52011PC0559

BEGRUNDELSE

BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forvaltning af Schengensamarbejdet – en styrkelse af området uden indre grænser

Baggrunden for de ændringer, der er indeholdt i dette forslag, og en detaljeret redegørelse for deres betydning i praksis fremgår af Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget " Forvaltning af Schengensamarbejdet – en styrkelse af området uden indre grænser" , som vedtages sammen med dette forslag.

Lovgivningsmæssige ændringer

Den 16. november 2010 vedtog Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en evalueringsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne[1]. Dette forslag styrker Schengenevalueringsmekanismen, bl.a. ved at ensarte opfølgningen og anmode den evaluerede medlemsstat om at fremlægge en handlingsplan for at afhjælpe de konstaterede svagheder og regelmæssigt rapportere om gennemførelsen af denne handlingsplan, indtil alle svagheder er afhjulpet. Hvis der er tale om alvorlige mangler, der skønnes at have betydelige følger for den generelle sikkerhed i en eller flere medlemsstater, skal Rådet og Europa-Parlamentet underrrettes og sammen udøve pres på højeste politiske niveau i den medlemsstat, der ikke efterlever reglerne.

Hver medlemsstat skal evalueres mindst én gang i hver femårsperiode; denne planlægning kan imidlertid ændres afhængig af de opståede behov og den konkrete situation. Der kan også gennemføres uanmeldte kontrolbesøg for at overvåge, at alle ledsageforanstaltninger gennemføres korrekt.

For at efterkomme opfordringen fra Det Europæiske Råd den 23.-24. juni 2011 om at indføre den nødvendige retlige ramme, der giver mulighed for yderligere at styrke Schengenevalueringssystemet, og indføre en sikkerhedsklausul, så der kan reageres på ekstraordinære omstændigheder, når en medlemsstat ikke længere er i stand til at overholde sine forpligtelser i henhold til Schengenreglerne, jf. meddelelsen, der er nævnt i punkt 1.1., ændrer Kommissionen herved sit forslag ved at indføre en yderligere støtte på EU-niveau og nationalt niveau, styrke støtten fra Frontex og give mulighed for at indføre en EU-baseret mekanisme for genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser, når en medlemsstat konsekvent ikke opfylder sine forpligtelser til at kontrollere specifikke afsnit af sin ydre grænse, og i det omfang omstændighederne udgør en alvorlig trussel for den offentlige orden eller den indre sikkerhed i Den Europæiske Union eller medlemsstaterne. Indførelsen af en sådan mekanisme indebærer også ændringer af Schengengrænsekodeksen, der fremlægges samtidig med dette forslag.

Behovet for at ændre den nuværende Schengenevalueringsmekanisme som sådan er blevet grundlæggende forklaret i ovennævnte forslag af 16. november 2010. Selv om sidstnævnte forslag herved erstattes af dette forslag, er begrundelsen for fremlæggelsen af forslaget i november 2010 uændret; Kommissionen vil derfor afstå fra at gentage den detaljerede begrundelse i dette ændrede forslag. Da det oprindelige forslag endnu ikke er vedtaget af lovgiverne (Europa-Parlamentet har endnu ikke vedtaget en førstebehandlingsholdning om forslaget, jf. artikel 294, stk. 3, i EUF-traktaten), er ændringerne indarbejdet i det oprindelige forslag, som forbliver uændret, bortset fra ændringerne vedrørende støtte til en given medlemsstat og en eventuel genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser (artikel 14 og 15 samt henvisning til "overvågning" overalt i teksten) og bortset fra en vis tilpasning af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (artikel 5, 8, 13 og 17). Disse tilpasninger er nødvendige, da de relevante horisontale regler om "komitologi" er blevet ændret efter fremlæggelsen af det oprindelige forslag i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[2]. Endvidere er der foretaget visse yderligere ændringer af teksten, herunder ændringer om Frontex' rolle (artikel 6), Europol (artikel 8) og rapportering til Europa-Parlamentet og Rådet (artikel 19).

2. RESULTAT AF KONSEKVENSANALYSER OG HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER

De første drøftelser om forslaget om Schengenevalueringsmekanismen i Rådet og Europa-Parlamentet samt sidstnævntes beslutning af 7. juli 2011[3] viser, at der er bred politisk støtte til, at en velfungerende mekanisme skal ledsages af værktøjer, der giver mulighed for effektivt at takle en alvorlig mangel i en medlemsstats anvendelse af Schengenreglerne.

Kommissionen foreslog i sin meddelelse om migration[4] at indføre en mekanisme, som gør det muligt på europæisk plan at beslutte, hvilke medlemsstater der undtagelsesvis kan genindføre kontrol ved de indre grænser og i hvor lang tid. Mekanismen bør kun anvendes som sidste udvej, når der er truffet andre (nød)foranstaltninger til at stabilisere situationen ved det relevante afsnit af en ydre grænse enten på europæisk plan i solidaritetens ånd og/eller på nationalt plan for bedre at efterleve de fælles regler.

Denne idé blev hilst velkommen af Rådet (Retlige og Indre Anliggender) den 12. maj 2011 og Det Europæiske Råd den 23.-24. juni 2011, der opfordrede til at "indføre en mekanisme, så der kan reageres på ekstraordinære omstændigheder, hvor Schengensamarbejdets overordnede funktion er truet, uden at princippet om fri bevægelighed for personer sættes over styr".

3. FORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD

Dette forslag er en videreudvikling af politikken om de indre grænser i overensstemmelse med artikel 77, stk. 2, litra e), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUF-traktaten). I artikel 77 fastsættes det, at kontrollen ved de indre grænser skal ophæves som sidste mål for et område med fri bevægelighed for personer inden for EU, jf. EUF-traktatens artikel 26. Ophævelsen af kontrollen ved de indre grænser skal ledsages af foranstaltninger på området ydre grænser, visumpolitik, Schengeninformationssystemet, databeskyttelse, politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager. En korrekt anvendelse af disse foranstaltninger gør det muligt at opretholde et område uden kontrol ved de indre grænser. En evaluering og overvågning af, om disse foranstaltninger anvendes korrekt, tjener derfor i sidste instans det politiske mål om at opretholde et område uden kontrol ved de indre grænser. Foranstaltninger, der tager sigte på at dæmpe de skadelige følger af vedvarende alvorlige mangler i en medlemsstats anvendelse af Schengenreglerne, herunder muligheden af midlertidigt at genindføre kontrol ved de indre grænser som en sidste udvej i situationer, når manglerne kan udgøre en alvorlig trussel for den offentlige orden eller den indre sikkerhed i Den Europæiske Union eller medlemsstaterne, har ligeledes til formål at nå dette overordnede mål.

Forslaget om indførelse af en Schengenevalueringsmekanisme fra november 2010 indeholder alle nødvendige oplysninger om de budgetmæssige konsekvenser, som forbliver uændrede.

2010/0312 (COD)

Ændret forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om indførelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra e),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til den almindelige lovgivningsprocedure, og ud fra følgende betragtninger:

(1) Schengenområdet uden grænsekontrol ved de indre grænser forudsætter, at medlemsstaterne sikrer en effektiv anvendelse af ledsageforanstaltninger på områderne ydre grænser, visumpolitik, Schengeninformationssystem, herunder databeskyttelse, politisamarbejde, strafferetligt samarbejde og narkotikapolitikker.

(2) Ved Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. september 1998[5] blev der nedsat et stående udvalg for evaluering og anvendelse af Schengenreglerne. Det stående udvalg fik mandat til dels at kontrollere, at et kandidatland opfylder alle betingelserne for ophævelse af grænsekontrollen ved de indre grænser, dels at Schengenreglerne anvendes korrekt af de lande, der allerede anvender reglerne fuldt ud.

(3) Det er nødvendigt med en specifik evaluerings- og overvågningsmekanisme til at kontrollere anvendelsen af Schengenreglerne, da der skal sikres høje fælles standarder for anvendelsen af Schengenreglerne i praksis og en høj grad af gensidig tillid mellem de medlemsstater, der indgår i et område uden grænsekontrol ved de indre grænser. En sådan mekanisme bør bygge på et tæt samarbejde mellem Kommissionen og de pågældende medlemsstater.

(4) I Haagprogrammet[6] blev Kommissionen opfordret til "straks efter ophævelsen af kontrollen ved de indre grænser at fremsætte et forslag om at supplere den nuværende Schengenevalueringsmekanisme med en tilsynsmekanisme, der sikrer, at medlemsstaternes eksperter inddrages fuldt ud, og som bl.a. omfatter uanmeldte inspektioner".

(5) Det Europæiske Råd er i Stockholmprogrammet[7] "af den opfattelse, at evalueringen af Schengenområdet fortsat vil være af stor betydning, og at den derfor bør forbedres ved at styrke Frontex' rolle på dette område".

(6) Den evalueringsmekanisme, der blev oprettet i 1998, bør derfor revideres, hvad angår anden del af det stående udvalgs mandat. Første del af det stående udvalgs mandat bør fortsat være gældende, som det fremgår af del I i afgørelsen af 16. september 1998.

(7) Erfaringerne fra tidligere evalueringer viser, at der er behov for at opretholde en sammenhængende evaluerings- og overvågningsmekanisme, der omfatter alle områder af Schengenreglerne undtagen dem, for hvilke der i EU-retten allerede findes en særlig evalueringsmekanisme.

(8) Medlemsstaterne bør inddrages tæt i evaluerings- og overvågningsprocessen. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Sådanne beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[8]. I lyset af bestemmelserne i artikel 2, stk. 2, litra b), nr. iii), i denne forordning finder undersøgelsesproceduren anvendelse.

(9) Evaluerings- og overvågningsmekanismen bør indføre gennemsigtige, effektive og klare regler for evalueringsmetoden, brug af højt kvalificerede eksperter til kontrolbesøg og opfølgning på resultaterne af evalueringerne. Metoden bør navnlig foreskrive uanmeldte kontrolbesøg som supplement til de anmeldte kontrolbesøg, bl.a. vedrørende grænsekontrol og visa.

(10) Evaluerings- og overvågningsmekanismen bør også omfatte den relevante lovgivning om ophævelse af kontrollen ved de indre grænser og kontrol på det nationale område. Da der er tale om specifikke bestemmelser, der ikke berører medlemsstaternes indre sikkerhed, bør de relevante kontrolbesøg udelukkende gennemføres af Kommissionen.

(11) Ved evalueringen og overvågningen bør der lægges særlig vægt på overholdelsen af de grundlæggende rettigheder, når Schengenreglerne anvendes.

(12) Evalueringen bør sikre, at medlemsstaterne anvender Schengenreglerne effektivt i overensstemmelse med de grundlæggende principper og normer. Evalueringsprocessen bør derfor omfatte al relevant lovgivning og alle operative aktiviteter, der bidrager til opretholdelsen af et område uden grænsekontrol ved de indre grænser.

(13) Det europæiske agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser[9] (herefter benævnt "Frontex") bør støtte gennemførelsen af mekanismen, navnlig med risikoanalyser vedrørende de ydre grænser. Mekanismen bør også kunne benytte sig af agenturets ekspertise ved gennemførelsen af kontrolbesøg ved de ydre grænser og på ad hoc basis.

(14) Evaluerings- og overvågningsmekanismen bør også gøre det muligt at takle alvorlige mangler ved anvendelsen af Schengenreglerne ved at sikre, at den nødvendige støtte stilles til rådighed af Kommissionen med teknisk bistand fra Frontex, Europol og andre af Den Europæiske Unions relevante agenturer. Som en sidste udvej og når de foreliggende omstændigheder udgør en alvorlig trussel for den offentlige orden eller den indre sikkerhed i Den Europæiske Union eller medlemsstaterne, bør der være mulighed for at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser i det omfang og så længe, det er nødvendigt for at dæmpe de skadelige følger af de konstaterede mangler.

(15) Medlemsstaterne bør sikre, at de eksperter, der stilles til rådighed for kontrolbesøg, har den nødvendige erfaring og har gennemgået en særlig uddannelse i den henseende. De relevante organer (f.eks. Frontex) bør tilbyde den nødvendige uddannelse, og der bør stilles midler til rådighed for medlemsstaterne til initiativer rettet mod specifik uddannelse inden for evaluering af Schengenreglerne via de eksisterende finansielle instrumenter og en videreudvikling af disse.

(16) I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da denne forordning udbygger Schengenreglerne efter bestemmelserne i tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, skal Danmark i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre forordningen i sin nationale lovgivning, inden seks måneder efter forordningens vedtagelse.

(17) Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne[10]. Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(18) Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne[11]. Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(19) For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[12].

(20) For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[13].

(21) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om dette lands associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[14].

(22) For så vidt angår Cypern udgør denne forordning en retsakt, der bygger på eller på anden måde har tilknytning til Schengenreglerne, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten fra 2003.

(23) For så vidt angår Bulgarien og Rumænien udgør denne forordning en retsakt, der bygger på eller på anden måde har tilknytning til Schengenreglerne, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten fra 2005.

(24) Eksperter fra Cypern, Bulgarien og Rumænien bør dog deltage i evalueringen af alle dele af Schengenreglerne —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

Ved denne forordning indføres der en evaluerings- og overvågningsmekanisme til overvågning af anvendelsen af Schengenreglerne i de medlemsstater, der anvender Schengenreglerne fuldt ud.

Eksperter fra medlemsstaterne, som i overensstemmelse med den relevante tiltrædelsesakt endnu ikke fuldt ud anvender Schengenreglerne, deltager dog i evalueringen og overvågningen af alle dele af Schengenreglerne.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

"Schengenregler": bestemmelserne i Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union ved den protokol, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, samt de retsakter, der bygger på eller på anden måde vedrører disse.

Artikel 3

Ansvarsfordeling

1. I tæt samarbejde med medlemsstaterne og med støtte fra europæiske myndigheder som specificeret i denne forordning er Kommissionen ansvarlig for gennemførelsen af denne evaluerings- og overvågningsmekanisme.

2. Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen, således at den kan udføre alle de opgaver, der pålægges den i denne forordning. Medlemsstaterne samarbejder også med Kommissionen i forberedelsesfasen, ved kontrolbesøgene, ved udarbejdelsen af rapporter og i opfølgningsfasen.

Artikel 4

Evalueringer

Evalueringerne kan bestå af spørgeskemaer og kontrolbesøg. I begge tilfælde kan den evaluerede medlemsstat supplere med uddybninger af det område, der evalueres. Kontrolbesøg og spørgeskemaer kan bruges enten uafhængigt af hinanden eller kan kombineres, afhængigt af hvilke medlemsstater og områder der er tale om. Kontrolbesøg kan være anmeldte eller uanmeldte.

Artikel 5

Flerårigt program

1. Kommissionen udarbejder et flerårigt evalueringsprogram, der dækker en femårsperiode, og som skal ligge færdigt senest seks måneder før den følgende femårsperiode. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 17, stk. 2.

2. Det flerårige program indeholder listen over de medlemsstater, der skal evalueres hvert år. Hver medlemsstat skal evalueres mindst én gang i hver femårsperiode. Den rækkefølge, hvori medlemsstaterne skal evalueres, baseres på en risikoanalyse, der tager højde for migrationspresset, den interne sikkerhed, det tidsrum, der er gået siden den sidste evaluering, og balancen mellem de forskellige dele af Schengenreglerne, der skal evalueres.

3. Det flerårige program kan om nødvendigt tilpasses i overensstemmelse med proceduren i stk. 1.

Artikel 6

Risikoanalyse

1. Senest den 30. september hvert år sender Frontex en risikoanalyse til Kommissionen, der tager højde for migrationspresset, og som indeholder anbefalinger for prioritering af evalueringer i det kommende år. Anbefalingerne henviser til specifikke afsnit af de ydre grænser og specifikke grænseovergangssteder, der skal evalueres i det kommende år i henhold til det flerårige program. Kommissionen stiller denne risikoanalyse til rådighed for medlemsstaterne.

2. Inden for samme frist som nævnt i stk. 1 sender Frontex Kommissionen en separat risikoanalyse med anbefalinger for prioritering af evalueringer, der skal gennemføres ved uanmeldte kontrolbesøg det næste år. Disse anbefalinger kan vedrøre en hvilken som helst region eller et specifikt område og indeholder en liste med mindst ti specifikke afsnit af de ydre grænser og ti specifikke grænseovergangssteder. Kommissionen kan når som helst anmode Frontex om at fremlægge en risikoanalyse med anbefalinger til evalueringer i form af uanmeldte kontrolbesøg.

Artikel 7

Spørgeskema

1. Kommissionen sender senest den 15. august året før et standardspørgeskema til de medlemsstater, der skal evalueres det næste år. Standardspørgeskemaerne dækker den relevante lovgivning og de organisatoriske og tekniske midler, der er tilgængelige for gennemførelsen af Schengenreglerne, og statistiske data for hvert evalueringsområde.

2. Medlemsstaterne fremsender deres besvarelse af spørgeskemaet til Kommissionen senest seks uger efter fremsendelsen af spørgeskemaet. Kommissionen stiller oplysningerne til rådighed for de øvrige medlemsstater.

Artikel 8

Årligt program

1. Under hensyntagen til risikoanalysen udarbejdet af Frontex, jf. artikel 6, besvarelserne af det i artikel 7 omhandlede spørgeskema og eventuelt Europol eller andre relevante kilder udarbejder Kommissionen et årligt evalueringsprogram senest den 30. november det foregående år. Programmet kan foreskrive evaluering af:

- en medlemsstats anvendelse af Schengenreglerne eller en del heraf som anført i det flerårige program

og eventuelt, hvis det er relevant:

- anvendelse af bestemte dele af Schengenreglerne i flere medlemsstater (tematiske evalueringer)

- anvendelse af Schengenreglerne i en gruppe medlemsstater (regionale evalueringer).

2. Første del af programmet indeholder en liste over de medlemsstater, der ifølge det flerårige program skal evalueres det næste år. Denne del indeholder en liste over de områder, der skal evalueres, og kontrolbesøgene. Denne del vedtages af Kommissionen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 17, stk. 2.

3. Kommissionen udarbejder anden del af programmet, som indeholder en liste over de uanmeldte kontrolbesøg, der skal gennemføres det næste år. Denne del er fortrolig og fremsendes ikke til medlemsstaterne.

4. Det årlige program kan om nødvendigt tilpasses i overensstemmelse med stk. 2 og 3.

Artikel 9

Liste over eksperter

1. Kommissionen udarbejder en liste over de eksperter, som medlemsstaterne udpeger til at deltage i kontrolbesøg. Listen fremsendes til medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne angiver hver eksperts kompetenceområder. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om alle ændringer så hurtigt som muligt.

3. Medlemsstaterne oplyser, hvilke eksperter der kan stilles til rådighed for uanmeldte kontrolbesøg i overensstemmelse med kravene i artikel 10, stk. 5.

4. Eksperterne skal have passende kvalifikationer, herunder en solid teoretisk viden og praktisk erfaring på de områder, evalueringsmekanismen dækker, samt et godt kendskab til principper, procedurer og teknikker for evalueringer, og de skal være i stand til at kommunikere på et fælles sprog.

5. Medlemsstaterne sikrer, at de eksperter, de udpeger, opfylder kravene i ovenstående stykke, bl.a. ved at angive, hvilken uddannelse eksperterne har gennemgået. Endvidere sikrer medlemsstaterne, at eksperterne løbende uddannes for fortsat at opfylde disse krav.

Artikel 10

Ekspertgrupper med ansvar for kontrolbesøg

1. Kontrolbesøg gennemføres af ekspertgrupper, som Kommissionen udpeger. Grupperne består af eksperter fra listen over eksperter, jf. artikel 9, og repræsentanter for Kommissionen. Kommissionen bestræber sig på at sikre, at grupperne sammensættes med geografisk balance og den nødvendige fagkompetence. Nationale eksperter kan ikke deltage i et kontrolbesøg i den medlemsstat, hvor de er ansat.

2. Kommissionen opfordrer Frontex og eventuelt Europol, Eurojust eller andre relevante europæiske organer til at udpege en repræsentant, der skal deltage som observatør i et besøg i et område, der er omfattet af deres mandat.

3. Der må højst deltage otte eksperter (inklusive observatører) i anmeldte kontrolbesøg og seks i uanmeldte besøg.

4. Hvis der er tale om anmeldte besøg, underretter Kommissionen de medlemsstater, hvis eksperter er blevet udpeget i overensstemmelse med stk. 1, senest 4 uger inden, at det er planlagt at gennemføre kontrolbesøget. Medlemsstaterne bekræfter inden for en uge, at eksperterne er disponible.

5. Hvis der er tale om uanmeldte besøg, underretter Kommissionen de medlemsstater, hvis eksperter er blevet udpeget i overensstemmelse med stk. 1, senest 1 uge inden, at det er planlagt at gennemføre kontrolbesøget. Medlemsstaterne bekræfter inden for 48 timer, at eksperterne er disponible.

6. De ledende eksperter ved kontrolbesøg skal være en repræsentant for Kommissionen og en ekspert fra en medlemsstat, som medlemmerne af ekspertgruppen i fællesskab tidligere har udpeget til at deltage i kontrolbesøget.

Artikel 11

Gennemførelse af kontrolbesøg

1. Ekspertgrupperne med ansvar for kontrolbesøg træffer alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre effektive, præcise og konsekvente kontrolbesøg.

2. De berørte medlemsstater orienteres:

- mindst 2 måneder, før det er planlagt at gennemføre et anmeldt kontrolbesøg

- mindst 48 timer, før der gennemføres et uanmeldt kontrolbesøg.

3. Medlemmerne af ekspertgruppen skal bære identifikation, der viser, at de har tilladelse til at gennemføre kontrolbesøg på vegne af Den Europæiske Union.

4. Den berørte medlemsstat sikrer, at ekspertgruppen får direkte adgang til relevante personer. Den sikrer, at gruppen får adgang til alle områder, bygninger og dokumenter, som er relevante for evalueringen. Den sikrer, at gruppen kan udøve sit mandat, som er at kontrollere aktiviteter i relation til de områder, der skal evalueres.

5. Den berørte medlemsstat støtter på alle måder ekspertgruppen ved gennemførelsen af opgaven inden for rammerne af sine retlige beføjelser.

6. Hvis der er tale om anmeldte kontrolbesøg, meddeler Kommissionen på forhånd de relevante medlemsstater navnene på gruppens eksperter. Den berørte medlemsstat udpeger et kontaktpunkt, der står for de praktiske detaljer ved kontrolbesøget.

7. Medlemsstaterne har ansvaret for at træffe de nødvendige foranstaltninger vedrørende deres eksperters rejse og ophold. Kommissionen godtgør rejse- og opholdsudgifter for de eksperter, der deltager i kontrolbesøgene.

Artikel 12

Kontrol af personers frie bevægelighed ved de indre grænser

Uden at det berører artikel 10, består de ekspertgrupper, der gennemfører uanmeldte kontrolbesøg for at kontrollere, at kontrollen ved de indre grænser er ophævet, udelukkende af repræsentanter for Kommissionen.

Artikel 13

Evalueringsrapporter

1. Der udarbejdes en rapport efter hver evaluering. Evalueringsrapporten baseres på resultatet af kontrolbesøget og eventuelt spørgeskemaet.

- Hvis evalueringen kun er baseret på spørgeskemaet eller et uanmeldt kontrolbesøg, udarbejdes rapporten af Kommissionen.

- Hvis der er tale om anmeldte kontrolbesøg, udarbejdes rapporten af ekspertgruppen under kontrolbesøget. Kommissionens repræsentant har det overordnede ansvar for udarbejdelse af rapporten og for dennes fuldstændighed og kvalitet. Hvis der er uenighed, forsøger gruppen at nå et kompromis. Afvigende meninger kan anføres i rapporten.

2. I rapporten analyseres de relevante kvalitative, kvantitative, operationelle, administrative og organisatoriske aspekter, og alle mangler eller svagheder, der fastslås under evalueringen, nævnes. Rapporten skal indeholde anbefalinger for afhjælpende foranstaltninger og fristerne for gennemførelsen af disse.

3. En af følgende klassifikationer anvendes på hvert af rapportens resultater:

- fuldstændig opfyldelse

- opfyldelse, men forbedringer er nødvendige

- manglende opfyldelse.

4. Kommissionen fremsender udkastet til rapport til den berørte medlemsstat inden for en frist på seks uger fra kontrolbesøget eller modtagelsen af besvarelserne af spørgeskemaet. Den berørte medlemsstat fremsætter sine bemærkninger til rapporten inden for en frist på to uger.

5. Kommissionen fremlægger udkastet til rapport og svaret fra medlemsstaten for det udvalg, der nedsættes i medfør af artikel 17. Medlemsstaterne opfordres til at fremkomme med bemærkninger til besvarelsen af spørgeskemaet, udkastet til rapport og den berørte medlemsstats bemærkninger.

På dette grundlag tager Kommissionen stilling til evalueringsrapporten og anbefalingerne vedrørende klassifikationen af resultaterne, jf. stk. 3. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 17, stk. 2,

Inden for en frist på én måned fra modtagelsen af rapporten forelægger den berørte medlemsstat Kommissionen en handlingsplan for, hvordan de identificerede svagheder kan afhjælpes.

Efter høring af ekspertgruppen fremlægger Kommissionen senest en måned efter modtagelsen af medlemsstatens handlingsplan sin vurdering af handlingsplanens relevans for det udvalg, der nedsættes i medfør af artikel 17. Medlemsstaterne opfordres til at kommentere handlingsplanen.

6. Den berørte medlemsstat aflægger rapport til Kommissionen om gennemførelsen af handlingsplanen inden for en frist på seks måneder fra modtagelsen af evalueringsrapporten og efterfølgende hver tredje måned, indtil handlingsplanen er fuldt gennemført. Afhængigt af, hvor alvorlige de svagheder, der identificeres, er, og hvilke foranstaltninger der træffes for at afhjælpe svaghederne, planlægger Kommissionen anmeldte kontrolbesøg for at kontrollere, at handlingsplanen gennemføres korrekt. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 17, stk. 2. Kommissionen kan også planlægge uanmeldte kontrolbesøg.

Kommissionen informerer regelmæssigt det udvalg, der nedsættes i medfør af artikel 17, om gennemførelsen af handlingsplanen.

7. Hvis et kontrolbesøg afslører en alvorlig mangel, der skønnes at have betydelige følger for den generelle sikkerhed i en eller flere medlemsstater, informerer Kommissionen så hurtigt som muligt Rådet og Europa-Parlamentet på eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat.

Artikel 14

Foranstaltninger ved de ydre grænser og støtte fra Frontex

1. Når der i evalueringsrapporten konstateres alvorlige mangler med gennemførelsen af kontrol ved de ydre grænser eller tilbagesendelsesprocedurer, kan Kommissionen for at sikre overholdelse af anbefalingerne som nævnt i artikel 13, stk. 5, beslutte at anmode den evaluerede medlemsstat om at træffe specifikke foranstaltninger, som bl.a. kan omfatte følgende:

- indsættelse af EU's grænsevagtkorps i overensstemmelse med bestemmelserne i Frontexforordningen

- fremlæggelse af strategiske beslutninger om risikovurdering og planer for anvendelse af udstyr til Frontex' godkendelse

- lukning af et specifikt grænseovergangssted i en begrænset periode, indtil svaghederne er afhjulpet.

- Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 17, stk. 2.

2. Kommissionen informerer regelmæssigt det udvalg, der nedsættes i medfør af artikel 17, om gennemførelsen af de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, og om følgerne for de konstaterede mangler.

Artikel 15

Alvorlige mangler i forbindelse med kontrol ved de ydre grænser og tilbagesendelsesprocedurer

1. Uanset den frist på seks måneder, der gælder for rapportering om gennemførelsen af en handlingsplan, jf. artikel 13, stk. 6, skal den evaluerede medlemsstat, hvis den evalueringsrapport, der er nævnt i artikel 13, stk. 5, konkluderer, at medlemsstaten alvorligt tilsidesætter sine forpligtelser i forbindelse med kontrol ved de ydre grænser og tilbagesendelsesprocedurer, senest tre måneder efter modtagelse af evalueringsrapporten rapportere om gennemførelsen af handlingsplanen.

2. Hvis Kommissionen efter den periode på tre måneder, der er nævnt i stk. 1, finder, at situationen er uændret, finder artikel 23, 23a og 26 i Schengengrænsekodeksen anvendelse.

Artikel 16

Følsomme oplysninger

Ekspertgrupperne behandler samtlige oplysninger, de modtager under udøvelsen af deres opgaver, som fortrolige. De rapporter, der udarbejdes efter kontrolbesøg, klassificeres som "restreint". Efter høring af den berørte medlemsstat beslutter Kommissionen, hvilken del af rapporten der kan offentliggøres.

Artikel 17

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 18

Overgangsbestemmelser

1. Det første flerårige program i medfør af artikel 5 og det første årlige program i medfør af artikel 8 udarbejdes seks måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse. Begge programmer iværksættes et år efter denne forordnings ikrafttrædelse.

2. Den første risikoanalyse, som Frontex udarbejder i medfør af artikel 6, fremlægges for Kommissionen senest tre måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse.

3. Medlemsstaterne udpeger deres eksperter i medfør af artikel 9 senest tre måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse.

Artikel 19

Underretning af Europa-Parlamentet og Rådet

Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om de anbefalinger, den har vedtaget i overensstemmelse med artikel 13, stk. 5.

Artikel 20

Rapport til Europa-Parlamentet og Rådet

Kommissionen fremlægger hvert år en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om de evalueringer, der er gennemført i medfør af denne forordning. Rapporten offentliggøres og indeholder oplysninger om:

- de evalueringer, der er udført i det foregående år, og

- konklusioner for hver evaluering og status for afhjælpende foranstaltninger.

Artikel 21

Ophævelse

Del II i Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. september 1998 om nedsættelse af et stående udvalg for evaluering og anvendelse af Schengenreglerne (SCH/Com-ex (98) 26 def) kaldet "Gennemførelsesudvalg for de lande, der allerede anvender konventionen" ophæves et år efter denne forordnings ikrafttrædelse.

Artikel 22

Rådet kan i overensstemmelse med denne forordning beslutte at gennemføre de Schengenevalueringer, der er omhandlet i tiltrædelsesakter indgået efter denne forordnings ikrafttrædelse.

Artikel 23

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles,

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

[1] KOM(2010) 624 of 16.11.2010.

[2] EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

[3] P7_TA(2011)0336

[4] KOM(2011) 248 af 4.5.2011.

[5] EFT L 239 af 22.9.2000, s. 138.

[6] EUT C 53 af 3.3.2005, s. 1 (punkt 1.7.1).

[7] Rådsdokument 17024/09 vedtaget af Det Europæiske Råd den 10.-11.12. 2009.

[8] EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

[9] Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 af 26.10. 2004, EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1.

[10] EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.

[11] EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.

[12] EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

[13] EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

[14] EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19.