This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52003DC0672
Report from the Commission to the European Parliament and the Council - Report on the implementation of the Customs 2002 programme (1998-2002)
Beretning fra kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet - Rapport om gennemførelsen af programmet Told 2002 (1998-2002)
Beretning fra kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet - Rapport om gennemførelsen af programmet Told 2002 (1998-2002)
/* KOM/2003/0672 endelig udg. */
52003DC0672
Beretning fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet - Rapport om gennemførelsen af programmet Told 2002 (1998-2002) /* KOM/2003/0672 endelig udg. */
BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET - Rapport om gennemførelsen af programmet Told 2002 (1998-2002) INDHOLDSFORTEGNELSE BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET - Rapport om gennemførelsen af programmet Told 2002 (1998-2002) Oversigt 1. Indledning 1.1. Programmet 1.1.1. Programmets baggrund 1.1.2. Programmets mål 1.1.3. Programmets organisationsstrukturer 2. Budget 3. Fælles aktioner 3.1. Typer af fælles aktioner 3.1.1. Seminarer 3.1.2. Udveksling 3.1.3. Projektgrupper 3.1.4. Uddannelse 3.1.5. Benchmarking 3.1.6. Overvågning 3.2. Styring af programmet og efficiens 3.3. Konklusioner og henstillinger vedrørende tilrettelæggelsen af de fælles aktioner 3.3.1. Konklusioner 3.3.2. Henstillinger 3.4. Detaljerede resultater af de fælles aktioner 3.4.1. Forbedring af forståelsen og anvendelsen af EU-lovgivningen 3.4.2. Risikostyring: et sammenhængende kompleks af resultater 3.4.3. Operationelle teknikker til bekæmpelse af svig: væsentlige forbedringer 3.4.4. Forbindelserne til de erhvervsdrivende: en stærk vilje og konkrete erfaringer 3.4.5. Uddannelse: udarbejdelse og deling af materiel 3.4.6. Netværk, strukturer, personlige kontakter: et vigtigt resultat 3.5. Konsekvenser af de fælles aktioner 3.5.1. Anvendelse af uddannelsesresultaterne på det nationale plan 3.5.2. Samarbejde med de erhvervsdrivende: bedre kommunikation og perspektivændring 3.5.3. Forbedring af det administrative samarbejde 3.5.4. Forbedring af arbejdsmetoderne 4. Aktioner finansieret under den eksterne komponent af Told 2002-programmet 4.1. Baltic Sea Customs Conference 4.2. Støtte til Verdenstoldorganisationen (WCO) 4.3. Edb-bistand finansieret via budgetposten "Told 2002 Eksterne aspekter" 4.4. Initiativer finansieret af andre programmer på edb-området 5. Programmets åbning mod kandidatlandene 6. Konklusioner 6.1. Generelle konklusioner 6.2. Generelle henstillinger 1. Indledning 1.1. Baggrundsoplysninger 1.2. Datakilder 1.3. Interimsevalueringsrapporten 1.4. Analysens struktur 2. Budget 3. Del, som er fælles for Told 2002- og Fiscalis-programmerne 3.1. CCN/CSI (det fælles kommunikationsnet/det fælles systeminterface) 3.1.1. Beskrivelse 3.1.2. Evaluering af installeringen og udviklingen af CCN/CSI 3.1.3. Resultater 3.1.4. Konsekvenser 3.2. Programmets styringsværktøjer 3.2.1. Project Support Office (PSO) 3.2.2. TEMPO (Taxud Electronic Management of Projects Online) 4. Toldapplikationerne 4.1. Indledning 4.2. Evaluering af toldapplikationernes udvikling, installering og funktion som helhed 4.2.1. Udvikling og installering 4.2.2. Funktion 4.2.3. Nytte/bæredygtighed 4.3. NCTS (det nye edb-baserede forsendelsessystem) 4.3.1. Beskrivelse 4.3.2. Resultater 4.3.3. Konsekvenser 4.4. TARIC-databasen (Fællesskabets integrerede tarif) 4.4.1. Beskrivelse 4.4.2. Resultater 4.4.3. Konsekvenser 4.5. TQS-applikationen (Tariff Quota and Surveillance) 4.5.1. Beskrivelse 4.5.2. Resultater 4.5.3. Konsekvenser 4.6. EBTI-databasen (det europæiske bindende tariferingsoplysningssystem) 4.6.1. Beskrivelse 4.6.2. Resultater 4.6.3. Konsekvenser 4.7. DDS (dataspredningssystemet) 4.7.1. Beskrivelse 4.7.2. Resultater og konsekvenser 4.8. SIGL-applikationen (informationssystemet til styring af licenser) 4.8.1. Beskrivelse 4.8.2. Resultater 4.8.3. Konsekvenser 4.9. AFIS-applikationerne (informationssystemet om bekæmpelse af svig)/SID (toldinformationssystemet) 4.9.1. Beskrivelse 4.9.2. Resultater 4.9.3. Konsekvenser 5. Konklusioner 5.1. Del, som er fælles for Told 2002- og Fiscalis-programmerne 5.2. Toldapplikationerne Bilag 1 Metode: anvendelse af MEANS-modellen til strukturering af evalueringen 1. Afgrænsning af evalueringsområdet 2. Strukturering af evalueringen 2.1. Kriterier og evalueringsspørgsmål 2.2. Evaluering af programmets mål 3. Måltræ og sammenhæng mellem virkninger og mål Bilag 2 Målskema for Told 2002-programmet og de forventede virkninger af de fælles aktioner Bilag 3 Evaluering ved medlemsstaterne af virkningerne af de fælles aktioner Bilag 3.1 Seminarer Bilag 3.2 Udveksling Bilag 3.3 Projektgrupper Bilag 3.4 Uddannelse Bilag 3.5 Generel evaluering Bilag 4 Oversigt over seminardeltagernes individuelle evalueringer 2000, 2001 og 2002 (resultater fra 18 ud af 29 seminarer) Bilag 5 Edb-budget Told 2002 Bilag 6 Edb-budget Told 2002 Bilag 7 Evaluering ved medlemsstaterne af CCN/CSI-systemets udvikling, installering og funktion Bilag 8 Evaluering ved medlemsstaterne af fuldstændigheden af oplysningerne fra Told 2002-systemerne Bilag 9 Evaluering ved medlemsstaterne af kvaliteten af informationerne fra Told 2002-systemerne Bilag 10 Evaluering ved medlemsstaterne af installeringen og funktionen af de nationale komponenter af de systemer, der er udviklet inden for rammerne af Told 2002-programmet Bilag 11 Evaluering ved medlemsstaterne af det bidrag, de systemer, der er udviklet inden for rammerne af Told 2002-programmet, yder til opfyldelsen af programmets mål Bilag 12 Evaluering ved medlemsstaterne af anvendelsen af de systemer, der er udviklet inden for rammerne af Told 2002-programmet BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET - Rapport om gennemførelsen af programmet Told 2002 (1998-2002) Oversigt Told 2002-programmet omfatter to typer af projekter: "fælles" aktioner og edb-applikationer. I) Den første del af rapporten vedrører de fælles aktioner, dvs. de samarbejdskomponenter, der ikke er direkte knyttet til edb: udveksling af embedsmænd, projektgrupper, seminarer, benchmarking og uddannelse. Det er de fælles aktioner, der er blevet iværksat under Told 2002-programmet i de seneste tre år (2000, 2001 og 2002) til i alt 6,75 mio. EUR; de tidligere år er omhandlet i interimsrapporten fra 2001. Udvekslingerne af embedsmænd (2,55 mio. EUR svarende til 38 % af det samlede beløb) gør det muligt at knytte kontakter mellem de nationale administrationer og administrationen i Fællesskabet. Der blev i perioden 2000-2002 arrangeret knap 1 400 udvekslinger, herunder særligt markante arrangementer som de udvekslingsbørser, der fandt sted i Bruxelles, Wien og Larnaca. De anses generelt for at være ret nyttige og vil kunne forbedres, hvad angår opfølgning, afgrænsning af emner og udvælgelse af deltagere. Kandidatlandene er for nylig blevet integreret i dette instrument. De 38 projektgrupper (2,02 mio. EUR svarende til 30 % af det samlede beløb) har deltagerne i vid udstrækning været tilfredse med. De foreslåede forbedringer vedrører forberedelse af møder, afgrænsning af emner og styrkelse af informationsudveksling. Der er generel tilfredshed med de 29 seminarer (1,52 mio. EUR svarende til 23 % af det samlede beløb), der blev afholdt i den omhandlede periode. De mulige forbedringer vedrører også i dette tilfælde valg af deltagere, forberedelse af og opfølgning på seminarerne. De 18 benchmarkingaktioner, der er et forholdsvis nyt instrument, er blevet gennemført af medlemsstaterne med en udgift på 0,375 mio. EUR svarende til 5,4 % af det samlede beløb. Deltagerne er generelt ret tilfredse med resultaterne, men foreslår dog en række forbedringer, navnlig hvad angår forberedelsen. Hovedparten af deltagerne har fundet, at uddannelsesaktionerne (0,251 mio. EUR svarende til 3,7 % af det samlede beløb) er nyttige. Nogle deltagere mener, at med en specifik institutionel ramme vil der kunne opnås bedre resultater af disse aktioner. De forskellige programelementer har vakt de nationale administrationers interesse, og disse har i vid udstrækning udtrykt tilfredshed med forløbet og resultaterne af aktionerne. De forbedringer, der bør ske, vedrører ifølge deltagerne først og fremmest en mere præcis udvælgelse af emner og deltagere. Formidlingen af resultaterne vil kunne forbedres. II) I anden del præsenteres resultaterne og konsekvenserne af de forskellige edb-applikationer samt værktøjerne til organisering og styring af edb-projekterne. Den samlede bevilling til edb under Told 2002-programmet udgør 84 mio. EUR. Edb-systemerne indeholder en fællesskabskomponent og en national komponent; medlemsstaterne finansierer den nationale komponent, og Told 2002-programmet finansierer kun fællesskabskomponenten. Udviklingen og installeringen af CCN/CSI-kommunikationsnettet [1] har krævet en investering på 23 mio. EUR, hvoraf den ene halvdel er blevet finansieret via Told 2002-programmet, den anden halvdel via Fiscalis-programmet. [1] Det fælles kommunikationsnet/det fælles systeminterface. NCTS-applikationen [2] tegner sig for 51 % af Told 2002-programmets edb-budget (inklusive halvdelen af CCN/CSI og styringsværktøjerne). NCTS har medført store udgifter, idet der er tale om udviklings- og installeringsudgifter. Størsteparten af de øvrige toldapplikationer fungerede allerede inden programmets start. De såkaldte "toldapplikationer" tegner sig for 15 % af det samlede budget (blandt dem, der har krævet flest aktiviteter, er TARIC [3], TQS [4], EBTI [5], ISPP [6] og SMS [7]). [2] New Computerized Transit System (det nye edb-baserede forsendelsessystem). [3] TARif Intégré Communautaire (Fællesskabets integrerede tarif). [4] Tarif Quota and Surveillance (system til styring af toldkontingenter). [5] Det europæiske bindende tariferingsoplysningssystem. [6] Information System for Processing Procedures (system, der i øjeblikket forvalter oplysninger vedrørende tilladelser til aktiv forædling). [7] Specimen Management System. Applikationerne AFIS/SID [8] og SIGL [9] tegner sig for henholdsvis 13 og 5 % af det samlede budget. [8] Informationssystemet om bekæmpelse af svig/toldinformationssystemet. [9] Système d'Information de Gestion des Licences (informationssystem til styring af importlicenser for import af tekstiler og stål, som er underlagt toldkontingenter). - Del, som er fælles for Told 2002- og Fiscalis-programmerne CCN/CSI tilbyder komplette tjenester. Nettet fungerer godt og er meget benyttet. Installerings-, udviklings- og driftsudgifterne er blevet bestemt af kravet om at gøre CCN/CSI kompatibelt med de forskellige eksisterende nationale systemer. CCN/CSI-systemets decentrale tekniske arkitektur indebærer, at hver ny tilkobling kræver etablering af en særlig infrastruktur og eventuelt nyudvikling for at tilpasse sig en anden lokal teknologi. Opstillingen af en realistisk tidsplan for projektforløbet besværliggøres ved, at medlemsstaternes repræsentanter i de udvalg, der står for gennemførelsen af projekterne, ikke råder over fuldstændige oplysninger om, hvor store ressourcer (budgetmæssige og menneskelige), der er til rådighed for gennemførelsen af de "nationale" projektdele. - Toldapplikationerne - Det er endnu ikke muligt at måle alle de resultater og konsekvenser, der er skabt af NCTS-systemet, som stadig befinder sig i installeringsfasen. Systemets fulde kapacitet udnyttes stadig ikke fuldt ud, især fordi kun få virksomheder, der anvender den forenklede procedure (80 % af antallet af forsendelser), er tilkoblet systemet. Eftersom alle medlemsstaternes transittoldsteder og alle virksomheder, der benytter den forenklede procedure, skal være tilkoblet henholdsvis inden den 1. juli 2003 og den 1. marts 2004, skulle antallet af NCTS-transaktioner hurtigt vokse. De erhvervsdrivende og medlemsstaterne mener, at NCTS vil bidrage til forbedring af samarbejdet mellem administrationer, til forebyggelse i bekæmpelsen af svig og til lettelse af toldkontrollen. Hvad efficiens angår, skal udgifterne til datamatisering af forsendelsessystemet (43 mio. EUR) sættes i forhold til omfanget af svig i forsendelsessystemet (som skønnes at have beløbet sig til 1 mia. EUR i perioden 1990-1996). - TARIC- og DDS-systemerne [10] har til formål at formidle centrale oplysninger til de nationale administrationer og til offentligheden. Anvendelsen af edb gør det muligt at løse denne opgave hurtigt og at nå modtagerne samtidig, hvilket betyder, at man mindsker risikoen for afvigelser ved anvendelsen af fællesskabslovgivningen. Medlemsstaterne finder desuden, at TARIC bidrager til en større effektivitet i de administrative procedurer. [10] Data Dissemination System (dataspredningssystemet). - Den centrale og edb-baserede styring af toldkontingenter (TQS) bidrager ligeledes til en ensartet anvendelse af lovgivningen, for så vidt som oplysningerne behandles hurtigt og ensartet. Medlemsstaterne bør dog påse, at de ikke begår fejl i anmodningerne om træk på kontingenter. Med henblik på at forbedre toldapplikationernes effektivitet har medlemsstaterne udtrykt ønske om at harmonisere og integrere alle toldapplikationer for at undgå uoverensstemmelser mellem disse og lette sammenkoblingerne samt øge systemernes kompatibilitet; dette er formålet med ITE-projektet (Integrated Tariff Environment), der forventes iværksat. - EBTI-applikationen er blevet installeret i kraft af midler fra programmet (levering af scannere og kameraer til de nationale administrationer). Den centrale og edb-baserede styring af BTO (bindende tariferingsoplysninger) bidrager i høj grad til at forbedre effektiviteten af de administrative procedurer og det administrative samarbejde. Opmærksomheden bør dog især rettes mod en række tilfælde af afvigelser ved anvendelsen af toldlovgivningen og mod en forbedring af databasens centrale ordbog. - Undersøgelsen blandt medlemsstaterne, hvad angår SIGL-applikationen, gav kun meget få svar. SIGL har ikke desto mindre gjort det muligt at begrænse svig med hensyn til importkontingenter for tekstiler og stål. - AFIS-applikationen er et effektivt værktøj i bekæmpelsen af svig på toldområdet. Medlemsstaterne finder, at den også udgør et godt samarbejdsværktøj, der gør det muligt at udveksle oplysninger mellem toldadministrationerne. Da SID-applikationen ikke var i drift i programperioden, er det ikke muligt at evaluere resultaterne og konsekvenserne af denne. III) Generel konklusion Alt i alt har Told 2002-programmet bidraget til at styrke samarbejdet både mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem disse og Europa-Kommissionen. Det har desuden forberedt integreringen af de kommende medlemsstaters administrationer i styringen af EF-toldvæsenet. Da de nationale administrationer og administrationen i Fællesskabet er direkte inddraget i et program af denne type, ville evalueringerne opnå større troværdighed, hvis de kunne støtte sig på uafhængige konsulenters arbejde. De positive virkninger af programmet bør ikke forlede os til at glemme de omfattende mål og de vidt forskellige nationale kulturer og situationer på toldområdet. Målet, der består i at sikre, at "medlemsstaternes toldvæsener fungerer, som var de ét", gør, at indsatsen bør forstærkes. Dette gælder så meget desto mere, som udvidelsen med nye medlemsstater er nært forestående med de ændringer, dette medfører for EU's ydre grænse. For at den fælles ydre grænse, kan fungere godt, hvilket medfører en lettelse for den grænseoverskridende samhandel og samtidig kontrol af risiciene, kan det blive nødvendigt med en øget koordinering mellem de forskellige berørte tjenester og et fornyet samarbejde med EU's nabolande. I de programmer, der afløser Told 2002-programmet, bør der kunne tages hensyn til denne udvikling. Del 1: Rapport om gennemførelsen af de fælles aktioner under programmet Told 2002 1. INDLEDNING 1.1. Programmet 1.1.1. Programmets baggrund Told 2002-programmet blev vedtaget den 17. december 1999 [11] og dækkede perioden fra 1. januar 1996 til 31. december 2002; det afløste Matthaeus-programmet [12] for faglig uddannelse af toldembedsmænd og administrativt samarbejde, som havde eksisteret siden 1991, og fra den 1. januar 1998 IDA-programmet [13]. [11] Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 105/2000/EF. [12] Beslutning 1991/341/EØF. [13] Rådets beslutning 95/468/EF. Sidstnævnte program har i perioden 1995-1997 støttet en række projekter, som bidrager til telematisk dataudveksling mellem administrationerne i Fællesskabet, herunder toldapplikationer. Det omfatter Told 2000-programmet [14], der blev vedtaget i 1996 for perioden 1996-2000; hvor sidstnævnte havde et budget på 50 mio. EUR, har Told 2002 et budget på til 135 mio. EUR. Det indbefatter alle kandidatlandenes uddannelses-, datamatiserings- og forberedelsesaktiviteter på toldområdet. Det vil blive efterfulgt af Told 2007-programmet [15] for perioden 2003-2007 (133 mio. EUR). [14] Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 210/97/EF. [15] Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 253/2003/EF. 1.1.2. Programmets mål I beslutning nr. 210/97/EØF om indførelse af programmet Told 2002 nævnes en lang række mål, som programmet bør forfølge: I artikel 4, der beskriver den "fælles målramme", opstilles syv grupper. Andre mål er omhandlet i betragtningerne eller i teksten. Samtidig med at programmets langsigtede overordnede mål er at lette det indre markeds funktion, blev det ved interimsevalueringen i det første halvår af 2001 [16] fastslået, at programmet har tre mellemliggende mål: [16] Interim Report on the Implementation of the Customs 2002 Programme - Commission Staff Working Paper SEC(2001) 1329 of 31.07.2001 - bidrage til fremme af samhandlen - styrke bekæmpelsen af svig for at sikre beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser - forbedre den ensartede anvendelse af fællesskabsretten og -politikkerne overalt på toldområdet. - Disse tre mål skulle kunne sikre, at de forskellige toldadministrationer fungerer, som var de én. Da de rammer, inden for hvilke toldvæsenerne opererer, ændrer sig, bør toldvæsenerne tilpasse sig nye opgaver. Deres rolle udvikler sig fra at være et organ for opkrævning af afgifter til en instans med ansvar for iværksættelsen af andre foranstaltninger i tilknytning til landbrugspolitikken, beskyttelsen af den offentlige sundhed, beskyttelsen af miljøet og bekæmpelsen af svig i bred forstand. 1.1.3. Programmets organisationsstrukturer De strukturer for organisation og styring af programmet, der er omhandlet i interimsrapporten, har ikke undergået forandringer. Toldpolitikgruppen, hvor hver af medlemsstaterne er repræsenteret ved deres generaldirektør for toldanliggender, fastlægger de politiske og strategiske retningslinjer. Forvaltningsudvalget under Told 2002 træffer afgørelser vedrørende programmets iværksættelse. Det afholder møde to gange om året og har nedsat fem styringsgrupper, der hver især er ansvarlig for et prioriteret område, som er fastlagt i den årlige handlingsplan, der ajourføres løbende, og som indeholder en nærmere beskrivelse af de forskellige aktioner. 2. BUDGET Nedenstående tabel viser udviklingen i udgifterne for de fælles aktioner i programmets seneste år; disse udgifter blev finansieret over budgetpost B5-303. >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Der er stillet i alt 2 596 089 EUR til rådighed på budgetposten "Told 2002 Eksterne aspekter" (B7-860) med henblik på at bistå kandidatlandene på edb-området. 3. FÆLLES AKTIONER 3.1. Typer af fælles aktioner Interimsevalueringen viste, at der er komplementaritet mellem programmets instrumenter, når disse anvendes i kombination med hinanden. Medlemsstaternes kommentarer bekræfter fordelene ved denne anvendelse af aktionerne. 3.1.1. Seminarer Seminarerne er møder afholdt af medlemsstaterne mellem eksperter fra administrationerne og lejlighedsvis fra erhvervslivet. Deres mål er at behandle særlige emner. Ved afslutningen af de enkelte seminarer udarbejder den medlemsstat, der står for arrangementet, en slutrapport med hovedkonklusioner og anbefalinger. I perioden 2000-2002 blev der afholdt 29 seminarer. I de vedføjede tabeller [17] er vist de individuelle evalueringer fra deltagerne. [17] Se Bilag 3.1 og Bilag 4. Seks medlemsstater finder seminarerne "meget nyttige" og seks anser dem for "nyttige". Seminarerne opnåede i gennemsnit 3,50 point på en skala fra 1 til 4, hvad angår deres nytte (1 for unyttig, 2 for ikke særlig nyttig, 3 for nyttig og 4 for særdeles nyttig). Med hensyn til forslag til fremtidige seminarer fremsatte medlemsstaterne samtidig ønske om en mere operationel organisering; i dette øjemed foreslår de, at der sikres en klarere opstilling af målsætninger (ønske fremsat af 9 lande) og en bedre udvælgelse af deltagerne (5 lande), at antallet af deltagere reduceres (3 lande), og at deltagerne har mere tid til deres rådighed (4 lande), dels til at forberede mødet, dels til at færdigbehandle forslag i forbindelse med selve workshopperne. Endelig slog 6 lande til lyd for, at opfølgningen styrkes. 3.1.2. Udveksling Udvekslinger består af toldembedsmænds kortvarige ophold eller længere praktikperioder (op til seks måneder) i en anden medlemsstat. Styringen og koordineringen af dette instrument blev styrket i løbet af programmet med henblik på at udvikle udvekslingerne og sikre en bedre opfølgning. Der blev udstukket retningslinjer for gennemførelsen af udvekslinger; der blev etableret nationale kontaktpunkter, som gjorde det muligt bedre at tilrettelægge udvekslingerne på basis af programmets mål. Den europæiske udvekslingsbørs, som blev afholdt i Bruxelles i 2000, blev genskabt i Wien (Østrig) i april 2001 og i Larnaca (Cypern) i marts 2002. I perioden 2000-2001 noteredes en kraftig vækst i antallet af udvekslinger mellem medlemsstater, som steg fra 258 til 579, hvorefter antallet faldt til 470 i 2002 [18]. De emner, der tiltrak flest deltagere, var udvekslingen af undervisere og forsendelser. (Se tabellen i bilag 5). [18] Se Bilag 5. Kandidatlandene har siden 2001 deltaget i vidt omfang i udvekslingsprogrammerne, idet de gennemførte 78 udvekslinger i 2001 og 80 i 2002. Bekæmpelsen af efterligninger var for dem det mest efterspurgte emne. Hertil kommer, at der blev arrangeret særlige udvekslinger (inden for forsendelse og edb-kontrol i 2001 og 2002), som var specielt henvendt til dem. Medlemslandene anser udvekslingerne for nyttige eller meget nyttige. Gennemsnittet af svarene lå da også på 3,54 på en skala fra 1 til 4. Hvad angår forslag til forbedring af nytten, nævner medlemsstaterne oftest en styrkelse af rammerne for udvekslingen, dels opstrøms (opstilling af præcise mål og valg af deltagere), dels nedstrøms (opfølgning, udveksling af resultater og evaluering) [19]. [19] Se Bilag 3.2. Med hensyn til udvekslingernes indhold finder tre medlemsstater, at den operationelle karakter bør styrkes. De besøgende embedsmænd har da heller ikke altid fået tilladelse til at deltage i kontrolopgaver, hvilket har reduceret udvekslingens værdi. To lande understregede betydningen af, at højtstående embedsmænd deltog i udvekslingerne. Der blev fremsat forskellige forslag med henblik på at diversificere udvekslingsformerne (f.eks. langsigtede udvekslinger omkring fælles projekter). 3.1.3. Projektgrupper Projektgrupperne er sammensat af et mindre antal nationale eksperter, der er interesseret i et bestemt emne, med det formål at forene deres individuelle erfaringer og skabe et "værktøj" eller udstikke fælles retningslinjer inden for en bestemt frist. De oprettes af Told 2002-Udvalget eller af en styringsgruppe, som de fremlægger forslagene for. Der blev i 2001 og 2002 oprettet 38 projektgrupper under Told 2002, heraf de fleste i 2002. I løbet af det andet halvår af 2002 blev kandidatlandene inddraget i det igangværende arbejde. Ved afslutningen på de enkelte projektgruppers arbejde skulle de ansvarlige fremlægge en detaljeret rapport med konklusioner og anbefalinger, dels til forvaltningsudvalget under Told 2002, dels til styringsgruppen (se ovenfor, punkt 1.1.3). Nytten af dette instrument evalueres positivt af medlemsstaterne, da det i gennemsnit opnår 3,54 point på basis af de 12 modtagne svar [20]. Otte lande peger på, at instrumentet er effektivt, at emnet er velafgrænset, og at man deles om arbejdssprog. [20] Se Bilag 3.3. Blandt de organisatoriske elementer, der er i stand til at forbedre dette instruments effektivitet yderligere, nævnes forhåndspræcisering af målene, fremsendelse af dokumentationmateriale i god tid, udvælgelse af deltagerne og disses stabilitet (og en større adgang for eksperter eller erhvervsdrivende til grupperne), begrænsning af deltagerantallet, udveksling af oplysninger under og efter arbejdet med de lande, der ikke deltager (det foreslås endda at høre dem ad elektronisk vej), opfølgning og evaluering. 3.1.4. Uddannelse Uddannelsen tjener til at uddybe administratorernes viden; det gælder navnlig højtstående toldembedsmænd. Styringsgruppen vedrørende uddannelse mødes to til tre gange om året, opstiller mål og koordinerer opfyldelsen af disse gennem seminarer, udvekslingsprogrammer, projektgrupper og publikationer. Uddannelsens nytte evalueres positivt af medlemsstaterne med et gennemsnit på 3,09 på pointskalaen [21]. Vurderingen står dog i kontrast til point på 1 eller 2 fra en række landes side med hensyn til visse spørgsmål vedrørende uddannelsens konsekvenser. Kommentarerne vedrørende nytten afslører forskellige holdninger: Én medlemsstat finder resultatet utilstrækkeligt; en anden har draget fordel af arbejdet og har kunnet forbedre sit eget uddannelsessystem. [21] Se bilag 3.4. Fire medlemsstater understreger med hensyn til tilrettelæggelse, at det er nødvendigt at "afgrænse målene bedre" eller "strukturere samarbejdet" bedre for at sikre bæredygtigheden. Tilrettelæggelsen under Told 2002 har da også vist sig ikke at være særlig smidig, idet styringsgruppen har måttet tage stilling til detailspørgsmål. Det blev foreslået at oprette en stabil instans (ekspertgruppe eller akademi) for at sikre resultaterne af arbejdet. 3.1.5. Benchmarking Benchmarking er et instrument til sammenligning af arbejdsmetoder med henblik på at identificere den bedste praksis, som de enkelte nationale administrationer dernæst tilpasser til egne forhold. Til forskel fra de øvrige fælles aktioner, bl.a. overvågning, er benchmarking overladt til deltagernes initiativ, idet Kommissionens tjenestegrene kun udøver en koordinerede og støttende rolle. Det er et krævende instrument, da det kræver, at administrationerne foretager en stor investering i menneskelige ressourcer (det tager i alt ca. 12,5 måneder at gennemføre en benchmarking). Det er også vanskeligt, fordi administrationerne har indbyrdes forskellige vaner og praksisser, hvad angår denne type evalueringsværktøj. Men som de udsendte rapporter vidner om, gør benchmarking det muligt at gennemføre en meget grundig sammenlignende undersøgelse af praksisserne på særlige målområder og baner vejen for konkrete forbedringer. Instrumentet forekommer særlig velegnet til at opfylde kandidatlandenes behov. Benchmarking blev lanceret i begyndelsen af 2000 i Brighton, hvor der blev oprettet en projektgruppe, som i februar 2001 udarbejdede en praktisk [22] vejledning. Vejledningen indeholder en meget nøje beskrivelse af benchmarkingetaperne; det vises, hvorledes der efter rapportens udfærdigelse bør gennemføres en opfølgning af anbefalingerne både på nationalt og på internationalt plan, og hvorledes der bør foretages en analyse af konsekvensernes bæredygtighed. Samtidig blev der etableret et netværk af nationale kontaktpunkter, som mødtes i januar 2001 og i oktober 2002. [22] Vejledning i benchmarking, Told 2002-programmet, DOK TAXUD/728/2000, 13. februar 2001 Der blev i alt fremsat 30 benchmarkingforslag, hvoraf de 18 blev iværksat. Alle medlemsstater undtagen en enkelt deltog mindst én gang i en benchmarkingaktion; nogle medlemsstater deltog regelmæssigt. Tre benchmarkingaktioner omfattede et kandidatland. De deltagende administrationer, der blev adspurgt ved udgangen af 2002, understregede deres store tilfredshed med den smidighed, hvormed benchmarkingaktionerne blev gennemført, med de kontakter, de etablerede i forbindelse med aktionerne, og med arbejdets detailniveau. Hvad angår problemer, nævntes sprogbarrierer og nødvendigheden af at have specialister til rådighed. Det blev understreget, at det var vigtigt at afgrænse målene og udvælge de rette deltagere, og der blev remsat forslag (mere detaljerede rapporter og en bedre opfølgning) til forbedring af formidlingen af resultaterne. Selv om den langsigtede opfølgning af ændringer henhører under de nationale administrationer, er der allerede noteret konkrete resultater. Derimod er indførelsen af dette værktøj af alt for nylig dato, til at man allerede kan registrere nogen konsekvenser. 3.1.6. Overvågning Mens benchmarkingaktioner bygger på medlemsstaternes initiativ, er overvågning et værktøj, der koordineres og anvendes af Kommissionen. Det tjener til at forbedre de administrative praksisser, idet der tilrettelægges besøg af nationale embedsmænd i de forskellige lande med det formål at analysere og sammenligne procedurer. Værktøjet er kun blevet benyttet for to projekters vedkommende i de to seneste programår. Da overvågning er et instrument, som er forholdsvis tungt at administrere, og som lægger beslag på store menneskelige ressourcer, foretrækker de deltagende administrationer da også ofte at nå de forventede resultater gennem benchmarking og projektgrupper. Der er blevet gennemført en analyse af kandidatlandenes evne til at overtage Fællesskabets regelværk, og resultaterne er blevet inkorporeret i de regelmæssige rapporter om udvidelsen [23]. [23] http://europa.eu.int/comm/enlargement/ report2002/ report2002) En præcis sammenligning af de nordeuropæiske havnes strukturer (jf. nedenfor, punkt 3.4.6) blev gennemført inden for rammerne af RALFH-kontaktgruppen. Det lader til, at risikoen for forveksling af overvågning og benchmarking er fjernet, idet sidstnævnte metode viser sig at være den mest populære. 3.2. Styring af programmet og efficiens I interimsrapporten understregedes de bestræbelser, der var gjort for at forbedre programmets efficiens. I forlængelse af disse bestræbelser er der gjort udstrakt brug af værktøjerne til strukturering af programmet og til skabelse af en sammenhæng mellem de forskellige aktioner. To aktionsplaner med alle aktionerne for 2001 og 2002 er løbende blevet ajourført. Der er blevet udstukket retningslinjer for hver aktionstype. Samtidig er opfølgningen af aktionerne blevet styrket, idet det kræves af arrangørerne af fælles aktioner, at de præciserer de oprindelige mål bedre, og at de sikrer, at resultater og konsekvenser efterfølgende registreres ved hjælp af en standardtabel over opfølgningen. 3.3. Konklusioner og henstillinger vedrørende tilrettelæggelsen af de fælles aktioner 3.3.1. Konklusioner - Medlemsstaterne anerkender nytten af de fælles aktioner. Organiseringen af disse er blevet styrket af de nye Told 2002-strukturer, og der er løbende gjort en indsats for at forbedre styringen, hvilket har øget programmets efficiens. - Det forekommer nødvendigt med en styrkelse af opfølgningen, som forventes at udmunde i tre typer af resultater: - udveksling af oplysninger vedrørende de aktiviteter, der gennemføres med de lande, som ikke deltager i den pågældende aktion - ajourføring af resultaterne af afsluttede aktioner, som ellers risikerer at miste deres relevans (f.eks. uddannelsesmoduler) - og især oplysninger om de konkrete forbedringer, der følger af iværksættelsen af resultaterne af de fælles aktioner. 3.3.2. Henstillinger - Effektiviteten af de fælles aktiviteter bør styrkes gennem en bedre forberedelse fra de nationale administrationers og Fællesskabets administrations side, og især ved at der sker en mere målrettet udvælgelse af de relevante deltagere, ved at der afsættes den nødvendige tid til fastlæggelsen af et mål, og ved at dokumenterne fremsendes i god tid i forvejen. - Alle aktører bør anspores til at forbedre forberedelsen af aktiviteterne. Findes der allerede anbefalinger i den enkelte aktions retningslinjer, kunne der ske en påmindelse herom i form af væsentlige regler, som bør anvendes i forbindelse med enhver aktivitet. - De opfølgningsværktøjer, der findes i Kommissionens tjenestegrene, bør fortsat anvendes og tjene som grundlag for udviklingen af en opfølgning af konsekvenserne på nationalt plan. 3.4. Detaljerede resultater af de fælles aktioner 3.4.1. Forbedring af forståelsen og anvendelsen af EU-lovgivningen Det anførtes i interimsrapporten, at toldlovgivningens kompleksitet og problemerne med at anvende den havde vakt bekymring hos Revisionsretten og blandt medlemsstaterne. Ud over uddannelse har seminarer og udvekslinger bidraget til en bedre beherskelse af lovgivningen og tilskyndet til en ensartet anvendelse. Medlemsstaterne finder, at seminarerne har bidraget på effektiv vis til en bedre anvendelse af fællesskabslovgivningen, idet de har gjort det muligt at sammenligne medlemsstaternes behandling af specifikke toldspørgsmål (gennemsnitligt pointtal på 3,29). Fire svar peger på, at sammenligningen er komplet, og to svar understreger omfanget af de forskelle, der afdækkes ved sammenligningen. To af svarene gør opmærksom på, at de uformelle drøftelser i tilslutning til seminarerne også bidrager til disse resultater. Ifølge deltagerne var visse seminarer, f.eks. seminarerne om efterligning og om toldlaboratorier, særlig nyttige. Udvekslingerne har desuden gjort det muligt at forbedre deltagernes forståelse af toldlovgivningen. I 2001 gav 12 % af udvekslingerne sig udslag i en bedre forståelse af særlige punkter i lovgivningen. I 2002 evaluerede medlemsstaterne deres bidrag til dette resultat positivt (gennemsnitligt pointtal på 2,96 ud af 4). De fælles aktioner har gjort det muligt at udarbejde og formidle anbefalinger og retningslinjer, der letter forståelsen og anvendelsen af lovgivningen. Nogle af disse aktioner var specielt henvendt til kandidatlandene. F.eks. udmundede et seminar den 13. og 14. juni 2002 om styringen af toldkontingenter, som alle kandidatlande deltog i, i anbefalinger vedrørende de etaper, der skal tilbagelægges for at blive integreret i fællesskabsordningen med kontingentstyring. 3.4.2. Risikostyring: et sammenhængende kompleks af resultater Kontrollen og kontrolstandarderne udgjorde et af de prioriterede områder i aktionsplanerne for 2001 og 2002. Der blev således gennemført flest aktioner på disse områder. Kombinationen af forskellige aktionstyper har gjort det muligt at opnå konkrete resultater. Der er udviklet forskellige instrumenter inden for risikostyring. - Styringsgruppen vedrørende kontrol vedtog i slutningen af 2002 en standardramme for risikoanalyse, der rummer en fælles teoretisk tilgang. Dokumentet indeholder fælles definitioner og principper og en beskrivelse af fælles standarder på fire områder (etablering af en strategi, risikoanalyse, risikobehandling, overvågning og revision). Resultatet er vigtigt, i betragtning af de betragtelige forskelle, der er mellem de nationale indstillinger til kontrollen. - En projektgruppe har arbejdet på en operationel plan vedrørende fremme af informationsudveksling om risici. Der er tale om, at man på basis af et fælles medie (risikoinformationsformularen - Risk Information Form) sikrer en uformel og hurtig formidling mellem toldsteder af oplysninger, der kan fremme bekæmpelsen af svig (eksempel: En last forekommer mistænkelig under dens ophold i en havn, men kan ikke kontrolleres; imidlertid gør formidlingen af denne mistanke det muligt at varsko myndighederne i den næste havn, skibet forventes at anløbe). Dette værktøj blev testet med et tilfredsstillende resultat i enkelte medlemsstater og dernæst i de 15 medlemsstater. Pilotanvendelsen har ifølge et af deltagerlandene medført inddrivning af betydelige beløb. For at anvendelsen af værktøjet kan blive almindelig udbredt, skal værktøjet først anerkendes officielt via et retsgrundlag, og udvekslingen mellem toldstederne skal først datamatiseres. - Samtidig validerede styringsgruppen vedrørende kontrol en fortegnelse over prioriterede kontrolområder. Der er tale om en fortegnelse over hele fællesskabslovgivningen, som er struktureret i overensstemmelse med prioriteringen. Dette dokument er ved at ligge klar. - Endelig har man gradvis udviklet og iværksat et projekt vedrørende resultatmåling. Man kan derigennem gennemføre en fælles opfølgning af medlemsstaternes toldaktivitet på basis af en række simple statistiske indikatorer, som gør det muligt at foretage sammenligninger og analyser. Kandidatlandene har deltaget i denne aktivitet siden juli 2002. 3.4.3. Operationelle teknikker til bekæmpelse af svig: væsentlige forbedringer Det er værd at fremhæve konkrete resultater på to særlige områder, som hyppigt nævnes af medlemsstaterne. 1. Hvad angår bekæmpelsen af efterligninger, har fælles aktioner gjort det muligt at formidle teknikker og anbefalinger til fremme af bekæmpelsen af svig og samarbejdet i dette øjemed med indehavere af intellektuelle ejendomsrettigheder. 2. Med hensyn til arbejdet i toldlaboratorierne har de fælles aktioner gjort det muligt at danne en samarbejdsgruppe, der arbejder regelmæssigt på harmoniseringen af teknikker og prioriteter mellem medlemsstaternes laboratorier. 3.4.4. Forbindelserne til de erhvervsdrivende: en stærk vilje og konkrete erfaringer Der er blevet iværksat aktioner af forskellig slags vedrørende dialogen med de erhvervsdrivende og tilvejebringelsen af betingelserne for et bedre samarbejde. Kommissionen og medlemsstaternes toldmyndigheder udtrykte på EMPACT-seminaret [24] i Stockholm i juni 2001, hvori deltog repræsentanter fra forretningsverdenen, en stærk politisk vilje til at inddrage de erhvervsdrivende i en dialog og i partnerskabsrelationer til fælles gavn. [24] European Model for PArtnership between Customs and Trade. Blandt resultaterne af dette seminar er det værd at nævne evalueringen af pilotprojektet vedrørende en fælles administrativ godkendelse, lanceringen af et netsted for dialogen med forretningsverdenen (netstedet rummer bl.a. navne og adresser på nationale kontaktpunkter) og udarbejdelsen af COMPACT-modellen [25]. Sidstnævnte er frugten af en fælles indsats af en række administrationer og to virksomheder i forbindelse med en række aktioner; der er tale om en model for virksomhedsgodkendelse baseret på en detaljeret analyse. Modellen gør det muligt at forenkle fortoldningsprocedurerne og resulterer i betydelige besparelser for de erhvervsdrivende. [25] COMpliance and Partnership, Customs and Trade. Medlemsstaterne giver 3,42 point ud af 4 til seminarernes bidrag til forbedringen af udvekslingerne mellem administrationer og virksomheder. Dette resultat dækker over: - forbedringen og individualiseringen af kontakterne (7) - hensyntagen til de erhvervsdrivendes bidrag under disse arrangementer (4). Medlemsstaterne udtrykker ønsket om, at disse kontakter udbygges (3 svar), og at de erhvervsdrivende inddrages i højere grad. 3.4.5. Uddannelse: udarbejdelse og deling af materiel Programmet er udmundet i konkrete resultater, navnlig fem uddannelsesmoduler om præcise emner (nogle af disse er i færd med at blive oversat) i form af cd-rommer samt en database over uddannelsesmateriale, som er tilgængeligt i de forskellige lande, og som snart er tilgængelig på internettet. Sprogproblemerne, der allerede blev omtalt i interimsrapporten, udgør en alvorlig hæmsko for uddannelsesaktionerne. Oversættelsen af undervisningsmaterialet, som ofte er komplekst (interaktive cd-rommer), er dyr og langvarig. Dette understreges i to spørgeskemaer, mens to medlemsstater ved evalueringen beklagede, at dette materiale endnu ikke var til rådighed. I fremtiden forventes det, at disse moduler fremstilles direkte i de tre arbejdssprog af tresprogede team. Det forventes desuden, at man vil fremme udarbejdelsen - ikke af materiale, som skal anvendes direkte i uddannelsesaktionerne - men af fællesskabsstandarder, der skal integreres i de nationale uddannelser. 3.4.6. Netværk, strukturer, personlige kontakter: et vigtigt resultat Etableringen af netværk mellem forskellige aktører fra samme område er et af programmets vigtige resultater. Det første netværk udgjordes af RALF-kontaktgruppen [26], et netværk, der ud over regelmæssige udvekslinger gjorde det muligt at foretage en sammenligning af disse forskellige havne i Nordeuropa i kraft af overvågning. Sammenligningen er vigtig for de enkelte havne, ikke kun for at forbedre praksis og organisation, men også med hensyn til forbindelserne til transportvirksomhederne, der er tilbøjelige til at udnytte forskelle i metoder i de forskellige havne, de benytter. [26] for Rotterdam Antwerpen Le Havre Felixstowe Hamburg. Denne kontaktgruppeordning har tjent som model i samarbejdet mellem lufthavne (ICARIUS) og havne i Sydeuropa (ODYSSUD). Et uformelt netværk af personlige kontakter er også det indirekte resultat af forskellige fælles aktioner. Dette aspekt understreges kraftigt af medlemsstaterne som resultatet specielt af seminarer og udvekslinger. Medlemsstaterne giver da også et gennemsnit på 3,42 point ud af 4 til "seminarernes bidrag til at kortlægge kontaktpunkter i andre medlemsstater og/eller måder, hvorpå man kan forbedre det administrative samarbejde og udvekslingen af oplysninger mellem toldadministrationer". Otte medlemsstater begrunder deres positive vurdering med de personlige kontakters positive karakter, som tre af dem forbinder direkte med muligheden for at forbedre samarbejdet. To lande finder, at seminaret er et særligt velegnet instrument til etablering af kontakter; et enkelt land finder, at kun visse specifikke seminarer bidrager til virkeliggørelsen af dette mål. Det vurderes, at udvekslingerne udmunder i samme resultat (et gennemsnit på 3,79 point ud af 4). Syv lande gør opmærksom på, at der er tale om et af de vigtigste resultater af udvekslingerne; tre lande roser den uformelle karakter. Medlemsstaternes kommentarer gør det naturligt at understrege dette resultats betydning. De nye kontakter udgør da også et praktisk middel for deltagerne til efterfølgende at lette deres arbejde. Desuden forstærker de nye kontakter bevidstheden om deres arbejdes europæiske dimension. I svarene tales om en bedre "gensidig forståelse", forbedring af deltagernes sproglige færdigheder, tilegnelse af en "mere fællesskabsorienteret tilgang" og ligefrem om skabelsen af en "fælles identitet". 3.5. Konsekvenser af de fælles aktioner Vi har netop beskrevet de direkte resultater af de fælles aktioner. Hvad er virkningerne af disse, og på hvilken måde bidrager de til opfyldelsen af programmets mål? De her beskrevne konsekvenser er primært kort- og mellemlangsigtede konsekvenser, som er knyttet til den nationale gennemførelse af fællesskabsresultaterne. Langsigtede konsekvenser forventes da også hovedsagelig af aktioner i programmets sidste par år, som det er for tidligt at analysere, mens de langsigtede konsekvenser af de første aktioner i mangel af opstillingen af indikatorer i programmets første år ikke kan måles. For Told 2007-programmets vedkommende vil sådanne indikatorer blive opstillet i 2003. Det vil derfor være vanskeligt at tage endelig stilling til bæredygtigheden ("sustainability") af de opnåede resultater, så meget mere som de forventede resultater kun kan vurderes efter kvalitative, ikke-kvantitative kriterier. 3.5.1. Anvendelse af uddannelsesresultaterne på det nationale plan Medlemsstaterne har et nuanceret syn på konsekvenserne af uddannelsesaktionerne. De finder, at uddannelsesaktionerne har gjort det muligt at forbedre uddannelsen på nationalt plan (gennemsnitligt pointtal på 3 ud af 4). Seks lande erklærer, at der er indført forbedringer på nationalt plan, hvad enten det er sket på basis af udvekslinger, moduler eller anbefalinger. Det samme gennemsnitlige pointtal tildeles uddannelsesaktionernes bidrag til et bedre kendskab til specifikke emner. Man nævner f.eks. konsekvensen af aktionerne vedrørende undersøgelse af containere eller køretøjer. Der er inden for rammerne af programmet lagt en særlig vægt på uddannelse af højtstående toldembedsmænd. På dette punkt giver medlemsstaterne 2,82 point ud af 4 til programmets bidrag. Men dette tal er ikke en relevant indikator, idet nogle medlemsstater har evalueret de aktioner, som er blevet gennemført på fællesskabsplan, mens andre har evalueret dem, der er blevet iværksat i national sammenhæng. På dette punkt omtaler medlemsstaterne fordelene ved fællesskabsaktionen, men nævner ikke udløberne på nationalt plan. Helt konkret blev der under programmet afholdt et seminar for højtstående toldembedsmænd, der i fem svar vurderes som en positiv begivenhed. To lande understreger, at denne aktion bør forlænges; andre mener desuden, at der bør ske en bedre udvælgelse af deltagerne. Endvidere finder medlemsstaterne, at udvekslingerne i lighed med opretholdelsen af kontakter bidrager til en bedre uddannelse af dette personale. Konklusion Trods de mange moduler for uddannelse af personalet, der er gennemført under programmet, har den store interesse, som dette har vakt blandt aktørerne alt i alt ikke kunnet tilfredsstilles som følge af det store behov på uddannelsesområdet. Henstilling En mere smidig tilrettelæggelse af uddannelsen, der i højere grad fremmer samarbejdet mellem uddannelsescentre og udviklingen af nye tiltag, bør prioriteres. Ud fra disse kriterier bør effektiviteten af den nye tilrettelæggelse af uddannelsen under Told 2007 gøres til genstand for en evaluering på kort sigt, for om nødvendigt at blive justeret. Generelt bør de finansielle midler, der tildeles uddannelse, øges for at imødekomme den interesse, der er for at uddanne sig. 3.5.2. Samarbejde med de erhvervsdrivende: bedre kommunikation og perspektivændring Med hensyn til seminarernes konsekvenser tildeles der et gennemsnitligt pointtal på 2,50; for så vidt angår forbedringen af kommunikationen mellem de erhvervsdrivende og den nationale administration, melder ni svar om store fremskridt (hjælp til strukturering og effektivisering af dialogen, forbedring af kommunikationen vedrørende præcise emner...). Projektgruppernes konsekvenser opnår et gennemsnitligt pointtal på 2,92 ud af 4, for så vidt angår deres bidrag til en bedre hensyntagen til de fastslåede behov med hensyn til: - en sammenhængende kontrol (1 svar) - en ensartet anvendelse af lovgivningen (2 svar) - en fælles tilgang understøttet af informationsteknologierne under hensyntagen til de erhvervsdrivendes synspunkter (1 svar). Medlemsstaterne afgav nuancerede svar på spørgsmålet om programmets samlede bidrag til en styrkelse af kommunikationen med de erhvervsdrivende og høringen af disse; det resulterede i et gennemsnitligt pointtal på 2,64 på en skala fra 1 til 4. Fem lande finder, at programmet "slet ikke" eller kun "i ringe grad" har bidraget til dette mål, men af meget forskellige grunde. For nogle er opgaven ekstremt vanskelig, f.eks. på grund af "kulturforskelle"; for andre har programmet kun haft en ringe merværdi, da de allerede havde etableret en dialog på nationalt plan. Alt i alt er det hovedsagelig på kommunikationsområdet, at der meldes om fremskridt. Svarene melder om forbedringer, hvad angår - kommunikation (3) - etablering af kontakter (3) - høring (3). Derimod nævnes udviklingen af en fælles tilgang kun en enkelt gang. Det lader med andre ord til, at programmet først og fremmest har bidraget til at befordre en indstilling, der har ført til håndgribelige løsninger og konkret konvergens. Konklusioner Det er endnu for tidligt at evaluere konsekvenserne af frembringelserne. Programmet har hovedsagelig haft virkninger på tre områder: - ansporing til etablering af dialog og partnerskab - en øget opmærksomhed fra medlemsstaternes side på de erhvervsdrivendes behov, på udfordringerne på konkurrenceområdet og på de fælles fordele, som et samarbejde frembyder - eksempler og konkrete forslag til forbedringer. Henstillinger - Resultaterne ansporer til en videreførelse af indsatsen inden for rammerne af Told 2007, som bl.a. bør gøre det muligt at bevæge sig fra fasen med pilotforsøg (f.eks. COMPACT-modellen) til fasen med fællesskabsstandarder. - For at fastholde momentum bør målsætningen om at fremme samhandlen udgøre et prioriteret og konstant element i Told 2007-programmet, som integreres i udformningen af samtlige fælles aktioner. 3.5.3. Forbedring af det administrative samarbejde Medlemsstaterne værdsætter (3,55 point) programmets samlede bidrag til forbedringen af det administrative samarbejde og udvekslingen af oplysninger; seks medlemsstater begrunder først og fremmest dette resultat med de nye kontakter. De kontakter, der etableres på seminarerne, udnyttes efterfølgende (gennemsnitligt pointtal på 3,08). Hvad angår udvekslinger, giver medlemsstaterne 2,92 point ud af 4 til forbedringer i metoder inden for administrativt samarbejde og/eller forbedringer i udvekslingen af oplysninger mellem toldadministrationerne. For nogle medlemsstater (2) er denne virkning især knyttet til specifikke netværk såsom RALFH; for andre må virkningen tilskrives de nye kontakters uformelle karakter (3 svar). Mere præcist opnår den øgede kontakt mellem udsendelsesadministrationen og værtsadministrationen, navnlig i forbindelse med indhentning og udveksling af toldoplysninger, et pointtal på 3,05. Selv om det ligger fast, at kontakterne er til stor nytte, understreges det i nogle svar, at det er nødvendigt at opretholde og udvikle disse kontakter, idet det for visse kontakters vedkommende foreslås at formalisere netværkene og deres kontaktpunkter i den nationale administration. Spørgsmålet er, om netværkene ikke mister i effektivitet, hvis de formaliseres, da det ikke er godtgjort, at kontakterne er varige. Endvidere nævner to kommentarer muligheden af en konflikt mellem de uformelle netværk og de centrale procedurer for fremsendelse af oplysninger. Konklusioner - Den øgede kontakt mellem embedsmænd fra forskellige nationale administrationer, den samtidige bevidstgørelse om deres opgavers internationale dimension og det forhold, at disse forbindelser efterfølgende er blevet udnyttet med succes, er en af de positive virkninger af programmet. - Det lader dog til, at det ikke helt er godtgjort, at disse kontakter er varige. Henstillinger Samtidig med at man sikrer de fælles aktioners evne til at fremme uformelle kontakter, forekommer det vigtigt, at man på fællesskabsplan prioriterer formaliseringen af netværkene, og at man i national sammenhæng skaber sammenhæng mellem de officielle netværk og vilkårene for udveksling af oplysninger i disse. 3.5.4. Forbedring af arbejdsmetoderne 3.5.4.1. Indsigt i lovgivningen Seminarernes bidrag til en bedre forståelse og anvendelse af toldlovgivningen i de nationale administrationer opnår i gennemsnit 2,58 point. Ifølge fire lande er der en direkte sammenhæng mellem seminarerne og disse resultater; andre forventer indirekte resultater som følge af fremskridt på uddannelsesområdet samt på specifikke områder, f.eks. samarbejdet mellem laboratorier. I to svar understreges således nødvendigheden af at forlænge resultaterne af seminarerne gennem yderligere aktioner, således at indsatsen udmunder i konsekvenser. Det er vurderingen, at udvekslingerne har haft en række positive virkninger med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af lovgivningen i samme grad som seminarerne (gennemsnitligt pointtal på 2,46). Fem lande bemærker i deres kommentarer, at der er sket en forbedring i denne retning. To lande bemærker, at virkningerne først og fremmest kommer de pågældende personer til gavn og således administrationen indirekte. To andre lande har vanskeligt ved at måle virkningerne. Adspurgt om projektgruppernes bidrag til en bedre forståelse af lovgivningens specifikke aspekter tildeler medlemsstaterne dem et gennemsnitligt pointtal på 3,38 ud af 4. Konsekvenserne forventes at indtræffe til forskellige tider; mens nogle lande allerede nu har konstateret visse virkninger (f.eks. en større viden for et enkelt lands vedkommende), forventer hovedparten konsekvenser af iværksættelsen af visse resultater (især anvendelsen af uddannelsesmoduler) eller håber på konsekvenser af endnu igangværende aktiviteter som f.eks. udviklingen af e-told-initiativet. Konklusion Programmet har bidraget til en bedre forståelse og anvendelse af lovgivningen takket være udviklingen af forskellige værktøjer (den risikoanalysemodel, der er beskrevet nedenfor og edb-applikationer). Henstilling I betragtning af lovgivningens kompleksitet, som Revisionsretten har peget på, og antallet af deltagerlande bør det overvejes, hvorledes der kan ske en forenkling af procedurerne. 3.5.4.2. Forbedring af arbejdsmetoderne og især af kontrollen Analysen af medlemsstaternes mål med hensyn til udvekslinger i 2001 viste, at ca. halvdelen af de opstillede mål vedrørte forbedringen af en specifik arbejdsmetode gennem indhøstning af erfaringer og kortlægning af god praksis. Efter udvekslingerne i 2001 og 2002 tildeler medlemsstaterne i gennemsnit 2,46 point ud af 4 til ændringer og/eller forbedringer af deres nationale administrationers arbejdsmetoder. Tre lande oplyser, at der er ændringer i gang på nationalt plan; to lande meddeler, at der er planlagt ændringer. Ifølge et enkelt land skal forbedringerne især tilskrives de embedsmænd, der er direkte berørt af udvekslingerne. Tre lande mener, der er en sammenhæng mellem konsekvensens størrelse og den position, som den funktionær, der har deltaget i udvekslingen, indtager både ud fra et hierarkisk og ud fra et geografisk synspunkt, og anfører, at visse forbedringer kun er indført på lokalt plan. Medlemsstaterne finder, at projektgrupperne (gennemsnitligt pointtal på 3) har gjort det muligt at forbedre eller tilpasse kontrolmetoderne og -procedurerne i den nationale administration. Nogle lande oplyser, at det, at aktiviteterne er så praktisk orienterede, letter gennemførelsen på nationalt plan. Samtidig anvendes konvergensinstrumenter såsom resultatmåling og risikoanalysemodellen. Tre medlemsstater forventer konsekvenser af visse projekter, bl.a. af samarbejdet mellem laboratorier og mellem lufthavne samt af arbejdet på at integrere edb-systemerne. To lande anfører en række forhold, der svækker virkningerne af visse projekter. For et af landenes vedkommende er der tale om det forhold, at deltagerne i visse tilfælde ikke har beføjelser på nationalt plan til at tage initiativ til ændringer. Et andet land tvivler på, at visse repræsentanter har mulighed for at få deres land til at indføre risikostyring, idet dette traditionelt fører en meget arbejdskraftintensiv kontrol. Denne bemærkning skal ses i lyset af det faktum, at deltagelsen i de pågældende projektgrupper er meget ulige fordelt mellem landene. Alt i alt vurderer medlemsstaterne programmets bidrag til forbedringen af toldkontrollen som værende meget positivt, da de besvarer dette spørgsmål på basis af et gennemsnitligt pointtal på 3,73 ud af 4. Ud over igangværende eller planlagte iværksættelser af konklusionerne nævnes også indirekte konsekvenser som f.eks. en bedre motivation i den nationale administration i tilknytning til integreringen af de indvundne erfaringer. Konklusion Programmet bidrager effektivt til bedre arbejdsmetoder og gør kontrolmetoderne mere effektive, selv om de forskellige medlemsstater ikke følger dette aspekt i lige høj grad. Henstillinger - Hvad arbejdsmetoder angår, bør der udvikles midler til formidling på nationalt plan af de erfaringer, deltagerne i seminarerne og udvekslinger har indvundet. Denne formidling er endnu vigtigere, når deltagelsen i fællesskabsprogrammet indgår i et bestemt nationalt projekt. - Med hensyn til risikostyring bør det næste program gøre det muligt at bevæge sig fra fasen med pilotaktioner til fasen med udarbejdelse af fællesskabsstandarder, der er accepteret af alle. 4. AKTIONER FINANSIERET UNDER DEN EKSTERNE KOMPONENT AF TOLD 2002-PROGRAMMET Den eksterne komponent af Told 2002-programmet råder over et beskedent budget, hvorfor der hvert år kun iværksættes et begrænset antal aktioner under denne budgetpost. Dette gælder også med hensyn til størrelsen og arten af disse aktioner, der snarere er isolerede aktioner end integrerede projekter. Det er desuden værd at bemærke, at disse aktioner, hvad kandidatlandene angår, kun udgør en del af den faglige bistand, der ydes disse lande på toldområdet. Andre aktioner, som GD TAXUD [27] deltager i, gennemføres inden for rammerne af Phare-hjælpeprogrammet og i samarbejde med TAIEX [28] eller under TAC [29]-faciliteten. Ikke desto mindre anses Told 2002-programmets eksterne komponent for særdeles nyttig. [27] Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Beskatning og Toldunion. [28] Kontoret for Informationsudveksling om Faglig Bistand. [29] Travel and Conference facility. 4.1. Baltic Sea Customs Conference Østersøtoldkonferencen "Baltic Sea Customs Conference" (BSCC) er et initiativ, der blev taget inden for rammerne af Østersørådet (CBS). Konferencen holdt sit første møde i 1995. Generaldirektørerne for Østersøregionens toldvæsener mødes hvert andet år for at drøfte prioriteterne på området. Deltagerlandene er Danmark, Sverige, Finland, Island, Tyskland, Polen, Estland, Litauen, Letland og Den Russiske Føderation. På basis af de prioriteter, der er opstillet af generaldirektørerne, nedsættes der arbejdsgrupper efter konferencen for at sikre gennemførelsen af anbefalingerne. Indtil 2001 har aktionerne primært været rettet mod kandidatlandene, og konferencen har behandlet emner som f.eks. korruptionsbekæmpelse (der blev afholdt et seminar i Krakow i oktober 2000). I betragtning af de fremskridt, kandidatlandene har gjort, er fokus nu i stedet rettet mod Den Russiske Føderation. I 2001 koncentrerede den fjerde konference sig om nedsættelsen af ventetiden ved grænserne, således som handelsministrene havde anmodet om. Arbejdsgruppen vedrørende "procedurer" har gennemført en analyse, hvor den har målt den tid, som er nødvendig for fortoldning, og den samlede ventetid ved udvalgte grænseposter i regionen for at kortlægge problemerne ved vanskelige grænseovergange. Told 2002-programmet har ydet et finansielt bidrag til afholdelsen af konferencerne, seminarerne og arbejdsgruppemøderne. Den femte konference forventes at finde sted i Riga i oktober 2003. Ved den lejlighed vil der blive gjort status. Opmærksomheden vil især være rettet mod de opnåede resultater, og konferencens fremtid efter EU's udvidelse vil blive drøftet. 4.2. Støtte til Verdenstoldorganisationen (WCO) I slutningen af 1997 anmodede Verdenstoldorganisationen Kommissionen om at yde økonomisk støtte til sit stipendieprogram "WCO Fellowship Programme". Programmet tjener til at bistå unge toldembedsmænd i udviklingslandene med at arbejde eller studere inden for en bestemt toldsektor og deltage i uddannelsesforanstaltninger for mellemledere. Kommissionen fandt det inden for rammerne af førtiltrædelsesstrategien nødvendigt at integrere deltagere fra kandidatlandene samt NIS-landene [30] i et program af denne type. Den accepterede derfor at finansiere kurser for seks embedsmænd pr. år i en periode på fire år (fra 1998 til 2001). Det aftaltes desuden, at Kommissionen kunne udvælge deltagerne på grundlag af deres karakterer og studieforløb. Denne støtte supplerede de uddannelsesforanstaltninger, der har til formål at udvikle toldinstitutionerne i kandidat- og NIS-landene, og som finansieres inden for rammerne af Phare- og Tacis-programmerne. Betydningen af at sikre deltagelsen i disse programmer begrundedes med, at disse lande skal samarbejde tæt med tiltrædelseslandene, idet disse i fremtiden bliver nabolande ved EU's ydre grænse. [30] De nye uafhængige stater. Medlemsstaterne blev hørt vedrørende dette kommissionsforslag på mødet i Udvalget for Faglig Bistand og Uddannelse den 20. oktober 1997 i Bruxelles. Alle var enige om, at der var tale om et nyttigt initiativ, og medlemsstaterne erklærede sig villige til at modtage de stipendiater, som fik støtte fra Fællesskabet, under et 2-ugers praktikophold i en administration tilknyttet stipendieprogrammet. Ved slutningen af hvert praktikophold skulle deltagerne fremlægge en rapport. WCO har fremsat en ny anmodning om økonomisk bistand; anmodningen er i færd med at blive behandlet under Told 2007-programmet. 4.3. Edb-bistand finansieret via budgetposten "Told 2002 Eksterne aspekter" Budgetposten "Told 2002 Eksterne aspekter" har finansieret et projekt, som har til formål at yde støtte til kandidatlandene med henblik på: - at sikre udviklingen af nationale edb-systemer, der skal tilkobles de fællesskabssystemer, som anvendes på toldområdet - at øge kandidatlandenes operationelle kapacitet på edb-området og sikre de nationale systemers løbende funktion på et tilstrækkeligt kvalitetsniveau, når de er optaget i EU. På deres side bør kandidatlandene udvikle og sikre vedligeholdelsen af den nationale komponent af Fællesskabets edb-systemer, som er nødvendige for et velfungerende indre marked (på skatte- og afgiftsområdet) og en velfungerende toldunion. Den faglige bistand, der ydes kandidatlandene, er således ikke en garanti for, at deres edb-systemer er fuldt operationelle på tiltrædelsestidspunktet. Støtten har antaget forskellige former: - Kommissionen har stillet regelmæssigt ajourført dokumentation om edb-systemerne på toldområdet på cd-rom og på et internt netsted til rådighed for kandidatlandene. - Der er blevet aflagt en lang række besøg i disse lande for at gøre rede for de opgaver, som skal løses, afklare tekniske punkter og følge projekternes fremdrift. - Der er blevet udviklet "modeller" for projektplaner vedrørende interkonnektiviteten i almindelighed og de enkelte projekter i særdeleshed, som er blevet stillet til rådighed for toldadministrationerne. Der er blevet ydet støtte til kandidatlandene med henblik på udvikling af projektplaner og udarbejdelse af udbudsbetingelser. 4.4. Initiativer finansieret af andre programmer på edb-området Inden for rammerne af Phare-programmet blev et projekt, der sigter mod tilkoblingen af de enkelte kandidatlande til det sikrede CCN/CSI-system, godkendt af Kommissionen. Hvad angår kandidatlandene i den første bølge, forventes tilkoblingen at ske i midten af 2003. Under programmet "Travel, Accomodation and Conference facility" blev der i 2002 afholdt en række konferencer, hvor der blev gjort nærmere rede for funktionen af de enkelte edb-systemer, som er omfattet af konnektiviteten. 5. PROGRAMMETS ÅBNING MOD KANDIDATLANDENE Det blev i 2002 besluttet at forberede kandidatlandene på deltagelsen i Told 2002-programmet. Beslutningen bygger på førtiltrædelsesstrategien, ifølge hvilken administrationerne bør forberedes på deres fulde deltagelse i fællesskabsprocesserne for at sikre deres administrative kapacitet til at anvende fællesskabsreglerne. Beslutningen trådte i kraft den 1. juli 2002 for 11 kandidatlandes vedkommende [31] ved undertegnelsen af et aftalememorandum (MoU). Ifølge dette deltager kandidatlandene i programmerne på samme vilkår som medlemsstaterne, for så vidt angår antallet af deltagere i seminarer, projektgrupper, udvekslinger og andre fælles aktioner. Deltagelsen har ingen budgetmæssige virkninger, da den betales af kandidatlandene. Dog skal omkostninger i forbindelse med visse arrangementer (seminarer og projektgrupper) som følge af det øgede antal deltagere afholdes via fællesskabsbudgettet. [31] MED UNDTAGELSE AF LETLAND OG TYRKIET, DER HAR BESLUTTET FØRST AT DELTAGE FRA 2004. 6. KONKLUSIONER 6.1. Generelle konklusioner - De aktioner, der er gennemført inden for rammerne af programmet, har på effektiv vis bidraget til de mål, som er opstillet for dette. Uden et sådant program ville medlemsstaterne formentlig have fortsat moderniseringsbestræbelserne. Men ud over koordineringen af indsatsen har programmet gjort det muligt for nogle lande at gøre betragtelige fremskridt, for så vidt angår aspekter, de havde besluttet at behandle nærmere, og for andre at interessere sig for aspekter, som ellers var lavt prioriteret på nationalt plan. De positive virkninger af programmet bør ikke forlede os til at glemme de omfattende mål og de vidt forskellige nationale kulturer og situationer på toldområdet. Målet, der består i at sikre, at "medlemsstaternes toldvæsener fungerer, som var de ét", gør, at indsatsen bør fastholdes. Dette gælder så meget desto mere, som udvidelsen med nye medlemsstater er nært forestående med de ændringer, dette medfører for EU's ydre grænse. - Det ser ud til, at der kan ske en bedre spredning på nationalt plan af de resultater, der er opnået i fællesskabssammenhæng. Visse bemærkninger fra medlemsstaternes side giver da også anledning til at mene, at forbindelsen mellem de nationale systemer og fællesskabssamarbejdet kan forbedres. Dette gælder alle deltagelsesniveauer; f.eks. bør repræsentanterne på seminarerne være i stand til at formidle resultaterne på et tilstrækkeligt niveau i deres hjemland; desuden bør repræsentanterne i de forskellige styringsgrupper kunne interessere deres administration for de behandlede emner, og informationsudvekslingen i de europæiske netværk bør samordnes med de officielle informationsnet. - Programmet udvikler sig og bliver stadig mere komplekst. Dette skyldes ikke kun udvidelsesprocessen, der øger antallet af deltagere, men også de mange forskellige synspunkter, der skal koordineres og stigningen i antallet af forslag til aktioner. Mens initiativet til aktioner oprindelig kom fra Kommissionens tjenestegrene, kommer forslagene i dag også fra medlemsstaterne, og det er ikke altid muligt at gennemføre alle disse forslag. Samtidig udvikler programmet sig med hensyn til form. Det ser ud til, at man foretrækker aktioner, der som benchmarking, projektgrupper og visse specifikke udvekslinger involverer et fåtal af lande intensivt omkring et præcist emne frem for aktioner af den "klassiske" type som f.eks. seminarer og udvekslinger, der inddrager alle deltagerlande i samme grad. Førstnævnte aktioner er mere operationelle og gør det muligt at nå et resultat hurtigere. Endelig har uddybningen af de forskellige aktiviteter gjort det muligt at påvise disses komplementaritet og konvergensen mellem målene. Der bør følgelig være en sammenhæng mellem de enkelte aktioner og programmets mål betragtet som et integreret hele (f.eks. gælder målsætningen om at fremme samhandlen for de forskellige fælles aktioner og edb-applikationer). - Denne udvikling betyder, at opfølgningen og evalueringen bør forbedres; resultaterne af opfølgningen kunne gøres mere læsbare og mere bredt tilgængelige for de forskellige partnere, herunder medlemsstaterne. Hvad evalueringen angår, ville dens troværdighed blive styrket ved brug af evaluatorer, der er mere uafhængige end de nationale administrationer og europæiske tjenestegrene, som selv deltager i programmerne. - Budgetposten "Told 2002 Eksterne aspekter" har ydet faglig bistand til kandidatlandene med henblik på at sikre deres edb-systemers interkonnektivitet og øge deres operationelle kapacitet på edb-området. Phare-programmet har hjulpet dem med at tilkoble sig til CCN/CSI-systemet og til andre fællesskabsapplikationer. Da kandidatlandene bør udvikle og sikre vedligeholdelsen af den nationale komponent af de af Fællesskabets edb-systemer, som er nødvendige for et velfungerende indre marked (på skatte- og afgiftsområdet) og en velfungerende toldunion, er den faglige bistand, som er ydet kandidatlandene, ikke en garanti for, at deres edb-systemer er fuldt operationelle på tiltrædelsestidspunktet. 6.2. Generelle henstillinger Ud over de ovennævnte henstillinger vedrørende programmets specifikke mål forekommer følgende forslag formålstjenlige, idet de vil medvirke til at høste et endnu større udbytte af de fælles aktioner: - Programmets efficiens ville blive øget, hvis deltagerstaterne i højere grad blev inddraget gennem en styrkelse af Kommissionens tjenestegrenes koordinerende rolle. I dette øjemed forekommer det nødvendigt at udvikle forskellige værktøjer. Allerførst bør programmets læsbarhed øges, især hvad angår de finansielle komponenter, så deltagerne får et overblik. Desuden kunne planlægningen og igangsætningen af fælles aktioner ved de nationale administrationer styrkes, hvis der blev fremsat henstillinger med hensyn til metode (det påhviler allerede i høj grad deltagerstaterne at gennemføre benchmarking på basis af retningslinjer). Hvad evalueringen angår, ville klassificeringen af de forventede konsekvenser og analysen af frembringelserne blive lettet, hvis der allerede ved programmets start blev opstillet kvantitative indikatorer. - Udviklingen i programmet gør, at man i fremtiden bør fremme aktioner, der er begrænset til et fåtal af deltagere. Disse aktioner bør dog være et fremskridtsorienteret værktøj, som deles af alle medlemsstater. Man bør endvidere overveje at styrke udvekslingen af resultater, dvs. ikke kun udbredelsen af disse, men også deres tilpasning til de nationale forhold. I den forbindelse bør der etableres projektgrupper, som gennem de forskellige faser tæller et voksende antal administrationer. DEL 2: RAPPORT OM GENNEMFØRELSEN AF PROGRAMMET TOLD 2002 PÅ EDB-OMRÅDET (1998-2002) 1. INDLEDNING 1.1. Baggrundsoplysninger I denne rapport analyseres de stærke og svage sider ved de edb-systemer, der finansieres via Told 2002-programmet, og rapporten supplerer rapporten om programmets gennemførelse (fælles aktioner). Rapporten er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i artikel 1, stk. 10, litra b) i beslutning nr. 105/2000/EF af 17. december 1999, hvori det hedder, at den endelige rapport om gennemførelsen af Told 2002-programmet skal ledsages af "en vedføjet rapport med en analyse af styrke og svagheder ved alle de edb-toldsystemer, som bidrager til gennemførelsen af det indre marked". 1.2. Datakilder Følgende kilder er benyttet ved gennemførelsen af denne evaluering: - Medlemsstaternes synspunkter, som er indsamlet via et spørgeskema. Dette søgte så objektivt som muligt at indhente medlemsstaternes holdning til de edb-applikationer, som er installeret under programmet. Responsraten på spørgeskemaet er på ca. 75 %. - Der er ligeledes taget hensyn til kvantitative data for de applikationer, der finansieres via programmet. Når der i undersøgelsen redegøres for medlemsstaternes holdninger til edb-applikationerne, må det ikke glemmes, at holdningerne vedrører den endelige applikation, således som denne anskues af brugeren, dvs. med de dele, der er finansieret af EU (fællesskabskomponenten) og dem, der er finansieret af medlemsstaterne selv (den nationale komponent). 1.3. Interimsevalueringsrapporten Told 2002-interimsrapporten konkluderede, at anvendelsen af edb muliggjorde en moderne og effektiv styring af toldvæsenet: - ved at forenkle og fremskynde toldprocedurerne - ved at sikre en ensartet anvendelse af toldlovgivningen overalt på toldområdet - ved at øge sikkerheden ved transaktionerne. Opfyldelsen af disse mål viste, at det var berettiget at investere i edb-systemer. 1.4. Analysens struktur Edb-systemerne er delvis fælles for Told 2002- og Fiscalis-programmerne og delvis specifikke for hver af dem. Finansieringen af den fælles del er derfor blevet fordelt ligeligt mellem de to programmer. En oversigt over disse forskellige applikationer følger nedenfor. >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Efter en præsentation af budgetdataene følger først en gennemgang af den fælles del og dernæst af Told 2002-applikationerne. 2. BUDGET Tabellen i bilag 6 indeholder en oversigt over forpligtelsesbevillingerne (i euro) til tjenesteydelser vedrørende edb-systemerne inden for rammerne af de to programmer. Forpligtelserne svarer til betalingerne, i det mindste for perioden 1998-2000. Betalingerne vedrørende en forpligtelse fordeler sig da også på flere år i forhold til erlæggelsen af tjenesteydelserne, mens forpligtelsen indgås ved undertegnelsen af tjenesteydelseskontrakten. Det samlede beløb, der er bevilget under Told 2002-programmet, udgør 84 319 642 EUR. Dette beløb omfatter finansieringen af CCN/CSI-systemet og af programstyringsværktøjerne (fællesfinansiering med 50 % ved Told 2002- og Fiscalis-programmerne) og finansieringen af toldapplikationerne som sådan. Det skal bemærkes, at for så vidt som edb-systemerne har en fællesskabskomponent og en national komponent, finansierer programmerne kun fællesskabskomponenten, og medlemsstaterne bør finansiere den nationale komponent. CCN/CSI-kommunikationsnettet har krævet en investering på 23 801 472 EUR, hvoraf halvdelen er blevet finansieret via Told 2002-programmet. Størrelsen af de beløb, der er blevet anvendt på CCN/CSI, skyldes, at der er tale om udviklings- og installeringsudgifter. "Det nye edb-baserede forsendelsessystems" (NCTS) andel i det samlede Told 2002-budget (inklusive delfinansieringen (50 %) af CCN/CSI og af styringsværktøjerne) udgør 51 %. Systemerne under betegnelsen "toldapplikationer" tegner sig for 15 % af det samlede budget (de applikationer, der har krævet den største aktivitet, er TARIC, TQS, EBTI, ISPP og SMS). AFIS/SID- og SIGL-applikationerne tegner sig for henholdsvis 13 og 5 % af det samlede budget. NCTS medførte store udgifter, idet der er tale om udviklings- og installeringsudgifter. De fleste andre toldapplikationer var allerede i funktion inden programmets start. 3. DEL, SOM ER FÆLLES FOR TOLD 2002- OG FISCALIS-PROGRAMMERNE 3.1. CCN/CSI (det fælles kommunikationsnet/det fælles systeminterface) 3.1.1. Beskrivelse Udviklingen af et fælles kommunikationsnet og af et fælles systeminterface, som blev besluttet i december 1992 af generaldirektørerne for told- og skatteanliggender, har til formål at harmonisere overførslen af tolddata inden for Fællesskabet. Målet er at skabe en port mellem medlemsstaternes og Kommissionens edb-systemer, som alle er forskellige, i en fælles infrastruktur, der gør det muligt for alle disse systemer at fungere sammen. CCN/CSI har været operationelt siden den 8. maj 1999. Arbejdet på dette net inden for rammerne af Fiscalis- og Told 2002-programmerne vedrører udviklingen og installeringen for perioden inden 1999, og dynamisk og forbedrende vedligeholdelse samt udvidelse til andre anlæg (især kandidatlandene) vedrører den efterfølgende periode. Kommissionen forvalter sine computere og porte indtil de nationale indgangspunkter. Medlemsstaterne forvalter embedsmændenes uddannelse og installeringen af de nationale netværks edb-værktøjer. 3.1.2. Evaluering af installeringen og udviklingen af CCN/CSI Medlemsstaternes holdning [32] til installeringen af CCN/CSI blev vurderet på en skala fra 1 til 5 (1 = stærkt positiv holdning; 5 = stærkt negativ holdning). Det fremgår heraf, at denne holdning, der alt i alt er positiv, deles både af toldadministrationerne og af administrationerne for indirekte afgifter. [32] Se Bilag 7 Budgetmidlerne og tidsplanen for installeringen og udviklingen af CCN/CSI vurderes som realistiske. Det samme gælder Kommissionens støtte i form af bistand, uddannelse eller dokumentation. Endelig vurderes det, at de lokale applikationers tilslutningsmuligheder til CCN/CSI er tilfredsstillende. I den forbindelse bekræftedes resultaterne af den undersøgelse, der blev gennemført af Gartner Group i 2000 inden for rammerne af kontrakten "ATOS origin Integration" [33] om installeringen af systemet. Undersøgelsen konkluderede, at CCN/CSI-teknologien og -arkitekturen fungerede korrekt og havde bevist sin evne til at understøtte et voksende antal tilkoblinger. Det understregedes dog, at integreringen af systemerne i CCN/CSI også indebærer en stor indsats med hensyn til organisation og support fra medlemsstaternes side. [33] Kontrakten mellem Kommissionen og virksomheden ATOS gjorde det muligt for denne at give undersøgelsen af CCN/CSI i underentreprise til Gartner Group. 3.1.3. Resultater Resultaterne vedrørende CCN/CSI evalueres: - kvalitativt (de nationale administrationers vurdering som brugere af, hvordan systemet fungerer) - kvantitativt - og ved en ekstern undersøgelse (Gartner Group 2002). 3.1.3.1. Kvalitativ bedømmelse ved brugerne [34] [34] Se Bilag 7 De nationale administrationer er i høj grad tilfredse med Kommissionens støtte (generel støtte), med sikkerheden i anvendelsen og med nettets disponibilitet. CCN/SCI-systemets brugervenlighed (hvorvidt systemet er nemt at anvende og tilkoble de nationale systemer) vurderes ligeledes af de nationale administrationer. Men mens toldadministrationerne finder, at CCN/CSI på udmærket vis dækker behovene for informationsudveksling og gør det muligt at spare en lang række ressourcer, er administrationerne for indirekte afgifter mere forbeholdne i deres vurdering. 3.1.3.2. Kvantitative data Nettets disponibilitet udgør over 99 % (98 % i idriftsætningsåret). >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Statistikkerne over anvendelsen af CCN-nettet viser en kraftig stigning. Man kan sondre mellem antallet af budskaber og mængden af transmitterede data. >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Nedenstående grafik giver en idé om fordelingen af antallet af budskaber pr. applikation. VIES-applikationerne (systemet for udveksling af momsoplysninger), NCTS og AFIS genererer af naturen et stort antal budskaber, idet de tjener til udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne. NSTI-applikationen, der endnu er i installeringsfasen, vil generere et voksende antal budskaber i de kommende år. >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Undersøgelsen ved Gartner Group [35] (2002) [35] Kommissionen har undertegnet en kontrakt med virksomheden ATOS, der gør det muligt for denne at give undersøgelsen af CCN/CSI i underentreprise til Gartner Group. Det fremgår af undersøgelsen, at CCN/CSI fungerer godt og benyttes flittigt, og at de tjenester, der tilbydes, er meget komplette, men at udgiften er forholdsvis høj og vokser kraftigt, efterhånden som funktionaliteterne øges. Da Kommissionen ikke har kunnet indføre en fælles standard, der gælder i alle medlemsstater, har den tilpasset CCN/CSI-systemet, så det er kompatibelt med de forskellige nationale systemer, hvilket har medført store udviklingsudgifter for Fiscalis- og Told 2002-programmerne. Teknisk set rummer systemet stadig gode muligheder for et stort antal ekstratilkoblinger, men denne vækst kræver store investeringer. Som følge af CCN/CSI-systemets decentrale tekniske arkitektur kræver hver ny tilkobling nemlig, at der etableres en specifik infrastruktur, og at tilkoblingen eventuelt videreudvikles, så den passer til den nytilsluttede lokale teknologi. Tilføjelsen af nye funktionaliteter kan nemlig i denne tekniske arkitektur medføre store udgifter, hvis der skal opretholdes et højt kvalitets-, disponibilitets- og sikkerhedsniveau. 3.1.4. Konsekvenser Da etableringen af CCN/CSI-systemet er en nødvendig betingelse for udviklingen af flere edb-applikationer til udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne (bl.a. NCTS), vurderes dets konsekvenser for programmets mål gennem de øvrige applikationers konsekvenser. I den forstand kan udgifterne i forbindelse med investering og vedligeholdelse af CCN/CSI-systemets servicekvalitet begrundes ved den produktivitetsforbedring, dette medfører ved udviklingen af applikationerne. 3.2. Programmets styringsværktøjer 3.2.1. Project Support Office (PSO) Etableringen af et PSO sigter mod at øge effektiviteten og efficiensen i styringen af edb-projekterne, idet løsningen af de opgaver, der er fælles for disse projekter, samles i PSO. Undersøgelsesfasen afsluttedes i 2002, og der er planlagt en pilotfase i 2003. 3.2.2. TEMPO (Taxud Electronic Management of Projects Online) 3.2.2.1. Beskrivelse TEMPO er en metode til udvikling og styring af edb-projekter; metoden overholder anerkendte standarder såsom PMI (Project Management Institute) og ISO (Den Internationale Standardiseringsorganisation) og sigter mod at mindske risikoen ved disse projekter, hvad angår kvalitet, overholdelse af tidsfrister og overholdelse af budgetter. Den dækker alle et projekts livscyklusser fra de forberedende undersøgelser til den kontraktmæssige projektstyring. 3.2.2.2. Tempos bidrag Projekterne er blevet samlet omkring tre omdrejningspunkter: NCTS, andre toldapplikationer og Fiscalis-applikationerne. For hver af disse er tjenesteydelserne blevet opdelt i to partier: udvikling og vedligeholdelse på den ene side og drift, uddannelse og helpdesk på den anden. Denne effektivisering har medført et fald i antallet af særaftaler (fra 115 i 1999 til 35 i 2003), en reduktion i udgifterne til styring og en konsolidering af god praksis inden for projektstyring. Udbuddene udformes afhængig af, hvilken tjenesteydelse der skal leveres (fast omkostning pr. tjenesteydelsesmodul) med en forpligtelse til snarere at levere kvantitative resultater end at erlægge en bestemt ydelse (omkostning pr. mand/dag). Ved at indføre en fælles tilgang til udviklingen af edb-applikationer og til den kontraktmæssige projektstyring har TEMPO bidraget til at øge programmernes effektivitet og efficiens. 4. TOLDAPPLIKATIONERNE 4.1. Indledning Evalueringen af toldapplikationerne er begrænset til de applikationer, der har medført flest aktiviteter inden for rammerne af Told 2002-programmet, nemlig: NCTS, TARIC, TQS, EBTI, SIGL og AFIS. Det skal bemærkes, at Told 2002-programmet har finansieret udviklingen af SMS- og ISPP-applikationerne. På tidspunktet for udarbejdelsen af denne rapport er det endnu for tidligt at evaluere de resultater og konsekvenser, som disse applikationer vil have for brugerne på kort, mellemlang og lang sigt. Man bør i forbindelse med interimsevalueringen af Told 2007-programmet være opmærksom på disse to applikationer. TCO/TCT-applikationen er i færd med at blive erstattet af SMS-informationssystemet (Specimen Management System). Udviklingen af SMS afsluttes i slutningen af 2002, og systemet sættes i drift i begyndelsen af 2003. SMS vil rumme flere oplysninger end dem, der figurerer på oprindelses- eller forsendelsesstemplerne. ISPP-applikationen (tidligere IPR) har været operationel siden november 2002. Den styrer oplysninger vedrørende tilladelser til aktiv forædling [36], der lagres i en central database, som medlemsstaterne har adgang til. Det nye system vil eventuelt i fremtiden også rumme tilladelser vedrørende andre toldsuspensionsordninger. [36] Toldordning, der gør det muligt på visse betingelser at suspendere toldafgiften ved indførsel for varer, der indføres med henblik på behandling og genudførsel. De aktiviteter og ressourcer, som Told 2002-programmet har anvendt på applikationerne ECICS, Unit Values og Suspensions, er ikke særlig omfattende i forhold til de øvrige applikationer. Medlemsstaternes holdning til kvaliteten og fuldstændigheden af de oplysninger, systemerne leverer, samt disse applikationers bidrag til gennemførelsen af programmets mål, er indeholdt i henholdsvis bilag 8, bilag 9 og bilag 11. 4.2. Evaluering af toldapplikationernes udvikling, installering og funktion som helhed Inden evalueringen af de enkelte edb-applikationer vil der i dette kapitel blive redegjort for medlemsstaternes opfattelse af applikationernes udvikling, installering og funktion [37] på det organisatoriske plan. [37] Se Bilag 10. 4.2.1. Udvikling og installering Det skal bemærkes, at de fleste udviklings- og installeringsaktiviteter er sket inden for rammerne af NCTS. Det ser ud til, at Kommissionen har ydet en udmærket støtte (uddannelse og bistand) i forbindelse med installeringen. Tidsfristerne for installering af systemerne har ikke været alt for realistiske (for korte). Medlemsstaterne anmodes om at forbedre kvaliteten af specifikationerne af de systemer, der skal installeres. Der udtrykkes i mindre grad håb om en klar og hurtig kommunikation mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Svarene er meget positive, hvad angår administrationernes engagement med hensyn til, om systemerne installeres i henhold til specifikationerne. Derimod er de langt mere forbeholdne med hensyn til tilstedeværelsen på nationalt plan af budgetmidler og især af de menneskelige ressourcer, som er nødvendige for installeringen. Kvaliteten og den rettidige tilstedeværelse af de teknologiske og retlige instrumenter, som findes i medlemsstaterne, og som er nødvendige for systemernes funktion, vurderes positivt. Medlemsstaterne er derimod mere forbeholdne med hensyn til kvaliteten og tilstedeværelsen af de administrative bestemmelser, der er nødvendige for systemernes funktion. Rundspørgen blandt medlemsstaterne havde til formål at fastslå, hvilke menneskelige og budgetmæssige ressourcer der er til stede på nationalt plan til udviklingen af edb-systemer inden for rammerne af programmet. Der kan dog ikke drages nogen konklusioner af de indhøstede oplysninger som følge af de få svar, der er modtaget i den forbindelse. Problemet med tilstedeværelsen af budgetmæssige og menneskelige ressourcer i medlemsstaterne for udvikling og installering af systemerne er til en vis grad knyttet til sammensætningen af de udvalg, som står for styringen af edb-projekterne inden for rammerne af programmet. De nationale administrationers repræsentanter i disse udvalg har nemlig ikke altid beføjelse til at allokere de menneskelige og budgetmæssige ressourcer, som er nødvendige for gennemførelsen af beslutningerne på nationalt plan. Dette kan skabe problemer med koordineringen eller forsinkelser ved gennemførelsen af beslutningerne, idet en forsinkelse i et enkelt land kan forsinke hele projektet. Disse forsinkelser hænger også sammen med edb-projekternes følsomhed over for de politiske beslutninger om nye prioriteter i løbet af programperioden. Gennemførelsen af disse beslutninger nødvendiggør ofte en dybgående omlægning af arbejdsplanerne, idet de sjældent ledsages af en frigørelse af de ekstra ressourcer, som er nødvendige i medlemsstaterne. Endelig er medlemsstaterne tilfredse med kvaliteten af de oplysninger, der udveksles på møderne i de udvalg, som står for edb-projekterne, men de finder, at Kommissionen burde tage flere initiativer til udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne. 4.2.2. Funktion Den hjælp, der ydes af Kommissionen i forbindelse med driften, værdsættes højt af brugerne. De to helpdesks (NCTS og andre toldapplikationer) evalueres i øvrigt regelmæssigt i henhold til præcise kvalitetskriterier. Medlemsstaternes evne til at administrere systemerne vurderes knap så positivt. 4.2.3. Nytte/bæredygtighed Rundspørgen blandt medlemsstaterne [38] viser, at de totredjedele af de systemer, der finansieres via programmet anses for uundværlige eller hyppigt anvendte, en fjerdedel anvendes lejlighedsvis, og mindre end 10 % anvendes aldrig eller befinder sig i en indførelsesfase. Lidt under halvdelen (45 %) af medlemsstaterne har udviklet en handlingsplan for at forbedre anvendelsen af de systemer, der er etableret under programmet. Godt halvdelen af systemerne er genstand for en (retlig eller administrativ) brugspligt i medlemsstaterne. Alle disse tal oplyser om systemernes nytte (nyttekriteriet) efter medlemsstaternes opfattelse og eventuelt om deres anvendelse på lang sigt (bæredygtighedskriteriet). [38] Se Bilag 12. 4.3. NCTS (det nye edb-baserede forsendelsessystem) 4.3.1. Beskrivelse Forsendelsessystemet er en toldordning, der sikrer varebevægelser både internt i EU og i de lande, der har undertegnet konventionen om en fælles forsendelsesprocedure, uden at der pålægges de toldafgifter og andre afgifter, som ellers normalt finder anvendelse på importerede varer. Systemet blev indført i slutningen af 1960'erne. Det byggede på udvekslingen af papirblanketter mellem toldstederne. Kommissionen afdækkede flere fejl ved forsendelsessystemet i starten af 1990'erne, især manglen på koordinering mellem involverede administrationer og tjenestegrene, manglen på sammenhæng på grund af de mange systemer, de eksisterende systemers langsomhed og papirmediets manglende evne til effektivt at bekæmpe svig (forsendelsesdokumenternes cirkulationstid er meget længere end varernes transporttid). En lang række undersøgelser har følgelig peget på nødvendigheden af at reformere systemet i betragtning af de voksende varestrømme. Det blev derfor besluttet i 1994 at datamatisere den administrative styring af det internationale forsendelsessystem og at etablere et nyt edb-baseret forsendelsessystem (NCTS); papirblanketterne erstattes dermed af elektroniske formularer og udvekslingen sker via elektronisk post. Systemet vil komme til at omfatte de 15 medlemsstater, EFTA-landene (Schweiz, Norge, Liechtenstein og Island) samt Visegrad-landene (Den Tjekkiske Republik, Slovakiet, Polen og Ungarn), i alt 22 lande. Finansieringen af systemet støtter sig på beslutning nr. 105/2000/EF om vedtagelse af Told 2002-programmet. På det tekniske plan har Kommissionen: - etableret en database over de toldsteder, der har en operationel rolle i den fælles forsendelsesprocedure. Listen over toldsteder offentliggøres på Europa-netstedet - sikret koordineringen mellem deltagerlandene - stillet en MCC-applikation (Mininal Common Core) til rådighed for deltagerlandene og - bistået deltagerlandene med udviklingen af projektet; der blev således afholdt en lang række koordinationsmøder, praktiske workshopper og kurser, og der blev udviklet centrale applikationer, som gjorde det muligt at teste de nationale applikationer og levere daglige statistikker. MCC-applikationen anvendes af visse lande, hvoraf nogle har udvidet funktionaliteterne [39]. [39] De lande, der anvender MCC, eller har til hensigt at gøre det, er Norge, Danmark, Sverige, Irland, Det Forenede Kongerige, Polen, Belgien, Luxembourg, Nederlandene, Ungarn og Portugal. NCTS-systemet skal være fuldt operationelt den 30. juni 2003; på denne dato skal alle toldsteder, der forvalter forsendelser, være tilkoblet systemet. Kommissionen skal underrette Parlamentet og Rådet om enhver eventuel forsinkelse [40]. De godkendte erhvervsdrivende, der anvender den forenklede forsendelsesprocedure, skal være tilkoblet den 31. marts 2004. [40] Kommissionen underrettede Rådet og Europa-Parlamentet den 20.3.2003: KOM(2003) 125 endelig. Der blev gennemført en demonstration af NCTS-systemet i Parlamentet i juni 2000 for europaparlamentsmedlemmerne og generaldirektørerne for de berørte nationale administrationer. 4.3.2. Resultater 4.3.2.1. Kvalitativ bedømmelse ved brugerne [41]. [41] Se Bilag 8 og Bilag 9. Medlemsstaterne finder, at de oplysninger NCTS-systemet leverer, er meget komplette, og at det er nødvendigt med meget få forbedringer. Egentlig er der ikke tale om forbedringer, men om en anmodning fra visse lande om en fremtidig tilsvarende udvikling på punktafgiftsområdet og med hensyn til eksportvarers frie bevægelighed, og mere generelt om en anmodning om integrering af alle systemer for opfølgning af varebevægelser. Medlemsstaterne finder desuden, at oplysningerne ajourføres og leveres rettidigt, og at oplysningerne er korrekte og præcise med visse modifikationer, hvad angår ajourføringen af listen over transittoldsteder, som visse medlemsstater kunne ønske foregik hurtigere. På mødet den 18. december 2002 i Forsendelseskontaktgruppen (Transit Contact Group), der er sammensat af erhvervsdrivende, toldadministrationer og Kommissionen, bekræftede de tilstedeværende erhvervsdrivende enstemmigt, at funktionsspecifikationerne til fulde opfyldte deres behov [42]. [42] KOM(2003) 125 endelig, meddelelse fra Europa-Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om implementering af det nye edb-baserede forsendelsessystem (NCTS). 4.3.2.2. Kvantitative data Som det fremgår af nedenstående tabel, der blev udfærdiget den 31. december 2002, er der stor forskel på, hvor langt de enkelte medlemsstater er nået. Kommissionen mener dog, at alle lande undtagen to vil kunne nå målet den 30. juni [43]. [43] KOM(2003) 125 endelig. >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Antallet af nationale og internationale forsendelser i EU skønnes at udgøre 20 000 000 om året. Siden de første toldsteder blev tilkoblet i december 2001 og indtil slutningen af 2002, er 170 000 internationale forsendelser blevet behandlet i systemet. I december 2002, da 26 % af toldstederne var tilkoblet, steg det gennemsnitlige ugentlige antal til 7 500 svarende til 375 000 om året, hvilket fortsat var marginalt (5 %) i forhold til Kommissionens skøn over det samlede antal internationale forsendelser. En forsendelse behandles af systemet, når den: - afsendes af en erhvervsdrivende eller et tilkoblet toldsted - modtages af et tilkoblet toldsted. Hvad angår NCTS-forsendelser under den forenklede procedure, tilkobles de godkendte erhvervsdrivende til systemet og kan indlede en NCTS-forsendelse uden et toldsted som mellemled. Forsendelsen afsluttes, hvis den sendes til et tilkoblet toldsted. Under den normale procedure behandles forsendelsen af systemet, hvis den indledes og afsluttes fra et toldsted, der er tilkoblet systemet. Antallet af forsendelser, som behandles i systemet, afhænger således af antallet af godkendte erhvervsdrivende og af antallet af tilkoblede toldsteder. Nedenstående tabel (opgørelse pr. 31. december 2002) illustrerer vanskelighederne ved lanceringen af NCTS, idet hovedparten af de godkendte erhvervsdrivende endnu ikke er tilkoblet systemet. Desuden har ikke alle deltagerlande endnu udviklet grænseflader, der gør det muligt for erhvervsdrivende, som anvender den normale procedure, at fremsende deres angivelse ad elektronisk vej. >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Der forventes en kraftig stigning i antallet af forsendelser, som behandles i NCTS mellem den 1. juli 2003 og den 1. marts 2004, da alle godkendte erhvervsdrivende, der anvender den forenklede procedure, som tegner sig for størstedelen af forsendelserne, vil være retligt forpligtet til at være tilkoblet på sidstnævnte dato. Det er vanskeligt at vurdere NCTS-projektets efficiens (forholdet omkostninger/virkninger). Beretningen fra Europa-Parlamentets Undersøgelsesudvalg [44] indeholder en minimumsapproksimation for svig i forsendelsessystemet på 1 mia. EUR for perioden 1990-1996. Datamatiseringen af forsendelsessystemet har til formål at dæmme op for denne svig, der er mulig på grund af forskellen i varighed mellem "papirdokumenternes" cirkulation og varernes transporttid i forbindelse med en forsendelse. De beløb, der investeres i datamatiseringen, er således beskedne i forhold til de ekstra toldafgifter, den gør det muligt at opkræve gennem en strammere håndhævelse. [44] Se Det Midlertidige Undersøgelsesudvalg om Ordningen for Fællesskabsforsendelse/Beretning fra Undersøgelsesudvalget. Ordører: Edward Kellett-Bowman/ A4-0053/97 : http://www.europarl.eu.int/hearings/ kelletta/default_fr.htm. 4.3.3. Konsekvenser Ifølge medlemsstaternes svar [45] hører NCTS blandt de toldapplikationer, der bidrager mest til fællesskabslovgivningens ensartede anvendelse på hele EU's toldområde. Systemet sikrer, at alle erhvervsdrivende behandles ens, idet systemets funktionsspecifikationer er nøjagtig de samme i alle lande. [45] Se Bilag 11. Medlemsstaterne finder, at NCTS udgør et stort fremskridt med hensyn til forebyggelse af svig, da forsendelsesangivelserne når det toldsted, der står for kontrollen, rettidigt. De forsendelser, der behandles i NCTS, bør underkastes en risikoanalyse for at målrette kontrollen. Det skal dog bemærkes, at de erhvervsdrivende ikke er retligt forpligtet til at anføre varekoder på forsendelsesangivelserne. Dette besværliggør risikoanalysen. Med hensyn til forbedringen af kommunikationen med de erhvervsdrivende har medlemsstaterne den opfattelse, at NCTS i højere grad har positive konsekvenser end de øvrige edb-applikationer på toldområdet. De betragter desuden NCTS-systemet som nyttigt for forbedringen af det administrative samarbejde mellem toldmyndighederne. 4.4. TARIC-databasen (Fællesskabets integrerede tarif) 4.4.1. Beskrivelse TARIC er et register, der på basis af den kombinerede nomenklatur for hver vareart fastsætter de tilsvarende toldafgifter, andre fællesskabsafgifter og øvrige særlige fællesskabsbestemmelser (antidumpingforanstaltninger, restriktioner, ...). TARIC omfatter således hele fællesskabslovgivningen vedrørende toldtariffer og samtlige handelspolitiske foranstaltninger vedrørende import og eksport af varer. TARIC har til formål at: - stille en ajourført told- og handelslovgivning til rådighed for alle med henblik på at fremme fortoldningen gennem direkte offentliggørelse af oplysninger (online eller via papirmediet) - muliggøre en ensartet anvendelse af told- og handelslovgivningen på hele toldunionens område. TARIC-databasen blev datamatiseret i 1994. Den foreligger på de 11 officielle sprog, og Kommissionens tjenestegrene ajourfører og fremsender den dagligt til de nationale administrationer. Siden september 2000 er TARIC også tilgængelig for offentligheden på Kommissionens Europa-netsted. Told 2002-programmet har finansieret år 2000-sikringen af TARIC samt dynamisk og forbedrende vedligeholdelse. 4.4.2. Resultater 4.4.2.1. Kvalitativ bedømmelse ved medlemsstaterne [46] [46] Se Bilag 8 og Bilag 9. Medlemsstaterne finder, at oplysningerne fra TARIC er komplette. Ikke desto mindre foreslås en række forbedringer som f.eks. integreringen af hele Fællesskabets toldlovgivning (oplysninger om oprindelsescertifikater, om import- eller eksportrestriktioner og om risikoanalyser). De finder ligeledes, at oplysningerne leveres og ajourføres rettidigt, og at de er præcise og korrekte. Kommissionen kunne dog godt fremsende oplysningerne om antidumpingforanstaltninger hurtigere til medlemsstaterne. Det skal ikke desto mindre bemærkes, at disse handelspolitiske foranstaltninger på grund af deres fortrolige karakter i de fleste tilfælde træder i kraft dagen efter deres offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende. Normalt fremsender Kommissionen oplysningerne til medlemsstaterne via TARIC på selve dagen for offentliggørelsen. En række medlemsstater har etableret en elektronisk grænseflade mellem TARIC og deres nationale tolddatabase, hvilket gør det muligt automatisk at integrere oplysningerne om antidumpingforanstaltninger. De medlemsstater, der ikke råder over en sådan grænseflade, oplever forsinkelser i ajourføringen af disse foranstaltninger. Dette er til skade for princippet om en ensartet anvendelse af toldlovgivningen. 4.4.2.2. Kvantitative data Besøgene på Kommissionens Europa-netsted (DDS-serveren) har været i konstant stigning siden september 2001. I det sidste kvartal af 2002 registreredes 1 752 945 besøg svarende til knap 600 000 om måneden; hertil kommer besøgene på de netsteder, som visse medlemsstater har udviklet. Visse stater råder da også over servere svarende til DDS-serveren. De indlæser her de data, de modtager daglig fra Kommissionen, og eventuelt andre data vedrørende punktafgifter, moms, fytosanitære foranstaltninger, ... Ud over at søge oplysninger på DDS-serveren kan offentligheden gennem et mailbokssystem stille spørgsmål vedrørende toldtariffer til den kommissionstjenestegren, der er ansvarlig for TARIC. Ved udgangen af 2002 havde Kommissionen allerede modtaget over 1 400 henvendelser. Svartiden er ikke fastsat i lovgivningen, men kunne forkortes, hvis der blev stillet flere ressourcer til rådighed. Disse tal viser interessen for TARIC. Desuden letter TARIC de erhvervsdrivendes og toldembedsmændenes arbejde med fortoldningen, da visse rubrikker i toldanmeldelsen (det administrative enhedsdokument) svarer nøjagtig til TARIC, hvilket muliggør en automatisk beregning af toldafgifterne. 4.4.3. Konsekvenser [47] [47] Se Bilag 11. TARIC er en af de applikationer, der ifølge medlemsstaterne bidrager mest til en ensartet anvendelse af fællesskabslovgivningen på hele toldområdet og til en større effektivitet i de administrative procedurer. TARIC underretter da også hurtigt og samtidigt alle administrationer om lovgivningsændringer. Dette gør det muligt at mindske risikoen for afvigelser i anvendelsen af lovgivningen mellem medlemsstaterne. Formidlingen af oplysninger via Europa-netstedet og muligheden for at kommunikere direkte med Kommissionens tjenestegrene gør det ligeledes muligt at mindske risikoen for afvigelser, samtidig med at man styrker kontakten til de erhvervsdrivende. Medlemsstaternes svar er meget positive, hvad angår TARIC's bidrag til gennemførelsen af målsætningen om en forbedring af kvaliteten og af resultaterne af toldkontrollen takket være overensstemmelsen mellem rubrikkerne i toldangivelsen og TARIC-koderne. 4.5. TQS-applikationen (Tariff Quota and Surveillance) 4.5.1. Beskrivelse TQS-systemet er et styringssystem, der muliggør en direkte kommunikation mellem medlemsstaterne vedrørende toldkontingenter, toldlofter og overvågningen af importerede mængder. For et vist antal varer tillades en reduktion i toldafgiften for begrænsede importmængder og afhængig af varernes oprindelse. Denne begrænsning tager form af toldkontingenter eller toldlofter. Toldkontingenterne tildeles hvert år ved forordning, og de opbruges, efterhånden som der trækkes på dem. Fra det øjeblik skal der svares told af varerne. Toldlofterne afviger fra kontingenterne, for så vidt som overskridelsen af loftet ikke automatisk medfører fortabelse af retten til en præferencetoldsats. Det kræver en beslutning eller en forordning fra Kommissionens side, hvis den normale tarif skal genindføres. Overvågningen af de importerede mængder er en aktivitet, hvor oplysningerne blandt andet anvendes i forbindelse med handels- og toldforhandlinger. Datamatiseringen af toldkontingenterne og af overvågningen har som mål: - en effektiv og efficient styring af toldkontingenterne for at muliggøre en ensartet anvendelse af lovgivningen - anvendelsen af et effektivt værktøj til overvågning af importerede mængder af økonomiske hensyn eller som led i bekæmpelsen af svig. Styringen af kontingenterne sker på følgende måde: medlemsstaterne fremsender daglig deres anmodninger om træk og modtager et svar fra Kommissionen i form af en allokering. Oplysningerne ajourføres daglig. Hvad overvågning angår, indlæser de nationale administrationer deres statistikker, enten ved at anvende en af Kommissionens netapplikationer eller ved at fremsende en elektronisk meddelelse. Disse statistikker konsolideres dernæst af Kommissionen og kan konsulteres enten via den samme netapplikation eller via den elektroniske meddelelse, Kommissionen hver måned fremsender til de nationale administrationer. Told 2002-programmet har finansieret år 2000-sikringen af TQS, applikationens migration mod CCN/CSI og udviklingen af nye funktionaliteter. 4.5.2. Resultater 4.5.2.1. Kvalitativ bedømmelse ved medlemsstaterne [48] [48] Se Bilag 8 og Bilag 9. Rundspørgen blandt de medlemsstater, der anvender systemet, viser, at oplysningerne fra TQS er komplette. Der er dog plads for visse forbedringer, men der er ikke fremsat noget forslag. Medlemsstaterne sætter især pris på, at de oplysninger, der kommer fra systemet, er præcise og korrekte. De finder, at oplysningerne leveres og ajourføres rettidigt, idet der dog er behov for forbedringer i forbindelse med offentliggørelsen af visse forordninger om toldkontingenter. Endelig slår visse medlemsstater til lyd for at harmonisere TARIC- og QUOTA-oplysningerne, der er modstridende for visse varers vedkommende. Projektet Integrated Tariff Environment (ITE) burde gøre det muligt at løse disse uoverensstemmelser; projektet går ud på at integrere og harmonisere alle toldapplikationer for at sikre en fælles styring af fælles data. Projekteringen er afsluttet, og projektet forventes gennemført inden for rammerne af Told 2007-programmet. 4.5.2.2. Kvantitative data Edb-styringen foregår i et centralt kontor i hver enkelt medlemsstat og i Kommissionen: Disse kontorer koordinerer anmodninger om træk på kontingenterne, og det påhviler Kommissionen at allokere beløbene. Kontorerne er således direkte tilkoblet Kommissionen. Imidlertid befinder ikke alle lande sig på samme datamatiseringsniveau: Generelt er datamatiseringen mere fremskreden for overvågningens vedkommende, end hvad angår styringen af kontingenter. I visse lande sker datahøsten i toldanmeldelserne stadig manuelt i mangel af menneskelige og budgetmæssige ressourcer til edb-projekter. Antallet af anmodninger om træk steg i perioden 2000-2002. Desværre steg antallet af tilbageførsler (efter forkerte træk) til toldkontingenterne også; Kommissionen har iværksat en opfølgning for at anspore medlemsstaterne til at nedsætte antallet af fejl ved anmodninger om træk. >TABELPOSITION> Kommissionen offentliggør QUOTA-oplysningerne på Europa-netstedet via DDS-serveren; antallet af besøg overstiger 200 000 i kvartalet. 4.5.3. Konsekvenser [49] [49] Se Bilag 11. Medlemsstaterne finder, at TQS bidrager til en ensartet anvendelse af fællesskabslovgivningen på hele toldområdet, idet den centrale edb-styring af kontingenterne muliggør en hurtig og ensartet styring. Dette betyder, at anmodningerne om træk behandles ens og inden for samme tidsramme overalt på området. Dog gør en harmonisering af de administrative styringsmetoder (behandling af fejl,...) det muligt at undgå forvridninger. Forsinkelserne ved offentliggørelsen af visse forordninger vedrørende toldkontingenter påvirker medlemsstaternes vurdering af TQS-applikationens bidrag til forbedringen af kommunikationen med de erhvervsdrivende. Medlemsstaterne finder, at applikationen er med til at forbedre toldkontrollen. 4.6. EBTI-databasen (det europæiske bindende tariferingsoplysningssystem) 4.6.1. Beskrivelse EBTI er et system til udveksling og søgning, hvad angår medlemsstaternes afgørelser (BTO) inden for klassificering af varer, og følgelig hvad angår deres toldbehandling og anvendelsen af handelspolitiske foranstaltninger. En person, der er genstand for en klassificeringsafgørelse vedrørende import af en bestemt vare, kan gøre indsigelse i op til seks år på hele Fællesskabets område. Medlemsstaterne fremsender deres afgørelser og fotos af varen til Kommissionen, der forvalter en database, hvori andre medlemsstater kan søge ad elektronisk vej. Den nuværende version af edb-systemet blev installeret i medlemsstaterne i slutningen af 1999. De nationale administrationer fik udleveret scannere og kameraer. Programmet har ligeledes finansieret forbedrende vedligeholdelse, navnlig etableringen af en grænseflade mellem visse nationale administrationer, der er kilde til et stort antal BTO, og den centrale database. 4.6.2. Resultater Medlemsstaternes syn på fuldstændigheden og kvaliteten af de oplysninger, systemet leverer, er indeholdt i bilag 8 og 9. Antallet af BTO, som er lagret i den centrale database, er steget støt siden 1998 og beløb sig til ca. 270 000 ved udgangen af 2002. Edb-styringen af BTO letter toldembedsmændenes arbejde, da de ved importen ikke skal foretage en klassificering af varerne, men kan begrænse kontrollen til undersøgelse af, om der er overensstemmelse mellem varen og beskrivelsen i BTO (ledsaget af foto). Det er imidlertid ikke helt uproblematisk at søge i systemet, da BTO udstedes af medlemsstaterne på deres nationale sprog, og overensstemmelsen i den centrale ordbog ("Thesaurus") er ikke perfekt på visse områder (kemi, elektronik) og for visse sprog. Dette kan medføre afvigelser, der skønnes at udgøre 2 %-5 % af det samlede antal BTO, i anvendelsen af toldlovgivningen på hele toldområdet. Forekomsten i visse lande af flere kontorer (i stedet for et centralt kontor), som er ansvarlige for udstedelsen af BTO, kan ligeledes være en årsag. Ovennævnte vanskeligheder er muligvis blevet forstærket ved den midlertidige ophævelse i perioden 2000-2002 af styringen af databasen (styringen af "Thesaurus", koordinering mellem medlemsstaterne, ...) Forbedringen af den centrale ordbog og elimineringen af afvigelser udgør fremtidige udfordringer for EBTI. 4.6.3. Konsekvenser [50] [50] Se Bilag 11. Rundspørgen blandt medlemsstaterne viser, at de finder, at EBTI primært bidrager til at forbedre effektiviteten i procedurerne samt samarbejdet og informationsudvekslingen blandt medlemsstaterne. Ifølge medlemsstaterne bidrager EBTI-applikationen desuden til at sikre en ensartet anvendelse af fællesskabslovgivningen og forbedre kvaliteten og resultaterne af toldkontrollen. 4.7. DDS (dataspredningssystemet) 4.7.1. Beskrivelse DDS er en server, der siden september 2000 har gjort det muligt at offentliggøre oplysninger på Kommissionens Europa-netsted og for offentligheden at få adgang til en række applikationer (TARIC, TQS, fortegnelsen over transittoldsteder, ...). Systemets udvikling og idriftsættelse er blevet finansieret af Told 2002. 4.7.2. Resultater og konsekvenser Statistikkerne over anvendelsen af DDS-serveren er indeholdt i afsnittene "resultater" under hver af de forskellige applikationer, for hvilke der offentliggøres oplysninger. DDS er et værktøj til informering af offentligheden; det bidrager til at forbedre kommunikationen med de erhvervsdrivende (via mailboksen) og til sikring af en ensartet anvendelse af fællesskabslovgivningen. 4.8. SIGL-applikationen (informationssystemet til styring af licenser) 4.8.1. Beskrivelse SIGL er ikke kun et handelspolitisk, men også et toldpolitisk værktøj på grund af den nære forbindelse mellem handels- og toldpolitikken. SIGL er et informationssystem til styring af importlicenser for import i EU af tekstiler og stål, som er underlagt toldkontingenter. Hovedbrugerne af dette værktøj er ikke toldadministrationerne, men ministerierne med ansvar for handel i de enkelte medlemsstater. Disse søger i den centrale SIGL-database, inden de på basis af det tidstro svar udsteder en licens for import af varerne. SIGL-databasen er desuden tilkoblet forskellige tredjelande, der ad elektronisk vej fremsender de licenser for eksport til EU, som de udsteder. Dette gør det muligt at efterprøve overensstemmelsen mellem de eksportlicenser, som udstedes af tredjelandene, og de anmodninger om import af de samme varer, der indgives i EU. Programmet har finansieret: - oprettelsen af et netsted, som er tilgængeligt for offentligheden, og hvor der kan søges online på information om, hvilke mængder der kan indføres - den bistand, der ydes af helpdesktjenesten - tilkoblingen til tredjelande, der gør det muligt at efterprøve overensstemmelsen mellem eksport- og importlicenser. 4.8.2. Resultater SIGL-systemet er i første række nyttigt for de ministerier, der er ansvarlige for handel, og som ikke altid har tilknytning til toldadministrationerne. Da spørgeskemaet er udfyldt af toldadministrationerne, er responsraten ikke særlig høj. Ikke desto mindre er de modtagne svar meget positive, hvad angår oplysningernes fuldstændighed, nøjagtighed og præcision samt hurtigheden, når det gælder ajourføringer og underretning om disse [51]. [51] Se Bilag 8 og Bilag 9. Netstedet gør systemet gennemsigtigt for de erhvervsdrivende. Det er da også velbesøgt (78 000 besøg i andet halvår af 2002). Det er værd at understrege, at systemet, hvor man ad elektronisk vej sammenligner de eksportlicenser, der udstedes af tredjelande, med anmodningerne om importlicens for de samme varer i EU, har gjort det muligt at optrevle et netværk for svindel med tekstiler. 4.8.3. Konsekvenser [52] [52] Se Bilag 11. Det er meget vanskeligt at evaluere SIGL-applikationens konsekvenser for opfyldelsen af Told 2002-programmets mål. Imidlertid viser ovennævnte resultater, at systemet har stor betydning for bekæmpelsen af svig. 4.9. AFIS-applikationerne (informationssystemet om bekæmpelse af svig)/SID (toldinformationssystemet) 4.9.1. Beskrivelse Forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 udgør hovedretsgrundlaget for AFIS-applikationerne (kommunikationssystem) og SID (central database). Told 2002-programmet har finansieret den dynamiske og den forbedrende vedligeholdelse af disse to applikationer. 4.9.1.1. AFIS AFIS, der er sammensat af forskellige applikationer, som defineres på grundlag af kompetenceområde og særlige transportmåde, er et elektronisk informationsnetværk, der muliggør en hurtig og sikker informationsudveksling mellem forskellige bestemte og begrænsede partnere, herunder Kommissionen og en række nationale administrationer í medlemsstaterne (told-, landbrugs- og politiadministrationer m.v.). De nationale administrationer i de 15 tredjelande [53], med hvem Fællesskabet har indgået aftaler/protokoller om gensidig bistand på toldområdet, har en begrænset adgang til den generiske applikation AFIS Mail. [53] NO, CH, MT, CY, EE, LT, PL, LV, CZ, HU, BG, CI, GI og RU. Formålet med AFIS er at forebygge, efterforske og retsforfølge uregelmæssigheder på told- og landbrugsområdet. Informationsudvekslingen sker primært på toldområdet, men også på landbrugsområdet, på punktafgiftsområdet og på andre områder. 4.9.1.2. SID SID består af en central database, hvortil der er adgang fra terminaler placeret i hver af medlemsstaterne og i Kommissionen, og som rummer oplysninger, der er nødvendige for opfyldelsen af applikationens mål, herunder også personoplysninger. SID-applikationens mål er at bidrage til at forebygge, efterforske og retsforfølge, hvad angår transaktioner, der strider mod told- og landbrugslovgivningen, idet den gennem en hurtigere formidling af oplysninger styrker effektiviteten i de kompetente myndigheders samarbejds- og kontrolprocedurer. Inden for rammerne af dette overordnede mål har lovgiveren dog kun tilladt indlæsning af data i SID med henblik på udførelsen af følgende opgave: diskret overvågning, observation og rapportering samt specifik kontrol. 4.9.2. Resultater 4.9.2.1. AFIS Der blev i 2002 [54] via systemet udvekslet 786 357 meddelelser (om bistand uden forudgående anmodning eller om bistand efter forudgående anmodning mellem medlemsstaternes administrative myndigheder). [54] Der foreligger ingen data for de foregående år. Det er ifølge sagens natur ekstremt vanskeligt at sætte beløb på den svig, der afdækkes ved hjælp af AFIS. Men hvis man eksempelvis alene tager de beslaglæggelser af cigaretcontainere, der blev registreret i det første halvår af 2002 i Fællesskabet i en enkelt af AFIS-applikationerne (169 containere beslaglagt uden at medregne Det Forenede Kongerige), er beslaglæggelsen af to eller tre containere tilstrækkelig til at dække de årlige AFIS-omkostninger. Der bør også tages hensyn til den ikke uvæsentlige komponent "forebyggelse af svig", som AFIS-applikationen bidrager med. 4.9.2.2. SID Selv om softwaret teknisk set var færdigt, blev det fastlåst i demoversionen i perioden 1998-2002 for at gøre det muligt for medlemsstaterne at løse forskellige problemer af juridisk art (anvendelsen af SID kunne ikke ske uden gennemførelsen af direktivet om beskyttelse af personoplysninger - direktiv 95/46/EF - i national ret), af administrativ karakter (rolle- og ansvarsfordelingen) og af teknisk art (medlemsstaterne tilkoblede først den nationale del af systemet til CCN/CSI den 31.12.2002). Derfor kunne idriftsættelsen (den operationelle fase) af systemet først finde sted i marts 2003. Følgelig er der endnu ikke tilstrækkelig basis for at evaluere resultaterne og konsekvenserne af SID på det operationelle plan. 4.9.3. Konsekvenser [55] [55] Se Bilag 11. Medlemsstaterne finder, at AFIS yder en særdeles effektiv støtte til bekæmpelsen af svig og muliggør en forbedring af kvaliteten og af resultaterne på toldområdet. De finder ligeledes, at AFIS er et udmærket samarbejdsværktøj, der muliggør udveksling af oplysninger mellem toldadministrationerne. 5. KONKLUSIONER 5.1. Del, som er fælles for Told 2002- og Fiscalis-programmerne 1. CN/CSI-systemets ydelser er meget komplette, nettet fungerer godt, og udnyttelsesgraden er høj. Installerings-, udviklings- og driftsudgifterne har været bestemt af forpligtelsen til at gøre CCN/CSI-systemet kompatibelt med de forskellige eksisterende nationale systemer. Som følge af CCN/CSI-systemets decentrale tekniske arkitektur kræver hver ny tilkobling desuden, at der etableres en specifik infrastruktur, og at tilkoblingen eventuelt videreudvikles, så den passer til den nytilsluttede lokale teknologi. 2 Indførelsen af Tempo-metoden har gjort det muligt for Kommissionen at forbedre efficiensen og effektiviteten i organiseringen og styringen af edb-projekterne. Imidlertid råder medlemsstaternes repræsentanter i de udvalg, der har til opgave at gennemføre projekterne, ikke over fuldstændige oplysninger om, hvor store ressourcer (budgetmæssige og menneskelige), der er til rådighed for gennemførelsen af de "nationale" projektdele. Dette udgør en hindring for fastsættelsen af realistiske tidsplaner for projekternes fremdrift. 5.2. Toldapplikationerne 1 Det er endnu ikke muligt at måle alle de resultater og konsekvenser, der er skabt af NCTS-systemet, som stadig befinder sig i installeringsfasen. Systemets fulde kapacitet udnyttes stadig ikke fuldt ud, især fordi kun få virksomheder, der anvender den forenklede procedure (80 % af antallet af forsendelser), er tilkoblet systemet. Eftersom alle medlemsstaternes transittoldsteder og alle virksomheder, der benytter den forenklede procedure, skal være tilkoblet henholdsvis inden den 1. juli 2003 og den 1. marts 2004, skulle antallet af NCTS-transaktioner hurtigt vokse. De erhvervsdrivende og medlemsstaterne finder, at NCTS vil bidrage til forbedringen af samarbejdet mellem administrationer, til forebyggelse i bekæmpelsen af svig og til lettelse af toldkontrollen. Hvad efficiens angår, skal udgifterne til datamatisering af forsendelsessystemet (43 mio. EUR) sættes i forhold til omfanget af svig i forsendelsessystemet (1 mia. EUR i perioden 1990-1996). 2 TARIC- og DDS-systemerne har til formål at formidle centrale oplysninger til de nationale administrationer og til offentligheden. Anvendelsen af edb gør det muligt at løse denne opgave hurtigt og at nå modtagerne samtidig, hvilket betyder, at man mindsker risikoen for afvigelser i anvendelsen af fællesskabslovgivningen. Medlemsstaterne finder desuden, at TARIC bidrager til en større effektivitet i de administrative procedurer. 3 Den centrale og edb-baserede styring af toldkontingenter (TQS) bidrager ligeledes til en ensartet anvendelse af lovgivningen, for så vidt som oplysningerne behandles hurtigt og ensartet. Medlemsstaterne bør dog påse, at de ikke begår fejl i anmodningerne om træk på kontingenter. 4 Med henblik på at forbedre toldapplikationernes effektivitet har medlemsstaterne udtrykt ønske om at harmonisere og integrere alle toldapplikationer for at undgå uoverensstemmelser mellem disse og lette sammenkoblinger samt øge systemernes kompatibilitet. ITE-projektet burde løse dette problem. 5 EBTI-applikationen er blevet installeret i kraft af midler fra programmet (levering af scannere og kameraer til de nationale administrationer). Den centrale og edb-baserede styring af BTO (bindende tariferingsoplysninger) bidrager i høj grad til at forbedre effektiviteten af række tilfælde de administrative procedurer og det administrative samarbejde. Opmærksomheden bør dog især rettes mod en af afvigelser i anvendelsen af toldlovgivningen og mod en forbedring af databasens centrale ordbog. 6 Undersøgelsen blandt medlemsstaterne, hvad angår SIGL-applikationen, gav kun meget få svar. SIGL har ikke desto mindre gjort det muligt at begrænse svig med hensyn til importkontingenter for tekstiler og stål. 7 AFIS-applikationen er et effektivt værktøj i bekæmpelsen af svig på toldområdet. Medlemsstaterne finder, at den også udgør et godt samarbejdsværktøj, der gør det muligt at udveksle oplysninger mellem toldadministrationerne. Da SID-applikationen ikke var i drift i programperioden, var det ikke muligt at evaluere resultaterne og konsekvenserne af denne. FORKORTELSER - GLOSAR AFIS Informationssystemet om bekæmpelse af svig (elektronisk informationsnetværk, der har til formål at bidrage med at forebygge, efterforske og retsforfølge i forbindelse med transaktioner, der er i strid med retsforskrifterne på told- eller landbrugsområdet. ART Activity Reporting Tool. (Edb-system, der muliggør budgetstyring). Benchmarking Med det formål at forbedre de nationale toldadministrationers effektivitet vælger en række medlemsstater at kortlægge deres bedste respektive praksisser og at fremsætte anbefalinger, som de enkelte nationale administrationer dernæst tilpasser til deres egne forhold. BSCC Baltic Sea Customs Conference: konferencen af Østersølandenes toldadministrationer. Bæredygtighed Kriterium, der har til formål at bestemme, hvorvidt foretagne ændringer og forbedringer vil vare ved efter programmets afslutning. CBS Østersørådet. CCN/CSI Det fælles kommunikationsnet/det fælles systeminterface. (Kommunikationsplatform og -interface, der anvendes til sammenkobling af de nationale administrationer og Kommissionens tjenestegrene) COMPACT Compliance and Partnership, Customs and Trade. DDS Data Dissemination System (dataspredningssystemet). (Server, der gør det muligt at offentliggøre data på internettet). Disponibilitet Det tidsrum, et netværk er i stand til at fungere. For CCN/CSI udgør disponibiliteten gennemsnittet af portene og deres forbindelser. Der kalkuleres ikke med den manglende disponibilitet, som skyldes de netværk eller systemer, der forvaltes af de nationale administrationer. EBTI Det europæiske bindende tariferingsoplysningssystem (System for udveksling og samråd mellem medlemsstaterne med hensyn til beslutninger om klassificering af varer og følgelig deres toldbehandling samt iværksættelsen af handelspolitiske foranstaltninger. ECICS European Customs Inventory of Chemical Substances (den europæiske toldfortegnelse over kemiske stoffer) (Fortegnelse på de 11 officielle sprog over navne og synonymer på kemiske stoffer med angivelse af deres toldklassifikation i henhold til den kombinerede nomenklatur). Edb-applikation Synonym for edb-program. Effektivitet Kriterium, der har til formål at bestemme, hvorvidt programmets formelle mål er realiseret, og om de forventede virkninger er opnået. Efficiens Kriterium, der har til formål at bestemme, hvorvidt de opnåede resultater står i rimeligt forhold til de mobiliserede ressourcer, og om virkningerne er opnået med rimelige omkostninger. Efterfølgende evaluering Evaluering, hvor den offentlige intervention gennemgås og vurderes efter programmets afslutning. EMCS/EMVS Excise Movement and Control System (systemet til verifikation af punktafgiftspligtige varers omsætning). (Integreret edb-system til kontrol af punktafgiftspligtige varers omsætning). EMPACT European Model for Partnership between Customs and Trade. EU Den Europæiske Union. Evaluering Vurdering af værdien af en offentlig intervention i forhold til eksplicitte kriterier og normer. EØF Det Europæiske Økonomiske Fællesskab. FISCALIS Flerårigt fællesskabshandlingsprogram, der sigter mod at forbedre den måde, hvorpå det indre markeds systemer for indirekte beskatning fungerer. Funktion/drift Det at anvende et edb-system. I et edb-systems livscyklus er driften endemålet. Det er i dette stadium, at man høster frugten af tidligere investeringer (design, udvikling og installering), og at systemet begynder at bidrage til opfyldelsen af målene. Fælles aktioner De aktioner, der gennemføres i fællesskab af Kommissionens tjenestegrene og medlemsstaterne inden for rammerne af programmet: seminarer, udveksling, multilateral kontrol og uddannelsesaktiviteter. GD TAXUD Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion. ICARUS Kontaktgruppe for toldsteder i lufthavnene. IDA Interchange of Data between Administrations (udveksling af data mellem administrationerne), et initiativ, som Europa-Kommissionen har taget for at forbinde EU-medlemsstaternes IT-systemer. Indikator Målangivelse af en målsætning, der skal opfyldes, en mobiliseret ressource, en opnået effekt eller en variabel. Indikatoren giver kvantitative oplysninger om et forhold eller synspunkter. Installering Det at installere en edb-applikation eller et edb-system der, hvor applikationen eller systemet skal anvendes. I et edb-systems livscyklus følger installeringen efter udviklingen og går forud for idriftsætningen. Interimsevaluering Evaluering, hvor der sker en kritisk gennemgang af programmets første aktiviteter og resultater, hvilket gør det muligt at vurdere kvaliteten af opfølgningen og dets iværksættelse. ISPP Information System for Processing Procedures (system, der i øjeblikket forvalter oplysninger vedrørende tilladelser til aktiv forædling). IT Informationsteknologi. Konsekvens Virkning på mellemlang og lang sigt af en aktivitet på målgrupperne eller indirekte på andre grupper. MEANS Méthode d'évaluation des Actions de Nature Structurelle (metode til evaluering af aktiviteter af strukturel karakter). Metoden anvendes til evaluering af fællesskabsprogrammer. MEANS-metoden kortlægger de typiske evalueringsfaser og -etaper og foreskriver en afgrænsnings- og struktureringsetape forud for observation, analyse og vurdering. Moms Merværdiafgift. MOMS e-handel Edb-system, der gør det muligt at angive, opkræve og pålægge moms, som skal svares af de erhvervsdrivende. MoU Memorandum of Understanding (aftalememorandum). MVS Movement Verification System. NCTS New Computerized Transit System (det nye edb-baserede forsendelsessystem). (Edb-system, der gør det muligt for de forskellige nationale administrationer at udveksle elektroniske forsendelsesdata om varestrømmene). NIS Nye uafhængige stater (i det tidligere Sovjetunionen). Nytte Kriterium, der har til formål at bestemme, om programmet har medført de forventede ændringer ud fra de pågældende parters behov. ODYSSUD Kontaktgruppe for toldsteder i havne i de sydlige EU-lande. OLAF Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig. Port Forbindelsespunkt mellem en national administration og CCN-nettet. Der findes kun en enkelt port pr. tilsluttet administration. Systemerne forbindes til portene via de netværk, der forvaltes af de nationale administrationer. Relevans Kriterium, der har til formål at bestemme, hvorvidt programmets mål imødekommer medlemsstaternes behov. Phare System for økonomisk støtte til kandidatlandene, der blev indført af EF i 1990. PSO Project Support Office. RALFH Rotterdam Antwerpen Le Havre Felixstowe Hamburg. Resultater En aktivitets kortsigtede virkninger for målgrupperne. SCAC Standing Committee of Administrative Cooperation (Det Stående Udvalg vedrørende Administrativt Samarbejde (under Fiscalis-programmet)). SEED System for udveksling af punktafgiftsoplysninger. Fortegnelse over godkendte oplagshavere eller erhvervsdrivende, der er godkendt på punktafgiftsområdet i henhold til direktiv 92/12/EØF. Seminarer Seminarer udgør den ideelle ramme for mødet mellem nationale embedsmænd og eksperter med henblik på analyse af problemer samt kortlægning og formidling af de bedste løsninger. Målet er at give nationale embedsmænd mulighed for at tale på egne vegne (og ikke som repræsentanter for deres nationale administration) om deres erfaringer med det sigte at forbedre det administrative samarbejde. SID Toldinformationssystemet (central database, der har til formål, at bidrage med at forebygge, efterforske og retsforfølge i forbindelse med transaktioner, der er i strid med retsforskrifterne på told- og landbrugsområdet, idet databasen gennem en hurtigere informationsformidling forbedrer effektiviteten i de kompetente myndigheders samarbejds- og kontrolprocedurer). SIGL Système d'Information de Gestion des Licences. (Informationssystemet til styring af importlicenser for tekstiler og stål, som er underlagt toldkontingenter). SIPA Système d'Information Préalable en matière d'Accises (systemet for forudgående information på punktafgiftsområdet). (Gør det muligt for afgangsmedlemsstaten for et parti punktafgiftsbelagte varer at sende en underretning eller varsling til modtagermedlemsstaten, således at der kan foretages kontrol i rette tid). SMS Specimen Management System. Styringsgrupper Fem styringsgrupper, hvor medlemsstaterne er repræsenteret, forvalter programmets hovedområder under opsyn af Told 2002-Udvalget. Det drejer sig om styringsgruppen vedrørende administration, styringsgruppen vedrørende kontrol, styringsgruppen vedrørende uddannelse, styringsgruppen vedrørende forbindelser til forretningsverdenen og styringsgruppen vedrørende informationsteknologi og nyudvikling. Styringsgrupperne mødes ca. to gange om året. Suspensions Gør det muligt at oprette en sagsakt vedrørende suspension af importtold for visse varer og tjener som medium for offentliggørelse af retsakter i Den Europæiske Unions Tidende. TACE Travel and Conference Facility. TACIS Technical Assistance for the Commonwealth of Independent States (faglig bistand til Samfundet af Uafhængige Stater): system for økonomisk bistand til landene i det tidligere Sovjetunionen. TAIE Technical Assistance Information Exchange. TAIEX Technical Assistance Exchange Office (Kontoret for Informationsudveksling om Faglig Bistand/TAIEX-kontoret): Europa-Kommissionens kontor, der behandler ansøgninger om ekspertbistand til fordel for kandidatlandene. TARIC TARif Intégré Communautaire (Fællesskabets integrerede tarif) (Fortegnelse, der på basis af den kombinerede nomenklatur for hver vareart fastsætter de tilsvarende toldafgifter, øvrige fællesskabsopkrævninger samt andre relevante specifikke fællesskabsforskrifter). TCO/TCT Transfert des Cachets d'Origine/Transmission des Cachets de Transit (informationssystemet til transmission af oprindelsesstempler og transmission af forsendelsesstempler) (E-mail-applikation, hvorved Kommissionen fremsender oplysninger om oprindelses- og forsendelsesstempler til de nationale administrationer). TEMPO Taxud Electronic Management of Projects Online. (Metode til udvikling og styring af edb-projekter). TOLD 2002 Fællesskabshandlingsprogram, der støtter og supplerer de aktioner, medlemsstaterne iværksætter på toldområdet. TQS Tarif Quota and Surveillance (system til styring af toldkontingenter). (Applikation, der tjener til styring af toldkontingenter og overvågning af importerede varer med det formål at kontrollere toldlofterne eller af økonomiske årsager eller som led i bekæmpelsen af svig). Udveksling Besøg af en embedsmand i en anden medlemsstats nationale administration af 14 dages varighed. Udvekslingen gør det muligt for de besøgende embedsmænd at møde andre embedsmænd og forbedre deres kendskab til organisationen, metoderne og procedurerne i en anden medlemsstat. Udvikling Det at programmere og afprøve et edb-system. I et edb-systems livscyklus følger udviklingen efter designstadiet og går forud for installeringen. Unit Values Applikation, som gør det muligt at beregne gennemsnitspriser, der tjener som enheder. VATR Anmodning om kontrol af momsnummeret i VIES-systemet. VIES VAT Information Exchange System (systemet for udveksling af momsoplysninger) (Edb-net, der forbinder medlemsstaterne og sætter disse i stand til at indhente informationer om samtlige varetransaktioner inden for Fællesskabet mellem erhvervsdrivende, der er registreret i deres eget momsregister, og erhvervsdrivende, der er registreret i en anden medlemsstat, og at validere et momsregistreringsnummer). WCO Verdenstoldorganisationen. BILAG Bilag 1 Metode: anvendelse af MEANS-modellen til strukturering af evalueringen MEANS-metoden [56] er blevet udviklet for at sikre en sammenhængende og ensartet tilgang, hvad angår evalueringen af fællesskabsprogrammerne. Den kortlægger de typiske evalueringsfaser og -etaper og foreskriver en afgrænsnings- og struktureringsetape forud for observation, analyse og vurdering, hvis iværksættelse er nærmere beskrevet nedenfor. [56] BIND 3, S. 25. 1. AFGRÆNSNING AF EVALUERINGSOMRÅDET Periode Denne rapport supplerer for perioden 2000-2002 de evalueringer, der allerede er gennemført inden for rammerne af programmet: midtvejsevalueringen [57] af Told 2002 vedrørende frembringelserne indtil 2000. [57] Interim Report on the Implementation of the Customs 2002 Programme, SEC(2001) 1329 of 31.07.2001 - Commistion Staff Working Paper. Aktører Den måde, hvorpå de nationale administrationer udnytter de muligheder, programmet frembyder, er afgørende for gennemførelsen af målene. Medlemsstaterne og Kommissionen er de aktører, der først og fremmest er inddraget i programmet. 2. STRUKTURERING AF EVALUERINGEN 2.1. Kriterier og evalueringsspørgsmål Den første etape af struktureringsfasen vedrører de virkninger, der skal evalueres. MEANS-modellen skelner mellem fire forskellige virkninger, der kan måles ved en evaluering. Disse virkninger eller evaluerbare kriterier fremgår af figur 1. >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Figur 1 : Evaluerbare virkninger af en politik Resultaterne er de umiddelbare virkninger af en aktivitet [58] for målgrupperne; konsekvenserne er virkningerne på mellemlang og lang sigt af en aktivitet [59] for målgrupperne eller indirekte for andre grupper. [58] F.eks. har man efter et seminar kortlagt problemerne vedrørende anvendelsen af en særlig toldbestemmelse og foreslået løsninger. [59] F.eks. konsekvenser på mellemlang sigt: Efter arbejdet i en projektgruppe er risikoanalysesystemet blevet ændret, og det gælder især udvælgelseskriterierne; konsekvenser på lang sigt: Den nationale toldadministration har forbedret sin formåen i bekæmpelsen af efterligninger. Evalueringen gennemføres med udgangspunkt i følgende overordnede spørgsmål: "Har de aktioner, der er gennemført inden for rammerne af Told 2002-programmet været effektive, efficiente, relevante og nyttige, og er der formodning om, at de frembringer bæredygtige resultater vedrørende programmets overordnede mål?" Hvad angår effektiviteten, er spørgsmålet: - om de formelle mål, der er opstillet i Told 2002-programmet, er opfyldt - hvilke landvindinger der er gjort, og hvilke problemer der er opstået inden for rammerne af programmet - om de valgte løsninger er egnede, og om de har haft nogen indflydelse uden for programmet. I forbindelse med denne evaluering vurderes efficiensen ved at sammenligne de opnåede resultater eller de frembragte konsekvenser med de mobiliserede ressourcer. Med andre ord: Står de opnåede virkninger i rimeligt forhold til det budget, Told 2002-programmet har anvendt? Evalueringen af relevansen omfatter overensstemmelsen med programmets mål og EU-medlemsstaternes behov. Spørgsmålet om nytte er: "har programmet medført de ændringer, de berørte parter forventede ud fra deres behov"? Endelig vedrører spørgsmålet "kan det formodes, at de gennemførte ændringer (og resultater) vil vare ved efter programmets afslutning" resultaternes bæredygtighed. 2.2. Evaluering af programmets mål Samtidig med at man i forbindelse med interimsevalueringen præciserede de oprindelige mål, understregede man nødvendigheden af, at programmet tilpasser de oprindelige mål til udviklingen i de rammer, inden for hvilke toldadministrationerne opererer. I den forbindelse er programmets mål blevet justeret for at tage højde for Kommissionens meddelelse [60] af 8. februar 2002 om en toldunionsstrategi, hvori der redegøres for de udfordringer, toldvæsenet står over for. Det hedder i meddelelsen, at det ud over den meget vigtige opgave, der består i opkrævning af told og afgifter, påhviler toldvæsenet at gennemføre toldpolitikken på næsten alle områder, der har tilknytning til international samhandel. Opmærksomheden henledes desuden på spændingen mellem væksten i arbejdet på at bekæmpe ulovlige transaktioner (svig, efterligning, overtrædelse af miljøkonventionerne) og det voksende krav fra de erhvervsdrivende om en hurtigere service. Spørgsmålet er, hvorledes man kan styrke kontrollen, samtidig med at man letter den lovlige handel. Hertil kommer den udfordring, som udvidelsen udgør. [60] Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg om en toldunionsstrategi af 8. februar 2001, KOM(2001) 51 endelig. I meddelelsen opstilles de strategiske mål for toldvæsenet i de kommende år: - "opstille rammer for udviklingen af den internationale samhandel med udgangspunkt i en ensartet håndhævelse af klart affattede stabile bestemmelser - tilvejebringe budgetressourcer for Fællesskabet og medlemsstaterne - beskytte samfundet mod illoyal praksis i den internationale samhandel og mod krænkelse af dets interesser på finans-, kultur-, handels-, sundheds- og miljøområdet." Med udgangspunkt i disse mål udstikkes i meddelelsen fem indsatsområder for toldvæsenet: - toldlovgivningen med hovedvægt på formidling af oplysninger for at sikre en ensartet og sammenhængende anvendelse af denne - en styrket håndhævelse af lovgivningen i kraft af et øget samarbejde mellem de nationale administrationer - en bedre service over for erhvervslivet - en bedre uddannelse, herunder erhvervsledernes - et styrket internationalt toldsamarbejde. Endelig understreges den strategiske betydning af indførelsen af edb på disse forskellige områder. Evalueringen rejser traditionelt spørgsmålet, om der er overensstemmelse mellem programmets eksplicitte mål og de problemer, som dette forventes at tackle. Spørgsmålet om relevans kan ikke behandles på fyldestgørende vis i denne sammenhæng, da det primært henhører under interimsevalueringen, hvor det er blevet grundigt behandlet, og under en forudgående evaluering, hvor der kan foreslås ændringer med hensyn til målene. Det kan dog understreges på dette stadium, at de mål, der blev opstillet for Told 2002-programmet, stadig er relevante henset til den udvikling i rammerne, der er sket frem til begyndelsen af 2001. Evalueringen har først og fremmest støttet sig på de spørgeskemaer, medlemsstaterne har udfyldt. Med spørgsmålene opfordres medlemsstaterne til at fremsende data, tilkendegive deres mening og for 29 af spørgsmålene at give point på en skala fra 1 til 4 for en bestemt aktivitets eller hele programmets bidrag til et særligt resultat eller en særlig konsekvens. Denne bedømmelse, der fortolkes ud fra kommentarerne og de konstaterede frembringelser, udgør vurderingskriterier. 3. MÅLTRÆ OG SAMMENHÆNG MELLEM VIRKNINGER OG MÅL I forbindelse med interimsevalueringen præciserede man programmets mål: Af hovedmålet om forbedring af det indre markeds funktion udspringer tre mål: en ensartet anvendelse af lovgivningen, beskyttelse af Fællesskabets interesser og fremme af samhandlen. Evalueringen søger at bestemme, om resultaterne og konsekvenserne af frembringelserne bidrager til opfyldelsen af disse mål. I dette øjemed bestemmes allerførst de forventede virkninger af frembringelserne, og i hvilket omfang der er en sammenhæng mellem disse virkninger og målene, idet der udarbejdes et træ over de forventede virkninger. Bilag 1 og 2 indeholder træerne med de forventede resultater dels for de fælles aktioner, dels for edb-applikationerne. Måltræet kan læses på to måder: oppefra, idet man stiller spørgsmålet, hvorledes de enkelte niveauer bør gennemføres, eller nedefra, idet man stiller spørgsmålet, hvorfor de enkelte frembringelser er blevet skabt. Dernæst bør observationen gøre det muligt at evaluere, i hvilket omfang de forventede virkninger rent konkret er blevet konstateret. Bilag 2 Målskema for Told 2002-programmet og de forventede virkninger af de fælles aktioner Nedenstående skema opstiller målene for Told 2002-programmet, således som de allerede kunne inddeles i forventede konsekvenser og resultater i interimsrapporten, og de forventede resultater og konsekvenser af de fælles aktioner. De forskellige typer af aktioner er mærket med "S" for seminarer, "F" for uddannelsesaktioner, "GP" for projektgrupper, "E" for udvekslinger. Hver type af fælles aktion er omhandlet i de tilsvarende rammer for "resultater" og "konsekvenser". For visse aktioner forventes både resultater og konsekvenser, for andre kun konsekvenser (det gælder f.eks. uddannelse). Skemaet viser, hvorledes aktioner, der er gennemført for nylig, indgår på sammenhængende vis i programmets mål, således som disse er blevet beskrevet i forbindelse med interimsevalueringen. Målskema for Told 2002-programmet og de forventede virkninger af de fælles aktioner >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Bilag 3 Evaluering ved medlemsstaterne af virkningerne af de fælles aktioner Bilag 3.1 Seminarer >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Fra 1 (i ringe grad) til 4 (i meget høj grad) Bilag 3.2 Udveksling >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Fra 1 (i ringe grad) til 4 (i meget høj grad) Bilag 3.3 Projektgrupper >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Fra 1 (i ringe grad) til 4 (i meget høj grad) Bilag 3.4 Uddannelse >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Fra 1 (i ringe grad) til 4 (i meget høj grad) Bilag 3.5 Generel evaluering >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Fra 1 (i ringe grad) til 4 (i meget høj grad) Bilag 4 Oversigt over seminardeltagernes individuelle evalueringer 2000, 2001 og 2002 (resultater fra 18 ud af 29 seminarer) >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Bilag 5 Edb-budget Told 2002 >REFERENCE TIL EN GRAFIK> NB: De samlede tal i sidste kolonne kan afvige i forhold til de samlede tal i foregående tabel (Udviklingen i antallet af udvekslinger efter land). Tallene i denne tabel er nemlig taget fra de årlige opgørelser, de enkelte lande indleverer ved årets udgang, mens tallene i den foregående tabel stammer fra det generelle spørgeskema, hvor en række medlemsstater foretog større rettelser >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Bilag 6 Edb-budget Told 2002 >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Bilag 7 Evaluering ved medlemsstaterne af CCN/CSI-systemets udvikling, installering og funktion Spørgsmål De bedes anføre, hvorvidt De er enig i nedenstående forslag under anvendelse af en pointskala fra 1 (helt enig) til 5 (helt uenig). Svar >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Bilag 8 Evaluering ved medlemsstaterne af fuldstændigheden af oplysningerne fra Told 2002-systemerne Spørgsmål De bedes evaluere fuldstændigheden af de oplysninger, disse systemer giver medlemsstaten, i forhold til programmets hovedmål: - forbedre det administrative samarbejde og udvekslingen af oplysninger mellem toldadministrationerne - lette kommunikationen med de erhvervsdrivende og sikre en støre hensyntagen til deres ønsker - forbedre kvaliteten og resultaterne af toldkontrollen - styrke bekæmpelsen af svig - forbedre anvendelsen af fællesskabsretten på hele toldområdet 1: Alle nødvendige oplysninger er leveret 2: Næsten alle de nødvendige oplysninger er leveret; der er dog plads for visse forbedringer 3: Ikke alle de nødvendige oplysninger er leveret 4: De leverede oplysninger er ikke nyttige Svar >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Bilag 9 Evaluering ved medlemsstaterne af kvaliteten af informationerne fra Told 2002-systemerne Spørgsmål De bedes evaluere kvaliteten af informationerne fra nedennævnte systemer i forhold til Deres medlemsstats behov. Svar >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Bilag 10 Evaluering ved medlemsstaterne af installeringen og funktionen af de nationale komponenter af de systemer, der er udviklet inden for rammerne af Told 2002-programmet Spørgsmål De bedes anføre, hvorvidt De er enig i nedenstående forslag under anvendelse af en pointskala fra 1 (helt enig) til 5 (helt uenig). Svar >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Bilag 11 Evaluering ved medlemsstaterne af det bidrag, de systemer, der er udviklet inden for rammerne af Told 2002-programmet, yder til opfyldelsen af programmets mål De bedes anføre, hvorvidt De er enig i nedenstående forslag under anvendelse af en pointskala fra 1 (helt enig) til 5 (helt uenig). >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Bilag 12 Evaluering ved medlemsstaterne af anvendelsen af de systemer, der er udviklet inden for rammerne af Told 2002-programmet Spørgsmål Besidder De et system til opfølgning af anvendelsen af edb-systemerne, dvs. fører De regelmæssigt statistik over anvendelsen af disse systemer? Markér med et kryds i kolonnen "Opfølgning" i nedenstående tabel, hvorvidt De følger anvendelsen af de nævnte systemer, og om det i bekræftende fald sker regelmæssigt (løbende opfølgning på systemniveau og regelmæssig rapportering) eller ad hoc (ingen regelmæssig rapportering). For alle systemer, De følger, og for hvilke De har et klart indtryk af anvendelsen, bedes De anføre hyppigheden af anvendelsen, idet De afkrydser en af de foreslåede muligheder i kolonnen "Hyppighed". Er embedsmændene retligt eller administrativt forpligtet til at anvende disse systemer i Deres medlemsstat? (markér med et kryds i kolonnen "Forpligtelse"). Svar >REFERENCE TIL EN GRAFIK>