dette bidrager til
overkommelige priser. I dag foretages der ikke tilstrækkeligt mange opsendelser i Europa til
at sikre bæredygtigheden af den europæiske løfteraket Ariane 5[21].
Arianespace er konfronteret med øget international konkurrence og har problemer
med at opretholde den finansielle balance. Endvidere skal de løfteraketter, vi
råder over i dag, erstattes senest i 2025 for at opretholde den europæiske
opsendelseskapacitet, og der er her tale om et emne, der skal behandles nu. Over 30 satellitter skal sendes i omløb, og EU som helhed kunne blive
den europæiske industris største institutionelle kunde i de kommende år. Som
anført i konklusionerne fra Rådet (konkurrenceevne), november 2010 og maj 2011,
opfordres alle europæiske institutionelle aktører til at betragte brug af
løfteraketter udviklet i Europa som en højt prioriteret område og at undersøge
spørgsmål vedrørende deres eventuelle deltagelse i opsendelsesrelaterede
udnyttelsesaktiviteter for at bevare og styrke en uafhængig, pålidelig og
omkostningseffektiv adgang til rummet på rimelige vilkår. Løfteraketter
udviklet i Europa vil derfor blive tilpasset for at opfylde kravene for
opsendelse af nogle af disse satellitter. Uafhængig europæisk adgang medfører omkostninger på kort sigt på grund
af den aggressive forretningspolitik, der føres af vores konkurrenter, som
normalt har lavere omkostninger. En del af disse meromkostninger er begrundet i
objektive forhold (sikring af levedygtigheden af europæisk knowhow og
pålidelighed, lavere arbejdskraftomkostninger hos nogle af vores konkurrenter
og størrelsen af udenlandske subsidier[22] og det institutionelle marked). En anden
del af disse omkostninger skyldes industriel ineffektivitet, som bør reduceres.
På mellemlang sigt vil uafhængig adgang dog have en positiv økonomisk virkning
for både institutionelle og private aktører. Det ville sikre Europa fordelene
ved rumbaserede applikationer, give ekstra sikkerhed (leverancer fra to
forskellige leverandører) og presse konkurrenterne til at tilbyde
konkurrencedygtige priser på det europæiske marked, hvilket er en fordel for
private aktører. Endvidere er der for nogle programmer ingen anden mulighed end
at vælge europæiske løfteraketter af sikkerhedshensyn. 3. Mål for EU's industripolitik I betragtning af rumindustriens strategiske betydning, dens afhængighed
af offentlig finansiering og den øgede globale konkurrence på det kommercielle
marked vil EU udarbejde en politik for rumindustrien, som skal støtte
udviklingen af sektoren og dermed fremme den økonomiske vækst. Denne politik
bør ikke alene omfatte fremstillingsindustri på rumfartsområdet, men også
tjenesteydelser. Målene for en sådan politik er blevet analyseret i diverse
undersøgelser. Dette spørgsmål behandles også i resolutionen fra det syvende
møde i Rumrådet og mødet i Rådet (konkurrenceevne) i maj 2011. På denne baggrund kunne EU's politik for rumindustrien koncentreres om
fem specifikke mål: –
Fastlæggelse af et sammenhængende regelsæt Udvidelsen af rumaktiviteterne og navnlig det voksende marked for
rumprodukter og ‑tjenester rejser juridiske spørgsmål, som ikke besvares
fuldt ud på europæisk plan, og kun besvares delvist på nationalt plan i nogle
få medlemsstater gennem nationale love, som afspejler nationale interesser.
Under fuld hensyntagen til den eksisterende lovgivning og i overensstemmelse
med de respektive kompetencer hos de forskellige aktører vil Kommissionen
undersøge, om der skal træffes foranstaltninger for at forbedre den retlige
kohærens og fremme etableringen af et europæisk marked for rumprodukter og
-tjenester. –
Videreudvikling af en konkurrencedygtig, solid,
effektiv industriel base præget af balance i Europa og støtte til små og
mellemstore virksomheders deltagelse Europa har behov for et stærkere industrigrundlag. Den europæiske
rumindustri bør forbedre sine resultater yderligere gennem udnyttelse af et
mindre fragmenteret miljø. Et afbalanceret industrigrundlag er ikke
ensbetydende med en ligelig fordeling af denne nicheindustri i hele Europa, men
en industri, der bygger på konkurrencemæssige fordele i hele forsyningskæden,
og giver rimelig adgang for SMV'er som et middel til at opretholde dynamik og
innovation og navnlig at udvikle rumtjenesteindustrien. Små og mellemstore
industriers deltagelse i forsyningskæden er af afgørende betydning for
konkurrenceevnen i den europæiske fremstillingsindustri inden for rumfart og
for at øge og ikke blot konsolidere størrelsen af en arbejdsstyrke bestående af
veluddannede arbejdstagere. –
Støtte af den europæiske rumindustris globale
konkurrenceevne og tilskyndelse af sektoren til at blive mere
omkostningseffektiv i hele værdikæden Den europæiske rumindustri bør opretholde og øge sin andel af det
globale marked og bør fortsat være på forkant med den teknologiske udvikling
samt være i stand til at fremstille banebrydende teknologier og at gøre en
aktiv indsats for at opnå gensidig berigelse sammen med andre sektorer. Den bør
sigte på at blive mere omkostningseffektiv i hele værdikæden. Industrien bør
ligeledes kunne trække på tilstrækkeligt højt kvalificeret arbejdskraft,
navnlig i den spirende sektor for navigations- og jordobservationsteknologier.
Politikkerne bør støtte øget markedsadgang. –
Udvikling af markeder for rumapplikationer og
-tjenester Den europæiske industri skal være i stand til at udnytte de muligheder,
der ligger i ruminfrastruktur (SatCom, SatNav og SatEO), for at give pålidelige
og omkostningseffektive tjenester, der modsvarer økonomiske og samfundsmæssige
behov. Dette betyder for visse tjenesteydelseskategorier ikke blot udvikling af
ny kapacitet inden for den eksisterende industri, men også forbedring af
kvaliteten af Copernicus-data samt etablering og fremme af et miljø, som
muliggør indførelse af nye satellitteknologier og etablering af nye operatører,
navnlig på baggrund af små virksomheders betydning inden for dette område.
Opfyldelse af dette og det andet mål vil bidrage til at opretholde
ruminvesteringer, som er attraktive for alle medlemsstater. –
Sikring af teknologisk uafhængighed og en
uafhængig adgang til rummet. Hvis Europa skal kunne gennemføre strategiske
politiske initiativer og levere centrale tjenester til fordel for borgerne,
kræver det en uafhængig adgang til rummet. Desuden skal den europæiske industri
tilskyndes til at videreudvikle sin teknologiske uafhængighed, navnlig med
hensyn til kritiske teknologier, og til fortsat kunne levere de produkter og
tjenesteydelser, som er nødvendige for den økonomiske vækst og borgernes
trivsel. 4. Hvordan opfyldes målene for
EU’s industripolitik For at nå målene for denne politik i
samarbejde med ESA og medlemsstaterne kan Unionen anvende de instrumenter, den
råder over, og det vil hovedsageligt sige forbedring af rammebetingelserne,
støtte til forskning og innovation samt bedre udnyttelse af finansielle
instrumenter og af gældende regler for offentlige indkøb[23]. 4.1. Forbedring af
rammebetingelserne Når rumsektorens
aktiviteter udvides, skal hensigtsmæssigheden af det eksisterende regelsæt
undersøges for at sikre disse aktiviteters sikkerhed og bæredygtighed og deres
økonomiske udvikling. 4.1.1. Forbedring af de
lovgivningsmæssige rammer for tjenesteydelsessegmentet og fremstillingssektoren Udvidelsen af
rumaktiviteterne og navnlig det voksende marked for rumprodukter og ‑tjenester
rejser juridiske spørgsmål, som ikke besvares fuldt ud på europæisk plan, og
kun besvares delvist af de medlemsstater, som er mest aktive inden for dette
område, gennem nationale love. De fleste medlemsstater har endnu ikke udviklet
rumlovgivning. Anvendelsesområdet og målene for disse nye nationale
rumlovgivninger er forskelligartede og har virkninger, som rækker ud over de
nationale grænser. National lovgivning
alene vil ikke sikre en sammenhængende dækning af rumrelaterede juridiske
spørgsmål og et sæt harmoniserede retlige rammer for alle medlemsstaterne.
Inkonsekvens i de retlige rammer kan få negativ indvirkning på det indre
markeds funktion. Det kan derfor blive nødvendigt at træffe foranstaltninger
med henblik på indførelse af et sæt sammenhængende lovgivningsrammer på
rumområdet i EU for at udnytte potentialet i et indre marked for rummet ved at
lukke huller i lovgivningen på sammenhængende vis, samtidig med at uensartede
nationale retlige rammer forhindres, og nationale og europæiske
sikkerhedsinteresser beskyttes. Eksempelvis har en række europæiske lande
national lovgivning om erstatningsansvar, som indeholder bestemmelser om
dækning af fysiske skader forårsaget af rumaktiviteter. Visse lande begrænser
på visse betingelser erstatningsansvaret til et vist beløb eller giver statslig
garanti på visse betingelser. Nogle lande kræver en forsikring eller en anden
finansiel garanti for kompensation for eventuelle skader. Manglen på
sammenhængende regler i EU-landene kan skabe konkurrenceforvridning på det
indre marked og føre til "forum shopping". Undersøgelse af muligheden for et
lovgivningsinitiativ vedrørende visse aspekter, som har indvirkning på
etableringen af et indre marked for rumprodukter og tjenester Kommissionen vil derfor vurdere, i hvilket
omfang disse fragmenterede rammer kan være til hinder for det indre markeds
effektivitet, og om en EU-foranstaltning vil være berettiget. Det første skridt i denne retning kan blive et
lovgivningsinitiativ om produktion og spredning af private satellitdata (se
nedenfor) og en forordning om erstatningsansvar over for tredjemand i
forbindelse med EU's GNSS-programmer[24]. Der kan også være behov for en indsats fra
EU's side vedrørende kontrol med udførslen af produkter med dobbelt anvendelse
og frekvenspolitik. På andre områder som f.eks. kommercielle rumflyvninger bør
muligheden for EU's indgriben vurderes yderligere. For at sikre fuld udnyttelse af rumbaserede
informationer og at forbedre brugernes adgang til rumdata og -tjenester kunne
EU overveje at indføre en overordnet dataadgangspolitik. En sådan
dataadgangspolitik kunne baseres på principper som: garanti for fri og åben
adgang for offentlige organisationer på EU-plan og nationalt plan (som minimum)
med meget få begrænsninger, når ordningen er færdigudviklet, og drevet med EU's
midler, fastlæggelse af specifikke betingelser vedrørende dataadgangspolitikken
(i det mindste for offentlige organisationer, når der er tale om en
EU-intervention i forbindelse med udviklingen af rumaktiver eller -markeder. Overvejelser vedrørende et forslag til
et lovgivningsinitiativ om udarbejdelse og spredning af private satellitdata Udarbejdelse og spredning af satellitdata
rejser især tre spørgsmål: For det første kan de sikkerhedsbegrænsninger, som
nationale myndigheder indfører for satellitdata på grundlag af nationale
sikkerhedsinteresser, udgøre en risiko for konkurrenceevne og innovation
(udvikling af relaterede tjenesteydelser på downstream-markedet) og føre til
retlig usikkerhed i det indre marked samt rejse spørgsmål om erstatningsansvar,
herunder f.eks. krav om erstatning for skader, der skyldes brugen af ukorrekte
data. For det andet kunne utilsigtet frigivelse af data indhentet ved hjælp af
satellitsensorer (f.eks. billeder i høj opløsning) udgøre en trussel for EU's
og EU-medlemsstaternes sikkerhed. For det tredje kræver
satellitdataudvekslinger på grund af det grænseoverskridende element et
samarbejde mellem de lande, der er berørt af jordobservation. Et sådant
samarbejde vil reelt sikre, at konkurrenceevnestandarder og
sikkerhedsovervejelser kan forenes. Da national lovgivning alene ikke kan sikre en
sammenhængende lovgivningsmæssig ramme for jordobservationer på EU-plan, kan
EU's indsats være berettiget ud fra nærhedsprincippet. Under hensyntagen til
fordelene med hensyn til retssikkerhed, udvikling af downstream-markeder og
beskyttelse af sikkerheden kan en EU-indsats på dette område give en klar
merværdi. Overvågning og
forbedring af rammerne for eksportkontrol og overførsler inden for EU Mange komponenter i rumsystemer anses for produkter med dobbelt eller
militær anvendelse og er dermed omfattet af den nye lovgivningsramme for
kontrol med overførsler inden for EU og udførsel af produkter med dobbelt
anvendelse[25].
Der vil fra 2012 blive gennemført forenklede regler og procedurer, der vil
lette overførsel af komponenter af militær karakter inden for EU og fremover[26]. Dette
vil forbedre den europæiske industris, navnlig SMV'ers, konkurrenceevne. I overensstemmelse med artikel 25 i forordningen om produkter med
dobbelt anvendelse, som bestemmer, at Kommissionen skal udarbejde en rapport om
gennemførelsen af EU's ordning for kontrol med udførsel, er der blevet vedtaget
en grønbog[27],
som skal iværksætte en bred offentlig debat om, hvordan EU's nuværende ordning
for kontrol med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse fungerer. I
henhold til forordningen skulle Europa-Parlamentet og Rådet forelægges en
formel rapport i september 2012. I mellemtiden bør denne forordnings
indvirkning på rumfartsindustrien overvåges nøje med henblik på at indkredse de
vigtigste problemer og foreslå passende løsninger. Sikring af
adgangen til frekvenser For at bidrage til at sikre tilgængeligheden
af radiofrekvenser for rumoperationer, der er beskyttet mod interferens, for at
muliggøre stordriftsfordele og optimere driftsomkostningerne til
fælleseuropæiske systemer vil Kommissionen sammen med EU's medlemsstater
undersøge, hvordan der bedst kan tages hensyn til de fremtidige frekvensbehov
for SatCom i forbindelse med radiofrekvenspolitikprogrammet og bidrages til
forberedelsen af ITU's næste verdensomspændende radiokommunikationskonference
for at forsvare EU's interesser inden for global og regional tildeling af
frekvenser. Undersøgelse af, om der skal fastlægges
bestemmelser for kommercielle rumflyvningsaktiviteter i en retlig ramme "Projekter vedrørende suborbitale flyvemaskiner" eller
projekter vedrørende kommercielle rumflyvninger er under udvikling, primært i
USA. Suborbitale flyvninger kunne udgøre et lovende marked for: i)
videnskabelige eksperimenter: forsøg vedrørende mikrogravitet,
astronautuddannelse, prøvning af satellitnyttelast, ii) rumturisme og iii) fremtidige
rene punkt-til-punkt-lufttransportsystemer, hvor trafikken afvikles i stor
højde og ved stor hastighed. Endvidere kunne suborbitale luftfartøjer tilbyde
mere omkostningseffektiv adgang til rummet, f.eks. for små satellitter. Kun USA's Federal Aviation Administration (FAA) og kontoret for
Commercial Space Transportation herunder har udstedt et regelsæt for
suborbitale flyvemaskiner, der gælder i hjemlandet. Det er baseret på en
ordning for "informeret samtykke" for besætningen og deltagerne i
rumflyvninger[28].
Passagerernes sikkerhed er således ikke reguleret i lovgivningen. Visse europæiske interessenter i industrien opfordrer EU til at indføre
en strengere lovgivningsramme med passende certificeringsregler afledt af
bedste praksis i luftfartsindustrien for bedre at garantere passagerernes
sikkerhed. Industrien hævder, at forudsigelighed i de lovgivningsmæssige rammer
er afgørende for private investorer, da det vil sætte skub i udviklingen af
teknologi og andre udviklingsaktiviteter. Andre europæiske aktører opfordrer EU
til at indføre mere innovationsvenlige lovgivningsmæssige rammer. Denne opfordring gives på nuværende tidspunkt
ikke høj prioritet i Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs (EASA's)
reguleringsprogram. Kommissionen vil undersøge dette spørgsmål yderligere for
at afgøre, om det skal behandles i den nærmeste fremtid. 4.1.2. Fortsættelse af
standardiseringsprocessen Betydningen af standardisering for rumaktiviteter i Europa vokser, da
EU, ESA, nationale rumagenturer og den europæiske industri står over for nye tekniske
udfordringer inden for rammerne af strengere økonomiske begrænsninger. Gennem
en mere effektiv anvendelse af rumteknologier og rumbaserede applikationer og
tjenester kan standardisering spille en rolle i bestræbelserne på at øge den
europæiske rumindustris konkurrenceevne på verdensmarkedet, især ved at øge
produktionsmængderne og dermed reducere priserne, og at hjælpe SMV'erne med at
vinde fodfæste inden for visse segmenter af rummarkedet. Standardisering på
rumfartsområdet understøtter udbredelsen af rumbaserede innovative tjenester og
applikationer. Rummissioner er desuden en risikabel forretning, hvor
teknologien er presset til det yderste, og hvor der er en meget begrænset
mulighed for at afhjælpe de problemer, der ikke blev konstateret inden opsendelsen.
Standarder ses derfor som et middel til at mindske risikoen for fejltagelser,
at garantere rumprodukters og -komponenters teknologiske pålidelighed og at
reducere udviklings- og driftsomkostninger. Da den europæiske rumproduktion er
fordelt på flere forskellige lande, kan udviklingen af
"standardiserede" arbejdsprocedurer sluttelig være med til at
afhjælpe en del af den ineffektivitet, der i øjeblikket kan konstateres i
værdikæden. De vigtigste europæiske rumorganisationer og
industrien påbegyndte det europæiske samarbejde inden for standardisering i
rumsektoren i 1993. Der er blevet offentliggjort mere end 120 standarder. Mens upstream-rumaktiviteter
er blevet dækket, er der stadig behov for, at downstream-aktiviteter, der er
rettet mod systemer og tjenester, standardiseres. Der blev foreslået et
omfattende standardiseringsprogram i marts 2010, og der peges på ti specifikke
sektorer, hvor fremtidigt standardiseringsarbejde kan udføres af tekniske
organer under CEN/CENELEC, ETSI og ESS – de europæiske
standardiseringsorganisationer. Programmet er blevet omsat til et nyt mandat
(M/496), som blev udstedt den 1. september 2011 og er rettet til de europæiske
standardiseringsorganer. Arbejdet blev påbegyndt i 2012 og vil sandsynligvis
strække sig over en treårig periode. 4.1.3. Sikring af de nødvendige
kvalifikationer Adgangen til en kvalificeret arbejdsstyrke har direkte indvirkning på
den europæiske rumindustris kapacitet, og rumaktiviteterne har til gengæld en
direkte indvirkning på arbejdskraftens disponibilitet i den europæiske økonomi
via virkningerne af avancerede udviklingsprogrammer på udviklingen af
ekspertise inden for nye teknologier. Europa skal løse tre opgaver i de
kommende år, hvis konkurrenceevnen skal bevares: fastholdelse og forøgelse af
egne ressourcer (kvalifikationsniveau og arbejdsstyrkens størrelse), udvikling
af nye færdigheder for at opfylde nye sektorers behov og tiltrækning af
talenter fra tredjelande. Institutionelle rumprogrammer kan bidrage til at fastholde en
tilstrækkelig grad af industriel aktivitet, at tiltrække de største talenter på
Europæiske universiteter og forskningscentre, og fremme mobilitet mellem
medlemsstaterne og mellem den offentlige og private sektor. De europæiske institutionelle kunder bør udvikle og forelægge
industrien en langsigtet og klar plan for det institutionelle marked i Europa.
EU kunne foretage en kortlægning og planlægge regelmæssige ajourføringer af
forsyningskæden for at sikre det rette niveau for europæisk uafhængighed,
ekspertise og konkurrenceevne. Sammen med medlemsstaterne og deres regioner
bør EU løse problemet vedrørende mangel på højtkvalificerede rumfartsingeniører
og -teknikere fra de europæiske uddannelsesinstitutioner, fremme etableringen
af gensidigt anerkendte akademiske kvalifikationer inden for rumfart i Europa,
inkludere særlige tiltag, hvor en del af forskningen skal udføres på
ph.d.-niveau, i fremtidige FoU-rammeprogrammer, tilskynde til udvikling af
programmer for livslang læring gennem styrket samarbejde mellem industrien og
universiteterne og forbedre sin tiltrækningskraft over for udenlandske
forskere. 4.1.4. Lettelse af den europæiske
industris adgang til det globale marked Det er af afgørende betydning for den europæiske rumindustri at bevare
og styrke dens position på det kommercielle marked. Store tredjelandes
institutionelle markeder er imidlertid ikke tilgængelige for den europæiske
industri. Visse medlemsstater har foreslået eksportfremmemekanismer for at
støtte industriens adgang til verdensmarkedet. Muligheden for at udvikle
sådanne mekanismer bør vurderes yderligere. Kommercielle aftaler og handelsforhandlinger kan bidrage til at sikre
ensartede spilleregler for den europæiske rumindustri på internationalt plan,
hvis EU står tilstrækkeligt stærkt i internationale forhandlinger. Kommissionen
har derfor for nylig vedtaget et forslag om tredjelandes adgang til EU's marked
for offentlige indkøb[29].
Hvis det vedtages af lovgiverne, vil det forbedre de vilkår, hvorunder EU's
virksomheder kan konkurrere om offentlige kontrakter i tredjelande, ved at
styrke Den Europæiske Unions position, når der forhandles om adgang for EU's
virksomheder til markederne for offentlige indkøb i tredjelande for at åbne
vores handelspartneres markeder, og ved i overensstemmelse med EU's 2020-strategi
at forbedre forretningsmulighederne for EU's virksomheder på globalt plan og
dermed skabe nye arbejdspladser. Mere generelt bør internationalt samarbejde
også fungere som en markedsåbner, der fremmer europæisk teknologi og europæiske
tjenester i rumsektoren og bidrager til at styrke denne strategiske
industrisektor. EU skal sikre, at rumrelaterede spørgsmål integreres bedre i
EU’s eksterne politik. 4.2. Støtte til forskning og
innovation Forskning, udvikling og innovation er ikke
blot faktorer af afgørende betydning for rumindustriens konkurrenceevne, men er
også afgørende elementer i en bæredygtig økonomisk vækst, det være sig på kort
sigt som på lang sigt, og har virkninger på Den Europæiske Unions evne til at
forblive konkurrencedygtig i en stadig mere globaliseret økonomi. Budgettet for
rumrelaterede aktiviteter under Horisont 2020 (efterfølgeren til RP7) foreslås
fastsat til 1 737 mio. EUR i løbende priser (1 548 mio. EUR i faste
2011-priser) over 7 år. Rumrelaterede aktiviteter i Horisont 2020 vil omfatte
FoU og innovation med det formål at: ·
muliggøre europæisk konkurrenceevne i
rumsektoren, uafhængighed og innovation inden for
rumaktiviteter, hvor der fokuseres på forskning og innovation, navnlig blandt
SMV 'er ·
muliggøre fremskridt inden for rumteknologier, lige fra grundlæggende teknologisk forskning til teknologier, der er
tæt på at kunne anvendes, til fremtidige generationer af Copernicus-satellitter/GMES-satellitter
og Galileo-satellitter ·
udnytte rumdata fuldt
ud, herunder data fra videnskabelige missioner og kommerciel anvendelse af
rumdata ·
muliggøre europæisk FoU i forbindelse med
internationale rumpartnerskaber (f.eks. ISS, SSA, globale robotassisterede
udforskningsprogrammer). Hvad sidstnævnte angår, udvikles banebrydende
rumteknologi i stigende grad inden for rammerne af internationale
partnerskaber, og adgangen til sådanne programmer er således en vigtig faktor
for, at europæiske forskere og rumindustrier kan opnå succes. 4.2.1. Fremme af europæisk
konkurrenceevne i rumsektoren på verdensplan, navnlig gennem sikring af
europæisk uafhængighed inden for kritiske teknologier og fremme af innovation Målet er at fastholde en globalt førende rolle i rummet ved at beskytte
og udvikle en konkurrencedygtig rumindustri og et konkurrencedygtigt forskersamfund
og ved at fremme rumbaseret innovation. Bevaring af en konkurrencedygtig kommerciel industri i rumsektoren i
Europa og mulighed for europæiske institutionelle kunder for at gennemføre
deres planer kræver for det første, at Europas tekniske afhængighed af
ikke-europæiske lande bliver mindre. Det er yderst vigtigt at indkredse, hvilke
teknologier der er kritiske, og sikre, at Europa udvikler og vedligeholder sine
egne teknologiske løsninger og sin egen produktionskapacitet for disse. Når
teknologien er blevet udviklet, bør institutionelle aktører og den europæiske
industri anvende den konsekvent. Ellers går den tabt. Europa-Kommissionen har sammen med ESA og EDA oprettet en fælles
taskforce med henblik på at udarbejde en sammenhængende liste over kritiske
teknologier, hvis udvikling skal prioriteres højt. Denne fælles europæiske
proces for uafhængighed blev påbegyndt i 2009. En liste over hastende
foranstaltninger er blevet vedtaget og anvendes som grundlag for den fjerde
indkaldelse af forslag vedrørende kritiske teknologier under det syvende
rammeprogram. Dette initiativ bør videreføres. For det andet
udgør satellitbaserede produkter og tjenester et nyt marked, som til stadighed
er af begrænset størrelse og fragmenteret. I denne fase af udviklingen er de stadig i vidt
omfang afhængige af offentlige kunder på nationalt og lokalt plan. Der er blevet skabt incitamenter for nye markeder, hvis fundament er
rumbaserede tjenester, i USA som følge af en langsigtet politik for fremme af
statslig anvendelse, hvilket skabte en god cirkel ved at sætte skub i det
private erhvervsliv, der til gengæld har behov for rumbaserede infrastrukturer.
Disse initiativer øger brugen af
rummet i forbindelse med offentlige politikker og gør disse virksomheder mere
konkurrencedygtige på eksportmarkederne. Det bør vurderes,
om tilsvarende incitamenter kan anvendes over for den europæiske industri. For at fremme udnyttelsen af satellitbaserede infrastrukturer og
udvikle markedet for satellitbaserede tjenester, bør EU gøre en større indsats
for at fremme rumbaserede applikationer i EU's politikker. Udviklingen af nye
applikationer skal stimuleres under inddragelse af en række forskellige
potentielle offentlige og private brugere, herunder nye brugergrupper (byer,
regioner og forskellige industrisektorer, osv.), især gennem ad
hoc-teknologiibrugtagningsaktioner som f.eks. vouchere til lokale myndigheder
og SMV'er for at lette slutbrugernes indførelse af nye tjenester. Udviklingen
og udbredelsen heraf, som ofte varetages af SMV'er, skal støttes konsekvent for
at sikre bæredygtige virkninger for den kvalificerede arbejdskraft. Mere specifikt skal det fulde innovationspotentiale, der er skabt med
de nye europæiske ruminfrastrukturer, også understøttes. Kommissionens
GNSS-handlingsplan, der skal fremme udviklingen og indførelsen af
satellitnavigationsapplikationer, der anvender Egnos og Galileo, er et første
skridt i den retning. Der er behov for en langt større indsats, som er koordineret på
europæisk, nationalt og lokalt plan. Dette kræver indførelse af en lang række
innovationsstøtteforanstaltninger[30]
for erhvervslivet med særlig fokus på SMV'er. For at løse dette problem med
markedssvigt bør innovationsstøtte dog målrettes mod de tjenester, som ikke
ville blive udviklet af markedet på anden måde. Sådanne foranstaltninger bør
navnlig fremme innovation på efterspørgselssiden, anvendelse af tilgængelige
finansieringskilder, herunder regionale midler, aggregering af efterspørgslen
og udvikling af nye virksomheder. Endelig har en række udfordringer inden for
rumforskningen paralleller til udfordringerne inden for jordbaserede
teknologier. Gensidig berigelse bør fremmes ved at tilskynde til udvikling af
innovative produkter og tjenester, som er baseret på satellitinfrastrukturer.
Som anført i bilaget til forslaget til Rådets afgørelse om særprogrammet til
gennemførelse af Horisont 2020[31]
giver "disse sammenfald […] mulighed for tidlig fælles udvikling,
navnlig for SMV, af teknologier på tværs af rum- og ikke-rumsamfund, hvilket
kan medføre hurtigere banebrydende innovation end den, der opnås via spinoffs
på et senere tidspunkt". 4.2.2. Fremskridt inden for
rumteknologi Målet er at sikre evnen til at få adgang til rummet og drive
rumsystemer til fordel for det europæiske samfund i de næste årtier. EU har
navnlig til hensigt at fremme teknologiske fremskridt på en række strategiske
områder og at bidrage til den nødvendige indsats inden for rumforskning,
navnlig banebrydende teknologier. Med Horisont 2020 vil EU f.eks. støtte
udnyttelsen af synergieffekter i rumforskning på europæisk plan, fremme
yderligere koordinering af FoU-aktiviteter og dermed supplere ESA-programmer og
nationale programmer, som allerede behandler disse emner. Centrale
støtteteknologier er blevet anerkendt som værende af central betydning for al
teknologisk industriel konkurrenceevne i Horisont 2020, men også navnlig for
innovative rumteknologier. Politikken for rumindustrien bør derfor støtte deres
udbredelse til nye rumteknologier. Horisont 2020 kan f.eks. fremme FoU-støtte til industrien og
rumforskningsorganisationer, støtte udviklingen af anvendelsesorienterede
FoU-programmer, som vedrører rumteknologi, på universiteter og fremme
overgangen fra udvikling af prototyper til udvikling af produkter, der kan
markedsføres. Eftersom brugerne kræver færdigudviklede teknologier (som
allerede er afprøvet og valideret), bør FoU-ordningerne muliggøre validering og
kvalificering. Anvendelse af allerede eksisterende satellitters overskydende
kapacitet[32]
kunne bidrage til at påvise den krævede flyvningshistorik for et stigende antal
produkter og tjenester. For at mindske den risiko, som nye teknologier udgør
for resten af nyttelasten, bør mulighederne for omkostningseffektiv opsendelse
af nye teknologier med henblik på afprøvning vurderes. Horisont 2020 kan desuden anvendes til at
finde alternativer til de komponenter, der er opført i REACH-lovgivningen[33] og
eventuelt skal erstattes i fremtiden. 4.2.3. Fremme af fuld udnyttelse af
rumdata og udvikling af innovative anvendelser Målet er at sikre en mere omfattende
udnyttelse af rumdata fra eksisterende og fremtidige europæiske missioner på
det videnskabelige, offentlige og kommercielle område. Som anført i bilaget til
forslaget til Rådets afgørelse om særprogrammet til gennemførelse af Horisont 2020
kan "der […] opnås en betydelig bedre udnyttelse af data, hvis der i
fællesskab blev arbejdet på at samordne og organisere behandling, validering og
standardisering af rumdata fra europæiske missioner. Innovation
inden for tilvejebringelse og behandling af data, sammenlægning af data og
formidling af data ved hjælp af innovative ikt-samarbejdsformer kan sikre et
højere afkast af investeringer i ruminfrastruktur". 4.3. Udvidelse af rækken af
disponible finansielle instrumenter og anvendelsen heraf Finansieringen af ruminfrastrukturer afviger fra finansieringen af
rumkomponenter og ‑tjenester. Store infrastrukturer, der skal anlægges,
udvikles, drives og vedligeholdes med henblik på at sikre kontinuiteten i de
operationelle tjenester og anvendelser, kræver store finansielle bidrag i lange
perioder, kontinuerlig finansiering af både operationelle og finansielle
årsager (enhver udsættelse af udgifter resulterer i yderligere omkostninger) og
fleksibilitets- og nødforanstaltninger på grund af de dermed forbundne risici.
Eksisterende finansielle produkter på markedet matcher måske ikke disse behov,
navnlig på grund af den betydelige tidsforskydning mellem beslutningen om at
udvikle sådanne projekter og det investeringsafkast, der følger af udvikling af
relevante downstream-tjenesteydelser. Der er grundlæggende tale om et
markedssvigt, og der er behov for offentlig finansiering, før sådanne
projekters langsigtede vækstpotentiale viser sig. Andre rumfartsnationer har
forsøgt at løse dette problem på deres egen måde[34]. I sit
forslag vedrørende den næste flerårige finansielle ramme foreslår Kommissionen
en ny type instrument, nemlig EU-projektobligationer, som vil blive brugt som
et middel til at sikre investeringer i infrastrukturprojekter af central
strategisk europæisk interesse ved at gøre brug af offentlig-private
partnerskabsordninger til at styrke EU's konkurrenceevne og vedvarende vækst.
Selv om dette initiativ ikke skal omfatte rummet i første fase, kunne
rumindustrien i en senere fase tilbydes mulighed for at benytte sig af denne
ordning, forudsat at den opfylder kriterierne, navnlig med hensyn til at
generere indtægter[35]. SMV'ers deltagelse bør, hvor det er relevant, fremmes i forsyningskæden
for fremstillingsindustrien, navnlig i nicher og i den hurtigt voksende sektor
for satellitbaserede tjenester. De finansielle
instrumenter under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation samt
risikodelingsfaciliteten for SMV'er kan anvendes til at forbedre industriens og
SMV'ers innovationskapacitet og konkurrenceevne. Fra
2014 kan SMV'er også drage fordel af EU's finansielle instrumenter (låne- og
egenkapitalfinansiering) under de kommende programmer Cosme og Horisont 2020,
som omfatter venturekapital. De lokale myndigheder er nøgleaktører, når
rumindustriens konkurrenceevne skal forbedres. Regionerne spiller en central
rolle. EU har udviklet en række instrumenter, som styrker den økonomiske,
sociale og territoriale samhørighed, navnlig Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling (EFRU) og dens ordninger som f.eks. fælleseuropæiske midler
til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (Jeremieinitiativet).
Hvis det primære formål med EU's samhørighedspolitik er at mindske de
betydelige økonomiske, sociale og territoriale uligheder, der stadig findes
mellem Europas regioner, spiller samhørighedspolitikken også en vigtig rolle
for opfyldelsen af Europa 2020-målene i hele EU og kan derfor via sin støtte
til SMV'ers konkurrenceevne og innovation bidrage til finansiering af
rumprojekter og fremme anvendelsen af rumbaserede tjenester i overensstemmelse
med strukturfondenes regler om støtteberettigelse (f.eks. dokumenterede sociale
og økonomiske virkninger for regionen eller virkninger for den regionale
innovation). Rumprojekter kan være relevante for at fremme forskning og
innovation inden for rammerne af de nationale eller regionale strategier for
intelligent specialisering. 4.4. En bedre udnyttelse af
politikken for offentlige indkøb I flere af Rumrådets resolutioner understreges "behovet for at
udvikle egnede EU-instrumenter og finansieringsordninger, der tager hensyn til
rumsektorens særlige karakteristika". I rumsektoren er offentlige
indkøb et af midlerne til opfyldelse af industripolitiske målsætninger. Det er
måske det vigtigste, fordi det er gennem offentlige indkøb, at langt
størstedelen af de offentlige midler kanaliseres til industrien i denne sektor.
Det er derfor nødvendigt at afgøre, om fremgangsmåden for offentlige indkøb i
rumsektoren kan forbedres. I lighed med forsvars- og sikkerhedssektoren er rumsektoren af
strategisk betydning, og offentlige indkøb af rumsystemer og -applikationer har
nogle af de samme karakteristika som disse sektorer, navnlig aspekter
vedrørende uafhængighed, national sikkerhed samt behov for store og langsigtede
investeringer i FoU-fasen. Virkningerne af gennemførelsen af EU's direktiver om
offentlige indkøb og indkøb af forsvarsmateriel[36] for
nationale og europæiske rummarkeder bør også undersøges nærmere. EU's offentlige indkøb er omfattet af
finansforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser, som er i
overensstemmelse med WTO's aftale om offentlige indkøb. Disse instrumenter
bygger på princippet om ikke-forskelsbehandling og tillader ikke nogen form for
geografisk betinget gevinst. Rumindustrien skal gennemføre EU's programmer, og
EU bør derfor som kunde udvikle og forelægge industrien en langsigtet og klar
plan for det institutionelle marked. For programmer, der involverer fælles
finansiering fra både Kommissionen og ESA, bør der på et tidligt tidspunkt
foretages koordinering for at sikre en smidig overgang fra udviklingsfasen til
den operationelle fase. 4.5. Udarbejdelse og gennemførelse
af en reel europæisk politik for opsendelse EU's uafhængighed i strategiske sektorer som f.eks.
opsendelsestjenester er af afgørende betydning. På denne baggrund bør EU's
politik for rumindustrien forfølge følgende mål: i) Sikring af et pålideligt,
sikkert, tilgængeligt og omkostningseffektivt opsendelsessystem, og ii)
etablering af de betingelser, herunder navnlig de finansielle betingelser, der
er nødvendige for at bevare og styrke uafhængig europæisk adgang til rummet i
overensstemmelse med de institutionelle behov, samtidig med at der foreslås en
avanceret styring af udnyttelsen af europæiske løfteraketter for at sikre
finansiel effektivitet i forvaltningen af brugerprogrammer. Der skal fastlægges en reel europæisk politik
for opsendelse af de institutionelle aktører, som det er tilfældet i andre
rumfartsnationer, for at undgå kortsigtede løsninger eller ad hoc-løsninger i
beslutningstagningen, som kan bringe opfyldelsen af ovennævnte mål i fare. EU
bør anerkende den politiske betydning af uafhængig adgang til rummet, når
offentlige programmer som f.eks. Galileo og Copernicus gennemføres.
Medlemsstaterne bør overveje at acceptere at bære en del af byrden ved at lade
deres politikker for indkøb af løfteraketter være i overensstemmelse med målet
om uafhængig adgang og ved at give EU mulighed for at bidrage til dette mål.
Desuden skal den generelle styring af opsendelser, navnlig hvad angår udnyttelsen
heraf og de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre effektiviteten af
produktionen, udvikles for at sikre en bæredygtig finansiering af udnyttelsen. 4.6. Sikring af rumaktiviteternes
bæredygtighed i Europa Med stigende afhængighed af rumbaserede systemer og tjenester vil
sikring af bæredygtig drift heraf blive stadigt vigtigere. En lukning af blot
en del af de ruminfrastrukturer, der udgør rygraden i en bred vifte af
tjenester, kan få stor betydning for de europæiske borgeres sikkerhed og for, at
vores økonomiske aktiviteter kan fungere effektivt. Ruminfrastrukturer trues
dog i stigende grad af risikoen for kollisioner på grund af det øgede antal
satellitter og den stigende mængde rumaffald i de fleste kommercielt udnyttede
kredsløb. For at mindske risikoen for kollisioner er det nødvendigt at
identificere og overvåge satellitter og rumaffald, registrere deres positioner
og spore deres bevægelser (baner), når en risiko for kollisioner er blevet
identificeret, således at satellitoperatører kan blive varslet om, at de skal
flytte deres satellitter. Denne aktivitet kaldes rumovervågning og -sporing
(SST). Da der ikke findes operationelle SST-tjenester på europæisk plan, er
europæiske satellitoperatører i dag i vid udstrækning afhængige af amerikanske
SST-oplysninger. Behovet for passende SST-kapacitet, som kan forbedre
SST-oplysningerne på europæisk plan, blev påpeget af EU-medlemsstaterne i en
række konklusioner fra Rådets møder. I overensstemmelse med disse konklusioner
har Kommissionen til hensigt at fremsætte et forslag om de organisatoriske
rammer for etablering og drift af en europæisk SST-tjeneste i partnerskab med
medlemsstaterne og på grundlag af disses eksisterende ressourcer og ekspertise. 5. KONKLUSIONER Politikken for rumindustrien støtter målene i Europa 2020-strategien,
som er EU's vækststrategi for en intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi.
Den er en integrerende del af det industripolitiske flagskibsinitiativ, hvori
der slås til lyd for en europæisk industripolitik, der giver de bedste rammer
for at bevare og udvikle en stærk, konkurrencedygtig og diversificeret
industribase i Europa og forbedrer beskæftigelsen og knowhow i sektoren. I
Europa 2020-strategien anerkendes det dog også, at rumpolitikken bidrager til
den europæiske industris konkurrenceevne langt uden for rumsektoren. BILAG Planlagte foranstaltninger
vedrørende politikken for rumindustrien 1. Forbedring af
rammebetingelserne 1.1. Forbedring af de
lovgivningsmæssige rammer for tjenestesegmentet og fremstillingssektoren 1.1.1. Udvikling af
lovgivningsmæssige rammer for rummet for at styrke det europæiske rummarked · Forslag til en retsakt om udarbejdelse og spredning af private satellitdata · Undersøgelse af muligheden for en retsakt om visse aspekter, som har indvirkning på etableringen af et indre marked for rumvarer og -tjenester, herunder f.eks.: krav om forsikring, registrering og godkendelse af rumaktiviteter og -tjenester, sanktioner, miljøspørgsmål. 1.1.2. Overvågning og forbedring af
rammerne for kontrol af eksport og overførsler inden for EU · Overvågning af virkningerne for rumindustrien af gennemførelsen af forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse og direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet. 1.1.3. Sikring af adgangen til
frekvenser · Undersøgelse af, hvordan der bedst kan tages hensyn til de fremtidige frekvensbehov for SatCom i forbindelse med radiofrekvenspolitikprogrammet · Bidrag til forberedelsen af ITU's næste verdensomspændende radiokommunikationskonference for at forsvare EU's interesser inden for global og regional tildeling af frekvenser. 1.1.4. Undersøgelse af, om
kommercielle rumflyvningsaktiviteter skal fastlægges i en retlig ramme · Iværksættelse af en undersøgelse for at vurdere markedspotentialet i suborbitale rumflyvninger med henblik på at afgøre, om der skal udvikles europæisk lovgivning. 1.2. Fortsættelse af
standardiseringsprocessen · Fortsættelse af udviklingen af europæiske standarder for rumindustrien på grundlag af det arbejde, som er blevet påbegyndt i ECSS (det europæiske samarbejde om standardisering i rumsektoren), og det tredje mandat til CEN-CENELEC og ETSI. 1.3. Sikring af de nødvendige
kvalifikationer · Udvikling af en langsigtet og klar plan for det institutionelle marked på EU-plan, som skal forelægges industrien · Udarbejdelse og ajourføring af en kortlægning af forsyningskæden for at sikre det rette niveau for europæisk uafhængighed, ekspertise og konkurrenceevne · Støtte til udviklingen af de kompetencer, som specifikt efterspørges af rumsektoren, og fremme af etableringen af akademiske rumkvalifikationer i Europa, som anerkendes gensidigt (indledning og koordinering af udviklingen af rumakademier mellem medlemsstaterne) · Inkludering i fremtidige FoU-rammeprogrammer af særlige tiltag, hvor en del af forskningen skal udføres af ph.d.-kandidater – sådan som det i øjeblikket er tilfældet for lufttrafikstyring · Fremme af udviklingen af programmer for livslang læring gennem styrket samarbejde mellem erhvervslivet og universiteter, navnlig inden for satellitbaserede applikationer, som er et nyt område · Forbedring af EU's tiltrækningskraft over for udenlandske forskere. 1.4. Lettelse af den europæiske
industris adgang til det globale marked · Analyse af foranstaltninger og god praksis, som er udviklet af medlemsstaterne for at lette adgangen til internationale markeder · Sikring af, at rumsektorens og den europæiske rumindustris særlige forhold tages i betragtning i handelsforhandlinger og relevante kommercielle aftaler for at fremme ensartede spilleregler. 2. Støtte til forskning og
innovation 2.1. Fremme af Europas konkurrenceevne
i rummet, navnlig gennem sikring af uafhængighed inden for kritiske teknologier
og fremme af innovation · Fortsat koordinering af Kommissionens indsats med medlemsstaterne, ESA og EDA for at indkredse de kritiske rumkomponenter og sikre deres tilgængelighed · Undersøgelse af, om det er muligt at styrke det spirende marked for jordobservation gennem incitamenter som f.eks. langfristede kontrakter med jordobservationsindustrien · Fremme af anvendelsen af rumbaserede applikationer i EU's politikker · Støtte til oplysningskampagner for at gøre mulige brugere (byer, regioner, forskellige industrisektorer, osv.) opmærksomme på rumbaserede applikationer, hvilket vil stimulere deres behov for sådanne applikationer, og med ad hoc-teknologiibrugtagningsaktioner (f.eks. vouchere til lokale myndigheder og SMV'er) lette slutbrugernes indførelse af nye tjenester · Støtte til udviklingen af innovationsstøtteforanstaltninger for industrien på EU-plan samt nationalt og regionalt plan med særlig fokus på SMV'er i sektoren for satellitbaserede downstream-tjenester · Gennemførelse af Kommissionens GNSS-handlingsplan for at fremme udviklingen og indførelsen af satellitnavigationsapplikationer, der anvender Egnos og Galileo · Støtte til gensidig berigelse mellem rumteknologisektoren og andre sektorer og spinin/spinoffs inden for FoU-programmer og innovationsprogrammer. 2.2. Fremskridt inden for
rumteknologi · Forøgelse af indsatsen inden for rumforskning, navnlig inden for banebrydende teknologier · Støtte til udviklingen af teknologier, der udgør et alternativ til konkurrenternes · Fremme af FoU-støtte til industrien og rumforskningsorganisationer, herunder downstream-servicesektoren, og støtte til udviklingen af anvendelsesorienterede FoU-programmer, som vedrører rumteknologi, på universiteter samt fremme af overgangen fra udvikling af prototyper til udvikling af produkter, der kan markedsføres · Vurdering af omkostningseffektiviteten forbundet med anvendelse af allerede eksisterende satellitters overskydende kapacitet for at undersøge mulighederne for yderligere institutionel og videnskabelig brug og finde de bedste måder til at tage de kommende udfordringer op, herunder retlige spørgsmål, statslige eller militære krav osv. · Vurdering af andre omkostningseffektive opsendelsesmuligheder for at begynde at anvende nye teknologier til afprøvning heraf · Anvendelse af Horisont 2020 til at fremskynde indførelsen af alternativer til råvarer, der skal erstattes, f.eks. dem, der er omhandlet i REACH-forordningen. 2.3. Fremme af fuld udnyttelse af
rumdata og udvikling af innovative anvendelser · Sikring af en mere omfattende udnyttelse af rumdata fra eksisterende og fremtidige missioner på det videnskabelige, offentlige og kommercielle område. 3. Udvidelse af rækken af
disponible finansielle instrumenter og anvendelsen heraf · Undersøgelse af mulighederne for at lette adgangen til finansiering, især for SMV'er, gennem fremme af videreudvikling af innovative finansielle instrumenter og anvendelse af eksisterende instrumenter · Tilskyndelse af medlemsstaterne og regionerne til at øge anvendelsen af strukturfondene og innovative finansielle instrumenter for at fremme SMV'ers udvikling af innovative satellitbaserede tjenester · Sikring af en hurtig udvidelse af anvendelsesområdet for initiativet vedrørende EU-projektobligationer til også at omfatte ruminfrastrukturer. 4. Bedre udnyttelse af
politikken for offentlige indkøb · Udvikling af og forelæggelse for industrien af en langsigtet og klar plan for det institutionelle marked · Analyse af virkningerne af gennemførelsen af EU's direktiver om offentlige indkøb og indkøb af forsvarsmateriel for nationale og europæiske rummarkeder · For programmer, der involverer fælles finansiering fra både Kommissionen og ESA, bør der på et tidligt tidspunkt foretages koordinering for at sikre en smidig overgang fra udviklingsfasen til den operationelle fase. 5. Udarbejdelse og
gennemførelse af en reel europæisk politik for opsendelse · Udarbejdelse af en reel europæisk politik for opsendelse som den, der findes i andre rumfartsnationer, idet der koordineres med de øvrige institutionelle aktører. 6. Støtte til etablering og
drift af en europæisk SST-tjeneste · Udarbejdelse af sæt et organisatorisk rammer (styring) for at støtte etablering og drift af en tjeneste for rumovervågning og sporing (SST) på europæisk plan, der bygger på eksisterende nationale ressourcer og ekspertise, og fastlæggelse af en tilknyttet datapolitik under hensyntagen til nationale sikkerhedsinteresser. [1] "Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv
vækst, KOM(2010) 2020. [2] KOM(2010)
614. [3] KOM(2011)
152. [4] Rådets
resolution: "Retningslinjer vedrørende merværdien af og fordelene ved
rummet for de europæiske borgeres sikkerhed", 18232/11, Bruxelles, den 6.
december 2011, hvori det konkluderes, at "at industripolitikken for
rummet bør tage hensyn til rumsektorens særlige karakter og alle
medlemsstaternes interesse i at investere i rumaktiver og sigte mod følgende
fælles mål: støtte den europæiske kapacitet til at udtænke, udvikle,
iværksætte, drive og udnytte rumsystemer, styrke den europæiske industris
konkurrenceevne på både hjemme- og eksportmarkederne og fremme konkurrence og
en afbalanceret udvikling og inddragelse af kapaciteter i Europa". Den
understregede også "behovet for at undersøge, hvorvidt passende
foranstaltninger kan være nødvendige på europæisk og internationalt plan for at
garantere rumaktiviteternes bæredygtighed og økonomiske udvikling, herunder
aktiviteter i den europæiske kommercielle sektor". [5] COM(2012) 582
final, Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Bruxelles,
10.10.2012. [6] The Space
Economy at a Glance 2007, OECD. [7] NASA
financial report 2009, Euroconsult 2009 og skøn over budgetter for rumfartsteknologi
for 2009 foretaget af ESA. [8] Det skal
imidlertid bemærkes, at en betydelig andel af de offentlige midler til
rumforskning ikke kommer fra NASA, men direkte fra andre offentlige organer. [9] Højteknologiske
konkurrerende varer kan frigives på markedet til spotpris, fordi
udviklingsomkostningerne allerede er blevet afholdt under institutionelle
programmer. "Markedsprisen" er vilkårlig og afhænger af det
pågældende lands strategiske og politiske mål. [10] I
betragtning af det meget begrænsede antal opsendelser for alle leverandører af
opsendelsestjenester (færre end ti opsendelser om året for den europæiske
operatør) er hver opsendelse af afgørende betydning, og en reduktion på mere
end én opsendelse et bestemt år bringer selve eksistensen af undersektoren, og
på længere sigt Europas rumindustri, i fare, hvilket potentielt kan få
dramatiske konsekvenser for Europas strategiske uafhængighed. [11] F.eks. er
satellitkommunikationstjenester den eneste mulighed på åbent hav. Desuden kan
satellitkommunikation til en overkommelig pris støtte EU's "blå
vækst"-strategi for støtte af væksten i den maritime sektor. [12] Radiospektret
anvendes af et stigende antal trådløse applikationer i flere sektorer, fra
kortdistanceudstyr til elektroniske kommunikationstjenester som f.eks.
satellitkommunikation og jordbaseret telekommunikation. [13] Len
Jacobson, GNSS Markets and Applications (GNSS Technology and Applications),
Artech House Inc, 2007. [14] Rapport
fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet, Midtvejsevaluering af de
europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation, KOM(2011) 5 endelig,
Bruxelles, 18.1.2011. [15] Undersøgelse
foretaget af PriceWaterhouseCoopers med titlen "Socioeconomic benefits
analysis of GMES, available at http://esamultimedia.esa.int/docs/GMES/261006_GMES_D10_final.pdf,
s. 180. [16] Rapport
fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet, Midtvejsevaluering af de
europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation, KOM(2011) 5 endelig,
Bruxelles, 18.1.2011. [17] "Teknologisk
uafhængighed" indebærer, at alle de krævede rumteknologier er udviklet i
Europa, mens "uafhængig adgang" henviser til muligheden for, at EU
har fri og ubegrænset adgang til alle krævede rumteknologier. [18] Dette er f.eks. tilfældet med atomurene ombord på Galileo-satellitterne,
der er den centrale nyttelast for sådanne satellitter og produceres i Europa af
en enkelt leverandør fra et ikke-EU-land, som også sælger til Kina og Indien. [19] Visse
komponenter eller materialer, som anvendes i rumfartsindustrien (i satellitter
og løfteraketter) er anført i REACH og skal erstattes, hvis dette er muligt. [20] F.eks.
Rumrådet, 2007, 2008 og 2010 og Rådet (konkurrenceevne), maj 2011. [21] Et mindste antal institutionelt iværksatte opsendelser og
udviklingsprogrammer er nødvendige for at sikre pålidelighed og opretholdelse
af en kompetencebase. [22] Hvis det
reelle niveau skal vurderes for hele værdikæden, fra offentlige midler i
udviklingsfasen, offentlig støtte i produktionsfasen eller
opsendelsesfaciliteter til præferencer for hjemlige opsendelser og adgang til
markedet. [23] De
foreslåede initiativer vil blive udformet og gennemført i fuld overensstemmelse
med EU-reglerne om statsstøtte, navnlig med hensyn til situationer, hvor
medlemsstaternes midler vil blive inddraget. [24] EU's GNSS
vil have en global dækning. Fordringer kan indgives i et hvilket som helst land
i verden ved de lokale domstole i henhold til gældende lokal lovgivning. EU er
i færd med at udarbejde en forordning om erstatningsansvar over for tredjemand
i forbindelse med EU's GNSS-programmer. En lignende debat blev afholdt inden
for rammerne af UNIDROIT (Det Internationale Institut for Udarbejdelse af
Ensartede Regler inden for Privatretten) med hensyn til alle tjenesteydelser,
som tilbydes af GNSS. Drøftelserne i dette forum er blevet stillet i bero for
eventuelt at kunne integrere initiativer, der skal vedtages på regionalt plan. [25] Forordning
(EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabsordning for kontrol med
udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter
med dobbelt anvendelse og direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af
vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for
Fællesskabet. [26] Tidligere
krav medførte en betydelig administrativ byrde for virksomhederne (anslås til
225 timer pr. licens i konsekvensanalysen til direktiv 2009/43/EF om overførsel
af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet). De indebar også lange
ventetider – op til flere måneder – for at opnå overførsels- eller
eksportlicenser. [27] Den
Europæiske Unions ordning for kontrol med udførsel af produkter med dobbelt
anvendelse: Garantere sikkerheden og konkurrenceevnen i en verden under
forandring, KOM(2011) 393 endelig. [28] For få en licens skal de ansvarlige for brugen af den suborbitale
flyvemaskine blot informere betalende passagerer om risikoen ved opsendelses-
og landingsfasen og fartøjstypens sikkerhedsstatistik. Passageren underskriver
derefter en ansvarsfraskrivelse og accepterer dermed risikoen. [29] Forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om adgangen for tredjelandes varer
og tjenesteydelser til Unionens indre marked for offentlige indkøb og
procedurer for støtte til forhandlingerne om adgang for Unionens varer og
tjenesteydelser til tredjelandes markeder for offentlige indkøb, COM(2012) 124
final. [30] F.eks. markedsintroduktion, prækommercielle indkøb, klynger, levende
laboratorier og andre brugerdrevne innovationsmekanismer. [31] KOM(2011)
811. [32] Der er
tale om, at tilgængelig kapacitet på kommercielle satellitter udnyttes til at
integrere yderligere transpondere, instrumenter eller andre genstande, der skal
sendes op i rummet. [33] Overordnet
set behandler REACH enkelte stoffer i de forskellige lister, der er forbundet
med de relevante processer. Nogle af disse, såsom "kandidatlisten"
eller bilag XIV (fortegnelse over stoffer, der kræver godkendelse), udløser
direkte oplysningskrav for artiklerne ("komponenter") eller kræver
tilladelse til brug af stoffet i Europa. [34] Der henvises navnlig til de to 10-årige kontrakter, den amerikansk
regering for nylig tildelte to kommercielle virksomheder, der fremstiller
satellitbilleder. [35] Jf.
KOM(2011) 659, KOM(2011) 660 og KOM(2011) 662 om Europa 2020-initiativet for
projektobligationer. [36] Direktiv
2004/18/EF og 2009/81/EF.