52000DC0335

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET "PÅ VEJ MOD EN EF-RAMMESTRATEGI FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER (2001-2005)"

1. INDLEDNING

I denne meddelelse fremsætter Kommissionen sine ideer til en strategi for ligestillingen mellem mænd og kvinder i de næste fem år. Formålet er at fastsætte en aktionsramme for alle Fællesskabets aktiviteter, som kan bidrage til at opfylde målsætningen om at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, jf. traktatens artikel 3, stk. 2.

Kommissionen har forud for denne meddelelse analyseret følgende hovedaspekter af den politik, der i de seneste år har været ført på dette område på EF-plan:

- fællesskabsreglerne og EF-Domstolens praksis på ligestillingsområdet

- Fællesskabets forpligtelser og opfølgning i relation til det handlings-program, som blev vedtaget på FN's 4. verdenskvindekonference i Beijing i 1995

- gennemførelsen af tidligere fællesskabsprogrammer om lige muligheder for mænd og kvinder og navnlig Fællesskabets handlingsprogram på mellemlang sigt (1996-2000), som styrkede strategien for integrering af kønsaspektet (gender mainstreaming)

- strukturfondenes bidrag til kvinders ligestilling i de seneste ti år gennem specifikke foranstaltninger, specielt NOW-initiativet, og de nye forordninger (2000-2006) samt det værdifulde bidrag, som den europæiske beskæftigelsesstrategi siden 1997 har ydet

- initiativerne vedrørende forbindelserne udadtil, udviklingssamarbejdet, fremme og beskyttelse af kvinders menneskerettighederne.

- de nye impulser fra Europa-Parlamentet og Rådet, og

- den styrkelse af bestemmelserne om ligestilling mellem mænd og kvinder, der er sket med ved Amsterdamtraktaten [1].

[1] Artikel 2, 3, 13 og 141 i Amsterdamtraktaten om ændring af traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber, underskrevet i Amsterdam, den 2. oktober 1997.

Ligestilling mellem mænd og kvinder i dag: på vej mod et reelt demokrati

Demokrati er en grundlæggende værdi for EU, medlemsstaterne, EØS-staterne og ansøgerlandene. Det er også et centralt element i EU's udviklingspolitik i forhold til tredjelande. For at opnå fuld demokrati er det nødvendigt, at alle borgere, kvinder såvel som mænd, deltager og er ligeligt repræsenterede i samfundsøkonomien, i beslutningsprocessen, i det sociale og kulturelle liv samt i civilsamfundet.

EU har i mange år været forpligtet til at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, da dette princip har været indskrevet i traktaten siden 1957. Fællesskabets retlige rammer sikrer, at kvinder og mænd er lige for loven. Ligestilling mellem mænd og kvinder indgår også som et vigtigt princip i EU's eksterne forbindelser og i EU's politik vedrørende udviklingssamarbejde og i særdeleshed indgår fremme og beskyttelse af kvinders rettigheder som en integreret del af EU's politik på menneskerettighedsområdet I forhold til tredjelande. Lovgivningen på ligestillingsområdet er desuden en integreret del af fællesskabsretten , som de lande, der ansøger om EU-medlemsskab, skal overholde.

Der er sket betydelige fremskridt med hensyn til kvindernes stilling i medlemsstaterne, men ligestillingen mellem mænd og kvinder undergraves i det daglige stadig af det forhold, at kvinder og mænd ikke har samme rettigheder i praksis. Det forhold, at kvinder f.eks. fortsat er under-repræsenteret, og at der fortsat begås vold mod kvinder, viser, at der stadig eksisterer strukturelle uligheder mellem kvinder og mænd.

Denne situation kan takles effektivt ved at integrere målsætningen om ligestilling mellem mænd og kvinder i de politikker, som har en direkte eller indirekte betydning for kvinders og mænds tilværelse. Der bør ved udformningen og gennemførelsen af disse politikker tages hensyn til kvinders interesser, behov og ønsker, og disse bør tillægges samme vægt som mænds interesser. Det er en sådan integrering af ligestillingsaspektet ("gender mainstreaming" - en fremgangsmåde som Kommissionen vedtog i 1996 [2]), som Kommissionen har til hensigt at gennemføre og konsolidere med dette forslag.

[2] Kommissionens meddelelse af 21. februar 1996 om integrering af lige muligheder for kvinder og mænd i alle fællesskabspolitikker og -aktioner, KOM(96) 67 endelig udg.

Sideløbende med integreringen af ligestillingsaspektet, gør vedblivende uligheder mellem mænd og kvinder det dog fortsat nødvendigt at iværksætte specielle aktioner til fordel for kvinder. Den foreslåede strategi bygger på denne to-leddede fremgangsmåde.

2. STRATEGIEN

2.1. En rammestrategi for ligestilling mellem mænd og kvinder, som omfatter alle politikområder, og et program til støtte for rammestrategien

Fællesskabets fremtidige indsats med hensyn til at skabe ligestilling mellem kvinder og mænd vil have i form af en alsidig strategi, som skal omfatte alle Fællesskabets politikområder for at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder enten gennem en justering af politikkerne (proaktivt: integrering af kønsaspektet) og/eller ved gennemførelse af konkrete foranstaltninger, der sigter mod at forbedre kvindernes situation i samfundet (reaktivt: specifikke foranstaltninger).

Denne integrerede fremgangsmåde adskiller sig klart fra tidligere fællesskabsforanstaltninger i relation til ligestilling mellem kvinder og mænd, som hovedsagelig var baseret på sektorforanstaltninger og -programmer, der blev finansieret over forskellige specifikke budgetposter. Rammestrategi for ligestilling mellem mænd og kvinder skal koordinere alle de forskellige initiativer og programmer under én hat, og skal bygge på klare vurderingskriterier, overvågning, benchmarking, ligestillingsvurdering og evaluering.

Denne nye strategi vil profilere de mange forskellige fælles-skabsforanstaltninger, der findes til fremme for ligestillingen mellem mænd og kvinder, ligesom den vil sikre den overordnede sammenhæng ved at fastslå eventuelle overlapninger og dermed øge foranstaltningernes effektivitet og gøre dem mere synlige såvel i som uden for Kommissionen. En overordnet strategi vil også sikre en bedre overvågning og formidling.

For at kunne udvikle de horisontale og koordinerende foranstaltninger (så som netværkssamarbejde, oplysningkampagner, analyse- og vurderingsværktøjer, overvågning, rapportering og evaluering), som er nødvendige for at sikre en vellykket gennemførelse af rammestrategien, stiller Kommissionen forslag om et støtteprogram, der skal finansieres over budgetpost B3-4012. Dette program, der skal vedtages ved en rådsafgørelse, er baseret på artikel 13 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab [3].

[3] Kommissionen har allerede meddelt, at den agter at fremsætte forslag til et nyt handlingsprogram om ligestilling mellem mænd og kvinder med et specifikt budget (jf. Kommissionens meddelelse på grundlag af artikel 13 (KOM(1999) 564 endelig udg. af 25.11.1999).

2.2. Subsidiaritet og komplementaritet

Medlemsstaterne, EØS-staterne og ansøgerlandene fører alle en politik, der skal fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder, men der er stadig store forskelle i den faktiske gennemførelse. Det gælder både i relation til lovgivning, institutionelle mekanismer, specifikke initiativer (f.eks. positiv særbehandling) og oplysningsvirksomhed. Tidligere programmer og initiativer på EF-plan har været en hjælp for medlemsstaterne og de ikkestatslige organisationer (ngo'er) i forbindelse med udviklingen af en mere effektiv ligestillingspolitik (merværdi).

Fælleskabet vil imidlertid ikke søge at udføre foranstaltninger, der som følge af deres karakter og/eller udstrækning bedre vil kunne gennemføres på nationalt, regionalt eller lokalt plan.

Det er nødvendigt at sikre komplementaritet mellem de forskellige fællesskabsforanstaltninger [4] og mellem rammestrategien og medlemsstaternes foranstaltninger for at undgå overlapninger og drage størst mulig nytte af de opnåede resultater.

[4] F.eks. Fællesskabets handlingsprogram for bekæmpelse af forskelsbehandling (2001-2006), Fællesskabets initiativprogrammer, strukturfondene, programmer for udvikling af landdistrikterne, det femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling samt andre EU- og fællesskabsprogrammer, såsom Socrates, Leonardo og Youth.

3. OPSTILLING AF MÅLSÆTNINGER

For at fungere optimalt skal Fællesskabets rammestrategi tage fat på udfordringerne med at skabe de strukturændringer, der er påkrævet for at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder. Kommissionen har i relation til rammestrategien udpeget fem indsatsområder, der er indbyrdes forbundet. Inden for hvert af disse, vil der blive opstillet nogle operationelle mål-sætninger, som skal udstikke kursen for ligestillingsarbejdet i de næste fem år. Alle Fællesskabets ligestillingsinitiativer under rammestrategien vil udtryk-keligt være knyttet til en eller flere af de følgende indsatsområder: det økonomiske liv, lige muligheder for indflydelse og repræsentation, sociale rettigheder, borgerlige rettigheder samt kønsrollemønstre og fordomme.

Ligestilling i forbindelse med udvidelsen af EU samt i Fællesskabets forbindelser udadtil og i udviklingssamarbejdet vil indgå i alle ramme-strategiens indsatsområder.

I næste afsnit beskrives de operationelle målsætninger og de målrettede foranstaltninger, som på ikke-udtømmende vis kan illustrere det potentiale, der ligger i rammestrategien. Disse foranstaltninger skal gennemføres af Kommissionen, medlemsstaterne og centrale aktører (ngo'er), alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt.

3.1. Ligestilling i det økonomiske liv

Det Europæiske Råd i Lissabon [5] opfordrede Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme alle ligestillingsaspekter i beskæftigelses-politikken, bl.a. gennem en mindskelse af den beskæftigelsesmæssige køns-opdeling og ved at gøre det lettere at forene arbejde og familieliv, navnlig ved fastsættelsen af en ny målsætning (benchmark) om forbedret børnepasning. Det Europæiske Råd i Lissabon opstillede endvidere en række kvantitative mål, der er af største betydning for ligestillingen mellem mænd og kvinder i økonomisk sammenhæng, herunder en forbedring af beskæftigelsesfrekvensen for kvinder fra det nuværende gennemsnit på 51% til over 60% inden 2010. Der skulle i den forbindelse lægges særlig vægt på, at kvinderne bliver fuldstændigt integrerede i den nye økonomi. Da informations- og kommu-nikationsteknologien i stadig højere grad påvirker beskæftigelsen inden for samtlige sektorer, er det også væsentligt at fremme og integrere metoder, der kan sikre kvinder lige adgang til den vidensbaserede økonomi og hjælper dem med at deltage i denne.

[5] Formandsskabets konklusioner (Lissabon, den 23. og 24. marts 2000): http://ue.eu.int/da/Info/eurocouncil/index.htm

Strukturfondene udgør Fællesskabets væsentligste finansielle instrument til styrkelse af samhørighed, forbedring af beskæftigelsesmulighederne og fremme af bæredygtig udvikling. Allerede på nuværende tidspunkt er de et vigtigt instrument til fremme af ligestillingen. I den nye forordning vedrørende strukturfondene [6], lægges der imidlertid større vægt på ligestilling i forbindelse med programmering, gennemførelse, overvågning og evaluering.

[6] Rådets forordning 1260/1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene, EFT L 161 af 26. juni 1999, s. 1-42.

3.1.1. Operationel målsætning: Styrkelse af kønsdimensionen i den europæiske beskæftigelsesstrategi

Foranstaltninger:

Med henblik på at uddybe Luxembourg-beskæftigelsesprocessen skal rammestrategien

* tilskynde til at skatte- og fradragsordningerne gennemgås med henblik på at reducere den negative indvirkning, de har på kvinders deltagelse i arbejdsmarkedet

* fremme livslang indlæring og adgang til aktive arbejdsmarkeds-foranstaltninger for kvinder

* forbedre kvinders beskæftigelsesevne og adgang til IT-job, navnlig ved at fremme kvinders deltagelse i relevante uddannelsesaktiviteter

* støtte yderligere udvikling og koordinering af medlemsstaternes statistiske systemer, i det omfang det er nødvendigt for at forbedre overvågningen af kønsbetingede forhold i den europæiske beskæftigelsesstrategi (støtteprogram)

* støtte en ekspertgruppe for ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet (i økonomisk sammenhæng), som skal bistå Kommissionen med løsningen af disse opgaver (støtteprogram).

3.1.2. Operationel målsætning: Forbedre anvendelsen af strukturfondene til fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder

Foranstaltninger:

* Forslag til en kommissionsmeddelelse om, hvordan integreringen af kønsaspektet (gender mainstreaming) gennemføres i de nye program-meringsdokumenter, idet den bedste praksis fremhæves.

* Forbedre integreringen af kønsaspektet i strukturfondene og de hertil knyttede fællesskabsinitiativer (Equal, Interreg, Urban og Leader). Styrkede samarbejdsmekanismer inden for Kommissionen med henblik på at overvåge integreringen af kønsaspektet.

* Yde fællesskabsstøtte og tilskynde medlemsstaterne til at yde støtte til informations- og oplysningskampagner med henblik på at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder inden for rammerne af strukturfondene. Udvikle forbindelser mellem de aktioner, der modtager støtte fra strukturfondene, og de foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, der modtager støtte fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og andre af Fællesskabets politikområder, der ligeledes fremmer ligestilling mellem mænd og kvinder.

* Støtte desegregeringen af arbejdsmarkedet især gennem fællesskabs-initiativet Equal (menneskelige ressourcer).

* Støtte etableringen af et netværk bestående af personer, der i medlemsstaten er ansvarlige for ligestillingsspørgsmål i relation til strukturfondene.

3.1.3. Operationel målsætning: Udarbejde strategier, der skal fremme integreringen af kønsaspektet i alle politikker, der har en betydning for kvinders stilling i økonomisk sammenhæng (f.eks. i relation til skatte- og afgifter, finansiering, økonomi, uddannelse, transport, handel, forskning og socialpolitik).

Foranstaltninger:

* Forslag til en kommissionsmeddelelse om sociale spørgsmål i tilknytning til offentlige indkøb.

* En kønsspecifik analyse integreres i udviklingssamarbejdet i forbindelse med de enkelt foranstaltningers udformning, gennemførelse og evaluering, især i relation til foranstaltninger vedrørende makroøkonomiske strategier og fattigdomsbekæmpelse.

* Etablere en dialog med toplederne i europæiske virksomheder - navnlig i samarbejde med arbejdsmarkedets parter - vedrørende deres bidrag til ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.

* Indføre et europæisk kvalitetsmærke (ligestillingspris eller -certifikat), som én gang årligt tildeles virksomheder, der har udviklet en god praksis med hensyn til at fremme ligestillingen (støtteprogram).

3.2. Ligelig deltagelse og repræsentation

Det forhold, at kvinder stadig er underrepræsenteret i beslutningsprocessen, er grundlæggende udtryk for at der består et demokratisk underskud, hvilket kræver handling på fællesskabsplan.

I overensstemmelse hermed vedtog Det Europæiske Råd den 22. oktober 1999 en række konklusioner [7] om ligelig deltagelse af kvinder og mænd i alle beslutningsprocesser og noterede sig et sæt indikatorer til måling af, om der er en jævn kønsfordeling i den politiske beslutningsproces. Kommissionen konkluderede i sin beretning om gennemførelsen af Rådets henstilling om ligelig deltagelse af mænd og kvinder i beslutningsprocessen [8], at resultaterne af de politikker, der var blevet iværksat i 1996, generelt var positive. De levede dog ikke op til de forventninger, der blev opstillet i 1996, og der var derfor behov for yderligere handling.

[7] Konklusioner fra Rådets 2208. samling, Luxembourg, den 22. oktober 1999.

[8] KOM(2000) 120 endelig udg. af 7.3.2000.

Kommissionen tog de første konkrete skridt til fastsættelse af bindende mål i februar 1999, da Kommissionens meddelelse [9] "Kvinder og videnskab: mobilisere kvinder til berigelse af europæisk forskning" blev vedtaget; i meddelelsen opstilles en målsætning om deltagelse af mindst 40% kvinder i paneler, rådgivende udvalg og stipendieprogrammer under Fællesskabets femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling. I afgørelsen fra maj 2000 om ligelig deltagelse af kvinder og mænd i de ekspertgrupper og udvalg, som er nedsat af Kommissionen, fastslår Kommissionen, at det er dens hensigt, at begge køn skal udgøre mindst 40% af medlemmerne af de enkelte ekspertgrupper og udvalg. Til opfyldelse af denne målsætning anmoder Kommissionen medlemsstaterne om at opstille kandidater af begge køn til deltagelse i disse organer.

[9] KOM(1999) 76 endelig udg. af 18.2.1999.

I forbindelserne med tredjelandene og især i politikken på menneske-rettighedsområdet yder Fællesskabet en aktiv indsats for at sikre mænds og kvinders ligelige deltagelse i civilsamfundet, i det økonomiske liv og i politik og fremmer specifikke gruppers - især kvinders - valgdeltagelse.

3.2.1. Operationel målsætning: Forbedre kønsbalancen i den politiske beslutnings-proces

Foranstaltninger:

* Fremme udviklingen af et netværkssamarbejde mellem politisk valgte kvinder på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, ved at tilskynde til et netværkssamarbejde mellem parlamentariske udvalg for lige muligheder for kvinder og mænd i EU-medlemsstaterne og i Europa-Parlamentet (støtteprogram).

* Skærpe bevidstheden om kønsdiskrimination og behovet for en jævn kønsfordeling i den almendannende undervisning.

* Vurdere den indflydelse, som valgsystemer, lovgivning, kvoter, målsætninger og andre foranstaltninger har for en ligelig repræsentation af mænd og kvinder i politiske organer, som besættes ved valg (støtteprogram).

* Støtte projekter, der styrker udviklingslandenes institutionelle og operationelle kapacitet til at integrere kønspolitiske spørgsmål på nationalt og lokalt plan og i civilsamfundet, herunder lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger vedrørende lige rettigheder for kvinder og mænd.

* Overvåge forbedringer i kønsfordelingen ved sammensætningen af de udvalg og ekspertgrupper, som nedsættes af Kommissionen; fremme gennemførelsen af Rådets henstilling 96/694/EF og overvåge opfølgningen af denne.

* Iværksætte aktiviteter, der skal øge borgernes bevidsthed om behovet for at sikre en ligelig repræsentation af kvinder og mænd både i valgte offentlige organer og inden for de politiske partier og aktioner, der skal tilskynde kvinder til at blive politisk aktive især i relation til valget til Europa-Parlamentet i 2004 (støtteprogram).

3.2.2. Operationel målsætning: Forbedre kønsbalancen i beslutningsprocessen i økonomisk og social sammenhæng

Foranstaltninger:

* Overvåge og evaluere overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked, rekruttering og karriereforløb for potentielle kvindelige topledere.

* Udarbejde og vedligeholde komplette og regelmæssigt ajourførte statistikker om kvinder på ledende poster i erhvervslivet og i samfundet som helhed, som skal indeholde oplysninger om virksomhedsledelse, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer samt større ngo'er (støtteprogram).

3.2.3. Operationel målsætning: Forbedre kønsbalancen i Kommissionen

Foranstaltninger:

* Overvåge resultaterne af de bestræbelser, som Kommissionens tjenestegrene udfolder med henblik på at fremme en ligelig kønsfordeling i forhold til lederstillinger, herunder udarbejdelsen af tidsplaner, indikatorer og benchmarks.

* Udvikle strategier som led i reformen af Kommissionen med henblik på en mere effektiv udnyttelse af tiden og en bedre tilrettelæggelse af arbejdet på alle niveauer, herunder på ledelsesniveau.

* Videreføre og forbedre kønsspecifik uddannelse, bevidsthedsgørelse og information i alle Kommissionens tjenestegrene, specielt på beslutnings-tagningsniveau, og i Kommissionens delegationer og gøre kønspolitiske spørgsmål til en fast bestanddel af uddannelsen af ledere i øvrigt.

* Foretage en kønsspecifik analyse af og forbedre de eksisterende systemer for rekruttering og forfremmelse i Kommissionens tjenestegrene, navnlig ved at sikre, at der er en ligelig kønsfordeling i bedømmelsesudvalg og udvælgelseskomitéer og ved at undersøge om indholdet af og udvælgelsesmetoden ved udvælgelsesprøver kan være kønsmæssig skæv.

3.3. Samme adgang til sociale rettigheder for kvinder og mænd

Et vigtigt fundament i et demokratisk samfund er, at alle har lige adgang til sociale rettigheder. Alligevel er der mange kvinder der ikke har lige adgang til sociale rettigheder, enten fordi nogle af disse rettigheder er baseret på en forældet model, hvor manden er forsørgeren, eller, der ikke tages hensyn til, at det hovedsagelig er kvinder, der har problemer med at skulle forene familie og arbejdsliv. Dette kan ses i mange sociale velfærdssystemer, hvilket altså er en af forklaringerne på den feminisering af fattigdommen, der finder sted i EU (orlov, deltidsarbejde, manglende uddannelse). I mange tilfælde søger kvinderne simpelt hen ikke oplysning - eller de har slet ikke adgang til ordentlige oplysninger - om de gældende sociale rettigheder. Nogle rettigheder er allerede omfattet af EU-lovgivning. Foranstaltningerne skal forbedre anvendelsen af fællesskabsretten især for så vidt angår den sociale beskyttelse og områder som forældreorlov, beskyttelse i forbindelse med barsel og arbejdstid. Endvidere vil foranstaltningerne omfatte en bedre informations-formidling.

Kvinder i udviklingslandene udsættes ofte for diskrimination med hensyn til ernæring, sundhedspleje, uddannelse, beslutningstagning og ejendoms-rettigheder. I Rådets forordning om integrering af kønsaspektet i udviklings-samarbejdet [10] understreges, at afskaffelse af kønsskævheder og styrkelse af kvindernes rolle har en afgørende betydning for både social retfærdighed og udvikling.

[10] EFT L 354 af 30.12.1998.

3.3.1. Operationel målsætning: Forbedre kendskabet til reglerne og overvåge EF-lovgivningen på det sociale område (regler om forældreorlov, svangerskab og fødsel, arbejdstid, deltidsarbejde og tidsbegrænset ansættelse).

Foranstaltninger:

* Fremsætte et forslag til direktiv med hjemmel i traktatens artikel 13 for at sikre ligebehandling af kvinder og mænd i andre sammenhænge end de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige.

* Sikre opfølgning og evaluering af medlemsstaternes gennemførelse af den gældende lovgivning på det sociale område

* Skabe øget opmærksomhed om EU-lovgivningen og retspraksis på det sociale område hos ngo'er, arbejdsmarkedets parter, arbejdstilsynet og jurister (støtteprogram).

* Støtte oplysnings- og formidlingsaktiviteter vedrørende EU's sociale lovgivning, som er rettet mod EU-borgerne (støtteprogram).

3.3.2. Operationel målsætning: Overvåge integreringen af kønsperspektivet i udformningen, gennemførelsen og evalueringen af Fællesskabets politikker og aktiviteter på områder, der påvirker kvinders og mænds dagligdag (bl.a. transportpolitikken, folkesundhed, eksterne forbindelser herunder menneskerettighedspolitikken og Fællesskabets handlingsprogram for bekæm-pelse af forskelsbehandling, der har hjemmel i traktatens artikel 13).

Foranstaltninger:

* Integrere ligestillingaspektet inden for området social beskyttelse og i alle de målsætninger for social beskyttelse, som er blevet udpeget af Rådet.

* Integrere et kønsperspektiv i alle fællesskabsforanstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af social udstødelse, navnlig på baggrund af den tiltagende feminisering af fattigdommen.

* Forbedre kendskabet til og forståelsen for EF-lovgivningen og om nødvendigt stille forslag om ny EF-lovgivning på det sociale område.

* Støtte foranstaltninger og programmer på udviklingssamarbejdsområdet, som fremmer at kvinder og mænd får samme adgang til ernæring, uddannelse, sundhedspleje, reproduktive rettigheder, ejendomsret og retsbeskyttelse.

* Støtte nationale oplysningskampagner, som slår til lyd for, at omsorgsopgaverne i samfundet påhviler både mænd og kvinder (støtteprogram).

3.4. Ligestilling og borgerlige rettigheder

Målsætningen om at fremme ligestillingen i samfundslivet vedrører det forhold, at både kvinders og mænds menneskerettigheder og grundlæggende friheder skal beskyttes fuldt ud, uden hensyn til race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Det angår endvidere det forhold, at mekanismerne til håndhævelse af ligestillingslovgivningen skal styrkes og udbygges, samt at der skal skabes større opmærksomhed om lige rettigheder og kvinders menneskerettigheder, ligesom der skal gives undervisning heri.

Foranstaltningerne vil omfatte uddannelse i ligestillingsregler for jurister samt oplysning til ngo'er om denne lovgivning. Desuden er der behov for at være særlig opmærksom på de kvinder, der er udsat for flere former for diskrimination (så som indvandrerkvinder, kvinder med handicap, ældre kvinder og kvinder med risiko for at blive socialt udstødte), og de kvinder som udsættes for vold og/eller seksuel udnyttelse.

EU har opstillet en politik på europæisk plan til bekæmpelse af vold mod og handel med kvinder. Et af de centrale instrumenter er Stop-programmet [11], som blev etableret med henblik på at styrke samarbejdet imod handel med kvinder og børn. Denne foranstaltning blev fulgt op af Daphne-initiativet og det nye Daphne-program (2000-2003), der begge sigter mod at styrke oplysningsarbejdet på området og beskytte voldsofre. En bevidstgørelses-kampagne til bekæmpelse af vold i hjemmet blev iværksat i 1999. En undersøgelse gennemført af Kommissionen [12] viser, at der er behov for en yderligere indsats inden for dette område på EU-plan.

[11] Fælles aktion af 29. november 1996 vedtaget af Rådet - EFT L 322 af 12.12.1996.

[12] Eurobarometer 51.0 fra juni 1999.

3.4.1. Operationel målsætning: Overvåge Fællesskabets lovgivning og retspraksis vedrørende ligebehandling af mænd og kvinder og om nødvendigt stille forslag om ny lovgivning.

Foranstaltninger:

* Direktiv 75/117 tages op til revision, og det undersøges, om det er muligt at forbedre direktivet; man skal især se på, hvordan retsmidlerne fungerer, og opfordre medlemsstaterne til at styrke arbejdstilsynsmyndighedernes rolle og kompetence i relation til lovgivningen om lige løn.

* Forske i og indsamle data om kønsdimensionen i relation til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. På grundlag heraf undersøge behovet for en tilpasning af lovgivningen.

* Støtte oplysning om og uddannelse i ligestillingsreglerne og kvinders menneskerettigheder, rettet mod jurister, arbejdstilsyn og arbejdsmarkedets parter i EU og i ansøgerlandene (støtteprogram).

* Overvåge udviklingen af strukturer til støtte for implementeringen af fællesskabsretten på ligestillingsområdet i ansøgerlandene (støtteprogram).

* Støtte et netværkssamarbejde mellem juridiske eksperter i medlemsstaterne og i ansøgerlandene, som skal bistå Kommissionen ved gennemførelsen af opgaverne i relation til denne målsætning.

* Støtte oplysningsaktioner rettet mod ngo'er med henblik på at gøre dem mere opmærksomme på EF-lovgivning om ligebehandling af kvinder og mænd (støtteprogram).

3.4.2. Operationel målsætning: Fremme kvinders rettigheder som menneske-rettigheder

Foranstaltninger:

* Støtte oplysningsaktioner og -kampagner i EU og i ansøgerlandene, som har til formål at give kvinderne styrke til at håndhæve deres menneske-rettigheder, specielt kvinder, som er udsat for flere former for diskrimination (især indvandrerkvinder og kvinder fra etniske minoriteter).

* Støtte netværkssamarbejde for at sikre en systematisk indsamling af sammenlignelige data vedrørende kønsrelaterede krænkelser af menneske-rettighederne og sager om kønsdiskrimination i medlemsstaterne og i ansøgerlandene (støtteprogram).

* Styrke samarbejdet og udvekslingen af oplysninger om kvinders menneske-rettigheder med de relevante ngo'er og internationale organisationer inden for EU, ansøgerlandene og som led i udviklingssamarbejdet.

* Støtte oplysningskampagner om kønsrelaterede krænkelser af menneskere-ttigheder under væbnede konflikter.

* Fremme, at der, hvor det er relevant, tages hensyn til kvinders særlige behov/eller deres særlige situation i forbindelse med asyl og i forbindelse med tredjelandsstatsborgeres indrejse til og ophold i medlemsstaterne.

3.4.3. Operationel målsætning: Bekæmpe kønsrelateret vold og handel med mennesker med henblik på seksuel udnyttelse

Foranstaltninger:

* Styrke og støtte bekæmpelsen og forebyggelsen af vold mod kvinder især gennem Daphne- og Stop-programmerne.

* Støtte informationskampagner i ofrenes hjemlande, i transitlandene og i destinationslandene uden for EU, herunder især i ansøgerlandene, samt internt i EU-landene i samarbejde med nationale myndigheder og ngo'er.

* Styrke uddannelsen og bevidstgørelsen af de ansatte i politiet og i retsvæsenet; styrke samarbejdet mellem politi og retsvæsen på tværs af grænserne, udveksle informationer og oplysninger om bedste praksis inden for EU og navnlig mellem EU og ansøgerlandene med henblik på at bekæmpe handelen med mennesker.

* Udstedelse af midlertidige opholdstilladelser til ofre for menneskehandel i forbindelse med seksuel udnyttelse i overensstemmelse med principperne i Kommissionen meddelelse fra 1998 om fremtidige aktioner til bekæmpelse af handelen med kvinder.

* Fortsætte udviklingen af aktioner til bekæmpelse af vold i hjemmet mod kvinder i EU, i ansøgerlandene og i tredjelande (støtteprogram).

* Støtte forskning, indsamling af data og formidling af information om vold mod kvinder i EU og i ansøgerlandene.

3.5. Ændring af kønsrollemønstre og fordomme

Dette indsatsområde er rettet mod behovet for at ændre adfærd, holdninger, normer og værdier, der definerer og påvirker kønsrollerne i samfundet gennem uddannelse, medier, kunst, kultur og videnskab. Afskaffelse af eksisterende kulturelle fordomme og samfundsskabte kønsstereotyper er af afgørende betydning, hvis man vil sikre ligestilling mellem mænd og kvinder.

Det forhold, at der fortsat tegnes et negativt og stereotypt billede af kvinder, specielt i medierne og i den edb-baserede informations- og underholdning-branche, i reklamer og i undervisningsmateriale, betyder, at der ikke gives en korrekt eller realistisk beskrivelse af kvinders og mænds mangeartede roller i og bidrag til en verden i forandring. Uden at ytringsfriheden derved bringes i fare, bør medierne og kulturindustrien i kraft af deres oplysende og trendsættende funktion medvirke til at ændre befolkningens opfattelse af kønsrollerne og tegne et fair billede af kvinder og mænd.

3.5.1. Operationelt mål: Øge opmærksomheden om kønspolitiske spørgsmål

Foranstaltninger:

* Støtte yderligere bestræbelser på at fjerne diskrimination i form af stereotype kønsrollefremstillinger inden for uddannelse, for eksempel i undervisningsmateriale, og udvikle en god praksis på dette område.

* Udvikle aktioner, der skal skabe opmærksomhed om kvinders bidrag til det europæiske projekt og til europæisk kultur og den betydning ligestillingen mellem mænd og kvinder har i et moderne demokratisk samfund.

* Hvert år afholde en europæisk uge vedrørende et prioriteret emne under rammestrategien i samarbejde med medlemsstaternes myndigheder (støtteprogram).

3.5.2. Operationel målsætning: Afskaffe kønsstereotyper i og gennem relevante områder af Fællesskabets politik

Foranstaltninger:

* Overvåge integreringen af et kønsperspektiv i de politikområder, der har relevans for nedbrydelsen af fordommene, så som uddannelses-, kultur-, forsknings-, medie- og idrætspolitikken og fremme ligestilling under alle fremtidige programfaser af de nuværende fællesskabsprogrammer, bl.a. Socrates, Leonardo da Vinci, ungdoms-, kultur- og forsknings-programmerne og andre relevante programmer og initiativer.

* Drøftelser med de eksisterende nationale etiske udvalg om at lade kønsaspektet indgå som en del af deres ansvarsområde samt støtte et netværksamarbejde mellem nationale etiske udvalg.

* Sikre, at alle Kommissionens tjenestegrene i deres informationspolitik, hvor det er hensigtsmæssigt, tager højde for specifikke kvindebehov og -aspekter i et tæt samarbejde med Kommissionens kontorer i medlemsstaterne.

* Fremme udvekslingen af synspunkter og god praksis i medierne og oprette en gruppe bestående af medierepræsentanter, der skal bistå Kommissionen med at gennemføre det, der i rammestrategien fremgår om denne målsætning (støtteprogram).

4. REDSKABER OG MEKANISMER

Den politiske indsats for ligestilling mellem mænd og kvinder kræver specifikke foranstaltninger og metoder (så som netværkssamarbejde, dataindsamling, uddannelse eller kønsspecifik konsekvensanalyse). Støttepro-grammet for Fællesskabets rammestrategi vil indeholde en analyse af, hvor effektive de eksisterende instrumenter er, og skal støtte udviklingen af nye og mere effektive instrumenter. Dette vil blive ledsaget af udviklingen af fælles indikatorer og benchmarking, der skal gøre det muligt at foretage en mere effektiv overvågning og evaluering. Aktiviteter og strategier vil på denne måde kunne justeres, hvis det skønnes nødvendigt, ligesom der kan udvikles nye i løbet af den periode, som rammestrategien dækker.

4.1. Styrkelse af samarbejdet med EU-landenes nationale ligestillingsinstanser og koordinering af aktiviteterne

Rammestrategien skal aktivt fremme udvekslingen af god praksis mellem EU- og EØS-medlemsstaterne og ansøgerlandene ved at inddrage regeringerne, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet.

Med henblik på at styrke og forbedre synergien mellem de nationale ligestillingspolitikker og skabe en merværdi i fællesskabssammenhæng vil der via støtteprogrammet for rammestrategien kunne ydes økonomisk støtte til en række europæiske initiativer, som iværksættes af medlemsstaternes myndigheder i samarbejde med alle relevante nationale aktører, herunder ngo'er og arbejdsmarkedets parter, inden for særlige emneområder der er af særlig europæisk interesse og har en europæisk dimension.

Kommissionen vil én gang årligt afholde et møde med højtstående embedsmænd fra medlemsstaterne med ansvar for integrering af kønsaspektet (gender mainstreaming).

Kommissionens Rådgivende Udvalg for Ligestilling mellem Kvinder og Mænd vil fortsat bistå Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af rammestrategien. Den vil have en central rolle med at give ekspertbistand og oplysninger om medlemsstaternes kønsrelaterede politik, navnlig med hensyn til benchmarking, overvågning og rapportering under rammestrategien.

4.2. Styrkelse af Kommissionens strukturer

Gruppen af kommissærer for lige muligheder vil fortsat have en vigtig rolle som en politisk drivkraft bag Kommissionens strategi og foranstaltninger med hensyn til integrering af kønsaspektet og ligestilling mellem mænd og kvinder. Gruppen vil også fortsat sikre en hensigtsmæssig koordinering mellem de berørte tjenestegrene og vil overvåge fremskridtene med hensyn til gennem-førelsen af rammestrategien og om nødvendigt fremsætte passende anbefalinger.

Kommissionens tværtjenstlige gruppe vedrørende ligestilling mellem mænd og kvinder vil koordinere aktiviteterne i Kommissionens forskellige tjenestegrene med hensyn til implementeringen af foranstaltningerne under rammestrategien for ligestilling mellem mænd og kvinder inden for deres respektive politikområder samt med hensyn til det årlige arbejdsprogram for deres respektive politikområder. Kommissionens tjenestegrene vil via den tvær-tjenestlige gruppe udvikle og gennemføre et sæt kønsspecifikke indikatorer og benchmarks, samt overvåge og evaluere disse, ligesom de regelmæssigt vil afgive rapport til Gruppen af kommissionsmedlemmer for ligestilling om de fremskridt, man har gjort. Dette vil også omfatte en yderligere udvikling af kønsspecifikke konsekvensanalyser og vurderinger af Fællesskabets politikker samt uddannelse af tjenestemænd i integrering af kønsaspektet.

4.3. Styrkelse af samarbejdet mellem EU-institutionerne

Kommissionen vil fremme et interinstitutionelt samarbejde mellem EU-institutionerne med henblik på at lette og styrke integreringen af kønsaspektet (mainstreaming). Kommissionen vil også lette netværkssamarbejdet mellem de europæiske forskningsinstitutioner på ligestillingsområdet.

4.4. Styrkelse af partnerskabet

Erfaringerne med styringen af tidligere fællesskabsforanstaltninger og -programmer viser, at de traditionelle aktørers indsats og medvirken ikke er tilstrækkelig til at opfylde målsætningen om at skabe ligestilling mellem mænd og kvinder. Det er vigtigt at inddrage centrale aktører fra det sociale og arbejdsmarkedsmæssige område og erhvervslivet og at styrke partner-skabsaspektet.

4.4.1. Samarbejde med arbejdsmarkedets parter på europæisk plan

Amsterdam-traktaten har tillagt den europæiske sociale dialog en større rolle og har tildelt arbejdsmarkedets parter et stort ansvar og væsentlige beføjelser. Kommissionen bekræfter sin vilje til at tilskynde arbejdsmarkedets parter til at yde et fuldt bidrag til fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder og navnlig vurdere virkningerne af parternes rammeaftaler. Kommissionen vil for sit vedkommende støtte et netværk af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, som skal beskæftige sig med ligestillingsspørgsmål i erhvervslivet og vil i partnerskab med arbejdsmarkedets parter fremme oplysnings- og bevidstgørelsesforanstaltninger omkring lønforskellene mellem kvinder og mænd.

4.4.2. Samarbejde med ngo'er

Ngo'er er en vigtig faktor i civilsamfundet og har en fremtrædende rolle i forbindelse med styrkelsen af kønsdemokratiet. De eksisterende former for samarbejde og partnerskab mellem Kommissionen og ngo'er vil danne grundlag for en styrkelse af dialogen og en forbedring af den gensidige oplysningsvirksomhed og udvekslingen af bedste praksis med hensyn til aktiviteter og politikker på ligestillingsområdet. Dette vil også tilskynde de ngo'er, for hvem kvindespørgsmål ikke er hovedindsatsområdet, til at integrere kønsperspektivet i deres aktiviteter.

4.4.3. Samarbejde med andre internationale organisationer

Kommissionen vil fremme et samarbejde med andre internationale organisationer så som FN (opfølgningen på Beijing-handlingsprogrammet), Europarådet (styringsgruppen for lige muligheder) og OSCE (ny handlingsplan om ligestilling) for at kunne bygge på den ekspertise, som disse organisationer besidder, og for at undgå overlapninger i praksis.

4.5. Fastsættelse af indikatorer og benchmarking

Fastsættelsen af indikatorer og referencepunkter (benchmarks) er en afgørende faktor for rammestrategiens succes, idet de opnåede fremskridt derved gøres målelige og synlige samtidig med, at de gør det muligt at overvåge tendenser samt omsætte ideelle endelige mål (de strategiske mål) til realistiske trin eller faser (de operationelle målsætninger). Indikatorer og referencepunkter (benchmarks) skabe et incitament til en øget indsats, bidrager til at fastslå ansvaret for realiseringen af målene og gør det endelig muligt at belønne fremdriften med en generel anerkendelse.

Hvad angår det strategiske mål gående ud på at fremme ligestillingen på arbejdsmarkedet, gør rammestrategien brug af de indikatorer, som allerede anvendes i inden for den europæiske beskæftigelsesproces og sikrer, at de suppleres og anvendes regelmæssigt. De mål og referencepunkter (benchmarks), Det Europæiske Råd i Lissabon har fastsat, vil blive overvåget løbende. Gennemførelsen af rammestrategien vil med regelmæssige mellemrum give anledning til udarbejdelse af rapporter under anvendelse af de indikatorer, som blev opstillet af Det Europæiske Råd, med hensyn til beslutningstagning og en bedre forening af arbejde og familieliv.

Man vil støtte, at der systematisk udarbejdes tilgængelige statistiske data både på EU-plan og på nationalt plan, således at det bliver muligt at overvåge de fremskridt, der gøres for at opfylde de forskellige strategiske målsætninger. Udvalget af harmoniserede og sammenlignelige data bør udvides gennem en omhyggelig udvælgelse af de statistikker, som muliggør en effektiv overvågning af rammestrategien.

4.6. Sikre information, rapportering og evaluering

4.6.1. Information

Rammestrategien vil blive ledsaget af en integreret informationsstrategi, hvori indgår et websted med oplysninger om de forskellige initiativer under støtteprogrammet og om de aktiviteter, som Kommissionens tjenestegrene, udfører på ligestillingsområdet.

4.6.2. Rapportering

Kommissionen får ansvaret for gennemførelsen af rammestrategien og skal regelmæssigt aflægge rapport herom. I dette øjemed vil årsrapporten om ligestilling mellem kvinder og mænd blive tilpasset, således at den indeholder flere oplysninger om gennemførelsen af rammestrategien (bl.a. oplysninger om budgetbevillinger og udgifter) og om udviklingen på nationalt plan, herunder fremdriften med hensyn til realiseringen af referencepunkterne (benchmarks), og en vurdering af resultaterne.

Hvert år vedtager Kommissionen et årligt arbejdsprogram under rammestrategien, omfattende bl.a. de prioriterede aktioner, der skal gennem-føres i årets løb. Kommissionen vil vedtage en samlet rapport, som omfatter hele gennemførelsen af rammeprogrammet samt resultaterne af den eksterne evaluering (jf. nedenfor).

4.6.3. Evaluering

Alle aktioner, som gennemføres under rammestrategien om ligestilling mellem kvinder og mænd, vil blive gjort til genstand for løbende intern evaluering.

Der vil ske en uafhængig ekstern evaluering af rammestrategien, som vil blive iværksat, så hurtigt som muligt efter dens vedtagelse. Det eksterne evaluerings-team vil udarbejde en interimsevalueringsrapport til Kommissionen. Denne eksterne rapport vil blive vedlagt som bilag til Kommissionens interims-evalueringsrapport om rammestrategien og dens støtteprogram, som vil blive fremsendt til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget ved udgangen af december måned 2003.

En endelig ekstern evalueringsrapport udarbejdes af de eksterne evaluerings-eksperter. Dette dokument vil blive vedlagt den endelige evalueringsrapport, som Kommissionen vil vedtage og fremsende til de øvrige europæiske institutioner senest ultimo december 2006.

BILAG I

KVINDER PÅ ARBEJDSMARKEDET

Kvinder er ikke integreret på arbejdsmarkedet i samme grad som mænd. De har generelt mindre faste og sikre job og må bære en forholdsvis større del af byrden med hensyn til pasning af børn og familiemedlemmer med pasnings- og plejebehov, hvilket betyder, at der stadig er alvorlige kønsbetingede problemer på arbejdsmarkedet. Selv om ligestillingspolitikken har været rettet mod kvinder i økonomisk sammenhæng, er der meget få tilfælde, hvor kvinder i medlemsstaterne som helhed er blevet sikret samme vilkår som mænd.

1. I næsten alle medlemsstater og i størsteparten af ansøgerlandene er arbejdsløshedsprocenten gennemgående højere for kvinder end for mænd, og langtidsledighed rammer i højere grad kvinder end mænd.

2. Spændet mellem kvinders og mænds beskæftigelsesfrekvens udgør i gennemsnit 20 procentpoint. Kvinders beskæftigelsesfrekvens er stadig lav i mange medlemsstater (Tabel 1). Beskæftigelsesfrekvensen for kvinder udgør fortsat under 40% i Spanien og Italien. Spændet mellem kvinders og mænds beskæftigelsesfrekvens er størst i Spanien, Grækenland, Italien og Luxembourg, hvor det udgør over 30 procentpoint.

Tabel 1

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

3. Beskæftigelsesfrekvensen falder, i det øjeblik kvinder får børn. Det forholder sig omvendt for mænd. Beskæftigelsesfrekvensen for mænd i alderen 20 til 44 er højere, hvis de er del af en husstand med børn (Tabel 2).

Tabel 2

>TABELPOSITION>

4. Kønssegregeringen på arbejdsmarkedet giver fortsat anledning til en vis bekymring i EU, også i de lande, hvor kvinder har opnået høje beskæftigelses-frekvenser (Tabel 3). Kønssegregeringsindekset [13] viser, at tre lande (Finland, Sverige og Danmark) med relativt høje beskæftigelsesfrekvenser for kvinder også har relativt stærkt kønsopdelte beskæftigelsesstrukturer.

[13] Kønssegregeringsindeks: Der udregnes en landsdækkende andel af beskæftigelsen for kvinder og mænd; denne gennemsnitssats anvendes derefter på de enkelte erhverv. Det anvendte landsdækkende gennemsnit repræsenterer antallet af kvinder (eller mænd), som ville arbejde inden for det pågældende erhverv, hvis det samlede antal kvindelige/mandlige arbejdstagere var jævnt fordelt på alle sektorer; hvis f.eks. kvinderne udgør 40% af den samlede arbejdsstyrke i et bestemt land, ville sammenligningen inden for de enkelte sektorer ske mellem den konstaterede sats og den landsdækkende gennemsnitlige sats på 40%. Opsummeres alle disse afvigelser (idet der ikke tages hensyn til positive eller negative tegn) i den samlede økonomi, fremkommer en samlet andel af personer, som er beskæftiget ud over den balance, som er fremkommet ved udregningen af de landsdækkende gennemsnitlige andele af beskæftigelsen, dvs. den samlede kønsskævhedsmængde. Denne mængdes forholdsvise andel af den samlede beskæftigelse udgør en indikator for kønsskævheden/-segregeringen.

De seneste data for horisontal kønsopdeling fremgår af diagram 1, der viser de ti beskæftigelsesområder på EU-plan, hvor ubalancen i antallet af mænd og kvinder er størst, idet "boblernes" størrelse udtrykker antallet af personer, der berøres. Diagrammet viser et overtal af kvinder inden for pleje- og omsorgssektoren og et overtal af mænd inden for bygge- og landbrugssektoren.

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Tabel 3

Diagram 1

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

5. Kvinder får mindre i løn end mænd for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Lønforskellen er større inden for den private sektor (25%) end inden for den offentlige sektor (9%). Den kønsbestemte lønforskel kan ikke tilskrives strukturelle forhold som f.eks. alder, erhverv og erhvervssektor. Der er stadig en forskel på 15% i den gennemsnitlige indtægt (Tabel 4) [14]

[14] Statistics in focus, 6/1999, EUROSTAT, "Women's earnings in the EU: 28% less than men's".

Tabel 4

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

BILAG II

KVINDER I DEN POLITISKE BESLUTNINGSPROCES

Selv om man har kunnet notere en jævn fremgang i kvinders repræsentation i de beslutningstagende organer i EU-institutionerne, viser årsrapporten for 1999 om ligestilling mellem kvinder og mænd i EU, at kvinder stadig er stærkt under-repræsenteret i den politiske beslutningsproces i EU og i EU-medlemsstaterne. Dette understreger betydningen af det strategiske mål 2 "Ligelig deltagelse og repræsentation".

Kvinders repræsentation i Europa-Kommissionen, ved EF-Domstolen og Revisionsretten (ved udgangen af 1999)

Siden 1995 har 25% af medlemmerne af Europa-Kommissionen været kvinder. 2,8% af Kommissionens generaldirektører er kvinder. Indtil 1999 havde der aldrig før været en kvindelig dommer ved EF-Domstolen. Med udnævnelsen af en kvindelig dommer i 1999 er der nu 6,6% kvinder. I 1999 blev endnu en kvinde udnævnt til posten som medlem af Revisionsretten, så der nu er to, hvilket bringer den kvindelige repræsentation op på 13,3%.

Kvinder i Europa-Parlamentet - valget i 1999

Kvinders repræsentation i Europa-Parlamentet er vokset støt ved hvert valg siden 1984. Med 30,2% af pladserne er kvinder dog fortsat underrepræsenteret i Europa-Parlamentet i perioden 1999-2004.

Tabel 1

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Europa-Parlamentets formand for perioden 1999-2001 er en kvinde. Der er 7% kvinder blandt næstformændene, og 29% af formændene for Europa-Parlamentets stående udvalg er kvinder.

Kønsbalancen i de nationale parlamenter i EU

Den gennemsnitlige repræsentation af kvinder i de nationale parlamenter i hele EU udgjorde 18,6% i 1999. Hvis man anvender sammenlignelige metoder for dataindsamling, var den årlige forholdsvise vækst i kvinders repræsentation beskeden, men støt. Denne vækst udgjorde 0,6 procentpoint i perioden 1997-1998 og lidt over et procentpoint i perioden 1998-1999.

Tabel 2

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Kilde: FrauenComputerZentrum Berlin og Deuce. Oplysninger vedrørende 1998 ajourført i juni 1998; oplysninger vedrørende D og S ajourført i september 1998.

Oplysninger vedrørende 1999 ajourført i juni. Oplysninger vedrørende E, F, IRL, P, A og UK ajourført i november.

Note*: DK: Oplysninger vedrørende Folketinget omfatter ikke 4 medlemmer, som er valgt på Grønland og Færøerne. UK (Oplysninger vedrørende 1999): 1 plads ikke besat.

Kvinders deltagelse i de nationale regeringer

Væksten i antallet af kvinder, der beklæder poster i de nationale regeringer, er lidt større. Andelen af kvindelige medlemmer af kabinettet (ministre og viceministre) steg fra 21,9 til 24,1% i perioden 1998-1999. I Belgien, Finland og Island gav den øgede repræsentation af kvinder i parlamenterne sig udslag i en betragtelig stigning i antallet af kvinder i disse landes regeringer. I Portugal faldt antallet af kvinder i regeringen en smule. I Sverige udgjorde kvinder flertallet i regeringen (52,6%). Den samlede virkning af grupperinger på tværs af partiskellene, kønskvotering og lister med skiftevis mandlige og kvindelige kandidater ved valgene er en del af forklaringen på den ligelige repræsentation af kvinder og mænd i den svenske regering.

På det regionale plan i den politiske beslutningsproces lader det til, at de hurtige fremskridt, der er gjort i det seneste årti, er blevet konsolideret, om end den samlede stigningstakt aftager. Andelen af kvinder i de regionale forsamlinger voksede med 1,1 procentpoint fra 27,8 til 28,9% i perioden 1998-1999, og holdt sig uændret på 24,5% i de regionale råd. Ved nærmere eftersyn kan der konstateres store forskelle medlemsstaterne imellem med nedgange (de tyske delstater) og opgange (de belgiske regioner). Kvinders repræsentation i ansøgerlandenes parlamenter

De senest tilgængelige, komplette data om kvinders repræsentation i de nationale parlamenter i de 13 ansøgerlande blev indsamlet og offentliggjort af Europarådet i december 1999 [15] og viser store forskelle mellem landene. Der er i gennemsnit 10,5% kvinder i de nationale parlamenters kamre. Dette er et godt stykke under EU-gennemsnittet på 18,6%, som kun overgås af Litauen og Estland. Det er særlig beklageligt, at der f.eks. i Ungarn i 1980 fandtes 30% kvinder i Nationalforsamlingen, medens der nu kun er 8%. Der har kunnet konstateres en tilsvarende tendens i andre ansøgerlande.

[15] Informationsdokumentet "Women in Politics in the Council of Europe Member States", Europarådet, dok. EG (99) 5 rev. fra december 1999.

Tabel 3

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>