This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52011PC0370
Proposal for a DIRECTIVE OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL on energy efficiency and repealing Directives 2004/8/EC and 2006/32/EC
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om energieffektivitet og om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om energieffektivitet og om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF
/* KOM/2011/0370 endelig - 2011/0172 (COD) */
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om energieffektivitet og om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF /* KOM/2011/0370 endelig - 2011/0172 (COD) */
BEGRUNDELSE
1.
BAGGRUND FOR FORSLAGET
1.1.
Motivering og formål
EU har sat sig som mål
at opnå primærenergibesparelser på 20 % i 2020[1]
og har gjort dette mål
til et af de fem overordnede mål for Europa 2020-strategien for intelligent,
bæredygtig og inklusiv vækst[2]. Ifølge Kommissionens
seneste skøn, som tager hensyn til de nationale mål for energieffektivitet for
2020, der er fastsat af medlemsstaterne i forbindelse med Europa
2020-strategien, vil EU kun nå halvdelen af målet på 20 % i 2020[3].
Det Europæiske Råd[4] og Europa-Parlamentet[5]
har opfordret Kommissionen til at vedtage en ny ambitiøs strategi vedrørende
energieffektivitet for en målrettet indsats med henblik på at nå det store
potentiale. For at give nyt liv til
energieffektivitet fremsatte Kommissionen den 8. marts 2011 en ny
energieffektivitetsplan (EEP) med foranstaltninger til at opnå yderligere
besparelser i energiforsyning og -forbrug. Dette lovforslag
omsætter visse aspekter af EEP til bindende foranstaltninger. Det primære
formål med forslaget er at yde et væsentligt bidrag til opfyldelsen af EU’s mål
for energieffektivitet i 2020. For at dette skal lykkes, skal forslaget straks
vedtages og gennemføres i medlemsstaterne. Forslaget
går også videre end målet om 20 % og søger at opstille en fælles ramme for
at fremme energieffektivitet i EU efter 2020. Forslaget er en strategisk
prioritet i Kommissionens arbejdsprogram for 2011.
1.2.
Generel baggrund
På baggrund af den
stigende EU-import af energi til stigende priser vil adgangen til
energiressourcer på mellemlang sigt spille en større rolle med risiko for at
kompromittere EU's økonomiske vækst alvorligt. Dette forklarer, hvorfor
energieffektivitet er et af de vigtigste aspekter i Europa
2020-flagskibsinitiativet for et ressourceeffektivt Europa[6].
Energieffektivitet er den mest omkostningseffektive og hurtige måde at øge
forsyningssikkerheden på og er ligeledes en effektiv måde at reducere
drivhusgasemissioner på, der er ansvarlige for klimaforandringer. Som angivet i
Kommissionens meddelelse "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig
lavemissionsøkonomi i 2050"[7] kan energieffektivitet
hjælpe EU med at opnå og endda overgå det fastsatte mål for
drivhusgasemissioner. At gøre EU's økonomi
mere energieffektiv vil også have positive virkninger med hensyn til økonomisk
vækst og jobskabelse. Energibesparelser frigør finansielle ressourcer, der kan
geninvesteres andre steder i økonomien og hjælpe med at lette de offentlige
budgetter, der er under pres. For privatpersoner betyder energieffektivitet, at
deres energiregning mindskes. Energifattigdom kan håndteres strategisk ved at
træffe energieffektiviseringsforanstaltninger. Endelig kan en øget produktion
med mindre energi forbedre EU-industriernes konkurrenceevne og gøre dem førende
på det globale marked for energieffektive teknologier. Energieffektivitet og
energibesparelser giver fordele for EU’s økonomi som helhed, den offentlige
sektor, erhvervslivet og privatpersoner. Af samme grund identificerede EU’s
energistrategi 2020 også energieffektivitet som en af de vigtigste prioriteter
i EU’s energipolitik i de kommende år.
1.3.
Gældende bestemmelser
To direktivers
anvendelsesområder, kraftvarmedirektivet (2004/8/EF) og
energitjenestedirektivet (2006/32/EF)[8], overlapper dette
forslag. Ingen af dem har kunnet udnytte energibesparelsespotentialet fuldt ud.
Det foreslås derfor, at disse to direktiver ophæves, når det nye direktiv
træder i kraft, dog med undtagelse af artikel 4, stk. 1-4, samt bilag I, III og
IV til. Sidstnævnte bestemmelser sigter mod senest i 2017 at nå et vejledende
mål for energibesparelser på 9 % af hver medlemsstats endelige
energiforbrug i de fem år før energitjenestedirektivet blev gennemført. Dette
mål bidrager – selvom det er anderledes i rækkevidde og ambitionsniveau – til
realiseringen af EU's mål om 20 % større energieffektivitet i 2020 og bør
derfor fortsat være gældende frem til 2017. Artikel
9, stk. 1 og 2, i direktiv 2010/30/EU om energimærkning[9]
overlapper med bestemmelserne i det nye direktiv, og dette vil derfor blive
ophævet, når det nye direktiv træder i kraft.
1.4.
Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål
Dette forslag har
baggrund i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst[10],
da EU’s mål om energibesparelser på 20 % er en del af en af de fem primære
målsætninger i denne strategi. Det er et af de forslag, der er planlagt for
2011 til at opfylde et af de syv centrale initiativer i strategien, Europa
2020-flagskibsinitiativet for et ressourceeffektivt Europa. Det er i
overensstemmelse med og supplerer EU's klimapolitik. Det
reducerede energiforbrug, der er formålet med dette forslag, skulle også hjælpe
medlemsstaterne til at nå deres mål vedrørende deres andel af energi fra
vedvarende energikilder som fastsat i direktiv 2009/28/EF om fremme af
anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder[11].
2.
Høring af interesserede parter og konsekvensanalyse
2.1.
Høringer, dataindsamling og ekspertrådgivning
Forslaget blev
udarbejdet på baggrund af mange indlæg, som medlemsstaterne og interesserede
parter har bidraget med ved forskellige lejligheder, herunder ved en general
offentlig onlinehøring[12]. En anden omfattende
høring blev indledt i januar 2011 af arbejdsgrupperne under Bukarest-forummet
om bæredygtig energi (som omfatter repræsentanter for medlemsstaterne og de
berørte parter)[13]. En omfattende analyse
af virkningerne af de foreslåede løsninger blev udført ved hjælp af
resultaterne af tre modeller og talrige undersøgelser. Analysen undersøgte den
økonomiske, sociale og miljømæssige indvirkning af mulighederne under
hensyntagen til subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet.
2.2.
Konsekvensanalyse
Konsekvensanalysen
undersøger en række valgmuligheder, der inddeles i tre niveauer: - Politiske valgmuligheder på første niveau
analyserer metoder til forbedring af den nuværende politiske ramme. Denne
analyse fokuserer primært på, hvorvidt energitjenestedirektivets nuværende
fremgangsmåde med hensyn til fastsættelsen af mål bør forlænges indtil 2020,
hvorvidt nationale energisparemål skal tilføjes for at nå EU's målsætning om 20 %,
og i bekræftende fald, hvorvidt disse skal være bindende eller blot vejledende. Analysen konkluderer, at
energitjenestedirektivets mål bør opretholdes for slutanvendelsessektorer
indtil deres deadline i 2016, men for at kunne nå målet om en energieffektivitet
på 20 % skal de suppleres med mere ambitiøse energisparemål under Europa
2020-processen. Dette viser, at sådanne mål for nærværende ikke behøver at være
bindende, og at bindende foranstaltninger kan opnå samme eller bedre
resultater. Disse bindende foranstaltninger bør sammen med de nuværende
politiske rammer være nok til at nå EU's mål på 20 % i 2020. Disse
fremskridt bør dog følges, og de fornødne korrigerende foranstaltninger træffes
tidligt nok til at sikre, at målet på 20 % nås i 2020, hvis udviklingen
viser sig at være utilstrækkelig. -
Politiske valgmuligheder på andet niveau undersøger forskellige
foranstaltninger til at opnå det resterende økonomiske potentiale på
efterspørgsels- og udbudssiden. Konsekvensanalysen
undersøger ordninger for energisparepligt som en mulighed for at opnå
energibesparelser i slutanvendelsessektorer. Den konkluderer, at der er
mulighed for at opnå betydelige besparelser ved at gøre energibesparelser
obligatoriske, men de eksisterende bestemmelser i energitjenestedirektivet
(hvis sådanne forpligtelser kun er en af medlemsstaternes muligheder for at
sikre, at energiselskaber opnår besparelser i slutanvendelsessektorerne) bør
styrkes. De spørgsmål, der efterfølgende er blevet stillet, omfatter omfanget
af energibesparelser, der kræves af energiforsyningsselskaberne, og hvorvidt
udformningen af en sådan forpligtelsesordning bør overlades fuldstændigt til
medlemsstaterne, eller om der skal være en vis harmonisering af centrale
udformningselementer. Konsekvensanalysen foreslår, at der indføres nationale
ordninger, der gør energibesparelser obligatoriske i alle medlemsstater, hvor
der sigtes mod at reducere slutenergiforbruget med 1,5 % om året. Selvom
visse centrale elementer bør harmoniseres på EU-plan (udvalgte sektorer,
ambitionsniveau og optællingsmetoder), skal medlemsstaterne have mulighed for
at tilpasse ordningerne til de nationale forhold eller i et vist omfang at
bibeholde deres nuværende ordninger. Mulighed for at indføre et europæisk
system med omsættelige hvide attester blev også overvejet, men afvist af de
samme grunde som muligheden for fuldstændigt at harmonisere alle udformninger
af ordningen. Et andet sæt politiske
muligheder undersøger foranstaltninger, der involverer den offentlige sektor.
Analysen konkluderer, at to foranstaltninger med fordel kunne anvendes. For det
første skal 3 % af de bygninger, der ejes af offentlige instanser,
renoveres årligt til omkostningsoptimale niveauer, hvilket er en fordobling af
den nuværende renoveringshyppighed. For det andet skal det forlanges, at
offentlige organer køber produkter og bygninger med høj energiydeevne, der er
baseret på de tilgængelige energimærker og -certifikater. Andre muligheder med en
betydelig indvirkning i forhold til omkostninger er de muligheder, der er
rettet mod at fremme energitjenestemarkedet, formidle bedre og hyppigere
information til husholdninger og virksomheder om deres faktiske energiforbrug
gennem fakturering og intelligente målere samt obligatoriske energisyn for
store virksomheder. Konsekvensanalysen viser, at alle disse foranstaltninger er
vigtige for at mindske huller i informationen, som er en af barriererne for
effektivitet, og de kan medføre store energibesparelser. Andre muligheder for
at fremme energieffektivitet gennem frivillige foranstaltninger vurderes som
utilstrækkelige til at udnytte alle tilgængelige muligheder for besparelser. Konsekvensanalysen
analyserer ligeledes, hvilke foranstaltninger der kan bidrage til at udnytte
energieffektivitetspotentialet af energiomdannelse og -distribution. Analysen
afviser de muligheder, der indebærer en fortsættelse af bestemmelserne i det
gældende kraftvarmedirektiv, da de ikke fremmer energieffektiviteten i hele
energiforsyningssektoren, men kun i relation til kraftvarmeproduktion og uden
at sikre en faktisk udbygning af kraftvarme (medlemsstaterne er kun forpligtet
til at indsamle oplysninger og rapportere til Kommissionen). Analysen peger på,
at etableringen af mindstekrav til ydeevnen for energiproduktion (herunder
obligatoriske krav til kraftvarme samt fjernvarme/fjernkøling for nye
elproduktionsanlæg samt obligatorisk tilslutning og prioriteret adgang for
højeffektiv kraftvarmeproduktion til elnettet) i væsentlig grad vil forbedre
energieffektiviteten i produktionen. Etablering af energisparepligt for
energitilsynsmyndigheder ville ligeledes være vigtig for forbedring af
effektiviteten af energitransmission og -distribution. Konsekvensanalysen
undersøger muligheder for national indberetning og overvågning af
gennemførelsen. For at begrænse de administrative byrder og samtidig sikre
passende overvågning af fremskridtene foreslås en let form for årlig
indberetning baseret på et udvalg af energieffektivitets og ‑besparelsesindikatorer,
som kunne indgå i de årlige nationale reformprogrammer. Dette ville blive
ledsaget af mere detaljerede oplysninger om energieffektivitetsforanstaltninger
og ‑programmer, der kun ville blive forlangt fra medlemsstater hvert
tredje år. - Politiske
valgmuligheder på tredje niveau vurderer den juridiske form af de valgte
foranstaltninger på første og andet niveau. Det konkluderes, at EU's politikker
for at nå ambitionsniveauet for EU's mål om en energieffektivitet på 20 %
skal udnytte potentialet for energibesparelser i alle sektorer, herunder i de
sektorer, der er udelukket fra energitjenestedirektivets anvendelsesområde.
Det er derfor, det foreslås at vedtage et nyt lovforslag, der dækker
anvendelsesområdet for de to direktiver og udvider det til alle sektorer med
energibesparende potentiale. Sammenlægning af de to direktiver i en enkelt
lovtekst blev anset for at være den bedste løsning til at ensrette de
eksisterende juridiske rammer og skabe bedre sammenhæng. Analysen var ikke så
afgørende vedrørende den juridiske form. Da de særlige bestemmelser i
lovforslaget er blevet konkretiseret, er det imidlertid blevet klart, at et
direktiv i betragtning af indholdet og behovet for at vedtage yderligere
gennemførelsesforanstaltninger på nationalt plan er den mest hensigtsmæssige
juridiske form. Modelleringen med
henblik på at vurdere den samlede virkning af de valgte politiske muligheder
viser, at nettoeffekten af de foreslåede foranstaltninger, for så vidt angår
EU27, når målet om primærenergibesparelser på 20 %. Konsekvensanalysen
viser også, at de ekstra omkostninger ved at opnå det overordnede mål på
20 % gennem et sæt af udvalgte foranstaltninger er beskedne i forhold til
fordelene. De samlede økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger af disse
foranstaltninger vil give et stærkt positivt bidrag til EU's politikker og
understøtte Europa 2020-strategien. Effektiv
energiudnyttelse er et af de vigtigste midler til at nå målene for køreplanen
frem mod en lavemissionsøkonomi i 2050. Prisen på ETS-kvoter er et vigtigt
incitament til at reducere drivhusgasudledningerne. Det modelarbejde, der er
gået forud for det foreliggende forslag, har vist, at de foreslåede
foranstaltninger uden tvivl vil medføre yderligere drivhusgasreduktioner, men
det har ikke givet endegyldige resultater om eventuelle virkninger for prisen
på ETS-kvoter. Gennemførelsen af målsætningen om 20 % større
energieffektivitet kræver, at Kommissionen holder øje med, hvilke virkninger
nye foranstaltninger får for direktiv 2003/87/EF om EU's
emissionshandelssystem, for at fastholde systemets incitamenter til at
investere i kulstofsparsommelighed, og for at forberede de kvotebelagte
sektorer på den kommende tids nødvendige innovationer. I denne forbindelse
bliver det nødvendigt at overveje, hvilke foranstaltninger der bør træffes for
eksempelvis at justere emissionshandelssystemet ved at holde et passende antal
kvoter tilbage fra den del, der skal bortauktioneres i perioden 2013 til 2020,
for det tilfælde at der bliver truffet politisk afgørelse herom.
3.
Forslagets retlige aspekter
3.1.
Resumé af forslaget
Det foreslåede direktiv
opstiller en fælles ramme for at fremme energieffektivitet i EU med henblik på
at sikre, at målet om primærenergibesparelser på 20 % i 2020 nås, samt for
at bane vejen for yderligere energieffektivitet efterfølgende. Det fastlægger
regler beregnet til at fjerne barrierer og overvinde nogle af de markedsfejl,
der hindrer effektiviteten ved forsyning og anvendelse af energi. Til
slutanvendelsessektorerne fokuserer det foreslåede direktiv på
foranstaltninger, som fastsætter krav til den offentlige sektor, både hvad
angår renovering af de bygninger, den ejer, og hvad angår anvendelse af høje
energieffektivitetsstandarder til køb af bygninger, produkter og
serviceydelser. Forslaget kræver, at medlemsstaterne etablerer nationale
ordninger for energisparepligt. Dette kræver obligatoriske energisyn for større
virksomheder, og der fastsættes en række krav til energivirksomheder vedrørende
måling og fakturering For
energiforsyningssektoren kræver forslaget, at medlemsstaterne skal vedtage
nationale varme- og køleplaner for at udvikle potentialet for højeffektiv
produktion og effektiv fjernvarme og fjernkøling og for at sikre, at
reguleringen af arealplanlægningen er i overensstemmelse med disse planer.
Medlemsstaterne skal vedtage godkendelseskriterier, der sikrer, at anlæg er
placeret på steder tæt på varmeefterspørgselspunkter, og at alle nye
elproduktionsanlæg og eksisterende anlæg, der er behørigt moderniserede, er
udstyret med højeffektive kraftvarmeenheder. Medlemsstaterne bør dog kunne
fastsætte betingelser for fritagelse fra dette krav, hvis visse betingelser er
opfyldt. Forslaget pålægger desuden medlemsstaterne at oprette en fortegnelse
over energieffektivitetsdata for anlæg, hvor der forbrændes brændstof eller
raffineres mineralsk olie og gas, og stiller krav om prioriteret/garanteret
adgang til nettet, forrang til elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion
ved lastfordelingen og tilslutning af nye industrianlæg, der producerer
spildvarme til fjernvarme- eller fjernkølenet. Andre
foreslåede foranstaltninger omfatter effektivitetskrav til nationale
energimyndigheder, information og oplysningskampagner, krav til
tilgængeligheden af certificeringsordninger, indsats for at fremme udviklingen
af energitjenester og en forpligtelse for medlemsstaterne til at afvikle
hindringer for energieffektivitet, navnlig fordeling af incitamenter mellem
ejer og lejer af en bygning eller blandt bygningens ejere. Endelig
omfatter forslaget oprettelse af nationale mål for energieffektivitet for 2020
og kræver, at Kommissionen i 2014 vurderer, hvorvidt EU kan nå sit mål om
20 % primærenergibesparelser i 2020. Kommissionen er forpligtet til at
forelægge sin vurdering for Europa-Parlamentet og Rådet, eventuelt efterfulgt
af et forslag om bindende nationale mål.
3.2.
Retsgrundlag
Retsgrundlaget for
dette forslag er artikel 194, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde. I henhold til artikel 194, stk. 1, "som led i det indre
markeds oprettelse og funktion og under hensyn til kravet om at bevare og
forbedre miljøet sigter Unionens politik på energiområdet mod i en ånd af
solidaritet mellem medlemsstaterne (...) c) at fremme energieffektivitet og
energibesparelser samt udvikling af nye og vedvarende energikilder".
Formålet med dette forslag er netop at opstille en fælles ramme til at støtte
forbedringen af energieffektiviteten i EU.
3.3.
Subsidiaritetsprincippet
Subsidiaritetsprincippet
finder anvendelse på forslaget, idet energipolitik ikke hører under Unionens
enekompetence. EU har sat sig som mål
at opnå primærenergibesparelser på 20 % i 2020 og har gjort det til et af
de fem overordnede mål for Europa 2020-strategien. Den nuværende ramme for
energieffektivitet, især energitjeneste- og kravtvarmedirektivet, har ikke
formået at udnytte det eksisterende potentiale for energibesparelser.
Foranstaltninger, der i øjeblikket vedtages på medlemsstatsplan, er ligeledes
utilstrækkelige til at overvinde de resterende markeds- og
reguleringsbarrierer. De energiudfordringer,
som er omfattet af dette forslag (energiforsyningssikkerhed, bæredygtighed og
klimaforandringer, samt EU's konkurrenceevne), er bekymringer, som deles af EU
som helhed. En kollektiv reaktion på EU-plan er nødvendig for at sikre en
koordineret indsats, og at de fælles mål opfyldes mere effektivt. De foreslåede
foranstaltninger i det nye direktiv vil bidrage til at sikre, at alle
medlemsstater yder et passende bidrag til den nødvendige indsats for at nå
målet på 20 % og lige vilkår for alle markedsaktører, navnlig ved at
fastsætte mindstekrav til energimæssig ydeevne (for eksempel på adgang til
offentlige markeder, energisynspligt for virksomheder, energisparepligt på
energivirksomheder og adgang til nettet for kraftvarmeproducenter). Forslaget
giver investorer vished for opnåelsen af EU's mål og støtte til foranstaltninger
til energieffektivitetsforbedringer, såsom højeffektiv kraftvarmeproduktion og
effektiv fjernvarme og fjernkøling.
3.4.
Proportionalitetsprincippet og juridisk
reguleringsmiddel
Forslaget strækker sig
ikke ud over det, der er nødvendigt for at nå målet for energieffektivitet. Det
fastsætter strenge energikrav på en række områder, men medlemsstaterne
bibeholder en høj grad af beføjelser til at fremme
energieffektiviseringsforanstaltninger på den måde, der passer deres nationale
forhold bedst. Som reguleringsmiddel
er valgt et direktiv, som medlemsstaterne skal gennemføre i national
lovgivning. Et direktiv definerer det endelige resultat, der skal nås, og de
generelle krav, men efterlader tilstrækkelig fleksibilitet til medlemsstaterne
til at tilpasse gennemførelsen til deres nationale særtræk. I dette særlige
tilfælde er et direktiv tilstrækkeligt til at nå målene med forslaget. De
begrænsninger, der pålægges, står således i forhold til det mål, der skal
opfyldes.
4.
Budgetmæssige konsekvenser
Som anført i finansieringsoversigten til dette
forslag vil direktivet blive gennemført inden for det eksisterende budget og
får ingen indvirkning på den flerårige finansielle ramme.
5.
Yderligere oplysninger
5.1.
Forenkling af "gældende regler"
Forslaget bidrager til
forenklingen af "gældende regler", selvom det ikke er medtaget
på listen over foranstaltninger i forenklingsarbejdsplanen. Som følge af
vedtagelsen af dette forslag bliver energitjeneste- og kraftvarmedirektivet
erstattet af et enkelt direktiv, der giver en mere integreret tilgang til
energieffektivitet og ‑besparelser. En vis administrativ forenkling bør
også opstå som følge af behovet for kun at gennemføre ét direktiv i stedet for
to. Indberetningskrav er
for nærværende fastsat i begge direktiver. De erstattes af et enkelt sæt årlige
rapporter (indgående hvert tredje år), som bygger på rapporteringsprocessen i
henhold til Europa 2020-strategien. Endvidere forenkler
dette forslag kravene til energibesparelsesforanstaltninger indeholdt i det
eksisterende energitjenestedirektiv. I den forstand bør det bidrage til at opnå
en betydelig reduktion af medlemsstaternes nuværende administrative byrder.
5.2.
Ophævelse af gældende lovgivning
Hvis forslaget
vedtages, medfører det ophævelse af eksisterende lovgivning. Dette omfatter
artikel 9, stk. 1 og 2, i direktiv 2010/30/EU, direktiv 2004/8/EF og direktiv
2006/32/EF. Artikel 4, stk. 1-4, og bilag I, III og IV i direktiv 2006/32/EF
ophæves dog først med virkning fra den 1. januar 2017.
5.3.
Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul
Forslaget
indeholder flere revisionsklausuler.
5.4.
Omarbejdning
Forslaget
indebærer ikke omarbejdelse.
5.5.
Sammenligningstabel
Medlemsstaterne
skal sende Kommissionen teksten til de nationale bestemmelser til gennemførelse
af direktivet og en sammenligningstabel mellem de pågældende bestemmelser og
direktivet.
5.6.
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS)
Forslaget
omhandler et emne omfattet af EØS-aftalen og bør derfor finde anvendelse herpå. 2011/0172 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om energieffektivitet og om ophævelse af
direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194, stk. 2, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen[14], efter fremsendelse af udkast til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[15], under henvisning til udtalelse fra
Regionsudvalget[16], efter den almindelige lovgivningsprocedure og ud fra følgende betragtninger: (1)
Den Europæiske Union står over for hidtil usete
udfordringer som følge af øget afhængighed af importeret energi og knappe
energiressourcer samt behovet for at begrænse klimaændringerne og overvinde den
økonomiske krise. Energieffektivitet er en effektiv måde at håndtere disse
udfordringer på. Den forbedrer Unionens forsyningssikkerhed ved at reducere det
primærenergiforbrug og reducere energiimporten. Det hjælper med at reducere
drivhusgasemissioner på omkostningseffektiv vis og afhjælper dermed
klimaforandringer. Et skifte til en mere energieffektiv økonomi skulle også
fremskynde udbredelsen af innovative teknologiske løsninger og forbedre
industriens konkurrenceevne i Unionen, hvilket vil fremme økonomisk vækst og
skabe job af høj kvalitet i flere sektorer med tilknytning til
energieffektivitet. (2)
Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds
møde den 8. og 9. marts 2007 understregede nødvendigheden af at øge
energieffektiviteten i Unionen for at nå målsætningen om at reducere Unionens
primærenergiforbrug med 20 % senest i 2020 i forhold til prognoserne.
Dette udgør en reduktion af Unionens primærenergiforbrug på 368 Mtoe i 2020[17]. (3)
Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds
møde den 17. juni 2010 bekræftede, at energibesparelser er et af de primære mål
i Unionens nye strategi for jobskabelse og intelligent, bæredygtig og inklusiv
vækst (Europa 2020-strategien). Denne proces og gennemførelsen af dette mål på
nationalt plan kræver, at medlemsstaterne fastsætter nationale mål i tæt dialog
med Kommissionen og angiver i deres nationale reformprogrammer, hvordan de
agter at nå disse mål. (4)
Kommissionens meddelelse om energi 2020[18]
angiver energieffektivitet som en hjørnesten i Unionens energistrategi for 2020
og understreger behovet for en ny energieffektivitetsstrategi, der gør det
muligt for alle medlemsstaterne at afkoble energiforbruget fra den økonomiske
vækst. (5)
Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af
15. december 2010 om handlingsplanen om energieffektivitet[19]
Kommissionen til i sin reviderede handlingsplan for energieffektivitet at
inkludere tiltag til at sikre opnåelsen af Unionens overordnede
energieffektivitetsmål i 2020. (6)
Et af flagskibsinitiativerne i Europa 2020-strategien
er "Et ressourceeffektivt Europa", som Kommissionen vedtog den 26.
januar 2011[20]. Deri peges der på
energieffektivitet som et vigtigt element i at sikre bæredygtig anvendelse af
energiressourcerne. (7)
Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds
møde den 4. februar 2011 erkendte, at Unionens mål for energieffektivitet ikke
er på rette spor, og at en målrettet indsats er påkrævet for at udnytte det
betydelige potentiale for større energibesparelser i bygninger, transport,
produkter og processer. (8)
Den 8. marts 2011 vedtog Kommissionen
"Energieffektivitetsplan 2011"[21]. Den bekræftede,
at Unionen ikke er på rette kurs for at opnå sit mål for energieffektivitet.
For at afhjælpe dette er der præciseret en række energieffektivitetspolitikker
og ‑foranstaltninger, som dækker hele energikæden, herunder
energiproduktion, ‑transmission og ‑distribution; den offentlige
sektors ledende rolle inden for energieffektivitet; bygninger og apparater;
industri; behovet for at give slutkunderne mulighed for selv at styre deres
energiforbrug. Energieffektivitet i transportsektoren blev behandlet parallelt
i hvidbogen om transport, der blev vedtaget den 28. marts 2011[22].
Især initiativ nr. 26 i hvidbogen kræver passende standarder for CO2-emissioner
fra køretøjer inden for alle transportformer, eventuelt suppleret med krav om
energieffektivitet for at løse problemer med alle typer af
fremdrivningssystemer. (9)
Den 8. marts 2011 vedtog Kommissionen ligeledes
køreplanen for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050[23],
der ud fra dette perspektiv afdækkede behovet for mere fokus på
energieffektivitet. (10)
På den baggrund er det nødvendigt at opdatere
Unionens retlige ramme for energieffektivitet med et direktiv, der forfølger
den overordnede målsætning for energieffektivitet om at skære 20 % af
Unionens primærenergiforbrug i 2020 samt foretage yderligere forbedringer af
energieffektiviteten efter 2020. Til dette formål bør der fastlægges en fælles
ramme til fremme af energieffektiviteten inden for Unionen og træffes særlige
foranstaltninger til at gennemføre nogle af de forslag, der indgår i
energieffektivitetsplanen 2011, og opnå de betydelige urealiserede
energibesparende potentialer, der er identificeret. (11)
Beslutningen om indsatsfordeling (nr. 406/2009/EF)[24]
kræver, at Kommissionen inden 2012 vurderer og aflægger rapport om
fremskridtene i Fællesskabet og dets medlemsstater hen imod målet om at
reducere energiforbruget med 20 % inden 2020 i forhold til prognoserne.
Det fastslås også, at Kommissionen for at hjælpe medlemsstaterne med at
opfylde Fællesskabets forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionerne skal
forelægge forslag til mere gennemgribende eller nye foranstaltninger til at
fremskynde forbedringer af energieffektiviteten inden den 31. december 2012.
Nærværende direktiv er resultatet af dette krav. Det bidrager også til, at
målene i køreplanen for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi
i 2050 opfyldes, bl.a. ved at reducere udledningen af drivhusgasser fra
energisektoren, og at der opnås elproduktion med nuludledning i 2050. (12)
Der skal anvendes en integreret tilgang for at
udnytte alt eksisterende potentiale for energibesparelser, herunder besparelser
i energiforsyningen og slutanvendelsessektorerne. Samtidig skal bestemmelserne
i direktiv 2004/8/EF om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en
efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked[25]
og direktiv 2006/32/EF om energieffektivitet i slutanvendelserne og om
energitjenester[26] styrkes. (13)
Det ville være at foretrække, hvis målet om en
energieffektivitetsreduktion på 20 % kunne opnås som et resultat af den
samlede gennemførelse af specifikke nationale og europæiske foranstaltninger
til fremme af energieffektiviteten inden for forskellige områder. Hvis denne
fremgangsmåde ikke lykkes, vil det dog være nødvendigt at styrke den politiske
ramme ved at tilføje et system af bindende mål. I den første fase bør
medlemsstaterne derfor være forpligtet til at opstille nationale mål, ordninger
og programmer for energieffektivitet. Det bør være op til dem at beslutte, om
disse mål skal være bindende eller vejledende på deres eget område. I anden
fase skal Kommissionen vurdere disse mål og den individuelle indsats i hver
enkelt medlemsstat og sammenholde dem med data om fremskridt for dermed at vurdere,
hvor stor sandsynligheden for opnåelse af Unionens overordnede mål er, og i
hvilket omfang den individuelle indsats er tilstrækkelig til at opfylde de
fælles mål. Kommissionen bør derfor nøje overvåge gennemførelsen af de
nationale energieffektivitetsprogrammer på baggrund af de reviderede
lovgivningsmæssige rammer og Europa 2020-processen. Hvis vurderingen viser, at
det er usandsynligt at nå det samlede EU-mål, bør Kommissionen foreslå
bindende nationale mål for 2020, idet der tages hensyn til de enkelte medlemsstaters
udgangspunkt, økonomiske resultater og tidligere trufne foranstaltninger. (14)
De samlede offentlige udgifter svarer til 19 %
af Unionens bruttonationalprodukt. Af samme grund udgør den offentlige sektor
en vigtig drivkraft, der kan stimulere markedet i retning af mere effektive
produkter, bygninger og tjenesteydelser, og udløse adfærdsmæssige ændringer
hos borgerne og virksomhederne med hensyn til energiforbrug. Desuden kan
faldende energiforbrug som følge af energieffektiviseringsforanstaltninger
frigøre offentlige ressourcer til andre formål. Offentlige organer på nationalt,
regionalt og lokalt plan bør danne eksempel med hensyn til energieffektivitet. (15)
Renoveringsprocenten for bygninger skal øges, da
den eksisterende bygningsmasse udgør den største enkeltstående potentielle
sektor for energibesparelser. Endvidere er bygninger afgørende for at nå
EU-målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 80-95 % i forhold
til 1990 inden 2050. Bygninger, der ejes af offentlige organer, udgør en
betydelig del af bygningsmassen og er meget synlig i det offentlige liv. Det er
derfor hensigtsmæssigt at fastsætte, at en bestemt andel af alle bygninger, der
ejes af offentlige organer, om året renoveres til en højere energimæssig ydeevne.
Denne renoveringsprocent bør ikke indskrænke forpligtelserne med hensyn til
næsten energineutrale bygninger som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne[27].
Forpligtelsen til at renovere offentlige bygninger supplerer bestemmelserne i
direktivet, der kræver, at medlemsstaterne, når eksisterende bygninger
gennemgår større renoveringsarbejder, sikrer, at bygningernes energimæssige
ydeevne opgraderes med henblik på at opfylde mindstekravene til energimæssig
ydeevne. (16)
En række kommuner og andre offentlige organer i
medlemsstaterne har allerede indført integrerede strategier for
energibesparelser og energiforsyning, for eksempel via handlingsplaner for
bæredygtig energi, såsom dem, der er udviklet under borgmesteraftalen, samt
integrerede byplanlægningstilgange, der dækker bredere end de enkelte indgreb i
bygninger og transportformer. Medlemsstaterne bør tilskynde kommuner og andre
offentlige organer til at vedtage integrerede og bæredygtige energieffektivitetsplaner
med klare mål, inddrage borgerne i udarbejdelsen og implementeringen af
planerne og informere dem tilstrækkeligt om planernes indhold og fremskridt med
opfyldelsen af målene. Sådanne planer kan give betydelige energibesparelser,
især hvis de implementeres ved hjælp af energiledelsessystemer, der giver de
pågældende offentlige organer mulighed for bedre at forvalte deres
energiforbrug. Udveksling af erfaringer mellem byer og andre offentlige organer
bør opmuntres med hensyn til de mere innovative erfaringer. (17)
Med hensyn til køb af visse produkter og tjenester
samt køb og leje af bygninger bør offentlige organer, der indgår kontrakter
vedrørende offentlige arbejder, forsyningsvirksomhed eller tjenesteydelser,
vise det gode eksempel og træffe energieffektive købsbeslutninger.
Bestemmelserne i Unionens direktiver om offentlige aftaler bør dog ikke
påvirkes heraf. (18)
En vurdering af muligheden for at oprette en
"hvid attest"-ordning på EU-plan har vist, at et sådant system i den
nuværende situation ville medføre for store administrative omkostninger, og at
der er risiko for, at energibesparelserne ville blive koncentreret i nogle
enkelte medlemsstater og ikke finde sted over hele Unionen. Sidstnævnte mål kan
i hvert fald på nuværende tidspunkt bedre opnås ved hjælp af nationale
ordninger for energisparepligt eller andre foranstaltninger, der fører til
energibesparelser af samme størrelse. Kommissionen bør dog i en delegeret
retsakt definere, under hvilke vilkår en medlemsstat i fremtiden kan anerkende
de opnåede energibesparelser i andre medlemsstater. Ambitionsniveauet for
sådanne ordninger bør fastsættes i form af en fælles ramme på EU-niveau, men
medlemsstaterne bør samtidig overlades en betydelig fleksibilitet til at tage
fuldt hensyn til, hvordan det nationale marked er organiseret, og til de
specifikke forhold i energisektoren og slutkundernes vaner. Den fælles ramme
bør give energiforsyningsselskaberne mulighed for at tilbyde energitjenester
til alle slutkunder og ikke kun til dem, de sælger energi til. Dette øger
konkurrencen på energimarkedet, da energiselskaberne kan differentiere deres
produkt ved at levere supplerende energitjenester. De fælles rammer bør give
medlemsstaterne mulighed for at stille krav i deres nationale ordning, der forfølger
et socialt sigte, bl.a. for at sikre, at sårbare kunder får adgang til
fordelene ved højere energieffektivitet. De bør også tillade medlemsstaterne at
undtage små virksomheder fra energisparepligten. Kommissionens meddelelse
"En 'Small Business Act' for Europa"[28], opstiller
principper, som medlemsstater, der afstår fra at anvende denne mulighed, bør
tage hensyn til. (19)
For at udnytte energisparepotentialet i visse
markedssegmenter, hvor der normalt ikke tilbydes energisyn på
forretningsmæssigt grundlag (eksempelvis i husholdninger og små og mellemstore
virksomheder), bør medlemsstaterne sørge for adgang til energisyn. Energisyn
bør være obligatoriske og regelmæssige for større virksomheder, da der kan være
tale om betydelige energibesparelser. (20)
Disse energisyn bør udføres uafhængigt og
omkostningseffektivt. Kravet om uafhængighed tillader, at synene udføres af
egne eksperter, hvis disse er kvalificerede og akkrediterede, hvis de ikke er
direkte engageret i den aktivitet, der underkastes energisyn, og hvis medlemsstaten
har et system, der kan sikre og kontrollere deres kvalitet og i givet fald
iværksætte sanktioner. (21)
I forbindelse med udarbejdelsen af
energieffektiviseringsforanstaltninger bør der tages hensyn til de
effektivitetsgevinster og -besparelser, der opnås ved at udbrede anvendelsen af
omkostningseffektive teknologiske nyskabelser, som f.eks. intelligente målere.
For at udnytte besparelsesfordelene ved disse nyskabelser maksimalt bør
slutkunder kunne få indikatorer for omkostninger og forbrug at se og regelmæssigt
blive faktureret individuelt på grundlag af det faktiske forbrug. (22)
Når medlemsstaterne tilrettelægger
foranstaltninger, der skal øge energieffektiviteten, bør de tage fornødent
hensyn til nødvendigheden at sikre, at det indre markeds funktionsevne bevares,
og at gældende EU-ret gennemføres på en sammenhængende måde i overensstemmelse
med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. (23)
I højeffektiv kraftvarmeproduktion og fjernvarme og
fjernkøling ligger der et betydeligt potentiale for besparelse af primærenergi,
som er stort set uudnyttet i Unionen. Medlemsstaterne bør udarbejde nationale
planer for udvikling af højeffektiv kraftvarmeproduktion og fjernvarme og
fjernkøling. Disse planer bør omfatte en tilstrækkeligt lang periode til, at
investorerne får kendskab til de nationale udviklingsplaner, og at
investeringsmiljøet bliver mere stabilt og understøttende. Nye
elproduktionsanlæg og eksisterende anlæg, der gøres til genstand for omfattende
renovering, eller hvis tilladelse eller licens bliver opdateret, bør udstyres
med højeffektive kraftvarmeenheder, hvor spildvarmen fra elproduktion kan
genvindes. Denne spildvarme kan derefter overføres til steder, hvor der er et
behov, gennem fjernvarmenet. Med henblik herpå bør medlemsstaterne indføre godkendelseskriterier,
der sikrer, at anlæg placeres i nærheden af steder med efterspørgsel efter
varme. Medlemsstaterne bør dog på visse vilkår kunne stille betingelser for
fritagelse for disse forpligtelser. (24)
Højeffektiv kraftvarmeproduktion bør defineres ved
de energibesparelser, som kan opnås ved kombineret produktion sammenholdt med
separat produktion af varme og el. Definitionerne af kraftvarmeproduktion og
højeffektiv kraftvarmeproduktion i EU-lovgivningen hindrer ikke, at der i
national lovgivning anvendes andre definitioner til andre end de af
EU-lovgivningen omfattede formål. Med henblik på at optimere
energibesparelserne og undgå, at besparelsesmuligheder fortabes, bør der lægges
størst mulig vægt på, hvordan kraftvarmeenhederne drives. (25)
For at øge gennemskueligheden for slutkunderne, så
de kan vælge mellem el fra kraftvarmeproduktion og el produceret på anden måde,
bør der udstedes oprindelsesgaranti for højeffektiv kraftvarmeproduktion på
grundlag af harmoniserede referenceværdier for virkningsgraden.
Oprindelsesgarantiordninger indebærer ikke i sig selv ret til at blive omfattet
af de nationale støtteordninger. Det er vigtigt, at alle former for
elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion kan omfattes af en
oprindelsesgaranti. Der bør klart skelnes mellem oprindelsesgarantier og
salgbare certifikater. (26)
Ikke mindst ved revisionen af de administrative
procedurer for meddelelse af bevillinger til opførelse af kraftvarmeværker
eller anlæg af dertil knyttede net bør der under anvendelse af "tænk småt
først"-princippet tages hensyn til den særlige struktur i
kraftvarmesektoren og fjernvarme- og fjernkølesektoren, som i vidt omfang
består af små og mellemstore producenter. (27)
De fleste EU-virksomheder er små og mellemstore
virksomheder. De udgør et enormt energibesparelsespotentiale for Unionen. For
at hjælpe dem med at træffe energibesparende foranstaltninger bør
medlemsstaterne fastlægge gunstige rammer, der skal give små og mellemstore
virksomheder teknisk bistand og målrettet information. (28)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU
af 24. november 2010 om industrielle emissioner[29]
inddrager energieffektivitet som et af kriterierne for fastsættelse af bedste
tilgængelige teknik, der skal fungere som reference for bestemmelse af vilkår
for tilladelser til anlæg, der er omfattet af direktivet, dvs. fyringsanlæg med
en samlet nominel indfyret termisk effekt på 50 MW og derover. Direktivet giver
imidlertid medlemsstaterne mulighed for ikke at fastsætte
energieffektivitetskrav for forbrændingsanlæg eller andre enheder, som udsender
kuldioxid på anlægsområdet, for så vidt angår de aktiviteter, der er anført i
bilag I til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober
2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet[30].
For at sikre, at der opnås væsentlige forbedringer af energieffektiviteten
inden for anlæg til el- og varmeproduktion og i mineralolie- og
gasraffinaderier, bør den faktiske energieffektivitet måles og sammenlignes
med de relevante energieffektivitetsniveauer, der kan opnås ved anvendelse af
den bedste tilgængelige teknik. Kommissionen bør sammenligne
energieffektivitetsniveauer og eventuelt stille forslag om yderligere
foranstaltninger, hvis der viser sig betydelige forskelle mellem den faktiske energieffektivitet
og de energieffektivitetsniveauer, der kan opnås ved anvendelse af den bedste
tilgængelige teknik. De indsamlede oplysninger om de faktiske værdier for
energieffektivitet bør også anvendes ved en revurdering af de harmoniserede
referenceværdier for effektiviteten ved separat produktion af el og varme, der
er fastsat i Kommissionens beslutning 2007/74/EF af 21. december 2006[31]. (29)
Medlemsstaterne bør på grundlag af objektive,
gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier fastsætte bestemmelser
vedrørende afholdelse og deling af omkostningerne ved nettilslutninger og
netforstærkninger samt til tekniske tilpasninger, der er nødvendige for at
integrere nye producenter af elektricitet produceret ved højeffektiv
kraftvarmeproduktion, under hensyntagen til retningslinjer og regler udviklet i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009
af 13. juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende
elektricitetsudveksling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1228/2003[32]
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009
om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet og om ophævelse af
forordning (EF) nr. 1775/2005[33]. Producenter af
elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion bør kunne give
tilslutningsarbejdet i udbud. Adgangen til forsyningsnettet for elektricitet,
der produceres ved højeffektiv kraftvarmeproduktion, bør gøres lettere, navnlig
for mindre kraftvarmeenheder og mikrokraftvarmeenheder. (30)
Der bør være tilstrækkeligt mange pålidelige
fagfolk med kompetencer inden for energieffektivitet til rådighed til at sikre
en effektiv og rettidig implementering af dette direktiv, eksempelvis
overholdelse af kravene om energisyn og gennemførelse af ordninger for
energisparepligt. Medlemsstaterne bør derfor etablere attesteringsordninger
til udbydere af energitjenester, energisyn og andre energieffektiviseringstiltag. (31)
Det er nødvendigt fortsat at udvikle markedet for
energitjenester for at sikre, at der både efterspørges og udbydes
energitjenester. Gennemsigtighed kan medvirke hertil, eksempelvis lister over
energitjenesteleverandører. Standardkontrakter og retningslinjer, især for
kontrakter om energiydelse, kan også bidrage til at stimulere efterspørgslen.
Som ved andre former for ordninger med tredjepartsfinansiering undgår
modtageren af en energitjeneste investeringsomkostninger, når der foreligger en
kontrakt om energiydelse, men bruger en del af den økonomiske værdi af
energibesparelsen til at betale den investering, der helt eller delvis er
finansieret af tredjepart. (32)
Der er behov for at påpege og fjerne
lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige hindringer for brugen af
kontrakter om energiydelse og andre ordninger for energibesparelser, som finansieres
af tredjepart. Det er bl.a. regnskabsregler og ‑praksis, der forhindrer,
at de kapitalinvesteringer og årlige besparelser, som er en følge af
energieffektiviseringsforanstaltninger, i fuldt omfang afspejles i regnskabet
for hele investeringens levetid. Hindringer for renovering af den eksisterende
bygningsmasse, der er baseret på en fordeling af incitamenter mellem de
forskellige berørte aktører, bør også løses på nationalt plan. (33)
Medlemsstaterne og regionerne bør opfordres til at
gøre fuld brug af strukturfondene og samhørighedsfonden for at udløse
investeringer i energieffektiviseringsforanstaltninger. Investeringer i
energieffektivitet har potentiale til at bidrage til økonomisk vækst,
beskæftigelse, innovation og reduktion af energifattigdom i husholdningerne, og
de er derfor et positivt bidrag til økonomisk, social og territorial
samhørighed. Energibesparende foranstaltninger i offentlige bygninger og
boliger samt udvikling af nye færdigheder for at fremme beskæftigelsen i
sektoren for energieffektivitet er potentielle områder for finansiering. (34)
Gennemførelsen af målsætningen om 20 % større
energieffektivitet kræver, at Kommissionen holder øje med, hvilke virkninger
nye foranstaltninger får for direktiv 2003/87/EF om EU's
emissionshandelssystem, for at fastholde systemets incitamenter til at
gennemføre CO2-besparende investeringer, og for at forberede de
kvotebelagte sektorer på den kommende tids nødvendige innovationer. (35)
I henhold til direktiv 2006/32/EF skal
medlemsstaterne indføre og sigte mod i 2016 at opfylde et samlet nationalt
vejledende energisparemål på 9 %, der nås ved hjælp af energitjenester og
andre energieffektiviseringsforanstaltninger. I henhold til samme direktiv skal
den anden energieffektivitetsplan, der er vedtaget af medlemsstaterne,
efterfølges i relevant omfang, og hvor det er nødvendigt, af forslag fra
Kommissionen om yderligere foranstaltninger, herunder om en forlængelse af
anvendelsesperioden for målene. Hvis rapporten konkluderer, at der ikke er
gjort tilstrækkelige fremskridt med hensyn til opfyldelsen af de nationale
vejledende energisparemål som fastsat i direktivet, skal der i forslagene
fokuseres på omfanget og arten af målene. Den konsekvensanalyse, der ledsager
nærværende direktiv, fastslår, at medlemsstaterne er på vej til at nå målet på
9 %, hvilket er betydeligt mindre ambitiøst end de senere vedtagne
energisparemål på 20 % for 2020, og der er derfor ingen grund til at røre
ved målenes omfang. (36)
Selvom nærværende direktiv ophæver direktiv
2006/32/EF, bør artikel 4 i direktiv 2006/32/EF fortsat anvendes indtil fristen
for opfyldelsen af målet på 9 %. (37)
Målet for dette direktiv, nemlig at opfylde
Unionens mål for energieffektivitet på primærenergibesparelser på 20 %
inden 2020 og bane vejen for yderligere energieffektivitetsforbedringer efter
2020, er ikke i tilstrækkelig grad på vej til at opfyldes af medlemsstaterne
uden anvendelse af yderligere energibesparelsesforanstaltninger og kan derfor
bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i
overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den
Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf.
nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at
nå dette mål. (38)
For at muliggøre tilpasning til den tekniske
udvikling og ændringer i fordelingen af energikilder, bør der delegeres
beføjelse til Kommissionen til at vedtage retsakter, jf. artikel 290 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, i forbindelse med visse
spørgsmål. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører høringer under
sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. (39)
Alle substansbestemmelser i direktiv 2004/8/EF og
direktiv 2006/32/EF, dog ikke artikel 4, stk. 1-4, og bilag I, III og IV i
sidstnævnte direktiv, ophæves straks. Artikel 9, stk. 1 og 2, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse
af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af
mærkning og standardiserede produktoplysninger[34], som omfatter en
forpligtelse for medlemsstaterne til at bestræbe sig på kun at købe varer, der
har den højeste energieffektivitetsklasse, bør også ophæves. (40)
Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i
national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget
indholdsmæssige ændringer i forhold til direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF.
Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, hvori der ikke er foretaget
ændringer, følger af de nævnte direktiver. (41)
Nærværende direktiv bør ikke indskrænke
medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til fristerne for gennemførelse af
direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF i national ret og anvendelse af dem — VEDTAGET DETTE DIREKTIV: KAPITEL
I
Genstand, anvendelsesområde, definitioner og
energisparemål Artikel 1
Indhold og anvendelsesområde 1. Dette direktiv opstiller en fælles
ramme for at fremme energieffektivitet i Unionen med henblik på at sikre, at
Unionens mål om primærenergibesparelser på 20 % i 2020 nås, og bane vejen
for yderligere forbedringer af energieffektiviteten derefter. Det fastlægger regler beregnet til
at fjerne hindringer på energimarkedet og rette nogle af de fejl ved markedet,
som hindrer en effektiv forsyning og anvendelse af energi, og kræver, at der
fastsættes nationale mål for energieffektivitet for 2020. 2. De i dette direktiv fastsatte krav
er minimumskrav og er ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater
opretholder eller indfører strengere foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger
skal være forenelige med EU-lovgivningen. National lovgivning, som fastsætter
strengere foranstaltninger, anmeldes til Kommissionen. Artikel 2
Definitioner I dette direktiv forstås ved: 1. "energi": alle former for
energiprodukter som defineret i forordning (EF) nr. 1099/2008[35]; 2. "primærenergiforbrug":
indenlandsk bruttoforbrug, eksklusive ikke-energirelaterede anvendelser 3. "energitjeneste": fysisk
gavn, nytteværdi eller gode fremkommet ved at kombinere energi med
energieffektiv teknik eller tiltag, der kan omfatte de drifts-,
vedligeholdelses- og kontrolaktiviteter, der er nødvendige for at tilvejebringe
tjenesten, som leveres på basis af en kontrakt, og som under normale
omstændigheder har vist sig at medføre en kontrollerbar energieffektivisering
eller besparelse af primærenergi, der kan måles eller anslås 4. "offentligt organ":
"ordregivende myndighed" som defineret i direktiv 2004/18/EF 5. "energiledelsessystem": en
samling af elementer, der er indbyrdes forbundne eller påvirker hinanden, og
som indgår i en plan med et fastsat mål for energieffektivitet og en strategi
til at opnå dette mål 6. "forpligtede parter":
energidistributører og energileverandører i detailleddet, der er bundet af den
nationale ordning for energisparepligt, jf. artikel 6 7. "energidistributør": en
fysisk eller juridisk person, herunder en distributionssystemoperatør, der er
ansvarlig for transport af energi med henblik på levering til slutkunder eller
til distributionsstationer, der sælger energi til slutkunder 8. "distributionssystemoperatør":
en distributionssystemoperatør som defineret i direktiv 2009/72/EF og direktiv
2009/73/EF 9. "energileverandør i
detailleddet": en fysisk eller juridisk person, der sælger energi til
slutkunder 10. "slutkunde": en fysisk
eller juridisk person, der køber energi til egen slutanvendelse 11. "energitjenesteleverandør":
en fysisk eller juridisk person, der leverer energitjenester eller andre
energieffektiviseringsforanstaltninger hos en slutkunde 12. "energisyn": en systematisk
fremgangsmåde, der har til formål at opnå tilstrækkelig viden om den
eksisterende energiforbrugsprofil for en bygning eller gruppe af bygninger, en
industri- eller handelsvirksomheds drift eller anlæg eller en privat eller
offentlig tjeneste, at udpege og kvantificere omkostningseffektive
energisparemuligheder og at aflægge rapport om resultaterne 13. "kontrakt om energiydelse":
en kontraktlig aftale mellem modtageren og leverandøren af en
energieffektiviseringsforanstaltning, hvor betalingen for leverandørens
investering står i forhold til en aftalt grad af energieffektivisering eller et
andet aftalt kriterium for den energimæssige præstation, f.eks. økonomiske
besparelser 14. "transmissionssystemoperatør":
"transmissionssystemoperatør" som defineret i direktiv 2009/72/EF[36]
og direktiv 2009/73/EF[37] 15. "kraftvarmeproduktion":
samtidig produktion af termisk energi og elektrisk eller mekanisk energi i en
og samme proces 16. "økonomisk begrundet
efterspørgsel": den efterspørgsel, der ikke overstiger behovet for
opvarmning eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes på markedets
betingelser gennem andre energiproduktionsprocesser end kraftvarmeproduktion 17. "nyttevarme": varme, der
produceres i kombination med elektricitet, med henblik på tilfredsstillelse af
en økonomisk begrundet efterspørgsel efter varme eller køling 18. "el fra kraftvarmeproduktion":
el, der produceres ved en proces, der er knyttet til produktionen af nyttevarme
og beregnes i overensstemmelse med metoden i bilag I 19. "højeffektiv
kraftvarmeproduktion": kraftvarmeproduktion, der opfylder kriterierne i
bilag II 20. "samlet effektivitet": den
årlige sum af el-, mekanisk energi- og nyttevarmeproduktion divideret med
forbruget af brændsel til varmeproduktionen i en kraftvarmeproduktionsproces
og til bruttoelektricitets- og mekanisk energiproduktion 21. "el/varmeforhold": forholdet
mellem el fra kraftvarmeproduktion og nyttevarme ved fuld kraftvarmeproduktion
på baggrund af driftsdata for den bestemte enhed 22. "kraftvarmeenhed": en
enhed, der kan anvendes til kraftvarmeproduktion 23. "små kraftvarmeenheder":
kraftvarmeenheder med en installeret effekt på mindre end 1 MWe 24. "mikrokraftvarmeenhed":
kraftvarmeenhed med en maksimal kapacitet på mindre end 50 kWe 25. "bebyggelsesprocent":
forholdet mellem grundarealet og bygningens etageareal i et givet område 26. "effektiv fjernvarme og
fjernkøling": et fjernvarme- eller fjernkølesystem, der anvender mindst
50 % vedvarende energi, spildvarme eller kraftvarme eller en kombination
heraf og har en primærenergifaktor i henhold til direktiv 2010/31/EF på mindst
0,8 27. "omfattende renovering": en
renovering, hvis omkostninger overstiger 50 % af
investeringsomkostningerne for en ny lignende enhed i henhold til beslutning
2007/74/EF, eller som kræver en ajourføring af en godkendelse, der er udstedt i
henhold til direktiv 2010/75/EU. Artikel 3
Energieffektivitetsmål 1. Medlemsstaterne fastsætter et
nationalt energieffektivitetsmål udtrykt som et absolut tal for
primærenergiforbruget i 2020. Ved fastsættelsen af disse mål skal de tage
hensyn til Unionens mål om 20 % energibesparelser, de foranstaltninger,
der er fastsat i dette direktiv, de foranstaltninger, der er vedtaget for at nå
de nationale energisparemål vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 1, i
direktiv 2006/32/EF, og andre foranstaltninger til fremme af energieffektivitet
i medlemsstaterne og på EU-plan. 2. Inden den 30. juni 2014 vurderer
Kommissionen, om det er sandsynligt, at Unionen kan nå sit mål om 20 %
primærenergibesparelser i 2020, hvilket kræver en reduktion af Unionens
primærenergiforbrug på 368 Mtoe i 2020, idet den tager hensyn til summen af de
nationale mål i stk. 1 og vurderingen i artikel 19, stk. 4. KAPITEL
II
Effektivitet i energianvendelsen Artikel 4
Offentlige organer 1. Uden at det berører artikel 7 i
direktiv 2010/31/EU, skal medlemsstaterne sikre, at 3 % af det samlede
etageareal, der ejes af deres offentlige organer, fra 1. januar 2014 renoveres
hvert år, så de som minimum opfylder de mindstekrav til energimæssig ydeevne,
som den pågældende medlemsstat har fastsat i medfør af artikel 4 i direktiv
2010/31/EU. De 3 % beregnes af det samlede etageareal af bygninger med et
samlet nettoetageareal på mere end 250 m², som ejes af offentlige organer
i den pågældende medlemsstat, og som den 1. januar det pågældende år ikke
overholder de nationale mindstekrav til energimæssig ydeevne, der er fastsat i
medfør af artikel 4 i direktiv 2010/31/EU. 2. Medlemsstaterne kan tillade deres
offentlige organer at overføre et overskud af renoveret etageareal i et givet
år til et af de to foregående eller to efterfølgende års renoveringspligtige
etageareal. 3. Med henblik på gennemførelsen af
stk. 1 udarbejder og offentliggør medlemsstaterne senest den 1. januar 2014 en
fortegnelse over bygninger, der ejes af deres offentlige organer med angivelse
af: a) etagearealet i m2 og b) den enkelte bygnings energimæssige
ydeevne. 4. Medlemsstaterne opfordrer de
offentlige organer til: a) at vedtage en energieffektivitetsplan med
konkrete energisparemål, fritstående eller som del af en bredere klima- eller
miljøplan, for løbende at forbedre organets energieffektivitet b) at etablere et energiledelsessystem som
en del af gennemførelsen af deres plan. Artikel 5
Offentlige organers indkøb Medlemsstaterne sikrer, at offentlige organer
kun køber produkter, tjenester og bygninger, der opfylder høje krav til
energieffektivitet, jf. bilag III. Artikel 6
Ordninger for energisparepligt 1. Hver medlemsstat udarbejder en
energisparepligtordning. Den skal sikre, at enten alle energidistributører
eller alle energileverandører i detailleddet, der opererer på den pågældende
medlemsstats område, opnår årlige energibesparelser svarende til 1,5 % af
deres energisalg målt i mængder i det foregående år i denne medlemsstat
eksklusive energi anvendt til transport. Denne mængde energibesparelser skal de
forpligtede parter opnå blandt slutkunderne. 2. Medlemsstaterne udtrykker mængden af
energibesparelser, der kræves af hver af de forpligtede parter, som enten
endeligt energiforbrug eller forbrug af primærenergi. Den metode, der vælges
til at udtrykke den krævede mængde energibesparelser, anvendes også til at
beregne de besparelser, de forpligtigede parter hævder at have opnået.
Konverteringsfaktorerne i bilag IV finder anvendelse. 3. Foranstaltninger, der sigter mod
kortsigtede besparelser, jf. bilag V, punkt 1, må ikke udgøre mere end
10 % af den mængde energibesparelser, der kræves af hver af de forpligtede
parter, og de må kun medregnes som opfyldelse af den forpligtelse, der er
fastsat i stk. 1, hvis de kombineres med foranstaltninger, som medfører
besparelser på langt sigt. 4. Medlemsstaterne sikrer sig, at de
besparelser, som de forpligtede parter hævder at have opnået, beregnes i
overensstemmelse med bilag V, punkt 2. De indfører kontrolsystemer, som
indebærer, at mindst en statistisk signifikant andel af de energieffektiviseringsforanstaltninger,
der er iværksat af de forpligtede parter, verificeres uafhængigt. 5. Inden for rammerne af
energisparepligtordningen kan medlemsstaterne: a) medtage krav med socialt sigte i de
spareforpligtelser, de indfører, herunder ved at kræve, at der gennemføres
foranstaltninger i husholdninger, der er berørt af energifattigdom, eller i
socialt boligbyggeri b) tillade de forpligtede parter at medregne
certificerede energibesparelser, der er opnået af energitjenesteleverandører
eller andre tredjeparter, i opgørelsen over deres opfyldelse af forpligtelsen;
i dette tilfælde etablerer de en akkrediteringsproces, der er klar,
gennemskuelig og åben for alle markedsaktører, og som sigter mod at minimere
omkostningerne ved certificering c) tillade de forpligtede parter at anføre
besparelser opnået i et givet år, som om de var opnået i et af de to foregående
eller to efterfølgende år. 6. Medlemsstaterne offentliggør de
energibesparelser, som hver af de forpligtede parter har opnået, og den årlige
udviklingslinje for energibesparelserne under ordningen. Med henblik på
offentliggørelse og verificering af de opnåede energibesparelser forlanger
medlemsstaterne, at de forpligtede parter mindst indsender følgende data: a) de opnåede energibesparelser b) aggregerede statistiske data om deres
slutkunder (med identifikation af væsentlige ændringer i forhold til tidligere
indsendte oplysninger), og c) aktuelle data om slutkundernes forbrug,
herunder efter omstændighederne om belastningsprofiler, kundesegmenter og
kundernes geografiske placering, uden at tilsidesætte integriteten og
fortroligheden af oplysninger, der er af privat karakter eller
forretningsmæssigt følsomme i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning. 7. Medlemsstaterne sikrer, at
markedsaktørerne afstår fra aktiviteter, der kan hæmme efterspørgslen efter
eller leveringen af energitjenester eller andre energieffektiviseringsforanstaltninger
eller udviklingen af markeder for energitjenester eller andre
energieffektiviseringsforanstaltninger, herunder aktiviteter, der kan holde
konkurrenter ude af markedet eller udgøre misbrug af en dominerende stilling. 8. Fra anvendelsen af denne artikel kan
medlemsstaterne undtage små energidistributører og små energileverandører i
detailleddet, dvs. virksomheder, der distribuerer eller leverer mindre end,
hvad der svarer til 75 GWh energi om året, beskæftiger under 10 personer eller
har en årlig omsætning eller årlig balance på højst 2 000 000 EUR.
Energi produceret til eget forbrug regnes ikke med i denne tærskelværdi. 9. Som alternativ til stk. 1 kan
medlemsstaterne vælge at træffe andre foranstaltninger for at opnå
energibesparelser hos slutkunderne. Den samlede mængde energibesparelser, der
opnås med denne fremgangsmåde, skal svare til den mængde energibesparelser, der
kræves i stk. 1. Medlemsstater, der benytter sig af denne mulighed,
underretter senest den 1. januar 2013 Kommissionen om de alternative
foranstaltninger, de påtænker at vedtage, herunder de sanktioner, der er
omhandlet i artikel 9, med dokumentation for, hvordan den nødvendige mængde
energi vil blive sparet. Kommissionen har tre måneder efter underretningen til
at afvise sådanne foranstaltninger eller foreslå ændringer til dem. Sker dette,
anvender den pågældende medlemsstat ikke den alternative fremgangsmåde, før
Kommissionen udtrykkelig har godkendt det på ny forelagte eller ændrede
foranstaltningsudkast. 10. I en delegeret retsakt, jf. artikel
18, fastsætter Kommissionen, hvis det viser sig hensigtsmæssigt, et system for
gensidig anerkendelse af de energibesparelser, der opnås gennem den nationale
energisparepligtordning. Et sådant system giver de forpligtede parter mulighed
for at medregne energibesparelser opnået og attesteret i én medlemsstat, i
opgørelsen over deres opfyldelse af forpligtelser i en anden medlemsstat. Artikel 7
Energisyn og energiledelsessystemer 1. Medlemsstaterne arbejder for, at
alle slutkunder får mulighed for at få udført energisyn, der er overkommelige i
pris og udføres uvildigt af kvalificerede eller akkrediterede eksperter. Medlemsstaterne tilrettelægger programmer for at
tilskynde husholdninger og små og mellemstore virksomheder til at få foretaget
energisyn. Medlemsstaterne gør små og mellemstore
virksomheder opmærksom på konkrete eksempler, der viser, hvordan
energiledelsessystemer kan gavne deres forretning. 2. Medlemsstaterne sikrer, at
virksomheder, der ikke er omfattet af stk. 1, andet afsnit, får foretaget
energisyn på en uafhængig og omkostningseffektiv måde af kvalificerede eller
akkrediterede eksperter senest den 30. juni 2014 og derefter med tre års
mellemrum. 3. Uafhængige energisyn udført som led
i energiledelsessystemer eller i medfør af frivillige aftaler indgået mellem de
berørte parters organisationer og et udpeget organ, som den berørte medlemsstat
eller Kommissionen overvåger, anses for at opfylde kravene i stk. 2. 4. Energisyn kan stå alene eller indgå
i en bredere miljørevision. Artikel 8
Måling og informativ fakturering 1. Medlemsstaterne sørger for, at
slutkunder til elektricitet, naturgas, fjernvarme og/eller fjernkøling samt
varmt brugsvand, udstyres med individuelle målere, der nøjagtigt måler og viser
slutkundens faktiske energiforbrug og angiver oplysninger om det faktiske
forbrugstidspunkt i henhold til bilag VI. Når medlemsstaterne indfører intelligente målere i
henhold til direktiv 2009/72/EF og 2009/73/EF om el- og gasmarkederne, sikrer
de sig, at der tages fuldt hensyn til målsætningerne om energieffektivitet og
slutkundefordele, når der fastsættes mindstekrav til målerfunktioner og forpligtelser
for markedsdeltagerne. På elområdet sikrer måleroperatørerne på anmodning
af slutkunden, at måleren kan registrere el, der produceres hos slutkunden og
sendes ud i elnettet. Hvis slutkunderne ønsker det, sikrer medlemsstaterne,
at måledata om deres produktion og ‑forbrug stilles til rådighed i
realtid for tredjemand, der handler på vegne af slutkunden. For så vidt angår opvarmning og køling,
installeres der i en bygning, der forsynes fra et fjernvarmenet, en varmemåler
ved bygningens indgang. I ejendomme med flere lejligheder skal der også individuelle
installeres varmeforbrugsmålere, der måler forbruget af varme eller køling i
hver lejlighed. Hvis det ikke er teknisk muligt at benytte individuelle
varmeforbrugsmålere, anvendes der individuelle varmefordelingsmålere efter
specifikationerne i bilag VI, punkt 1.2, til at måle varmeforbruget i hver
radiator. Medlemsstaterne indfører forskrifter om fordeling
af varmeforbrugsomkostningerne i ejendomme med flere lejligheder, der har
centralvarme eller ‑køling. Forskrifterne skal omfatte retningslinjer for
korrektionsfaktorer, der afspejler bygningsmæssige forhold som f.eks.
varmetransmission mellem lejligheder. 2. Ud over de forpligtelser, der følger
af direktiv 2009/72/EF og direktiv 2009/73/EF med hensyn til fakturering,
sikrer medlemsstaterne senest den 1. januar 2015, at faktureringen er nøjagtig
og bygger på det faktiske forbrug i alle de sektorer, der er omfattet af
nærværende direktiv, herunder energidistributører, distributionssystemoperatører
og energileverandører i detailleddet, og at kravene til mindste
faktureringshyppighed opfyldes, jf. bilag VI, punkt 2.1. Fakturaen skal
ledsages af relevante oplysninger, der giver slutkunderne en samlet oversigt
over de aktuelle energiomkostninger, jf. bilag VI, punkt 2.2. Medlemsstaterne sikrer, at slutkunderne får
mulighed for at vælge mellem elektronisk fakturering og fakturering i
papirudgave samt mulighed for let adgang til supplerende oplysninger, der giver
kunderne mulighed for selv at kontrollere deres forbrugsudvikling i detaljer,
jf. bilag VI, punkt 1.1. Medlemsstaterne skal kræve, at oplysninger om
energifakturering og forbrugsudvikling, på slutkundens anmodning stilles til
rådighed for en energitjenesteleverandør udpeget af slutkunden. 3. Oplysningerne fra måling og
fakturering af det individuelle energiforbrug samt de øvrige oplysninger, der
er nævnt i stk. 1, 2, 3 og bilag VI, leveres gratis til slutkunderne. Artikel
9
Sanktioner Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om
sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i
medfør af artikel 6 til 8, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at
sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt
forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver
senest [12 måneder efter dette direktiv
ikrafttræden] Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler
omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne. KAPITEL
III
Effektivitet i energiforsyningen Artikel 10
Fremme af effektivitet under opvarmning og køling 1. Senest den 1. januar 2014 fastlægger
medlemsstaterne en national varme- og køleplan og underretter Kommissionen om
den; planen skal have til formål at udnytte mulighederne for at anvende højeffektiv
kraftvarmeproduktion og effektiv fjernvarme og fjernkøling og indeholde de
oplysninger, der er fastsat i bilag VII. Planerne ajourføres og tilsendes
Kommissionen hvert femte år. Medlemsstaterne sikrer ved hjælp af deres
lovrammer, at de nationale varme- og køleplaner lægges til grund for den lokale
og regionale fysiske planlægning, herunder arealplaner i byer og landområder,
og at de efterlever planlægningskriterierne i bilag VII. 2. Medlemsstaterne træffer de
nødvendige foranstaltninger for at udbygge en effektiv fjernvarme- og
fjernkøleinfrastruktur, som kan åbne for etablering af højeffektiv
kraftvarmeproduktion og anvendelse af spildvarme og vedvarende energikilder til
opvarmning og køling i overensstemmelse med stk. 1, 3, 6 og 7. Under udbygningen
af fjernvarme- og fjernkøleanlæg, skal der så vidt muligt satses på højeffektiv
kraftvarme i stedet for værker, der kun producerer varme. 3. Medlemsstaterne sikrer, at alle nye
termiske kraftværker med en samlet indfyret termisk effekt på mere end 20 MW: a) er forsynet med udstyr, der giver
mulighed for at genindvinde spildvarmen ved hjælp af en højeffektiv
kraftvarmeproduktionsenhed og b) er lokaliseret således, at spildvarmen
kan udnyttes i varmebehovspunkter. Medlemsstaterne vedtager bevillingskriterier som
omhandlet i artikel 7 i direktiv 2009/72/EF eller tilsvarende
bevillingskriterier for at sikre, at bestemmelserne i første afsnit opfyldes.
De skal især sikre, at nye anlæg placeres under hensyntagen til, om der er en
egnet varmelast til kraftvarmeproduktion i overensstemmelse med bilag VIII. 4. Medlemsstaterne kan fastsætte
betingelser for fritagelse fra bestemmelserne i stk. 3, hvis: a) de grænseværdier, der er anført i bilag
VIII, punkt 1, angående eksistensen af en varmelast, ikke er opfyldt b) kravet i stk. 3, litra b), til anlæggets
placering ikke kan opfyldes, fordi det er nødvendigt at placere anlægget tæt på
en geologisk lagringslokalitet med tilladelse i henhold til direktiv
2009/31/EF, eller c) en cost-benefit-analyse viser, at
omkostningerne overstiger fordelene, når der sammenlignes med de fulde
livscyklusomkostninger, herunder investeringer i infrastruktur, ved at levere
den samme mængde el og varme med separat opvarmning eller køling. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om sådanne
betingelser for fritagelse senest den 1. januar 2014. Kommissionen har seks
måneder efter underretningen til at afvise betingelserne eller foreslå
ændringer til dem. Sker det, anvender den pågældende medlemsstat ikke
betingelserne for fritagelse, før Kommissionen udtrykkelig har godkendt de på
ny forelagte eller ændrede betingelser. 5. Medlemsstaterne sikrer, at nationale
regler om fysisk planlægning af by- og landdistrikter er tilpasset til de
bevillingskriterier, der er nævnt i stk. 3, og er i overensstemmelse med de
nationale varme- og køleplaner, der er omhandlet i stk. 1. 6. Medlemsstaterne sikrer, at det ved
gennemgribende fornyelse af udstyret på et eksisterende elproduktionsanlæg med
en samlet nominel indfyret effekt på over 20 MW, i forbindelse med ajourføring
af dets godkendelse i overensstemmelse med artikel 21 i direktiv 2010/75/EF,
gøres til en betingelse for den nye eller ajourførte godkendelse eller licens,
at anlægget omstilles til drift som et højeffektivt kraftvarmeværk, hvis det
ligger et sted, hvor spildvarmen kan udnyttes i varmebehovspunkter, i
overensstemmelse med bilag VIII, punkt 1. Etablering på elproduktionsanlæg af anlæg til CO2-opsamling
eller lagring anses ikke for at være fornyelse af udstyret i henhold til disse
bestemmelser. 7. Medlemsstaterne kan fastsætte
betingelser for fritagelse for bestemmelserne i stk. 6, hvis: a) de grænseværdier, der er anført i bilag
VIII, punkt 1, angående eksistensen af en varmelast, ikke er opfyldt, eller b) en cost-benefit-analyse viser, at omkostningerne
overstiger fordelene, når der sammenlignes med de fulde livscyklusomkostninger,
herunder investeringer i infrastruktur, ved at levere den samme mængde el og
varme med separat opvarmning eller køling. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om sådanne
betingelser for fritagelse senest den 1. januar 2014. Kommissionen har tre
måneder efter underretningen til at afvise betingelserne eller foreslå
ændringer til dem. Sker det, anvender den pågældende medlemsstat ikke
betingelserne for fritagelse, før Kommissionen udtrykkelig har godkendt de på
ny forelagte eller ændrede betingelser. 8. Medlemsstaterne vedtager
godkendelseskriterier eller tilsvarende for at sikre, at industrianlæg med en
samlet indfyret effekt på mere end 20 MW, der frembringer spildvarme, og som
opføres eller får foretaget en gennemgribende fornyelse af udstyret efter
[dette direktivs ikrafttræden], opsamler og udnytter spildvarmen. Medlemsstaterne indfører mekanismer, der sikrer,
at disse anlæg kobles til fjernvarme- og fjernkølenet. De kan kræve, at disse
anlæg afholder udgifterne til tilslutningen samt omkostningerne ved at anlægge
det fjernvarme- og fjernkølenet, der er nødvendigt til for at transportere
spildvarmen til forbrugerne. Medlemsstaterne kan fastsætte betingelser for fritagelse
for bestemmelsen i første afsnit, hvis: a) de grænseværdier, der er anført i bilag
VIII, punkt 2, angående eksistensen af en varmelast, ikke er opfyldt, eller b) en cost-benefit-analyse viser, at
omkostningerne overstiger fordelene, når der sammenlignes med de fulde
livscyklusomkostninger, herunder investeringer i infrastruktur, ved at levere
den samme mængde varme med separat opvarmning eller køling. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om
sådanne betingelser for fritagelse senest den 1. januar 2014. Kommissionen har
tre måneder efter underretningen til at afvise betingelserne eller foreslå
ændringer til dem. Sker det, anvender den pågældende medlemsstat ikke
betingelserne for fritagelse, før Kommissionen udtrykkelig har godkendt de på
ny forelagte eller ændrede betingelser. 9. Senest den 1. januar 2013 fastlægger
Kommissionen i en delegeret retsakt, jf. artikel 18, en metode til
cost-benefit-analysen, jf. stk. 4, litra c), stk. 7, litra b), og stk. 8, litra
b). 10. Medlemsstaterne sikrer, at oprindelsen
til elektricitet produceret ved højeffektiv kraftvarmeproduktion kan garanteres
ved hjælp af objektive, gennemskuelige og ikke-diskriminerende kriterier, som
hver medlemsstat fastsætter på grundlag af de harmoniserede referenceværdier
for effektiviteten, der er nævnt i bilag II, litra f). De sikrer, at denne
oprindelsesgaranti opfylder de krav og mindst indeholder de oplysninger, der er
anført i bilag IX. Medlemsstaterne anerkender gensidigt hinandens
oprindelsesgarantier, udelukkende som bevis for de i dette stykke omhandlede
elementer. En eventuel afvisning af at anerkende en oprindelsesgaranti som et
sådant bevis - særlig af grunde, der vedrører forebyggelse af svig - skal bygge
objektive, gennemskuelige og ikke-diskriminerende kriterier. Medlemsstaterne
underretter Kommissionen om en sådan afvisning og om dens begrundelse. Hvis en
medlemsstat afviser at anerkende en oprindelsesgaranti, kan Kommissionen
træffe afgørelse om at tvinge den pågældende medlemsstat til at anerkende den,
navnlig under hensyn til objektive, gennemskuelige og ikke-diskriminerende
kriterier, som ligger til grund for anerkendelsen. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18 for at revidere de
harmoniserede referenceværdier for effektiviteten, der på grundlag af direktiv
2004/8/EF er fastsat ved Kommissionens beslutning [nummeret på beslutningen],
første gang den 1. januar 2015, og derefter hvert tiende år. 11. Medlemsstaterne sikrer, at det er en
forudsætning for eventuel støtte til kraftvarmeproduktion, at elproduktionen
foregår på højeffektive kraftvarmeværker, og at spildvarmen faktisk udnyttes
til at opnå besparelser i forbruget af primærenergi. Medlemsstaterne sondrer
ikke mellem elektricitet, der forbruges på stedet, og elektricitet, der sendes
ud i nettet. Statsstøttereglerne finder anvendelse på offentlig støtte til
kraftvarmeproduktion og til fjernvarmeproduktion og ‑net, hvor det er
relevant. Artikel 11
Energiomformning Medlemsstaterne udarbejder en dataoversigt i
overensstemmelse med bilag X for alle anlæg, der foretager forbrænding af
brændstoffer og har en samlet nominel indfyret termisk effekt på 50 MW eller
derover, og for anlæg, der foretager raffinering af mineralsk olie og gas på
deres område. Oversigten ajourføres hvert tredje år. De årlige data for hvert
anlæg, der indgår i disse oversigter, stilles på opfordring til rådighed for
Kommissionen. Medlemsstaterne indsætter et ikke-fortroligt sammendrag af
oversigternes oplysninger i aggregeret form i de rapporter, der er omhandlet i
artikel 19, stk. 2. Artikel 12
Energitransmission og ‑distribution 1. Medlemsstaterne sikrer, at de
nationale energitilsynsmyndigheder tager behørigt hensyn til
energieffektiviteten i deres beslutninger om driften af gas- og
elinfrastrukturen. De sikrer navnlig, at nettakster og ‑regler tilskynder
netoperatørerne til at tilbyde systemtjenester til brugerne af nettet, som gør
det muligt for dem at gennemføre energieffektiviseringsforanstaltninger som led
i den fortsatte udbygning af de intelligente net. Medlemsstaterne sikrer, at netregulering, og
nettakster, som energitilsynsmyndighederne har fastsat eller godkendt,
opfylder kriterierne i bilag XI under hensyntagen til de retningslinjer og
regler, der er udarbejdet i henhold til forordning (EF) nr. 714/2009 og
forordning (EF) nr. 715/2009. 2. Medlemsstaterne vedtager inden 30.
juni 2013 planer, der: a) vurderer potentialet for
energieffektivisering i deres infrastrukturanlæg til gas, elektricitet,
fjernvarme og fjernkøling, navnlig med hensyn til transmission, distribution,
laststyring og interoperabilitet, samt tilslutning til energiproduktionsanlæg b) udpeger konkrete foranstaltninger og
investeringer for indførelse af omkostningseffektive forbedringer af
energieffektiviteten i netinfrastrukturen med en detaljeret tidsplan for deres
gennemførelse. 3. Medlemsstaterne kan tillade, at der
ved netbunden energitransmission og ‑distribution indføres komponenter i
ordninger og takststrukturer med socialt sigte, når blot eventuelle
forstyrrelser af transmissions- og distributionssystemet begrænses mest muligt
og ikke er ude af proportioner med det sociale sigte. 4. Medlemsstaterne sørger for at fjerne
incitamenter i transmissions- og distributionstaksterne, der unødigt øger
mængden af distribueret eller transmitteret energi. Med henblik herpå kan
medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72/EF
og artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/73/EF pålægge selskaber i henholdsvis
elektricitets- og gassektoren offentlige serviceforpligtelser vedrørende
energieffektivitet. 5. I det omfang det ikke strider mod
nødvendigheden af at opretholde nettets pålidelighed og sikkerhed, sikrer
medlemsstaterne ud fra gennemskuelige og ikke-diskriminerende kriterier
fastlagt af de kompetente nationale myndigheder, at transmissions- og
distributionsnetoperatørerne inden for deres område: a) garanterer transmission og distribution
af elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion b) yder prioriteret eller garanteret adgang
til elnettet for elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion c) ved lastfordeling mellem
elproduktionsanlæg giver forrang til elektricitet fra højeffektiv
kraftvarmeproduktion. Ud over de forpligtelser, der er
fastsat i første afsnit, skal transmissions- og distributionssystemoperatører
opfylde kravene i bilag XII. Medlemsstaterne kan især lette tilkobling af
højeffektive små kraftvarmeenheder og mikrokraftvarmeenheder til
forsyningsnettet. 6. Medlemsstaterne tager skridt til at
sikre, at operatører af højeffektive kraftvarmeværker kan tilbyde
balanceringsydelser og andre driftsmæssige ydelser på transmissions- eller
distributionssystemoperatørniveau, hvis det er foreneligt med den måde, det
højeffektive kraftvarmeanlæg fungerer på. Transmissions- og distributionssystemoperatører
sikrer, at sådanne ydelser indgår i en tilbudsproces, der er gennemskuelig og
åben for granskning. I relevante tilfælde kan medlemsstaterne kræve, at
transmissions- og distributionsoperatører tilskynder til placering af højeffektiv
kraftvarmeproduktion tæt på områder med efterspørgsel ved at nedsætte
tilslutningsafgifterne og afgifterne for brug af systemet. 7. Medlemsstaterne kan tillade, at
højeffektive kraftvarmeproducenter, der ønsker tilslutning til
elforsyningsnettet, sender tilslutningsarbejdet i udbud. KAPITEL
IV
Horisontale bestemmelser Artikel 13
Attesteringsordninger 1. For at nå et højt niveau af teknisk
kompetence, objektivitet og pålidelighed sikrer medlemsstaterne, at der inden
1. januar 2014 findes attesteringsordninger eller tilsvarende
kvalifikationsordninger for leverandører af energitjenester, energisyn og
energieffektiviseringsforanstaltninger, herunder installatører af bygningsdele,
jf. definitionen i artikel 2, nr. 9, i direktiv 2010/31/EU. 2. Medlemsstaterne offentliggør de i
stk. 1 omhandlede attesterings- eller tilsvarende kvalifikationsordninger og
samarbejder indbyrdes og med Kommissionen om sammenligning og anerkendelse af
ordningerne. Artikel 14
Energitjenester Medlemsstaterne fremmer markedet for energitjenester
og små og mellemstore virksomheders adgang til det ved at: a) offentliggøre, kontrollere og
regelmæssigt ajourføre en liste over energitjenesteleverandører og de
energitjenester, de tilbyder b) tilvejebringe standardkontrakter,
der mindst omfatter de i bilag XIII anførte punkter, for den offentlige sektors
indgåelse af kontrakter om energiydelser c) formidle oplysninger om foreliggende
energitjenestekontrakter og om de bestemmelser, de bør omfatte for at sikre, at
der opnås energibesparelser, og beskytte slutkundens rettigheder d) fremme udbredelsen af frivillige
kvalitetsmærker e) formidle oplysninger om
finansieringsinstrumenter, incitamenter, tilskud og lån som støtte for
energitjenesteprojekter. Artikel 15
Andre foranstaltninger til fremme af energieffektivitet 1. Medlemsstaterne vurderer
lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige hindringer for energieffektivitet
og træffer passende foranstaltninger for at afvikle dem, bl.a. hvad angår: a) fordelingen af incitamenter mellem ejer
og lejer eller mellem flere ejere af en bygning, idet det her skal sikres, at
disse parter ikke afholder sig fra at investere i større effektivitet, alene
fordi de ikke hver især vil få det fulde udbytte, eller fordi der ikke er
regler for, hvordan omkostninger og udbytte skal fordeles mellem dem b) love og andre retsforskrifter samt
administrativ praksis for offentlige indkøb og årlig budgettering og
regnskabsføring, idet det her skal sikres, at disse forhold ikke afholder de
enkelte offentlige organer fra at foretage effektivitetsfremmende
investeringer. Disse foranstaltninger til at afvikle hindringer
kan omfatte tilvejebringelse af incitamenter, ophævelse eller ændring af love
eller andre retsforskrifter eller vedtagelse af retningslinjer og fortolkende
meddelelser. Disse foranstaltninger kan kombineres med almen og specifik
uddannelse og oplysning samt teknisk bistand til energieffektivisering. 2. Vurderingen af hindringer og
foranstaltningerne, jf. stk. 1, indsendes til Kommissionen i den første
supplerende rapport, der er omhandlet i artikel 19, stk. 2. Artikel 16
Konversionsfaktorer Konverteringsfaktorerne i bilag IV anvendes
ved omregning af energibesparelser til en fælles enhed med henblik på
sammenligning, medmindre anvendelse af andre konversionsfaktorer kan begrundes. KAPITEL V
Afsluttende bestemmelser Artikel 17
Delegerede retsakter og tilpasning af bilag 1. Kommissionen tillægges beføjelser
til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18 for at
fastlægge et system med gensidig anerkendelse af de energibesparelser, der er
opnå gennem den nationale energisparepligtordning, jf. artikel 6, stk. 9. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18 for at fastsætte en
metode til cost-benefit-analyse, jf. artikel 10, stk. 9. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18, for at revidere de
harmoniserede referenceværdier for effektiviteten, jf. artikel 10, stk. 10,
tredje afsnit. 2. Kommissionen tillægges beføjelser
til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18, for at
tilpasse værdier, beregningsmetoder, standardkoefficient for primærenergi og
krav i bilag I til XV til den tekniske udvikling og for at tilpasse
energieffektivitetskravene i bilag III til konkurrencevilkårene. Artikel 18
Udøvelse af delegerede beføjelser 1. Kommissionen tillægges beføjelser
til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte
betingelser. 2. De delegerede beføjelser i artikel
17 tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den [datoen for dette
direktivs ikrafttræden]. 3. Den i artikel 17 omhandlede
delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet
eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de
beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får
virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører
ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. 4 Så snart Kommissionen vedtager en
delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse
herom. 5. En delegeret retsakt vedtaget i
henhold til artikel 17, træder kun i kraft, hvis hverken
Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på
2 måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet
eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne
frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre
indsigelse. Fristen forlænges med 2 måneder på Europa-Parlamentets eller
Rådets initiativ. Artikel 19
Evaluering og tilsyn med gennemførelsen 1. Senest den 30. april hvert år sender
medlemsstaterne en statusrapport om realiseringen af de nationale mål for
energieffektivitet, jf. bilag XIV, punkt 1. 2. Senest den 30. april 2014 og
derefter hvert tredje år indsender medlemsstaterne supplerende rapporter med
oplysninger om nationale politikker for energieffektivitet, handlingsplaner,
programmer og foranstaltninger, der er gennemført eller planlagt på nationalt,
regionalt og lokalt plan for at forbedre energieffektiviteten med henblik på at
nå de nationale mål for energieffektivitet, der er omhandlet i artikel 3, stk.
1. Rapporterne suppleres med opdaterede skøn over det forventede samlede primærenergiforbrug
i 2020 og det forventede primærenergiforbrug i de sektorer, der er angivet i
bilag XIV, del 1. Kommissionen tilvejebringer senest den 1. januar
2014 en vejledende model for de supplerende rapporter. Modellen vedtages efter
rådgivningsproceduren, jf. artikel 20, stk. 2. De supplerende rapporter skal
under alle omstændigheder indeholde de oplysninger, der er specificeret i bilag
XIV. 3. De i stk. 1 nævnte rapporter kan
udgøre en del af de nationale reformprogrammer som angivet i Rådets henstilling
2010/410/EU. 4. Kommissionen gennemgår de årlige og
supplerende rapporter og vurderer, i hvilket omfang medlemsstaterne har gjort
fremskridt med at opfylde de nationale mål for energieffektivitet, der er
fastsat i medfør af artikel 3, stk. 1, og med at gennemføre dette direktiv.
Kommissionen fremsender sin vurdering til Europa-Parlamentet og Rådet. På
baggrund af sin vurdering af rapporterne kan Kommissionen udstede henstillinger
til medlemsstaterne. 5. I Kommissionens vurdering af den
første supplerende rapport skal der indgå en vurdering af energieffektiviteten
af eksisterende og nye anlæg for forbrænding af brændstoffer med en samlet
nominel indfyret termisk effekt på 50 MW eller derover og anlæg for raffinering
af mineralsk olie og gas i lyset af de relevante bedste tilgængelige teknikker,
der er fastlagt i medfør af direktiv 2010/75/EU og direktiv 2008/1/EF. Peger
denne vurdering på betydelige forskelle mellem disse anlægs faktiske
energieffektivitet og den energieffektivitet, der opnås ved anvendelse af den
relevante bedste tilgængelige teknik, stiller Kommissionen, hvis det er
relevant, forslag til krav om forbedring af energieffektiviteten på sådanne
anlæg eller om, at det i fremtiden skal være en forudsætning for godkendelse af
nye anlæg og for periodisk gennemgang af godkendelser til bestående anlæg, at
de anvender denne teknik. Kommissionen overvåger også, hvilke virkninger
gennemførelsen af dette direktiv får for direktiv 2003/87/EF, direktiv
2009/28/EF og direktiv 2010/31/EF. 6. Inden den 30. november hvert år
sender medlemsstaterne Kommissionen statistiske oplysninger om den nationale
el- og varmeproduktion fra høj- og laveffektive kraftvarmeanlæg opgjort efter
metoden i bilag I og sat i forhold til den samlede varme- og elkapacitet.
Desuden fremsender de årlige statistikker om varme- og elkapaciteten i
kraftvarmeanlæg, om hvilke brændstoffer der anvendes i kraftvarmeanlæggene
samt produktions- og kapacitetstal for fjernvarme og fjernkøling sat i forhold
til den samlede varme- og elkapacitet. Medlemsstaterne fremsender statistiske
oplysninger om, hvilke primærenergibesparelser der er opnået ved udnyttelse af
kraftvarmeteknikken opgjort efter metoden i bilag II. 7. Senest 30. juni 2014 forelægger
Kommissionen den vurdering, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, for
Europa-Parlamentet og Rådet, om nødvendigt fulgt af et lovforslag, der
fastsætter bindende nationale mål. 8. Senest 30. juni 2018 forelægger
Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af
artikel 6. Denne rapport følges om nødvendigt af et lovforslag med et eller
flere af følgende formål: a) at ændre sparesatsen i artikel 6, stk. 1, b) at fastsætte yderligere fælles krav,
navnlig vedrørende de forhold, der er omhandlet i artikel 6, stk. 5. 9. Senest 30. juni 2018 vurderer
Kommissionen, hvilke fremskridt medlemsstaterne har gjort med at afvikle de
lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige hindringer, der er omhandlet i
artikel 15, stk. 1; denne vurdering følges om nødvendigt af et lovforslag. 10. Kommissionen gør de i stk. 1 og 2
omhandlede rapporter tilgængelige for offentligheden. Artikel 20
Udvalgsprocedure 1. Kommissionen bistås af et udvalg. 2. Når der henvises til dette stykke,
anvendes artikel 3, 4 og 9 i forordning (EU) nr. 182/2011/EF, sammenholdt med
artikel 11 i samme forordning. Artikel 21
Ophævelse Direktiv 2006/32/EF ophæves fra den [gennemførelsesfristen for nærværende direktiv], med
undtagelse af dennes artikel 4, stk. 1 til 4, samt bilag I, III og IV, uden at
medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til tidsfristen for dets
gennemførelse i national ret derved indskrænkes. Artikel 4, stk. 1 til 4, og
bilag I, III og IV i direktiv 2006/32/EF ophæves med virkning fra den 1. januar
2017. Direktiv 2004/8/EF ophæves med virkning fra
den [gennemførelsesfristen for nærværende
direktiv], uden at medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til
tidsfristen for dets gennemførelse i national ret derved indskrænkes. Artikel 9, stk. 1 og 2, i direktiv 2010/30/EU
ophæves den [gennemførelsesfristen for nærværende
direktiv]. Henvisninger til direktiv 2006/32/EF og
direktiv 2004/8/EF betragtes som henvisninger til nærværende direktiv og læses
som vist i sammenligningstabellen i bilag XV. Artikel 22
Gennemførelse 1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige
love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv
senest den [12 måneder efter direktivets ikrafttræden]. De tilsender straks Kommissionen
disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de
pågældende bestemmelser og dette direktiv. Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en
henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en
sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne. 2. Medlemsstaterne meddeler
Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de
udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Artikel 23
Ikrafttræden Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen
efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 24
Adressater Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne Formand Formand BILAG I
Generelle principper for beregningen af el fra kraftvarmeproduktion DEL I. Generelle principper De værdier, der benyttes til beregning af
elektricitetsmængden fra kraftvarmeproduktion, fastsættes på grundlag af den
forventede eller faktiske drift af enheden under normale forhold. I forbindelse
med mikrokraftvarmeproduktion kan beregningen baseres på certificerede værdier. a) El produceret ved kraftvarme
ansættes til den samlede årlige elproduktion fra enheden målt ved hovedgeneratorernes
afgangsklemmer i) i kraftvarmeenheder af type b), d), e),
f), g) og h), jf. del II, med en af medlemsstaterne fastsat årlig samlet
virkningsgrad på mindst 75 % og ii) i kraftvarmeenheder af type a) og c),
jf. del II, med en af medlemsstaterne fastsat årlig samlet effektivitet på
mindst 80 %. b) For kraftvarmeenheder med en årlig
samlet virkningsgrad på mindre end værdien i litra a), nr. i),
(kraftvarmeenheder af type b), d), e), f), g) og h), jf. del II) eller en årlig
samlet virkningsgrad på mindre end værdien i litra a), nr. ii),
(kraftvarmeenheder af type a) og c), jf. del II) beregnes
kraftvarmeproduktionen efter følgende formel: ECHP=HCHP*C hvor: ECHP er elmængden fra
kraftvarmeproduktion C er el/varmeforholdet HCHP er nyttevarmemængden fra kraftvarmeproduktion (i denne forbindelse
beregnet som den samlede varmeproduktion minus al varme, der produceres i
separate kedler eller ved udtag af fri damp fra dampgeneratoren før turbinen). Beregningen af el produceret ved kraftvarme skal
baseres på det faktiske el/varmeforhold. Hvis det faktiske el/varmeforhold i en
kraftvarmeenhed ikke er kendt, kan nedenstående standardværdier benyttes,
navnlig i statistisk øjemed, for enheder af type a), b), c), d) og e), jf. del
II, men den beregnede kraftvarme-el må ikke være større end enhedens samlede
elproduktion: Type || Standard el/varmeforhold, C Gasturbine med kombineret cyklus og varmegenvinding || 0,95 Dampturbine med modtryksdrift || 0,45 Dampturbine med kondensation og dampudtag || 0,45 Gasturbine med varmegenvinding || 0,55 Forbrændingsmotor || 0,75 Hvis medlemsstaterne indfører standardværdier for
el/varmeforholdet for enheder af type f), g), h), i), j) og k), jf. del II,
skal de offentliggøre dem og give Kommissionen meddelelse herom. d) Hvis en del af energiindholdet i det
brændsel, der benyttes til kraftvarmeproduktionen, kan genvindes i kemikalier
og genanvendes, kan denne del fratrækkes brændselsforbruget, inden den samlede
effektivitet i litra a) og b) beregnes. e) Medlemsstaterne kan bestemme el/varmeforholdet
som forholdet mellem elektrisk energi og nyttevarme ved kraftvarmeproduktion
ved lavere kapacitet på baggrund af driftsdata for den bestemte enhed. f) Medlemsstaterne kan anvende andre
indberetningsperioder end et år i forbindelse med beregningerne i henhold til
litra a) og b). DEL II. Kraftvarmeteknologier, der er omfattet af dette direktiv a) Gasturbine med kombineret cyklus og
varmegenvinding b) Dampturbine med modtryksdrift c) Dampturbine med kondensation og
dampudtag d) Gasturbine med varmegenvinding e) Forbrændingsmotor f) Mikroturbiner g) Stirlingmotor h) Brændselscelle i) Dampmaskine (j) Rankine kredsproces med organisk
medium (k) Anden teknologi eller kombination af teknologier, der falder
inden for definitionen i artikel 2, nr. 19. DEL III. Detaljerede principper Ved gennemførelsen og anvendelsen af de
generelle principper for beregning af el fra kraftvarmeproduktion skal
medlemsstaterne anvende de detaljerede retningslinjer, der fastsættes ved
beslutning 2008/952/EF[38]. BILAG II
Metode til bestemmelse af effektiviteten af kraftvarmeproduktionsprocessen De værdier, der benyttes til beregning af
kraftvarmeproduktionens effektivitet og primærenergibesparelserne, fastsættes
på grundlag af den forventede eller faktiske drift af enheden under normale
forhold. a) Højeffektiv kraftvarmeproduktion Med henblik på dette direktiv skal højeffektiv
kraftvarmeproduktion opfylde følgende kriterier: –
Kraftvarmeproduktionen fra kraftvarmeenheder skal
føre til primærenergibesparelser beregnet i overensstemmelse med litra b), på
mindst 10 % i forhold til referenceværdien for separat produktion af el og
varme. –
Produktionen fra små kraftvarmeenheder og
mikrokraftvarmeenheder, som giver primærenergibesparelser, kan betegnes som
højeffektiv kraftvarmeproduktion. b) Beregning af
primærenergibesparelser Primærenergibesparelsen ved
kraftvarmeproduktion som defineret i bilag I beregnes ved hjælp af nedenstående
formel: hvor: PES er primærenergibesparelsen. CHP Hη er varmevirkningsgraden ved
kraftvarmeproduktionen defineret som den årlige nyttevarmeproduktion divideret
med det brændselsforbrug, der er medgået til at producere summen af nyttevarme
og elektricitet produceret ved kraftvarme. Ref Hη er referenceværdien for
effektiviteten ved separat varmeproduktion. CHP Eη er eleffektiviteten ved
kraftvarmeproduktionen defineret som den årlige kraftvarmeproducerede
elektricitet divideret med det brændselsforbrug, der er medgået til at
producere summen af nyttevarme og elektricitet produceret ved kraftvarme. Hvis
en kraftvarmeenhed producerer mekanisk energi, kan den årlige
elektricitetsmængde fra kraftvarmeproduktion forøges med et supplerende
element, der udgøres af den mængde elektricitet, der svarer til mængden af
mekanisk energi. Et sådant supplerende element giver ikke ret til at udstede
oprindelsesgarantier i henhold til artikel 10, stk. 10. Ref Eη er referenceværdien for
effektiviteten ved separat elproduktion. c) Beregning af energibesparelser
efter alternative metoder Medlemsstaterne kan beregne
primærenergibesparelsen ved produktion af el, varme og mekanisk energi som
anført nedenfor uden at anvende bilag I til at udelukke den
ikke-kraftvarmeproducerede el og varme inden for samme proces. En sådan
produktion kan betragtes som højeffektiv kraftvarmeproduktion, hvis den
opfylder effektivitetskriterierne i litra a) i dette bilag, og hvis den samlede
virkningsgrad er over 70 %, når der er tale om kraftvarmeenheder med en
elkapacitet på over 25 MW. Med henblik på udstedelse af en oprindelsesgaranti
og til statistiske formål fastlægges elektricitetsmængden fra sådan
kraftvarmeproduktion imidlertid i overensstemmelse med bilag I. Hvis primærenergibesparelserne for en proces
beregnes ved anvendelse af alternativ beregning som omhandlet ovenfor, beregnes
primærenergibesparelserne efter formlen i litra b) i dette bilag, idet:
"CHP Hη" ændres til "Hη" og "CHP
Eη" ændres til "Eη", hvor: Hη er varmeeffektiviteten ved processen
defineret som den årlige varmeproduktion divideret med det brændselsforbrug,
der er medgået til at producere summen af varme og elektricitet Eη er eleffektiviteten ved processen defineret
som den årlige elproduktion divideret med det brændselsforbrug, der er medgået
til at producere summen af varme og elektricitet. Hvis en kraftvarmeenhed
producerer mekanisk energi, kan den årlige elektricitetsmængde fra
kraftvarmeproduktion forøges med et supplerende element, der udgøres af den
mængde elektricitet, der svarer til mængden af mekanisk energi. Et sådant
supplerende element giver ikke ret til at udstede oprindelsesgarantier i
henhold til artikel 10, stk. 10. d) Medlemsstaterne kan anvende andre
indberetningsperioder end et år i forbindelse med beregningerne i henhold til
litra b) og c) i dette bilag. e) For mikrokraftvarmeenheder kan
beregningen af primærenergibesparelserne baseres på certificerede data. f) Referenceværdier for effektiviteten
ved separat produktion af el og varme Disse harmoniserede referenceværdier for
effektiviteten skal bestå af en matrix af værdier, der differentieres på
grundlag af relevante faktorer, herunder bygningsår og brændselstype, og skal
bygge på en veldokumenteret analyse, der bl.a. tager hensyn til data fra drift
under realistiske forhold, brændselssammensætning, klimaforhold samt anvendte
kraftvarmeteknologier. Effektiviteten ved den separate produktion af
el og varme, som kraftvarmeproduktionen skal erstatte, fastsættes efter
principperne for fastsættelse af referenceværdierne for separat produktion af
el og varme, jf. formlen i litra b). Referenceværdierne for effektiviteten
fastsættes efter følgende principper: 1. For kraftvarmeenheder, jf.
definitionen i artikel 2, nr. 24, tages der ved sammenligningen med separat
elproduktion udgangspunkt i princippet om sammenligning inden for samme
brændselskategori. 2. Hver kraftvarmeenhed sammenlignes
med den bedste tilgængelige og økonomisk begrundede teknologi for separat
produktion af el og varme på markedet i det år, hvor kraftvarmeenheden blev
bygget. 3. Referenceværdierne for
effektiviteten af kraftvarmeenheder, der er over 10 år gamle, fastsættes på
grundlag af referenceværdierne for enheder, der er 10 år gamle. 4. Referenceværdierne for
effektiviteten af separat produktion af el og varme afspejler de klimatiske
forskelle mellem medlemsstaterne. BILAG III
Energieffektivitetskrav ved offentlige organers indkøb af produkter,
tjenesteydelser og bygninger Ved indkøb af produkter, tjenesteydelser eller
bygninger, skal offentlige organer overholde følgende forskrifter: a) Når et produkt er omfattet af en
delegeret retsakt vedtaget i henhold til direktiv 2010/30/EU eller
Kommissionens direktiv til gennemførelse af direktiv 92/75/EØF, køber de kun
produkter, der opfylder kriteriet om at tilhøre den mest energieffektive
klasse, idet der tages hensyn til omkostningseffektivitet, økonomisk
gennemførlighed og tilstrækkelig konkurrence. b) Når et produkt, der ikke er omfattet
af litra a), er omfattet af en gennemførelsesforanstaltning, som er vedtaget
efter dette direktivs ikrafttræden, køber de kun produkter, der opfylder
gennemførelsesforanstaltningens referenceværdier for energieffektivitet. c) De køber kontorudstyr henhørende
under Rådets afgørelse [2006/1005/EF[39]], der opfylder
energieffektivitetskrav, som ikke er mindre strenge end dem, der er anført i
bilag C til den aftale, der er knyttet til afgørelsen. d) De køber kun dæk, der opfylder
kriterierne for at tilhøre den højeste brændstofeffektivitetsklasse som
defineret i forordning (EF) nr. 1222/2009[40]. Dette krav
hindrer ikke offentlige organer i at købe dæk i den højeste vådgrebsklasse
eller klasse for afgivelse af rullestøj til omgivelserne, hvis sikkerheds-
eller sundhedshensyn berettiger det. e) De kræver i deres udbud af
tjenesteydelseskontrakter, at tjenesteleverandørerne med henblik på levering af
de pågældende tjenesteydelser kun bruger produkter, der opfylder kravene i
litra a) til d), når de leverer de pågældende tjenesteydelser. f) De køber eller lejer kun bygninger,
der som minimum opfylder de mindstekrav til energimæssig ydeevne, der er
omhandlet i artikel 4, stk. 1. Overholdelsen af disse krav til energimæssig
ydeevne verificeres ved energiattester, jf. artikel 11 i direktiv 2010/31/EU. BILAG IV
Energiindholdet i udvalgte brændsler til slutanvendelser - konverteringstabel[41] Energiprodukt || kJ (NCV) || kg olieækv. (NCV) || kWh (NCV) 1 kg koks || 28 500 || 0,676 || 7,917 1 kg stenkul || 17 200 – 30 700 || 0,411 – 0,733 || 4,778 – 8,528 1 kg brunkulsbriketter || 20 000 || 0,478 || 5,556 1 kg brunkul med høj brændværdi || 10 500 – 21 000 || 0,251 – 0,502 || 2,917 – 5,833 1 kg brunkul || 5 600 – 10 500 || 0,134 – 0,251 || 1,556 – 2,917 1 kg olieskifer || 8 000 – 9 000 || 0,191 – 0,215 || 2,222 – 2,500 1 kg tørv || 7 800 – 13 800 || 0,186 – 0,330 || 2,167 – 3,833 1 kg tørvebriketter || 16 000 – 16 800 || 0,382 – 0,401 || 4,444 – 4,667 1 kg restbrændselsolie (svær olie) || 40 000 || 0,955 || 11,111 1 kg let brændselsolie || 42 300 || 1,010 || 11,750 1 kg motorbrændstof (benzin) || 44 000 || 1,051 || 12,222 1 kg paraffinolie || 40 000 || 0,955 || 11,111 1 kg LPG || 46 000 || 1,099 || 12,778 1 kg naturgas [1] || 47 200 || 1,126 || 13,10 1 kg LNG || 45 190 || 1,079 || 12,553 1 kg træ (25 % fugtighed) [2] || 13 800 || 0,330 || 3,833 1 kg pellets/træbriketter || 16 800 || 0,401 || 4,667 1 kg affald || 7 400 – 10 700 || 0,177 – 0,256 || 2,056 – 2,972 1 MJ udvundet varme || 1 000 || 0,024 || 0,278 1 kWh elektrisk energi || 3 600 || 0,086 || 1 [3] Kilde: Eurostat. [1] 93 %
metan. [2] Medlemsstaterne
kan anvende andre værdier, alt efter hvilken træsort der er mest anvendt i den
pågældende medlemsstat. [3] Finder
anvendelse, når energibesparelser er opgjort i primærenergi ved hjælp af en
bottom-up-tilgang baseret på det endelige energiforbrug. For besparelser i kWh
elektricitet kan medlemsstaterne anvende en standardkoefficient på 2,5.
Medlemsstaterne kan anvende en anden koefficient, hvis de kan begrunde den. BILAG V
Ordninger for energisparepligt 1. Foranstaltninger rettet mod
kortsigtede besparelser Følgende foranstaltninger betragtes som rettet
mod kortsigtede besparelser: a) distribution eller installation af
energieffektive kompaktlysstoflamper b) distribution eller installation af
energieffektive bruserhoveder c) energisyn d) informationskampagner 2. Beregning af energibesparelser Beregningen af energibesparelser i de nationale
ordninger for energisparepligt skal tage hensyn til foranstaltningernes
levetid. Hvis der ikke er fastsat nationale værdier for levetid, anvendes
standardværdierne i punkt 4. De forpligtede parter kan bruge en eller flere
af følgende metoder til beregning af energibesparelser i henhold til artikel 6,
stk. 2: a) Tekniske vurderinger. b) Måling. c) Standardværdier og
standardlevetider, som medlemsstaterne har vedtaget på et klart og forsvarligt
grundlag. Sådanne værdier skal anmeldes til Kommissionen. Kommissionen kan
anmode om, at de ændres, hvis de vil kunne fordreje konkurrencen, eller hvis de
er mindre ambitiøse end standardværdierne og ‑levetiderne i punkt 3 og 4. d) Standardværdierne og ‑levetiderne
i punkt 3 og 4, hvis der ikke er fastsat nationale standardværdier og ‑levetider. 3. Europæiske standardværdier efter
udstyrstype 3.1. Husholdningsapparater a. FRYSERE OG KØLESKABE MED FROSTBOKS,
SÆRSKILT || Køleskabe med frostboks || Frysere *Klasse A+ antagne besparelser (kWh/år) || 64 || 62 **Klasse A+ antagne besparelser (kWh/år) || 76 || 73 Klasse A++ antagne besparelser (kWh/år) || 129 || 123 Klasse A+++ antagne besparelser (kWh/år) || 193 || 185 b. FRYSERE OG KØLESKABE MED FROSTBOKS, UDEN SONDRING || Frysere og køleskabe med frostboks || *Klasse A+ antagne besparelser (kWh/år) || 64 || **Klasse A+ antagne besparelser (kWh/år) || 75 || Klasse A++ antagne besparelser (kWh/år) || 128 || Klasse A+++ antagne besparelser (kWh/år) || 191 || c. HUSHOLDNINGSVASKEMASKINER *Indtil den 30. november 2013 || **Klasse A+ antagne besparelser (kWh/år) || 26 **Klasse A++ antagne besparelser (kWh/år) || 46 Klasse A+++ antagne besparelser (kWh/år) || 63 *Fra den 1. december 2013 || **Klasse A++ antagne besparelser (kWh/år) || 20 Klasse A+++ antagne besparelser (kWh/år) || 37 *Fra den 1. december 2013 skal energieffektivitetsindekset
(EEI) være under 59 for husholdningsvaskemaskiner med en nominel kapacitet på
mindst 4 kg (se bilag I i Kommissionens forordning (EU) nr. 1015/2010). d. HUSHOLDNINGSOPVASKEMASKINER Indtil den 30. november 2013** || **Klasse A+ antagne besparelser (kWh/år) || 37 **Klasse A++ antagne besparelser (kWh/år) || 69 Klasse A+++ antagne besparelser (kWh/år) || 97 **Fra 1. december 2013 **Klasse A++ antagne besparelser (kWh/år) || 32 Klasse A+++ antagne besparelser (kWh/år) || 60 **Fra 1. december 2013 skal
energieffektivitetsindekset (EEI) være under 63 for husholdningsopvaskemaskiner
med en nominel kapacitet på mindst 11 kuverter og husholdningsopvaskemaskiner
med en nominel kapacitet på 10 kuverter og en bredde på mere end 45 cm (se
Kommissionens forordning (EU) nr. 1016/2010 bilag I). 3.2. Belysning i boliger Energibesparelse pr. enhed ved udskiftning af
glødelamper[42] med
kompaktlysstoflamper: 16 kWh/år Energibesparelse pr. enhed ved udskiftning
af glødelamper[43] med lysdiodelamper: 17
kWh/år 4. Standardlevetider Forbedring af energieffektiviteten ved udskiftning af en komponent || Standardlevetid i år || Kedel – kondenserende || 20 || Kedel – direkte udsugning || 20 || Brændere, olie og gas || 10 || Kontroludstyr || 15-20 || Kontrolsystem – centralt || 15-25 || Kontrolsystem – rumstyring || 15-25 || Varmestyring: kontrolventiler, automatiske || 10 || Målere || 10 || BILAG VI
Mindstekrav til måling af individuelt energiforbrug
og hyppighed af fakturering baseret på faktisk forbrug 1. Mindstekrav til måling af
individuelt energiforbrug 1.1. Individuelle målere Når der er installeret individuel måler, skal
medlemsstaterne sikre, at den er sluttet til en grænseflade, der giver sikker
kommunikation til slutkunden, så måleren kan sende private måledata til
slutkunden eller til tredjemand, der er udpeget af slutkunden. Grænsefladen skal formidle private
oplysninger, der sætter slutkunderne i stand til at styre deres energiforbrug
bedre og eventuelt udnytte oplysningerne til en nærmere analyse. Oplysningerne
skal mindst vise den nuværende forbrugstakt (f.eks. kWh, kJ, m3) og
de dertil hørende omkostninger, og de skal meddeles i en form, der tilskynder
forbrugerne til at gøre en indsats for energieffektiviteten. Den nationale tilsynsmyndighed skal sikre, at
grænsefladen også formidler offentlige data, der giver slutkunden mulighed for
at konsultere og bruge de gældende tidsdifferentierede takster med
realtidspriser, spidslastpriser og spidslastrabatter. De private data, der sendes gennem
grænsefladen, giver slutkunden mulighed for at se sit hidtidige forbrug (i
lokal valuta og i kWh, kJ eller m3): a) i de seneste syv dage, dag for dag b) i den seneste hele uge c) i den seneste hele måned d) i den samme hele måned foregående år e) i seneste hele år. De forudgående forbrugsperioder skal svare til
afregningsperioderne, så de stemmer overens med husstandens regninger. Det skal gøres let at få adgang, enten direkte
via grænsefladen eller via internettet, til supplerende oplysninger om det
hidtidige forbrug (en hvilken som helst dag, uge, måned, år fra iværksættelsen
af intelligent måling) og andre nyttige oplysninger, der giver forbrugeren
mulighed for selv at kontrollere sit forbrug mere detaljeret (f.eks. grafiske
fremstillinger af udviklingen i det individuelle forbrug, oplysninger om
referenceværdier, kumulerede tal for forbrug/besparelser/udgifter fra starten
på hver kontrakt, vedvarende energikilders andel i det individuelle forbrug, CO2-besparelser
osv.). 1.2. Varmefordelingsmålere Varmefordelingsmålere
skal have et letlæseligt display, hvor slutkunden kan se både den nuværende
forbrugstakt og tidligere forbrugsniveauer. De tidligere perioder, der vises på
varmefordelingsmåleren, skal stemme med overens med afregningsperioderne. 2. Mindstekrav til fakturering 2.1 Hyppighed af fakturering baseret
på faktisk forbrug For at give slutkunderne mulighed for at styre
deres eget energiforbrug skal der afregnes på grundlag af det faktiske forbrug
med følgende hyppighed: a) Månedligt for elektricitetsforbrug. b) Mindst hver anden måned for
naturgasforbrug. Bruges der gas til individuel opvarmning, skal der afregnes
månedligt. c) Ved centralvarme og ‑køling
skal der afregnes månedligt i varme- hhv. kølesæsonen. d) Mindst hver anden måned for
varmtvandsforbrug. Når faktureringen bygger på måling af
varmeforbruget ved hjælp af varmefordelingsmålere, skal der medfølge en
forklaring af tallene på varmefordelingsmålernes display, da sådanne tal er
standardegenskaber for varmefordelingsmålere (EN 834)[44]. 2.2. Mindstekrav til oplysningerne i
fakturaen Medlemsstaterne sørger for, at slutkunderne
får klare og letforståelige oplysninger om følgende forhold i eller sammen med
regninger, kontrakter, transaktioner og kvitteringer fra
distributionsstationer: a) faktiske aktuelle priser og faktisk
energiforbrug b) sammenligning af slutkundens
aktuelle energiforbrug med forbruget i samme periode året før, helst i en
grafisk fremstilling c) sammenligning med en normeret,
gennemsnitlig slutkunde eller referenceslutkunde i samme brugerkategori d) kontaktoplysninger for
slutkundeorganisationer, energimyndigheder eller tilsvarende organer, herunder
websteder, hvorfra der kan hentes oplysninger om, hvilke foranstaltninger for
energieffektivisering der kan tilbydes, sammenlignende slutbrugerprofiler og
objektive tekniske specifikationer for energiforbrugende udstyr. 2.3 Rådgivning om energieffektivitet som bilag
til fakturaer og anden feedback til slutkunder Ved afsendelse af kontrakter og
kontraktændringer og i de regninger, kunderne modtager, eller via hjemmesider
til individuelle kunder, skal energidistributører, distributionssystemoperatører
og energileverandører i detailleddet på klar og forståelig vis give deres
kunder oplysninger om, hvordan de kan kontakte uafhængige
forbrugerrådgivningscentre, energimyndigheder eller lignende institutioner,
herunder disses internetadresser, hvor de kan få råd om mulige
energieffektiviseringstiltag, referenceprofiler for deres energiforbrug og
tekniske specifikationer for energiforbrugende apparater, der kan tjene til at
begrænse forbruget af disse apparater. BILAG VII
Planlægning for varme- og køleeffektivitet 1. De nationale varme- og køleplaner i
henhold til artikel 10, stk. 1, skal omfatte: a) en beskrivelse af varme- og kølebehovet b) en prognose for, hvordan efterspørgslen
vil ændre sig de næste 10 år under hensyntagen til udviklingen af behovet i
bygninger og de forskellige industrisektorer c) et kort over det nationale territorium
med angivelse af: i) varme- og kølebehovspunkter, herunder: –
kommuner og byområder med et kurveforhold på mindst
0,3 –
industrizoner med et samlet årligt varme- og
køleforbrug på mere end 20 GWh ii) eksisterende og planlagt fjernvarme- og
fjernkøleinfrastruktur iii) potentielle varme- og
køleforsyningspunkter, herunder: –
elproduktionsanlæg med en samlet årligt
elproduktion på mere end 20 GWh, og –
affaldsforbrændingsanlæg –
eksisterende og planlagte kraftvarmeanlæg, der er
klassificeret i henhold til bilag VII, samt fjernvarmeanlæg. d) identifikation af den varme- og
køleefterspørgsel, der kunne dækkes af højeffektiv kraftvarmeproduktion,
herunder mikrokraftvarmeproduktion i boligbyggerier, og af fjernvarme og
fjernkøling e) identifikation af mulighederne for
yderligere højeffektiv kraftvarmeproduktion, herunder fra fornyelse af udstyret
på eksisterende og opførelse af nye elproduktions- og industrianlæg eller andre
anlæg, der frembringer spildvarme f) foranstaltninger, der skal vedtages frem
til 2020 og frem til 2030 for at realisere potentialet i litra e) for at
imødekomme efterspørgslen i litra d), herunder: i) foranstaltninger til at øge kraftvarmens andel af varme- og kuldeproduktionen
og af elproduktionen og ii) foranstaltninger til at udbygge effektive infrastrukturanlæg for
fjernvarme og fjernkøling svarende til udbygningen af højeffektiv
kraftvarmeproduktion og udnyttelse af spildvarme og vedvarende energikilder til
opvarmning og køling g) den højeffektive kraftvarmeproduktions
andel samt det potentiale, der er fastslået, og de fremskridt, der er opnået i
henhold til direktiv 2004/8/EF h) et skøn over primærenergibesparelsen i) et skøn over eventuelle offentlige
støtteforanstaltninger til opvarmning og køling med oplysning om det årlige
budget og identifikation af det potentielle støtteelement. Dette foregriber
ikke en særskilt anmeldelse af offentlige støtteordninger med henblik på
vurdering af deres forenelighed med statsstøttereglerne. 2. Planen kan, hvis det er
hensigtsmæssigt, være en sammenstilling af regionale eller lokale planer. 3. Fysiske byplaner udformes således,
at: a) nye termiske elproduktionsanlæg og
industrianlæg, der producerer spildvarme, lokaliseres på steder, hvor mest
muligt af den producerede spildvarme vil blive genvundet for at opfylde
bestående eller forventede varme- og kølebehov b) nye boligområder og nye industrianlæg,
der forbruger varme i produktionsprocesserne, lokaliseres på steder, hvor mest
muligt af deres varmebehov vil blive dækket af den producerede spildvarme i
overensstemmelse med de nationale varme- og køleplaner; for at sikre en optimal
overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel efter varme og køling skal den
fysiske planlægning begunstige klyngelokalisering af et antal industrianlæg på
samme lokalitet c) termiske elproduktionsanlæg,
industrianlæg, der frembringer spildvarme, affaldsforbrændingsanlæg og andre
anlæg, der omdanner affald til energi, tilsluttes det lokale fjernvarme- eller
fjernkølenet d) boligområder og industrianlæg, der
forbruger varme i produktionsprocesserne, tilsluttes det lokale fjernvarme-
eller fjernkølenet. . BILAG VIII
Retningslinjer for lokalisering af termiske elproduktionsanlæg og industrianlæg 1. Lokalisering af termiske
elproduktionsanlæg, jf. artikel 10, stk. 3 og 6 Findes der et varmebehovspunkt af en kapacitet
som angivet i kolonne C eller et potentielt varmebehovspunkt, skal kraftværket
lokaliseres i en afstand fra det, der er mindre end den tilsvarende
afstandsangivelse i kolonne A. Et potentielt varmebehovspunkt defineres som et
sted, hvor det påviseligt vil være rimeligt at etablere et sådant, for eksempel
ved at anlægge et fjernvarmenet. Kan det ved standardestimeringsmetoder
eksempelvis påvises, at der er en samlet varmelast på over 15 MW/km2,
anses stedet for at være et varmebehovspunkt. Summen af sådanne
kvadratkilometerlaster i områder, der kan sammenkobles, anses for at være
sådanne varmebehovspunkters behovskapacitet. Afstand A er ikke en ret linje, men en
rørledningsstrækning, langs hvilken tekniske eksperter på grundlag af
standardestimeringsmodetoder som f.eks. ingeniørmæssig mængde- og prisberegning
anser det for muligt at anlægge en vandtransporterende rørledning af den
relevante størrelse med moderate omkostninger. Dette udelukker forhindringer
som bjergområder, bycentre, vanskelige flod- eller havoverførsler osv. A || B || C Største afstand mellem foreslået kraftværk og varmebehovspunkt || Kraftværkskapacitet || Anslået årligt forbrug i varmebehovspunkt < 100 km || > 1 999* MWe || > 7 500 TJ/år < 65 km || >500 || >1 875 TJ/år < 15 km || > 20 MW || > 50 TJ/år * Nye anlæg opererer typisk ved en lastfaktor
på 90 %. 2.
Lokalisering af industrielle spildvarmekilder, jf. artikel 10, stk. 8. A || B || C Største afstand mellem foreslået industrianlæg og varmebehovspunkt || Kapacitet || Anslået årligt forbrug i varmebehovspunkt < 75 km || > 75 MW (ved lastfaktor 60-70 %) || > 1 600 TJ/år < 60 km || > 50 MW ved lastfaktor 60 % || > 1 000 TJ/år < 25 km || > 50 MW (lastfaktor > 85 %) || > 400 TJ/år < 15 km || > 20 MW || > 100 TJ/år BILAG IX
Oprindelsesgaranti for elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion a) Medlemsstaterne træffer
foranstaltninger for at sikre: i) at oprindelsesgarantien for elektricitet
fra højeffektiv kraftvarmeproduktion –
gør det muligt for producenter at dokumentere, at
den elektricitet, de sælger, er produceret ved højeffektiv
kraftvarmeproduktion, og at den udstedes med henblik herpå efter anmodning fra
producenten –
er nøjagtig, pålidelig og sikret mod svindel –
udstedes, overføres og annulleres elektronisk ii) at den samme enhed af energi fra
højeffektiv kraftvarmeproduktion kun medregnes en gang. b) Den i artikel 10, stk. 7, anførte
oprindelsesgaranti skal mindst indeholde følgende oplysninger: –
navn, beliggenhed, type og kapacitet (varme og
elektrisk) for det anlæg, hvor energien er produceret –
dato og sted for produktionen –
nedre brændværdi for det brændsel, der er brugt til
at producere den pågældende elektricitet –
mængde og anvendelse af den varme, der er
produceret sammen med elektriciteten –
hvor meget elektricitet fra højeffektiv
kraftvarmeproduktion i henhold til bilag II garantien omfatter –
primærenergibesparelserne beregnet i
overensstemmelse med bilag II baseret på harmoniserede referenceværdier for
effektiviteten, jf. bilag II, litra f) –
anlæggets nominelle elektriske og termiske effekt –
hvorvidt og i hvilket omfang anlægget har modtaget
investeringsstøtte –
hvorvidt og i hvilket omfang energienheden på andre
måder har modtaget støtte fra en national støtteordning samt arten af
støtteordning –
datoen for, hvornår anlægget blev sat i drift, og –
udstedelsesdato og ‑land og et entydigt
identifikationsnummer. Oprindelsesgarantien skal være af
standardstørrelsen 1 MWh. Den skal gælde for nettoproduktionen af elektricitet
målt på anlægsgrænsen og tilført elnettet. BILAG X
Oversigt over energieffektivitetsdata for energiomformningsanlæg De i artikel 11 omhandlede oversigter skal
omfatte følgende: a) En liste uden angivelse af navne
over rent elproducerende anlæg med en nominel indfyret termisk effekt på 50 MW
eller mere, med følgende oplysninger for hvert anlæg: –
årlig gennemsnitlig elektrisk udgangseffekt (MWe)
og samlet nominel indfyret termisk effekt (MWth) for anlægget –
årsgennemsnit for primærbrændsel og
brændselskombination (hvis relevant) –
anlægstype og anvendt teknologi på anlægget –
projekteret effektivitet og betingelserne for denne –
dato for driftsstart –
dato for seneste større fornyelse af udstyr –
gennemsnitligt årligt driftstimetal –
gennemsnitlig årlig nettodriftseffektivitet. b) En liste uden angivelse af navne
over rent varmeproducerende anlæg med en nominel indfyret termisk effekt på 50
MW eller mere, med følgende oplysninger for hvert anlæg: –
årlig gennemsnitlig termisk udgangseffekt og samlet
nominel indfyret termisk effekt (MWth) for anlægget –
årsgennemsnit for primærbrændsel og
brændselskombination (hvis relevant) –
anlægstype og anvendt teknologi på anlægget –
projekteret effektivitet og betingelserne for denne –
varmelastens sammensætning –
dato for driftsstart –
dato for seneste større fornyelse af udstyr –
gennemsnitligt årligt driftstimetal –
gennemsnitlig årlig nettodriftseffektivitet. c) En liste uden angivelse af navne
over kraftvarmeanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på 50 MW eller
mere, med følgende oplysninger for hvert anlæg: –
årlig gennemsnitlig elektrisk og termisk
udgangseffekt (MWe og MWth) og samlet nominel indfyret
termisk effekt (MWth) for anlægget –
årligt gennemsnit for primærbrændsel og
brændselskombination i overensstemmelse med beslutning 2007/74/EF om
harmoniserede referenceværdier (hvis relevant) –
anlægstype og anvendt teknologi på anlægget i
overensstemmelse med bilag VII –
projekteret effektivitet og betingelserne for denne –
projekteringsværdier for el alene og varme alene –
årsgennemsnit for el/varme-forhold –
dato for driftsstart –
dato for seneste større fornyelse af udstyr –
gennemsnitligt årligt driftstimetal –
gennemsnitlig årlig nettodriftseffektivitet. d) En liste uden angivelse af navne
over mineralolie- og gasraffinaderier med følgende oplysninger for hvert anlæg: –
årsgennemsnit for energiinput på anlægget (MWth) –
årsgennemsnit for anlæggets energioutput
(brændselssammensætningens energiindhold, MWth) –
årsgennemsnit for råvareforbrug –
anlægstype og anvendt teknologi på anlægget –
projekteret effektivitet (teoretisk) –
dato for driftsstart –
dato for seneste større fornyelse af udstyr –
gennemsnitligt årligt driftstimetal –
gennemsnitlig årlig nettodriftseffektivitet. BILAG XI
Energieffektivitetskriterier for regulering af energinet og for nettakster, der
er fastsat eller godkendt af energitilsynsmyndighederne 1. Nettakster skal nøjagtigt afspejle
el- og omkostningsbesparelser i net, der opnås ved foranstaltninger på
efterspørgselssiden og som reaktion på efterspørgslen samt decentral
produktion, herunder besparelser som følge af lavere omkostninger ved levering
eller ved netinvesteringer og mere optimal drift af nettet. 2. Netregulering og ‑takster skal
gøre det muligt for netoperatører at tilbyde systemtjenester og systemtakster
til foranstaltninger som reaktion på efterspørgslen, efterspørgselsstyring og
decentral elproduktion på organiserede elmarkeder, herunder navnlig: a) flytning af belastningen fra spidslast-
til lavlastperioder, foretaget af slutkunderne selv under hensyntagen til
tilgængeligheden af vedvarende energi, energi fra kraftvarmeproduktion og
decentral produktion b) energibesparelser opnået ved
energiindkøbsgruppers reaktion på efterspørgslen fra spredte forbrugere c) reduktion af efterspørgslen som følge af
energieffektiviseringstiltag gennemført af energitjenesteleverandører,
herunder energiselskaber; d) tilkobling og indsættelse af
produktionskilder ved lavere spændingsniveauer e) tilkobling af produktionskilder, der
ligger tættere på forbrugsstedet, og f) lagring af energi. I forbindelse med anvendelse af denne bestemmelse
omfatter udtrykket "organiserede elmarkeder" både de såkaldte
OTC-markeder (over the counter) og elbørser hvor der handles med energi,
kapacitet, balancerings- og hjælpeydelser inden for alle tidsrammer, herunder
markeder for terminshandel, kommende dag-handel og intradag-handel. 3. Der skal stilles netværkstakster til
rådighed, der understøtter dynamisk prissætning med henblik på at efterkomme
efterspørgslen fra slutkunderne, herunder: a) tidsdifferentierede takster b) priser i kritiske spidslastperioder c) realtidspriser d) spidslastrabatter. BILAG XII
Energieffektivitetskrav til transmissionssystemoperatører og
distributionssystemoperatører Transmissions- og distributionssystemoperatører
skal: a) udarbejde
og offentliggøre deres standardregler for, hvem der skal bære og dele
omkostningerne ved tekniske tilpasninger som f.eks. nettilslutninger og
netforstærkninger, forbedret netdrift og regler for ikke-diskriminerende
gennemførelse af de netregler, der er nødvendige for at integrere nye
producenter, der leverer elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion, i
det sammenkoblede elforsyningsnet. b) give nye producenter af elektricitet fra
højeffektiv kraftvarmeproduktion, der ønsker at blive tilsluttet til systemet,
fyldestgørende og nødvendige oplysninger, herunder: i) et udtømmende og detaljeret skøn over,
hvad tilslutningen vil koste ii) en rimelig og nøjagtig tidsplan for
modtagelse og behandling af ansøgningen om nettilslutning iii) en rimelig, vejledende tidsplan for en
eventuel foreslået nettilslutning, idet hele nettilslutningsprocessen ikke bør
tage mere end 12 måneder c) tilvejebringe standardiserede og
forenklede procedurer for tilslutning af decentrale højeffektive kraftvarmeproducenter
for at lette deres tilkobling til nettet. De i litra a) omhandlede standardregler skal
bygge på objektive, gennemskuelige og ikke-diskriminerende kriterier, hvor der
navnlig et taget hensyn til samtlige omkostninger og fordele ved at tilslutte
de pågældende producenter til nettet. De kan give mulighed for forskellige
typer tilslutning. BILAG XIII
Kontrakter om energiydelse med den offentlige sektor skal mindst indeholde
følgende: ·
En klar og gennemskuelig liste over de
effektivitetsforanstaltninger, der skal gennemføres. ·
Garanterede besparelser, der kan opnås ved at
gennemføre foranstaltningerne i kontrakten. ·
Kontraktens løbetid, delmål for gennemførelsen,
vilkår og opsigelsesfrist. ·
En klar og gennemskuelig opstilling af hver
kontraherende parts forpligtelser. ·
Referencedato(er) for konstatering af de opnåede
besparelser. ·
En klar og gennemskuelig opstilling af, hvilke
skridt der skal tages for at gennemføre en foranstaltning, og hvilke
omkostninger de kræver. ·
Forpligtelse til fuldt ud at gennemføre de i
kontrakten indeholdte foranstaltninger og dokumentation for alle ændringer
undervej i projektet. ·
Bestemmelser om inddragelse af tredjeparter
(underleverandører). ·
En klar og gennemskuelig angivelse af de økonomiske
virkninger af projektet og fordelingen af parternes andel i de opnåede
økonomiske besparelser (dvs. aflønning af tjenesteleverandøren). ·
Klare og gennemskuelige bestemmelser om måling og
verificering af de realiserede garanterede besparelser, kvalitetskontroller og
garantier. ·
Bestemmelser, der tydeliggør proceduren for
håndtering af skiftende rammevilkår, der påvirker indholdet og resultatet af
kontrakten (dvs. skiftende energipriser og brugsintensiteten af en
installation). ·
Detaljerede oplysninger om hver af de kontraherende
parters forpligtelser. BILAG XIV
Generelle rammer for rapportering DEL 1. Generelle rammer for
årsrapporter De i artikel 19, stk. 1, nævnte årsrapporter
giver basis for overvågning af de fremskridt, der er gjort i forhold til de
nationale mål for 2020. Medlemsstaterne påser, at rapporterne som minimum
indeholder følgende oplysninger: a) Et skøn over følgende indikatorer i det
foregående år: i) forbrug af primærenergi som defineret i
artikel 2, stk. 2 ii) samlet endeligt energiforbrug iii) endeligt energiforbrug efter sektor: ·
industri ·
transport (opdelt i person- og godstransport) ·
husholdninger ·
tjenesteydelser iv) bruttoværditilvækst efter sektor: ·
industri ·
tjenesteydelser v) disponibel husstandsindkomst vi) bruttonationalprodukt vii) el produceret ved termisk kraftproduktion viii) varme produceret ved termisk
kraftproduktion ix) brændselsmængde medgået til termisk
kraftproduktion x) passagerkilometer (pkm) xi) tonkilometer (tkm) xii) befolkningstal. I de sektorer, hvor energiforbruget er stabilt
eller stigende, skal medlemsstaterne analysere årsagerne hertil og vedlægge
deres vurdering sammen med skønnet. b) Opdateringer om større lovgivningsmæssige
og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger gennemført i det foregående år,
som bidrager til det samlede nationale mål for energieffektivitet for 2020. c) Det samlede etageareal i bygninger med et
samlet nettoetageareal på over 250 m², der ejes af de offentlige organer i den
pågældende medlemsstat, og som den 1. januar i det år, hvor rapporten skal
indsendes, ikke opfylder de krav til energimæssig ydeevne, der er henvist til i
artikel 4, stk. 1. d) Det samlede, året før renoverede
etageareal i bygninger, der ejes af de offentlige organer i den pågældende
medlemsstat. e) Energibesparelser, der er opnået ved
hjælp af de nationale ordninger for energisparepligt, jf. artikel 6, stk. 1,
eller de alternative foranstaltninger, der er indført i medfør af artikel 6,
stk. 9. Første rapport skal også indeholde det
nationale mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1. DEL 2. Generelle rammer for supplerende rapporter De i artikel 19, stk. 2, nævnte rapporter
giver en ramme for udviklingen af nationale energieffektivitetsstrategier. Rapporterne skal omfatte væsentlige
energieffektiviseringsforanstaltninger og forventede/opnåede energibesparelser,
inklusive besparelser inden for energiforsyning, ‑transmission og ‑distribution
samt i slutanvendelsen af energi. Medlemsstaterne påser, at rapporterne som
minimum indeholder følgende oplysninger: 1. Mål og strategier - Det nationale mål for energieffektivitet
for 2020 i henhold til artikel 3, stk. 1. - Det nationale vejledende
energisparemål som fastsat i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2006/32/EF. - Andre eksisterende mål for
energieffektivitet, der er rettet mod den samlede økonomi eller specifikke sektorer. 2. Foranstaltninger og
energibesparelser Rapporterne skal give oplysninger om de
foranstaltninger, der vedtaget eller forventes vedtaget, med henblik på at
gennemføre de vigtigste elementer af dette direktiv, samt om de dertil hørende
besparelser. a) Primærenergibesparelser Disse rapporter skal anføre større
foranstaltninger og tiltag rettet mod primærenergibesparelse i alle sektorer af
økonomien. For hver foranstaltning eller pakke af foranstaltninger/handlinger
skal der gives skøn over forventede besparelser for 2020 og besparelser, der
opnås ved tidspunktet for rapporteringen. Hvis det er muligt, skal der fremlægges
oplysninger om andre konsekvenser/fordele ved disse foranstaltninger (reduktion
af drivhusgasemissioner, bedre luftkvalitet, jobskabelse osv.) samt oplysninger
om budgettet for gennemførelsen. b) Slutenergibesparelser Den første og anden supplerende rapport skal
indeholde resultater med hensyn til opfyldelsen af sparemålet for
slutenergiforbrug i artikel 4, stk. 1 og stk. 2, i direktiv 2006/32/EF. Hvis
beregning/estimering af besparelserne pr. foranstaltning ikke foreligger, skal
det anføres, hvilken reduktion af energiforbruget (kombinationen af)
foranstaltninger medfører på sektorniveau. Den første og anden rapport skal også oplyse
om, hvilke målinger og/eller beregningsmetoder der anvendes til beregning af
energibesparelser. Hvis den "anbefalede metode"[45]
anvendes, skal rapporten indeholde referencer til denne. 3. Specifik information
vedrørende bestemmelserne i dette direktiv 3.1. Offentlige organer (artikel 4) Supplerende rapporter skal omfatte en liste
over de offentlige organer, der har udviklet en energieffektivitetsplan i
overensstemmelse med artikel 4, stk. 3. 3.2. Energisparepligt (artikel 6) Supplerende rapporter skal indeholde de
nationale koefficienter, der er valgt i henhold til bilag IV. Den første supplerende rapport skal indeholde
en kort beskrivelse af den nationale ordning, jf. artikel 6, stk. 1, eller de
alternative foranstaltninger, der er indført i medfør af artikel 6, stk. 9. 3.3. Energisyn og
energiledelsessystemer (artikel 7) De supplerende rapporter skal oplyse: a) hvor mange energisyn der er
gennemført i den seneste 3-års periode b) hvor mange energisyn der er
gennemført i store virksomheder i den seneste 3-års periode c) hvor mange store virksomheder der er
i deres område med en angivelse af, hvor mange af disse artikel 7, stk. 3,
finder anvendelse på. 3.4. Fremme af effektivitet inden
for varme og køling (artikel 10) De supplerende rapporter skal indeholde en
vurdering af de fremskridt, der er gjort med at gennemføre de nationale varme-
og køleplaner i henhold til artikel 10, stk. 1. 3.5. Energitransformation (artikel
11) - De supplerende rapporter skal
indeholde et ikke-fortroligt sammendrag af de dataoversigter, der er omhandlet
i artikel 11, jf. kravene i bilag X. 3.6. Energitransmission og ‑distribution
(artikel 12) - Den første supplerende rapport og
de efterfølgende rapporter, der skal indsendes hvert 10. år derefter, skal
omfatte planerne for energieffektiviseringspotentialet inden for gas- og
elinfrastrukturanlæg, jf. artikel 12, stk. 2. 3.7. Eksisterende
attesteringsordninger (artikel 13) De supplerende rapporter skal indeholde
oplysninger om, hvilke nationale attesteringsordninger eller tilsvarende
kvalifikationsordninger der står til rådighed for udbydere af energitjenester,
energisyn og energieffektiviseringsforanstaltninger. 3.8. Energitjenester (artikel 14) De supplerende rapporter skal indeholde et
internetlink til den hjemmeside, hvor de nationale lister og registre over
energitjenesteleverandører som omhandlet i artikel 14 er tilgængelige. 3.9. Andre foranstaltninger til
fremme af energieffektivitet (artikel 15) Den første supplerende rapport skal indeholde
en liste over foranstaltninger som omhandlet i artikel 15, stk. 2. BILAG XV
Sammenligningstabel Direktiv 2006/32/EF || Dette direktiv Artikel 1 || Artikel 1 Artikel 2 || Artikel 1 Artikel 3, litra a || Artikel 1, nr. 1) Artikel 3, litra b || -- Artikel 3, litra c) Artikel 1a || -- Artikel 3, litra d) || -- -- || Artikel 2, nr. 2) Artikel 3, litra e) || Artikel 2, nr. 3) Artikel 3, litra f) || -- Artikel 3, litra g) || -- Artikel 3, litra h) || -- Artikel 3, litra i) || -- -- || Artikel 2, nr. 4) -- || Artikel 2, nr. 5) -- || Artikel 2, nr. 6) Artikel 3, litra j) || Artikel 2, nr. 13) Artikel 3, litra k) || -- Artikel 3, litra l) || Artikel 2, nr. 12) Artikel 3, litra m) || -- Artikel 3, litra n) || Artikel 2, nr. 10) Artikel 3, litra o) || Artikel 2, nr. 7) Artikel 3, litra p) || Artikel 2, nr. 8) Artikel 3, litra q) || Artikel 2, nr. 9) Artikel 3, litra r || -- Artikel 3, litra s) || -- -- || Artikel 2, nr. 11) -- || Artikel 2, nr. 14) -- || Artikel 3 Artikel 4 || -- Artikel 5 || Artikel 4, artikel 5 Artikel 6, stk. 1, litra a) || Artikel 6, stk. 6, litra b) og c) Artikel 6, nr. 1, litra b) || Artikel 6, stk. 7 Artikel 6, stk. 2 || Artikel 6, stk. 1, 2, 3, 4, 5, stk. 6, litra a), stk. 8, 9 og 10 Artikel 7, stk. 1 || -- Artikel 7, stk. 2 || Artikel 15, stk. 1, sidste led Artikel 7, stk. 3 || -- Artikel 8 || Artikel 13, stk. 1 -- || Artikel 13, stk. 2 Artikel 9, stk. 1 || -- Artikel 9, stk. 2 || Artikel 14, litra b), c) og e) Artikel 10, stk. 1 || Artikel 12, stk. 4 Artikel 10, stk. 2 || Artikel 12, stk. 3 Artikel 11 || -- Artikel 12, stk. 1 || Artikel 7, stk. 1 Artikel 12, stk. 2 || -- -- || Artikel 7, stk. 2 Artikel 12, stk. 3 || Artikel 7, stk. 3 Artikel 13, stk. 1 || Artikel 8, stk. 1 Artikel 13, stk. 2 || Artikel 8, stk. 2 -- || Artikel 9 -- || Artikel 11 -- || Artikel 12, stk. 1 og 2 -- || Artikel 14, litra a) og d) -- || Artikel 15, stk. 1, litra a) og b) -- || Artikel 15, stk. 2 -- || Artikel 16 Artikel 14, stk. 1 og 2 || Artikel 19, stk. 1, 2, 3 Artikel 14, stk. 3 || -- Artikel 14, stk. 4 og 5 || Artikel 19, stk. 4 og 5 -- || Artikel 17, stk. 1 Artikel 15, stk. 1 || Artikel 17, stk. 2 Artikel 15, stk. 2 || -- Artikel 15, stk. 3 || -- Artikel 15, stk. 4 || -- -- || Artikel 18 -- || Artikel 19, stk. 7 -- || Artikel 19, stk. 8 -- || Artikel 19, stk. 9 -- || Artikel 19, stk. 10 Artikel 16 || Artikel 20 Artikel 17 || Artikel 21 Artikel 18 || Artikel 22 Artikel 19 || Artikel 23 Artikel 20 || Artikel 24 Bilag I || -- Bilag II || Bilag IV Bilag III || -- Bilag IV || -- Bilag V || -- Bilag VI || Bilag III -- || Bilag V -- || Bilag VI -- || Bilag VII -- || Bilag VIII -- || Bilag IX -- || Bilag X -- || Bilag XI -- || Bilag XII -- || Bilag XIII -- || Bilag XIV -- || Bilag XV Direktiv 2004/8/EF || Dette direktiv Artikel 1 || Artikel 1 Artikel 2 || Artikel 1 Artikel 3, litra a || Artikel 2, nr. 15) Artikel 3, litra b || Artikel 2, nr. 17) Artikel 3, litra c) Artikel 1a || Artikel 2, nr. 16) Artikel 3, litra d) || Artikel 2, nr. 18) Artikel 3, litra e) || -- Artikel 3, litra f) || -- Artikel 3, litra g) || Artikel 2, nr. 20) Artikel 3, litra h) || -- Artikel 3, litra i) || Artikel 2, nr. 19) Artikel 3, litra j) || -- Artikel 3, litra k) || Artikel 2, nr. 21) Artikel 3, litra l) || Artikel 2, nr. 22) Artikel 3, litra m) || Artikel 2, nr. 24) Artikel 3, litra n) || Artikel 2, nr. 23) Artikel 3, litra o) || -- -- || Artikel 2, nr. 25) -- || Artikel 2, nr. 26) -- || Artikel 2, nr. 27) Artikel 4, stk. 1 || Bilag II, litra f), første led -- || Artikel 10, stk. 1 og 9 Artikel 4, stk. 2 || Artikel 10, stk. 10, tredje led Artikel 4, stk. 3 || -- Artikel 5 || Artikel 10, stk. 10, første og andet led Artikel 6 || -- Artikel 7, stk. 1 || Artikel 10, stk. 11 Artikel 7, stk. 2 || -- Artikel 7, stk. 3 || -- Artikel 8 || Artikel 12, stk. 5 -- || Artikel 12, stk. 6 -- || Artikel 12, stk. 7 Artikel 9 || -- Artikel 10, stk. 1 og 2 || -- Artikel 10, stk. 3 || Artikel 19, stk. 6 Artikel 11 || -- Artikel 12 || -- Artikel 13 || Artikel 17, stk. 2 Artikel 14 || -- Artikel 15 || Artikel 22 Artikel 16 || -- Artikel 17 || Artikel 23 Artikel 18 || Artikel 24 Bilag I || Bilag I, del II Bilag II || Bilag I, del I -- || Bilag I, del III Bilag III || Bilag II Bilag IV || -- FINANSIERINGSOVERSIGT
TIL FORSLAGET 1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 1.1. Forslagets/initiativets
betegnelse Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet
og ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF 1.2. Berørt(e) politikområde(r) i
ABM/ABB-strukturen[46] ENERGI [32] 1.3. Forslagets/initiativets art ¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning ¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny
foranstaltning til opfølgning af et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[47] ¨ Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende
foranstaltning x Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning
af en foranstaltning til en ny foranstaltning. 1.4. MÅL 1.4.1. Kommissionens flerårige
strategiske mål med forslaget/initiativet Dette forslag hænger nøje sammen med Europa 2020-strategien
for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det bidrager direkte til at opnå
et af de fem overordnede mål for Europa 2020-strategien, navnlig gennemførelsen
af målet om at opnå primærenergibesparelser på 20 % i 2020. 1.4.2. Berørte specifikke mål og
ABM/ABB-aktiviteter Specifikt mål nr.: Nr. 3: Gennemfør en reduktion på 20 % af EU's
energiforbrug Nr. 4: At fremme vedvarende energi og øge energieffektiviteten
inden for transport, beboelsesejendomme/den tertiære sektor og industrien
gennem afhjælpning af de ikke-teknologiske barrierer ("Intelligent Energi
– Europa") Berørte ABM/ABB-aktiviteter: Nr. 3: 32 04 03 Nr. 4: 32 04 06 1.4.3. Forventede resultater og
virkninger Her anføres, hvilke
virkninger forslaget/initiativet bør have for målgrupperne. Forslaget vil have positiv indvirkning med hensyn til
forsyningssikkerheden i Europa, vil bidrage til at mindske klimaændringer og
vil også have positive virkninger med hensyn til økonomisk vækst og
jobskabelse. Energibesparelser frigør finansielle ressourcer, der kan
geninvesteres andre steder i økonomien og hjælpe med at lette de offentlige
budgetter, der er under pres. For privatpersoner betyder energieffektivitet, at
deres energiregning mindskes. Forslaget vil ligeledes medføre foranstaltninger,
der kunne afhjælpe problemet med brændstoffattigdom. Endelig kan en øget
produktion med mindre energi forbedre EU-industriernes konkurrenceevne og gøre
dem førende på det globale marked for energieffektive teknologier. 1.4.4. Virknings- og
resultatindikatorer Her anføres
indikatorerne for kontrol med gennemførelsen af forslaget/initiativet. I henhold til nærværende forslag skal medlemsstaterne årligt
aflægge rapport til Kommissionen om fremskridtene med hensyn til at gennemføre
direktivet ved hjælp af en række indikatorer (f.eks. primært energiforbrug,
aktivitetsindikatorer i en række sektorer, såsom industrien, boligsektoren og
servicesektoren, transport, energiforsyning, samlet bygningsmasse, der ejes af
offentlige organer og renoveres på et år). Medlemsstaterne skal også hvert
tredje år rapportere om forskellige indikatorer for gennemførelse. 1.5. Forslagets/initiativets
begrundelse 1.5.1. Behov, der skal dækkes på kort
eller lang sigt Det kortsigtede formål med forslaget er at yde et væsentligt
bidrag til opfyldelsen af EU’s mål for energieffektivitet i 2020 og opnåelsen
af EU 2020-strategien. Forslaget har ligeledes et langsigtet mål, nemlig
gennemførelsen af energieffektiviseringer i EU efter 2020. 1.5.2. Merværdien af Fællesskabets
engagement EU har sat sig som mål at opnå primærenergibesparelser på
20 % i 2020 og har gjort det til et af de fem overordnede mål for Europa
2020-strategien. Den nuværende politiske ramme på EU- og medlemsstatsplan har
ikke formået at udnytte det eksisterende potentiale for energibesparelser. De energimæssige udfordringer i dette forslag
(forsyningssikkerhed, bæredygtighed og klimaændringer, samt EU-konkurrenceevne)
er bekymringer, der deles af EU som helhed, og et kollektivt svar på EU-plan er
dermed nødvendigt for at sikre, at handlingen koordineres, og at fælles
målsætninger opfyldes mere effektivt. 1.5.3. Erfaringer fra lignende,
tidligere gennemførte foranstaltninger Den nuværende ramme for energieffektivitet, som ophæves med
nærværende forslag, dvs. energitjeneste- og kraftvarmedirektivet, har med deres
bløde ordlyd ikke formået at udnytte det eksisterende potentiale for
energibesparelser fuldt ud. Forslaget har til formål at afhjælpe disse ulemper
og mangler i de to direktiver ved at styrke og forbedre klarheden i teksten og
sætte klare forpligtelser. 1.5.4. Sammenhæng med andre relevante
instrumenter og mulig synergivirkning Forslaget er tæt forbundet med Europa 2020-strategien og
Europa 2020-flagskibsinitiativet for et ressourceeffektivt Europa. Det er i
overensstemmelse med og supplerer EU's eksisterende klima-, energi- og
socialpolitik. 1.6. Foranstaltningens varighed og
finansielle virkning ¨ Forslag/initiativ af begrænset
varighed –
¨ Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ –
¨ Finansiel virkning fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ x Forslag/initiativ af ubestemt varighed –
Gennemførelsen starter
sandsynligvis i 2012 afhængigt af fremskridtene med lovgivningsprocessen –
derefter implementering i fuldt omfang. 1.7. Planlagt(e) forvaltningsmåde(r)[48] x Central forvaltning varetaget direkte af Kommissionen ¨ Central indirekte forvaltning ved delegation af
gennemførelsesopgaver til: –
¨ forvaltningsorganer –
¨ organer nedsat af Fællesskaberne[49] –
¨ nationale offentligretlige organer/organer med offentlige
tjenesteydelsesopgaver –
¨ personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i
henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er
identificeret i den relevante basisretsakt, jf. artikel 49 i
finansforordningen. ¨ Delt forvaltning
sammen med medlemsstaterne ¨ Decentral forvaltning i samarbejde med
tredjelande ¨ Fælles forvaltning med internationale
organisationer (angiv nærmere) Hvis der angives flere
forvaltningsmåder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet
"Bemærkninger". Bemærkninger Den væsentligste del af gennemførelsen af dette forslag vil
være op til medlemsstaterne. Kommissionen vil foretage en række undersøgelser
og vurderinger og vil overvåge og støtte (gennem en række
samarbejdsinitiativer, såsom projektet om samordnede aktioner) gennemførelsen
på nationalt plan. 2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 2.1. Bestemmelser vedrørende
tilsyn og rapportering Her anføres hyppighed
og nærmere bestemmelser. Medlemsstaterne skal fremsende: (i) årlig rapport om en
række grundlæggende energi- og gennemførelsesindikatorer, og (ii) tre års
rapport om bredere information om gennemførelsen af direktivet og nationale
energieffektivitetsforanstaltninger og strategier. 2.2. Forvaltnings- og
kontrolordning 2.2.1. Konstaterede risici Risiciene i forbindelse med gennemførelsen af direktivet er
angivet i gennemførelsesplanen, der ledsager forslaget. De vedrører begge
risici i forbindelse med overgangen og i gennemførelsesfasen og interne og
eksterne risici. 2.2.2. Planlagte(e)
kontrolredskab(er) Gennemførelsesplanen forudser afhjælpende foranstaltninger
for at løse de identificerede risici. Dette omfatter eksempelvis styrket dialog
og samarbejde med medlemsstaterne, herunder i forbindelse med de samordnede
aktioner og bilateralt, krav om sammenligningstabeller, etablering af
sanktioner for manglende overholdelse. En evaluering udarbejdet af Kommissionen
af de nationale årlige og treårlige rapporter er også planlagt. Kommissionen kan
også udstede henstillinger. 2.3. Foranstaltninger til
forebyggelse af svig og uregelmæssigheder De eksisterende eller
planlagte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger angives Forslaget har ingen indvirkning på den operationelle del af
EU's budget. Ingen konstaterede risici. 3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE
FINANSIELLE VIRKNING 3.1. Udgiftsområde(r) i den
flerårige finansielle ramme og berørt(e) udgiftspost(er) · Eksisterende udgiftsposter i budgettet Efter samme rækkefølge som udgiftsområderne i den
flerårige finansielle ramme og budgetposterne. Udgifts-område i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgifternes art || Bidrag Nummer [Beskrivelse…………………...……….] || OB/IOB[50] || fra EFTA-lande[51] || fra kandidatlande[52] || fra tredjelande || artikel 18, stk. 1, litra aa), i finansforordningen 1A || 32.04.03 Aktiviteter til støtte for den europæiske energipolitik og det indre energimarked || Opdelte || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ 1A || 32.04.06 Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation — programmet Intelligent energi — Europa || Opdelte || JA || JA || NEJ || NEJ · Nye budgetposter, som der er søgt om - NEJ Efter samme rækkefølge
som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne. Udgifts-område i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgifternes art || Bidrag Nummer [Betegnelse……………………………………..] || OB/IOB || fra EFTA-lande || fra kandidatlande || fra tredjelande || artikel 18, stk. 1, litra aa), i finansforordningen || [XX.YY.YY.YY] || || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ 3.2. Anslået virkning for
udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af den anslåede
virkning for udgifterne Forslaget/initiativet
gennemføres under det eksisterende budget og får ingen indvirkning på den
flerårige finansielle ramme. I mio. EUR (3
decimaler) Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || antal || Rubrik 1A GD: <ENER> || || || År N[53] || År N+1 || År N+2 || År N+3 || … der indsættes flere år, hvis virkningen varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT ¨ Aktionsbevillinger || || || || || || || || Budgetpostens nummer 32.04.03 || Forpligtelser || (1) || 0,2 || 0,2 || 0,2 || 0,2 || 0,2 || 0,2 || 0,2 || 1,4 Betalinger || (2) || 0,06 || 0,2 || 0,2 || 0,2 || 0,2 || 0,2 || 0,2 || 1,26 Budgetpostens nummer 32.04.06 || Forpligtelser || (1a) || 4,8 || 4,8 || 4,8 || 4,8 || 4,8 || 4,8 || 4,8 || 33,6 Betalinger || (2a) || 1,44 || 3,36 || 4,8 || 4,8 || 4,8 || 4,8 || 4,8 || 28,8 Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[54] || || || || || || || || Budgetpostens nummer 32010406 || || (3) || || || || || || || || SAMLEDE bevillinger til GD <ENER> || Forpligtelser || =1+1a +3 || 5 || 5 || 5 || 5 || 5 || 5 || 5 || 35,0 Betalinger || =2+2a +3 || 1,5 || 3,56 || 5 || 5 || 5 || 5 || 5 || 30,06 Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || 5 || 5 || 5 || 5 || 5 || 5 || 5 || 35,0 Betalinger || (5) || 1,5 || 3,56 || 5 || 5 || 5 || 5 || 5 || 30,06 Administrative bevillinger finansieret over programmerne I ALT || (6) || || || || || || || || Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1A i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || =4+ 6 || 5 || 5 || 5 || 5 || 5 || 5 || 5 || 35,0 Betalinger || =5+ 6 || 1,5 || 3,56 || 5 || 5 || 5 || 5 || 5 || 30,06 Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget /
initiativet: Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || || || || || || || || Betalinger || (5) || || || || || || || || Administrative bevillinger finansieret over programmerne I ALT || (6) || || || || || || || || Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-4 i den flerårige finansielle ramme (Referencebeløb) || Forpligtelser || =4+ 6 || 5 || 5 || 5 || 5 || 5 || 5 || 5 || 35,0 Betalinger || =5+ 6 || 1,5 || 3,56 || 5 || 5 || 5 || 5 || 5 || 30,06 Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || "Administrative udgifter" I mio. EUR (3 decimaler) || || || År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || … der indsættes flere år, hvis virkningen varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT GD: <ENER> || Menneskelige ressourcer || 0,727 || 0,727 || 0,727 || 0,727 || 0,727 || 0,727 || 0,727 || 5,089 Andre administrative udgifter || 0,086 || 0,086 || 0,086 || 0,086 || 0,086 || 0,086 || 0,086 || 0,602 I ALT GD <ENER> || Bevillinger || 0,813 || 0,813 || 0,813 || 0,813 || 0,813 || 0,813 || 0,813 || 5,691 Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 0,813 || 0,813 || 0,813 || 0,813 || 0,813 || 0,813 || 0,813 || 5,691 I mio. EUR (3 decimaler) || || || År N[55] || År N+1 || År N+2 || År N+3 || … der indsættes flere år, hvis virkningen varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 5,813 || 5,813 || 5,813 || 5,813 || 5,813 || 5,813 || 5,813 || 40,691 Betalinger || 2,313 || 4,373 || 5,813 || 5,813 || 5,813 || 5,813 || 5,813 || 35,751 3.2.2. Anslået virkning for
aktionsbevillingerne –
x Forslaget/initiativet kræver ikke anvendelse af nye aktionsbevillinger (initiativet
er en del af den nuværende finansielle ramme) –
¨ Forslaget/initiativet indebærer, at der anvendes følgende
aktionsbevillinger: Forpligtelsesbevillinger
i mio. EUR (3 decimaler) Der angives mål og output ò || || || År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || … der indsættes flere år, hvis virkningen varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT OUTPUTS Type output[56] || Gen. snit. omkostn. ved output || Resultater (antal) || Antal || Resultater (antal) || Antal || Resultater (antal) || Antal || Resultater (antal) || Antal || Resultater (antal) || Antal || Resultater (antal) || Antal || Resultater (antal) || Antal || Antal output i alt || Omkos tninger ¨i alt SPECIFIKT FORMÅL NR. 3 Gennemfør en reduktion på 20 % af EU's energiforbrug i forhold til PRIMES 2007's skøn for 2020 - Output || Unders || 1 || 1 || 0,2 || 1 || 0,2 || 1 || 0,2 || 1 || 0,2 || 1 || 0,2 || 1 || 0,2 || 1 || 0,2 || 7 || 1,4 Subtotal for specifikt mål nr. 3 || || 0,2 || || 0,2 || || 0,2 || || 0,2 || || 0,2 || || 0,2 || || 0,2 || 7 || 1,4 SPECIFIKT FORMÅL NR. 4: At fremme vedvarende energi og øge energieffektiviteten inden for transport, beboelsesejendomme/den tertiære sektor og industrien gennem afhjælpning af de ikke-teknologiske barrierer ("Intelligent Energi – Europa") - Output || Unders || 1,4 || 2 || 2,8 || 2 || 2,8 || 2 || 2,8 || 2 || 2,8 || 2 || 2,8 || 2 || 2,8 || 2 || 2,8 || 14 || 19,6 - Output || Samordnede foranstaltninger || 2 || 0,3 || 2 || 0,3 || 2 || 0,3 || 2 || 0,3 || 2 || 0,3 || 2 || 0,3 || 2 || 0,3 || 2 || 2,1 || 14 Subtotal for specifikt mål nr. 4 || 2.3 || 4,8 || 2,3 || 4,8 || 2,3 || 4,8 || 2,3 || 4,8 || 2,3 || 4,8 || 2,3 || 4,8 || 2,3 || 4,8 || 16,1 || 33,6 SAMLEDE OMKOSTNINGER || || 5 || || 5 || || 5 || || 5 || || 5 || || 5 || || 5 || || 35 3.2.3. Anslået virkning for
administrationsbevillingerne 3.2.3.1. Resumé –
¨ Forslaget/initiativet indebærer ikke, at der anvendes
administrationsbevillinger –
x Forslaget/initiativet medfører anvendelse af
administrationsbevillinger som anført herunder: (Initiativet
er en del af den gældende finansielle ramme) De nødvendige administrative ressourcer dækkes
ved de bevillinger, der allerede er afsat til forvaltning af denne aktion
og/eller omfordelt inden for generaldirektoratet og suppleret, hvis dette er
tilfældet med ekstrabevillinger, som kan gives til det ansvarlige
generaldirektorat inden for rammerne af de årlige tildelingsprocedurer i lyset
af de budgetmæssige begrænsninger. I mio. EUR (3 decimaler) || År N[57] || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || Menneskelige ressourcer || 0.727 || 0.727 || 0.727 || 0.727 || 0.727 || 0.727 || 0.727 || 5.089 Andre administrations-udgifter || 0.086 || 0.086 || 0.086 || 0.086 || 0.086 || 0.086 || 0.086 || 0.602 UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme i alt || 0.813 || 0.813 || 0.813 || 0.813 || 0.813 || 0.813 || 0.813 || 5.691 Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[58] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || Menneskelige ressourcer || || || || || || || || Andre administrationsudgifter || || || || || || || || Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme i alt || || || || || || || || I ALT || 0.813 || 0.813 || 0.813 || 0.813 || 0.813 || 0.813 || 0.813 || 5.691 3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige
ressourcer –
¨ Forslaget/initiativet indebærer intet behov for menneskelige
ressourcer –
x Forslaget/initiativet kræver anvendelse af nuværende
allokerede følgende menneskelige ressourcer: Overslag angives i hele enheder (eller med højst én
decimal) || || År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || … der indsættes flere år, hvis virkningen varer længere (jf. punkt 1.6) ¨ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) || || XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 0,727 || 0,727 || 0,727 || 0,727 || 0,727 || 0,727 || 0,727 || XX 01 01 02 (i delegationer) || || || || || || || || XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || || || || XX 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || || || || ¨ Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter: FTÆ)[59] || || XX 01 02 01 (CA, INT, SNE under den samlede bevillingsramme) || || || || || || || || XX 01 02 02 (CA, INT, JED, LA og SNE i delegationerne) || || || || || || || || XX 01 04 yy [60] || - på hjemstedet[61] || || || || || || || || - i delegationer || || || || || || || || XX 01 05 02 (CA, INT, SNE – indirekte forskning) || || || || || || || || 10 01 05 02 (CA, INT, SNE – Direkte forskning) || || || || || || || || Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || || || I ALT || 0,727 || 0,727 || 0,727 || 0,727 || 0,727 || 0,727 || 0,727 XX er lig med politikområdet eller det
berørte budgetafsnit. Personalebehovet vil
blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til
aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere
bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. Jobbeskrivelse: Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || Træffe passende foranstaltninger for at gennemføre de forskellige krav for Kommissionen (f.eks. gennemgå MS rapporter, starte og overvåge undersøgelser, udføre analyser, udvikle støtteprogrammer for dens gennemførelse, overvåge gennemførelsen) Eksternt personale || 3.2.4. Forenelighed med den nuværende
flerårige finansielle ramme –
x Forslaget/initiativet er foreneligt med den nuværende flerårige
finansielle ramme. –
¨ Forslaget/initiativet kræver en omlægning af det relevante
udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme. Der redegøres for omlægningen med angivelse af de
berørte budgetposter og beløbenes størrelse. …. –
¨ Forslaget/initiativet kræver anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet
eller revision af den flerårige finansielle ramme[62]. Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte
udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse. …….. 3.2.5. Tredjeparts deltagelse i
finansieringen –
x Forslaget/initiativet tillader ikke samfinansiering med deltagelse af
tredjepart –
Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om
samfinansiering, jf. følgende overslag: I mio. EUR (3
decimaler) || År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || … der indsættes flere år, hvis virkningen varer længere (jf. punkt 1.6) || I alt Organ, som deltager i samfinansieringen (angives) || || || || || || || || Samfinansierede bevillinger I ALT || || || || || || || || 3.3. Anslået virkning for
indtægterne –
x Forslaget har ingen indflydelse på indtægterne. –
¨ Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkning: –
¨ på egne indtægter –
¨ på diverse indtægter I mio. EUR (3
decimaler) På budgettets indtægtsside || Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår || Forslagets virkning[63] År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Indsæt så mange kolonner som nødvendigt for at vise varigheden af virkningerne (jf. punkt 1.6) Artikel …………. || || || || || || || || For diverse indtægter,
der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der
påvirkes. …. Det oplyses, hvilken
metode der er benyttet til at beregne virkningen for indtægterne. …. [1] 7224/1/07, REV 1. [2] KOM(2010)2020. [3] SEK(2011)277. [4] EUCO 2/1/11. [5] 2010/2107(INI). [6] KOM(2011)21. [7] KOM(2011)112. [8] EUT L 144 af 27.4.2008, s. 64. [9] EUT L 153 af 18.6.2010, s. 1. [10] EUCO 13/10. [11] EUT L 140 af 23.4.2009, s. 16. [12] Yderligere oplysninger findes i afsnit 1.2 af den
ledsagende konsekvensanalyse IA og bilag I og II. [13] Udkastet til betænkningerne findes på: http://ec.europa.eu/energy/efficiency/bucharest. [14] EUT C , , s. . [15] EUT C , , s. . [16] EUT C , , s. . [17] Prognoser udarbejdet i 2007 viste et primært energiforbrug
i 2020 på 1842 Mtoe. En reduktion på 20 % giver 1474 Mtoe i 2020, dvs. en
reduktion på 368 Mtoe i forhold til prognoserne. [18] KOM/2010/0639 endelig. [19] 2010/2107(INI). [20] KOM(2011)21. [21] KOM(2011) 109 endelig. [22] KOM(2011) 144 endelig. [23] KOM(2011) 112 endelig [24] EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136. [25] EUT L 52 af 21.2.2004, s. 50. [26] EUT L 144 af 27.4.2008, s. 64. [27] EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13. [28] KOM(2008) 394 endelig. [29] EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17. [30] EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32. [31] EUT L 32 af 6.2.2007, s. 183. [32] EUT L 211 af 14.8.2009, s. 15. [33] EUT L 309 af 24.11.2009, s. 87. [34] EUT L 153 af 18.6.2010, s. 1. [35] EUT L 304 af 14.11.2008, s. 1. [36] EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55. [37] EUT L 211 af 14.8.2009, s. 94. [38] EUT L 338 af 17.12.2008, s. 55. [39] EUT L 381 af 28.12.2006, s. 24. [40] EUT L 342 af 22.12.2009, s. 46. [41] Medlemsstaterne kan anvende andre konverteringsfaktorer,
hvis det kan begrundes. [42] Almenbelysning eller wolframglødelamper. [43] Almenbelysning eller wolframglødelamper. [44] EN 834, standard for
varmefordelingsmålere til bestemmelse af radiatorers forbrug - målere med
elektrisk energitilførsel. [45] Anbefalinger vedrørende målings- og verificeringsmetoder
inden for rammerne af direktiv 2006/32/EF om energibesparelser i
slutanvendelserne samt energitjenester. [46] ABM: aktivitetsbaseret ledelse – ABB: aktivitetsbaseret
budgettering. [47] Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) eller b), i
finansforordningen. [48] Detaljer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger
til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html. [49] Som omtalt i artikel 185 i finansforordningen. [50] OB = opdelte bevillinger / IOB =
ikke-opdelte bevillinger. [51] EFTA: Den
Europæiske Frihandelssammenslutning. [52] Kandidatlande og i givet fald
potentielle kandidatlande fra Vestbalkan. [53] År N er det år, hvor gennemførelsen af
forslaget/initiativet startes [54] Teknisk og/eller administrative bistand og udgifter til
støtte for gennemførelsen af EU-programmer og/eller handlinger (tidligere
"BA" poster), indirekte forskning, direkte forskning. [55] År N er lig med det år, hvor
iværksættelsen af forslaget/initiativet begynder. [56] Output er de produkter og
tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede
studenterudvekslinger, antal km bygget vej, osv.) [57] År N er lig med det år, hvor iværksættelsen af
forslaget/initiativet begynder. [58] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til
støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere
BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning. [59] CA= kontraktansatte; INT= vikarer; JED= "Jeune Expert en Délégation" (unge
eksperter i delegationer); LA= lokalt ansatte; SNE= udstationerede nationale
eksperter. [60] Delloft for eksternt personale under
aktionsbevillingerne (tidligere "BA"-poster). [61] Angår især strukturfonde, Den
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den
Europæiske Fiskerifond (EFF). [62] Se punkt 19 og 24 i den
interinstitutionelle aftale. [63] Med hensyn til EU's traditionelle
egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb,
hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.