52009PC0554

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 21.10.2009

KOM(2009) 554 endelig

2009/0165 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (omarbejdning) {SEK(2009) 1376}{SEK(2009) 1377}

BEGRUNDELSE

BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET

1.1. Begrundelse for og mål med forslaget

Forslaget er en omarbejdning af Rådets direktiv 2005/85/EF af 1. december 2005 om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne[1] (i det følgende benævnt asylproceduredirektivet).

I forbindelse med høringen om grønbogen[2] har interessenter i deres bidrag peget på de mange forskelligartede procedureordninger, der findes på nationalt plan, og manglen på proceduremæssige garantier for asylansøgere, hvilket hovedsageligt skyldes, at direktivet for øjeblikket overlader en stor del til medlemsstaterne selv. Derfor kan direktivet ikke bruges som reel baggrund for direktivet om anerkendelse[3] og kan ikke sikre en grundig behandling af ansøgninger om international beskyttelse, som er på linje med medlemsstaternes internationale forpligtelser og fællesskabsforpligtelser med hensyn til princippet om non refoulement .

Som anført i den strategiske plan på asylområdet[4] er dette forslag et led i de initiativer, der skal sikre en større harmonisering og bedre standarder for international beskyttelses i hele Unionen. Med de påtænkte foranstaltninger forventes der en bedre sammenhæng mellem EU's asylinstrumenter, en forenkling, strømlining og konsolidering af procedureordninger i hele Unionen og mere solidt funderede afgørelser ved første instans, således at man undgår misbrug og gør asylprocessen mere effektiv.

Dette forslag er knyttet til Kommissionens forslag til en forordning om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor[5], som blandt andet skal yde praktisk bistand til medlemsstaterne, således at kvaliteten af de afgørelser, der træffes i asylsager, bliver bedre.

Hvad angår de finansielle og administrative byrder, der følger af de påtænkte foranstaltninger for de medlemsstater, som konfronteres med et specifikt og uforholdsmæssigt stort pres på deres asylsystemer på grund af navnlig deres geografiske eller demografiske situation, vil der kunne hentes midler fra Den Europæiske Flygtningefond til at yde passende støtte til disse medlemsstater og til at sikre, at byrderne bliver fordelt mere ligeligt mellem alle medlemsstater. Desuden vil Det Europæiske Asylstøttekontor koordinere og støtte fælles tiltag for at bistå medlemsstater, der udsættes for et særligt pres, og mere generelt for at hjælpe medlemsstaterne med at finde de mest omkostningseffektive måder at implementere de påtænkte foranstaltninger på ved at samle god praksis og sørge for struktureret udveksling af ekspertise på højt plan.

1.2. Generel baggrund

Arbejdet med oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem begyndte straks efter Amsterdamtraktatens ikrafttrædelse i maj 1999 på grundlag af de principper, som Det Europæiske Råd i Tammerfors havde godkendt. I første fase af det fælles europæiske asylsystem (1999-2005) var målet at harmonisere medlemsstaternes retsregler på grundlag af minimumsstandarder. Asylproceduredirektivet var det sidste af fem retsakter i EU's asyllovgivning. Formålet med det er at få fastlagt minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus.

Dette forslag er et svar på opfordringen i Haagprogrammet til at forelægge forslag til instrumenter i anden fase for Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på at få dem vedtaget inden udgangen af 2010. Det skal afhjælpe de mangler, der er i procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse, og sikre højere og mere harmoniserede beskyttelsesstandarder for således at komme nærmere til en fælles asylprocedure og en ensartet status, sådan som det fremgår af konklusionerne fra Tammerfors, og som det blev gentaget i Haagprogrammet.

Konsekvensanalysen, der er vedlagt som bilag til dette forslag, indeholder en deltaljeret gennemgang af de problemer, der er konstateret i forbindelse med dette direktiv, og af det forberedende arbejde forud for dets vedtagelse, samt en angivelse og vurdering af den foretrukne løsningsmodel.

1.3. Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål

Dette forslag er fuldt på linje med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tammerfors i 1999 og med Haagprogrammet fra 2004 med hensyn til oprettelsen af det fælles europæiske asylsystem. Det er også et svar på opfordringen i den europæiske pagt om indvandring og asyl, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 17. oktober 2008[6], om at forelægge forslag om senest i 2012 at få indført en ensartet asylprocedure med fælles garantier.

HØRING AF INTERESSEREDE PARTER

For øjeblikket råder Kommissionen over mange oplysninger om gennemførelsen af direktivet, herunder omfattende oplysninger om mangler i betingelserne i direktivet og om den måde, som det anvendes på i praksis.

- Kommissionen fremlagde i juni 2007 en grønbog , som havde til formål at påpege mulige løsninger til, hvordan anden fase af det fælles europæiske asylsystem kunne se ud. Der kom 89 bidrag fra en lang række interessenter som reaktion på den offentlige høring. De spørgsmål, der blev rejst, og de forslag, der blev fremsat i løbet af høringen, dannede grundlag for den strategiske plan, som fastlægger en køreplan for de kommende år og angiver de foranstaltninger, som Kommissionen agter at foreslå for at afslutte anden fase af det fælles europæiske asylsystem, herunder forslaget om at ændre asylproceduredirektivet. Kommissionen har foretaget en indgående analyse af de gennemførelsesforanstaltninger , som er anmeldt af medlemsstaterne.

- Desuden blev det drøftet på seks ekspertmøder , som Kommissionen havde afholdt mellem februar 2008 og januar 2009, hvordan direktivet var blevet gennemført, og hvordan de nuværende mangler i fællesskabsrammen for asylprocedurer kunne afhjælpes. I disse høringer deltog der regeringseksperter (fire ekspertmøder afholdt den 25.2.2008, 29.9.2008, 25.11.2008 og 12.1.2009), ngo'er (8.1.2009), UNHRC og jurister, som giver juridisk rådgivning til asylansøgere i nationale procedurer (17.3.2009), og der blev fokuseret på nøgleelementer i direktivet. Disse høringer gav Kommissionen værdifulde oplysninger om de områder, der burde tages fat på i det foreliggende forslag. Der var bred enighed om, at der skulle ske en yderligere harmonisering af procedureordningerne, og at ansøgere om international beskyttelse skulle have rimelige garantier om, at deres krav ville få en effektiv og fair behandling på linje med direktivet om anerkendelse. Nogle af medlemsstaterne understregede dog, at der måtte opretholdes en vis grad af fleksibilitet ved organiseringen af asylprocedurer, og at procedureordninger, som skulle forhindre misbrug, skulle bevares, hvorimod andre foretrak, at manglerne i den nuværende ramme skulle afhjælpes med praktisk samarbejde snarere end med lovindgreb.

- Der blev foretaget en ekstern undersøgelse på Kommissionens vegne, som analyserede den eksisterende dokumentation og resultaterne af høringerne.

- Der blev indsamlet yderligere data gennem en lang række detaljerede spørgeskemaer , som Kommissionen havde sendt til alle medlemsstaterne og til interessenter fra civilsamfundet.

- Der blev også fundet vigtige oplysninger om gennemførelsen af direktivet i rapporter om projekter, der var samfinansieret af Den Europæiske Flygtningefond og i rapporten om asylprocedurer i de i IGC deltagende stater ( Blue Book ).

Ud fra bidragene til grønbogen og høringer med regeringseksperter og eksperter fra civilsamfundet, kommentarer fra universiteter, medlemsstaternes besvarelser af spørgeskemaerne og Kommissionens undersøgelse af gennemførelsen i national lovgivning er der konstateret to hovedproblemer. Nemlig at minimumsstandarderne er a) utilstrækkelige og b) uklare, og at det derfor ikke er muligt at sikre en fair og effektiv behandling. I betragtning af de alvorlige mangler, der blev påpeget af mange kommentatorer og interessenter, besluttede Kommissionen at foreslå proceduremæssige garantier og begreber, som kan anvendes til at sikre pålidelige afgørelser på linje med direktivet om anerkendelse. Der er blandt andet tale om garantier, der skal give ansøgeren en realistisk lejlighed til at underbyge sin anmodning om international beskyttelse, særlige garantier for sårbare ansøgere og ordninger til at forbedre kvaliteten af de afgørelser, der træffes. Disse standarder er afgørende, hvis man skal forhindre misbrug og bevare integriteten i asylsystemerne. I den forbindelse tages der i Kommissionens forslag også hensyn til de betænkeligheder, som medlemsstaterne har givet udtryk for, hvad angår gentagne og åbenbart grundløse ansøgninger. Alt i alt er formålet med dette forslag at få fastlagt, hvad der er nødvendigt for at gøre asylprocedurerne i Fællesskabet tilgængelige, effektive, fair og kontekstbestemte.

Retlige elementer i forslaget

3.1. Resumé af det foreslåede tiltag

Hovedformålet med dette forslag er at sikre højere og mere sammenhængende standarder for procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse, således at der kan garanteres en passende undersøgelse af de behov for beskyttelse, som tredjelandsstatsborgere eller statsløse har, i overensstemmelse med medlemsstaternes internationale forpligtelser og fællesskabsforpligtelser.

Forslaget har til formål at gøre beslutningsprocedurerne både mere effektive og bedre ved at fremhæve "frontloading"-tjenesteydelser, rådgivning og ekspertise og ved at tilskynde medlemsstaterne til inden for en rimelig frist at træffe solidt funderede afgørelser i første instans . Ved at gøre asylprocedurerne mere effektive og bedre a) vil medlemsstaterne hurtigere kunne skelne mellem asylansøgere og andre migranter, der ankommer i blandede grupper, og derved bedre kunne udnytte det personale og de administrative ressourcer, der er nødvendige for at kunne indlede og gennemføre de rette procedurer (tilbagesendelse, asyl, humanitær status, udlevering osv.); b) asylmyndighederne vil kunne træffe solidt funderede afgørelser, der er baseret på fuldstændige og korrekt etablerede faktiske omstændigheder i sagen, blive i stand til bedre at kunne forsvare negative afgørelser , således at risikoen for, at de bliver annulleret af appelinstanser, mindskes; c) sagsbehandlere i asylsager vil bedre kunne identificere tilfælde af grundløse og uretmæssige ansøgninger, blandt andet ansøgninger med falsk identitet eller nationalitet ; d) medlemsstaternes omkostninger vil kunne reduceres, og de vil kunne hente støtte i deres bestræbelser på at få afviste asylansøgere ud af deres område , eftersom afgørelserne vil blive truffet hurtigere og flere sager vil blive endelig afgjort allerede i første instans. Flygtninge og personer, der har brug for subsidiær beskyttelse, vil hurtigere kunne få adgang til de rettigheder, de har ifølge direktivet om anerkendelse.

Forslaget har endvidere til formål at forenkle og konsolidere proceduremæssige begreber og værktøjer og at skabe bedre sammenhæng mellem asylinstrumenterne. Det vil blandt andet kunne begrænse fænomenet med asylansøgeres sekundære bevægelser mellem medlemsstaterne, hvor sådanne bevægelser sker på grund af forskelligartede procedureordninger.

I forslaget er følgende emner taget op:

1. Overensstemmelse mellem forskellige asylinstrumenter

For at gøre det lettere at opnå en ensartet anvendelse af asyllovgivningen og at forenkle gældende ordninger indeholder forslaget én procedure, således at det står klart, at ansøgninger bør undersøges ud fra begge de former for international beskyttelse, der er omhandlet i direktivet om anerkendelse. Desuden er det anført, hvilke regler der skal anvendes i denne procedure, blandt andet en obligatorisk rækkefølge i undersøgelsen af beskyttelsesbehov i forbindelse med flygtningestatus og subsidiær beskyttelsesstatus, og de nuværende regler om fratagelse af flygtningestatus er udvidet til at omfatte fratagelse af subsidiær beskyttelse. Disse ændringer afspejler et mål, som Kommissionen længe har haft for sin asylpolitik[7], og de skal sikre overensstemmelse med direktivet om anerkendelse. For at gøre det klart, hvad det materielle anvendelsesområde for direktivet er, fremgår det desuden af forslaget, at de proceduremæssige principper og garantier i asylproceduredirektivet også gælder for ansøgere, som behandles under procedurer efter Dublinforordningen[8] i de andre medlemsstater, og det understreges, at begrebet implicit tilbagetrækning af ansøgninger ikke er til hinder for, at ansøgere kan få fornyet adgang til asylprocedurer i den ansvarlige medlemsstat.

2. Adgang til procedurer

Forslaget indeholder en række garantier om, at adgangen til asylprocedurer skal forbedres. For det første indgår søterritorium udtrykkeligt i direktivets anvendelsesområde, og det er fastsat, hvilke forpligtelser grænsevagter, politi og ansatte i forvaringscentre har. Det indeholder også tidsfrister for afslutning af formaliteter, når der indgives en ansøgning, og der er indført garantier for, at de facto-asylansøgere kan fremsætte deres anmodning om beskyttelse, når de befinder sig ved grænseovergangssteder eller i forvaringscentre. Dette indebærer adgang til oplysninger om, hvilke procedurer der skal følges ved ansøgning om international beskyttelse, adgang til organisationer, der tilbyder juridisk rådgivning og anden rådgivning til asylansøgere, og ordninger, som skal sikre kommunikationen mellem de kompetente myndigheder og den berørte person.

3. Proceduremæssige garantier i procedurer ved første instans

Formålet med forslaget er at gøre behandlingen af asylsager generelt mere fair og dermed opnå en mere ensartet anvendelse af vedtagne proceduremæssige principper og garantier. De foreslåede ændringer er i vid udstrækning præget af restpraksis i Domstolen for De Europæiske Fællesskaber hvad angår de generelle principper i fællesskabsretten, blandt andet retten til forsvar, princippet om ligebehandling og retten til effektiv retsbeskyttelse. Retspraksis i Menneskerettighedsdomstolen har også været en inspirationskilde til udvikling af flere proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger for asylansøgere. I den forbindelse er hovedformålet med forslaget at give en ansøger en rimelig, realistisk mulighed for at underbygge en anmodning om international beskyttelse og at sikre, at de kompetente myndigheder foretager en meningsfuld vurdering af ansøgerens behov for beskyttelse. De foreslåede ændringer skal således:

a) mindske antallet af undtagelser fra de proceduremæssige principper og garantier i det nuværende direktiv. Blandt andet fjernes muligheden for at undlade at foretage en personlig samtale i fremskyndede procedurer

b) give ekstra garantier, som f.eks. retten til gratis juridisk bistand for ansøgere om international beskyttelse i procedurer ved første instans

c) indføre særlige garantier for sårbare asylansøgere. Der er blandt andet tale om regler for retsmedicinske rapporter, undtagelser for visse kategorier af ansøgere fra fremskyndede procedurer eller grænseprocedurer og proceduremæssige ordninger til at fastslå elementer i en ansøgning i de tilfælde, hvor der er tale om forfølgelse på grund af køn og/eller alder.

De påtænkte foranstaltninger skal blandt andet bidrage til at forhindre misbrug af procedurer ved at informere ansøgerne bedre om, hvilke krav der stilles, og hvordan de proceduremæssige forpligtelser bedre kan opfyldes. De skal også støtte asylmyndighederne i deres bestræbelser på at træffe solidt funderede afgørelser, som kan forsvares, og som er baseret på en fuldstændig gennemgang og korrekt fastsættelse af omstændighederne i sagen.

4. Proceduremæssige begreber og værktøjer

For at nå frem til en fælles asylprocedure omfatter forslaget en konsolidering af de vigtigste proceduremæssige begreber og værktøjer og en bedre definition af deres funktion i asylprocedurer. Det vedrører især begrundelser for afvisning, herunder begrebet sikkert tredjeland, fremskyndede procedurer og åbenbart grundløse ansøgninger, begrebet fornyede ansøgninger og begrebet sikkert hjemland. Begreberne og værktøjerne i direktivet skulle dermed blive mere konsekvente og forenklede , samtidig med at asylmyndighederne får de fornødne proceduremæssige redskaber til at forhindre/reagere imod misbrug og til hurtigt at behandle grundløse eller mindre komplicerede ansøgninger.

I forbindelse med afgørelser om afvisning gør forslaget det klart, at den berørte ansøger bør kunne gøre sine synspunkter gældende over for de grunde til afvisningen, som myndighederne har kendskab til, inden de træffer en afgørelse om at ville afvise en ansøgning. Forslaget udelader desuden begrebet europæiske sikre tredjelande og indføjer grunde til subsidiær beskyttelse i listen over materielle krav til anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland.

Med forslaget revideres også de nuværende ordninger for fremskyndede procedurer, der indeholder en begrænset og udtømmende liste over grunde til en fremskyndet behandling af åbenbart grundløse ansøgninger, og det understreges, at den besluttende myndighed bør have tilstrækkelig tid til at gennemføre en nøje behandling af en ansøgning i sådanne tilfælde. Samtidig bevarer og videreudvikler forslaget de direktivbestemmelser, der sikrer integriteten i procedurer, især hvad angår spørgsmål om behandlingen af uretmæssige eller svigagtige krav. I den forbindelse indføres der med ændringerne en forpligtelse for ansøgere til at samarbejde med de kompetente myndigheder om at få fastslået deres identitet og andre elementer i ansøgningen. Denne bestemmelse skal ses sammen med de nuværende standarder, ifølge hvilke medlemsstaterne kan betragte ansøgninger, som er baseret på falske oplysninger eller dokumenter vedrørende ansøgerens identitet eller nationalitet, som åbenbart grundløse og fremskynde behandlingen heraf.

Med de påtænkte foranstaltninger angående beslutningstagning, herunder ordninger for personlige samtaler, ekspertrådgivning og uddannelse, vil sagsbehandlere i asylsager blive bedre forberedte til i tide at kunne identificere svigagtige eller uretmæssige sager. Disse foranstaltninger bliver yderligere styrket af, at princippet om en enkelt besluttende myndighed bliver fremhævet. Sidstnævnte ændring imødekommer de institutionelle ordninger i de fleste af medlemsstaterne og er afgørende for at kunne sikre, at der er institutionel ekspertise til rådighed, og at der træffes solidt funderede afgørelser, som er baseret på komplette og nøjagtigt fastsatte faktiske omstændigheder. Dette vil også bidrage til at konsolidere asylprocessen og forbedre kvaliteten af de behandlinger, der foretages i første instans, således at misbrug af procedurer undgås.

Det foreslås også, at asylprocessen bliver strømlinet, ved at der indføres tidsfrister for procedurer i første instans. Den påtænkte almindelige seksmåneders frist imødekommer lovændringer og/eller praksis i de fleste medlemsstater, som er blevet hørt under forberedelsen af ændringerne[9]. Det er et middel til at gøre behandlingerne mere effektive, til at reducere modtagelsesomkostningerne, til lettere at få afviste asylansøgere ud og til at sikre hurtigere adgang til beskyttelse for flygtninge og personer, der har brug for subsidiær beskyttelse. Med ændringerne bliver der også mulighed for at forlænge tidsfristen med yderligere seks måneder i individuelle tilfælde. For at give medlemsstaterne tilstrækkelig tid til at tilpasse og omorganisere deres nationale procedurer i forhold til de foreslåede tidsfrister er det i forslaget fastsat, at gennemførelsen i national ret kan udskydes for disse ændringers vedkommende i tre år.

Endvidere skal visse elementer i begrebet sikkert hjemland ændres ved at fjerne begrebet fra en fælles minimumsliste over sikre hjemlande og konsolidere de fælles objektive kriterier for national udpegning af tredjelande som sikre hjemlande. De foreslåede ændringer bør kunne føre til en mere ensartet anvendelse af begrebet sikkert hjemland, som er baseret på fælles materielle krav, løbende overvågning af situationen i de lande, der er udpeget som sikre, og proceduremæssige garantier, som anvendes på samme måde i alle de medlemsstater, der har valgt dette værktøj. Begrebet europæisk sikkert tredjeland er også blevet revideret, eftersom der ikke længere er planer om en fælles liste. For at afværge de egentlige årsager til gentagne ansøgninger fremgår det klart af forslaget, at ansøgeren og den besluttende myndighed skal gøre alt, hvad der er muligt for at fastslå og vurdere elementerne i den oprindelige ansøgning efter de krav om samarbejde, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, i direktivet om anerkendelse. Med forslaget konsolideres de direktivbestemmelser yderligere, som omhandler fornyede ansøgninger, således at medlemsstaterne kan lade en fornyet ansøgning afprøve med henblik på antagelse til behandling efter princippet om res judicata og afvige fra retten til at forblive i området i tilfælde af mange fornyede ansøgninger for dermed at undgå misbrug af asylprocedurerne.

5. Adgang til effektive retsmidler

Med forslaget bliver der lettere adgang til effektive retsmidler for asylansøgere som fastsat i medlemsstaternes fællesskabsforpligtelser og internationale forpligtelser. I den forbindelse er forslaget i vid udstrækning præget af den igangværende udvikling inden for retspraksis i henholdsvis EF-Domstolen og ECHR. For det første er det i forslaget fastsat, at en domstol skal foretage en fuldstændig og ex nunc-undersøgelse af afgørelser truffet i første instans, og det er angivet, at begrebet effektivt retsmiddel kræver en gennemgang af både faktiske og retlige omstændigheder. Endvidere vil forslaget bringe klageprocedurer i henhold til direktivet på linje med princippet om ligebehandling, og der er med enkelte undtagelser fastsat automatisk opsættende virkning for klager mod afgørelser truffet i første instans vedrørende ansøgninger om international beskyttelse.

3.2. Retsgrundlag

Forslaget ændrer direktiv 2005/85/EF og anvender samme retsgrundlag som dette, nemlig EF-traktatens artikel 63, stk. 1, nr. 1, litra d). Ændringerne, som omhandler procedurestandarder for subsidiær beskyttelse, er baseret på EF-traktatens artikel 63, stk. 1, nr. 1, litra a).

I medfør af artikel 1 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, kan Det Forenede Kongerige og Irland vælge at deltage i foranstaltninger til indførelse af et fælles europæisk asylsystem. I henhold til protokollens artikel 3 havde Det Forenede Kongerige og Irland meddelt, at de ønskede at tage del i vedtagelsen og anvendelsen af det nuværende direktiv. Disse medlemsstaters stilling i forhold til det nuværende direktiv er dog uden betydning for deres eventuelle deltagelse med hensyn til det nye direktiv.

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, er direktivet ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark.

3.3. Subsidiaritetsprincippet

EF-traktatens afsnit IV om visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den fri bevægelighed for personer giver Det Europæiske Fællesskab visse beføjelser med hensyn til disse spørgsmål. Beføjelserne skal udøves i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 5, dvs. hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor, på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger, bedre kan gennemføres på fællesskabsplan.

Gældende retsgrundlag for Fællesskabets tiltag er fastlagt i EF-traktatens artikel 63, stk. 1. Ifølge denne bestemmelse vedtager Rådet "foranstaltninger vedrørende asyl i overensstemmelse med Genèvekonventionen af 28. juli 1951 og protokollen af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling og andre relevante aftaler" inden for områder som minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling eller fratagelse af flygtningestatus og minimumsstandarder for tildeling af beskyttelse til personer, som på anden måde har brug for international beskyttelse.

På grund af den grænseoverskridende karakter af problemerne i forbindelse med asyl og beskyttelse af flygtninge har EU gode forudsætninger for at foreslå løsninger inden for rammerne af det europæiske asylsystem, særligt med hensyn til spørgsmål om tildeling og fratagelse af international beskyttelse. Selv om der blev nået en høj grad af harmonisering med vedtagelsen af direktivet i 2005, er det nødvendigt at træffe yderligere EU-foranstaltninger for at opnå højere og mere harmoniserede standarder for asylprocedurer og tage yderligere skridt mod en fælles asylprocedure, som er det langsigtede mål, der blev fastlagt i Tammerfors. Disse standarder anses også for at være afgørende for at kunne sikre, at asylansøgere, som er omfattet af Dublinprocedurerne, får deres ansøgninger behandlet på samme betingelser i de forskellige medlemsstater.

3.4. Proportionalitetsprincippet

I konsekvensanalysen af ændringen af direktivet om asylprocedurer blev der foretaget en vurdering af alle de muligheder, der kunne løse de konstaterede problemer, så der var det bedste forhold mellem den praktiske værdi og de nødvendige tiltag, og det konkluderes, at brugen af EU-foranstaltninger ikke går videre end nødvendigt for at nå det mål at løse de pågældende problemer.

3.5. Konsekvenser for de grundlæggende rettigheder

Der er foretaget en indgående undersøgelse af forslaget med henblik på at sikre, at dets bestemmelser er i fuld overensstemmelse med:

- grundlæggende rettigheder i henhold til almindelige fællesskabsretlige principper, som selv er en følge af medlemsstaternes og ECHR's forfatningsretlige traditioner, og som derudover er nedfældet i EU-charteret, og

- forpligtelser i henhold til folkeretten, særligt Genève-konventionen, Den Europæiske Konvention om menneskerettigheder og FN’s konvention om barnets rettigheder

At sikre højere standarder i asylprocedurer samt en ensartet anvendelse heraf i hele EU vil få overordnede, positive konsekvenser for asylansøgere hvad angår grundlæggende rettigheder. Forslaget vil navnlig give mindre plads til administrative fejl i asylprocedurer og dermed sikre bedre respekt for princippet om non-refoulemment og forbedre adgangen til beskyttelse og retfærdighed. Det vil også fremme ligestilling mellem kønnene og fremme varetagelse af barnets tarv i nationale asylprocedurer.

⎢ 2005/85/EF

? ny

2009/0165 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus ? international beskyttelse ⎪

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 63, stk. 1, nr. 1), litra d), ? og nr. 2), litra a) ⎪

under henvisning til forslag fra Kommissionen[10],

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[11],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[12],

efter proceduren i traktatens artikel 251[13], og

ud fra følgende betragtninger:

∫ ny

1. Der skal foretages en række væsentlige ændringer af Rådets direktiv 2005/85/EF af 1. december 2005 om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus[14]. Direktivet bør af klarhedshensyn omarbejdes.

⎢ 2005/85/EF betragtning 1

2. En fælles politik på asylområdet, herunder et fælles europæisk asylsystem, udgør en integrerende del af Den Europæiske Unions målsætning om gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er åbent for personer, som tvunget af omstændighederne legitimt søger beskyttelse i Fællesskabet.

⎢ 2005/85/EF betragtning 2

3. Det Europæiske Råd nåede på sit særlige møde i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999 til enighed om at arbejde for oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem, som bygger på en fuldstændig og inklusiv anvendelse af Genève-konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, som ændret ved New York-protokollen af 31. januar 1967 ("Genève-konventionen"), og bekræfter dermed "non refoulement"-princippet og sikrer, at ingen sendes tilbage til forfølgelse.

⎢ 2005/85/EF betragtning 3

4. I konklusionerne fra Tammerfors hedder det, at et fælles europæisk asylsystem på kort sigt bør omfatte fælles standarder for en retfærdig og effektiv asylprocedure i medlemsstaterne, og på længere sigt fællesskabsbestemmelser, der fører til en fælles asylprocedure i Det Europæiske Fællesskab.

⎢ 2005/85/EF betragtning 4 (tilpasset)

5. √ Direktiv 2005/85/EF ∏ De i dette direktiv fastlagte minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus er derfor √ var ∏ en første foranstaltning vedrørende asylprocedurer.

∫ ny

6. Første fase i oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem er nu blevet afsluttet. Den 4. november 2004 vedtog Det Europæiske Råd Haagprogrammet, som fastsætter de mål, der skal gennemføres på området frihed, sikkerhed og retfærdighed i perioden 2005-2010. I den forbindelse opfordrede Haagprogrammet Europa-Kommissionen til at afslutte evalueringen af retsinstrumenterne fra første fase og forelægge andenfaseinstrumenterne og -foranstaltningerne for Rådet og Europa-Parlamentet til vedtagelse inden 2010. I overensstemmelse med Haagprogrammet er det mål, der skal forfølges ved oprettelsen af det fælles europæiske asylsystem, etableringen af en fælles asylprocedure og en ensartet status, som er gyldig i hele Unionen.

7. I den europæiske pagt om indvandring og asyl, der blev vedtaget den 16. oktober 2008, har Det Europæiske Råd bemærket, at der stadig er store forskelle fra en medlemsstat til en anden med hensyn til tildeling af beskyttelse, og det opfordrede til, at der blev iværksat nye initiativer, herunder et forslag om indførelse af en ensartet asylprocedure med fælles garantier, for at færdiggøre indførelsen af et fælles europæisk asylsystem, som blev vedtaget i Haagprogrammet.

8. Ressourcer fra Den Europæiske Flygtningefond og Det Europæiske Asylstøttekontor bør inddrages, så der kan ydes passende støtte til medlemsstaternes bestræbelser i forbindelse med gennemførelsen af standarderne i anden fase af det europæiske asylsystem, især til de medlemsstater, som konfronteres med et specifikt og uforholdsmæssigt stort pres på deres asylsystemer på grund af især deres geografiske og demografiske situation.

9. For at sikre en alsidig og effektiv evaluering af ansøgeres behov for international beskyttelse, jf. direktiv […./../EF] [ om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som berettigede til international beskyttelse, deres status og indholdet af en sådan beskyttelse ( direktivet om anerkendelse)] bør fællesskabsrammen for procedurer for tildeling af international beskyttelse baseres på begrebet en ensartet asylprocedure.

⎢ 2005/85/EF betragtning 5

? ny

10. Hovedformålet med dette direktiv er at ? udvikle yderligere minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af international beskyttelse med henblik på at få indført en fælles asylprocedure i Fællesskabet ⎪ indføre minimumsrammer i Fællesskabet for tildeling og fratagelse af flygtningestatus.

⎢ 2005/85/EF betragtning 6

? ny

11. Den indbyrdes tilnærmelse af reglerne vedrørende procedurerne for tildeling og fratagelse af ? international beskyttelse ⎪ flygtningestatus bør medvirke til at begrænse asylansøgeres ? ansøgere om international beskyttelse i ⎪ sekundære bevægelser mellem medlemsstaterne, hvor sådanne bevægelser forårsages af forskelle i de retlige rammer ? , og at skabe tilsvarende vilkår for anvendelsen af [forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv […./../EF] [direktivet om anerkendelse] i medlemsstaterne ⎪.

⎢ 2005/85/EF betragtning 7

? ny

12. Da der er tale om minimumsstandarder, ligger det i sagens natur, at medlemsstaterne har beføjelser til at indføre eller opretholde gunstigere bestemmelser for tredjelandsstatsborgere eller statsløse, der ansøger en medlemsstat om international beskyttelse, når en sådan ansøgning anses for at være begrundet med, at den pågældende ? har behov for international beskyttelse ⎪ er flygtning efter ? direktiv […./../EF] [direktivet om godkendelse] ⎪ Genève-konventionens artikel 1, afsnit A.

⎢2005/85/EF betragtning 8

?ny

13. Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som bl.a. anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. ?Dette direktiv søger især at fremme anvendelsen af artikel 1, 18, 19, 21, 24 og 47 i charteret og skal gennemføres i overensstemmelse hermed. ⎪

⎢2005/85/EF betragtning 9

?ny

14. Med hensyn til behandlingen af de personer, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde, er medlemsstaterne bundet af forpligtelser i henhold til folkeretlige instrumenter, som de er part i, og som forbyder forskelsbehandling.

⎢2005/85/EF betragtning 10

?ny

15. Det er væsentligt, at der i alle asylansøgninger ? ansøgninger om international beskyttelse ⎪ træffes afgørelse på grundlag af de faktiske omstændigheder og i første instans af myndigheder, hvis personale har den relevante viden eller modtager den nødvendige uddannelse i asyl- og flygtningespørgsmål.

⎢2005/85/EF betragtning 11

?ny

16. Det er i både medlemsstaternes Både medlemsstaterne og asylansøgernes ? ansøgere om international beskyttelse har ⎪ interesse i, at der træffes hurtig afgørelse om asylansøgninger. ?ansøgninger om international beskyttelse, med forbehold af en korrekt og komplet behandling ⎪. Tilrettelæggelsen af behandlingen af asylansøgninger bør overlades til medlemsstaterne, så de i overensstemmelse med deres nationale behov kan prioritere eller fremskynde behandlingen af enhver ansøgning under hensyn til de i dette direktiv fastsatte standarder.

⎢2005/85/EF betragtning 12

?ny

17. Begrebet offentlig orden kan ? blandt andet ⎪ omfatte en dom for en grov forbrydelse.

⎢2005/85/EF betragtning 13

?ny

18. For at gøre det muligt at identificere dem, der har behov for beskyttelse som flygtninge efter Genève-konventionens artikel 1 ? eller som personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse⎪ , bør alle asylansøgere med visse undtagelser have effektiv adgang til procedurerne, mulighed for at samarbejde og kommunikere på en passende måde med de kompetente myndigheder, så de kan fremlægge de relevante oplysninger i sagen, og tilstrækkelige proceduregarantier til, at de kan gå videre med sagen i alle faser af proceduren. Proceduren for behandling af en asylansøgning ? ansøgning om international beskyttelse ⎪ bør desuden under normale forhold som et minimum sikre ansøgeren retten til at forblive i landet, indtil den besluttende myndighed træffer afgørelse, adgang til tolkebistand ved fremlæggelsen af sagen under samtaler med myndighederne, mulighed for at kommunikere med en repræsentant for De Forenede Nationers Flygtningehøjkommissær (UNHCR) ? og med organisationer, der giver vejledning eller rådgivning til ansøgere om international beskyttelse ⎪ eller med en organisation, der arbejder på UNHCR’s vegne, retten til passende underretning om en afgørelse, begrundelse af afgørelsen, både hvad angår de faktiske og retlige spørgsmål, mulighed for at rådføre sig med en juridisk rådgiver eller anden rådgiver og retten til at blive orienteret om deres retsstilling på afgørende tidspunkter i proceduren på et sprog, som de med rimelighed kan formodes at forstå ? , og i tilfælde af en negativ afgørelse retten til et effektivt restmiddel ved en domstol ⎪.

⎢2005/85/EF betragtning 14

Der bør endvidere fastsættes specifikke proceduregarantier for uledsagede mindreårige på grund af deres sårbarhed. I den forbindelse bør medlemsstaterne først og fremmest tage hensyn til barnets tarv.

∫ny

19. For at sikre en effektiv adgang til behandlingsproceduren bør de instanser, der først kommer i kontakt med personer, der søger om international beskyttelse, især de, der foretager overvågning af lande- eller søgrænser, eller som udfører grænsekontrol, have instruktioner og nødvendig oplæring i, hvordan de genkender og håndterer anmodninger om international beskyttelse. De bør være i stand til at give tredjelandsstatsborgere eller statsløse, som befinder sig på medlemsstaternes område, herunder ved grænsen, i søterritoriet eller i transitområder, og som ønsker at anmode om international beskyttelse, alle relevante oplysninger om, hvor og hvordan ansøgninger om international beskyttelse kan indgives. Når disse personer befinder sig i en medlemsstats søterritorium, bør de sættes i land og få deres ansøgninger behandlet i overensstemmelse med dette direktiv.

20. Der bør endvidere fastsættes særlige proceduregarantier for sårbare ansøgere, for eksempel mindreårige, uledsagede mindreårige, personer, der har været udsat for tortur, voldtægt eller andre alvorlige voldshandlinger, eller handicappede, således at der opnås de nødvendige betingelser for, at de har effektiv adgang til procedurer med de elementer, der skal til for at underbygge ansøgningen om international beskyttelse.

21. Nationale foranstaltninger, hvor der ses på identifikation og dokumentation af symptomer og tegn på tortur eller anden alvorlig fysisk eller psykisk vold, herunder seksuelle overgreb, i procedurer omfattet af dette direktiv, bør blandt andet være baseret på manualen om effektiv efterforskning og dokumentation af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (Istanbulprotokollen).

22. For at sikre reel lighed mellem kvindelige og mandlige ansøgere, bør behandlingsprocedurerne være kønssensitive. Blandt andet bør de personlige samtaler være tilrettelagt på en sådan måde, at både kvindelige og mandlige ansøgere har mulighed for at tale om deres tidligere erfaringer i tilfælde, hvor der er tale om kønsbaseret forfølgelse. De meget komplicerede aspekter af kønsrelaterede sager, bør der tages hensyn til i de procedurer, der er baseret på begrebet sikkert tredjeland, begrebet sikkert hjemland eller begrebet fornyede ansøgninger.

23. "Barnets tarv" bør, hvor det er relevant, være medlemsstaternes primære hensyn ved gennemførelsen af dette direktiv på linje med FN's konvention om barnets rettigheder.

24. Procedurerne til behandling af behov for international beskyttelse bør tilrettelægges på en sådan måde, at det er muligt for de kompetente myndigheder at foretage en meget nøje behandling af ansøgninger om international beskyttelse.

⎢2005/85/EF betragtning 15

?ny

25. Indgiver en ansøger en fornyet ansøgning uden at fremlægge nyt bevismateriale eller nye argumenter, vil det være ude af proportion at pålægge medlemsstaterne at gennemføre hele behandlingsproceduren på ny. I så fald bør medlemsstaterne ? kunne afvise en ansøgning ud fra princippet om res judicata ⎪ kunne vælge mellem forskellige procedurer, der omfatter undtagelser fra de garantier, ansøgeren normalt er omfattet af.

⎢2005/85/EF betragtning 16

?ny

26. Mange ansøgninger ? om international beskyttelse ⎪ fremsættes ved grænsen eller i en medlemsstats transitområde, inden det besluttes, om ansøgeren kan rejse ind i landet. Medlemsstaterne bør kunne ? indføre procedurer for antagelse af sager og/eller grundig behandling, således at det bliver muligt at træffe afgørelse om ansøgninger, der indgives ved grænsen eller i transitområder på disse steder ⎪ bibeholde de eksisterende procedurer tilpasset den særlige situation for disse ansøgere ved grænsen Der bør med henblik på sådanne situationer fastsættes fælles regler om eventuelle undtagelser fra de garantier, ansøgere normalt er omfattet af. Grænseprocedurer bør først og fremmest gælde for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne for indrejse på medlemsstatens område.

⎢2005/85/EF betragtning 17

?ny

27. Et afgørende kriterium for, om en asylansøgning ? ansøgning om international beskyttelse ⎪ er velbegrundet, er, om ansøgeren er i sikkerhed i sit oprindelsesland Ö hjemland Õ . Hvis et tredjeland kan betragtes som et sikkert oprindelsesland Ö hjemland Õ , bør medlemsstaterne kunne betragte det som sikkert for en given ansøger, medmindre den pågældende fremlægger alvorlige oplysninger om det modsatte.

⎢2005/85/EF betragtning 18

28. I betragtning af den harmonisering, der er opnået vedrørende tredjelandsstatsborgeres og statsløses flygtningestatus, bør der etableres fælles kriterier for tredjelandes status som sikre oprindelseslande Ö hjemlande Õ .

⎢2005/85/EF betragtning 19

Hvis Rådet har konstateret, at et bestemt oprindelsesland opfylder disse kriterier, og derfor har medtaget det på den fælles minimumsliste over sikre oprindelseslande, der skal vedtages i henhold til dette direktiv, bør det betyde, at medlemsstaterne skal behandle ansøgninger fra landets statsborgere eller fra statsløse, der tidligere har haft sædvanligt opholdssted i landet, ud fra den simple formodning, at landet er sikkert. Da det har politisk betydning, at et land udpeges som et sikkert oprindelsesland, navnlig fordi det er en vurdering af menneskerettighedssituationen i landet og på grund af betydningen for Den Europæiske Unions politik over for tredjelande, bør beslutninger om etablering eller ændring af listen træffes af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.

⎢2005/85/EF betragtning 20 (tilpasset)

Det følger af Bulgariens og Rumæniens status som lande, der er kandidater til at tiltræde Den Europæiske Union, og af de fremskridt, disse lande har gjort hen imod medlemskab, at de bør betragtes som sikre oprindelseslande med henblik på dette direktiv indtil datoen for deres tiltrædelse af Den Europæiske Union.

⎢2005/85/EF betragtning 21

?ny

29. Udpegelsen af et tredjeland som sikkert oprindelsesland Ö hjemland Õ som omhandlet i dette direktiv kan ikke give dette lands statsborgere en absolut garanti for sikkerhed. Det siger sig selv, at den vurdering, der ligger til grund for udpegelsen, kun kan tage hensyn til de generelle civile, lovgivningsmæssige og politiske forhold i dette land og til, om aktører, der står bag forfølgelse, tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, i praksis bliver straffet, hvis de bliver fundet skyldige i det pågældende land. Det er derfor vigtigt, at hvis en ansøger påviser, at der er tungtvejende ? gyldige ⎪ grunde til ikke at anse landet som sikkert i hans/hendes vedkommendes særlige situation, kan udpegelsen af landet som sikkert ikke længere betragtes som relevant for ham/hende.

⎢2005/85/EF betragtning 22

?ny

30. Medlemsstaterne bør undersøge substansen i samtlige ansøgninger, dvs. vurdere om den pågældende ansøger kan betragtes som flygtning √ har ret til international beskyttelse ∏ i henhold til Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge, eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse [15] , direktiv […/../EF] [direktivet om anerkendelse], medmindre andet er fastsat i nærværende direktiv, navnlig hvis det med rimelighed kan antages, at et andet land vil foretage undersøgelsen eller yde tilstrækkelig beskyttelse. Især bør medlemsstaterne ikke være forpligtet til at vurdere substansen i en asylansøgning ? ansøgning om international beskyttelse ⎪ , hvis et første asylland har givet ansøgeren flygtningestatus eller på anden vis ydet tilstrækkelig beskyttelse, og ansøgeren vil kunne tilbagetages til det pågældende land.

⎢2005/85/EF betragtning 23

?ny

31. Medlemsstaterne bør heller ikke være forpligtet til at vurdere substansen i en asylansøgning ? ansøgning om international beskyttelse ⎪ , hvis ansøgeren på grund af en ? tilstrækkelig ⎪ tilknytning til et tredjeland i henhold til national ret med rimelighed kan forventes at søge beskyttelse i det pågældende tredjeland ? , og der er grund til at formode, at ansøgeren vil få tilladelse til at indrejse eller genindrejse i tredjelandet ⎪. Medlemsstaterne bør kun følge denne fremgangsmåde, hvis ansøgeren vil være i sikkerhed i det pågældende tredjeland. Der bør fastsættes fælles principper for, hvordan medlemsstaterne kan betragte eller udpege tredjelande som sikre, for dermed at undgå asylansøgeres √ ansøgeres ∏ sekundære bevægelser.

⎢2005/85/EF betragtning 24

?ny

32. Med hensyn til visse europæiske tredjelande, der opfylder særlig høje standarder på menneskerettighedsområdet og for beskyttelse af flygtninge, bør medlemsstaterne endvidere kunne undlade at behandle eller ikke foretage nogen fuldstændig behandling af asylansøgninger fra ansøgere, som rejser ind på deres område fra disse europæiske tredjelande.I betragtning af de følger, det kan få for ansøgeren, at behandlingen undlades eller indskrænkes, bør denne betydning af begrebet sikkert tredjeland kun anvendes i forbindelse med tredjelande, hvor Rådet har konstateret, at de høje standarder for status som sikkert tredjeland som omhandlet i dette direktiv er opfyldt. Rådet bør træffe afgørelse herom efter høring af Europa-Parlamentet.

⎢2005/85/EF betragtning 25

Det følger af de nævnte fælles standarder, at den praktiske anvendelse af de to betydninger af begrebet sikkert tredjeland som omhandlet i dette direktiv afhænger af, om det pågældende tredjeland tillader ansøgeren at rejse ind på dets område.

⎢2005/85/EF betragtning 26

?ny

33. Med hensyn til fratagelse af flygtningestatus ? eller subsidiær beskyttelsesstatus ⎪ bør medlemsstaterne sikre, at de personer, der er omfattet af ? international beskyttelse ⎪ flygtningestatus, underrettes behørigt om en eventuel fornyet overvejelse af deres status og får mulighed for at forelægge deres synspunkt, inden myndighederne kan træffe begrundet afgørelse om at fratage dem deres status. Det bør imidlertid tillades at fravige disse garantier, hvis årsagerne til fratagelse af flygtningestatus ikke har forbindelse til en ændring af vilkårene for anerkendelsen.

⎢2005/85/EF betragtning 27

?ny

34. Det afspejler et grundlæggende princip i fællesskabsretten, at de afgørelser, der træffes vedrørende en asylansøgning ? ansøgning om international beskyttelse ⎪ og fratagelse af flygtningestatus ? eller subsidiær beskyttelsesstatus ⎪ , omfattes af et effektivt retsmiddel ved en ret Ö domstol Õ i den betydning, som anvendes i artikel 234 i traktaten. Retsmidlets effektivitet, også for så vidt angår behandling af de relevante omstændigheder, afhænger af den enkelte medlemsstats administrative og retlige system betragtet som en helhed.

⎢2005/85/EF betragtning 28

35. I henhold til artikel 64 i traktaten berører dette direktiv ikke medlemsstaternes beføjelser med hensyn til opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed.

⎢2005/85/EF betragtning 29 (tilpasset)

?ny

36. Dette direktiv omhandler ikke de procedurer ? mellem medlemsstater ⎪ , der er reguleret ved Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 forordning (EF) nr. […/… ][om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning ? ansøgning om international beskyttelse ⎪ , der er indgivet af en tredjelandsstatsborger ð eller statsløs ï i en af medlemsstaterne [16] (Dublinforordningen)].

∫ny

37. Ansøgere, som forordning EF nr. […/…] [Dublinforordningen] gælder over for, bør have adgang til de grundlæggende principper og garantier, der er fastsat i dette direktiv, og til de særlige garantier i henhold til forordning EF nr. […/…] [Dublinforordningen].

⎢2005/85/EF betragtning 30

38. Anvendelsen af dette direktiv bør evalueres med regelmæssige mellemrum og mindst hvert andet år.

⎢2005/85/EF betragtning 31

?ny

39. Målet for dette direktiv, nemlig at indføre minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus ? international beskyttelse ⎪ , kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre opfyldes på fællesskabsplan., og derfor kan Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

⎢2005/85/EF betragtning 32 (tilpasset)

I henhold til artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, meddelte Det Forenede Kongerige ved skrivelse af 24 januar 2001 , at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af dette direktiv.

⎢2005/85/EF betragtning 33 (tilpasset)

I henhold til artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, meddelte Irland ved skrivelse af 14 februar 2001 , at Irland ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af dette direktiv.

⎢2005/85/EF betragtning 34

40. I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

∫ny

41. Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til det tidligere direktiv. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, hvori der ikke er foretaget ændringer, følger af det tidligere direktiv.

42. Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag III, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne —

⎢2005/85/EF

?ny

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål

Formålet med dette direktiv er at fastsætte minimumsstandarder for procedurerne Ö i medlemsstaterne Õ for tildeling og fratagelse af ? international beskyttelse i medfør af direktiv …/…/EF [direktivet om anerkendelse] ⎪ flygtningestatus i medlemsstaterne.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a) "Genève-konventionen": konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, som ændret ved New York-protokollen af 31. januar 1967

(b) "ansøgning" eller "asylansøgning": en ansøgning indgivet af en tredjelandsstatsborger eller statsløs, hvis det må antages at være en anmodning om en medlemsstats internationale beskyttelse i henhold til Genève-konventionen. Enhver anmodning om international beskyttelse formodes at være en asylansøgning, medmindre den pågældende udtrykkelig anmoder om en anden form for beskyttelse, som der kan ansøges om særskilt

∫ny

b) "ansøgning" eller "ansøgning om international beskyttelse": en anmodning, der indgives af en tredjelandsstatsborger eller statsløs om beskyttelse fra en medlemsstat, når der er grundlag for at antage, at ansøgeren søger om flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus, og vedkommende ikke udtrykkeligt anmoder om anden form for beskyttelse, der ligger uden for anvendelsesområdet for direktiv […./../EF] [direktivet om anerkendelse], og som kan søges særskilt

⎢2005/85/EF (tilpasset)

?ny

c) "ansøger" eller " ? ansøger om international beskyttelse ⎪ asylansøger": en tredjelandsstatsborger eller statsløs, der har indgivet en asylansøgning ? ansøgning om international beskyttelse ⎪ , som der endnu ikke er truffet endelig afgørelse om

∫ny

d) "ansøger med særlige behov": en ansøger, som på grund af alder, køn, handicap, psykiske lidelser eller følger af tortur, voldtægt eller anden form for grov vold af psykisk, fysisk eller seksuel karakter har brug for særlige garantier for at kunne udnytte rettighederne og overholde forpligtelserne i henhold til dette direktiv

⎢85/2005/EF (tilpasset)

?ny

d)e) "endelig afgørelse": en afgørelse om, hvorvidt en tredjelandsstatsborger eller statsløs kan indrømmes ? subsidiær beskyttelsesstatus ⎪ flygtningestatus i henhold til direktiv 2004/83/EFdirektiv […./../EF] [direktivet om anerkendelse] , og for hvilken der ikke findes flere retsmidler i henhold til kapitel V i dette direktiv, uanset om et sådant retsmiddel bevirker, at ansøgere får tilladelse til at blive i den berørte medlemsstat, indtil afgørelsen er truffet, jf. dog bilag III i dette direktiv

e)f) "besluttende myndighed": enhver domstolslignende eller administrativ instans i en medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgninger ? ansøgninger om international beskyttelse ⎪ , og som er kompetent til at træffe afgørelse i første instans i sådanne sager, jf. dog bilag I

f)g) "flygtning": en tredjelandsstatsborger eller statsløs, som opfylder kravene i Genève-konventionens artikel 1, artikel 2, litra d), i jf. direktiv 2004/83/EFdirektiv […./../EF] [direktivet om anerkendelse]

∫ny

h) "person, der er berettiget til subsidiær beskyttelse": en tredjelandsstatsborger eller statsløs, som opfylder kravene i artikel 2, litra f), i direktiv […./../EF] [ direktivet om anerkendelse]

i) "international beskyttelsesstatus": en medlemsstats anerkendelse af en tredjelandsstatsborger eller statsløs som værende berettiget til subsidiær beskyttelse

⎢85/2005/EF

g)j) "flygtningestatus": en medlemsstats anerkendelse af en tredjelandsstatsborger eller statsløs som flygtning

∫ny

k) "subsidiær beskyttelsesstatus": en medlemsstats anerkendelse af en tredjelandsstatsborger eller statsløs som værende berettiget til subsidiær beskyttelse

l) "mindreårig": en tredjelandsstatsborger eller statsløs under 18 år

⎢85/2005/EF (tilpasset)

?ny

h)m) "uledsaget mindreårig": en person, der ikke er fyldt 18 år, og som ankommer til medlemsstaternes område uden at være ledsaget af en voksen, der er ansvarlig for ham/hende ifølge lov eller sædvane, så længe den pågældende ikke reelt befinder sig i en sådan persons varetægt, eller en mindreårig, der er blevet efterladt uden ledsagelse efter at være rejst ind på medlemsstaternes område ?en mindreårig som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i direktiv […./.../EF] [direktivet om anerkendelse]⎪

i)n) "repræsentant": en person, der handler på vegne af en organisation, der repræsenterer en uledsaget mindreårig som værge, en person, der handler på vegne af en national organisation, der er ansvarlig for mindreåriges omsorg og trivsel, eller en anden relevant repræsentation, der er udpeget til at varetage den mindreåriges tarv ? person, der er udpeget som værge af de kompetente myndigheder til at bistå og repræsentere en uledsaget mindreårig med henblik på at varetage barnets tarv og udøve retlig handleevne for den mindreårige, hvor det er nødvendigt ⎪

j)o) "fratagelse af flygtningestatus ? international beskyttelsesstatus ⎪ ": en afgørelse truffet af en kompetent myndighed om at tilbagekalde, afslutte eller afslå at forlænge en persons flygtningestatus ? eller subsidiære beskyttelsesstatus ⎪ i henhold til direktiv 2004/83/EFdirektiv […./.../EF] [direktivet om anerkendelse]

k)p) "forblive i medlemsstaten": at forblive på medlemsstatens område, herunder ved grænsen i den medlemsstat, hvor asylansøgningen ? ansøgningen om international beskyttelse ⎪ er indgivet eller behandles, eller i transitområder i den pågældende medlemsstat.

Artikel 3

Anvendelsesområde

43. Dette direktiv finder anvendelse på alle asylansøgninger ? ansøgninger om international beskyttelse ⎪, der indgives på medlemsstaternes område, herunder ved grænsen ð , søterritoriet ï eller i transitområderne i medlemsstaterne, samt på fratagelse af flygtningestatus ? international beskyttelsesstatus ⎪ .

44. Dette direktiv finder ikke anvendelse på anmodninger om diplomatisk eller territorialt asyl, der indgives til medlemsstaternes repræsentationer.

3. Hvis medlemsstaterne anvender eller indfører en procedure, hvorefter asylansøgninger både behandles som ansøgninger på grundlag af Genève-konventionen og som ansøgninger om andre former for international beskyttelse, der ydes under omstændigheder som defineret i artikel 15 i direktiv 2004/83/EF, anvender de dette direktiv under hele deres procedure.

43. Medlemsstaterne kan endvidere beslutte at anvende dette direktiv som led i procedurer for behandling af ansøgninger om enhver anden form for international beskyttelse ? , der falder uden for anvendelsesområdet for direktiv […./.../EF] [direktivet om anerkendelse] ⎪ .

⎢2005/85/EF

?ny

Artikel 4

Ansvarlige myndigheder

45. Medlemsstaterne udpeger med henblik på alle procedurer en besluttende myndighed, der skal være ansvarlig for en hensigtsmæssig behandling af ansøgningerne i overensstemmelse med dette direktiv, navnlig artikel 8, stk. 2, og artikel 9. ?Medlemsstaterne sørger for, at denne myndighed har så mange kompetente og specialiserede ansatte til rådighed, som er nødvendige til at udføre de opgaver, den får pålagt, inden for de fastsatte frister. Til det formål sørger medlemsstaterne for uddannelse og efteruddannelse af det personale, der skal behandle ansøgninger og træffe afgørelser om international beskyttelse. ⎪

∫ny

46. Den i stk. 1 nævnte uddannelse skal især omfatte følgende:

a) væsentlige og proceduremæssige regler om international beskyttelse og menneskerettigheder, der er fastsat i relevante internationale instrumenter og fællesskabsinstrumenter, herunder princippet om non refoulement og princippet om forbud mod forskelsbehandling

b) bevidsthed om køn, traumer og alder

c) brug af oplysninger om hjemland

d) samtaleteknikker, herunder tværkulturel kommunikation

e) identifikation og dokumentation af tegn og symptomer på tortur

f) bevisbedømmelse, herunder princippet om lade tvivl komme ansøgeren til gode

g) retspraksis, som er relevant for behandlingen af ansøgninger om international beskyttelse.

⎢2005/85/EF

I overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, i forordning (EF) nr. 343/2003, skal asylansøgninger, der indgives i en medlemsstat til myndighederne i anden medlemsstat, der foretager indrejsekontrol der, behandles af den medlemsstat, på hvis område ansøgningen er indgivet.

⎢85/2005/EF (tilpasset)

?ny

23. Medlemsstaterne kan dog fastsætte, at en anden myndighed er ansvarlig for: ?at behandle sager i henhold til forordning (EF) nr. …/…. [Dublinforordningen]. ⎪

a) at behandle sager, hvor det overvejes at overføre ansøgeren til en anden stat i henhold til reglerne om kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, indtil overførslen finder sted, eller indtil den anmodede stat har afslået at overtage eller tilbagetage ansøgeren, og/eller

b) at træffe afgørelse om ansøgninger på baggrund af nationale sikkerhedsbestemmelser, efter at den besluttende myndighed på forhånd er blevet hørt om, hvorvidt ansøgeren kan anerkendes som flygtning i henhold til direktiv 2004/83/EF

c) at foretage en indledende undersøgelse i overensstemmelse med artikel 32, såfremt denne myndighed har adgang til ansøgerens sagsakter for så vidt angår den tidligere ansøgning

d) at behandle sager inden for rammerne af proceduren i artikel 35, stk. 1

e) at nægte indrejse inden for rammerne af proceduren i artikel 35, stk. 2-5, jf. dog de særlige betingelser, der er fastlagt deri

f) at godtgøre, at ansøgeren forsøger at rejse ind i eller er rejst ind i medlemsstaten fra et sikkert tredjeland i henhold til og på de vilkår, der er fastlagt i artikel 36.

34. Udpeges andre myndigheder √ Når der udpeges en myndighed ∏ i overensstemmelse med stk. 23, sikrer medlemsstaterne, at √ denne myndigheds ∏ sådanne myndigheders personale har det relevante kendskab til eller får den nødvendige uddannelse, så det kan opfylde de forpligtelser, der følger af dette direktiv.

∫ny

5. Ansøgninger om international beskyttelse, der indgives i en medlemsstat til myndighederne i en anden medlemsstat, som foretager grænse- eller indvandringskontrol dér, behandles af den medlemsstat, på hvis område ansøgningen indgives.

⎢2005/85/EF

?ny

Artikel 5

Gunstigere bestemmelser

Medlemsstaterne kan indføre eller opretholde gunstigere standarder for procedurerne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus ? international beskyttelsesstatus ⎪ , for så vidt sådanne standarder er forenelige med dette direktiv.

KAPITEL II

GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER OG GARANTIER

Artikel 6

Adgang til proceduren

1. Medlemsstaterne kan kræve, at asylansøgninger indgives personligt og/eller på et nærmere angivet sted.

∫ny

47. Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder, der skal være ansvarlige for modtagelse og registrering af ansøgninger om international beskyttelse. Med forbehold af stk. 5, 6, 7 og 8 kan medlemsstaterne kræve, at ansøgninger om international beskyttelse skal indgives personligt og/eller på et nærmere angivet sted.

2. Medlemsstaterne sørger for, at en person, der ønsker at indgive en ansøgning om international beskyttelse i praksis har mulighed for at indgive ansøgningen til den kompetente myndighed så hurtigt som muligt.

⎢2005/85/EF

?ny

23. Medlemsstaterne sikrer, at hver enkelt myndig person, der har rets- og √ retlig ∏ handleevne, har ret til at indgive en asylansøgning ? ansøgning om international beskyttelse ⎪ på egne vegne.

34. Medlemsstaterne kan fastsætte, at en ansøger kan indgive en ansøgning på vegne af de personer, denne har forsørgerpligt over for. I sådanne tilfælde sikrer medlemsstaterne, at myndige personer, som ansøgeren har forsørgerpligt over for, giver deres samtykke til, at ansøgeren indgiver en ansøgning på deres vegne; ellers skal de have mulighed for selv at indgive en ansøgning på egne vegne.

Der anmodes om samtykke på det tidspunkt, hvor ansøgningen indgives, eller senest når den personlige samtale med den myndige person, over for hvem der består forsørgerpligt, finder sted.? Inden der anmodes om samtykke, skal hver enkelt myndig blandt disse personer i fortrolighed underrettes om relevante proceduremæssige konsekvenser og om vedkommendes ret til at indgive en særskilt ansøgning om international beskyttelse. ⎪

∫ny

5. Medlemsstaterne sikrer, at en mindreårig har ret til at indgive en ansøgning om international beskyttelse enten på egne vegne eller gennem vedkommendes forældre eller andre myndige familiemedlemmer.

6. Medlemsstaterne sikrer, at de relevante organer, der henvises til i artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF[17] har ret til at indgive en ansøgning om international beskyttelse på vegne af en uledsaget mindreårig, hvis disse organer på grundlag af en individuel vurdering af vedkommendes personlige situation er af den opfattelse, at den mindreårige kan have behov for beskyttelse i henhold til direktiv […./../EF] [direktivet om anerkendelse].

⎢2005/85/EF

?ny

47. Medlemsstaterne kan i deres nationale lovgivning fastsætte:

a) de tilfælde, hvor en mindreårig kan indgive en ansøgning på egne vegne

b) de tilfælde, hvor ansøgningen fra en uledsaget mindreårig skal indgives af en udpeget repræsentant, jf. artikel 1721, stk. 1, litra a)

c) de tilfælde, hvor indgivelse af en asylansøgning ? ansøgning om international beskyttelse ⎪ anses for også at være indgivelse af en ansøgning om asyl ? international beskyttelse ⎪ til ugifte mindreårige.

5. Medlemsstaterne sikrer, at de myndigheder, der kan forventes at modtage henvendelser fra personer, der ønsker at indgive en asylansøgning, er i stand til at rådgive ansøgerne om, hvordan og hvor de kan indgive en sådan ansøgning, og/eller medlemsstaterne kan kræve, at disse myndigheder videresender ansøgningen til den kompetente myndighed.

∫ny

8. Medlemsstaterne sikrer, at grænsevagter, politi og indvandringsmyndigheder samt personale i forvaringscentre får instruktioner og nødvendig uddannelse i, hvordan de skal behandle ansøgninger om international beskyttelse. Hvis disse myndigheder udpeges som kompetente myndigheder i henhold til stk. 1, skal instruktionerne omfatte en forpligtelse til at registrere ansøgningen. I andre tilfælde skal det af instruktionerne fremgå, at ansøgningen skal videresendes til den for denne registrering kompetente myndighed sammen med alle relevante oplysninger.

Medlemsstaterne sikrer, at alle andre myndigheder, der kan forventes at modtage henvendelser fra personer, der ønsker at indgive en ansøgning om international beskyttelse, er i stand til at rådgive ansøgerne om, hvordan og hvor de kan indgive en sådan ansøgning, og/eller medlemsstaterne kan kræve, at disse myndigheder videresender ansøgningen til den kompetente myndighed.

9. En ansøgning om international beskyttelse registreres af de kompetente myndigheder inden for 72 timer efter det tidspunkt, hvor en person har udtrykt ønske om at ansøge om international beskyttelse i henhold til stk. 8, første afsnit.

Artikel 7

Oplysninger og rådgivning ved grænseovergangssteder og i forvaringscentre

1. Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger om, hvilke procedurer der skal følges for at indgive en ansøgning om international beskyttelse, er tilgængelige

a) ved grænseovergangssteder, herunder transitområder, ved de ydre grænser og

b) i forvaringscentre.

2. Medlemsstaterne sørger for tolkebistand for at sikre kommunikationen mellem de personer, der ønsker at indgive en ansøgning om international beskyttelse, og grænsevagter eller personale i forvaringscentre.

3. Medlemsstaterne sikrer, at organisationer, der yder vejledning og rådgivning til ansøgere om international beskyttelse, har adgang til grænseovergangssteder, herunder transitområder, og forvaringscentre efter aftale med de kompetente myndigheder i medlemsstaten.

Medlemsstaterne kan fastlægge regler for sådanne organisationers tilstedeværelse i de i denne artikel nævnte områder.

⎢2005/85/EF

?ny

Artikel 78

Ret til at forblive i medlemsstaten under behandlingen af ansøgningen

48. Ansøgere har lov til at forblive i medlemsstaten, men kun med henblik på proceduren og indtil den besluttende myndighed har truffet afgørelse efter de procedurer i første instans, der er fastsat i kapitel III. Denne ret til at forblive giver ikke ret til opholdstilladelse.

49. Medlemsstaterne må kun indrømme en undtagelse fra denne regel, hvis ? en person indgiver ⎪ en fornyet ansøgning ? som beskrevet i artikel 35, stk. 8, ⎪ ikke vil blive realitetsbehandlet, jf. artikel 32 og 34, eller hvis de vil overgive eller udlevere en person til enten en anden medlemsstat i henhold til forpligtelser, der følger af en europæisk arrestordre[18] √ eller på anden måde ∏ , eller til et tredjeland ? , med undtagelse af den pågældende ansøgers hjemland, ⎪ eller til internationale straffedomstole eller -tribunaler.

∫ny

50. En medlemsstat kan kun udlevere en ansøger til et tredjeland i medfør af stk. 2, når de kompetente myndigheder finder det godtgjort, at en afgørelse om udlevering ikke vil føre til direkte eller indirekte refoulement i strid med medlemsstatens internationale forpligtelser.

⎢2005/85/EF (tilpasset)

?ny

Artikel 89

Krav til behandlingen af ansøgninger

51. Medlemsstaterne sikrer, at asylansøgninger ? ansøgninger om international beskyttelse ⎪ hverken afslås eller udelukkes fra behandling alene med den begrundelse, at de ikke er indgivet hurtigst muligt, jf. dog artikel 23, stk. 4, litra i).

∫ny

52. Ansøgninger om international beskyttelse skal som det første behandles for at fastslå, om ansøgerne kan betragtes som flygtninge. Hvis ikke, skal de behandles for at fastslå, om ansøgerne er berettiget til subsidiær beskyttelse.

⎢2005/85/EF (tilpasset)

?ny

23. Medlemsstaterne sikrer, at den besluttende myndigheds afgørelser om ? ansøgninger om international beskyttelse ⎪ asylansøgninger træffes efter en passende behandling af ansøgningerne. Medlemsstaterne sikrer med henblik herpå:

a) at ansøgningerne behandles og afgørelserne træffes individuelt, objektivt og upartisk

b) at der indhentes præcise og ajourførte oplysninger fra forskellige kilder, f.eks. fra De Forenede Nationers Flygtningehøjkommissær (UNHCR) ? og Det Europæiske Asylstøttekontor ⎪, om den generelle situation i ? ansøgernes ⎪ asylansøgernes oprindelseslande Ö hjemlande Õ og om nødvendigt i de lande, de er rejst igennem, og at disse oplysninger stilles til rådighed for det personale, der har ansvaret for at behandle ansøgningerne og træffe afgørelse ? og, når den besluttende myndighed tager det med i overvejelserne med henblik på at træffe en afgørelse, til ansøgeren og vedkommendes juridiske rådgiver ⎪

c) at det personale, der behandler ansøgningerne og træffer afgørelse, har viden om de relevante standarder, der finder anvendelse inden for asyl- og flygtningeretten.

∫ny

d) at det personale, der behandler ansøgningerne og træffer afgørelse, bliver instrueret og har mulighed for at søge rådgivning, når det er nødvendigt, fra eksperter om særlige spørgsmål, for eksempel af lægelig art eller vedrørende kultur, børn eller køn.

⎢2005/85/EF

?ny

34. De myndigheder, der er omhandlet i kapitel V, skal gennem den besluttende myndighed eller ansøgeren eller på anden måde have adgang til de generelle oplysninger, der er omhandlet i stk. 23, litra b), og som er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver.

45. Medlemsstaterne kan fastsætte ? fastsætter ⎪ regler for oversættelse af dokumenter, der er relevante for behandlingen af ansøgninger.

Artikel 910

Krav til den besluttende myndigheds afgørelser

1. Medlemsstaterne sikrer, at afgørelser om asylansøgninger ? ansøgninger om international beskyttelse ⎪ meddeles skriftligt.

2. Medlemsstaterne sikrer også, at de faktiske og retlige grunde anføres i afgørelsen i tilfælde af afslag på en ansøgninger ? med hensyn til flygtningestatus og/eller subsidiær beskyttelsesstatus ⎪, og at der gives skriftlige oplysninger om, hvordan der kan gøres indsigelse mod en negativ afgørelse.

Medlemsstaterne behøver ikke begrunde afslag på ansøgninger om flygtningestatus i afgørelsen, såfremt ansøgeren har fået tildelt en status, der giver samme rettigheder og fordele i henhold til national ret og fællesskabsret som flygtningestatus i henhold til direktiv 2004/83/EF. I sådanne tilfælde sikrer medlemsstaterne, at begrundelsen for ikke at tildele flygtningestatus anføres i ansøgerens sagsakter, og at ansøgeren har adgang til sine sagsakter efter anmodning.

Endvidere Medlemsstaterne behøver medlemsstaterne ikke give skriftlige oplysninger om, hvordan der kan gøres indsigelse mod en negativ afgørelse sammen med denne afgørelse, hvis ansøgeren tidligere skriftligt eller ved et elektronisk middel, som ansøgeren har adgang til, har fået disse oplysninger.

53. Medlemsstaterne kan i forbindelse med artikel 6, stk. 34, og hvis ansøgningen hviler på samme grundlag, træffe en enkelt afgørelse, der omfatter alle de personer, over for hvem der består forsørgerpligt.

∫ny

54. Stk. 3 finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor formidlingen af en persons særlige forhold til medlemmer af vedkommendes familie kan skade denne persons interesser, herunder tilfælde, der indebærer kønsbaseret og/eller aldersbaseret forfølgelse. I sådanne tilfælde tilstilles der en separat afgørelse til den pågældende person.

⎢2005/85/EF (tilpasset)

?ny

Artikel 1011

Garantier for asylansøgere ? ansøgere om international beskyttelse ⎪

55. I forbindelse med de procedurer, der er omhandlet i kapitel III, sikrer medlemsstaterne, at enhver asylansøger ? ansøger om international beskyttelse ⎪ :

a) på et sprog, som ansøgeren med rimelighed kan formodes at forstå, modtager oplysning om den procedure, der skal følges, om rettigheder og forpligtelser under proceduren og om de eventuelle følger, det kan få, hvis vedkommende ikke opfylder sine forpligtelser og ikke samarbejder med myndighederne. Ansøgeren informeres om tidsrammen og om de midler, som vedkommende har til sin rådighed med henblik på at opfylde sin pligt til at forelægge de elementer, der er omhandlet i artikel 4 i direktiv 2004/83/EFdirektiv […./../EF] [direktivet om anerkendelse]. Disse oplysninger skal gives tidligt nok til, at ansøgeren dels kan udøve de rettigheder, der er garanteret i nærværende direktiv, og dels kan opfylde de forpligtelser, der er fastsat i dets artikel 1112

b) hvis det er nødvendigt, får stillet en tolk til rådighed med henblik på forelæggelsen af sagen for de kompetente myndigheder. Medlemsstaterne betragter det som nødvendigt at stille en tolk til rådighed, i det mindste når den besluttende myndighed indkalder ansøgeren til en samtale i henhold til artikel 12 og 1313, 14, ? 15, 16 og 30 ⎪ , og der ikke kan sikres kommunikation uden tolk. I sådanne tilfælde og i andre tilfælde, hvor de kompetente myndigheder indkalder ansøgeren, afholdes udgifterne til tolkning af det offentlige

c) får mulighed for at kontakte UNHCR eller en anden organisation, der arbejder på vegne af UNHCR på medlemsstatens område ? yder juridisk rådgivning eller anden rådgivning til asylansøgere⎪ efter aftale med den pågældende medlemsstat

d) inden for en rimelig frist underrettes om den besluttende myndigheds afgørelse om asylansøgningen ? deres ansøgning om international beskyttelse ⎪ . Hvis en juridisk rådgiver eller anden rådgiver lovmæssigt repræsenterer ansøgeren, kan medlemsstaterne vælge at underrette denne om afgørelsen i stedet for asylansøgeren ? ansøgeren om international beskyttelse ⎪

e) underrettes om resultatet af den besluttende myndigheds afgørelse på et sprog, som ansøgeren med rimelighed kan formodes at forstå, når de ikke bistås eller repræsenteres af en juridisk rådgiver eller anden rådgiver, og når der ikke er adgang til gratis juridisk bistand. De oplysninger, der gives, skal omfatte oplysninger om, hvordan der kan gøres indsigelse mod en negativ afgørelse i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 910, stk. 2.

56. For så vidt angår procedurerne i kapitel V sikrer medlemsstaterne, at alle asylansøgere ? ansøgere ⎪ nyder garantier svarende til dem, der er anført i denne artikels stk. 1, litra b), c) og d).

Artikel 1112

Asylansøgernes forpligtelser ? Forpligtelser for ansøgere om international beskyttelse ⎪

57. ?Ansøgere om international beskyttelse skal samarbejde med de kompetente myndigheder med henblik på at fastslå deres identitet og andre af de i artikel 4, stk. 2, i direktiv […./../EF] [direktivet om anerkendelse] nævnte elementer.⎪ Medlemsstaterne kan pålægge asylansøgerne √ ansøgerne andre forpligtelser til ∏ at samarbejde med de kompetente myndigheder, for så vidt sådanne forpligtelser er nødvendige for behandlingen af en ansøgning.

2. Medlemsstaterne kan navnlig fastsætte:

a) at asylansøgere ? ansøgere ⎪ skal melde sig til de kompetente myndigheder eller give personligt fremmøde for disse enten straks eller på et nærmere angivet tidspunkt

b) at asylansøgere ? ansøgere ⎪ skal udlevere de dokumenter, de er i besiddelse af, og som er relevante for behandlingen af ansøgningen, f.eks. deres pas

c) at asylansøgere ? ansøgere ⎪ snarest muligt skal oplyse de kompetente myndigheder om deres aktuelle bopæl eller adresse og om enhver ændring heraf. Medlemsstaterne kan fastsætte, at ansøgeren skal modtage enhver meddelelse på den seneste bopæl eller adresse, som vedkommende har oplyst

d) at de kompetente myndigheder kan undersøge ansøgeren og de genstande, som vedkommende medbringer ?, forudsat at undersøgelsen foretages af en person af samme køn⎪

e) at de kompetente myndigheder kan fotografere ansøgeren, og

f) at de kompetente myndigheder kan registrere ansøgerens mundtlige erklæringer, forudsat at han/hun vedkommende på forhånd oplyses herom.

Artikel 1213

Personlig samtale

1. Inden den besluttende myndighed træffer afgørelse, skal asylansøgeren ? ansøgeren ⎪ tilbydes en personlig samtale om sin asylansøgning ? ansøgning om international beskyttelse ⎪ med en person, der i henhold til den nationale lovgivning er kompetent til at forestå en sådan samtale. ?Samtaler om indholdet af en ansøgning om international beskyttelse skal altid forestås af personale fra den besluttende myndighed. ⎪

Medlemsstaterne kan ligeledes tilbyde en personlig samtale til hver af de myndige personer, over for hvem der består forsørgerpligt, som omhandlet i artikel 6, stk. 3.

∫ny

Når en person har indgivet en ansøgning om international beskyttelse på vegne af de personer, denne har forsørgerpligt over for, skal hver enkelt myndig person, som ansøgningen vedrører, have lejlighed til i fortrolighed at give udtryk for sin opfattelse og tilbydes en samtale om sin ansøgning.

⎢2005/85/EF (tilpasset)

?ny

Medlemsstaterne kan i deres nationale lovgivning fastsætte, i hvilke tilfælde en mindreårig skal tilbydes en personlig samtale.

2. En personlig samtale ? om indholdet af ansøgningen ⎪ kan undlades:

a) hvis den besluttende myndighed kan træffe en positiv afgørelse ? med hensyn til flygtningestatus ⎪ på grundlag af de foreliggende bevismidler, eller

b) hvis den kompetente myndighed allerede har holdt et møde med ansøgeren med henblik på at bistå denne med at udfylde ansøgningen og forelægge de væsentlige oplysninger i forbindelse med ansøgningen i henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 2004/83/EF, eller eller

c) hvis den besluttende myndighed på grundlag af en fuldstændig gennemgang af de oplysninger, ansøgeren har indgivet, betragter ansøgningen som grundløs i sager, hvor de omstændigheder, der er nævnt i artikel 23, stk. 4, litra, a), c), g), h), og j), gør sig gældende.

3. En personlig samtale kan også undlades:

b) hvis en sådan ikke er praktisk mulig, navnlig hvis den kompetente myndighed mener, at ansøgeren er uegnet eller ude af stand til at deltage i en samtale på grund af omstændigheder, som den pågældende ikke selv er herre over. I tvivlstilfælde ? konsulterer den kompetente myndighed en speciallæge for at fastslå, om tilstanden er forbigående eller permanent. ⎪ kan medlemsstaterne kræve en læge- eller psykologerklæring.

Hvis medlemsstaten ikke giver ansøgeren mulighed for en personlig samtale i henhold til dette stykkelitra b) eller eventuelt den person, over for hvem der består forsørgerpligt, skal der gøres en rimelig indsats for at give ansøgeren eller den person, over for hvem der består forsørgerpligt, mulighed for at fremlægge yderligere oplysninger.

43. Det forhold, at der ikke finder en personlig samtale sted i henhold til denne artikel, forhindrer ikke den besluttende myndighed i at træffe afgørelse om en asylansøgning ? ansøgning om international beskyttelse ⎪ .

54. Det forhold, at der ikke finder en personlig samtale sted i henhold til stk. 2, litra b) og c), samt stk. 3, har ikke negativ indvirkning på den besluttende myndigheds afgørelse.

65. Uanset artikel 2024, stk. 1, kan medlemsstaterne, når de tager stilling til asylansøgningen ? ansøgningen om international beskyttelse ⎪ , tage i betragtning, at ansøgeren er udeblevet fra den personlige samtale, medmindre vedkommende havde en gyldig grund til at udeblive.

Artikel 1314

Krav til den personlige samtale

1. En personlig samtale finder normalt sted, uden at der er andre familiemedlemmer til stede, medmindre den besluttende myndighed finder det nødvendigt af hensyn til en tilfredsstillende sagsbehandling, at der er andre familiemedlemmer til stede.

2. En personlig samtale skal finde sted under forhold, der sikrer passende fortrolighed.

3. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at personlige samtaler finder sted under forhold, som giver ansøgerne mulighed for at give en fyldestgørende redegørelse for grundene til deres ansøgning. Til det formål skal medlemsstaterne:

a) sikre, at den person, som skal forestå samtalen, er tilstrækkelig kompetent til at tage hensyn til de personlige eller generelle omstændigheder i forbindelse med ansøgningen, herunder ansøgerens kulturelle oprindelse ? , køn ⎪ eller sårbarhed, hvis det er muligt at tage sådanne hensyn, og

∫ny

b) når det er muligt, tilbyde, at samtalen med ansøgeren forestås af en person af samme køn, hvis den pågældende ansøger anmoder herom

⎢2005/85/EF (tilpasset)

?ny

bc) vælge en ? kompetent ⎪ tolk, der kan sikre en tilfredsstillende kommunikation mellem ansøgeren og den person, der forestår samtalen. Kommunikationen behøver ikke nødvendigvis at finde sted på det sprog, som asylansøgeren ? ansøgeren ⎪ foretrækker, hvis der er et andet sprog, som den pågældende med rimelighed kan formodes at forstå, og som ansøgeren kan kommunikere ? tydeligt ⎪ på. ? Når det er muligt tilbyder medlemsstaterne en tolk af samme køn, hvis ansøgeren anmoder herom ⎪

∫ny

d) sikre, at den person, der forestår en samtale om indholdet af en ansøgning om international beskyttelse, ikke bærer en uniform

e) sikre, at samtaler med mindreårige foregår på en børnevenlig måde.

⎢2005/85/EF

4. Medlemsstaterne kan fastsætte regler om tredjeparters tilstedeværelse under den personlige samtale.

5. Denne artikel finder også anvendelse på det møde, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, litra b).

∫ny

Artikel 15

Indholdet af en personlig samtale

Når der foregår en personlig samtale om indholdet af en ansøgning om international beskyttelse, sikrer den besluttende myndighed, at ansøgeren har passende mulighed for at forelægge de elementer, der er nødvendige til at underbygge ansøgningen om international beskyttelse, i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1 og 2, i direktiv […./../EF] [direktivet om anerkendelse]. Medlemsstaterne sikrer med henblik herpå, at:

a) de spørgsmål, der stilles til ansøgeren, er relevante for vurderingen af, om vedkommende har brug for international beskyttelse henhold til direktiv […./../EF] [direktivet om anerkendelse]

b) ansøgeren har passende mulighed for at give en forklaring på de elementer, der er nødvendige for at underbygge ansøgningen, og som mangler, og/eller på alle uoverensstemmelser eller modsigelser i vedkommendes udtalelser.

⎢2005/85/EF

Artikel 14

Den status, som rapporten om den personlige samtale tillægges under proceduren

Medlemsstaterne sikrer, at der udarbejdes en skriftlig rapport om alle personlige samtaler, som mindst indeholder de væsentlige oplysninger i forbindelse med ansøgningen som forelagt af ansøgeren i henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 2004/83/EF.

Medlemsstaterne sikrer, at ansøgerne i rette tid får adgang til rapporten om den personlige samtale. Hvis der kun indrømmes adgang efter den besluttende myndigheds afgørelse, sikrer medlemsstaterne, at denne adgang står åben på et så tidligt tidspunkt, at en klage kan forberedes og indgives rettidigt.

Medlemsstaterne kan anmode ansøgeren om at godkende indholdet af rapporten.

Hvis en ansøger nægter at godkende indholdet i rapporten, skal begrundelsen herfor optages i ansøgerens sagsakter.

Hvis ansøgeren nægter at godkende indholdet af rapporten om den personlige samtale, forhindrer dette ikke den besluttende myndighed i at træffe afgørelse om den pågældendes ansøgning.

Denne artikel finder også anvendelse på det møde, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, litra b).

∫ny

Artikel 16

Afskrift af og rapport over personlig samtale

1. Medlemsstaterne sikrer, at der foretages en afskrift af alle personlige samtaler.

2. Medlemsstaterne anmoder ansøgeren om at godkende indholdet af afskriften efter afslutningen af den personlige samtale. Til det formål sikrer medlemsstaterne, at ansøgeren har lejlighed til at fremsætte bemærkninger til og/eller afklare eventuelle fejl i oversættelsen eller misforståelser i afskriften.

58. Hvis en ansøger nægter at godkende indholdet i afskriften, skal begrundelsen herfor optages i ansøgerens sagsakter.

Hvis ansøgeren nægter at godkende indholdet af afskriften, forhindrer dette ikke den besluttende myndighed i at træffe afgørelse om den pågældendes ansøgning.

59. Med forbehold af stk. 1 og 2 kan medlemsstaterne udarbejde en skriftlig rapport over en personlig samtale, som mindst indeholder de væsentlige oplysninger, der vedrører ansøgningen, som forelagt af ansøgeren. I sådanne tilfælde sikrer medlemsstaterne, at afskriften af den personlige samtale vedlægges rapporten.

60. Medlemsstaterne sikrer, at ansøgerne i god tid får adgang til afskriften af og i givet fald rapporten over den personlige samtale, inden den besluttende myndighed træffer en afgørelse

Artikel 17

Retsmedicinske rapporter

1. Medlemsstaterne tillader, at ansøgere efter anmodning kan få foretaget en lægeundersøgelse for at kunne understøtte erklæringer om tidligere forfølgelse eller alvorlig overlast. Til det formål giver medlemsstaterne ansøgerne rimelig tid til at forelægge en lægeerklæring for den besluttende myndighed.

2. Hvor der er rimelig grund til at tro, at ansøgeren lider af posttraumatiske stressforstyrrelser, sikrer den besluttende myndighed efter at have indhentet ansøgerens samtykke, at der foretages en lægeundersøgelse, jf. dog stk. 1.

3. Medlemsstaterne sørger for, at betingelserne er til stede for at kunne sikre en uvildig og kvalificeret lægefaglig ekspertise til den i stk. 2 nævnte lægeundersøgelse.

4. Medlemsstaterne fastsætter yderligere regler og ordninger til identifikation og dokumentation af symptomer på tortur og andre former for fysisk, seksuel eller psykisk vold, som er relevante for anvendelsen af denne artikel.

5. Medlemsstaterne sikrer, at personer, der forestår samtaler med ansøgere i henhold til dette direktiv, får uddannelse i identifikation af symptomer på tortur.

6. Resultaterne af de i stk. 1 og 2 nævnte lægeundersøgelser vurderes af den besluttende myndighed sammen med andre elementer i ansøgningen. De vil især blive taget i betragtning, når det skal fastslås, om ansøgerens udtalelser er troværdige og tilstrækkelige.

⎢2005/85/EF (tilpasset)

?ny

Artikel 1518

Ret til juridisk bistand og repræsentation

1. ? Ansøgere om international beskyttelse skal have ⎪ Medlemsstaterne giver asylansøgere, der selv afholder omkostningerne, mulighed for på en effektiv måde at rådføre sig med en juridisk rådgiver eller anden rådgiver, der er godkendt eller har tilladelse som sådan i henhold til den nationale lovgivning, om spørgsmål, der vedrører deres asylansøgninger ? ansøgninger om international beskyttelse, på alle trin i proceduren, også efter en negativ afgørelse ⎪ .

2. Hvis den besluttende myndighed har truffet en negativ afgørelse, Medlemsstaterne sikrer medlemsstaterne, at der efter anmodning ydes gratis juridisk bistand og/eller repræsentation, medmindre andet er fastsat i stk. 3. ð Til det formål tilbyder medlemsstaterne: ï

a) gratis juridisk bistand i procedurer efter kapitel III. Dette skal mindst omfatte levering af oplysninger om proceduren til ansøgeren ud fra vedkommendes særlige forhold og forklaringer om de faktiske og retlige grunde til, at der er truffet en negativ afgørelse

b) gratis juridisk bistand eller repræsentation i procedurer efter kapitel V. Dette skal mindst omfatte forberedelsen af de nødvendige proceduremæssige dokumenter og deltagelse i høringen ved en domstol i første instans på vegne af ansøgeren.

ê 2005/85/EF (tilpasset)

ð ny

3. Medlemsstaterne kan i deres nationale lovgivning fastsætte, at en sådan gratis juridisk bistand og/eller repræsentation kun kan ydes:

a) i forbindelse med procedurerne ved en ret i overensstemmelse med kapitel V og ikke til eventuel videre klage eller prøvelse i henhold til national ret, herunder ny behandling af en klage efter en videre klage eller prøvelse, og/eller

b)a) til ansøgere, der ikke har tilstrækkelige midler, og/eller

c)b) til de juridiske rådgivere eller andre rådgivere, som specifikt i den nationale lovgivning er udpeget til at bistå og/eller repræsentere asylansøgere ? ansøgere om international beskyttelse. ⎪

d) hvis det er sandsynligt, at klagen eller prøvelsen ender med et positivt resultat.

Medlemsstaterne sikrer, at juridisk bistand og/eller repræsentation, der ydes i henhold til litra d), ikke indskrænkes vilkårligt.

∫ny

Med hensyn til de i kapitel V omhandlede procedurer kan medlemsstaterne vælge kun at tilbyde ansøgere gratis juridisk bistand og/eller repræsentation, hvis en sådan bistand er nødvendig for at sikre, at de har effektiv adgang til domstolene. Medlemsstaterne sikrer, at juridisk bistand og/eller repræsentation, der ydes i henhold til dette stykke, ikke indskrænkes vilkårligt.

⎢2005/85/EF (tilpasset)

?ny

4. De nærmere bestemmelser for indgivelse og behandling af anmodninger om juridisk bistand og/eller repræsentation kan fastsættes af medlemsstaterne.

∫ny

5. Medlemsstaterne kan tillade, at ikke-statslige organisationer yder gratis juridisk bistand og/eller repræsentation til ansøgere om international beskyttelse i procedurer omhandlet i kapitel III og/eller kapitel V.

⎢2005/85/EF (tilpasset)

?ny

56. Medlemsstaterne kan desuden

a) fastsætte økonomiske og/eller tidsmæssige begrænsninger for ydelse af gratis juridisk bistand og/eller repræsentation, medmindre sådanne begrænsninger vilkårligt indskrænker adgangen til juridisk bistand og/eller repræsentation

b) bestemme, at behandlingen af ansøgere for så vidt angår gebyrer og andre omkostninger ikke må være gunstigere end den behandling, der generelt indrømmes landets egne borgere i spørgsmål vedrørende juridisk bistand.

67. Medlemsstaterne kan anmode om helt eller delvist at få godtgjort alle de udgifter, som de har betalt, hvis og når ansøgerens finansielle situation har forbedret sig betydeligt, eller hvis afgørelsen om at betale sådanne ydelser er blevet truffet på grundlag af urigtige oplysninger fra ansøgeren.

Artikel 1619

Omfanget af juridisk bistand og repræsentation

1. Medlemsstaterne sikrer, at en juridisk rådgiver eller anden rådgiver, der er godkendt eller har tilladelse som sådan i henhold til den nationale lovgivning, og som bistår eller repræsenterer en asylansøger ? ansøger om international beskyttelse ⎪ i overensstemmelse med national lovgivning, har adgang til de oplysninger i ansøgerens sagsakter, ? ud fra hvilke en afgørelse er eller vil blive truffet.⎪ som kan forventes at blive behandlet af de myndigheder, der er omhandlet i kapitel V, for så vidt disse oplysninger er relevante for behandlingen af ansøgningen.

Medlemsstaterne kan fravige denne bestemmelse, hvis videregivelse af oplysninger eller kilder ville bringe statens sikkerhed, sikkerheden for de organisationer eller personer, der giver oplysningerne, eller sikkerheden for den eller de personer, som oplysningerne vedrører, i fare, eller hvis efterforskningsinteresser i forbindelse med den behandling af asylansøgninger ? ansøgninger om international beskyttelse ⎪ , som medlemsstaternes kompetente myndigheder foretager, eller medlemsstaternes internationale forbindelser ville blive bragt i fare. I sådanne tilfælde? skal medlemsstaterne: ⎪

∫ny

a) give adgang til de pågældende oplysninger eller kilder i det mindste til en juridisk rådgiver eller anden rådgiver, som har været gennem en sikkerhedsundersøgelse, for så vidt som oplysningerne er relevante for behandlingen af ansøgningen eller for at kunne træffe afgørelse om at fratage international beskyttelse

⎢2005/85/EF (tilpasset)

?ny

√b) give ∏ de myndigheder, der er omhandlet i kapitel V, dog have adgang til de pågældende oplysninger eller kilder, medmindre en sådan adgang er udelukket i sager, der vedrører statens sikkerhed.

2. Medlemsstaterne sikrer, at den juridiske rådgiver eller anden rådgiver, som bistår eller repræsenterer en asylansøger ? ansøger om international beskyttelse ⎪ , har adgang til lukkede områder, såsom forvaringscentre og transitområder, med henblik på at rådføre sig med ansøgeren.

Medlemsstaterne må kun begrænse mulighederne for at besøge ansøgere i lukkede områder, hvis en sådan begrænsning i henhold til den nationale lovgivning er objektivt nødvendig for områdets sikkerhed, offentlige orden eller administrative forvaltning eller for at sikre en effektiv behandling af ansøgningen, for så vidt den juridiske rådgivers eller den anden rådgivers adgang ikke derved begrænses væsentligt eller umuliggøres.

∫ny

3. Medlemsstaterne tillader, at ansøgeren til den personlige samtale kan medtage en juridisk rådgiver eller anden rådgiver, der er anerkendt eller godkendt som sådan i henhold til den nationale lovgivning.

⎢2005/85/EF

?ny

34. Medlemsstaterne kan fastsætte regler for juridiske rådgiveres eller andre rådgiveres tilstedeværelse under alle samtaler under proceduren, uden at dette i øvrigt berører denne artikel eller artikel 1721, stk. 1, litra b).

4. Medlemsstaterne kan bestemme, at ansøgeren ved den personlige samtale har lov til at lade sig ledsage af en juridisk rådgiver eller anden rådgiver, der er anerkendt eller godkendt som sådan i henhold til den nationale lovgivning.

Medlemsstaterne kan kræve, at ansøgeren selv er til stede ved den personlige samtale, selv om en sådan juridisk rådgiver eller anden rådgiver repræsenterer vedkommende i henhold til den nationale lovgivning, og kan kræve, at ansøgeren selv besvarer de spørgsmål, der stilles.

Hvis en juridisk rådgiver eller anden rådgiver ikke er til stede, forhindrer dette ikke den kompetente myndighed i at afholde den personlige samtale med ansøgeren, ? jf. dog artikel 21, stk. 1, litra b) ⎪ .

∫ny

Artikel 20

Ansøgere med særlige behov

1. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at sikre, at ansøgere med særlige behov får lejlighed for at forelægge elementerne i en ansøgning så fuldstændigt som muligt og med alle foreliggende bevismidler. Om nødvendigt skal der gives mere tid, så de bliver i stand til at forelægge bevismidler eller tage andre nødvendige skridt i proceduren.

2. I de tilfælde hvor den besluttende myndighed mener, at en ansøger har været udsat for tortur, voldtægt eller anden form for grov vold af psykisk, fysisk eller seksuel karakter som beskrevet i artikel 21 i direktiv […/…/EF] [om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere (direktivet om modtagelsesforhold)], skal ansøgeren have tilstrækkelig tid og fornøden støtte til at forberede sig til den personlige samtale om indholdet af sin ansøgning.

3. Bestemmelserne i artikel 27, stk. 6 og 7 finder ikke anvendelse på de i stk. 2 omhandlede ansøgere.

⎢2005/85/EF (tilpasset)

?ny

Artikel 1721

Garantier for uledsagede mindreårige

1. Med forbehold af artikel 12 og 14 13, ? 14 ⎪ og 15 skal medlemsstaterne i forbindelse med alle de procedurer, der er omhandlet i dette direktiv:

a) så snart som muligt træffe foranstaltninger for at sikre, at en repræsentant repræsenterer og/eller bistår den uledsagede mindreårige i forbindelse med ? indgivelsen og ⎪ behandlingen af ansøgningen. ?Repræsentanten skal være uvildig og have den fornødne ekspertise hvad angår bistand til børn. ⎪ Denne repræsentant kan også være den repræsentant, der er omhandlet i artikel 19 i direktiv 2003/9/EF af 27. januar 2003 om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstatern e [19] direktiv […/…/EF] [direktivet om modtagelsesforhold]

b) sikre, at repræsentanten får mulighed for at oplyse den uledsagede mindreårige om betydningen og de mulige følger af den personlige samtale og om nødvendigt om, hvordan den pågældende kan forberede sig på den personlige samtale. Medlemsstaterne tillader repræsentanten at være ? sikrer, at der er en repræsentant og/eller en juridisk rådgiver eller anden rådgiver, der er anerkendt som sådan i henhold til den nationale lovgivning, ⎪ til stede under den personlige samtale og at ? har lejlighed til at ⎪ stille spørgsmål eller fremsætte bemærkninger inden for de rammer, der fastlægges af den person, der forestår samtalen.

Medlemsstaterne kan kræve, at den uledsagede mindreårige selv er til stede ved den personlige samtale, selv om repræsentanten er til stede.

2. Medlemsstaterne kan undlade at udpege en repræsentant, hvis den uledsagede mindreårige:

a) efter al sandsynlighed når myndighedsalderen, inden der træffes afgørelse i første instans, eller

b) gratis kan benytte en juridisk rådgiver eller anden rådgiver, der er godkendt som sådan i henhold til den nationale lovgivning, til at udføre de opgaver, der ovenfor er tillagt repræsentanten, eller

c)b) er eller har været gift.

3. Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med de nationale love eller forskrifter, der er gældende den 1. december 2005, også undlade at udpege en repræsentant, hvis den uledsagede mindreårige er fyldt 16 år, medmindre den pågældende ikke er i stand til at gå videre med sin ansøgning uden en repræsentant.

43. Medlemsstaterne sikrer:

a) at når en uledsaget mindreårig deltager i en personlig samtale om sin asylansøgning ? ansøgning om international beskyttelse ⎪ i overensstemmelse med artikel 12, 13 og 14,13, 14 og 15, forestås denne samtale af en person, der har det nødvendige kendskab til mindreåriges særlige behov

b) at det er en embedsmand med det nødvendige kendskab til mindreåriges særlige behov, der forbereder den besluttende myndigheds afgørelse om ansøgningen fra en uledsaget mindreårig.

∫ny

4. Med forbehold af betingelserne i artikel 18 skal uledsagede mindreårige have gratis juridisk bistand i alle de procedurer, der er omhandlet i dette direktiv.

⎢2005/85/EF

?ny

5. Medlemsstaterne kan i forbindelse med behandlingen af en asylansøgning ? ansøgning om international beskyttelse ⎪ lade den uledsagede mindreåriges alder fastslå ved en lægeundersøgelse ? , når medlemsstaterne efter vedkommendes almindelige udtalelser og bevismidler stadig er i tvivl om vedkommendes alder⎪.

∫ny

Alle lægeundersøgelser skal foregå under fuld respekt for individets værdighed, og de undersøgelser, der vælges, skal være mindst muligt invasive.

⎢2005/85/EF

?ny

Hvis medlemsstaterne lader alderen fastslå ved en lægeundersøgelse, skal de sikre:

a) at uledsagede mindreårige inden behandlingen af deres asylansøgning ? ansøgning om international beskyttelse ⎪ underrettes på et sprog, som de med rimelighed kan formodes at forstå ? forstår ⎪ , om muligheden for, at deres alder kan bestemmes ved hjælp af en lægeundersøgelse. De skal blandt andet underrettes om undersøgelsesmetoden og de mulige konsekvenser af resultatet af undersøgelsen for behandlingen af deres asylansøgning ? ansøgning om international beskyttelse ⎪, herunder hvad der vil ske, hvis de nægter at lade sig undersøge

b) at uledsagede mindreårige og/eller deres repræsentanter indvilliger i, at der gennemføres en undersøgelse for at fastslå de pågældende mindreåriges alder, og

c) at en afgørelse om at afslå en asylansøgning ? ansøgning om international beskyttelse ⎪ fra en uledsaget mindreårig, som har nægtet at lade sig underkaste en sådan lægeundersøgelse, ikke udelukkende baseres på denne vægring.

Det forhold, at en uledsaget mindreårig har nægtet at lade sig underkaste en sådan lægeundersøgelse, er ikke til hinder for, at den besluttende myndighed træffer afgørelse om asylansøgningen ? ansøgningen om international beskyttelse ⎪ .

∫ny

6. Artikel 27, stk. 6 og 7, artikel 29, stk. 2, litra c), artikel 32 og artikel 37 finder ikke anvendelse på uledsagede mindreårige.

⎢2005/85/EF

?ny

67. Den mindreåriges tarv kommer i første række, når medlemsstaterne anvender denne artikel.

Artikel 1822

Frihedsberøvelse

1. Medlemsstaterne frihedsberøver ikke en person alene med den begrundelse, at vedkommende er asylansøger ? ansøger om international beskyttelse ⎪ . ?Begrundelser og betingelser for frihedsberøvelse samt garantier for frihedsberøvede ansøgere om international beskyttelse skal være i overensstemmelse med direktiv […/…/EF] [direktivet om modtagelsesforhold]. ⎪

2. Hvis en asylansøger ? ansøger om international beskyttelse ⎪ frihedsberøves, sikrer medlemsstaterne, at der er mulighed for hurtig domstolsprøvelse ? i overensstemmelse med direktiv […/…/EF] [direktivet om modtagelsesforhold] ⎪.

Artikel 1923

Procedure, hvis ansøgningen trækkes tilbage

1. Hvis medlemsstaterne giver mulighed for udtrykkeligt at trække ansøgningen tilbage i henhold til national lovgivning, sikrer de, såfremt en asylansøger ? ansøger ⎪ udtrykkelig trækker sin asylansøgning ? ansøgning om international beskyttelse ⎪ tilbage, at den besluttende myndighed træffer afgørelse om enten at afbryde sagsbehandlingen eller at afslå ansøgningen.

2. Medlemsstaterne kan også fastsætte, at den besluttende myndighed kan beslutte at afbryde sagsbehandlingen uden at træffe afgørelse. I så fald sikrer medlemsstaterne, at den besluttende myndighed anfører dette i ansøgerens sagsakter.

Artikel 2024

Procedure, hvis ansøgningen implicit er trukket tilbage eller opgivet

1. Hvis der er rimelig grund til at antage, at en asylansøger ? ansøger om international beskyttelse ⎪ implicit har trukket sin asylansøgning ? ansøgning om international beskyttelse ⎪ tilbage eller har opgivet den, sikrer medlemsstaterne, at den besluttende myndighed træffer afgørelse om enten at afbryde sagsbehandlingen eller afslå ansøgningen med den begrundelse, at den pågældende ikke er berettiget til flygtningestatus i henhold til direktiv 2004/83/EF.

Medlemsstaterne kan antage, at ansøgeren implicit har trukket sin asylansøgning ? ansøgning om international beskyttelse ⎪ tilbage eller opgivet den, navnlig hvis det konstateres:

a) at ansøgeren ikke har besvaret anmodninger om at give oplysninger, der er afgørende for den pågældendes ansøgning, jf. artikel 4, i direktiv 2004/83/EF[…./../EF] [direktivet om anerkendelse] , eller er udeblevet fra en personlig samtale, jf. artikel 12, 13, og 14, 15 og 16, medmindre ansøgeren inden for et rimeligt tidsrum kan påvise, at udeblivelsen skyldtes omstændigheder, som vedkommende ikke selv var herre over

b) at ansøgeren er rømmet eller uden tilladelse har forladt det sted, hvor vedkommende var indkvarteret eller var anbragt i varetægt, uden at ansøgeren har kontaktet den kompetente myndighed inden for et rimeligt tidsrum, eller √ ikke inden for et rimeligt tidsrum ∏ har opfyldt sin meldepligt eller andre forpligtelser til at kommunikere.

Medlemsstaterne kan fastsætte tidsfrister eller retningslinjer for gennemførelsen af disse bestemmelser.

2. Medlemsstaterne sikrer, at en ansøger, der igen melder sig til den kompetente myndighed, efter at der er truffet afgørelse om at afbryde sagsbehandlingen, jf. stk. 1 i denne artikel, har ret til at anmode om at få sin sag genoptaget, medmindre anmodningen behandles i henhold til artikel 32 og 34.

Medlemsstaterne kan fastsætte et tidspunkt, efter hvilket ansøgerens sag ikke længere kan genoptages.

Medlemsstaterne sikrer, at den pågældende ikke udsendes i modstrid med non refoulement-princippet.

Medlemsstaterne kan tillade, at den besluttende myndighed genoptager sagen på det trin af sagsbehandlingen, hvor den blev afbrudt.

∫ny

3. Denne artikel berører ikke forordning (EF) nr. …/…. [Dublinforordningen].

⎢2005/85/EF (tilpasset)

?ny

Artikel 2125

UNHCR's rolle

1. Medlemsstaterne giver UNHCR mulighed for:

a) at besøge asylansøgere ? ansøgere om international beskyttelse ⎪, herunder asylansøgere ð ansøgere ï , der er frihedsberøvet eller befinder sig i transitområder i lufthavne eller havne

b) med asylansøgerens ð ansøgerens ï samtykke at få adgang til oplysninger om individuelle asylansøgninger ? ansøgninger om international beskyttelse ⎪, om udviklingen i proceduren og om de afgørelser, der træffes

c) som led i udførelsen af sine overvågningsopgaver i henhold til Genève-konventionens artikel 35 at fremlægge sine synspunkter om individuelle asylansøgninger ? ansøgninger om international beskyttelse ⎪ for en hvilken som helst kompetent myndighed i en hvilken som helst fase af proceduren.

2. Stk. 1 finder også anvendelse på en organisation, der arbejder på den pågældende medlemsstats område på vegne af UNHCR efter aftale med den pågældende medlemsstat.

Artikel 2226

Indsamling af oplysninger om individuelle sager

I forbindelse med behandlingen af individuelle sager må medlemsstaterne ikke:

a) direkte give oplysninger til asylansøgernes formodede forfølger(e) om individuelle asylansøgninger ? ansøgninger om international beskyttelse ⎪ eller om at der er indgivet en ansøgning ? , til den eller de ⎪ formodede ? aktører bag forfølgelse eller alvorlig overlast⎪

b) indhente oplysninger i nogen form fra √ den eller ∏ de formodede forfølgere ? aktører bag forfølgelse eller alvorlig overlast ⎪ på en måde, der vil føre til, at sådanne forfølgere √ aktører ∏ får direkte oplysninger om, at den pågældende har indgivet ansøgning, hvis dette vil indebære en risiko for ansøgerens fysiske integritet eller sådan risiko for personer, som vedkommende har forsørgerpligt over for, eller risiko for den pågældendes familiemedlemmers frihed og sikkerhed, hvis de stadig bor i det oprindelige hjemland.

KAPITEL III

PROCEDURER I FØRSTE INSTANS

AFDELING I

Artikel 2327

Behandlingsprocedure

1. Den behandlingsprocedure, medlemsstaterne anvender i forbindelse med behandling af asylansøgninger ? ansøgninger om international beskyttelse ⎪ , skal være i overensstemmelse med de grundlæggende principper og garantier i kapitel II.

2. Medlemsstaterne √ sørger ∏ skal sørge for, at denne procedure bliver så kort som muligt, dog således at det ikke sker på bekostning af en korrekt og komplet behandling.

∫ny

3. Medlemsstaterne sørger for, at en procedure bliver afsluttet senest seks måneder, efter, at ansøgningen er indgivet.

Medlemsstaterne kan forlænge fristen med en periode, som ikke må overstige yderligere seks måneder, i enkeltsager, hvor der er komplekse faktiske og retlige forhold.

4. Medlemsstaterne sørger for, at den berørte ansøger, når der ikke kan træffes afgørelse inden for den i stk. 3, første afsnit, nævnte periode:

a) underrettes om forsinkelsen og

b) på den pågældendes anmodning modtager oplysninger om årsagerne til forsinkelsen og den tidsramme, inden for hvilken afgørelsen om ansøgningen forventes at foreligge.

Konsekvenserne af, at der ikke bliver truffet en afgørelse inden for de i stk. 3 fastsatte frister, fastsættes i henhold til den nationale lovgivning.

⎢2005/85/EF (tilpasset)

?ny

Medlemsstaterne sikrer, at den berørte ansøger, når der ikke kan træffes afgørelse inden for seks måneder:

a) enten underrettes om forsinkelsen eller

b) eller på den pågældendes anmodning modtager oplysninger om den tidsramme, inden for hvilken afgørelsen om ansøgningen forventes at foreligge. Sådanne oplysninger forpligter ikke medlemsstaten til over for den pågældende asylansøger at træffe afgørelse inden for denne tidsramme.

35. Medlemsstaterne kan prioritere eller fremskynde behandlingen ? en behandling af en ansøgning om international beskyttelse ⎪ i overensstemmelse med de grundlæggende principper og garantier i kapitel II, bl.a. hvis ansøgningen forekommer begrundet, eller ansøgeren har særlige behov.:

a) når ansøgningen sandsynligvis er velbegrundet

b) når ansøgeren har særlige behov

c) i andre tilfælde med undtagelse af ansøgninger omhandlet i stk. 6.

⎢2005/85/EF (tilpasset)

?ny

4 6. Medlemsstaterne kan ligeledes fastsætte, at en behandlingsprocedure i overensstemmelse med de grundlæggende principper og garantier i kapitel II prioriteres eller fremskyndes, såfremt:

a) ansøgeren ved indgivelsen af sin ansøgning og fremlæggelsen af sagens faktiske omstændigheder kun har fremlagt elementer, der ikke er relevante eller kun har minimal relevans for at fastslå, om den pågældende kan anerkendes som flygtning ? eller som en person, der er berettiget til subsidiær beskyttelse ⎪ i henhold til direktiv 2004/83/EFdirektiv […./../EF] [direktivet om anerkendelse] , eller

b) ansøgeren tydeligvis ikke kan anerkendes som flygtning eller indrømmes flygtningestatus i en medlemsstat i henhold til direktiv 2004/83/EF, eller

c) asylansøgningen betragtes som grundløs

i)b) fordi ansøgeren kommer fra et sikkert oprindelsesland √ hjemland i henhold til dette direktiv ∏ , jf. artikel 29, 30 og 31, eller

fordi landet, som ikke er en medlemsstat, betragtes som et sikkert tredjeland for ansøgeren, jf. dog artikel 28, stk. 1, eller

d)c) ansøgeren har vildledt myndighederne ved at fremlægge falske oplysninger eller dokumenter eller ved at tilbageholde relevante oplysninger eller dokumenter vedrørende sin identitet og/eller nationalitet, som kunne have fået negativ indvirkning på afgørelsen, eller

ansøgeren har indgivet en anden asylansøgning, hvor han/hun har opgivet andre personoplysninger, eller

f)d) ansøgeren ikke har fremlagt oplysninger, der gør det muligt at fastslå den pågældendes identitet eller nationalitet med rimelig sikkerhed, eller det er sandsynligt, at vedkommende i ond tro har tilintetgjort eller bortskaffet et identitets- eller rejsedokument, der ville have bidraget til at fastslå den pågældendes identitet eller nationalitet, eller

g) ansøgeren har afgivet inkonsekvente, modstridende, usandsynlige eller utilstrækkelige forklaringer, hvilket klart gør det utroværdigt, at ansøgeren skulle have været udsat for forfølgelse som omhandlet i direktiv 2004/83/EF, eller

h) ansøgeren har indgivet en fornyet ansøgning, der ikke indeholder nye elementer af relevans for vedkommendes særlige omstændigheder eller for situationen i hans/hendes oprindelsesland, eller

i) ansøgeren uden gyldig grund har undladt at indgive sin ansøgning tidligere, selv om han/hun havde mulighed for det, eller

∫ny

e) ansøgningen er indgivet af en ugift mindreårig, som er omfattet af artikel 6, stk. 7, litra c), efter at den ansøgning, som den eller de forældre, der er ansvarlige for den mindreårige, har indgivet, er blevet afslået, og der ikke foreligger nye elementer af relevans for vedkommendes særlige omstændigheder eller for situationen i hans/hendes hjemland, eller

⎢2005/85/EF (tilpasset)

?ny

j)f) ansøgeren udelukkende indgiver en ansøgning for at forsinke eller forhindre fuldbyrdelsen af en tidligere eller forestående afgørelse, som ville medføre udsendelse af ham/hende., eller

k) ansøgeren uden god grund ikke har opfyldt forpligtelserne i artikel 4, stk. 1 og 2, i direktiv 2004/83/EF, eller i nærværende direktivs artikel 11, stk. 2, litra a) og b) og artikel 20, stk. 1, eller

l) nsøgeren er indrejst ulovligt på medlemsstaternes område eller har forlænget sit ophold ulovligt og uden gyldig grund enten har undladt at melde sig til myndighederne eller at indgive en asylansøgning, så snart det var muligt i betragtning af omstændighederne omkring vedkommendes indrejse, eller

m) ansøgeren udgør en fare for medlemsstatens nationale sikkerhed eller offentlige orden; eller ansøgeren er blevet tvangsudsendt på grund af alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed og offentlige orden i henhold til national ret, eller

n) ansøgeren nægter at opfylde sin pligt til at få taget fingeraftryk i henhold til den relevante fællesskabslovgivning og/eller nationale lovgivning, eller

o) ansøgningen er indgivet af en ugift mindreårig, som er omfattet af artikel 6, stk. 4, litra c), efter at den ansøgning, som den eller de forældre, der er ansvarlige for den mindreårige, har indgivet, er blevet afslået, og der ikke foreligger nye elementer for så vidt angår hans/hendes særlige omstændigheder eller situationen i hans/hendes oprindelsesland.

∫ny

7. I tilfælde af grundløse ansøgninger som omhandlet i artikel 28, hvor en hvilken som helst af de omstændigheder, der er nævnt i stk. 6 gør sig gældende, kan medlemsstaterne afslå ansøgningen som åbenbart grundløs efter en korrekt og komplet behandling.

8. Medlemsstaterne fastsætter rimelige frister til vedtagelse af en afgørelse i proceduren i første instans i henhold til stk. 6.

9. Det forhold, at en ansøgning om international beskyttelse blev indgivet efter en ulovlig indrejse i området eller ved grænsen, herunder i transitområder, samt mangel på dokumenter eller brug af forfalskede dokumenter medfører ikke i sig selv, at der automatisk vil blive benyttet en fremskyndet behandlingsprocedure.

Artikel 28

Grundløse ansøgninger

Med forbehold af artikel 23 anser medlemsstaterne kun en ansøgning om international beskyttelse for grundløs, hvis den besluttende myndighed har fastslået, at ansøgeren ikke kan har ret til international beskyttelse i henhold til direktiv […./../EF] [direktivet om anerkendelse].

⎢2005/85/EF (tilpasset)

?ny

Artikel 24

Specifikke procedurer

Medlemsstaterne kan fastsætte følgende specifikke procedurer som en undtagelse fra de grundlæggende principper og garantier i kapitel II:

a) en indledende undersøgelse med det formål at behandle sager, der er omfattet af afdeling IV

b) procedurer med henblik på at behandle sager, som der tages stilling til inden for rammerne af bestemmelserne i afdeling V.

2. Medlemsstaterne kan også indføre en undtagelse med hensyn til afdeling VI.

AFDELING II

Artikel 2529

Ansøgninger, der kan afvises

1. Ud over de tilfælde, hvor en ansøgning Ö ikke behandles Õ i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 343/2003forordning [nr. …/….] ikke behandles [Dublinforordningen] , behøver medlemsstaterne ikke at tage stilling til, hvorvidt ansøgeren kan anerkendes som flygtning ? har ret til international beskyttelse ⎪ i henhold til direktiv 2004/83/EC direktiv …./../EF [direktivet om anerkendelse], hvis en ansøgning i henhold til denne artikel afvises.

⎢2005/85/EF

?ny

2. Medlemsstaterne kan ? kun ⎪ afvise en asylansøgning ? ansøgning om international beskyttelse ⎪ i henhold til denne artikel, hvis:

a) en anden medlemsstat har givet flygtningestatus

b) et land, der ikke er en medlemsstat, betragtes som ansøgerens første asylland i henhold til artikel 2631

c) et land, der ikke er en medlemsstat, betragtes som et sikkert tredjeland for ansøgeren i henhold til artikel 2732

d) ansøgeren har tilladelse til at forblive i den pågældende medlemsstat af andre årsager, som er lagt til grund for, at den pågældende har fået tildelt en status, der giver samme rettigheder og fordele som flygtningestatus i henhold til direktiv 2004/83/EF

e) ansøgeren har tilladelse til at forblive på den pågældende medlemsstats område af andre årsager, der beskytter vedkommende mod udvisning så længe resultatet af en procedure vedrørende fastlæggelse af status i henhold til litra d) endnu ikke foreligger

f)d) ansøgeren har indgivet en identisk ansøgning, efter at der er truffet en endelig afgørelse

g)e) en person, som ansøgeren har forsørgerpligt over for, indgiver en ansøgning, efter at vedkommende i overensstemmelse med artikel 6, stk. 34, har indvilget i, at hans/hendes sag behandles sammen med en ansøgning, der er indgivet på hans/hendes vegne, og der ikke er kendsgerninger i forbindelse med den pågældendes situation, der begrunder en separat ansøgning.

∫ny

Artikel 30

Særlige regler for en samtale om antagelse til behandling

1. Medlemsstaterne tillader, at ansøgere kan fremsætte deres synspunkter til anvendelsen af de i artikel 29 anførte begrundelser i deres særlige tilfælde, inden der træffes en afgørelse om at afvise en ansøgning. Til det formål foretager medlemsstaterne en personlig samtale om, hvorvidt ansøgningen kan antages til behandling. Medlemsstaterne kan kun gøre en undtagelse i medfør af artikel 36 i tilfælde af fornyede ansøgninger.

2. Stk. 1 berører ikke artikel 5 i forordning (EF) nr. …/…. [Dublinforordningen].

⎢2005/85/EF

?ny

Artikel 2631

Begrebet første asylland

Et land kan betragtes som en bestemt asylansøgers første asylland ð for en bestemt ansøger om international beskyttelse ï, hvis:

a) asylansøgeren i det pågældende land er blevet anerkendt som flygtning, og vedkommende fortsat kan opnå denne beskyttelse, eller

b) asylansøgeren nyder en i øvrigt tilstrækkelig beskyttelse i dette land og bl.a. er omfattet af non refoulement-princippet,

og det pågældende land vil tilbagetage asylansøgeren.

Ved anvendelse af begrebet første asylland i forbindelse med de særlige omstændigheder, der gør sig gældende for en asylansøger ? ansøger om international beskyttelse ⎪ , kan medlemsstaterne tage hensyn til artikel 2732, stk. 1.

Artikel 2732

Begrebet sikkert tredjeland

1. Medlemsstaterne må kun anvende begrebet sikkert tredjeland, hvis de kompetente myndigheder er overbevist om, at en person, som søger om asyl ? international beskyttelse ⎪ , behandles i overensstemmelse med følgende principper i det pågældende tredjeland:

a) ansøgernes liv og frihed må ikke være truet på grund af deres race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en bestemt social gruppe, eller politiske overbevisning

∫ny

b) der er ikke risiko for alvorlig overlast som defineret i [direktiv …./../EF] [direktivet om anerkendelse]

⎢2005/85/EF

?ny

b)c) non refoulement-princippet skal overholdes i overensstemmelse med Genève-konventionen

c)d) forbud mod udsendelse skal overholdes, hvis udsendelse ville være i strid med retten til frihed for tortur og grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling som fastsat i international ret, og

d)e) det skal være muligt at søge om flygtningestatus, og hvis flygtningestatus anerkendes, at opnå beskyttelse i overensstemmelse med Genève-konventionen.

2. Anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland er underlagt de regler, der er fastlagt i national lovgivning, herunder:

a) regler, der kræver en sådan forbindelse mellem den person, der søger asyl ? om international beskyttelse ⎪ , og det pågældende tredjeland, at det ville være rimeligt, at personen tog til det pågældende land

b) regler om den metode, hvorved de kompetente myndigheder sikrer sig, at begrebet sikkert tredjeland kan anvendes på et særligt land eller en særlig ansøger. En sådan metode omfatter en gennemgang fra sag til sag af landets sikkerhed for en bestemt ansøger og/eller en national udpegelse af, hvilke lande der generelt betragtes som sikre

c) regler i henhold til international ret, der gør det muligt at foretage en individuel vurdering af, om tredjelandet er sikkert for en bestemt ansøger, der som minimum giver ansøgeren mulighed for at gøre indsigelse mod anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland, fordi vedkommende risikerer at ville blive udsat for tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf ? fordi tredjelandet ikke er sikkert under hensyn til hans/hendes særlige omstændigheder. Ansøgerne skal også kunne bestride, at der er en forbindelse mellem ham/hende og tredjelandet i henhold til litra a)⎪ .

3. Når medlemsstaterne gennemfører en afgørelse, der udelukkende bygger på denne artikel, skal de

a) orientere ansøgeren herom og

b) forsyne vedkommende med et dokument, der orienterer tredjelandets myndigheder på det pågældende lands sprog om, at ansøgningen ikke er behandlet med hensyn til substansen.

4. Hvis tredjelandet ikke giver asylansøgeren ? ansøgeren om international beskyttelse ⎪ ret til at rejse ind på dets område, sikrer medlemsstaterne, at der gives adgang til en procedure i overensstemmelse med de grundlæggende principper og garantier i kapitel II.

5. Medlemsstaterne underretter regelmæssigt Kommissionen om, hvilke lande dette begreb anvendes på i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.

AFDELING III

Artikel 28

Grundløse ansøgninger

1. Med forbehold af artikel 19 og 20 kan medlemsstaterne kun anse en asylansøgning for grundløs, hvis den besluttende myndighed fastslår, at ansøgeren ikke kan indrømmes flygtningestatus i henhold til direktiv 2004/83/EF.

2. I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 23, stk. 4, litra b), samt i tilfælde af grundløse asylansøgninger, hvor en hvilken som helst af de omstændigheder, der er nævnt i artikel 23, stk. 4, litra a) og litra c)-o), gør sig gældende, kan medlemsstaterne også anse en ansøgning, hvis defineret således i national lovgivning, for åbenbart grundløs.

Artikel 29

Fælles minimumsliste over tredjelande, som anses for sikre oprindelseslande

1. Rådet vedtager med kvalificeret flertal, på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, en fælles minimumsliste over tredjelande, som medlemsstaterne skal betragte som sikre oprindelseslande i overensstemmelse med bilag II.

2. Rådet kan med kvalificeret flertal, på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, ændre den fælles minimumsliste ved at tilføje eller fjerne tredjelande i overensstemmelse med bilag II. Kommissionen behandler enhver anmodning fra Rådet eller en medlemsstat om at fremsætte et forslag til ændring af den fælles liste.

3. Når Kommissionen fremsætter sit forslag i henhold til stk. 1 og 2, skal den inddrage oplysninger fra medlemsstaterne, sine egne oplysninger og om nødvendigt oplysninger fra UNHCR, Europarådet og andre relevante internationale organisationer.

4. Hvis Rådet anmoder Kommissionen om at fremsætte forslag om at fjerne et tredjeland fra den fælles minimumsliste, suspenderes medlemsstaternes forpligtelse i henhold til artikel 31, stk. 2, hvad angår dette tredjeland med virkning fra dagen efter, at Rådet har vedtaget at anmode om et sådant forslag.

5. Hvis en medlemsstat anmoder Kommissionen om at forelægge Rådet et forslag om at fjerne et tredjeland fra den fælles minimumsliste, skal medlemsstaten skriftligt underrette Rådet om sin anmodning til Kommissionen. Denne medlemsstats forpligtelse i henhold til artikel 31, stk. 2, suspenderes hvad angår det pågældende tredjeland med virkning fra dagen efter, at Rådet er blevet underrettet.

6. Europa-Parlamentet underrettes om suspensioner i henhold til stk. 4 og 5.

7. Suspensioner i henhold til stk. 4 og 5 bortfalder efter tre måneder, medmindre Kommissionen inden udløbet af denne periode fremsætter forslag om at fjerne tredjelandet fra den fælles minimumsliste. Suspensionerne bortfalder under alle omstændigheder, hvis Rådet forkaster et forslag fra Kommissionen om at fjerne tredjelandet fra listen.

8. Efter anmodning fra Rådet aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvorvidt situationen i et land på den fælles minimumsliste fortsat stemmer overens med bilag II. Kommissionen kan i forbindelse med forelæggelsen af sin rapport fremsætte henstillinger eller forslag, hvis den finder det relevant.

Artikel 3033

National udpegelse af tredjelande som sikre oprindelseslande Ö hjemlande Õ

1. Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med bilag II i forbindelse med behandlingen af asylansøgninger ? ansøgninger om international beskyttelse ⎪ opretholde eller indføre ny lovgivning, der gør det muligt at udpege andre tredjelande end dem, der er opført på den fælles minimumsliste, som sikre oprindelseslande Ö hjemlande Õ , jf. dog artikel 29.Dette kan omfatte udpegelsen af en del af et land som sikkert, hvis betingelserne i bilag II er opfyldt for så vidt angår denne part.

2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne dog opretholde lovgivning, der er gældende den 1. december 2005, og som gør det muligt at udpege andre tredjelande end dem, der er opført på den fælles minimumsliste, som sikre oprindelseslande med henblik på behandling af asylansøgninger, såfremt det må antages, at personer i de pågældende tredjelande generelt hverken er udsat for

a) forfølgelse som omhandlet i artikel 9 i direktiv 2004/83/EF, eller

b) tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

3. Medlemsstaterne kan også opretholde lovgivning, der er gældende den 1. december 2005, og som gør det muligt at udpege en del af et land som sikkert eller et land eller en del af et land som sikkert for en bestemt gruppe personer i dette land, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt for denne del eller gruppe.

4. Ved vurderingen af, om et land er et sikkert oprindelsesland i overensstemmelse med stk. 2 og 3, tager medlemsstaterne hensyn til de retlige forhold, anvendelsen af lovgivningen og de generelle politiske omstændigheder i det pågældende tredjeland.

∫ny

2. Medlemsstaterne sørger for en regelmæssig overvågning af situationen i de tredjelande, der er udpeget som sikre i overensstemmelse med denne artikel.

⎢2005/85/EF (tilpasset)

?ny

53. Vurderingen af, om et land er et sikkert oprindelsesland Ö hjemland Õ i overensstemmelse med denne artikel bygger på en række informationskilder, herunder især oplysninger fra andre medlemsstater, ? Det Europæiske Asylstøttekontor, ⎪ UNHCR, Europarådet og andre relevante internationale organisationer.

64. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de lande, der er udpeget som sikre oprindelseslande Ö hjemlande Õ i overensstemmelse med denne artikel.

Artikel 3134

Begrebet sikkert oprindelsesland Ö hjemland Õ

1. Et tredjeland udpeget som sikkert oprindelsesland Ö hjemland Õ i overensstemmelse med √ dette direktiv ∏ enten artikel 29 eller 30 kan efter en individuel behandling af ansøgningen kun betragtes som et sikkert oprindelsesland Ö hjemland Õ for en bestemt asylansøger ? ansøger ⎪ , såfremt

a) den pågældende er statsborger i det pågældende land, eller

b) den pågældende er statsløs eller tidligere havde sit sædvanlige opholdssted i dette land

c) og den pågældende ikke har anført nogen væsentlige argumenter, der giver anledning til at antage, at det ikke er et sikkert oprindelsesland Ö hjemland Õ under hensyn til hans/hendes særlige omstændigheder med hensyn til opnåelse af flygtningestatus ? eller som person, der er berettiget til subsidiær beskyttelse ⎪ i henhold til direktiv 2004/83/EF[direktiv …./../EF] [direktivet om anerkendelse].

2. Medlemsstaterne betragter i overensstemmelse med stk. 1 asylansøgningen som grundløs, hvis tredjelandet er udpeget som sikkert i henhold til artikel 29.

32. Medlemsstaterne fastsætter i deres nationale lovgivning yderligere regler og bestemmelser for anvendelsen af begrebet sikkert oprindelsesland Ö hjemland Õ.

AFDELING IV

Artikel 3235

Fornyede ansøgninger

1. Hvis en person, som har søgt om asyl ? international beskyttelse ⎪ i en medlemsstat, afgiver yderligere forklaringer eller indgiver en fornyet ansøgning i samme medlemsstat, kan ? behandler ⎪ medlemsstaten behandle disse yderligere forklaringer eller elementerne i den fornyede ansøgning inden for rammerne af behandlingen af den tidligere ansøgning eller inden for rammerne af behandlingen af en afgørelse, som bliver påklaget eller prøvet, for så vidt de ansvarlige myndigheder kan tage hensyn til og behandle alle de elementer, der ligger til grund for de yderligere forklaringer eller den fornyede ansøgning inden for disse rammer.

2. Endvidere kan ? Med henblik på at træffe en afgørelse om antagelse af en ansøgning om international beskyttelse i henhold til artikel 29, stk. 2, litra d), kan ⎪ medlemsstaterne anvende en særlig procedure, jf. √ denne artikels ∏ stk. 3, hvis en person indgiver en fornyet ansøgning ? om international beskyttelse ⎪:

a) efter at have frafaldet eller opgivet sin tidligere ansøgning, jf. artikel 19 eller 2023,

b) efter at der er truffet afgørelse om den tidligere ansøgning. Medlemsstaterne kan også beslutte først at anvende denne procedure, når der er truffet endelig afgørelse.

∫ny

b) efter at der er truffet afgørelse om den tidligere ansøgning.

⎢2005/85/EF

?ny

3. En fornyet asylansøgning ? ansøgning om international beskyttelse ⎪ underkastes først en indledende undersøgelse af, om der, efter at den pågældende har frafaldet sin tidligere ansøgning, eller efter den i denne artikels stk. 2, litra b), omhandlede afgørelse om den pågældendes ansøgning, er fremkommet nye oplysninger eller elementer eller oplysninger af betydning, eller ansøgeren har fremlagt sådanne, med henblik på at fastslå, om den pågældende kan anerkendes som flygtning ? eller som person, der er berettiget til subsidiær beskyttelse ⎪ i henhold til direktiv 2004/83/EFdirektiv […./../EF] [direktivet om anerkendelse].

4. Hvis der efter den i denne artikels stk. 3 omhandlede indledende undersøgelse er fremkommet nye elementer eller oplysninger, eller hvis ansøgeren fremlægger sådanne oplysninger, som i væsentligt omfang gør det sandsynligt, at ansøgeren kan anerkendes som flygtning ? eller som person, der er berettiget til subsidiær beskyttelse ⎪i henhold til direktiv 2004/83/EFdirektiv […./../EF] [direktivet om anerkendelse], realitetsbehandles ansøgningen i overensstemmelse med kapitel II.

5. Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med deres nationale lovgivning beslutte at realitetsbehandle en fornyet ansøgning, hvis der er andre årsager til at genoptage en procedure.

61. Medlemsstaterne kan dog kun beslutte at realitetsbehandle ansøgningen, hvis ansøgeren uden egen skyld var ude af stand til at gøre rede for de forhold, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, 4 og 5 under den tidligere procedure, navnlig ved at udøve vedkommendes ret til et effektivt retsmiddel i henhold til artikel 3941.

62. Den i denne artikel omhandlede procedure kan også finde anvendelse, hvis en person, som ansøgeren har forsørgerpligt over for, indgiver en ansøgning, efter at den pågældende i overensstemmelse med artikel 6, stk. 34, har givet sit samtykke til, at hans/hendes sag indgår i en ansøgning indgivet på vegne af den pågældende. I så fald går den i denne artikels stk. 3 omhandlede indledende undersøgelse ud på at afklare, om der foreligger oplysninger vedrørende den pågældendes forhold, der berettiger en særskilt ansøgning.

∫ny

63. Hvis den pågældende person, efter at der er truffet en endelig afgørelse om at afvise en fornyet ansøgning i henhold til artikel 29, stk. 2, litra d), eller en endelige afgørelse om at afvise en fornyet ansøgning som grundløs, indgiver en ny ansøgning om international beskyttelse i den samme medlemsstat, inden en afgørelse om tilbagesendelse er blevet gennemført, kan den pågældende medlemsstat:

a) gøre en undtagelse i retten til at forblive i området, forudsat at den besluttende myndighed finder det godtgjort, at en afgørelse om tilbagesendelse ikke vil føre til direkte eller indirekte refoulement i strid med medlemsstaternes internationale forpligtelser og fællesskabsforpligtelser, og/eller

b) bestemme, at ansøgningen skal gøres til genstand for en antagelsesprocedure i overensstemmelse med denne artikel og artikel 29, og/eller

c) bestemme, at en undersøgelsesprocedure bliver fremskyndet i overensstemmelse med artikel 27, stk. 6, litra f).

I de tilfælde, der er omhandlet i første afsnit, litra b) og c), kan medlemsstaterne fravige de tidsfrister, der normalt gælder for antagelsesprocedurer og/eller fremskyndede procedurer, i overensstemmelse med den nationale lovgivning.

64. Hvis en person, for hvem der er truffet en afgørelse om overførsel, som skal gennemføres i henhold til forordning (EF) nr. […/…] [Dublinforordningen] , afgiver yderligere forklaringer eller indgiver en fornyet ansøgning i den medlemsstat, som skal foretage overførslen, skal disse forklaringer eller fornyede ansøgninger behandles af den ansvarlige medlemsstat som fastlagt i forordning (EF) […/…] [Dublinforordningen] i overensstemmelse med dette direktiv.

⎢2005/85/EF (tilpasset)

?ny

Artikel 33

Manglende fremmøde

Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre den i artikel 32 omhandlede procedure for så vidt angår asylansøgninger indgivet på en senere dato af ansøgere, som enten bevidst eller på grund af grov uagtsomhed ikke begiver sig til et modtagelsescenter eller møder op hos de kompetente myndigheder på et fastsat tidspunkt.

Artikel 3436

Procedureregler

1. Medlemsstaterne sikrer, at asylansøgere ? ansøgere om international beskyttelse ⎪ , hvis ansøgning underkastes en indledende undersøgelse, jf. artikel 3235, er omfattet af de garantier, der er fastlagt i artikel 1011, stk. 1.

2. Medlemsstaterne kan i deres nationale lovgivning fastsætte regler for den indledende undersøgelse, jf. artikel 3235. Disse regler kan bl.a.:

a) pålægge ansøgeren at oplyse om konkrete omstændigheder og fremlægge bevismidler, som berettiger en ny procedure

b) kræve, at ansøgeren fremlægger de nye oplysninger inden for en bestemt tidsfrist, efter at den pågældende er kommet i besiddelse af oplysningerne

c)b) tillade, at den indledende undersøgelse udelukkende foretages på et skriftligt grundlag uden en personlig samtale ? med undtagelse af de i artikel 35, stk. 7, omhandlede tilfælde ⎪ .

Reglerne må ikke gøre det umuligt for en asylansøger ? ansøger ⎪ at få adgang til en ny procedure, og de må ikke medføre, at denne adgang i praksis bortfalder eller begrænses væsentligt.

3. Medlemsstaterne sikrer, at:

a) ansøgeren på passende måde underrettes om udfaldet af den indledende undersøgelse og, hvis ansøgningen ikke vil blive realitetsbehandlet, om grundene hertil og om mulighederne for at påklage eller prøve afgørelsen

b) den besluttende myndighed snarest muligt realitetsbehandler den fornyede ansøgning i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel II, hvis der foreligger en af de situationer, der er omhandlet i artikel 32, stk. 235, stk. 3.

AFDELING V

Artikel 3537

Grænseprocedurer

1. Medlemsstaterne kan fastlægge procedurer i overensstemmelse med de grundlæggende principper og garantier i kapitel II med henblik på ved grænsen eller i medlemsstaternes transitområder at kunne træffe afgørelse om

a) ? antagelsen af en ⎪ ansøgninger indgivet dér.√ og/eller ∏

∫ny

b) indholdet af en ansøgning ved en fremskyndet procedure i henhold til artikel 27, stk. 6.

⎢2005/85/EF (tilpasset)

?ny

2. Hvis der ikke er fastlagt procedurer som omhandlet i stk. 1, kan en medlemsstat imidlertid med forbehold af bestemmelserne i denne artikel og i overensstemmelse med de love og administrative bestemmelser, der gælder den 1. december 2005, opretholde procedurer, der fraviger fra de grundlæggende principper og garantier i kapitel II med henblik på ved grænsen eller i transitområder at kunne træffe afgørelse om, hvorvidt asylansøgere, der er ankommet og har indgivet en asylansøgning dér, kan indrejse på medlemsstatens område.

3. De i stk. 2 omhandlede procedurer skal navnlig sikre, at ansøgerne:

a) får lov til at forblive i medlemsstatens transitområder, jf. dog artikel 7

b) straks oplyses om deres rettigheder og forpligtelser, jf. artikel 10, stk. 1, litra a)

c) om nødvendigt kan få stillet en tolk til rådighed, jf. artikel 10, stk. 1, litra b)

d) inden den kompetente myndighed træffer en afgørelse i sådanne procedurer, kommer til en personlig samtale om deres asylansøgning med en person, der har den passende viden om de relevante standarder på asyl- og flygtningeområdet, jf. artikel 12, 13 og 14

e) kan rådføre sig med en juridisk rådgiver eller anden rådgiver, der i henhold til national lovgivning er anerkendt eller har tilladelse som sådan, jf. artikel 15, stk. 1, og and

f) hvis der er tale om uledsagede mindreårige, får udpeget en repræsentant, jf. artikel 17, stk. 1, medmindre artikel 17, stk. 2 eller 3, finder anvendelse.

Såfremt en kompetent myndighed nægter tilladelse til indrejse, skal denne endvidere anføre de faktiske og retlige grunde til, at ansøgningen anses for at være grundløs eller kan afvises.

42. Medlemsstaterne sikrer, at der træffes en afgørelse inden for rammerne af de procedurer, der er omhandlet i stk. 21, inden for en rimelig tidsfrist. Hvis der ikke er truffet en afgørelse inden fire uger, skal ansøgeren have tilladelse til indrejse på medlemsstatens område, så den pågældendes ansøgning kan blive behandlet i overensstemmelse med dette direktivs øvrige bestemmelser.

53. Hvis særlige former for ankomster eller ankomster, der indebærer et stort antal tredjelandsstatsborgere eller statsløse, som indgiver asylansøgninger ? ansøgninger om international beskyttelse ⎪ ved grænsen eller i et transitområde, gør det praktisk umuligt at anvende bestemmelserne i stk. 1 eller den særlige procedure i stk. 2 og 3, kan disse procedurer dog anvendes, når og så længe disse tredjelandsstatsborgere eller statsløse er normalt indkvarteret på steder i nærheden af grænsen eller i transitområdet.

AFDELING VI

Artikel 3638

Begrebet europæiske sikre tredjelande

1. En medlemsstat kan fastlægge, at der ikke foretages nogen, eller nogen fuldstændig, undersøgelse af asylansøgningen og af ansøgerens sikkerhed i forbindelse med vedkommendes særlige omstændigheder, som beskrevet i kapitel II, såfremt en kompetent myndighed ud fra de faktiske kendsgerninger har fastslået, at asylansøgeren ð ansøgeren om international beskyttelse ï forsøger at rejse ind på eller er rejst ind på medlemsstatens område fra et sikkert tredjeland som defineret i stk. 2.

2. Et tredjeland kan kun anses for et sikkert tredjeland med henblik på stk. 1, hvis det:

a) har ratificeret og overholder Genève-konventionens bestemmelser uden nogen geografiske begrænsninger

b) har indført en asylprocedure ved lov ð og ï

c) har ratificeret den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og overholder dens bestemmelser, herunder standarderne vedrørende effektive retsmidler og.

d) er blevet udpeget af Rådet i overensstemmelse med stk. 3.

3. Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, vedtager eller ændrer efter høring af Europa-Parlamentet en fælles liste over tredjelande, der kan anses som sikre tredjelande med henblik på stk. 1.

43. De berørte medlemsstater fastsætter i deres nationale lovgivning proceduren for gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1 og følgerne af afgørelser truffet i henhold til disse bestemmelser i overensstemmelse med non refoulement-princippet i Genève-konventionen, herunder undtagelser fra anvendelsen af denne artikel af humanitære eller politiske årsager eller af årsager, der vedrører folkeretten.

54. Når medlemsstaterne fuldbyrder en afgørelse, der udelukkende bygger på denne artikel, skal de

a) give ansøgeren de nødvendige oplysninger, og

b) forsyne ham/hende med et dokument, der på det pågældende tredjelands sprog orienterer myndighederne i dette land om, at ansøgningen ikke har været realitetsbehandlet.

65. Hvis det sikre tredjeland ikke tager asylansøgeren tilbage, sikrer medlemsstaten, at der gives adgang til en procedure i overensstemmelse med de grundlæggende principper og garantier i kapitel II.

7. Medlemsstater, der har udpeget tredjelande som sikre lande i overensstemmelse med national lovgivning, der var gældende den 1. december 2005, og på grundlag af kriterierne i stk. 2, litra a)-c), kan anvende stk. 1 på disse tredjelande, indtil Rådet har vedtaget den fælles liste i stk. 3.

KAPITEL IV

PROCEDURER FOR FRATAGELSE AF FLYGTNINGESTATUS ? INTERNATIONAL BESKYTTELSESSTATUS ⎪

Artikel 3739

Fratagelse af flygtningestatus ? international beskyttelsesstatus ⎪

Medlemsstaterne sikrer, at der kan indledes en undersøgelse med henblik på fratagelse af en bestemt persons flygtningestatus ? internationale beskyttelsesstatus ⎪ , hvis der fremkommer nye elementer eller oplysninger, som viser, at der er grund til at tage det berettigede i den pågældendes flygtningestatus ? internationale beskyttelsesstatus ⎪ op til fornyet overvejelse.

Artikel 38 40

Procedureregler

1. Hvis den kompetente myndighed overvejer at fratage tredjelandsstatsborgeres eller statsløses flygtningestatus ? internationale beskyttelsesstatus ⎪ i henhold til artikel 14 ? eller artikel 19 ⎪ i direktiv 2004/83/EFdirektiv […./../EF] [direktivet om anerkendelse], skal medlemsstaten sikre, at disse personer nyder følgende garantier:

a) de skal skriftligt underrettes om, at den kompetente myndighed tager den pågældendes flygtningestatus ? internationale beskyttelsesstatus ⎪ op til fornyet overvejelse og om grundene hertil, og

b) de tilbydes mulighed for i en personlig samtale i henhold til artikel 1011, stk. 1, litra b), og artikel 12, 13 og,14 og 15 eller i en skriftlig erklæring at fremlægge grunde, der taler imod at fratage vedkommendes flygtningestatus ? internationale beskyttelsesstatus ⎪ .

Desuden sikrer medlemsstaterne inden for rammerne af en sådan procedure, at:

a) den kompetente myndighed kan indhente nøjagtige og ajourførte oplysninger fra forskellige kilder, f.eks. hvor det er relevant fra UNHCR ? og Det Europæiske Asylstøttekontor ⎪ om den generelle situation i de berørte personers hjemlande, og

b) hvis der i den enkeltes sag indsamles oplysninger med henblik på at tage dennes flygtningestatus ? nationale beskyttelsesstatus ⎪ op til fornyet overvejelse, må disse ikke indhentes fra aktøren/aktørerne bag forfølgelsen, ? eller alvorlig overlast ⎪ på en sådan måde, at denne aktør/disse aktører får direkte meddelelse om, at den berørte person er en flygtning ? person under international beskyttelse ⎪ , hvis status er til fornyet overvejelse, eller på en sådan måde, at den fysiske integritet for den berørte person og den/de personer, denne har forsørgerpligt over for, eller friheden og sikkerheden for de familiemedlemmer, som fortsat er bosat i hjemlandet, bringes i fare.

2. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndigheds afgørelse om at fratage en person flygtningestatus ? international beskyttelsesstatus ⎪ meddeles skriftligt. De faktiske og retlige grunde anføres i afgørelsen, og der gives skriftlige oplysninger om, hvordan der kan gøres indsigelse mod afgørelsen.

3. Når den kompetente myndighed har truffet afgørelse om at fratage en person flygtningestatus ? international beskyttelsesstatus ⎪ , finder artikel 1518, stk. 2, artikel 1619, stk. 1, og artikel 2125 ligeledes anvendelse.

4. Uanset denne artikels stk. 1, 2 og 3 kan medlemsstaterne beslutte, at en persons flygtningestatus ? internationale beskyttelsesstatus ⎪ ophører ved lov i tilfælde af ophør i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, litra a)-d) i direktiv 2004/83/EF, eller, hvis flygtningen ? personen under international beskyttelse ⎪ utvetydigt har givet afkald på sin anerkendelse som flygtning ? person under international beskyttelse ⎪ .

KAPITEL V

KLAGEADGANG

Artikel 3941

Retten til effektive retsmidler

1. Medlemsstaterne sikrer, at asylansøgere ? ansøgere om international beskyttelse ⎪ har ret til effektive retsmidler ved en ret i forbindelse med følgende:

a) en afgørelse, der er truffet om deres asylansøgning ? ansøgning om international beskyttelse ⎪ , herunder en afgørelse

∫ny

i) om at betragte en ansøgning som grundløs hvad angår flygtningestatus og/eller subsidiær beskyttelsesstatus

⎢2005/85/EF

?ny

i)ii) om afvisning i henhold til artikel 25, stk. 229

ii)iii) truffet ved en medlemsstats grænse eller i dens transitområder, jf. artikel 3537, stk. 1

iii)iv) om at undlade at foretage en undersøgelse i henhold til artikel 3638

b) et afslag på genoptagelse af behandlingen af en ansøgning, efter at den er afbrudt i henhold til artikel 19 23 og 20 24

c) en afgørelse om ikke yderligere at behandle en fornyet ansøgning i henhold til artikel 32 og 34

d) en afgørelse om at nægte indrejse truffet inden for rammerne af de procedurer, der er fastsat i artikel 35, stk. 2

e)c) en afgørelse truffet i henhold til artikel 3840 om fratagelse af flygtningestatus ? international beskyttelsesstatus ⎪.

∫ny

2. Medlemsstaterne sikrer, at personer, der af den besluttende myndighed anerkendes som værende berettiget til subsidiær beskyttelse, har ret til effektive retsmidler som omhandlet i stk. 1, hvis der er truffet en afgørelse om at betragte en ansøgning som grundløs med hensyn til flygtningestatus.

Den berørte person, skal have de rettigheder og fordele, der gælder for personer under subsidiær beskyttelse i henhold til direktiv […./../EF] [direktivet om anerkendelse], indtil resultatet af appelprocedurerne foreligger.

3. Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede retsmidler omfatter en fuldstændig undersøgelse af både faktiske og retlige omstændigheder, herunder en ex nunc -undersøgelse af behovene for international beskyttelse i henhold til direktiv […./../EF] [direktivet om anerkendelse], i det mindste i appelprocedurer ved en ret i første instans.

⎢85/2005/EF artikel 4

?ny

24. Medlemsstaterne fastsætter ? rimelige ⎪ tidsfrister eller andre nødvendige bestemmelser for ansøgerens ret til effektive retsmidler som omhandlet i stk. 1.

⎢85/2005/EF artikel 4

3. Medlemsstaterne fastsætter om nødvendigt regler i overensstemmelse med deres internationale forpligtelser med hensyn til

a) om retsmidlerne som omhandlet i stk. 1 skal bevirke, at ansøgere får lov til at forblive i den pågældende medlemsstat, indtil behandlingen af deres sag er afsluttet, og

b) muligheden for retsmidler eller beskyttende foranstaltninger, såfremt retsmidlet som omhandlet i stk. 1 ikke giver ansøgerne lov til at forblive i den pågældende medlemsstat, indtil behandlingen af deres sag er afsluttet. Medlemsstaten kan også fastsætte et ex officio-retsmiddel, og

c) begrundelserne for at gøre indsigelse mod en afgørelse i henhold til artikel 25, stk. 2, litra c), i overensstemmelse med den metode, der anvendes i henhold til artikel 27, stk. 2, litra b) og c).

∫ny

Tidsfristerne må ikke gøre det umuligt eller urimeligt vanskeligt for ansøgere at få adgang til effektive retsmidler i henhold til stk. 1. Medlemsstaterne kan også fastsætte, at der foretages en ex officio -gennemgang af afgørelser, der er truffet i henhold til artikel 37.

5. Med forbehold af stk. 6 bevirker de i stk. 1 i denne artikel omhandlede retsmidler, at ansøgere får lov til at forblive i den pågældende medlemsstat, indtil behandlingen af deres sag er afsluttet.

6. I tilfælde af at der træffes en afgørelse efter den fremskyndede procedure i artikel 27, stk. 6, og en afgørelse om at afvise en ansøgning i henhold til artikel 29, stk. 2, litra d), og hvis retten til at forblive i medlemsstaten, indtil behandlingen af sagen er afsluttet, ikke er omhandlet i den nationale lovgivning, har en ret beføjelse til at afgøre, om ansøgeren kan forblive i medlemsstatens område, enten efter anmodning fra den berørte ansøger eller ex officio.

Dette stykke gælder ikke for de procedurer, der er omhandlet i artikel 37.

7. Medlemsstaterne tillader, at ansøgeren forbliver på området, indtil den i stk. 6 omhandlede procedure er afsluttet.

8. Stk. 5, 6 og 7 berører ikke artikel 26 i forordning (EF) nr. …/…. [Dublinforordningen].

⎢85/2005/EF artikel 4

?ny

49. Medlemsstaterne kan ? fastsætter ⎪ med hensyn til anvendelsen af stk. 1 fastsætte tidsfrister for rettens behandling af den besluttende myndigheds afgørelse.

510. Hvis en ansøger er blevet indrømmet en status, der giver de samme rettigheder og fordele i henhold til national ret og fællesskabsEF-ret som flygtningestatus i henhold til i direktiv 2004/83/EFdirektiv […./../EF] [direktivet om anerkendelse], kan ansøgeren betragtes som havende et effektivt retsmiddel, såfremt en ret beslutter, at retsmidlet som omhandlet i stk. 1 ikke vil kunne antages eller sandsynligvis ikke vil være effektivt, fordi ansøgeren ikke har tilstrækkelig interesse i at opretholde sagen.

611. Medlemsstaterne kan i deres nationale lovgivning også fastsætte betingelserne for, hvornår det kan antages, at en ansøger implicit har trukket sit retsmiddel som omhandlet i stk. 1 tilbage eller har opgivet det, samt regler for den procedure, der skal følges i sådanne tilfælde.

KAPITEL VI

ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 4042

Indsigelse ved offentlige myndigheder

Dette direktiv berører ikke offentlige myndigheders ret til at gøre indsigelse over for administrative og/eller retlige afgørelser i henhold til national lovgivning.

Artikel 4143

Tavshedspligt

Medlemsstaterne sikrer, at de myndigheder, der får til opgave at gennemføre dette direktiv, har tavshedspligt som defineret i national ret med hensyn til oplysninger, som de får kendskab til under deres arbejde.

∫ny

Artikel 4 4

Samarbejde

Medlemsstaterne udpeger hver især et nationalt kontaktpunkt og sender adressen herpå til Kommissionen. Kommissionen videresender disse oplysninger til de øvrige medlemsstater.

Medlemsstaterne træffer i samarbejde med Kommissionen alle nødvendige foranstaltninger til at etablere et direkte samarbejde, herunder informationsudveksling mellem de kompetente myndigheder.

⎢2005/85/EF (tilpasset)

?ny

Artikel 4245

Beretning

Senest den 1. december 2009 ? […] ⎪ aflægger Kommissionen beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette direktiv i medlemsstaterne og foreslår eventuelle nødvendige ændringer. Medlemsstaterne sender Kommissionen alle de oplysninger, der er relevante for udarbejdelsen af denne beretning. Efter fremlæggelsen af beretningen aflægger Kommissionen mindst hvert andet ? femte ⎪ år beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette direktiv i medlemsstaterne.

Artikel 4346

Gennemførelse i national lov

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 1. december 2007 √artikel […] [de artikler, hvori der er foretaget materielle ændringer i forhold til det tidligere direktiv] senest den […] ∏. For så vidt angår artikel 15 sætter medlemsstaterne de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 1. december 2008. De underretter √ tilsender ∏ straks Kommissionen herom √ disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv ∏ .

∫ny

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 27, stk. 3, senest [tre år fra datoen for gennemførelsen i national lov]. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

⎢2005/85/EF (tilpasset)

?ny

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne. √De skal også indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til det direktiv, der ophæves ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning. ∏

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de Ö vigtigste Õ nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv Ö , samt en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv Õ.

Artikel 4447

Overgangsbestemmelser

Medlemsstaterne anvender de i artikel 4346, stk. 1, omhandlede love og administrative bestemmelser i forbindelse med asylansøgninger ? ansøgninger om international beskyttelse ⎪ , der indgives efter den 1. december 2007 ? […] ⎪ og i forbindelse med procedurer for fratagelse af flygtningestatus ð international beskyttelse ï , der er indledt efter den 1. december 2007 ? […] ⎪. ?Ansøgninger, der er indgivet inden den […] og procedurer for fratagelse af flygtningestatus, der er indledt inden den […], er omfattet af love og administrative bestemmelser i henhold til direktiv 2005/85/EF. ⎪

∫ny

Medlemsstaterne anvender de i artikel 46, stk. 2, omhandlede love og administrative bestemmelser i forbindelse med ansøgninger om international beskyttelse, der indgives efter den […]. Ansøgninger, der er indgivet inden den […], er omfattet af love og administrative bestemmelser i henhold til direktiv 2005/85/EF.

⎢

Artikel 4 8

Ophævelse

Direktiv 2005/85/EF ophæves med virkning fra den [dagen efter den dato, der er angivet i dette direktivs artikel 46, stk. 1], uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag III, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktivet.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag IV.

⎢2005/85/EF (tilpasset)

Artikel 45 49

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

⎢

Artikel […] anvendes fra [dagen efter den dato, der er angivet i artikel 46, stk. 1].

⎢2005/85/EF (tilpasset)

Artikel 4650

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Udfærdiget i [...]

På Europa-Parlamentets vegne

Formand […]

På Rådets vegne

Formand […]

⎢2005/85/EF (tilpasset)

BILAG I

Definition af "besluttende myndighed"

Ved gennemførelsen af bestemmelserne i dette direktiv kan Irland, for så vidt bestemmelserne i afsnit 17, stk. 1, i Refugee Act af 1996 (som ændret) stadig er gældende, anlægge den betragtning, at der ved

"besluttende myndighed", jf. artikel 2, litra e)f), i dette direktiv, for så vidt angår undersøgelsen af, om en ansøger kan eller ikke kan anerkendes som flygtning, skal forstås "the Office of the Refugee Applications Commissioner", og ved

"afgørelse i første instans", jf. artikel 2, litra e)f), i dette direktiv, skal forstås anbefalinger fra "the Refugee Applications Commissioner" om, hvorvidt en ansøger kan eller ikke kan anerkendes som flygtning.

Irland underretter Kommissionen om eventuelle ændringer af bestemmelserne i afsnit 17, stk. 1, i Refugee Act af 1996 (som ændret).

BILAG II

Udpegelse af sikre oprindelseslande Ö hjemlande Õ som omhandlet i artikel 29 og artikel 3033, stk. 1

Et land betragtes som et sikkert oprindelsesland Ö hjemland Õ, hvis det på grundlag af de retlige forhold, anvendelsen af lovgivningen inden for rammerne af et demokratisk system og de generelle politiske omstændigheder kan påvises, at der generelt og til stadighed ikke sker forfølgelse, som defineret i artikel 9 i direktiv 2004/83/EFdirektiv[…./../EF] [direktivet om anerkendelse], ingen tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og ingen trussel om vilkårlig vold i forbindelse med international eller intern væbnet konflikt.

Ved denne vurdering skal der blandt andet tages hensyn til, i hvilket omfang der ydes beskyttelse mod forfølgelse og mishandling i henhold til:

a) det pågældende lands relevante love og administrative bestemmelser og deres anvendelse i praksis

b) respekt for de rettigheder og frihedsrettigheder, der er fastsat i Den Europæiske Konvention til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder og/eller Den Internationale Konvention om Civile og Politiske Rettigheder og/eller Konventionen mod Tortur, herunder navnlig de rettigheder, der ikke kan fraviges i henhold til artikel 15, stk. 2, i nævnte europæiske konvention

c) overholdelse af non refoulement-princippet i overensstemmelse med Genève-konventionen

d) effektive retsmidler mod krænkelser af disse rettigheder og frihedsrettigheder.

⎢2005/85/EF

?ny

BILAG III

Definition af "ansøger" eller "asylansøger"

Ved gennemførelsen af dette direktiv kan Spanien, i det omfang bestemmelserne i "Ley 30/1992 de Régimen jurídico de las Administraciones Públicas y del Procedimiento Administrativo Común" af 26. november 1992 og "Ley 29/1998 reguladora de la Jurisdicción Contencioso-Administrativa" af 13. juli 1998 fortsat finder anvendelse, gå ud fra, at definitionen af "ansøger" eller "asylansøger" i direktivets artikel 2, litra c), i forbindelse med kapitel V vil omfatte en "appellant" som fastsat i ovennævnte retsakter.

"Appellanten" har ret til samme garantier som en "ansøger" eller en "asylansøger", som fastsat i direktivet i forbindelse med udøvelsen af vedkommendes ret til effektive retsmidler i kapitel V.

Spanien underretter Kommissionen om relevante ændringer af ovennævnte retsakter.

⎢

BILAG III

Del A

Ophævet direktiv(jf. artikel 48)

Rådets direktiv 2005/85/EF | (EUT L 326 af 13.12.2005, s. 13) |

Del B

Frist for gennemførelse i national ret(jf. artikel 48)

Direktiv | Gennemførelsesfrist |

2005/85/EF | Første frist: 1. december 2007 Anden frist: 1 december 2008 |

⎢

BILAG IV

Sammenligningstabel

Direktiv 2005/85/EF | Nærværende direktiv |

Artikel 1 | Artikel 1 |

Artikel 2, litra a) | Artikel 2, litra a) |

Artikel 2, litra b) | Artikel 2, litra b) |

Artikel 2, litra c) | Artikel 2, litra c) |

- | Artikel 2, litra d) |

Artikel 2, litra d) | Artikel 2, litra e) |

Artikel 2, litra e) | Artikel 2, litra f) |

Artikel 2, litra f) | Artikel 2, litra g) |

- | Artikel 2, litra h) |

- | Artikel 2, stk. 4, litra i) |

Artikel 2, litra g) | Artikel 2, litra j) |

- | Artikel 2, litra k) |

- | Artikel 2, litra l) |

Artikel 2, litra h) | Artikel 2, litra m) |

Artikel 2, stk. 4, litra i) | Artikel 2, litra n) |

Artikel 2, litra j) | Artikel 2, litra o) |

Artikel 2, litra k) | Artikel 2, litra p) |

Artikel 3, stk. 1 | Artikel 3, stk. 1 |

Artikel 3, stk. 2 | Artikel 3, stk. 2 |

Artikel 3, stk. 3 | - |

Artikel 3, stk. 4 | Artikel 3, stk. 3 |

Artikel 4, stk. 1, første afsnit | Artikel 4, stk. 1, første afsnit |

Artikel 4, stk. 1, andet afsnit | - |

- | Artikel 4, stk. 2 |

Artikel 4, stk. 2 | Artikel 4, stk. 3 |

Artikel 4, stk. 3 | Artikel 4, stk. 4 |

- | Artikel 4, stk. 5 |

Artikel 5 | Artikel 5 |

Artikel 6, stk. 1 | - |

- | Artikel 6, stk. 1 |

- | Artikel 6, stk. 2 |

Artikel 6, stk. 2 | Artikel 6, stk. 3 |

Artikel 6, stk. 3 | Artikel 6, stk. 4 |

- | Artikel 6, stk. 5 |

- | Artikel 6, stk. 6 |

Artikel 6, stk. 4 | Artikel 6, stk. 7 |

Artikel 6, stk. 5 | - |

- | Artikel 6, stk. 8 |

- | Artikel 6, stk. 9 |

- | Artikel 7, stk. 1 til 3 |

Artikel 7, stk. 1 | Artikel 8, stk. 1 |

Artikel 7, stk. 2 | Artikel 8, stk. 2 |

- | Artikel 8, stk. 3 |

Artikel 8, stk. 1 | Artikel 9, stk. 1 |

- | Artikel 9, stk. 2 |

Artikel 8, stk. 2, litra a) | Artikel 9, stk. 3, litra a) |

Artikel 8, stk. 2, litra b) | Artikel 9, stk. 3, litra b) |

Artikel 8, stk. 2, c) | Artikel 9, stk. 3, c) |

- | Artikel 9, nr. 3), litra d) |

Artikel 8, stk. 3 | Artikel 9, stk. 4 |

Artikel 8, stk. 5 | Artikel 9, stk. 5 |

Artikel 9, stk. 1 | Artikel 10, stk. 1 |

Artikel 9, stk. 2, første afsnit | Artikel 10, stk. 2, første afsnit |

Artikel 9, stk. 2, andet afsnit | - |

Artikel 9, stk. 3 | Artikel 10, stk. 3 |

- | Artikel 10, stk. 4 |

Artikel 10 | Artikel 11 |

Artikel 11 | Artikel 12 |

Artikel 12, stk. 1 | Artikel 13, stk. 1 |

Artikel 12, stk. 2, litra a) | Artikel 13, stk. 2, litra a) |

Artikel 12, stk. 2, litra b) | - |

Artikel 12, stk. 2, c) | - |

Artikel 12, stk. 3 | Artikel 13, stk. 2, litra b) |

Artikel 12, stk. 4 til 6 | Artikel 13, stk. 3 til 5 |

Artikel 13, stk. 1 og 2 | Artikel 14, stk. 1 og 2 |

Artikel 13, stk. 3, litra a) | Artikel 14, stk. 3, litra a) |

- | Artikel 14, stk. 3, litra b) |

Artikel 13, stk. 3, litra b) | Artikel 14, stk. 3, c) |

- | Artikel 14, nr. 3), litra d) |

- | Artikel 14, stk. 3, litra e) |

Artikel 13, stk. 4 | Artikel 14, stk. 4 |

Artikel 13, stk. 5 | - |

- | Artikel 15 |

Artikel 14 | - |

- | Artikel 16 |

- | Artikel 17 |

Artikel 15, stk. 1 og 2, og stk. 3, første afsnit | Artikel 18, stk. 1 og 2, og stk. 3, første afsnit |

Artikel 15, stk. 3, litra a) | - |

Artikel 15, stk. 3, litra b) | Artikel 18, stk. 3, litra a) |

Artikel 15, stk. 3, c) | Artikel 18, stk. 3, litra b) |

Artikel 15, nr. 3), litra d) | - |

Artikel 15, stk. 3, andet afsnit |

Artikel 18, stk. 3, andet afsnit |

Artikel 15, stk. 4 | Artikel 18, stk. 4 |

- | Artikel 18, stk. 5 |

Artikel 15, stk. 5 | Artikel 18, stk. 6 |

Artikel 15, stk. 6 | Artikel 18, stk. 7 |

Artikel 16, stk. 1 | Artikel 19, stk. 1 |

Artikel 16, stk. 2 | Artikel 19, stk. 2 |

- | Artikel 19, stk. 3 |

Artikel 16, stk. 3 | Artikel 19, stk. 4 |

Artikel 16, stk. 4 | Artikel 19, stk. 4 |

- | Artikel 20, stk. 1 til 3 |

Artikel 17, stk. 1 | Artikel 21, stk. 1 |

Artikel 17, stk. 2, litra a) | Artikel 21, stk. 2, litra a) |

Artikel 17, stk. 2, litra b) | - |

Artikel 17, stk. 2, c) | Artikel 21, stk. 2, litra b) |

Artikel 17, stk. 3 | - |

Artikel 17, stk. 4 | Artikel 21, stk. 3 |

- | Artikel 21, stk. 4 |

Artikel 17, stk. 5 | Artikel 21, stk. 5 |

- | Artikel 21, stk. 6 |

Artikel 17, stk. 6 | Artikel 21, stk. 7 |

Artikel 18 | Artikel 22 |

Artikel 19 | Artikel 23 |

Artikel 20 | Artikel 24 |

Artikel 20, stk. 1, litra a) og b) | Artikel 24, stk. 1, litra a) og b) |

Artikel 20, stk. 2 | Artikel 24, stk. 2 |

- | Artikel 24, stk. 3 |

Artikel 21 | Artikel 25 |

Artikel 22 | Artikel 26 |

Artikel 23 | Artikel 27 |

Artikel 23, stk. 1 | Artikel 27, stk. 1 |

Artikel 23, stk. 2, første afsnit | Artikel 27, stk. 2 |

Artikel 23, stk. 2, andet afsnit | - |

- | Artikel 27, stk. 3 |

- | Artikel 27, stk. 4 |

Artikel 23, stk. 3 | Artikel 27, stk. 5 |

Artikel 23, stk. 4 | Artikel 27, stk. 6 |

Artikel 23, stk. 4, litra a) | Artikel 27, stk. 6, litra a) |

Artikel 23, stk. 4, litra b) | - |

Artikel 23, stk. 4, litra c), nr. i) | Artikel 27, stk. 6, litra b) |

Artikel 23, stk. 4, litra c), nr. ii) | - |

Artikel 23, nr. 4), litra d) | Artikel 27, stk. 6, c) |

Artikel 23, stk. 4, litra e) | - |

Artikel 23, stk. 4, litra f) | Artikel 27, nr. 6), litra d) |

Artikel 23, stk. 4, litra g) | - |

Artikel 23, stk. 4, litra h) | - |

Artikel 23, stk. 4, litra i) | - |

Artikel 23, stk. 4, litra j) | Artikel 27, stk. 6, litra f) |

Artikel 23, stk. 4, litra k) til n) | - |

Artikel 23, stk. 4, litra o) | Artikel 27, stk. 6, litra e) |

- | Artikel 27, stk. 7 |

- | Artikel 27, stk. 8 |

- | Artikel 27, stk. 9 |

- | Artikel 28 |

Artikel 24 | - |

Artikel 25 | Artikel 29 |

Artikel 25, stk. 1 | Artikel 29, stk. 1 |

Artikel 25, stk. 2, litra a) til c) | Artikel 29, stk. 2, litra a) til c) |

Artikel 25, stk. 2, litra d) og e) | - |

Artikel 25, stk. 2, litra f) og g) | Artikel 29, stk. 2, litra d) og e) |

- | Artikel 30 |

Artikel 26 | Artikel 31 |

Artikel 27 | Artikel 32 |

Artikel 27, stk. 1, litra a) | Artikel 32, stk. 1, litra a) |

- | Artikel 32, stk. 1, litra b) |

Artikel 27, stk. 1, litra b) til d) | Artikel 32, stk. 1, litra c) til e) |

Artikel 27, stk. 2 til 5 | Artikel 32, stk. 2 til 5 |

Artikel 28 | - |

Artikel 29 | - |

Artikel 30 | Artikel 33 |

Artikel 30, stk. 2 til 4 | - |

- | Artikel 33, stk. 2 |

Artikel 30, stk. 5 | Artikel 33, stk. 3 |

Artikel 30, stk. 6 | Artikel 33, stk. 4 |

Artikel 31 | Artikel 34 |

Artikel 31, stk. 2 | - |

Artikel 31, stk. 3 | Artikel 34, stk. 2 |

Artikel 32, stk. 1 til 7 | Artikel 35, stk. 1 til 7 |

- | Artikel 35, stk. 8 og 9 |

Artikel 33 | - |

Artikel 34 | Artikel 36 |

Artikel 34, stk. 1 og stk. 2, litra a) | Artikel 36, stk. 1 og stk. 2, litra a) |

Artikel 34, stk. 2, litra b) | - |

Artikel 34, stk. 2, c) | Artikel 36, stk. 2, litra b) |

Artikel 34, stk. 3, litra a) og b) | Artikel 36, stk. 3, litra a) og b) |

Artikel 35, stk. 1 | Artikel 37, stk. 1, litra a) |

- | Artikel 37, stk. 1, litra b) |

Artikel 35, stk. 2 og stk. 3, litra a) til f) | - |

Artikel 35, stk. 4 | Artikel 37, stk. 2 |

Artikel 35, stk. 5 | Artikel 37, stk. 3 |

Artikel 36, stk. 1 og stk. 2, litra c) | Artikel 38, stk. 1 og stk. 2, litra c) |

Artikel 36, stk. 2, litra d) | - |

Artikel 36, stk. 3 | - |

Artikel 36, stk. 4 | Artikel 38, stk. 3 |

Artikel 36, stk. 5 | Artikel 38, stk. 4 |

Artikel 36, stk. 6 | Artikel 38, stk. 5 |

Artikel 36, stk. 7 | - |

Artikel 37 | Artikel 39 |

Artikel 38 | Artikel 40 |

Artikel 39 | Artikel 41 |

Artikel 39, stk. 1, litra a) | Artikel 41, stk. 1, litra a) |

- | Artikel 41, stk. 1, litra a), nr. i) |

Artikel 39, stk. 1, litra a), nr. i) | Artikel 41 stk. 1, litra a), nr. ii) |

Artikel 39 stk. 1, litra a), nr. ii) | Artikel 41, stk. 1, litra a), nr. iii) |

Artikel 39, stk. 1, litra a), nr. iii) | - |

Artikel 39, stk. 1, litra b) | Artikel 41, stk. 1, litra b) |

Artikel 39, stk. 1, litra c) og d) | - |

Artikel 39, stk. 1, litra e) | Artikel 40, stk. 1, litra c) |

- | Artikel 41, stk. 2 og 3 |

Artikel 39, stk. 2 | Artikel 41, stk. 4 |

Artikel 39, stk. 3 | - |

- | Artikel 41, stk. 5 til 8 |

Artikel 39, stk. 4 | Artikel 41, stk. 9 |

Artikel 39, stk. 5 | Artikel 41, stk. 10 |

Artikel 39, stk. 6 | Artikel 41, stk. 11 |

Artikel 40 | Artikel 42 |

Artikel 41 | Artikel 43 |

- | Artikel 44 |

Artikel 42 | Artikel 45 |

Artikel 43 | Artikel 46 |

Artikel 44 | Artikel 47 |

- | Artikel 48 |

Artikel 45 | Artikel 49 |

Artikel 46 | Artikel 50 |

Bilag I | Bilag I |

Bilag II | Bilag II |

Bilag III | - |

- | Bilag III |

- | Bilag IV |

[1] EUT L 326 af 13.12.2005, s. 13.

[2] Grønbog om det fremtidige fælles europæiske asylsystem, KOM(2007) 301.

[3] Rådets direktiv 2004/83/EF om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse (EUT L 304 af 30.9.2004, s. 12).

[4] Meddelelse af 17. juni 2008 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Strategisk plan på asylområdet - En integreret tilgang til beskyttelse i EU, KOM(2008) 360.

[5] Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor (KOM(2009) 66).

[6] Europæisk pagt om indvandring og asyl, rådsdokument 13440/08.

[7] Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - En mere effektiv fælles asylordning i Europa : en enkeltprocedure som næste skridt, KOM(2004) 503 af 15.7.2004.

[8] Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18.2.2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (EFT L 50 af 25.2.2003, s. 1).

[9] For nærmere oplysninger om national lovgivning og praksis henvises til konsekvensanalysen, der er vedlagt som bilag til dette forslag.

[10] EUT C […] af […], s. […].

[11] EUT C […] af […], s. […].

[12] EUT C […] af […], s. […].

[13] EUT C […] af […], s. […].

[14] EUT L 326 af 13.12.2005, s. 13.

[15] EUT L 304 af 13.09.2004, s. 12.

[16] EUT L 50 af 25.02.2003, s. 1.

[17] EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98.

[18] Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1)

[19] EFT L 31 af 6.2.2003, s. 18.