52006DC0631

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 24.10.2006

KOM(2006) 631 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

EU-Kina: Tættere partnerskab, større ansvar

{SEC(2006) 632 endelig}

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

EU -Kina: Tættere partnerskab, større ansvar

1. Hvad står der på spil?

Kina er inden for de sidste ti år kommet stærkt igen som stormagt. Landet har verdens fjerdestørste økonomi og er det tredjestørste eksportland, men er også blevet en stadig vigtigere politisk magtfaktor. Kina har i kraft af sin økonomiske vækst kunnet lægge mere vægt bag en betydeligt mere aktiv og sofistikeret udenrigspolitik. Centralt i landets politik er dets ønske om at vokse og få en plads i verden, der afspejler dets politiske og økonomiske styrke. Som følge af Kinas størrelse og fantastiske vækst har ændringer i Kina meget stor indflydelse på verdenspolitikken og verdenshandlen.

EU kan tilbyde verdens største marked. Det har en reservevaluta af verdensrang. Det er førende på verdensplan inden for spidsteknologi og faglig kompetence. EU spiller en central rolle, når det gælder om at finde bæredygtige løsninger på nutidens udfordringer, f.eks. for så vidt angår miljø, energi og globalisering. EU har vist sig at være i stand til at udøve gradvis større indflydelse ud over egne grænser og yder den største udviklingsstøtte i verden.

Det er nødvendigt for EU at reagere effektivt på Kinas fornyede styrke. For at tackle de udfordringer, EU står over for i dag – herunder klimaforandringer, beskæftigelse, indvandring og sikkerhed – er vi nødt til at tage afsæt i det potentiale, der ligger i dynamiske forbindelser med Kina, på grundlag af vores værdier. Vi har også en interesse i at støtte Kinas reformproces. Det betyder, at EU i alle aspekter af sin udenrigs- og indenrigspolitik må regne med Kina som en væsentlig faktor. Det indebærer også en tættere koordinering inden for EU for at sikre en overordnet og sammenhængende strategi.

For i højere grad at vise betydningen af deres forbindelser enedes EU og Kina i 2003 om et strategisk partnerskab. Der er stadig visse uoverensstemmelser, men de forvaltes effektivt, og forbindelserne bliver stadig mere seriøse og realistiske. Samtidig er Kina sammen med EU tæt forbundet med globaliseringsprocessen og er blevet mere integreret i det internationale system.

Grundlæggende i EU's strategi i forhold til Kina må stadig være engagement og partnerskab. Med det tættere strategiske partnerskab øges det gensidige ansvar imidlertid. Partnerskabet bør tilgodese interesserne på begge sider, og EU og Kina har brug for at arbejde sammen, for de indtager stadig mere aktive og ansvarsfulde roller på internationalt plan ved at støtte og bidrage til et stærkt og effektivt multilateralt system. Målet bør være at skabe en situation, hvor Kina og EU bruger deres respektive styrke til sammen at finde løsninger på globale problemer.

Både EU og Kina står til at vinde gennem et handelsmæssigt og økonomisk partnerskab. Hvis vi fuldt ud erkender potentialet heraf, er det tydeligt, at løsningen ikke er at lukke EU's døre for kinesisk konkurrence. For at opbygge og fastholde den politiske vilje til åbenhed over for Kina er det nødvendigt, at vi i EU fuldt ud indser fordelene ved dette engagement. Kina bør åbne sine markeder og sikre en fair markedskonkurrence. At tilpasse sig til udfordringerne på konkurrenceområdet og sikre fair handel med Kina kommer til at udgøre den væsentligste udfordring i EU's handelspolitik de kommende ti år. Denne vigtige bilaterale udfordring udgør den afgørende prøve for vores partnerskab; der redegøres nærmere herfor i et handelspolitisk dokument med titlen "Konkurrence og partnerskab", der ledsager denne meddelelse.

EU og Kina kan gøre mere for at fremme deres egne interesser sammen, end de nogensinde vil kunne gøre hver for sig.

2. Baggrund: Kinas økonomiske fremgang

Intern stabilitet er fortsat hovedkraften bag Kinas politik. I de seneste ti år er stabiliteten blevet understøttet af kraftig økonomisk vækst. Kina har siden 1980 haft en årlig gennemsnitlig vækst på 9 %, og dets andel af BNP på verdensplan er tidoblet og er nået op på 5 %. Kinas vækst har resulteret i det største registrerede fald i fattigdommen i verdenshistorien, og der er opstået en stor, bedre uddannet middelklasse med stadig større købekraft og stadig flere valgmuligheder.

Historien bag denne fantastiske vækst dækker imidlertid over usikkerhed og risici. De kinesiske ledere går hver dag balancegang, når de tager en række store hovedsagelig indenlandske udfordringer op, som i stigende grad giver genlyd ud over landets egne grænser.

- Uligheden bliver stadig større. Forskellen mellem rig og fattig er stor og vokser stadig, og det gør de sociale, regionale og kønsmæssige forskelle også. Der hviler et stort pres på sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet, og Kina står allerede over for betydelige befolkningsmæssige forandringer og udfordringerne i forbindelse med en befolkning, der hurtigt bliver stadig ældre.

- Kinas efterspørgsel efter energi og råvarer – Kina har allerede verdens næststørste forbrug af energi - er allerede stor og vil fortsætte med at vokse, og de miljømæssige omkostninger ved uhæmmet økonomisk og industriel vækst bliver stadig tydeligere. Samtidig har vækstmønstrene ikke været afbalancerede, idet fokus har ligget på eksporten til skade for den hjemlige efterspørgsel.

Vækst er fortsat et centralt element på Kinas dagsorden for reformer, men bliver i stigende grad ledsaget af foranstaltninger med henblik på at tage fat på problemerne med social ulighed og sikre en mere bæredygtig økonomisk og politisk udvikling. Paradoksalt nok forbedres betingelserne for stabilitet på en række områder i takt med, at stats- og partiapparatet lemper kontrollen. Mere uafhængige domstole, et stærkere civilsamfund og en friere presse vil i sidste instans fremme stabiliteten ved at sikre den nødvendige magtfordeling. At det erkendes, at der er behov for en mere afbalanceret udvikling for at opbygge et "harmonisk samfund", er opmuntrende tegn, men det vil være nødvendigt med yderligere reformtiltag.

Kinas regionale og internationale politik er også styret af en række hjemlige krav, idet et sikkert og fredfyldt forhold til nabolandene fører til økonomisk vækst, og Kinas videre internationale engagement er fortsat præget af, at landet forfølger meget specifikke mål, bl.a. at sikre de naturressourcer, der er nødvendige til at drive væksten fremad. Samtidig har vi set, at Kina søger at opnå international respekt og anerkendelse. De Olympiske Lege i Beijing i 2008 og Verdensudstillingen i Shanghai i 2010 vil rette verdens øjne mod fremskridtene i Kina.

Kina har traditionelt beskrevet sin udenrigspolitik som en politik, der gik ud på ikke at blande sig overhovedet, men i takt med at landet indtager en mere aktiv og afgørende international rolle, bliver det stadig mere uholdbart. Den kinesiske regering er begyndt at erkende dette og er i takt med, at landets diplomatiske aktiviteter stiger, blevet opmærksom på Kinas internationale ansvar som følge af dets økonomiske betydning og rolle som permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd.

EU og Kina drager fordel af globaliseringen og har en fælles interesse i, at den lykkes. Globaliseringen medfører udfordringer og yderligere ansvar for begge parter. Vi deler også ønsket om et effektivt multilateralt system, men der er fortsat uoverensstemmelser for så vidt angår værdier, hvorfor det er nødvendigt at fortsætte dialogen.

I takt med at partnerskabet bliver stærkere, øges forventningerne og ansvaret på begge sider. Da EU er Kinas største handelspartner, påvirker dets handelspolitik i høj grad Kina, ligesom Kinas politik påvirker EU. Begge sider forventer i stigende grad, at der tages hensyn hertil ved udformningen af deres partners politik.

3. Vejen frem

EU bør fortsat støtte Kinas interne politiske og økonomiske reformproces med henblik på at skabe et stærkt og stabilt Kina, der fuldt ud respekterer de grundlæggende rettigheder og friheder samt retsstatsprincippet og beskytter mindretal. EU vil styrke samarbejdet for at sikre en bæredygtig udvikling, føre en fair og stærk handelspolitik og arbejde for at styrke og afbalancere de bilaterale forbindelser. EU og Kina bør arbejde sammen om at fremme fred og stabilitet. EU bør øge koordineringen og gennemførelsen af fælles aktioner samt forbedre samarbejdet med europæisk industri og det europæiske civilsamfund.

Hidtil har retsgrundlaget for forbindelserne været handels- og samarbejdsaftalen af 1985. Den afspejler ikke længere bredden og omfanget af forbindelserne, og på det 9. topmøde mellem EU og Kina enedes lederne om at indlede forhandlinger om en ny, udvidet partnerskabs- og samarbejdsaftale for at ajourføre grundlaget for samarbejdet. Den nye aftale udgør en vigtig chance. Den vil danne en fælles ramme om vores forbindelser og alle aspekter heraf og bør samtidig være fremadskuende og afspejle de prioriterede områder, der er omhandlet i denne meddelelse.

3.1. Støtte til Kinas overgang til at blive et mere åbent og pluralistisk samfund

Kinas ledere har gentagne gange givet deres støtte til reform, herunder i forbindelse med de grundlæggende rettigheder og friheder. De reelle fremskridt på dette område har imidlertid været begrænsede. EU skal overveje, hvordan det mest effektivt kan bidrage til Kinas reformproces og påpege, at en bedre beskyttelse af menneskerettighederne, et mere åbent samfund og en mere ansvarlig regering vil være til gavn for Kina og vigtig for den fortsatte økonomiske vækst.

Demokrati, menneskerettigheder og fremme af fælles værdier er fortsat grundlæggende elementer i EU's politik og af central betydning for de bilaterale forbindelser. EU bør støtte og fremme udviklingen af et fuldstændigt, sundt og uafhængigt civilsamfund i Kina. Det bør støtte bestræbelserne for at styrke retsstatsprincippet, hvilket udgør et væsentligt grundlag for alle andre reformer.

Samtidig vil EU fortsat give sin støtte til fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder og friheder i alle regioner i Kina; ytrings-, religions- og foreningsfriheden, retten til en fair rettergang og beskyttelsen af mindretal kræver en særlig indsats – i alle regioner i Kina. EU vil opfordre Kina til at blive en aktiv og konstruktiv partner i Menneskerettighedsrådet ved at fastholde Kina på de værdier, FN står for, herunder den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder.

Den halvårlige dialog om menneskerettigheder blev indført i en tidligere fase af forbindelserne mellem EU og Kina. Den fungerer fortsat efter hensigten, men EU's forventninger – der er vokset i takt med kvaliteten af vores partnerskab – opfyldes i stadig mindre grad. Dialogen bør:

- være mere fokuseret og resultatorienteret med udvekslinger af højere kvalitet og konkrete resultater

- være mere fleksibel og medtage input fra særskilte seminarer og undergrupper

- koordineres bedre med medlemsstaternes dialoger.

3.2. Bæredygtig udvikling

En af vigtigste globale udfordringer lige nu er at sikre, at vores udvikling er bæredygtig. Kina kommer til at spille en central rolle i forbindelse med denne udfordring. Kinas interne reformpolitik er vigtig, og Kommissionen vil fortsat støtte den gennem sit samarbejdsprogram, som bl.a. omfatter virksomhedernes sociale ansvar. I forbindelse med spørgsmål vedrørende energi, miljø og klimaforandringer, respekt for internationale sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder og udviklingsbistand samt bredere makroøkonomiske spørgsmål bør EU og Kina sikre et tæt internationalt samarbejde. Begge parter bør:

Etablere sikre og bæredygtige energiforsyninger. EU og Kina deler som vigtige aktører på verdens energimarkeder en fælles interesse i og et fælles ansvar for at garantere sikre og bæredygtige energiforsyninger, forbedre effektiviteten og afbøde de miljømæssige virkninger af energiproduktionen og -forbruget. EU bør prioritere integrationen af Kina på verdens energimarkeder og i multilaterale forvaltningsmekanismer og -institutioner og opfordre Kina til at blive en aktiv og ansvarlig energipartner. På grundlag heraf bør begge parter arbejde sammen om at nå følgende mål:

- Øge det internationale samarbejde, navnlig bør der gøres en indsats for at forbedre gennemsigtigheden og pålideligheden af energidata og udvekslingen af oplysninger med henblik på at forbedre energisikkerheden i udviklingslande, herunder i Afrika.

- Styrke Kinas tekniske og lovgivningsmæssige ekspertise med henblik på at mindske væksten i energiefterspørgslen, øge energieffektiviteten og anvendelsen af rene, vedvarende energiformer såsom vindenergi, biomasseenergi og biobrændstof, fremme energistandarder og -besparelser gennem udvikling og anvendelse af kulteknologier med næsten nulemission.

- Støtte bestræbelserne for at øge stabiliteten ved hjælp af en markedsbaseret strategi for investering og offentlige indkøb, dialog med andre store forbrugere, fremme af gennemsigtige og ikke-diskriminerende retlige rammer, herunder åben og effektiv adgang til energimarkedet og fremme af vedtagelsen af internationalt anerkendte normer og standarder.

Bekæmpe klimaforandringer og forbedre miljøet. Vi har allerede et godt grundlag for samarbejde om miljøspørgsmål og klimaforandringer gennem det partnerskab, der blev etableret på topmødet mellem EU og Kina i 2005.

- EU bør dele sin lovgivningsmæssige ekspertise, arbejde sammen med Kina om at bekæmpe forurening, sikre biodiversiteten, effektivisere anvendelsen af energi, vand og råvarer og forbedre gennemsigtigheden og håndhævelsen af miljølovgivningen. Begge parter bør arbejde sammen om at løse problemerne med skovrydning og ulovlig skovning og forvaltning af fiskeressourcerne og havene.

- Begge parter bør bygge videre på partnerskabet vedrørende klimaforandringer, øge det bilaterale samarbejde og styrke det internationale samarbejde, påtage sig et fælles internationalt ansvar i medfør af konventionen om klimaforandringer og Kyoto-protokollen og aktivt tage del i dialogen om det internationale samarbejde om klimaforandringer efter 2012. Vi bør styrke anvendelsen af mekanismerne for handel med emissioner og ren udvikling.

Forbedre udvekslingerne om beskæftigelse og sociale spørgsmål. Kina er fast besluttet på at tackle problemerne med social ulighed og fremme en mere afbalanceret udvikling. EU og Kina bør:

- intensivere samarbejdet om beskæftigelse og sociale spørgsmål for at styrke og udvide den bilaterale dialog til også at omfatte spørgsmål såsom arbejdsmiljø, korrekte arbejdsvilkår og udfordringerne i forbindelse med en aldrende befolkning

- arbejde sammen for at sikre, at internationale tilsagn i arbejdsmarkedsmæssige og sociale spørgsmål opretholdes.

Forbedre koordineringen i forbindelse med international udvikling. Et tættere samarbejde om internationale udviklingsspørgsmål vil være til gavn for EU, Kina og partnere i udviklingslandene. Det afstedkommer væsentlige ulemper, hvis vi ikke er i stand til at koordinere effektivt, navnlig i Afrika, men også i andre udviklingslande. EU og Kina bør:

- indgå i en struktureret dialog om en bæredygtig udvikling i Afrika; der bør som grundlag for fuldstændige drøftelser være gennemsigtighed i forbindelse med begge parters aktiviteter og prioriteringer

- støtte de regionale bestræbelser for at forbedre forvaltningspraksis i Afrika

- undersøge mulighederne for at forbedre Kinas integration i de internationale bestræbelser for at forbedre støtteeffektiviteten, koordineringen og mulighederne for et praktisk bilateralt samarbejde i marken.

Sikre en bæredygtig økonomisk vækst. Kina er blevet en kilde til vækst for EU og verden, men Kinas nuværende vækstmodel er også en kilde til en væsentlig ubalance i handlen mellem EU og Kina. Den kinesiske regering erkender betydningen af at tage de makroøkonomiske udfordringer op, at udforme fremadskuende finans-, penge- og strukturpolitikker, der sætter gang i forbruget og mindsker ulighederne. At øge valutafleksibiliteten vil blive en væsentlig faktor, der skal bidrage til at rebalancere væksten og dirigere den i retning af den interne efterspørgsel og øge de kinesiske husholdningers købekraft. Politikker, der fører til en mindskelse af overskuddet på de løbende poster, vil øge Kinas kontrol med dets økonomi og dæmme op for risikoen for en overophedning og samtidig opfylde Kinas delte ansvar for at sikre en stabil og afbalanceret verdensøkonomi.

Som væsentlige økonomiske magter bør EU og Kina udvikle deres partnerskab yderligere og arbejde sammen om at løse globale økonomiske problemer ved at:

- uddybe samarbejdet og dele erfaringerne med at udforme og gennemføre penge-, finans-, valuta- og strukturpolitikker

- samarbejde om at fjerne de globale ubalancer

- styrke og opgradere deres makroøkonomiske dialog.

3.3. Handelsmæssige og økonomiske forbindelser

Kinas integration i det globale handelssystem har været til gavn for både EU og Kina. EU er Kinas største handelspartner og tegner sig for mere end 19 % af Kinas udenrigshandel. Europæiske virksomheder, der handler med og investerer i Kina, har bidraget til Kinas vækst ved at tilvejebringe kapitalgoder, viden og teknologi, som har spillet en afgørende rolle for Kinas udvikling.

Et økonomisk stærkt Kina er i EU's interesse. Kina, navnlig den hurtigt voksende middelklasse, udgør et voksende marked for EU's eksport. EU's eksport til Kina blev mere end fordoblet i perioden 2000—2005 og voksede langt hurtigere end dets eksport til resten af verden. EU's eksport af tjenesteydelser til Kina blev seksdoblet i perioden 1994-2004. Europæiske virksomheder og forbrugere drager nytte af konkurrencedygtige kinesiske rå- og hjælpestoffer samt forbrugsgoder. Åbenhed gavner både Kina og EU.

I EU hersker der imidlertid i stigende grad den opfattelse, at Kinas endnu manglende gennemførelse af sine WTO-forpligtelser og nye hindringer for markedsadgangen forhindrer ægte gensidige handelsforbindelser. Importen fra Kina har øget presset på EU for at tilpasse sig globaliseringen. Denne tendens vil sandsynligvis fortsætte, efterhånden som Kina går over til at producere mere værdifulde varer.

For at forbindelserne politisk og økonomisk kan vare ved på lang sigt, bør EU fortsat tilbyde at give kinesiske eksportvarer en åben og fair adgang til dets markeder og tilpasse sig den konkurrencemæssige udfordring. EU har brug for at udvikle og udbygge de områder, hvor det sammenligningsmæssigt har en fordel, nemlig udformning og fremstilling af højværdi- og højteknologiprodukter, og hjælpe arbejdstagerne med at omskole sig. Kina bør til gengæld i højere grad give tilsagn om åbne markeder og fair konkurrence. Begge parter bør tage fat på problemerne med den økonomiske væksts indvirkning på naturressourcerne og miljøet. EU har til hensigt at:

Insistere på åbenhed. EU vil fortsat samarbejde med Kina med henblik på at sikre landets opfyldelse af sine WTO-forpligtelser og opfordre Kina til at gå længere end landets tilsagn til WTO ved yderligere at åbne sine markeder og derved skabe muligheder for europæiske virksomheder. EU vil acceptere, at det ikke kan kræve åbenhed af Kina, når det selv forskanser sig bag barrierer. EU vil indtrængende opfordre Kina til at fastholde sit tilsagn om i 2008 at indlede forhandlinger om en aftale om offentlige indkøb og vil arbejde for, at forhandlingerne hurtigst muligt giver resultat.

Fair spilleregler. EU prioriterer en bedre beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i Kina og ophør af de tvungne teknologioverførsler, hvilket bl.a. skal ske ved, at Kina opfylder sine WTO-forpligtelser og bidrager til at skabe et bedre investeringsklima i landet. EU vil presse på for at få Kina til at ophøre med at yde forbudt statsstøtte og at reformere sit banksystem samt opfordre landet til at lade markedskræfterne fungere i forbindelse med dets handel med råvarer.

Støtte til europæiske virksomheder. Kommissionen vil gøre en stor indsats for at støtte virksomheder, der handler med Kina, navnlig små og mellemstore virksomheder, og samtidig indskærpe dem at kræve ordentlige arbejdsvilkår. EU vil udvide og styrke de eksisterende oplysnings-, uddannelses- og rådgivningsinitiativer vedrørende beskyttelse og forsvar af intellektuelle ejendomsrettigheder i Kina. Der bør åbnes et europæisk center i Beijing. De fælles europæiske og kinesiske programmer for udveksling og uddannelse af ledere bør udvides.

Beskyttelse af EU's interesser – først og fremmest gennem dialog. EU foretrækker klart at løse sine handelsmæssige uoverensstemmelser med Kina gennem dialog og forhandlinger. Den eksisterende dialog mellem EU og Kina om handelsanliggender bør styrkes på alle niveauer, og der bør sættes øget fokus på at lette handlen, forbedre markedsadgangen og udvide dialogen. EU og Kina har også interesse i at forene deres kræfter inden for internationale organer, der fastsætter internationale regler og globale standarder. EU vil aktivt gå ind for globale kontrol- og reguleringsløsninger for at fremme åbne markeder og sikre indbyrdes tilnærmelse af reglerne og vil bygge videre på samarbejdet med Kina gennem dialogen mellem EU og Kina om regler. Det vil også bidrage til at sikre, at kinesiske importvarer overholder EU's standarder for fødevarer og nonfoodprodukter.

I de tilfælde, hvor alle bestræbelser har været forgæves, vil Kommissionen imidlertid anvende WTO's system for bilæggelse af tvister til at sikre overholdelsen af multilateralt aftalte regler og forpligtelser. Handelsbeskyttelsesforanstaltninger vil fortsat udgøre et instrument til at sikre fair handelsvilkår. EU samarbejder aktivt med Kina med henblik på at skabe betingelserne for, at landet hurtigt indrømmes status som et land med markedsøkonomi. Der er for nylig gjort fremskridt for så vidt angår nogle af betingelserne. Kommissionen vil fortsat samarbejde med de kinesiske myndigheder via de mekanismer, vi har etableret, og vil være parat til at handle hurtigt, når alle betingelser er opfyldt.

Opbygning af stærkere forbindelser. Et af hovedmålene i forbindelse med forhandlingerne om en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale, der skal ajourføre handels- og samarbejdsaftalen af 1985, vil være at give europæiske eksportører og investorer en bedre adgang til det kinesiske marked, der går videre end landets WTO-forpligtelser, og sikre en bedre beskyttelse af intellektuel ejendomsret og gensidig anerkendelse af geografiske oprindelsesbetegnelser. Kina drager allerede stor nytte af det internationale handelssystem og bør til gengæld for disse fordele påtage sig et ansvar ved i væsentlig grad at bidrage til at sætte gang i og afslutte Doha-runden.

Mange af disse foranstaltninger er ikke kun i EU's interesse. De er i høj grad i Kinas interesse og en integreret del af Kinas vej hen imod en afbalanceret og bæredygtig vækst og udvikling samt globalt lederskab og ansvar. I det ledsagende handelspolitiske dokument fastsættes en overordnet strategi for EU's og Kinas handels- og investeringsmæssige forbindelser på mellemlangt sigt.

3.4. Styrkelse af det bilaterale samarbejde

Det bilaterale samarbejde omfatter en række områder, bl.a. 7 formelle aftaler, 22 sektordialoger vedrørende forskellige og vigtige spørgsmål gående lige fra flyvning og søtransport til regional og makroøkonomisk politik. Det er fortsat vigtigt at bygge videre på den strukturerede dialog og udveksle erfaringer og synspunkter om konkurrencespørgsmål og at yde teknisk bistand og bistand til kapacitetsopbygning med henblik på håndhævelse af konkurrencereglerne. Samarbejdet har været succesfuldt og positivt. Der skal imidlertid gøres en yderligere indsats for at målrette samarbejdet og sikre balance og gensidig nytte på alle områder, men især inden for videnskabeligt og teknologisk samarbejde. Der skal gøres mere for at styrke samarbejdet om migrationsspørgsmål, mellemfolkelige forbindelser og de strukturer, der præger vores officielle forbindelser. Begge parter bør:

Sikre kvalitetssamarbejde og øget samarbejde inden for videnskab og teknologi. Den kinesiske regering prioriterer videnskabeligt og teknologisk samarbejde. Kina bruger 1,5 % af sit BNP på et dynamisk og stadigt mere omfattende forsknings- og udviklingsprogram. Det bilaterale samarbejde står også stærkt: Kina er et af de vigtigste tredjelande med sin deltagelse i flere EU-forskningsprogrammer under det sjette rammeprogram for forskning og har adgang til forskning med en budgetramme på 600 mio. EUR. Kina er desuden en betydningsfuld partner i forbindelse med vigtige projekter som f.eks. ITER og Galileo. EU's deltagelse i kinesiske programmer bør øges.

Fælleserklæringen fra videnskabs- og teknologiforummet i maj 2005 fastlægger rammerne for et udvidet samarbejde baseret på gensidig nytte, adgang og deltagelse. Begge parter bør:

- Konsolidere samarbejdet og øget dets synlighed. Det vil gøre det muligt for begge parter at foretage effektiv målretning og prioritering og finde løsninger i forbindelse med spørgsmål som f. eks. begyndende pandemier eller arbejdet med ren energi, og det vil gøre det nemmere at vurdere mulighederne for øget gensidighed og sikre grundlaget for mere effektiv koordinering med medlemsstaterne

- Forbedre den fælles planlægning for at sikre gensidig nytte og øge fleksibiliteten i forbindelse med finansiering af europæiske forskeres deltagelse i kinesiske forskningsprogrammer. Begge parter bør lette forskernes mobilitet, som i EU's tilfælde fremmes gennem specifikke bevillinger under rammeprogrammet.

Opbygge et effektivt migrationssamarbejde. Kinesiske og andre migranter beriger EU kulturelt, og de kommer med vigtige færdigheder og med ekspertise. Hvis dette område ikke forvaltes effektivt, har migrationen imidlertid helt klare ulemper. Der skal være nogle effektive lovgivningsrammer, som letter de mellemfolkelige udvekslinger. Og vi er nødt til at have effektive mekanismer, der kan anvendes på dem, som misbruger systemet, og som navnlig tager sigte på forebyggelse og tilbagesendelse. Begge parter bør arbejde hen imod en hurtig indgåelse af en effektiv tilbagesendelsesaftale.

- Den eksisterende høringsmekanisme bør også bruges frem over og udvides til at omfatte både legal og illegal migration, og der skal gives nye politiske tilsagn om at gøre fremskridt

- Parterne bør nå til enighed om at fremskynde gennemførelsen af specifikke samarbejdsprojekter om f. eks. udveksling af embedsmænd og uddannelse, og der bør gennemføres udveksling vedrørende biometrisk teknologi

- Der bør etableres en særlig dialog med ministeriet for offentlig sikkerhed om migration og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, terrorisme og korruption

- Det er nødvendigt med fortsat proaktivt og praktisk samarbejde for at sikre, at turismeaftalen mellem EU og Kina fungerer effektivt.

Udvide de mellemfolkelige kontakter. Vi bør styrke hele spektret af mellemfolkelige kontakter, som udgør grundlaget for vores forbindelser gennem en betydelig og stadig indsats fra begge sider på områder gående lige fra kulturel udveksling og turisme til civilsamfundet og akademiske kontakter.

- Civilsamfundskontakter og institutionelle kontakter bør medvirke til at skabe direkte støtte til og dynamik i politiske og handelsmæssige forbindelser. Begge parter bør lette etableringen af direkte forbindelser mellem civilsamfundsgrupper i EU og Kina på alle områder og inddrage dem i sektordialoger, hvor det er muligt. Officielle ngo-kontakter bør styrkes og udbygges. Europa-Parlamentet spiller en vigtig rolle og bør udbygge samarbejdet med Kinas nationale folkekongres. EU bør også styrke kontakterne mellem ECOSOC og Kinas økonomiske og sociale udvalg, de politiske partier og mellem andre halvofficielle organer.

- Uddannelse er et område med særligt gode resultater, og der var således 170 000 kinesere, der studerede i EU i 2005. Vi bør fortsætte med at udbygge det eksisterende samarbejde gennem programmer, der gennemføres af de enkelte medlemsstater, og gennem den del af Erasmus Mundus-programmet, der vedrører Kina. Der har været positive resultater med forsøg på at oprette fælles studier og fælles campusser. Vi bør også gennemføre specifikke projekter som f. eks. et fakultet for EU-ret. Begge parter vil fortsat tilskynde EU-studenter til at studere i Kina. For at styrke sprogkundskaberne vil Kommissionen støtte et specifikt program til uddannelse af kinesiske sproglærere, der skal undervise i Europa.

- Den akademiske ekspertise i EU vedrørende Kina skal forbedres og koordineres mere effektivt. Der skal gøres en indsats fra begge sider for at fremme et effektivt samspil mellem europæiske og kinesiske akademikere. Kommissionen bør fortsætte med at yde støtte til et akademisk netværk vedrørende Kina, som anvendes til at samle akademisk ekspertise til brug ved fastlæggelse af EU-politik og koordinering af informationsudveksling inden for den akademiske verden. Herudover bør der også oprettes et mindre antal højtprofilerede professorater for kinesiske studier på europæiske universiteter. Der bør til stadighed og jævnligt føres dialog mellem europæiske og kinesiske tænketanke.

De bilaterale strukturer skal gøres mere effektive . Begge parter bør gøre sig overvejelser om de strukturer, der præger forbindelserne, og om, hvorvidt de bør gøres mere strømlinede, forbedres eller opgraderes. Kommissionen søgte med sit strategidokument for 2003 at udvide sektordialogen mellem EU og Kina. Den indsats har givet meget fine resultater, og hovedparten at strukturerne fungerer godt og yder et vigtigt bidrag til partnerskabet. Der er imidlertid behov for at evaluere de fremskridt, der er gjort. Begge parter bør også vurdere, om der er nye organer eller mekanismer, som yderligere kan bidrage til at styrke forbindelserne mellem EU og Kina.

- Årlige topmøder er velegnede til at opretholde kontakter på regeringschefniveau. Disse møder bør suppleres med jævnlig horisontal udveksling og dialog på teknisk, ministerielt og højere niveau. Desuden bør begge parter søge at finde yderligere måder, hvorpå de kan mødes og udveksle synspunkter på fleksible og uformelle måder

- Den nyligt aftalte strategiske dialog på "viceudenrigsminister"-niveau bør være en central mekanisme, der dækker regionale og geopolitiske spørgsmål og medvirke til, at forholdet mellem parterne sikres fokus, effekt og værdi

- Begge parter bør foretage en grundig gennemgang af sektordialogernes grundlag, indbyrdes sammenhæng og resultater med det formål at opnå mest mulig synergi og sikre gensidig nytte, og de skal sikre, at alle interesserede parter om muligt deltager. Kommissionen vil udarbejde en række arbejdsdokumenter om specifikke sektorudfordringer

- Der bør oprettes et nyt uafhængigt EU-Kina-forum. For EU's vedkommende skal det være uafhængigt af institutionerne og trække på civilsamfundet, akademisk ekspertise, erhvervsekspertise og kulturel ekspertise og give politikinput til politiske ledere og fungere som drivkraft for de bilaterale forbindelser.

Den Europæiske Union bør sikre, at den taler med én stemme om de mange forskellige spørgsmål i tilknytning til Kina-forbindelserne. På grund af det komplekse forhold og betydningen af at sikre kontinuitet, har det stor betydning, at der jævnligt foretages systematisk og horisontal koordinering.

EU's samarbejdsprogram, som er fastlagt i landestrategidokumentet, og de nationale indikativprogrammer, bør fortsat spille en rolle for partnerskabet mellem de to parter og for Kinas reformproces. Men efterhånden som Kina bevæger sig længere væk fra en status som typisk modtager af oversøisk støtte, er EU nødt til at tilpasse sit samarbejdsprogram omhyggeligt og revidere det. Samarbejdet skal være i begge parters interesse, afspejle EU's egne principper og værdier og styrke partnerskabet.

3.5. Internationalt og regionalt samarbejde

EU og Kina har en interesse i at fremme fred og sikkerhed gennem et reformeret og effektivt multilateralt system. Parterne bør arbejde tæt sammen inden for rammerne af FN, forsøge at finde multilaterale løsninger på begyndende kriser, bekæmpe terrorisme og øge regionalt samarbejde, bl.a. gennem begge parters inddragelse i nye regionale strukturer. Denne fælles interesse i et stærkt multilateralt samarbejde, fred og sikkerhed bør også afspejles i et tættere samarbejde og en mere struktureret dialog om Mellemøsten, Afrika og Østasien og om horisontale spørgsmål som f. eks. ikke-spredning af atomvåben.

Østasien. Det er klart, at EU har en stor interesse i den strategiske sikkerhedssituation i Østasien. Den Europæiske Union bør bygge videre på sin udenrigspolitiks og sikkerhedspolitiks øgede effekt og sine strategiske interesser i regionen gennem fastlæggelse af offentlige retningslinjer for sin politik.

Kina har en vigtig rolle at spille i regionen og har arbejdet på at forbedre forbindelserne til sine naboer, bl.a. Rusland og Indien, og til Centralasien gennem Shanghai-samarbejdsorganisationen. Det kan imidlertid stadig lade sig gøre at forbedre forbindelserne mellem Kina og Japan. Det er vigtigt for EU, at der er gode forbindelser mellem regionens vigtigste aktører, og at der sker en fortsat regional integration.

Taiwan . EU spiller en vigtig rolle med hensyn til opretholdelse af fred og stabilitet på tværs af Taiwan-strædet. EU bør med udgangspunkt i sin "Ét Kina"-politik og under hensyn til den strategiske balance i regionen fortsat gøre sin indflydelse gældende og fremføre sine holdninger over for begge parter. I politikken på dette område bør der tages hensyn til EU's:

- modstand mod enhver foranstaltning, der kan betragtes som en ensidig ændring af status quo

- stærke modstand mod voldsanvendelse

- støtte til pragmatiske løsninger og tillidsskabende foranstaltninger

- støtte til dialog mellem alle parter, og

- fortsatte vigtige økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Taiwan.

Åbenhed omkring Kinas militære udgifter og mål . Der er tiltagende bekymring på grund af den manglende åbenhed omkring Kinas militærudgifter. Efterhånden som udgifterne øges, bør Kina overbevises om vigtigheden af større åbenhed. EU bør samtidigt forbedre sin analytiske kapacitet i forhold til Kinas militære udvikling.

Våbenembargo . Våbenembargoen blev indført som følge af begivenhederne på Tiananmen-pladsen i 1989. EU har givet tilsagn om at arbejde videre hen imod en ophævelse af embargoen, men det kræver, at der gøres en indsats fra begge sider:

- Nuværende og kommende formandskaber bør afslutte de tekniske forberedelser for at sikre, at ophævelsen af embargoen ikke fører til kvalitativ og kvantitativ forøgelse af våbensalget, og de bør fortsat undersøge mulighederne for at nå til enighed om en sådan ophævelse. EU bør samarbejde med Kina for at øge mulighederne for at ophæve embargoen gennem en forbedring af Kinas menneskerettighedssituation, af forholdet mellem Kina og Taiwan og ved at udvise større åbenhed omkring militærudgifterne.

Ikke-spredning . Ikke-spredning er et vigtigt område inden for det strategiske partnerskab. Det internationale og bilaterale samarbejde er baseret på De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution nr. 1540 og fælleserklæringen om ikke-spredning, der blev vedtaget på topmødet mellem EU og Kina i 2004. EU støtter Kinas centrale rolle i indsatsen på den koreanske halvø og fortsat kinesisk støtte er også afgørende, hvis der skal gøres fremskridt med det iranske kernevåbenspørgsmål. Dialogen og det praktiske samarbejde om forbedring af håndhævelsen af eksportkontrollen er kommet godt i gang. EU bør bygge videre på de opnåede resultater og samarbejde med de kinesiske myndigheder for at tilskynde Kina til at:

- Efterleve alle ikke-sprednings- og nedrustningstraktater og internationale instrumenter og fremme efterlevelse af dem regionalt og internationalt

- Styrke eksportkontrol med materialer, udstyr og teknologi, der har tilknytning til masseødelæggelsesvåben, og med konventionelle våben og små og lette våben.

Begge parter bør samarbejde med henblik på at dele praktiske erfaringer med gennemførelse og håndhævelse af eksportkontrol, bl.a. gennem uddannelse af medarbejdere hos de kinesiske toldmyndigheder. De bør overveje mulighederne for, at EU og Asien fremlægger fælles initiativer inden for rammerne af det regionale ASEAN-forum.

4. Konklusion

Kina er en af EU's vigtigste partnere. EU ser positivt på Kinas nye internationale rolle, men bør heroverfor forbedre sin politikkoordinering på alle niveauer og sikre, at EU taler med én stemme om centrale spørgsmål.

Vi har gode og stadigt mere omfattende forbindelser, og dem skal vi bygge videre på. Anbefalingerne i denne meddelelse, som Rådet opfordres til at godkende og supplere ved Rådets konklusioner, udgør en udfordring for EU, og partnerskabs- og samarbejdsaftalen er et vigtigt redskab, som gør det muligt at tage denne udfordring op.

Det er i både EU's og Kinas interesse at etablere et tættere og stærkere partnerskab. Hermed følger imidlertid også et større ansvar og et behov for åbenhed, som vil kræve, at parterne samordner deres indsats.