(1)

Denne henstilling har til formål at tilskynde medlemsstaterne til at fortsætte de igangværende foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter gas, der er vedtaget i henhold til Rådets forordning (EU) 2022/1369 (1) med henblik på at opnå en reduktion på 15 % af efterspørgslen efter gas i forhold til referenceperioden fra den 1. april 2017 til den 31. marts 2022. Denne henstilling har også til formål at tilskynde medlemsstaterne til at fortsætte deres nuværende rapportering til Eurostat om reduktion af efterspørgslen, herunder en opdeling af gasforbruget pr. sektor.

(2)

Forordning (EU) 2022/1369 blev vedtaget i lyset af den gasforsyningskrise, der er forårsaget af Ruslands militære aggression mod Ukraine. Forordningen har til formål frivilligt og om nødvendigt obligatorisk at reducere Unionens gasefterspørgsel, lette opfyldningen af lagerkapaciteten, holde prisvolatiliteten nede og sikre et bedre beredskab mod yderligere forsyningsafbrydelser. Den blev vedtaget i lyset af det presserende behov for, at Unionen reagerer med midlertidige foranstaltninger i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne.

(3)

I henhold til forordning (EU) 2022/1369 skulle medlemsstaterne gøre deres yderste for at reducere deres gasforbrug med 15 %, først i perioden fra den 1. august 2022 til den 31. marts 2023 og efter forlængelse af anvendelsen af nævnte forordning ved Rådets forordning (EU) 2023/706 (2) i perioden fra den 1. april 2023 til den 31. marts 2024. Hvis foranstaltningerne til frivillig reduktion af efterspørgslen viste sig at være utilstrækkelige til at imødegå risikoen for en alvorlig forsyningsknaphed, ville Rådet på forslag fra Kommissionen kunne erklære en EU-alarmsituation, hvilket vil udløse en forpligtelse til obligatorisk reduktion af efterspørgslen. Medlemsstaterne har vedtaget foranstaltninger til at reducere deres respektive efterspørgsel efter gas i en ånd af solidaritet, der har resulteret i effektive reduktioner af efterspørgslen efter gas i hele Unionen på mere end 15 % i perioden fra august 2022 til december 2023.

(4)

I henhold til forordning (EU) 2022/1369 har Kommissionen pr. den 1. marts 2024 foretaget en evaluering af nævnte forordning i lyset af den generelle situation med hensyn til gasforsyning til Unionen og forelagt Rådet en rapport om sine vigtigste resultater af denne evaluering.

(5)

I sin rapport konkluderede Kommissionen, at selv om situationen med hensyn til gasforsyningssikkerheden er blevet bedre takket være målrettede investeringer og en række foranstaltninger, herunder reduktion af efterspørgslen i henhold til forordning (EU) 2022/1369, er den generelle forsyningssikkerhedssituation fortsat vanskelig. Det globale gasmarked er fortsat anspændt, og der forventes ingen væsentlig forøgelse af den globale kapacitet til flydendegørelse før 2025-2027, og samtidig er der fortsat andre risici, der kan forværre den nuværende forsyningssikkerhedssituation. Kommissionen konkluderer også, at reduktionen af efterspørgslen har bidraget væsentligt til udfasningen af ca. 65 mia. kubikmeter (mia. m3) russisk gas i 2023, primært i husholdningerne og industrisektorerne. I 2023 har reduktionen af efterspørgslen været afgørende for at komme ud af vinteren med tilstrækkelige lagerniveauer og give den nødvendige fleksibilitet om sommeren for at opfylde det oplagringsmål på 90 %, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 (3).

(6)

De seneste perioder med betydelig prisvolatilitet, herunder i løbet af sommeren og efteråret 2023, hvor priserne steg med mere end 50 % inden for få uger som følge af begivenheder som strejken på australske eksportanlæg for flydende naturgas (LNG) og afbrydelsen af Balticconnectorrørledningen, viser, at markedspriserne stadig er sårbare over for selv relativt små chok med hensyn til efterspørgslen og udbuddet. Under sådanne omstændigheder kan frygten for knaphed på naturgas udløse systemiske reaktioner i hele Unionen med alvorlige konsekvenser for energipriserne. Endvidere er tilgængeligheden af de samlede gasforsyninger til Unionen på grund af det betydelige fald i importen af russisk rørledningsgas i det seneste år betydeligt reduceret i forhold til niveauet før krisen. I 2023 modtog Unionen ca. 25 mia. m3 russisk gas via rørledninger, og de russiske forsyninger tegnede sig kun for 15 % af Unionens samlede import (rørledningsgas og LNG) sammenlignet med 45 % i 2021.

(7)

Da balancen mellem udbud og efterspørgsel fortsat er stram, kan afbrydelser af gasforsyningen have en betydelig indvirkning på gas- og elpriserne og kan skade Unionens økonomi ved at påvirke dens konkurrenceevne og få en negativ indvirkning på Unionens borgere og virksomheder. Derfor anbefales fortsat en koordineret og solidarisk reduktion af efterspørgslen i medlemsstaterne for bl.a. at gøre det muligt at genfylde lagerkapaciteten på en effektiv måde og med minimale markedsforstyrrelser, hvilket for sit vedkommende er afgørende for gasforsyningssikkerheden forud for vinteren 2024-2025. Proaktive og koordinerede besparelser mindsker risikoen for, at en potentiel gasknaphed vil have en negativ indvirkning på Unionens erhvervsgrenes konkurrenceevne.

(8)

Siden forordning (EU) 2022/1369 trådte i kraft, er beredskabsniveauet på gasmarkedet og Unionens forsyningssikkerhed blevet betydeligt forbedret. Der er dog fortsat risici for Unionens energiforsyningssikkerhed med den fortsat anspændte globale situation på gasmarkedet og priser, der fortsat er højere end før krisen. Denne situation forværres af markedsvolatiliteten, der bl.a. skyldes geopolitiske spændinger, som i øjeblikket bl.a. illustreres af krisen i Mellemøsten og Det Røde Hav. På grund af gasforsyningsafbrydelser og markedsspændinger i de seneste måneder befinder 12 medlemsstater sig stadig på tidligt varslingsniveau eller alarmniveau som defineret i forordning (EU) 2017/1938.

(9)

De eventuelle vanskeligheder med hensyn til forsyningssikkerheden forværres af en række yderligere risici, navnlig udløbet senest den 31. december 2024 af den nuværende aftale om transit af Russisk gas gennem Ukraine, hvorigennem der i 2023 passerede ca. 14 mia. m3. De øvrige risici omfatter et muligt opsving i den asiatiske LNG-efterspørgsel, der vil reducere den mængde gas, der er til rådighed på det globale gasmarked, en kold vinter 2024-2025, der kan føre til en stigning i gasefterspørgslen i Unionen på op til 30 mia. m3, ekstreme vejrforhold, der kan påvirke vandkraftlagringen og atomkraftproduktionen på grund af lave vandstande, og den efterfølgende stigning i efterspørgslen efter gasfyret elproduktion. Mulige forstyrrelser af kritisk infrastruktur, f.eks. sabotagehandlingerne mod Nord Stream-rørledningerne i september 2022 eller afbrydelsen af Balticconnectorrørledningen i oktober 2023, og det stadig forværrede geopolitiske miljø, navnlig i lande og regioner, der er relevante for Unionens energiforsyningssikkerhed såsom Ukraine og Mellemøsten, udgør yderligere risici.

(10)

De globale gasmarkeder er fortsat stramme og forventes at forblive det i en vis periode. Som Det Internationale Energiagentur (IEA) bemærker i sin mellemsigtede gasrapport for 2023, steg den globale LNG-forsyning kun moderat i 2022 (med 4 %) og i 2023 (med 3 %). I sin World Energy Outlook 2023 konstaterer IEA, at markedsbalancen forventes fortsat at være usikker i den nærmeste fremtid, indtil der kommer nye LNG-kapaciteter på nettet, hvilket efter planen vil ske i perioden 2025-2027.

(11)

Direktiv (EU) 2023/1791 (4) og (EU) 2023/2413 (5), der blev vedtaget for nylig, vil bidrage til at nå Unionens dekarboniseringsmål og til strukturelt at reducere efterspørgslen i den nærmeste fremtid i overensstemmelse med COP28's globale statusopgørelse, som anerkender behovet for omstilling væk fra fossile brændstoffer i energisystemerne på en retfærdig, velordnet og rimelig måde. Selv om de foranstaltninger, som medlemsstaterne skal vedtage for at gennemføre disse direktiver, stort set endnu ikke vil være i kraft under perioden for anvendelsen af denne henstilling, vil sådanne foranstaltninger bidrage til en reduktion af efterspørgslen efter gas i årene efter gennemførelsen af nævnte direktiver. Eftersom nogle vigtige foranstaltninger i ovennævnte direktiver ikke skal gennemføres før oktober 2025, er det hensigtsmæssigt at anbefale, at gasefterspørgslen reduceres i overgangsperioden indtil gennemførelsen af nævnte direktiver har fundet sted.

(12)

Medlemsstaternes reduktion af efterspørgslen efter gas kan navnlig bidrage til opfyldningen af underjordiske lagerfaciliteter, til at sikre et passende forsyningssikkerhedsniveau for vinteren 2024-2025 og til at undgå at opretholde knapheden på lagerfyldning til vinteren 2025-2026. En fortsat reduktion af efterspørgslen efter gas vil også bidrage til at fastholde et nedadrettet pres på priserne til gavn for Unionens forbrugere og industriens konkurrenceevne.

(13)

Anbefalingen om at spare på gassen bør ikke berøre behovet for at overholde medlemsstaternes dekarboniseringsmål. Denne henstilling bør derfor ikke fjerne incitamentet for medlemsstaterne til at fortsætte med at skifte fra kul til gas til f.eks. elproduktion, hvis et sådant skift kan hjælpe medlemsstaterne med at nå deres dekarboniseringsmål som fastsat i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, der er fastlagt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (6).

(14)

I bestemmelserne om reduktion af efterspørgslen i denne henstilling anerkendes fortsat specifikke omstændigheder. Når medlemsstaterne træffer beslutning om foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter gas, kan de overveje at tage hensyn til sådanne specifikke omstændigheder ved bl.a. at sænke det anbefalede mål for reduktion af efterspørgslen efter gas, hvis en medlemsstat står over for en elkrise som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/941 (7). Et sådant scenarie kan omfatte en begrænsning, der står i forhold til en betydeligt øget anvendelse af gas til elproduktion, som er nødvendig for at eksportere betydeligt mere elektricitet til en nabomedlemsstat på grund af ekstraordinære omstændigheder såsom lille vand- eller atomkrafttilgængelighed i den pågældende medlemsstat eller i en nabomedlemsstat, hvortil der eksporteres betydeligt mere elektricitet —