(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/1953 (2) indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingtold på importen af visse kornorienterede fladvalsede produkter af silicium-elektrisk stål (»GOES«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«), Japan, Republikken Korea (»Korea«), Den Russiske Føderation (»Rusland«) og Amerikas Forenede Stater (»USA«) (»de oprindelige foranstaltninger«). Den undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(2)

På baggrund af de særlige forhold i den oprindelige undersøgelse besluttede Kommissionen, at variable toldsatser i form af tre minimumsimportpriser for tre forskellige varekategorier af GOES var den mest hensigtsmæssige form for foranstaltninger af følgende årsager:

(3)

De tre gældende minimumspriser ligger i intervallet 1 536-2 043 EUR pr. ton. De gælder for de individuelt nævnte eksporterende producenter, for hvilke der blev fastsat individuelle dumpingmargener for alle pågældende lande, dvs. Kina, Japan, Republikken Korea, Den Russiske Føderation og Amerikas Forenede Stater:

(4)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om forestående udløb (3) modtog Kommissionen en anmodning om fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen.

(5)

Anmodningen om fornyet undersøgelse blev indgivet den 29. juli 2020 af European Steel Association (»Eurofer«) (»ansøgeren«) på vegne af producenter, der tegner sig for over 50 % af Unionens samlede produktion af GOES. Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes bortfald sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade for EU-erhvervsgrenen.

(6)

Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og indledte den 30. oktober 2020 en udløbsundersøgelse vedrørende importen af GOES med oprindelse i Kina, Japan, Republikken Korea, Den Russiske Føderation og Amerikas Forenede Stater (»de pågældende lande«) på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (4) (»indledningsmeddelelsen«).

(7)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. juli 2019 til den 30. juni 2020 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2017 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(8)

Denne sag blev indledt den 30. oktober 2020, dvs. i den overgangsperiode, der blev aftalt mellem Det Forenede Kongerige og Unionen, hvor Det Forenede Kongerige forblev underlagt EU-retten. Nævnte periode udløb den 31. december 2020. Derfor blev virksomheder og sammenslutninger fra Det Forenede Kongerige pr. 1. januar 2021 ikke længere betegnet som interesserede parter i denne procedure.

(9)

Ved et notat til sagen (5) af 14. januar 2021 opfordrede Kommissionen operatører fra Det Forenede Kongerige, som mente, at de ikke desto mindre stadig kunne betegnes som interesserede parter, til at kontakte den. Der er ikke modtaget bemærkninger fra britiske operatører.

(10)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt ansøgeren, kendte EU-producenter, kendte eksporterende producenter i de pågældende lande, importører, brugere og forhandlere samt sammenslutninger, som den vidste var berørt af udløbsundersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(11)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(12)

Kommissionen afholdt høringer med en række brugere, brugersammenslutninger og eksporterende producenter i løbet af udløbsundersøgelsen.

(13)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den måske ville anvende en stikprøve i henhold til grundforordningens artikel 17.

(14)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter, som ville blive undersøgt. På dagen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen den 30. oktober 2020 offentliggjorde Kommissionen imidlertid et notat til sagen, hvori den anførte, at det i betragtning af det begrænsede antal kendte EU-producenter ikke blev anset for nødvendigt at udtage stikprøver af EU-producenter, og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Der indkom ingen bemærkninger. Derfor blev alle fire kendte EU-producenter anmodet om at indsende en detaljeret spørgeskemabesvarelse og indvillige i en kontrol af spørgeskemabesvarelserne.

(15)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(16)

Kun én ikke forretningsmæssigt forbundet importør gav sig til kende og afgav de ønskede oplysninger. Derfor besluttede Kommissionen, at det ikke var nødvendigt med stikprøveudtagning.

(17)

I betragtning af det tilsyneladende store antal producenter i de lande, der er berørt af denne udløbsundersøgelse, anførtes det i indledningsmeddelelsen, at man påtænkte at anvende stikprøveudtagning.

(18)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle producenter i de pågældende lande om at indsende de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen bad endvidere de pågældende landes missioner om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(19)

Fire eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter (to virksomheder i Japan, en virksomhed i Kina og en i Rusland) afgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Ingen af de amerikanske eller koreanske producenter, der blev kontaktet, gav sig til kende og afgav de ønskede oplysninger. I betragtning af det lave antal samarbejdsvillige producenter besluttede Kommissionen, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig, for så vidt angår de pågældende lande.

(20)

Kopier af spørgeskemaerne blev gjort tilgængelige på Generaldirektoratet for Handels websted (6), da sagen blev indledt.

(21)

Kommissionen sendte også et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«) (Government of China)). GOC besvarede ikke spørgeskemaet og blev derfor underrettet om, at Kommissionen ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(22)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra alle fire kendte EU-producenter og den samarbejdsvillige ikke forretningsmæssigt forbundne importør. Syv brugere gav sig til kende og gav udtryk for deres vilje til at deltage i undersøgelsen. De blev anmodet om at udfylde spørgeskemaet for brugerne. Der var imidlertid kun fire af disse brugere, der samarbejdede fuldt ud i forbindelse med denne undersøgelse ved at indsende udfyldte spørgeskemabesvarelser i både åbne og følsomme udgaver.

(23)

En gruppe eksporterende producenter i Kina, China Baowu Steel Group Co. Ltd. (»Baoshan Group«), der består af to eksporterende producenter Baoshan Iron & Steel Co., Ltd. (»Baosteel«) og Wuhan Iron & Steel Co., Ltd., (»WISCO«) — og en gruppe eksporterende producenter i Japan, Nippon Steel & Sumitomo Metal Corporation, Tokyo, Japan (»Nippon Steel«), besvarede spørgeskemaet. Den russiske producent Novolipetsk Steel (»NLMK«), som oprindeligt havde indvilliget i at indgå i stikprøven, indsendte ikke en fuldstændig spørgeskemabesvarelse, men fremlagde i sit brev af 10. december 2020 kun oplysninger om virksomhedens specifikke kapacitet og produktion. Kommissionen underrettede derfor virksomheden og Den Russiske Føderation om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. NMLK svarede, men besvarelsen blev indsendt efter udløbet af den fastsatte frist og ville under alle omstændigheder have ændret Kommissionens vurdering.

(24)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede NLMK, at Kommissionen ikke havde fastsat nogen frist for fremsættelse af bemærkninger til Kommissionens anvendelse af grundforordningens artikel 18. NLMK fremførte endvidere, at Kommissionen ikke burde have anvendt artikel 18 i forbindelse med denne del af spørgeskemabesvarelsen.

(25)

Kommissionen havde ganske rigtigt ikke angivet en svarfrist på sin skrivelse om, at den ville anvende artikel 18. NLMK havde imidlertid allerede i sit brev af 10. december 2020 anført, at virksomheden ikke længere arbejdede med spørgeskemabesvarelsen på grund af særlige omstændigheder og ikke ville indsende en fuldstændig spørgeskemabesvarelse. Kort sagt fremlagde NLMK kun fragmentariske oplysninger begrænset til virksomhedens specifikke produktionskapacitet og produktionsmængde.

(26)

Da NMLK derfor ikke fremlagde tilstrækkeligt pålidelige oplysninger om produktionskapacitet og produktionsmængder som forklaret i betragtning 241-245, anvendte Kommissionen de foreliggende oplysninger i sagen. Under alle omstændigheder anvendte Kommissionen som nævnt i betragtning 242, oplysningerne fra NMLK i det omfang, det var muligt i denne henseende.

(27)

Den anden gruppe af eksporterende producenter i Japan, JFE Steel Corporation (»JFE Steel«), som oprindeligt havde indvilliget i at indgå i stikprøven, indsendte en ufuldstændig spørgeskemabesvarelse, som var begrænset til eksportsalg til Unionen og til resten af verden. JFE Steel blev derfor underrettet om, at Kommissionen ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, for så vidt angår de manglende oplysninger.

(28)

Producenterne i USA og Korea samarbejdede ikke. Kommissionen underrettede derfor USA og Korea om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(29)

Med forbehold af anvendelsen af grundforordningens artikel 18 indhentede og kontrollerede Kommissionen alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping og skade, og for at vurdere Unionens interesser.

(30)

På grund af udbruddet af covid-19 og de nedlukningsforanstaltninger, der er indført af flere medlemsstater og af flere tredjelande, kunne Kommissionen ikke aflægge kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16. Kommissionen foretog i stedet et krydstjek uden kontrolbesøg af alle de oplysninger, den anså for nødvendige for sin afgørelse i overensstemmelse med sin meddelelse om konsekvenserne af covid-19-udbruddet for antidumping- og antisubsidieundersøgelser (7). Kommissionen foretog krydstjek uden at aflægge kontrolbesøg af følgende interesserede parter:

(31)

Den 21. oktober 2021 fremlagde Kommissionen de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde den gældende antidumpingtold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Den 22. november 2021 sendte Kommissionen en supplerende fremlæggelse af de endelige oplysninger til Nippon Steel vedrørende en korrektion af dumpingberegningerne. Der indkom ingen bemærkninger.

(32)

De bemærkninger, som de interesserede parter fremsatte, blev undersøgt af Kommissionen og taget i betragtning, hvor det var relevant. Alle parter, der anmodede derom, fik lejlighed til at blive hørt mundtligt.

(33)

Den undersøgte vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, nemlig kornorienterede fladvalsede produkter af silicium-elektrisk stål af tykkelse over 0,16 mm med oprindelse i Kina, Japan, Korea, Rusland og USA, som i øjeblikket henhører under KN-kode ex 7225 11 00 (Taric-kode 7225110011, 7225110015 og 7225110019) og ex 7226 11 00 (Taric-kode 7226110012, 7226110014, 7226110016, 7226110092, 7226110094 og 7226110096) (»den undersøgte vare«).

(34)

GOES fremstilles af varmtvalsede bredbånd af siliciumlegeret stål af forskellig tykkelse, hvis kornstruktur er blevet ensrettet for at opnå en høj magnetisk ledeevne. Manglende effektivitet med hensyn til ledeevne kaldes »kernetab«, som er den vigtigste indikator for varens kvalitet og udtrykkes i W/kg. GOES kan fremstilles som GOES med høj permeabilitet og som almindelig eller konventionel GOES. Ved høj permeabilitet er det muligt at opnå lavere kernetab for enhver given pladetykkelse. Desuden kan der fremstilles typer med høj permeabilitet, som er områderaffinerede (»domain refined« eller »DR«), med endnu lavere kernetab som følge af mærkning af tynde linjer på stålets overflade.

(35)

Uanset forskellene i permeabilitet, tykkelse og bredde har alle typer af den undersøgte vare samme grundlæggende fysiske egenskaber og har i alt væsentligt samme grundlæggende anvendelsesformål.

(36)

GOES benyttes hovedsagelig til elektrisk udstyr, hvis magnetiske flux kan tvinges i den »orienterede« retning, f.eks. når elektrisk energi sendes over store afstande. Den undersøgte vare anvendes følgelig som det vigtigste materiale i effekt- og fordelingstransformere.

(37)

GOES anvendes også i parallelreaktorer, som benyttes i højspændingstransmissionssystemer til stabilisering af spændingen i forbindelse med belastningsvariationer. Den undersøgte vare kan også anvendes i udstyr med mindre transformatorer, herunder i apparater og inden for rumfart og luftfart samt i elektronisk udstyr. GOES kan endvidere anvendes i store, højtydende generatorer, når konstruktionen gør det muligt at anvende de retningsbestemte magnetiske egenskaber effektivt.

(38)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(39)

Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(40)

NLMK og den russiske regering fremførte, at de lavere gennemsnitlige importpriser fra Den Russiske Føderation forklares ved en betydelig andel af eksporterede GOES af »anden-« og »tredjesortering« (med flere defekter og søm og manglende planhed), og at sidstnævnte typer ikke konkurrerer med andre typer af den undersøgte vare. Eksporterede GOES af »anden-« og »tredjesortering« udgør forskellige varer og er ikke i overensstemmelse med de europæiske tekniske standarder. De fremførte derfor, at deres materialer af »anden-« og »tredjesortering« enten burde udelukkes fra varedækningen eller tildeles et separat (fjerde) niveau for minimumsimportpriser, der afspejlede deres usædvanligt lave markedsværdi.

(41)

Kommissionen afviste ovennævnte anmodninger, da hverken varedækningen eller minimumsimportprisen kan ændres inden for rammerne af en udløbsundersøgelse.

(42)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anførte NLMK, at en objektiv undersøgelsesmyndighed hurtigt burde have indledt en delvis interimsundersøgelse, der var begrænset til definitionen af varedækningen og/eller foranstaltningernes form. Kommissionen afviste denne påstand, da den ikke havde tilstrækkelige beviser til at indlede en sådan undersøgelse.

(43)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om de gældende foranstaltningers udløb sandsynligvis ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra de pågældende landes side.

(44)

Ingen af producenterne i Rusland, USA og Korea samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(45)

Kommissionen underrettede myndighederne i alle de tre pågældende lande om, at Kommissionen på grund af manglende samarbejde kunne anvende grundforordningens artikel 18 vedrørende undersøgelsesresultaterne med hensyn til Rusland, USA og Korea. Kommissionen modtog ingen bemærkninger eller anmodninger om en mellemkomst fra høringskonsulentens side fra myndighederne i de tre lande i den henseende.

(46)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1, blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping hvad angår Rusland, USA og Korea derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger og navnlig offentligt tilgængelige oplysninger såsom virksomhedernes websteder, oplysninger i anmodningen om fornyet undersøgelse og oplysninger indhentet fra de samarbejdsvillige parter i den fornyede undersøgelse. Kommissionen anvendte også forskellige importstatistikker, herunder Eurostats Comext-importstatistikker og Global Trade Atlas (»GTA«).

(47)

Med hensyn til Baoshan Group og efter krydstjek anvendte Kommissionen desuden grundforordningens artikel 18, stk. 1, for så vidt angår arbejdskraftomkostninger. Som forklaret i betragtning 207 nedenfor fremlagde virksomheden ikke efterprøvede og pålidelige beviser for beregningen af mandtimer afsat til fremstilling af GOES.

(48)

Kun én japansk eksporterende producent (Nippon Steel) samarbejdede fuldt ud i forbindelse med den nuværende undersøgelse. Efter indledningen gav den anden kendte japanske eksporterende producent (JFE Steel) sig til kende og indsendte en ufuldstændig spørgeskemabesvarelse begrænset til eksportsalg, produktion og kapacitet. Kommissionen underrettede derfor JFE Steel og Japans regering om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Der indkom ingen bemærkninger.

(49)

Konklusionerne i dette afsnit blev derfor delvist baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, for så vidt angår hjemmemarkedssalget. Til dette formål anvendtes oplysningerne fra Nippon Steel, oplysningerne fra JFE om eksportsalg, anmodningen om en udløbsundersøgelse, Eurostat-statistikker og offentligt tilgængelige oplysninger.

(50)

De to japanske eksporterende producenter tegnede sig for 100 % af eksporten fra Japan til Unionen i NUP.

(51)

Kommissionen fastsatte den normale værdi for Nippon Steel på følgende grundlag. Kommissionen undersøgte først, om den fuldt samarbejdsvillige eksporterende producents samlede salg på hjemmemarkedet var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget er repræsentativt, hvis det samlede salg på hjemmemarkedet af samme vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver eksporterende producent udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg af den undersøgte vare til Unionen i NUP. På den baggrund var den eneste samarbejdsvillige eksporterende producents samlede salg af samme vare på hjemmemarkedet repræsentativt.

(52)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen for den eksporterende producent med repræsentativt salg på hjemmemarkedet.

(53)

Kommissionen undersøgte dernæst, om den fuldt samarbejdsvillige eksporterende producents salg på hjemmemarkedet af hver varetype, der er identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen, var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en varetype er repræsentativt, når det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype til uafhængige kunder i NUP udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den identiske eller sammenlignelige varetype til Unionen. Kommissionen fastslog, at disse varetyper var repræsentative.

(54)

Kommissionen fastsatte dernæst andelen af det rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver enkelt varetype i NUP for Nippon Steel som helhed for at afgøre, hvorvidt de faktiske salgspriser på hjemmemarkedet burde anvendes som grundlag for beregning af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(55)

Den normale værdi er baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om dette salg er rentabelt eller ej, hvis:

(56)

I dette tilfælde er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i NUP.

(57)

Den normale værdi er den faktiske pris på hjemmemarkedet for hver varetype, men kun for det fortjenstgivende salg på hjemmemarkedet af varetyperne i NUP, hvis:

(58)

Analysen af hele hjemmemarkedssalget viste, at over 90 % af det var fortjenstgivende, og at de vejede gennemsnitlige salgspriser var højere end produktionsomkostningerne. Afhængigt af varetypen blev den normale værdi derfor beregnet som et vejet gennemsnit af alle salgspriserne på hjemmemarkedet i NUP i den situation, der er beskrevet i betragtning 56, eller som et vejet gennemsnit af det rentable salg udelukkende i den situation, der er beskrevet i betragtning 57.

(59)

Når der ikke var noget salg, eller der kun var et utilstrækkeligt salg af en varetype af samme vare i normal handel, beregnede Kommissionen den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(60)

Den normale værdi blev beregnet ved at lægge følgende til den eneste samarbejdsvillige eksporterende producents gennemsnitlige produktionsomkostninger for samme vare i NUP:

(61)

For de varetyper, der slet ikke blev solgt på hjemmemarkedet, blev de vejede gennemsnitlige SA&G-omkostninger samt fortjenesten ved alle transaktioner i normal handel på hjemmemarkedet tilføjet.

(62)

For så vidt angår JFE Steel anvendte Kommissionen i mangel af samarbejdsvilje de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, for så vidt angår hjemmemarkedssalget. Da der ikke forelå pålidelige oplysninger om JFE Steels priser på hjemmemarkedet, fastsatte Kommissionen en beregnet normal værdi på grundlag af metoden og værdierne i anmodningen om en udløbsundersøgelse.

(63)

Nippon Steel eksporterede kun til Unionen gennem forretningsmæssigt forbundne forhandlere. Eksportprisen blev derfor beregnet på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 9, dvs. på grundlag af den pris, hvortil de indførte varer for første gang videresolgtes til en uafhængig køber. Prisen blev justeret for alle omkostninger, der påløb mellem import og videresalg, herunder SA&G-omkostninger, og for fortjeneste.

(64)

JFE Steel eksporterede direkte til EU, og eksportprisen var derfor den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den undersøgte vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(65)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen som beregnet ovenfor på grundlag af priserne ab fabrik.

(66)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. Der blev foretaget justeringer for transport, forsikring, håndtering, lastning og dermed forbundne omkostninger, emballeringsomkostninger, kreditomkostninger og bankgebyrer betalt af den samarbejdsvillige eksporterende producent, når dette var relevant og velbegrundet.

(67)

Nippon Steel havde ikke hjemmemarkedssalg for nogle af de varetyper, som virksomheden eksporterede til EU. I betragtning af det store eksportsalg, for hvilket der kunne foretages en sammenligning, og under hensyntagen til, at det i forbindelse med en udløbsundersøgelse ikke er nødvendigt at fastslå den nøjagtige dumping, men kun om der er sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping i fremtiden, fandt Kommissionen, at sammenligningen som fastslået var korrekt.

(68)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Nippon Steel, at Kommissionen burde have beregnet dumpingmargenen for Nippon Steel på grundlag af alt eksportsalg til Unionen, og henviste til eksisterende retspraksis (9).

(69)

Kommissionen mindede om, at dumpingmargenen ikke omfattede alt eksportsalg til Unionen, da der som forklaret i betragtning 67 ovenfor ikke var noget tilsvarende hjemmemarkedssalg for nogle af de varetyper, som virksomheden eksporterede til EU. Disse varetyper (som udgjorde 38 % af den samlede eksporterede mængde) blev oprindeligt ikke medtaget i dumpingberegningerne, da virksomheden ikke havde oplyst om de tilsvarende produktionsomkostninger herfor. For at beregne en dumpingmargen for 100 % af eksportsalget til EU og i mangel af mere præcise oplysninger fra virksomheden besluttede Kommissionen at gruppere varetyperne på grundlag af deres bredde, som er en parameter med lavere indvirkning på produktions- og salgsprisen end kernetab og -tykkelse. På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi for alle varetyper. De korrigerede dumpingberegninger blev fremlagt for virksomheden, og der blev ikke modtaget bemærkninger.

(70)

For både Nippon Steel og JFE Steel viste sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen, at deres salg til Unionen fandt sted til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode. Dumpingmargenen for Nippon Steel blev beregnet til ca. 31 %, mens den for JFE Steel blev beregnet til ca. 19 %.

(71)

Kommissionen konkluderede derfor, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode.

(72)

Ud over konstateringen af dumping i den nuværende undersøgelsesperiode undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne over for importen af GOES fra Japan får lov til at udløbe. I den forbindelse blev følgende elementer undersøgt: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft.

(73)

På grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra de to kendte japanske eksporterende producenter fastslog Kommissionen, at den japanske produktionskapacitet udgjorde [350 000-410 000] ton i NUP.

(74)

På grundlag af samme datasæt fastslog Kommissionen, at den uudnyttede kapacitet for GOES i Japan udgjorde ca. [50 000-110 000] ton.

(75)

Nippon Steel hævdede, at Japans uudnyttede kapacitet var overvurderet, da Kommissionen ikke tog hensyn til, at Japan fokuserer på GOES med den tyndeste plade, hvor den fremstillede volumen er mindre end for den type GOES, der fremstilles af EU-erhvervsgrenen og de andre pågældende lande.

(76)

Analysen af de modeller, der eksporteredes til Unionen og til de andre vigtigste eksportlande såsom Indien og Mexico, viste, at langt størstedelen af de modeller, der eksporteredes af Nippon Steel, havde en tilsvarende eller tykkere plade end de varer, der fremstilles af EU-erhvervsgrenen. Andelen af den tyndere type GOES, der eksporteredes til EU, var også betydelig, og der var faktisk en efterspørgsel efter denne varetype på EU-markedet. Det vil med andre ord sige, at selv om den uudnyttede kapacitet udelukkende — hvilket ikke er tilfældet — svarede til produkter med en tyndere plade, ville der være efterspørgsel efter sådanne produkter på EU-markedet.

(77)

Desuden baserede Kommissionen sin vurdering af den uudnyttede kapacitet på oplysningerne fra de japanske eksporterende producenter. Kommissionen kunne derfor ikke se, hvordan den kunne have overvurderet den uudnyttede kapacitet, når oplysningerne stammede fra de eksporterende producenter selv. Under alle omstændigheder fandt Kommissionen, at påstanden vedrørende det fremstillede rumfang hverken var tilstrækkelig detaljeret eller underbygget, da der ikke blev taget højde for en tilsvarende forskel i produktionskapacitet eller uudnyttet kapacitet knyttet til den påståede forskel i fremstillet rumfang. Desuden blev denne påstand kun fremsat af Nippon Steel og indeholdt ingen oplysninger om pladetykkelsesintervallet for den anden største japanske eksporterende producents vedkommende. På baggrund af det foregående afviste Kommissionen denne påstand.

(78)

Desuden fandt Kommissionen, at japanske eksporterende producenter også fremstiller ikke-orienteret elektrisk stål (»NOES«). Både GOES og NOES fremstilles ved brug af samme udstyr. Det betyder, at det er teknisk muligt at frigøre kapacitet fra NOES til fremstilling af GOES. En sådan omstilling kan ske i fremtiden, hvis de japanske eksporterende producenter har et økonomisk incitament til at gøre det. Som følge heraf kunne den uudnyttede kapacitet potentielt blive endnu større.

(79)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede den japanske regering og Nippon Steel, at japanske producenter ikke kan frigøre kapacitet til fremstilling af NOES med henblik på fremstilling af GOES til eksport til EU, da Nippon Steel er bundet af kontrakter med producenter af elbiler om fremstilling af NOES. I denne forbindelse fremførte den, at vurderingen af den uudnyttede kapacitet ikke burde baseres på dette element.

(80)

Kommissionen noterede sig, at der er bindende kontrakter med producenter af elbiler om fremstilling af NOES, som ikke i sig selv giver mulighed for straks at frigøre kapacitet til GOES. Kommissionen fandt imidlertid også, at japanske eksporterende producenter, hvis markedsforholdene på markedet for elbiler udviklede sig negativt, kunne afsætte mere kapacitet til GOES-fremstilling, da producenterne anvender det samme udstyr til fremstilling af både GOES og NOES. Uanset udviklingen i efterspørgslen efter NOES i de kommende år fandt Kommissionen under alle omstændigheder, at dens konklusioner om vurderingen af den uudnyttede kapacitet, jf. betragtning 74, fortsat var gyldige, da de var baseret på den eksisterende specifikke betydelige uudnyttede kapacitet til fremstilling af GOES, hvortil der ikke blev føjet yderligere frigørende kapacitet til fremstilling af NOES.

(81)

Med hensyn til størrelse er EU-markedet (over 265 000-280 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode) et af de største GOES-markeder i verden. Blandt de pågældende lande er det kun Kina, der har et større hjemmemarked end EU, mens USA, Korea, Rusland og Japan har et meget mindre indenlandsk forbrug.

(82)

Den beregnede uudnyttede kapacitet svarer til [28-31 %] af EU-forbruget i NUP, jf. betragtning 259 nedenfor. Samtidig er det sandsynligt, at den uudnyttede kapacitet vil blive dirigeret til EU-markedet i store mængder, hvis foranstaltningerne udløber. Faktisk absorberer det japanske hjemmemarked ca. en fjerdedel af den japanske produktionskapacitet, og markedet er traditionelt næsten 100 % dækket af indenlandsk produktion.

(83)

Desuden er den japanske GOES-sektor eksportorienteret, da mere end [70-80] % af den samlede produktion er bestemt til eksport. Endelig har Kina og USA indført handelsbeskyttelsestold, hvilket reelt begrænser de japanske eksporterende producenters adgang til disse vigtige markeder. Især den japanske eksport til Kina faldt kraftigt, efter at sidstnævnte havde indført foranstaltninger.

(84)

Desuden har de japanske eksporterende producenter et etableret distributionssystem i EU og kan derfor let øge forsendelserne til EU-markedet.

(85)

På baggrund af ovenstående kan det med rimelighed forventes, at en væsentlig del af den nuværende japanske eksport og uudnyttede kapacitet vil blive omdirigeret til Unionen, hvis foranstaltningerne ophæves.

(86)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede den japanske regering og Nippon Steel, at EU-markedet ikke længere var så attraktivt, som det var i den oprindelige undersøgelse, og at de japanske producenter har til hensigt trænge aktivt ind på de voksende asiatiske markeder, og at eksporten fra Japan ikke vil oversvømme EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves.

(87)

Nippon Steel fandt også, at Kommissionens konklusion om EU-markedets tiltrækningskraft var ubegrundet, da den udelukkende var baseret på dets størrelse. I denne forbindelse pegede virksomheden på andre specifikke elementer vedrørende EU-markedets tiltrækningskraft såsom prisniveauet, tilstedeværelsen af en stærk indenlandsk erhvervsgren, efterspørgslen efter en bestemt varetype, handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger og/eller transportrelaterede negative incitamenter.

(88)

Kommissionen fandt, at påstanden vedrørende det asiatiske marked ikke var underbygget med dokumentation. Under alle omstændigheder fortsatte de japanske eksporterende producenter med at eksportere betydelige mængder og opretholdt deres markedsandel i Unionen i den betragtede periode til trods for alle de faktorer, der blev nævnt af Nippon Steel, faldet i forbruget og de gældende foranstaltninger.

(89)

Desuden var EU-markedet det tredjestørste eksportmarked for japanske eksporterende producenter i NUP (10). En analyse af udviklingen i de to japanske eksporterende producenters eksportsalg viste desuden, at deres eksport til lande uden for EU faldt langt mere i den betragtede periode (– [25-35] %) end eksporten til EU (– [5-15] %) i samme periode.

(90)

Ud over sin størrelse og de store mængder, som japanske eksporterende producenter kan sælge på EU-markedet, bemærkede Kommissionen også, at EU-markedet er kendetegnet ved høje prisniveauer og en betydelig import, hvilket viser, at det er attraktivt for GOES-producenter uden for EU. På dette grundlag blev disse påstande afvist.

(91)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at det var sandsynligt, at dumpingen ville fortsætte i fremtiden, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. I betragtning af de dumpede priser på GOES til Unionen i NUP, den uudnyttede kapacitet i Japan og EU-markedets tiltrækningskraft konkluderede Kommissionen også, at betydelige mængder GOES fra Japan sandsynligvis vil komme ind på EU-markedet til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(92)

Da de koreanske eksporterende producenter ikke samarbejdede, jf. betragtning 28, baserede Kommissionen sin samlede analyse, herunder også dumpingberegningen, på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(93)

Sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping blev derfor vurderet på grundlag af oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse kombineret med data fra Eurostat og eksportstatistikkerne i GTA.

(94)

Med henblik på at fastsætte den normale værdi benyttede Kommissionen den samme metode, som ansøgeren havde anvendt i anmodningen. Da der ikke forelå pålidelige oplysninger om priser på det koreanske hjemmemarked, fastsatte Kommissionen en beregnet normal værdi på grundlag af metoden og værdierne i anmodningen om en udløbsundersøgelse.

(95)

Eksportpriserne til Unionen blev fastsat på grundlag af data fra Eurostat.

(96)

Den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet på grundlag af priserne ab fabrik. Med henblik herpå blev leverings- og forsikringsomkostninger fratrukket på grundlag af oplysningerne i anmodningen (115,82 EUR pr. ton). Den således fastsatte normale værdi ab fabrik var 1 893 EUR pr. ton, mens eksportprisen ab fabrik var 1 880 EUR pr. ton i NUP.

(97)

På grundlag af ovenstående fastslog Kommissionen, at dumpingmargenen for den koreanske eksport til Unionen lå under bagatelgrænsen, dvs. at den var mindre end 2 %, udtrykt i procent af eksportprisen.

(98)

Kommissionen undersøgte, om der var sandsynlighed for fornyet dumping, hvis de gældende antidumpingforanstaltninger får lov til at udløbe. I denne forbindelse undersøgte Kommissionen de koreanske eksportørers adfærd på andre markeder, produktionen og den uudnyttede kapacitet i Korea og EU-markedets tiltrækningskraft.

(99)

Kommissionen analyserede eksportpriserne fra Korea til andre tredjelandsmarkeder i NUP som angivet i de officielle koreanske eksportstatistikker fra GTA og sammenlignede disse prisniveauer med importpriserne. Denne analyse viste, at den koreanske eksport til flere af landets andre vigtigste eksportmarkeder fandt sted til priser, der lå under eksportpriserne til EU. Den gennemsnitlige eksportpris til tredjelandsmarkeder blev fastsat til 1 442 EUR pr. ton i NUP, hvilket er under den laveste minimumsimportpris i EU og meget lavere end den gennemsnitlige pris ab fabrik ved salg til EU. En sammenligning af disse priser på tredjelandsmarkeder med den beregnede normale værdi viste en prisforskel på ca. 30 %.

(100)

Det blev derfor anset for sandsynligt, at de koreanske eksporterende producenter ville begynde at sælge til Unionen til dumpingpriser, hvis de nuværende foranstaltninger blev ophævet.

(101)

Ifølge de foreliggende faktiske oplysninger i anmodningen om en fornyet undersøgelse har Korea en anslået produktionskapacitet på 280 000 ton og en anslået uudnyttet kapacitet på 24 000 ton i NUP. Koreas uudnyttede kapacitet svarede derfor til ca. [7-10] % af EU-forbruget af GOES i NUP.

(102)

Kommissionen har fastslået, at EU-markedet er attraktivt for koreanske producenter af følgende grunde:

(103)

For det første er EU-markedet som anført i betragtning 81 blandt de største markeder i verden. For det andet dækkes forbruget på det koreanske hjemmemarked overvejende af indenlandsk produktion, da kun ca. 19 % udgøres af import. Som følge heraf er de eksporterende producenter for det meste eksportorienterede.

(104)

For det tredje er den koreanske eksport til Kina faldet kraftigt i de seneste år efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger i Kina over for bl.a. Korea og stigningen i Kinas egen indenlandske produktionskapacitet. Dette vil til gengæld gøre EU-markedet mere attraktivt, hvilket øger risikoen for, at der vil opstå en omdirigering af handelen til Unionen.

(105)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der er sandsynlighed for fornyet dumping, hvis de nuværende foranstaltninger får lov at udløbe. I betragtning af den uudnyttede kapacitet i Korea, de lave priser på GOES-eksport til tredjelande i NUP, som fandt sted til dumpingpriser konstateret ved sammenligningen af de normale værdier og eksportpriserne samt EU-markedets tiltrækningskraft, konkluderede Kommissionen også, at betydelige mængder GOES fra Korea sandsynligvis vil komme ind på EU-markedet til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(106)

Da de amerikanske eksporterende producenter ikke samarbejdede, jf. betragtning 28, baserede Kommissionen sin samlede analyse, herunder også dumpingberegningen, på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(107)

Sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping blev derfor vurderet på grundlag af oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse kombineret med andre informationskilder såsom Eurostat og GTA.

(108)

Med henblik på at fastsætte den normale værdi benyttede Kommissionen den samme metode, som ansøgeren havde anvendt i anmodningen. Da der ikke forelå pålidelige oplysninger om priser på det amerikanske hjemmemarked, fastsatte Kommissionen en beregnet normal værdi på grundlag af metoden og værdierne i anmodningen om en udløbsundersøgelse.

(109)

Eksportpriserne til Unionen blev fastsat på grundlag af data fra Eurostat.

(110)

Den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet på grundlag af priserne ab fabrik. Med henblik herpå blev leverings- og forsikringsomkostninger fratrukket på grundlag af oplysningerne i anmodningen (166,66 EUR pr. ton). Den normale værdi ab fabrik blev således fastsat til 2 310 EUR pr. ton, mens eksportprisen var på 1 880 EUR pr. ton i NUP.

(111)

På grundlag af ovenstående fastsatte Kommissionen en dumpingmargen på ca. 21 %. Kommissionen konkluderede derfor, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode.

(112)

Kommissionen undersøgte, om der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis de gældende antidumpingforanstaltninger får lov til at udløbe. I den forbindelse undersøgte Kommissionen produktionen og den uudnyttede kapacitet i USA og EU-markedets tiltrækningskraft.

(113)

Ifølge oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse havde USA en anslået produktionskapacitet på 265 000 ton og en anslået uudnyttet kapacitet på 77 000 ton i NUP. Den uudnyttede kapacitet i USA kan derfor dække [27-30] % af det samlede EU-forbrug af GOES.

(114)

Undersøgelsen bekræftede, at EU-markedet er attraktivt for amerikanske producenter af følgende grunde:

(115)

For det første er EU-markedet som anført i betragtning 81 blandt de største markeder i verden.

(116)

For det andet dækkes forbruget på det amerikanske hjemmemarked allerede overvejende af indenlandsk produktion, da kun ca. 15 % udgøres af import i NUP. Som følge heraf er de eksporterende producenter eksportorienterede.

(117)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at det var sandsynligt, at dumpingen ville fortsætte i fremtiden, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. I betragtning af de dumpede priser på GOES til Unionen i NUP, den uudnyttede kapacitet i USA og EU-markedets tiltrækningskraft konkluderede Kommissionen også, at betydelige mængder GOES fra USA sandsynligvis vil komme ind på EU-markedet til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(118)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »[d]en normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«.

(119)

Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): »Såfremt det (…) fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikkefordrejede priser eller referenceværdier«, og »[den] skal indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA&G-omkostninger«).

(120)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen var tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), for så vidt angår Kina, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen af de eksporterende producenter fra dette land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(121)

For at indsamle de nødvendige data med henblik på en mulig anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen derfor i indledningsmeddelelsen kinesiske producenter til at fremlægge oplysninger om de input, der anvendes ved fremstilling af den undersøgte vare. En eksporterende producent afgav de ønskede oplysninger.

(122)

Kommissionen sendte også et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist.

(123)

Den 30. november 2020 offentliggjorde Kommissionen et første notat til sagen (»det første notat om produktionsfaktorer«) og anmodede om de interesserede parters synspunkter vedrørende de relevante kilder, som Kommissionen kan anvende til fastsættelsen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra e), andet led. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle produktionsfaktorer, såsom de materialer og den energi og arbejdskraft, som de eksporterende producenter har anvendt i produktionen af den undersøgte vare. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen desuden to mulige repræsentative lande: Brasilien og Rusland.

(124)

Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Der blev modtaget bemærkninger fra Eurofer og Baoshan Group.

(125)

Bemærkningerne til det første notat blev behandlet i et andet notat (»det andet notat«), som Kommissionen offentliggjorde den 20. juli 2021, og hvori den underrettede de interesserede parter om de relevante kilder, som den havde til hensigt at anvende ved fastsættelsen af den normale værdi med Brasilien som repræsentativt land. Den underrettede også interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) og fortjeneste på grundlag af Aperam Inox América so Sul S.A. (»Aperam«), som er en producent i det repræsentative land. Der blev modtaget bemærkninger fra Eurofer og Baoshan Group.

(126)

Efter indledning af undersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), sendte Kommissionen et spørgeskema vedrørende forekomsten af fordrejninger til GOC. GOC indsendte dog ikke nogen besvarelse. Ved verbalnote af 24. september 2021 underrettede Kommissionen den kinesiske regering om, at den havde til hensigt at gøre brug af grundforordningens artikel 18 med hensyn til eventuelle væsentlige fordrejninger på det kinesiske hjemmemarked for GOES, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Kommissionen opfordrede GOC til at fremsætte bemærkninger til anvendelsen af artikel 18. Der indkom ingen bemærkninger.

(127)

I nylige undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina (11) konstaterede Kommissionen, at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen konkluderede i forbindelse med denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation også var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(128)

I disse undersøgelser fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en virkningsfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (12). Kommissionen konkluderede navnlig, at der i stålsektoren, som GOES tilhører, ikke blot fortsat er en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens (13) artikel 2, stk. 6a, litra b), første led, men GOC er også i stand til at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder som omhandlet i grundforordningens (14) artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led. Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgreb på finansmarkederne og i leveringen af råmaterialer og input har yderligere fordrejende virkninger for markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne koncentreres i sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af GOC, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (15). Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især når den opretholder insolvente virksomheder, og når den tildeler brugsrettigheder til jord i Kina (16). På samme måde fandt Kommissionen fordrejninger af lønomkostningerne i stålsektoren, jf. grundforordningens (17) artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led, samt fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig vedrørende adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina (18).

(129)

Ligesom i tidligere undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina undersøgte Kommissionen i denne undersøgelse, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder den dokumentation, der er indeholdt i anmodningen og i rapporten, og som er baseret på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i tidligere undersøgelser i denne henseende.

(130)

Anmodningen indeholdt oplysninger om de fordrejende virkninger af den 13. femårsplan for stålindustrien. I anmodningen blev der desuden henvist til den amerikanske regerings konklusioner vedrørende statens forholdsvis stærke kontrollerende indflydelse over stålsektoren i Kina via SASAC og absolutte kontrol over elektricitet (19). Det fremgik endvidere af anmodningen, at GOES som stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, fremstilles af varmtvalsede bredbånd. Derfor finder de fordrejninger, som Kommissionen bemærkede med hensyn til stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/687 (20) også anvendelse på GOES. Det fremgik også af anmodningen, at de to største kinesiske eksporterende producenter i GOES-undersøgelsen, Baosteel og WISCO, også er eksporterende producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, og som er omfattet af de endelige foranstaltninger over for dette produkt. Ved udgangen af 2016 fusionerede Baosteel og WISCO og blev Kinas største stålproducent. I anmodningen blev der også henvist til antisubsidieprocedurerne vedrørende varmvalsede flade produkter af stål (21), hvor Kommissionen fandt en række subsidier, som tyder på, at der foreligger fordrejninger i sektoren. Endelig blev der i anmodningen henvist til den finansielle støtte, som Baosteel og andre producenter modtog, hvilket fremgår af en rapport udarbejdet af Steel Industry Coalition (22) og resultaterne af flere amerikanske undersøgelser af udligningstold (23).

(131)

Som anført i betragtning 126 fremsatte GOC ikke bemærkninger og fremlagde ingen beviser, der støttede eller tilbageviste de eksisterende beviser i sagsakterne, herunder rapporten og de yderligere beviser fra klageren, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller om det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag.

(132)

Navnlig i stålsektoren, som GOES tilhører, er der fortsat en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side. Mange af de største producenter ejes af staten. F.eks. er Baosteel, der er hovedeksportør af GOES, en stor kinesisk statsejet virksomhed, som beskæftiger sig med fremstilling af stål og indgår i den nyligt konsoliderede kinesiske gruppe China Baowu Steel Group Co. Ltd. — tidligere Baoshan Iron & Steel Co., Ltd. og Wuhan Iron & Steel (24). Mens den nominelle andel af statsejede og privatejede virksomheder anslås til at være næsten lige stor, er fire ud af de fem kinesiske stålproducenter, der ligger blandt de 10 største stålproducenter på verdensplan, dog statsejede virksomheder (25). Mens de ti største producenter kun tegnede sig for omkring 36 % af industriens samlede output i 2016, har GOC samtidig et mål om at konsolidere 60-70 % af stålproduktionen hos omkring ti store virksomheder inden 2025 (26). Denne hensigt blev gentaget i april 2019 af GOC, som bebudede udsendelsen af retningslinjer vedrørende en konsolidering af stålindustrien (27). En sådan konsolidering kan medføre tvungne fusioner mellem rentable, private virksomheder og underpræsterende statsejede virksomheder (28). De to GOES-producenter i Kina, Baosteel og WISCO (begge indgår i Baoshan Group) er statsejede.

(133)

For så vidt angår GOC's mulighed for at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, fastslog undersøgelsen, at der var personlige forbindelser mellem producenter af den undersøgte vare og CCP, såsom CCP-medlemmer blandt den øverste ledelse eller bestyrelsesmedlemmer i Baoshan Group.

(134)

Både statsejede og privatejede virksomheder i GOES-sektoren er underlagt politisk tilsyn og vejledning. Følgende er eksempler på ovennævnte tendens i retning af en stigende grad af indgriben fra GOC's side i sektoren: De to GOES-producenter lægger udtrykkeligt vægt på partiopbygningsaktiviteter på deres websteder, har partimedlemmer i virksomhedsledelsen og fremhæver deres tilknytning til CCP. Undersøgelsen afslørede partibygningsaktiviteter i både Baosteel og WISCO. Baosteel beskriver partiopbygningsaktiviteterne således: »At påtage sig hovedansvaret for en streng og omfattende partiadministration, at lede virksomhedens ideologiske og politiske arbejde, den forenede fronts arbejde, opbygning af en åndelig civilisation, opbygning af en virksomhedskultur- og massearbejde såsom fagforeninger og den kommunistiske ungdomsliga, at lede opbygningen af en partirelateret og ærlig regering, at støtte disciplinærudvalg, så de effektivt kan varetage deres tilsynsopgaver« (29). WISCO anfører på sit websted, at det kinesiske kommunistpartis første partikongres i WISCO Group Co., Ltd., der blev afholdt den 22. januar 2021, »har besluttet at gøre fuld brug af partikomitéens ledende rolle med hensyn til »at lede, styre den generelle situation og sikre gennemførelsen«, forbedre de politiske holdninger, styrke ansvarligheden og gøre alt for at fremme gennemførelsen af »1345«-udviklingsstrategien« (30).

(135)

I GOES-sektoren findes der desuden politikker, der særbehandler til fordel for producenter på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker markedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led.

(136)

Selv om GOES er en specialiseret industri, og der ikke i løbet af undersøgelsen blev fundet bestemte politikdokumenter, der specifikt er vejledende for udviklingen af GOES-industrien som sådan, drager denne industri fordel af statslig vejledning og indgriben vedrørende de vigtigste råmaterialer til fremstilling af GOES, nemlig stål og jernmalm.

(137)

Stålindustrien betragtes af GOC som en nøgleindustri (31). Dette bekræftes i de mange planer, forskrifter og andre dokumenter, der omhandler stål, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan, som f.eks. »Planen for justering og opgradering af stålindustrien for 2016-2020«, der var gældende i UP. Ifølge planen er stålindustrien en »vigtig og grundlæggende sektor i den kinesiske økonomi og en national hjørnesten« (32). De vigtigste opgaver og mål i denne plan omfatter alle aspekter af industriens udvikling (33). I den 13. femårsplan for økonomisk og social udvikling (34), der var gældende i UP, planlagdes det at støtte virksomheder, der producerer stålprodukter i det øvre varesegment. Planen fokuserer også på at opnå varekvalitet, holdbarhed og pålidelighed ved at støtte virksomheder, der anvender teknologier i forbindelse med produktion af stål af høj renhedsgrad, præcisionsvalsning og kvalitetsforbedring (35).

(138)

I fortegnelsen over retningslinjer for omstrukturering af industrien (udgaven fra 2011, ændret i 2013) (36) (»fortegnelsen«) opføres stål som en tilskyndet industri. Jern er et vigtigt råmateriale, der anvendes til fremstilling af GOES. Jernmalm var omfattet af den nationale plan for mineralressourcer 2016-2020 i undersøgelsesperioden. Planen tog bl.a. sigte på at »sikre virksomhedskoncentration og udvikle store og mellemstore miner, der er konkurrencedygtige på markedet«, »sikre vejledning af lokale ressourcer med henblik på at koncentrere dem hen imod store minegrupper«, »mindske byrden for jernmalmsvirksomheder, øge konkurrenceevnen for indenlandske jernmalmsvirksomheder«, »føre tilstrækkelig kontrol med udviklingen af 1 000 meter dybe miner og mindre miner med jernmalm af lav kvalitet«.

(139)

Jernmalm er også nævnt i den 13. femårsplan for stål 2016-2020, som var i kraft i den nuværende undersøgelsesperiode. Ifølge planen skal der for jernmalm: »fortsat ydes støtte til udvindingsarbejde i indenlandske vigtige mineralområder, (…) støtte til en række eksisterende og stærkt konkurrencedygtige indenlandske jernmalmsvirksomheder takket være en bredere og intensiveret udvikling (…), og den rolle, som indenlandske mineralressourcebaser spiller med hensyn til (forsynings-)sikkerhed«, skal styrkes.

(140)

Jernmalm er kategoriseret som en strategisk vækstindustri og er derfor omfattet af den 13. femårsplan for stål for strategiske vækstindustrier. Jernmalm, råjern og ferrolegeringer er også alle opført i NRDC's vejledende katalog for industriel tilpasning 2019. Ferrolegeringer er nævnt i MIIT's vejledende katalog for industriudvikling og -overførsel fra 2018.

(141)

Som det fremgår af ovenstående eksempler vedrørende stål og jern, udstikker GOC yderligere retningslinjer for udviklingen af GOES-sektoren ud fra en bred vifte af politikværktøjer og forskrifter og kontrollerer praktisk talt alle aspekter af sektorens udvikling og drift. GOES-sektoren nyder således godt af statslig vejledning og indgriben vedrørende stål og det vigtigste råmateriale til fremstilling af GOES, nemlig jernmalm.

(142)

Ud over ovenstående modtager GOES-producenterne også statsstøtte, hvilket klart viser statens interesse i denne sektor. I løbet af undersøgelsen fastslog Kommissionen, at de to GOES-producenter, Baosteel (37) og WISCO (38), drog fordel af direkte statslige subsidier.

(143)

Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af stål og jern, som GOES henhører under. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(144)

Denne nuværende undersøgelse har ikke givet dokumentation for, at den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, i GOES-sektoren, der er nævnt i betragtning 128, ikke vil berøre producenterne af den undersøgte vare.

(145)

GOES-sektoren påvirkes også af fordrejningerne af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led, som også nævnt i betragtning 128. Disse fordrejninger påvirker sektoren både direkte (ved fremstilling af den undersøgte vare eller de vigtigste input) og indirekte (ved adgang til kapital eller input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina) (39).

(146)

Desuden blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at GOES-sektoren ikke er påvirket af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, som også nævnt i betragtning 128. Derfor medfører det betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(147)

Endelig minder Kommissionen om, at der til produktionen af GOES er behov for en række input. Når GOES-producenter køber eller indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Inputleverandører anvender f.eks. arbejdskraft, der er genstand for fordrejninger, de kan låne penge, der er genstand for fordrejninger i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering, og de er underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og -sektorer.

(148)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne for GOES på hjemmemarkedet, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del A og B i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, tildeling af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et input, der er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputtet til input osv.

(149)

GOC har ikke fremlagt beviser eller argumenter for det modsatte. En gruppe eksporterende producenter, nemlig Baosteel og WISCO (»Baoshan Group«), fremsatte en række bemærkninger vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger.

(150)

For det første understregede Baoshan Group, at påstanden om »væsentlige fordrejninger« i Kina ikke bør blive en forud fastsat konklusion. Baoshan Group fremførte, at Kommissionen ikke burde indsamle de oplysninger, der var nødvendige for beregningen af den normale værdi baseret på den repræsentative landemetode, i begyndelsen af undersøgelsen, dvs. før de væsentlige fordrejninger er konstateret og bekræftet i en given undersøgelse. Ifølge Baoshan Group bør sådanne oplysninger først indsamles, når Kommissionen har bekræftet de faktiske oplysninger, der er nødvendige for at anvende bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Baoshan Group bemærkede endvidere, at anmodningen i høj grad byggede på rapporten om Kina, som ifølge Baoshan Group ikke lever op til standarderne for upartisk og objektivt bevismateriale, fordi den er udarbejdet med det formål at gøre det lettere at indgive klager til den europæiske industri. Desuden fremførte Baoshan Group, at nøjagtigheden af oplysningerne i Kommissionens rapport og relevansen for den aktuelle procedure er meget tvivlsom, fordi rapporten blev offentliggjort i 2017, herunder indhold og referencer i 2016 og årene før, og derfor ikke finder anvendelse på UP i den nuværende undersøgelse. Baoshan Group bemærkede også, at rapporten om Kina ikke omfatter GOES, kun stålsektoren, og at konklusionerne vedrørende stål ikke nødvendigvis er relevante for GOES.

(151)

Kommissionen mente derfor, at beviserne i indledningsmeddelelsen var tilstrækkelige til at berettige indledningen af en undersøgelse på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Selv om fastsættelsen af den faktiske forekomst af væsentlige fordrejninger og den konsekvente anvendelse af metoden omhandlet i artikel 2, stk. 6a, litra a), kun finder sted på tidspunktet for den midlertidige og/eller endelige fremlæggelse af oplysninger, indeholder artikel 2, stk. 6a, litra e), faktisk en forpligtelse til at indsamle de data, der er nødvendige for anvendelsen af denne metode, når undersøgelsen er blevet indledt på dette grundlag. I dette tilfælde fandt Kommissionen, at ansøgerens dokumentation vedrørende de væsentlige fordrejninger, var tilstrækkelig til at indlede undersøgelsen på dette grundlag. Dette blev tydeligt præciseret i indledningsmeddelelsens punkt 3 i overensstemmelse med forpligtelsen i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra e). Kommissionen tog derfor de nødvendige skridt til at kunne anvende metoden i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, hvis det bekræftes, at der foreligger væsentlige fordrejninger i løbet af undersøgelsen.

(152)

Hvad angår påstanden om partiskhed i rapporten bemærker Kommissionen, at denne rapport er et omfattende dokument baseret på udførligt og objektivt bevismateriale, herunder lovgivning, forordninger og andre officielle politikdokumenter offentliggjort af GOC, tredjepartsrapporter fra internationale organisationer, akademiske studier og artikler fra forskere og andre pålidelige uafhængige kilder. Rapporten har været offentliggjort siden december 2017, således at alle interesserede parter ville have rig lejlighed til at tilbagevise, supplere eller fremsætte bemærkninger til den og de beviser, den er baseret på. Med hensyn til argumentet om, at rapporten var forældet, mindede Kommissionen om, at der indtil videre ikke var blevet fremlagt dokumentation for, at rapporten er forældet. Tværtimod bemærker Kommissionen navnlig, at de vigtigste politikdokumenter og beviser i rapporten, herunder de relevante femårsplaner og den gældende lovgivning for den undersøgte vare, stadig var relevante i NUP, og at hverken Baoshan Group eller andre parter har godtgjort, at dette ikke længere er tilfældet.

(153)

Med hensyn til argumentet om, at Kommissionens rapport ikke indeholder et specifikt kapitel om GOES, men kun om stål generelt, bemærkede Kommissionen, at GOES for det første er en specialiseret type stål, og at bestemmelserne vedrørende stål derfor i vid udstrækning også finder anvendelse på GOES. For det andet er forekomsten af væsentlige fordrejninger, der foranlediger anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ikke knyttet til eksistensen af et særligt sektorkapitel, der omfatter den undersøgte vare. I rapporten beskrives forskellige typer af tværgående fordrejninger i Kina, som finder sted i hele den kinesiske økonomi og påvirker priserne og/eller råmaterialerne til og produktionsomkostningerne ved den undersøgte vare. Baoshan Groups påstande blev derfor afvist.

(154)

Kort sagt viste den tilgængelige dokumentation, at priserne eller omkostningerne, for så vidt angår den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri. På dette grundlag og i mangel af samarbejdsvilje fra GOC konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende hjemmemarkedspriser og -omkostninger til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som drøftet i det følgende afsnit.

(155)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:

(156)

Som forklaret i betragtning 123 og 125 har Kommissionen udstedt to notater til sagen om kilderne til fastsættelse af den normale værdi: Det første notat om produktionsfaktorer af 30. november 2020 (»første notat«) og det andet notat om produktionsfaktorerne af 20. juli 2021 (»andet notat«). I disse notater beskrives de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og gennemgås de bemærkninger, som parterne havde indsendt om disse elementer og om de relevante kilder. I andet notat underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt at betragte Brasilien som et egnet repræsentativt land i denne sag, hvis forekomsten af væsentlige fordrejninger blev bekræftet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(157)

I det første notat udpegede Kommissionen Brasilien og Rusland som lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. at begge lande klassificeres af Verdensbanken som »højere middelindkomstlande« på grundlag af bruttonationalindkomsten, hvor det var kendt, at der foregik produktion af den undersøgte vare. EU-erhvervsgrenen havde også foreslået Sydkorea som et angiveligt passende repræsentativt land. I betragtning af Sydkoreas økonomiske udviklingsniveau som klassificeret af Verdensbanken, kunne et sådant land imidlertid ikke tages i betragtning.

(158)

I forlængelse af det første notat hævdede EU-erhvervsgrenen, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, gav Kommissionen vide skønsbeføjelser til at afgøre, hvilket repræsentativt land der kan være passende, og ikke begrænsede begrebet »et økonomisk udviklingsniveau svarende til« til lande, som Verdensbanken har klassificeret i samme bruttonationalindkomstgruppe. Den hævdede navnlig, at Verdensbankens bruttonationalindkomstgrupper i mange tilfælde kan give mening, men at de ikke giver mening i forbindelse med den GOES-sektor, der er genstand for denne undersøgelse. Årsagen er, at GOES er en unik højteknologisk stålvare, og at den kinesiske eksporterende producent har GOES-fabrikker, der lever op til de højeste internationale standarder, og hovedsagelig eksporterer GOES med høj permeabilitet (»HGO«) til EU. EU-erhvervsgrenen hævdede også, at producenten i Brasilien ikke var i stand til at opnå samme kvalitetsniveauer, at den kinesiske eksporterende producent var på samme økonomiske og teknologiske udviklingsniveau som det koreanske mølleri POSCO, og at Korea var derfor efter dens opfattelse det mest egnede repræsentative land.

(159)

Med hensyn til anvendelsen af Verdensbankens klassificering fastsættes det i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), at Kommissionen ved beregningen af den normale værdi for lande med væsentlige fordrejninger, kan anvende et repræsentativt land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til eksportlandets. For at definere, hvilke lande der har et økonomisk udviklingsniveau svarende til eksportlandets i hvert enkelt tilfælde, anvender Kommissionen lande, der er blevet klassificeret i samme indkomstkategori af Verdensbanken. Kommissionen gør dette ved at anvende sin skønsbeføjelse i forbindelse med fortolkningen og anvendelsen af grundforordningen, hvilket Domstolen gentagne gange har bekræftet under omstændigheder, hvor dette overlades til Kommissionen. Kommissionen mente, at denne database gav mulighed for at råde over et tilstrækkeligt antal potentielt egnede lande med et tilsvarende udviklingsniveau til at vælge et passende repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(160)

I dette tilfælde var den relevante verdensbankkategori »mellemindkomstlande i den øverste halvdel«, hvor Kina er klassificeret. Korea havde derfor ikke et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas og blev ikke anset for at opfylde kriteriet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led.

(161)

I forlængelse af det andet notat hævdede Eurofer, at Kommissionens vurdering baseret på det landsdækkende økonomiske udviklingsniveau og henvisningen til Verdensbankens klassificering ikke gav mening, og at den kinesiske GOES-industris økonomiske udvikling burde tages i betragtning. I denne forbindelse fremførte Eurofer, at den koreanske og japanske GOES-industri havde et økonomisk udviklingsniveau svarende til niveauet i den kinesiske industri. Da de koreanske eksporterende producenter ikke samarbejdede, hævdede Eurofer, at Kommissionen kunne anvende Japan som repræsentativt land for Kina og oplysningerne fra Nippon Steel til at fastsætte den normale værdi.

(162)

Kommissionen fandt, at ordlyden af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, ikke tillader en så snæver fortolkning, da der ikke henvises til en sektorspecifik tilgang. Eurofer fremlagde desuden ingen uafhængig kilde, som Kommissionen kunne basere sig på for at fastslå, at den koreanske og den japanske GOES-industri havde et tilsvarende økonomisk udviklingsniveau. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(163)

I den første notat anførte Kommissionen, at tilgængeligheden af offentlige data for de lande, der var udpeget som lande, hvor den undersøgte vare blev fremstillet, dvs. Brasilien og Rusland, var begrænset til en producent af den undersøgte vare i Brasilien, nemlig Aperam Inox América do Sul S.A. (»Aperam«) for kalenderåret 2019. I denne forbindelse opfordrede Kommissionen interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og, hvis det anses for hensigtsmæssigt, foreslå andre producenter af den undersøgte vare i et repræsentativt land efter eget valg, der opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, hvor der foreligger årsregnskaber, der indeholder de relevante oplysninger.

(164)

I forlængelse af det første notat var der ingen interesserede parter, som indsendte bemærkninger vedrørende Aperam eller relevante offentlige finansielle oplysninger fra en GOES-producent i et potentielt repræsentativt land.

(165)

I forlængelse af det andet notat var Eurofer enig i, at Brasilien var mere passende end Rusland. Ikke desto mindre hævdede Eurofer, at Aperam teknisk set ikke var i stand til at fremstille de produkter af høj kvalitet, som Baoshan Group eksporterede til EU, som følge af virksomhedens manglende investeringer i teknologi, processer og knowhow, som var nødvendige for at fremstille disse kvaliteter. Eurofer henviste navnlig til afskrivningssatsen, som angiveligt var for lavt og burde justeres i overensstemmelse med satsen for EU-producenter eller koreanske producenter.

(166)

Som forklaret i betragtning 180 baserede Kommissionen sig ikke på afskrivningssatsen for Aperam ved beregningen af den normale værdi. De Aperam-data, der blev anvendt til at beregne den normale værdi, vedrørte kun SA&G og fortjeneste i procent. For så vidt angår afskrivninger og andre generalomkostninger baserede Kommissionen sig på Baoshan Groups generalomkostninger udtrykt i procent af andre produktionsomkostninger og anvendte denne procentsats på de »genberegnede« produktionsomkostninger. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(167)

I forlængelse af det andet notat hævdede Eurofer også, at Kommissionen burde integrere Aperams finansielle oplysninger for kalenderåret 2020 i sin beregning af SA&G og fortjeneste for den nuværende undersøgelsesperiode.

(168)

Kommissionen accepterede denne påstand, men støttede sig i sidste ende kun på oplysninger for 2020, fordi årsregnskabet for 2019, jf. betragtning 203, ikke viste nogen fortjeneste, hvis ikkedriftsrelaterede udgifter blev udelukket.

(169)

I det første notat fremlagde Kommissionen en liste over alle de produktionsfaktorer, som f.eks. råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af GOES. I samme notat fandt Kommissionen, at der var handelsrestriktioner for visse produktionsfaktorer baseret på OECD's »Inventory on export restrictions on industrial raw materials« (42) og navnlig listen over eksportrestriktioner for industriråvarer for Brasilien (HS 7225 11 og 7226 11) og Rusland (HS 7204 10–7204 50). Hvad angår Rusland, blev der i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om væsentlige fordrejninger i Den Russiske Føderations økonomi i forbindelse med handelsbeskyttelsesundersøgelser (SWD(2020) 242) også identificeret væsentlige fordrejninger inden for naturgas (43) og elektricitet (44), omfattende statslig indgriben og høj koncentration og vertikal integration i vigtige råvaresektorer, stålindustrien og transportsektoren (45) og importafgifter på GOES (HS 7225 11 og 7226 11). I betragtning af disse handelsrestriktioner og væsentlige fordrejninger fandt Kommissionen på nuværende tidspunkt, at Brasilien ville være det passende repræsentative land, og opfordrede parterne til at fremsætte bemærkninger til hensigtsmæssigheden af de mulige repræsentative lande.

(170)

I forlængelse af det første notat fremlagde EU-erhvervsgrenen yderligere argumenter ud over dem, der er anført i det første notat, om, hvorfor Rusland var et mindre passende repræsentativt land end Brasilien.

(171)

Kommissionen bemærkede endvidere, at ingen af parterne anfægtede dens konklusioner i afsnit 2 i det første notat vedrørende de mangler, der var konstateret for Rusland som et repræsentativt land. Kommissionen konkluderede derfor, at Brasilien var et passende land, da det opfyldte alle kriterierne, dvs. at landet befinder sig på et udviklingsniveau svarende til Kinas, har en GOES-producent, og denne producents data er umiddelbart tilgængelige for den nuværende undersøgelsesperiode.

(172)

Da det blev fastslået, at Brasilien var det passende repræsentative land på grundlag af ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(173)

På baggrund af ovenstående analyse besluttede Kommissionen at betragte Brasilien som egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(174)

I det første notat anførte Kommissionen de produktionsfaktorer såsom materialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med den eksporterende producents produktion af den undersøgte vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå offentligt tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet.

(175)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), identificerede Kommissionen også kilder, der skulle anvendes til fastsættelse af ikkefordrejede priser og referenceværdier. Den primære kilde, som Kommissionen foreslog at anvende, var Global Trade Atlas (»GTA«). Endelig udpegede Kommissionen i samme notat de koder i det harmoniserede system (HS) eller de varekoder, der anvendes i bl.a. EU, Canada eller Brasilien for produktionsfaktorer, som på grundlag af oplysninger fra de interesserede parter oprindeligt blev taget i betragtning med henblik på at indgå i GTA-analysen.

(176)

Kommissionen opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå offentligt tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet.

(177)

På grundlag af forslaget om at anvende Brasilien som repræsentativt land underrettede Kommissionen i det andet notat de interesserede parter om, at den ville anvende GTA til at fastsætte de ikkefordrejede omkostninger til de fleste råmaterialer.

(178)

Kommissionen opstillede en liste over produktionsfaktorer og kilder, der skal anvendes i forbindelse med alle produktionsfaktorer, såsom materialer, energi og arbejdskraft, der anvendes i de eksporterende producenters fremstilling af den undersøgte vare. Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger vedrørende listen over produktionsfaktorer.

(179)

I lyset af alle de oplysninger, der er indgivet af de interesserede parter og indsamlet under krydstjek uden kontrolbesøg, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):

Tabel 1

Produktionsfaktorer for GOES

(180)

Desuden inkluderede Kommissionen et beløb for indirekte produktionsomkostninger til dækning af omkostninger, der ikke er omfattet af ovennævnte produktionsfaktorer, såsom afskrivninger og andre faste omkostninger, som ikke kan kvantificeres. Da der ikke forelå relevante data i de offentligt tilgængelige finansielle oplysninger fra Aperam til at fastsætte beløbet vedrørende generalomkostninger, blev den eksporterende producents virksomhedsspecifikke data brugt i stedet og anvendt på de »genberegnede« produktionsomkostninger. Metoden er behørigt forklaret i afsnit 3.5.1.6.

(181)

I forlængelse af det andet notat til sagen anmodede Eurofer Kommissionen om at beregne den normale værdi direkte i EUR for at undgå fordrejninger forårsaget af CNY-vekselkurser. For så vidt angår den valuta, der blev anvendt til dumpingberegningen, fremlagde Eurofer ingen beviser for fordrejning. På dette grundlag foretog Kommissionen dumpingberegningen i overensstemmelse med sin sædvanlige praksis, dvs. ved at anvende eksportlandets valuta.

(182)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som leveret til en producent i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter og transportomkostninger. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina, og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (46). Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i betragtning 154 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Efter at have udelukket importen fra Kina til det repræsentative land var importmængden fra andre tredjelande fortsat repræsentativ (i gennemsnit over 90 %).

(183)

For et antal produktionsfaktorer udgjorde de faktiske omkostninger for de samarbejdsvillige eksporterende producenter en ubetydelig andel af de samlede omkostninger til råmaterialer i den nuværende undersøgelsesperiode. Da den værdi, der blev anvendt hertil, ikke havde nogen mærkbar indvirkning på beregningerne af dumpingmargenen, uanset den anvendte kilde, besluttede Kommissionen at medtage dem i omkostningerne til hjælpematerialer, jf. betragtning 209.

(184)

Kommissionen angav den samarbejdsvillige eksporterende producents transportomkostninger til levering af råmaterialer som en procentdel af de faktiske omkostninger til sådanne råmaterialer og anvendte derefter den samme procentsats på de ikke-fordrejede omkostninger til de samme råmaterialer for at opnå de ikkefordrejede transportudgifter. Kommissionen konstaterede i forbindelse med denne undersøgelse, at forholdet mellem den eksporterende producents råmaterialer og de indberettede transportomkostninger med rimelighed kan anvendes som indikator med henblik på at anslå de ikkefordrejede transportomkostninger til råmaterialer, når de leveres til virksomhedens fabrik.

(185)

I forlængelse af det første notat hævdede Baoshan Group, at priserne i Brasilien for visse råmaterialer (hydrogen, nitrogen, oxygen og tin) var meget højere end i Rusland, hovedsagelig på grund af et meget lavt importniveau til Brasilien. I denne forbindelse opfordrede virksomheden Kommissionen til at anvende alternative kilder baseret på grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), såsom internationale priser eller omkostninger på hjemmemarkedet i Kina.

(186)

Kommissionen fandt, at oxygen, nitrogen og tin blev importeret i repræsentative mængder i Brasilien. Påstanden vedrørende disse råmaterialer blev derfor i første omgang afvist. For så vidt angår hydrogen bemærkede Kommissionen imidlertid, at importniveauerne og prisforskellene ganske rigtigt var betydelige. Kommissionen fandt derfor, at det var mest hensigtsmæssigt at anvende oplysninger fra den største brinteksportør i verden, dvs. Canada. Da der ikke var væsentlige forskelle i importniveauerne og -priserne på tin, baserede Kommissionen sig på importen til Brasilien som helhed.

(187)

I forlængelse af det andet notat hævdede Baoshan Group, at de beregnede importpriser for nitrogen og oxygen til Brasilien var mangelfulde, da der var betydelige forskelle i enhedsprisen afhængigt af oprindelseslandet. Virksomheden anførte, at importprisen for nitrogen og oxygen med oprindelse i Paraguay var henholdsvis 11 og 8 gange lavere end den gennemsnitlige importpris, hvilket tyder på betydelige forskelle i importpriserne afhængigt af oprindelseslandet. Den fremførte endvidere, at Paraguay tegnede sig for henholdsvis over 98 % og 70 % af importmængden for nitrogen og oxygen. Desuden fremførte Baoshan Group, at enhedsomkostningerne for disse råmaterialer var betydeligt lavere end den gennemsnitlige importpris. På dette grundlag og i betragtning af andelen af disse to råmaterialer foreslog Baoshan Group at behandle nitrogen og oxygen som hjælpematerialer eller at basere sig udelukkende på importprisen for nitrogen og oxygen med oprindelse i Paraguay.

(188)

I betragtning af den andel, som omkostningerne til nitrogen og oxygen udgør af produktionsomkostningerne, og de konstaterede prisforskelle, fandt Kommissionen, at det var hensigtsmæssigt at betragte disse råmaterialer som hjælpematerialer.

(189)

I forlængelse af det første notat hævdede EU-erhvervsgrenen, at der var behov for en særlig høj kvalitet af jernmalm og magnesiumoxid ved fremstillingen af GOES, og at importstatistikkerne baseret på HS eller det repræsentative lands koder, som normalt omfatter alle kvaliteter, ikke omfattede dette.

(190)

Kommissionen fandt, at denne påstand var berettiget, da GOES ganske rigtigt er et meget sofistikeret produkt, som er meget dyrere end almindelige typer stål, og der kræves særlige opskrifter og råmaterialer af meget høj kvalitet/ædle råvarer, selv i leverandørleddet. Da oplysningerne fra den eksporterende producent ikke gjorde det muligt for Kommissionen at udskille de jernmalmkvaliteter, der specifikt anvendes til fremstilling af GOES, fandt Kommissionen, at prisen på jernmalm 66 % Fe som oplyst af Fastmarkets (47) var det mest passende benchmark.

(191)

Kommissionen fandt, at det magnesiumoxid (»MgO«), der anvendes til fremstilling af GOES, er af meget højere kvalitet end den, der importeres til Brasilien. De repræsentative landekoder for MgO omfatter flere MgO-kvaliteter end den meget specifikke, der anvendes til fremstilling af GOES. Desuden fremstilles MgO af meget få producenter i meget få lande, herunder Frankrig. Den type MgO, der anvendes til GOES, er ifølge den kinesiske eksporterende producent og EU-erhvervsgrenen faktisk meget dyrere end den type MgO, der importeres til Brasilien. Den type MGO, der importeres til Brasilien, er derfor ikke et passende benchmark for MgO til fremstilling af GOES. Som følge heraf fandt Kommissionen, at eksporten registreret i Comext fra Frankrig, som er en større producent af MgO til GOES, til de lande, hvor GOES fremstilles (48), med undtagelse af eksporten til Kina og MgO, der forbliver i Unionen, var et passende benchmark, der afspejler de internationale priser uden for Unionen og Kina.

(192)

Kommissionen fandt, at importpriserne til Brasilien ifølge Global Trade Atlas (»GTA«) ikke var repræsentative for kokskul og trykluft. Desuden gav disse priser anledning til alvorlige omregningsproblemer.

(193)

Da der ikke forelå specifikke oplysninger om kvaliteterne af det kokskul, som den kinesiske eksporterende producent anvendte, fandt Kommissionen, at prisen for hårdt kokskul af højeste kvalitet ifølge Fastmarkets var passende. Undersøgelsen viste rent faktisk, at benchmarkprisen for kokskul af høj kvalitet stadig var lavere end den pris, som den eksporterende producent havde oplyst for sine indkøb af kokskul. Dette er endnu et tegn på, at den eksporterende producent anvendte kokskul af meget høj kvalitet i sin produktionsproces.

(194)

Hvad så vidt angår trykluft indberettede den eksporterende producent sit forbrug i kubikmeter, mens importen til Brasilien kun indberettes i kg, og Kommissionen var ikke i stand til at finde en passende omregningsfaktor. Under alle omstændigheder tegnede trykluft sig for en ubetydelig del af den eksporterende producents samlede produktionsomkostninger. På dette grundlag behandlede Kommissionen denne produktionsfaktor som hjælpematerialer.

(195)

Der blev ikke indberettet nogen import af ferroniobium (»Fe-Nb«) til Brasilien i undersøgelsesperioden. For så vidt angår Fe-Nb anvendte Kommissionen derfor også oplysninger fra den største eksportør i verden, dvs. Brasilien, efter samme fremgangsmåde som nævnt i betragtning 186 for hydrogen.

(196)

For så vidt angår kulgas indberettede den eksporterende producent sit forbrug i kubikmeter, mens importen til Brasilien kun indberettes i Kg, og Kommissionen var ikke i stand til at finde en omregningsfaktor for kulgas. Hertil kommer, at importen til Brasilien af kulgas kun udgjorde 58 kg. Kommissionen beregnede derfor benchmarkprisen på kulgas på grundlag af prisen på naturgas i det repræsentative land og kontrollerede samtidig varmeværdien af begge gasser.

(197)

I forlængelse af det andet notat fremsatte Eurofer bemærkninger vedrørende visse råvarer og hjælpematerialer, der anvendes til fremstilling af GOES. Virksomheden anmodede også Kommissionen om at tage indenlandsk transport til den kinesiske eksporterende producent i betragtning.

(198)

I denne forbindelse fandt Kommissionen, at oplysningerne fra Baoshan Group afspejlede alle relevante produktionsfaktorer, selv om fremstillingsprocessen var anderledes. Desuden tages der i Kommissionens beregning hensyn til indenlandsk transport som forklaret i betragtning 184.

(199)

I det anden notat foreslog Kommissionen at anvende arbejdskraftomkostningerne for GOES-producenten i det repræsentative land, Aperam, til at fastsætte den ikkefordrejede værdi for arbejdskraftomkostninger. Ingen interesserede parter fremsatte bemærkninger hertil. Da der forelå finansielle oplysninger for 2020, genberegnede Kommissionen arbejdskraftomkostningerne som et gennemsnit af oplysninger for 2019 og 2020 for at afspejle den nuværende undersøgelsesperiode.

(200)

I det andet notat foreslog Kommissionen at anvende den elektricitetspris, som Cemig — elektricitetsleverandøren i den brasilianske stat Minais Gerais, hvor den eneste brasilianske GOES-producent er beliggende (49), har oplyst til at fastsætte den ikkefordrejede værdi for elomkostninger. Ingen interesserede parter fremsatte bemærkninger hertil.

(201)

I det andet notat foreslog Kommissionen at anvende den pris på naturgas til industrielle brugere, som Gasmig — leverandør i den brasilianske stat Minais Gerais, hvor GOES-producenten er beliggende, har oplyst (50). Nærmere bestemt anvendte Kommissionen oplysningerne om priserne på industrigas i de tilsvarende forbrugsintervaller. Kommissionen beregnede benchmarkprisen på grundlag af de Gasmig-tariffer, der var gældende i undersøgelsesperioden. Benchmarkprisen omfatter afgifter (Tarifa com impostos). Ingen interesserede parter fremsatte bemærkninger hertil.

(202)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste.« Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.

(203)

I sit første og andet notat anførte Kommissionen, at den ville anvende Aperams finansielle oplysninger og stillede Aperams finansielle oplysninger for 2019 til rådighed i denne henseende. Efter yderligere analyse og udelukkelse af ikkedriftsrelaterede udgifter og indtægter viste det sig imidlertid, at Aperam var tabsgivende i 2019. Oplysningerne for 2019 kunne derfor ikke anvendes.

(204)

Aperams finansielle oplysninger for kalenderåret 2020 blev tilgængelige for Kommissionen i løbet af proceduren. Efter udelukkelsen af ikkedriftsrelaterede udgifter og indtægter indberettede Aperam et overskud. I overensstemmelse med Eurofers anmodning om at anvende årsregnskabet for 2020 beregnede Kommissionen SA&G og fortjeneste i procent på grundlag af Aperams årsregnskaber for det pågældende år. Desuden fandt Kommissionen, at det i den foreliggende sag var mere hensigtsmæssigt at anvende Aperams konsoliderede oplysninger end at basere sig på årsregnskaber for de forretningsmæssigt forbundne enheder, som virksomheden kontrollerede. Den konsoliderede tilgang giver et mere nøjagtigt billede af Aperams transaktioner, og overskud mellem virksomheder, som ikke kan identificeres i de enkelte regnskaber, trækkes fra virksomhedens finansielle resultater. Desuden vedrører Aperams konsoliderede og enkelte regnskaber ikke udelukkende GOES-produktionen. Anvendelsen af de konsoliderede oplysninger betyder derfor ikke, at oplysningerne er mindre nøjagtige. De ikkefordrejede SA&G-omkostninger og fortjenesten var således baseret på Aperams regnskaber for 2020.

(205)

De samarbejdsvillige eksporterende producenters indirekte produktionsomkostninger blev udtrykt som en andel af de eksporterende producenters faktiske omkostninger ved fremstilling. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(206)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(207)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Kommissionen anvendte de ikkefordrejede enhedsomkostninger på den samarbejdsvillige eksporterende producents faktiske forbrug af de enkelte produktionsfaktorer. Disse forbrugskvoter, som Baoshan Group havde oplyst, blev krydstjekket uden kontrolbesøg. Som anført i betragtning 47 ovenfor sendte Kommissionen i forlængelse af krydstjekket uden kontrolbesøg et brev (»artikel 18-brevet«) til Baoshan Group, hvori den tilkendegav, at den havde til hensigt at vende tilbage til de foreliggende faktiske oplysninger og anvende grundforordningens artikel 18, stk. 1, for så vidt angår beregningen af mandetimer afsat til fremstilling af GOES. Med hensyn til substansen fandt Kommissionen, at Baoshan Groups fordeling af arbejdskraft ikke var underbygget af efterprøvede og pålidelige beviser. Baoshan Group fremlagde i sine bemærkninger til artikel 18-brevet den samme dokumentation som under krydstjekket uden kontrolbesøg. Da disse dokumenter ikke viste, hvor mange timer hver ansat havde arbejdet hver dag, bekræftede Kommissionen sin hensigt og anvendte de foreliggende faktiske oplysninger med hensyn til tildelingen af mandtimer til fremstilling af GOES. I denne forbindelse foretog Kommissionen en ny beregning af antal mandtimer afsat til fremstilling af GOES ved at dividere Baosteels og WISCO's samlede arbejdskraftomkostninger med de respektive beregnede timeomkostninger pr. arbejdstager for siliciumstålafdelingen i begge virksomheder. De beregnede mandetimer indberettet af Baosteel og WISCO blev derfor erstattet af de respektive værdier, som Kommissionen havde genberegnet.

(208)

Kommissionen multiplicerede forbrugskvoterne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i det repræsentative land Brasilien, jf. afsnit 3.5.1.5.

(209)

For det andet tilføjede Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger med henblik på at nå frem til de samlede ikkefordrejede produktionsomkostninger. De samarbejdsvillige eksporterende producenters indirekte produktionsomkostninger blev forhøjet med de omkostninger til råvarer og hjælpematerialer, der er omhandlet i betragtning 187, og blev efterfølgende udtrykt som en andel af de produktionsomkostninger, som hver af de eksporterende producenter faktisk havde afholdt. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(210)

På de produktionsomkostninger, der blev fastsat som beskrevet i foregående betragtning, anvendte Kommissionen SA&G og fortjeneste for Aperam. SA&G-omkostninger udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 13,5 %. Fortjenesten udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 7,6 %.

(211)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(212)

I forlængelse af det andet notat foreslog Eurofer, at den normale værdi blev beregnet på grundlag af de kinesiske eksportpriser til USA i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(213)

Som nævnt i betragtning 154 konkluderede Kommissionen, at det ikke var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. Kommissionen måtte derfor beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), der ikke foreskriver, at eksportpriserne til tredjelande skal anvendes.

(214)

Da Baoshan Group eksporterede den undersøgte vare til Unionen gennem en række forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerede som importører, blev eksportprisen fastsat på grundlag af den importerede vares pris ved første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. I dette tilfælde blev prisen justeret for alle omkostninger, der påløb mellem import og videresalg, herunder SA&G-omkostninger, samt for fortjeneste.

(215)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og Baoshan Groups eksportpris på grundlag af priserne ab fabrik.

(216)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. Der blev foretaget justeringer for søfragt, forsikring og kreditomkostninger.

(217)

For Baoshan Group, den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent, sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den undersøgte vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(218)

Ovennævnte sammenligning viste, at der ikke fandt dumping sted.

(219)

Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne ophæves. Følgende elementer blev undersøgt: eksport til tredjelande, produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina samt EU-markedets tiltrækningskraft.

(220)

Kommissionen konstaterede, at Baoshan Group i NUP eksporterede meget betydelige mængder af deres samlede eksportsalg til andre tredjelandsmarkeder end EU, hvor der ikke er minimumsimportpriser.

(221)

Ved sammenligningen af den beregnede normale værdi, der blev fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med eksportpriserne på de største eksportmarkeder for Baoshan Group — Indien og Mexico — som tegnede sig for ca. [35-70 %] af alt eksportsalg, fastslog Kommissionen, at eksportpriserne var 20 % lavere end den normale værdi, der var fastsat for Baoshan Group.

(222)

Da andre kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, måtte Kommissionen basere sig på de foreliggende faktiske oplysninger. I denne forbindelse anvendte den kinesiske eksportstatistikker fra GTA til at vurdere eksportpriserne til tredjelande. På dette grundlag viste de kinesiske eksportstatistikker, at den gennemsnitlige eksportpris fra Kina lå under den laveste minimumsimportpris gældende i EU i den nuværende undersøgelsesperiode og dermed under Baoshan Groups eksportpris.

(223)

Det blev derfor anset for sandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter ville sælge til Unionen til dumpingpriser, hvis de nuværende foranstaltninger blev ophævet.

(224)

Ud over Baoshan Group, som er den eneste eksportør til EU, er der mindst otte andre eksporterende producenter af GOES i Kina. Ifølge de kinesiske eksportstatistikker fra GTA eksporterede de andre kinesiske eksporterende producenter også til resten af verden (51).

(225)

Eurofers skøn i anmodningen om en udløbsundersøgelse vedrørende Baoshan Groups produktionskapacitet lå meget tæt på de faktiske oplysninger fra Baoshan Group. Da andre eksporterende producenter i Kina ikke samarbejdede, måtte Kommissionen basere sine konklusioner på de foreliggende faktiske oplysninger for at vurdere de øvrige eksporterende producenters kapacitet og baserede sig på oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse.

(226)

I oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse blev den samlede kinesiske kapacitet anslået til 1 810 000 ton og produktionen til 1 220 000 ton. Det kinesiske forbrug blev anslået til 1 020 000 ton. På dette grundlag blev den uudnyttede kapacitet i Kina anslået til 600 000 ton, hvilket er betydeligt højere end det samlede EU-forbrug (265 000-280 000 ton) i NUP. Desuden er nogle af de vigtigste markeder såsom USA beskyttet af høje toldsatser på 25 %, hvilket begrænser de kinesiske eksporterende producenters adgang.

(227)

På dette grundlag er det sandsynligt, at de kinesiske producenter vil kanalisere deres uudnyttede kapacitet til EU-markedet i store mængder, hvis foranstaltningerne udløber, og begynde at sælge til dumpingpriser.

(228)

Som allerede anført i betragtning 82 er EU-markedet et af de største GOES-markeder i verden.

(229)

Prisniveauet i Unionen er generelt betydeligt højere end de kinesiske producenters eksportpriser til tredjelande.

(230)

EU-markedets størrelse og prisforskellene viste EU-markedets tiltrækningskraft.

(231)

På grundlag af ovennævnte betragtninger konkluderede Kommissionen, at der var sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(232)

Da de russiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, jf. betragtning 23, baserede Kommissionen sin analyse, herunder også dumpingberegningen, på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(233)

Sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping blev derfor vurderet på grundlag af oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse kombineret med andre informationskilder såsom Eurostat og GTA.

(234)

Da der ikke forelå pålidelige oplysninger om priser på det russiske hjemmemarked, fastsatte Kommissionen en beregnet normal værdi på grundlag af metoden og værdierne i anmodningen om en udløbsundersøgelse.

(235)

Eksportprisen til Unionen blev fastsat på grundlag af data fra Eurostat i NUP.

(236)

Den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet på grundlag af priserne ab fabrik. Med henblik herpå blev leverings- og forsikringsomkostninger fratrukket på grundlag af oplysningerne i anmodningen (202,67 EUR pr. ton). Den således fastsatte normale værdi ab fabrik var 1 642 EUR pr. ton, mens eksportprisen ab fabrik var 797,5 EUR pr. ton i NUP.

(237)

På grundlag af ovenstående fastslog Kommissionen en prisforskel på ca. 80 % og konkluderede, at dumpingen fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode.

(238)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede den russiske regering, at niveauet for den konstaterede dumpingmargen var tvivlsom i betragtning af det høje niveau, og at Kommissionen burde have kontrolleret oplysningerne om den normale værdi i anmodningen om en udløbsundersøgelse med særlig forsigtighed. Den tilføjede også, at Kommissionen ved anvendelsen af sekundære oplysninger burde have kontrolleret disse oplysninger i forhold til andre uafhængige kilder i overensstemmelse med punkt 7 i bilag II om de bedste tilgængelige oplysninger i henhold til artikel 6, stk. 8, til aftalen om anvendelsen af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994 (»antidumpingaftalen«).

(239)

Kommissionen fandt, at oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse vedrørende den normale værdi for russiske eksporterende producenter var tilstrækkeligt nøjagtige og tilstrækkelige. Desuden fremsatte ingen interesserede parter bemærkninger til oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse. Endelig fremlagde ingen russiske eksporterende producenter relevante oplysninger vedrørende fastsættelsen af den normale værdi. Den russiske regering eller interesserede parter har heller ikke fremlagt andre uafhængige kilder. Under disse omstændigheder og i mangel af andre datakilder fandt Kommissionen, at den havde baseret sig på de bedste foreliggende oplysninger om den normale værdi. Endelig fastsættes det i punkt 7 i bilag II til antidumpingaftalen, at resultatet, hvis en interesseret part ikke samarbejder, og myndighederne således ikke modtager relevante oplysninger, kan blive mindre gunstigt for denne part, end hvis den pågældende havde samarbejdet fuldt ud. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(240)

Kommissionen undersøgte, om der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis de gældende antidumpingforanstaltninger får lov til at udløbe. I den forbindelse undersøgte Kommissionen produktionen og den uudnyttede kapacitet i Rusland og EU-markedets tiltrækningskraft. Da de russiske producenter ikke samarbejdede, måtte Kommissionen basere sig på de foreliggende faktiske oplysninger.

(241)

Ifølge de foreliggende faktiske oplysninger i anmodningen om en fornyet undersøgelse har Rusland en anslået produktionskapacitet på 332 000 ton. Kommissionen anslog den russiske produktion til 274 000 ton. Derfor blev den uudnyttede produktionskapacitet fastsat til ca. 58 000 ton, hvilket svarer til mere end [16-22] % af EU-forbruget af GOES.

(242)

Selv om Kommissionen anvendte oplysningerne fra NLMK i sit brev af 11. december 2020, ville den uudnyttede produktionskapacitet stadig udgøre [20 000-50 000] ton og ca. [7-19] % af EU-forbruget. I denne forbindelse fremlagde NLMK ikke dokumentation for sin produktionskapacitet. Desuden har produktionen i nogle tidligere år været højere end kapaciteten, hvilket rejser tvivl om den faktiske produktionskapacitet, som NLMK har angivet i sit brev.

(243)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte NLMK, at Kommissionen burde have efterprøvet og baseret sig på de oplysninger, den havde indgivet rettidigt vedrørende den russiske kapacitet, produktion og kapacitetsudnyttelse, og at en sådan kontrol ville have gjort det muligt for Kommissionen at afklare den tvivl, der blev rejst i betragtning 242.

(244)

Som nævnt i betragtning 23 anførte NLMK selv i sin skrivelse af 10. december 2020, at selskabet ikke længere kunne arbejde med besvarelsen af spørgeskemaet og derfor ikke indsendte en fuldstændig spørgeskemabesvarelse inden den forlængede frist, men kun fragmentariske oplysninger begrænset til selskabets specifikke kapacitet og produktion.

(245)

I den foreliggende sag fandt Kommissionen, at NLMK's oplysninger var for fragmentariske til at drage brugbare konklusioner. Under alle omstændigheder tog Kommissionen, jf. betragtning 242, hensyn til oplysningerne fra NLMK i denne henseende og nåede frem til en lignende konklusion for så vidt angår forekomsten af uudnyttet kapacitet. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(246)

Undersøgelsen har bekræftet, at EU-markedet er attraktivt for russiske producenter af følgende grunde:

(247)

For det første er EU-markedet blandt de største i verden.

(248)

For det andet er det gennemsnitlige prisniveau for russisk import på EU-markedet, jf. betragtning 271, lavere end EU-producenternes, og eksporten vil derfor sandsynligvis fortsat at stige, hvis foranstaltningerne ophæves.

(249)

For det tredje er en stor del af produktionen i Rusland rettet mod eksport (mere end 86 % af produktionen er bestemt til eksport), og det indenlandske forbrug er næsten fuldt ud dækket af producenterne i Rusland.

(250)

I sit brev af 11. december 2020 hævdede NLMK, at EU ikke er et prioriteret marked, da importen er faldet betydeligt siden den oprindelige undersøgelse. Kommissionen bemærkede, at selv om NLMK's eksport til EU er faldet siden den oprindelige undersøgelse, tegner den sig stadig for en betydelig del af EU-forbruget og er steget i den betragtede periode, jf. tabel 3 nedenfor. I modsætning til, hvad NLMK påstår, er EU-markedet derfor fortsat et vigtigt marked for eksport fra Rusland.

(251)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede NLMK, at Kommissionens antagelse om, at et bestemt marked er attraktivt alene på grund af dets betydelige størrelse, er fejlagtig og irrelevant. I denne forbindelse henviste NLMK også til, at EU-markedet ikke tiltrak betydelig ekstra import fra ikkemålrettede tredjelande, selv om disse lande havde en fordelagtig markedsadgang sammenlignet med eksportørerne fra de pågældende lande. Virksomheden hævdede også, at argumentet vedrørende det lave prisniveau for importen fra Rusland er forkert, da russiske producenters og EU-producenters gennemsnitspriser ikke er sammenlignelige, da de varetyper, der sælges af de respektive parter, ikke er i direkte konkurrence med hinanden. Efter fremlæggelsen af oplysninger anførte den russiske regering desuden, at den ikke var enig med Kommissionen i, at EU-markedet er et attraktivt marked for russiske eksporterende producenter, af følgende årsager: Russiske eksporterende producenter fokuserer på deres hjemmemarked, og deres eksport er hovedsagelig blevet omdirigeret til asiatiske lande. De hævdede desuden, at antidumpingforanstaltningerne fordrejede vurderingen af importpriserne til Unionen.

(252)

Kommissionen var ikke enig i disse påstande. Et markeds størrelse er et håndgribeligt aspekt ved vurderingen af dets tiltrækningskraft, da store mængder kan sælges, og der kan opnås stordriftsfordele i form af produktions-, markedsførings- og salgsrelaterede omkostninger. Desuden steg importen med oprindelse i Rusland både i mængde og markedsandel i den nuværende undersøgelsesperiode, uanset om de russiske eksporterende producenters fokus blev omdirigeret til de russiske hjemmemarkeder og/eller asiatiske markeder. Dette viste, at EU-markedet fortsat var meget attraktivt for russiske eksporterende producenter. Som nævnt i betragtning 277 skyldtes faldet i importen fra andre tredjelande desuden hovedsagelig, at den eneste GOES-producent i Det Forenede Kongerige indstillede sine aktiviteter permanent i november 2019.

(253)

Desuden blev NLMK's påstand om, at Kommissionens argument om de lave prisniveauer er forkert, ikke accepteret af de årsager, der er beskrevet i foregående betragtning. Som forklaret i betragtning 272 nedenfor fandt importen fra Rusland desuden i gennemsnit sted til priser, der var ca. 30 % lavere end den gældende minimumsimportpris (1 536 EUR pr. ton), og ca. 23 % lavere end EU-erhvervsgrenens priser i NUP for sammenlignelige varetyper. Selv i betragtning af antidumpingforanstaltningerne giver de russiske importpriser i denne forbindelse et godt fingerpeg om de russiske eksporterende producenters prisadfærd ved eksport til Unionen og det sandsynlige prisniveau uden foranstaltninger.

(254)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at det var sandsynligt, at dumpingen ville fortsætte i fremtiden, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. I betragtning af den store uudnyttede kapacitet i Rusland, de dumpede priser på GOES til Unionen i NUP og EU-markedets tiltrækningskraft konkluderede Kommissionen, at betydelige mængder GOES fra Rusland sandsynligvis fortsat ville komme ind på EU-markedet til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(255)

I Unionen findes der fire virksomheder, som fremstiller den undersøgte vare. Ifølge oplysningerne i anmodningen findes der ingen andre producenter af den undersøgte vare i Unionen. De udgør således »EU-erhvervsgrenen«, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(256)

Den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til ca. 249 000 ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af oplysninger vedrørende EU-erhvervsgrenen fra alle kendte EU-producenter.

(257)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af salget på EU-markedet for alle kendte producenter i Unionen og importen fra alle tredjelande ifølge Eurostat (Comext-databasen).

(258)

For så vidt angår Japan blev en del af importen af den undersøgte vare til Nederlandene holdt fortrolig i den betragtede periode (52). Derfor er der angivet intervaller i tabellen nedenfor vedrørende EU-forbruget og i de øvrige relevante tabeller, der vedrører importmængder og -værdier.

(259)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 2

EU-forbruget (ton)

(260)

EU-forbruget svingede i den betragtede periode og varierede mellem 265 000-280 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode og 300 000-315 000 ton i 2017. Samlet set faldt EU-forbruget med 11 % mellem 2017 og den nuværende undersøgelsesperiode, om det toppede i en periode i 2019. Faldet i forbruget skyldes en kombination af faktorer såsom mindre import og EU-producenternes mindre salg i den nuværende undersøgelsesperiode som følge af en lavere efterspørgsel efter GOES.

(261)

Efter fremlæggelsen af oplysninger henviste ansøgeren til EU-importørernes udstrakte brug af ordninger for aktiv forædling og stigningen i importen af stållameller og -kerner gennem Tyrkiet, der begge var tilbøjelige til at undervurdere de faktisk udenlandsk producerede GOES, der forbruges i Unionen. På den ene side bekræftede Kommissionen, at alle GOES-produkter, der blev importeret gennem ordninger for aktiv forædling, blev taget i betragtning ved beregningen af forbrugsdataene. På den anden side bemærkede Kommissionen, at stållameller og -kerner falder uden for antidumpingforanstaltningernes anvendelsesområde og derfor ikke blev undersøgt.

(262)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat (Comext-databasen). Markedsandelen for importen blev fastsat på grundlag af EU-forbruget, jf. ovennævnte betragtning 257.

(263)

Importen fra de pågældende lande og deres markedsandel udviklede sig som følger:

Tabel 3

Importmængde (i ton) og markedsandel

(264)

Der blev indført foranstaltninger i 2015. Importen af den undersøgte vare fra de pågældende lande faldt med 17 % i den betragtede periode. Deres markedsandel faldt dog kun en smule (fra 27,5-34,2 % i 2017 til 26,5-34,0 % i den nuværende undersøgelsesperiode) på grund af det tilsvarende fald i forbruget på EU-markedet.

(265)

Blandt de pågældende lande var det kun importen fra Republikken Korea og Den Russiske Føderation, der steg mellem 2017 og den nuværende undersøgelsesperiode med en markedsandel på henholdsvis et og to procentpoint.

(266)

Kommissionen fastsatte de gennemsnitlige importpriser på grundlag af data fra Eurostats statistikker.

(267)

De vejede gennemsnitspriser på importen fra de pågældende lande udviklede sig således:

Tabel 4

Importpriser (EUR/ton)

(268)

Der blev konstateret et fald i gennemsnitsprisen mellem 2017 og den nuværende undersøgelsesperiode i importen fra de pågældende lande for alle typer GOES, dvs. både konventionelle produkter eller produkter med høj permeabilitet. Importen fra Den Russiske Føderation vedrørte konventionelle typer GOES, mens importen fra de fire andre lande er import af GOES-produkter med høj permeabilitet.

(269)

De gennemsnitlige importpriser faldt fra 1 865 EUR pr. ton i 2017 til 1 718 EUR pr. ton i den nuværende undersøgelsesperiode. I den betragtede periode faldt de gennemsnitlige importpriser med ca. 7,6 %.

(270)

Der var ingen producenter i Republikken Korea, Den Russiske Føderation og USA, som samarbejdede, men en kinesisk og en japansk eksporterende producent samarbejdede.

(271)

For al import fra de pågældende lande bortset fra Rusland blev importpriserne til Unionen betydeligt påvirket af indførelsen af foranstaltningerne i form af de tre minimumsimportpriser af de årsager, der er forklaret i betragtning 2. Som nævnt i betragtning 3 skal der ikke betales told, hvis cif-prisen, Unionens grænse, er lig med eller højere end minimumsimportprisen. Importpriserne fra de pågældende lande, bortset fra Rusland, var i næsten alle tilfælde lig med eller lige over minimumsimportprisen i hele den betragtede periode og meget højere end EU-erhvervsgrenens priser i NUP. Der blev ikke konstateret underbud for de pågældende lande bortset fra Rusland.

(272)

Da de russiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, sammenlignede Kommissionen for Ruslands vedkommende de gennemsnitlige cif-importpriser fra Rusland baseret på Eurostat og justeret for omkostninger efter importen (65 EUR pr. ton) med EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser for sammenlignelige varetyper. Importen fra Rusland fandt i gennemsnit sted til priser, der var ca. 30 % lavere end den gældende minimumsimportpris (1 536 EUR pr. ton) og ca. 23 % lavere end EU-erhvervsgrenens gældende priser i NUP.

(273)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Nippon Steel, at Kommissionen burde genberegne underbuds- og målprisunderbudsmargenen af følgende årsager: For det første blev disse margener, som omfattede en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, foretaget i forbindelse med den oprindelige undersøgelse i strid med grundforordningens artikel 3, stk. 1, 2, 3 og 6. For det andet blev disse margener ikke beregnet i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis.

(274)

Kommissionen afviste denne påstand. Kommissionen konstaterede ikke underbud for Japan i den nuværende undersøgelsesperiode, jf. betragtning 271. Nippon Steels anmodning om genberegning af den underbudsmargen, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse, var derfor ikke relevant. Da en udløbsundersøgelse ikke ændrer toldniveauet, var det desuden irrelevant at revidere den oprindeligt fastsatte skadesmargen. For så vidt angår analysen af prisvirkningerne, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, jf. betragtning 336, fastsatte Kommissionen desuden det sandsynlige fremtidige prisniveau for importen til Unionen på grundlag af de japanske eksportpriser til tredjelande, for hvilke der ikke var eller kunne have været foretaget nogen justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9.

(275)

I den nuværende undersøgelsesperiode udgjorde importen fra andre tredjelande [19 000-25 000] ton eller [7-10,5 %] af EU-forbruget. Den største import af GOES fra andre lande end de pågældende lande kom fra Brasilien og Det Forenede Kongerige.

(276)

Importmængden samt markedsandelen og prisudviklingen for importen af GOES fra andre tredjelande udviklede sig som følger:

Tabel 5

Import fra tredjelande (ton)

(277)

Importen af den undersøgte vare fra Det Forenede Kongerige blev halveret mellem 2017 og den nuværende undersøgelsesperiode, nemlig fra ca. 25 000-35 000 ton til 10 000-20 000 ton. Dette fald skyldtes, at den eneste GOES-producent i Det Forenede Kongerige indstillede sine aktiviteter permanent i november 2019.

(278)

På den anden side steg importen af den undersøgte vare fra Brasilien betydeligt i den betragtede periode. Den brasilianske markedsandel forblev imidlertid lav, dvs. under 2 %, i den nuværende undersøgelsesperiode.

(279)

Den samlede import fra tredjelande undtagen de pågældende lande faldt med 38 % mellem 2017 og den nuværende undersøgelsesperiode og nåede op på en markedsandel på 7,0-10,5 % i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 10,2-13,5 % i 2017.

(280)

Hvad angår prisniveauet, er situationen forskellig fra land til land, afhængigt af om det er konventionelle produkter eller produkter med høj permeabilitet, der sælges på EU-markedet.

(281)

Ikke desto mindre faldt de gennemsnitlige salgspriser på importen fra tredjelande i den betragtede periode. Denne tendens er i tråd med den tendens, der er observeret for importen fra de pågældende lande i tabel 5, og den pristendens, der er observeret for EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet i tabel 9.

(282)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af importens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(283)

I forbindelse med fastlæggelsen af skaden sondrede Kommissionen ikke mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer, da alle fire kendte EU-producenter udgør »EU-erhvervsgrenen«, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1. Kommissionen evaluerede skadesindikatorerne ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de samarbejdsvillige EU-producenter.

(284)

De fire samarbejdsvillige EU-producenter indgår i to virksomhedsgrupper. Derfor overvejede Kommissionen, om der var behov for at fremlægge de indsendte oplysninger i intervaller for ikke at afsløre fortrolige forretningsoplysninger, men konkluderede, at de aggregerede data ikke kunne afsløre fortrolige oplysninger. Der er derfor ikke angivet intervaller for skadesindikatorerne.

(285)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(286)

I løbet af den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens produktionsmængde med 15 %. Bortset fra den lavere efterspørgsel i den betragtede periode, jf. betragtning 260, skyldtes det betydelige fald i produktionsmængden i den nuværende undersøgelsesperiode også:

(287)

De oplyste kapacitetstal vedrører den tekniske kapacitet, hvilket betyder, at der blev taget hensyn til de justeringer, der af erhvervsgrenen anses for rutinemæssige og vedrører installationsperioder, vedligeholdelse, flaskehalse og andre almindelige produktionsstandsninger. Kapaciteten faldt en anelse i den betragtede periode. To af de fire EU-producenter investerede i den betragtede periode i en modernisering af deres eksisterende produktionsudstyr med henblik på at fremstille typer med forholdsmæssigt højere permeabilitet end konventionelle typer. Som følge af disse investeringer kunne EU-producenterne, hovedsagelig fra 2019 og fremefter, producere forholdsvis mere gennemtrængelige GOES-typer, som er kendetegnet ved en mindre tykkelse, hvilket resulterede i en lavere produktionskapacitet i tonnage i den betragtede periode.

(288)

Faldet i kapacitetsudnyttelsesgraden i den nuværende undersøgelsesperiode til trods for et fald i produktionskapaciteten skyldtes det kraftige fald i produktionsmængden i den nuværende undersøgelsesperiode, jf. betragtning 286. Faldet var på næsten 10 procentpoint i den betragtede periode.

(289)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Salgsmængde og markedsandel

(290)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen forblev stabil i perioden 2017-2019, men faldt en smule i den nuværende undersøgelsesperiode. Faldet i salgsmængderne fulgte den faldende tendens i produktionsmængden i den nuværende undersøgelsesperiode af de samme årsager som forklaret i betragtning 286. Produktionsmængden faldt dog mere markant – 15 procentpoint mellem 2017 og den nuværende undersøgelsesperiode — end faldet i EU-producenternes salgsmængder.

(291)

Ikke desto mindre steg EU-erhvervsgrenens markedsandel i den betragtede periode en smule fra 55,9-62,6 % til 61,0-66,8 %, da faldet i forbruget var større end faldet i EU-erhvervsgrenens salgsmængde.

(292)

En anden årsag til denne stigning i EU-erhvervsgrenens markedsandel er de gældende foranstaltninger kombineret med afbrudte internationale handels- og forsyningskæder i første halvdel af 2020 som følge af følgerne af covid-19-pandemien.

(293)

I den betragtede periode faldt EU-forbruget med 11 %, og salgsmængden til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen faldt med 4 %. På trods af stigningen i markedsandelen oplevede EU-erhvervsgrenen således ingen vækst i den betragtede periode.

(294)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Beskæftigelse og produktivitet

(295)

Antallet af ansatte i EU-erhvervsgrenen, der beskæftiger sig med produktion af den undersøgte vare, forblev stabilt i perioden 2017-2019, men faldt en smule i den nuværende undersøgelsesperiode.

(296)

EU-erhvervsgrenens produktivitet målt som produktion (i ton) pr. ansat faldt betydeligt i den nuværende undersøgelsesperiode. Dette kan forklares som den kombinerede virkning af:

(297)

Som forklaret i betragtning 44 var de eksporterende producenter fra Rusland, Korea og USA ikke samarbejdsvillige. Kun én kinesisk og »en japansk eksporterende producent samarbejdede fuldt ud i forbindelse med denne procedure.

(298)

Selv om importpriserne til Unionen blev væsentligt påvirket af den nuværende indførelse af foranstaltningerne i form af de tre minimumsimportpriser, blev der ikke desto mindre konstateret dumping i forbindelse med importen fra Japan (jf. betragtning 70), USA (jf. betragtning 111) og Rusland (jf. betragtning 237) i den nuværende undersøgelsesperiode. Der blev ikke konstateret dumping i forbindelse med importen fra Kina og Korea.

(299)

Skadesindikatorerne viser, at EU-erhvervsgrenens økonomiske situation fortsat er skrøbelig og skadelig, selv om antidumpingforanstaltningerne har været gældende siden 2015, hvilket førte til en vis lettelse og forbedrede resultater i begyndelsen. Der kunne således ikke konstateres nogen form for genrejsning efter tidligere dumping.

(300)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Salgspriser i Unionen

(301)

Ovenstående tabel viser, at EU-erhvervsgrenens enhedssalgspriser faldt en smule i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med de foregående år. Dette var hovedsagelig den kombinerede virkning af:

(302)

Ovenstående tabel viser også udviklingen i produktionsomkostningerne. Produktionsstandsningen hos en stor EU-producent og mindre produktion (jf. betragtning 296) førte til stigende faste omkostninger for hvert produceret ton af den undersøgte vare i den nuværende undersøgelsesperiode. Kombinationen af stigningen i produktionsomkostningerne og det lille fald i EU-erhvervsgrenens salgspriser førte til betydelige tab for EU-producenterne.

(303)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(304)

Mellem 2016 og den nuværende undersøgelsesperiode steg de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat med 8,5 %. Virkningen af denne variation er ret beskeden, da arbejdskraftomkostningerne kun udgør ca. 15 % af de samlede produktionsomkostninger i den nuværende undersøgelsesperiode.

(305)

EU-producenternes lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Lagerbeholdninger

(306)

I den betragtede periode svingede slutlagrene, men faldt samlet set i procent af produktionen. De fleste typer af samme vare produceres af EU-erhvervsgrenen på grundlag af brugernes specifikke ordrer. Derfor kan lagerbeholdninger ikke betragtes som en vigtig skadesindikator for erhvervsgrenen.

(307)

EU-producenternes rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(308)

Kommissionen beregnede EU-producenternes rentabilitet som nettounderskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen af et sådant salg.

(309)

Indførelsen af foranstaltningerne i 2015 havde en positiv indvirkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet, navnlig i 2017, hvor EU-erhvervsgrenen begyndte at komme på fode igen. EU-producenternes tab i 2017 var stadig relativt beskedne, nemlig 2,1 %. Tabene i henholdsvis 2013 og undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse, som dækkede perioden fra den 1. juli 2013 til den 30. juni 2014, dvs. de to perioder lige før indførelsen af de oprindelige foranstaltninger i 2015, udgjorde – 26,6 % og – 22,3 %. Disse beløb var meget højere end tabet i 2017 (– 2,1 %). Den økonomiske situation begyndte imidlertid at forværres yderligere derefter (53), og tabene nåede op på – 18,6 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(310)

Nettolikviditeten er udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Nettolikviditeten fulgte ikke samme nedadgående tendens som rentabiliteten og var positiv. Denne positive likviditet kan hovedsagelig forklares ved, at der fandtes to vigtige kontrakter, som var indgået hos en EU-producent, som led tab:

(311)

Trods tabene i den betragtede periode forblev investeringerne på over 21 mio. EUR i alle årene i den betragtede periode. Investeringerne vedrørte i overvejende grad modernisering af maskiner til fremstilling af typer af den undersøgte vare med høj permeabilitet.

(312)

Investeringsafkastet er i princippet fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. På grund af tabene var investeringsafkastet negativt i den betragtede periode. Det fulgte rent faktisk samme tendens som rentabiliteten.

(313)

Evnen til at rejse kapital er evnen til at rejse kapital til investering, ekspansion eller reform. I betragtning af tabene i den nuværende undersøgelsesperiode er låne- eller egenkapitalfinansiering afgørende for, at EU-producenterne fortsat kan investere. Som anført i betragtning 310 indgik en EU-producent f.eks. en aftale om overførsel af overskud/underskud med sit moderselskab, hvilket betød, at producentens tab blev absorberet af moderselskabet, og gjorde det muligt for virksomheden at foretage yderligere investeringer, hovedsagelig i maskiner til fremstilling af typer af den undersøgte vare med høj permeabilitet.

(314)

Indførelsen af foranstaltningerne i 2015 havde som anført i betragtning 309 i starten en positiv indvirkning på EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, navnlig i 2017, hvor EU-erhvervsgrenen begyndte at komme på fode igen.

(315)

Ikke desto mindre begyndte den økonomiske situation igen at blive konstant forværret, og tabene nåede således op på – 18,6 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(316)

Salgsmængderne på EU-markedet faldt med 4 % kombineret med et lille fald i enhedssalgspriserne på 2 %. Produktionen faldt med 15 %, og produktionskapacitetsudnyttelsen faldt med 10 %. På baggrund af stigende produktionsomkostninger nåede tabene op på et niveau, der ikke er holdbart.

(317)

På grund af de tab, der blev lidt i den betragtede periode som følge af de ovenfor beskrevne faktorer, fulgte de andre indikatorer som f.eks. investeringsafkast samme tendens som rentabilitetsindikatoren.

(318)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede NLMK, at den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen, skyldtes strukturelle problemer og intet havde at gøre med importen fra de pågældende lande. NLMK henviste til sammenhængen mellem tabsniveauet og de øgede produktionsomkostninger og til EU-producenternes forværrede resultater, herunder produktionsstandsningen hos en af de største EU-producenter, hvilket førte til øgede faste omkostninger pr. produktenhed. Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede den russiske regering desuden, at faldet i forbruget var det største problem for EU-erhvervsgrenen, som ifølge den russiske regering befandt sig i en stabil situation, hvilket fremgår af antallet af ansatte og stigningen i investeringerne.

(319)

Efter fremlæggelsen af oplysninger bemærkede Nippon Steel, at hver skadesindikator kan forklares med andre årsager end importen af GOES fra de pågældende lande. Virksomheden hævdede f.eks., at tabene på – 18,6 % kan forklares med stigningen i investeringsudgifterne på 32 %, og at faldet på 4 % i salgsmængden kan skyldes faldet i EU-forbruget på 11 % og også faldet i EU-produktionen.

(320)

Kommissionen afviste disse bemærkninger fra NLMK og Nippon Steel af følgende årsager. For det første gjorde Kommissionen ikke gældende, at den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen i den nuværende undersøgelsesperiode, var forårsaget eller kun var forårsaget af importen fra de pågældende lande. Som anført i betragtning 330 og 331 overvejede Kommissionen også andre faktorer, der potentielt kunne forvolde skade, som identificeret af de interesserede parter, men konkluderede, at disse andre faktorer var af midlertidig karakter. For det andet vil manglende foranstaltninger som anført generelt i afsnit 5 nedenfor og særligt i betragtning 361 i betragtning af EU-erhvervsgrenens tidligere og nuværende skadelige situation efter al sandsynlighed føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra de pågældende lande til skadevoldende priser, hvilket vil føre til endnu større tab for EU-producenterne. For det tredje blev alle skadesindikatorer taget i betragtning i analysen af EU-erhvervsgrenens situation, på grundlag af hvilke Kommissionen konkluderede, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. betragtning 321. For det fjerde var disse bemærkninger ikke tilstrækkelig begrundede. Endelig foretog Kommissionen ikke blot en omfattende analyse af den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt (afsnit 4), men også en omfattende analyse af andre årsager til skade og af, hvad der ville ske uden foranstaltninger (afsnit 5). Som forklaret i betragtning 361 konkluderede Kommissionen, at manglende foranstaltninger — i betragtning af EU-erhvervsgrenens tidligere og nuværende skadelige situation — efter al sandsynlighed vil føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra de pågældende lande til skadevoldende priser, hvilket vil føre til endnu større tab for EU-producenterne.

(321)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, hvilket fremgår af alle de vigtigste skadesindikatorer i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(322)

Som nævnt i betragtning 271 blev importpriserne til Unionen i betydelig grad påvirket af indførelsen af foranstaltningerne i form af de tre minimumsimportpriser. Generelt blev GOES fra Kina, Japan, Korea og USA importeret til priser, der var lig med eller højere end minimumsimportpriserne og betydeligt højere end EU-erhvervsgrenens salgspriser og produktionsomkostninger, og dermed til ikkeskadevoldende priser. På den anden side fandt importen fra Rusland i gennemsnit sted til priser, der lå betydeligt under EU-erhvervsgrenens salgspriser og produktionsomkostninger, og dermed til skadevoldende priser. Det blev konstateret, at den gennemsnitlige russiske importpris rent faktisk lå mere end 20 % under EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser på sammenlignelige varer i den nuværende undersøgelsesperiode.

(323)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede NLMK, at GOES-typerne med oprindelse i Rusland ikke var i direkte konkurrence med de varetyper, der hovedsagelig fremstilles i EU, og at de lave priser på importen fra Rusland afspejlede deres lavere kvalitet og begrænsede anvendelsesformål. Virksomheden anførte, at de fortsatte importmængder af GOES-typerne med oprindelse i Rusland blot er udtryk for en stadig eksisterende, men aftagende efterspørgsel efter GOES-typer af lavere kvalitet.

(324)

Påstanden om, at de russiske importerede GOES-typer ikke konkurrerede direkte med de varetyper, der hovedsagelig fremstilles i EU, blev imidlertid ikke understøttet af de faktiske omstændigheder i undersøgelsen. For det første var der i UP stadig konkurrence mellem importen fra Rusland og de typer, der blev produceret af EU-producenterne, navnlig af to af de fire EU-producenter, som også fremstillede GOES-typer af lavere kvalitet. For det andet minder Kommissionen om, at den har fastsat de tre minimumsimportpriser for tre forskellige varekategorier på grundlag af det maksimale kernetab, som er et objektivt ikkediskriminerende kriterium, der dækker alle forskellige typer GOES, herunder typer importeret fra Rusland. For det tredje er de russiske importerede GOES-typer omfattet af varedækningen, de blev solgt og stadig kan anvendes på EU-markedet, selv om det er sandsynligt, at ikrafttrædelsen af fase 2 vil føre til en stigning i efterspørgslen efter typer af den undersøgte vare med høj permeabilitet (se betragtning 401) og til et fald i efterspørgslen efter de typer, der produceres af russiske eksporterende producenter.

(325)

Hvad angår disse andre faktorer førte covid-19-pandemien til ordreforsinkelser og et fald i efterspørgslen i Unionen i den betragtede periode efterfulgt af faldende salgspriser. Covid-19-pandemien havde derfor også en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(326)

Desuden førte den globale afmatning i stålindustrien til en nedgang i efterspørgslen efter og forbruget af stål i Unionen i den betragtede periode efterfulgt af faldende salgspriser.

(327)

EU-producenternes eksportsalg (i mængde) til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder faldt også med 35-38 % i den betragtede periode, fra 100 000-115 000 ton i 2017 til 60 000-75 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. EU-producenterne blev mere selektive, men kunne øge deres eksportpris en smule i den betragtede periode.

(328)

Interesserede parter påstod, at EU-producenterne ikke var tilstrækkelig effektive på grund af øgede omkostninger og investeringer. En interesseret part hævdede også, at EU-producenterne var forhindret i at gennemføre visse omstruktureringsplaner, navnlig fordi Kommissionen forbød fusionen mellem Tata Steel og ThyssenKrupp. Disse påstande blev imidlertid ikke underbygget. Hvis EU-erhvervsgrenen ikke havde været i stand til at foretage disse investeringer, ville EU-erhvervsgrenen desuden ikke have været i stand til fortsat at konkurrere med de eksporterende producenter i de pågældende lande, som hovedsagelig importerer typer af GOES med høj permeabilitet til Unionen. Dette ville have ført til en uholdbar situation, hvilket bringe de fire EU-producenters overlevelse i fare. De øgede investeringsomkostninger var derfor nødvendige for, at EU-erhvervsgrenen kunne forblive konkurrencedygtig og levedygtig.

(329)

Interesserede parter hævdede også, at importmængden fra andre tredjelande også bidrog til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. I denne forbindelse henviste Kommissionen til betragtning 275-281 i denne forordning og mindede om, at den samlede import fra andre tredjelande end de pågældende lande faldt med 38 % mellem 2017 og den nuværende undersøgelsesperiode og nåede op på en markedsandel på 7-10,5 % i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 10,2-13,5 % i 2017. Der er derfor intet, der tyder på, at anden import forvoldte EU-erhvervsgrenen skade.

(330)

De øvrige ovennævnte faktorer anses for at være af midlertidig karakter, og EU-erhvervsgrenens situation var allerede mere lovende ved udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode i betragtning af den forventede større efterspørgsel efter GOES i den nærmeste fremtid samt EU-erhvervsgrenens evne til i stigende grad at producere typer af den undersøgte vare med høj permeabilitet.

(331)

På denne baggrund vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der ville være sandsynlighed for fortsat skade forårsaget af fortsat dumpingimport fra Rusland og sandsynlighed for fornyet skade forårsaget af importen fra de andre pågældende lande, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe uden disse midlertidige og ekstraordinære omstændigheder. Kommissionen tog følgende forhold i betragtning: 1) uudnyttet kapacitet i de pågældende lande og EU-markedets tiltrækningskraft og 2) indvirkningen af potentiel import og prisniveauer på denne import fra disse lande på EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(332)

Som allerede beskrevet i betragtning 82, 101, 113, 226 og 241, er de mængder, der kunne eksporteres af eksporterende producenter fra de pågældende lande, betydelige i forhold til EU-markedets størrelse. Den uudnyttede kapacitet udgør rent faktisk over tre gange så meget som det samlede EU-forbrug (54) i den nuværende undersøgelsesperiode. Desuden har eksporterende producenter i Kina, Rusland og Japan en markedsandel på hjemmemarkedet på mellem 97 % og 100 %, mens amerikanske og koreanske eksporterende producenter har en markedsandel på hjemmemarkedet på mellem 83 % og 86 %. Som følge heraf kan de eksporterende producenters eventuelle uudnyttede kapacitet ikke absorberes yderligere på deres respektive hjemmemarkeder, da disse markeder allerede i vid udstrækning dækkes af de eksporterende producenters indenlandske produktion. Desuden er det kinesiske og amerikanske marked beskyttet af handelsforanstaltninger.

(333)

På baggrund af ovenstående er det sandsynligt, at de eksporterende producenter fra alle de pågældende lande igen vil begynde at sælge store mængder på EU-markedet, hvis foranstaltningerne udløber.

(334)

Som nævnt i betragtning 271 og 322 blev importen fra Kina, Japan, Korea og USA foretaget til priser, der var lig med eller højere end de relevante minimumsimportpriser og højere end EU-erhvervsgrenens salgspriser og produktionsomkostninger. Importen fra Rusland, som fandt sted til priser, der lå betydeligt under den relevante minimumsimportpris (1 536 pr. ton), og som derfor syntes stort set at være upåvirket af denne pris, samt til priser, der lå under EU-erhvervsgrenens salgspriser og produktionsomkostninger. Kommissionen fandt derfor, at minimumsimportprisen havde en betydelig indvirkning på prisadfærden hos eksporterende producenter fra disse fire lande, og at deres faktiske importpriser ikke kunne anvendes som en pålidelig indikator for de sandsynlige fremtidige priser, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(335)

Under disse omstændigheder undersøgte Kommissionen for så vidt angår GOES fra disse fire lande (Kina, Japan, Korea og USA) (55) også deres eksporterende producenters nuværende prisadfærd på deres eksportmarkeder i tredjelande for at vurdere det sandsynlige prisniveau for importen til Unionen, hvis foranstaltningerne udløber.

(336)

Med henblik herpå fastsatte Kommissionen for de samarbejdsvillige producenter i Kina og Japan det sandsynlige prisniveau for importen til Unionen ved for de varetyper, der havde et maksimalt kernetab på højst 0,9 W/kg, at sammenligne:

(337)

På dette grundlag blev det fastslået, at de japanske og kinesiske eksporterende producenter eksporterede til deres vigtigste eksportmarkeder i tredjelande til priser, der var ca. 10 % lavere end den tilsvarende minimumsimportpris.

(338)

Desuden sammenlignede Kommissionen de vejede gennemsnitlige EU-salgspriser for GOES-typer af højeste kvalitet (GOES-typer med et maksimalt kernetab på højst 0,9 W/kg, som udgør størstedelen af importen — sammenlignet med de to andre forskellige varekategorier af GOES, jf. betragtning 2 — fra de samarbejdsvillige kinesiske og japanske eksporterende producenter på EU-markedet) med de tilsvarende vejede gennemsnitlige salgspriser for den samme varekategori produceret af disse samarbejdsvillige producenter i Kina og Japan og solgt til resten af verden fastsat på cif-basis.

(339)

Det blev fastslået, at de kinesiske og japanske eksporterende producenter eksporterede til deres vigtigste eksportmarkeder i tredjelande til priser, der var ca. 3 % højere end EU-producenternes tilsvarende salgspriser.

(340)

I denne forbindelse skal det ikke desto mindre erindres, at EU-producenterne i forvejen solgte til priser, der lå under deres produktionsomkostninger i hele den betragtede periode (jf. tabel 9, betragtning 300), hvilket førte til betydelige tab og en forværring af den i forvejen skadelige situation i den nuværende undersøgelsesperiode. De japanske og kinesiske eksporterende producenters anvendelse af samme priser på EU-markedet som på deres tredjelandsmarkeder for deres GOES-typer af højeste kvalitet vil yderligere forværre den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen, hvis foranstaltningerne udløber.

(341)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Nippon Steel, at Kommissionens analyse af de sandsynlige prisniveauer for importen af GOES fra Japan i mangel af foranstaltninger ikke var underbygget. For det første har importprisen fra Japan konsekvent ligget betydeligt over den højeste minimumsimportpris, og Kommissionen burde derfor have begrundet, hvorfor Japans faktiske importpriser ikke kan anvendes til at fastsætte de sandsynlige priser, som Japan ville anvende, hvis foranstaltningerne udløber. Virksomheden anmodede også Kommissionen om at underbygge sin sammenligning af Japans eksportpriser til tredjelandsmarkeder med deres respektive minimumsimportpriser og EU-erhvervsgrenens eksportpriser. Endelig hævdede Nippon Steel, at virksomhedens salgspriser til Indien var højere end i Unionen, når virksomhedens salg af sammenlignelige varetyper til henholdsvis Indien og Unionen blev sammenlignet.

(342)

Kommissionen erkendte, at importpriserne til Unionen fra Japan konsekvent var højere end den højeste minimumsimportpris i den nuværende undersøgelsesperiode, jf. tabel 4, betragtning 267.

(343)

Ikke desto mindre afviste Kommissionen Nippon Steels påstand om, at Kommissionen burde have anvendt Japans faktiske importpriser til Unionen til at fastsætte de sandsynlige priser, som Japan ville anvende, hvis foranstaltningerne udløber. Som forklaret i betragtning 334 havde minimumsimportprisen en betydelig indvirkning på prisadfærden hos eksporterende producenter fra de fire pågældende lande, herunder Japan, som hovedsagelig eksporterede GOES-typer af højeste kvalitet, og deres importpriser til Unionen kunne derfor ikke anvendes som en pålidelig indikator for de sandsynlige fremtidige priser, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. For Japans vedkommende kom det til udtryk ved, at deres eksportpriser til tredjelande i gennemsnit var betydeligt lavere end priserne ved eksport til Unionen.

(344)

Med hensyn til dokumentation for sammenligningen af Japans eksportpriser til tredjelandsmarkeder med deres respektive minimumsimportpriser og deres eksportpriser til Unionen har Kommissionen forklaret sin tilgang og årsagerne hertil i ovennævnte betragtning 336. Desuden var påstanden om, at Nippon Steels salgspriser var højere i Indien end ved salg til Unionen, ukorrekt, da salgsoplysningerne var baseret på transaktioner mellem Nippon Steel og de forretningsmæssigt forbundne indiske og europæiske forhandlere, hvilket ikke blev anset for at være et pålideligt grundlag for en sammenligning med henblik på at drage konklusioner om de endelige priser til deres første uafhængige kunder. For de to japanske eksporterende producenters vedkommende skal det desuden bemærkes, at sammenligningen af minimumsimportprisen og de japanske gennemsnitlige salgspriser til tredjelande, jf. betragtning 336, var baseret på oplysninger fra begge japanske eksporterende producenter og omfattede hele deres ikke forretningsmæssigt forbundet eksportsalg til alle tredjelande.

(345)

Da de koreanske og amerikanske producenter ikke samarbejdede, blev det sandsynlige prisniveau ved salg til Unionen anslået ved at sammenligne de nuværende eksportpriser fra Korea og USA til tredjelande på grundlag af de relevante landespecifikke importstatistikker fra GTA og den gennemsnitlige minimumsimportpris.

(346)

Det blev fastslået, at de ikkesamarbejdsvillige koreanske og amerikanske producenters eksportpriser til tredjelande var henholdsvis 20 % og 15 % lavere end den gennemsnitlige minimumsimportpris. Hvis de amerikanske og koreanske eksportpriser sammenlignes med de højeste minimumsimportpriser, hvilket muligvis er mere nøjagtigt, da størstedelen af eksporten fra disse lande består af GOES-produkter med høj permeabilitet, vil disse procentsatser endda være betydeligt højere.

(347)

Kommissionen sammenlignede desuden de vejede gennemsnitlige EU-salgspriser for GOES-typer med et maksimalt kernetab på højst 0,9 W/kg med de tilsvarende koreanske og amerikanske eksportpriser til tredjelande på grundlag af de relevante landespecifikke importstatistikker fra GTA og ud fra den antagelse, at størstedelen af importen fra Korea og USA består af GOES-produkter med høj permeabilitet.

(348)

Det blev fastslået, at de koreanske og amerikanske eksportpriser til tredjelande var henholdsvis 22 % og 14 % lavere end EU-producenternes salgspriser. Som allerede nævnt i betragtning 340 vil de japanske og kinesiske eksporterende producenters anvendelse af samme priser yderligere forværre den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen, hvis foranstaltningerne udløber, da EU-producenterne i forvejen solgte til priser, der lå under deres produktionsomkostninger.

(349)

I betragtning af disse prisniveauer for eksporten fra de fire pågældende lande til tredjelande og EU-erhvervsgrenens nuværende skadelige situation fandt Kommissionen det derfor sandsynligt, at de eksporterende producenter fra de fire pågældende lande uden antidumpingforanstaltninger ville begynde at eksportere til Unionen til samme priser som på deres tredjelandsmarkeder og i hvert fald til priser, der ligger under de gældende minimumsimportpriser, dvs. til skadevoldende priser.

(350)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at importen til Unionen fra alle de pågældende lande, ville finde sted til skadevoldende priser, hvis foranstaltningerne udløber. Denne import vil fortsat forvolde skade for Ruslands vedkommende og medføre fornyet skade for de andre pågældende lande.

(351)

Kommissionen vurderede den mulige indvirkning af importen fra de pågældende lande på EU-erhvervsgrenens finansielle situation ved at opstille to mulige scenarier, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe:

(352)

I det første scenarie antog Kommissionen også, at 100 % af den samlede import fra de pågældende lande ville påvirke EU-erhvervsgrenen, men ikke importen fra andre tredjelande, da disse landes markedsandel er ubetydelig. Desuden antog Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen ville fastholde de samme salgspriser som i den nuværende undersøgelsesperiode, da den allerede lider tab.

(353)

Resultatet af denne simulering under det første scenarie viser, at stigningen i importen fra de pågældende lande ville ske på bekostning af EU-erhvervsgrenen. Sidstnævnte ville tabe salgsmængde og markedsandel på EU-markedet, hvilket ville føre til et yderligere fald i produktionen og højere faste omkostninger for hvert produceret ton af den undersøgte vare. Dette ville have en indvirkning på erhvervsgrenens samlede rentabilitet. Som følge heraf vil EU-erhvervsgrenens tab stige yderligere fra – 18,6 % til et endnu mere uholdbart niveau på – 22,6 %.

(354)

I det andet scenarie blev virkningen af et prisfald på 5 % anset for at være potentielt endnu mere skadeligt. I tilfælde af et fald i EU-priserne på 5 % (1 356 EUR pr. ton) som følge af det øgede pristryk på importen fra de pågældende lande ville tabene falde yderligere til – 29 %. I tilfælde af et fald i EU-priserne på 10 %, dvs. fra 1 427 EUR pr. ton til 1 285 EUR pr. ton, ville tabene udgøre – 37 %.

(355)

Hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, er det i realiteten meget sandsynligt, at der vil forekomme en kombination af det første og andet scenarie på markedet. Dette ville medføre endnu større uholdbare tab for EU-erhvervsgrenen.

(356)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede den japanske regering også, at Japan burde udelukkes fra antidumpingforanstaltningerne, da japanske varer ikke forvolder skade eller udgør en trussel for EU-erhvervsgrenen af følgende årsager. For det første producerer de særlige typer af ekstraordinær kvalitet, som anvendes af og bliver stadig vigtigere for bestemte brugere i Unionen. For det andet viser det forhold, at de japanske eksportpriser til Unionen er betydeligt højere end minimumsimportprisen, at det ikke vil føre til lavere importpriser, hvis de gældende antidumpingforanstaltninger over for Japan bortfalder.

(357)

Efter fremlæggelsen af oplysninger og i lighed med den japanske regerings påstand hævdede Nippon Steel på ny, at antidumpingforanstaltningerne ikke burde opretholdes over for Japan, da det er Kina, som udgør en betydelig trussel mod EU-erhvervsgrenen og ikke Japan i betragtning af landets relativt lave uudnyttede kapacitet sammenlignet med Kinas. De priser, som de japanske eksporterende producenter opkræver på EU-markedet, er de højeste i verden og højere end den højeste minimumsimportpris. For det tredje er de eksportpriser, som de japanske producenter konkurrerer med andre producenter, herunder EU-erhvervsgrenen, om, rimelige.

(358)

Kommissionen anerkendte, at de japanske eksporterende producenter fremstiller varetyper af høj kvalitet, jf. betragtning 381. På den anden side blev det som anført i betragtning 337 fastslået, at de japanske eksporterende producenter eksporterede til deres vigtigste eksportmarkeder i tredjelande til priser, der var ca. 10 % lavere end den tilsvarende minimumsimportpris for disse særlige typer af høj kvalitet. På dette grundlag fastholdt Kommissionen, at det er sandsynligt, at der vil ske en betydelig stigning i dumpingimporten fra alle de pågældende lande, herunder Japan, til lavere skadevoldende priser uden foranstaltninger. Kommissionen fandt derfor ikke, at der var grundlag for at udelukke Japan fra undersøgelsen.

(359)

Som forklaret i de respektive afsnit ovenfor fastslog Kommissionen desuden — uanset den uudnyttede kapacitet, der var fastsat for Kina — at:

(360)

På baggrund af ovenstående afviste Kommissionen også denne påstand fra Nippon Steel.

(361)

På dette grundlag og i betragtning af EU-erhvervsgrenens tidligere og nuværende skadelige situation vil manglende foranstaltninger efter al sandsynlighed føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra de pågældende lande til skadevoldende priser, hvilket vil føre til endnu større tab for EU-producenterne. Kommissionen konkluderede derfor, at der — uanset om der var tilstrækkelig årsagssammenhæng med hensyn til importen fra Rusland i den nuværende undersøgelsesperiode — ville blive forvoldt fornyet skade på de pågældende lande som oprindeligt fastslået.

(362)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes, brugernes og offentlighedens interesser med hensyn til den undersøgte vare, således som det er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF (57) (»direktivet om miljøvenligt design«) og dets produktspecifikke forordninger. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, stk. 1, tredje punktum, blev der taget særligt hensyn til behovet for at beskytte erhvervsgrenen mod de negative virkninger af skadevoldende dumping.

(363)

Alle interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2.

(364)

EU-erhvervsgrenen er beliggende i fire medlemsstater (Frankrig, Tyskland, Tjekkiet og Polen) og beskæftiger direkte mere end 2 200 personer i forbindelse med den undersøgte vare.

(365)

Nogle interesserede parter hævdede, at foranstaltningerne burde have lov til at udløbe, da EU-producenterne ikke længere forvoldes skade. De hævdede f.eks., at EU-producenterne havde øget deres salg af den undersøgte vare på EU-markedet og øget deres markedsandel med 3 % siden 2017 på EU-markedet. Det blev også påstået, at EU-erhvervsgrenen har opretholdt en stabil produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse og beskæftigelse siden 2017. EU-erhvervsgrenen var også i stand til at investere betydelige beløb, hvilket angiveligt snarere er et tegn på en erhvervsgren, der har tillid til markedets fremtid.

(366)

Som anført i betragtning 315 ff. led EU-producenterne tab på – 18,6 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Salgsmængderne på EU-markedet faldt desuden med 4 % i den betragtede periode kombineret med et lille fald i enhedssalgspriserne på 2 %. Produktionen faldt desuden med 15 %, og produktionskapacitetsudnyttelsen faldt med 10 %. Kommissionen konkluderede derfor i betragtning 321, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade.

(367)

På grundlag af ovenstående konstaterede Kommissionen, at der er sandsynlighed for fornyet skade, som oprindeligt blev forårsaget af importen fra disse lande, hvis foranstaltningerne udløber. Tilstrømningen af betydelige mængder dumpingimport fra de pågældende lande ville føre til øget illoyal konkurrence for EU-erhvervsgrenen og forvolde EU-erhvervsgrenen yderligere skade. Dette ville forværre EU-erhvervsgrenens allerede skadelige og meget sårbare økonomiske situation og true dens levedygtighed.

(368)

Kommissionen konkluderede derfor, at en videreførelse af foranstaltningerne ville være i EU-erhvervsgrenens interesse.

(369)

Kommissionen kontaktede alle kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører, forhandlere og brugere. Kun én ikke forretningsmæssigt forbundet importør gav sig til kende og samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse ved at indsende en spørgeskemabesvarelse.

(370)

Kommissionen råder derfor ikke over tilstrækkelige oplysninger til at konkludere, at en videreførelse af foranstaltningerne vil være til skade for importørernes interesser, nærmere tværtimod, da importen fra de pågældende lande aldrig blev bragt til ophør som følge af foranstaltningerne, men fortsatte i betydelige mængder.

(371)

Syv brugere gav sig til kende og gav udtryk for deres vilje til at deltage i undersøgelsen. Der var imidlertid kun fire af disse brugere, der samarbejdede fuldt ud i forbindelse med denne undersøgelse ved at indsende udfyldte spørgeskemabesvarelser i både åbne og følsomme udgaver.

(372)

De fire brugere, der samarbejdede fuldt ud, omfattede en af de største brugere på EU-markedet, mens de tre andre brugere var relativt små med hensyn til beskæftigelse og omsætning.

(373)

Følgende tre brugersammenslutninger gav sig også til kende og gav Kommissionen oplysninger om Unionens interesser:

(374)

Kommissionen anerkendte, at transformerindustrien er en vigtig erhvervsgren på EU-markedet. T&D Europe anførte, at omsætningen på EU-markedet for transformere er ca. 3,7 mia. EUR, hvoraf ca. 10 % består af import. EU's transformatorproduktion har en værdi på ca. 4,7 mia. EUR, hvilket gør EU til nettoeksportør af transformere. T&D Europe anførte også, at EU's transformerindustri består af hundredvis af virksomheder og beskæftiger mere end 30 000 personer i EU, eksklusive underleverandører og andre industrier, der nyder godt af EU's transformerindustri. Hvad angår aftagerindustrien, anførte WindEurope, at den europæiske vindenergiindustri tegnede sig for over 160 000 direkte arbejdspladser og understøttede yderligere 140 000 indirekte arbejdspladser i 2019. Den russiske producent (»NLMK«) fremsatte i sine bemærkninger af 11. december 2020 lignende bemærkninger, hvori producenten hævdede, at brugernes interesser burde have forrang på grund af transformerindustriens betydning.

(375)

Den undersøgte vare anvendes hovedsageligt som et af de vigtigste materialer ved fremstillingen af effekt- og fordelingstransformere. Transformerproducenterne i Europa udgør en veletableret erhvervsgren, der traditionelt leverer til store energileverandører. Transformerindustrier tilhører generelt store industrikoncerner med en global tilstedeværelse. Der findes dog også en række mindre uafhængige virksomheder på markedet, og nogle af dem opererer inden for specifikke nichemarkeder som f.eks. tilskæring af kerner.

(376)

Den undersøgte vare anses for at være et væsentligt omkostningselement for brugerne. ZVEI hævdede, at omkostningerne til transformerkernen (GOES) udgør mellem 20 % og 40 % af de samlede produktionsomkostninger for en transformer. Det fremgår imidlertid af de indsamlede oplysninger fra spørgeskemaerne til brugerne, at den undersøgte vare som inputmateriale i gennemsnit udgør ca. 7-17 % af de samlede omkostninger til produktion af transformere. Dette tal kan være højere i visse særlige tilfælde, navnlig for et begrænset antal mellemhandlere, der er placeret mellem producenterne af den undersøgte vare og transformerproducenterne. Disse mellemhandleres aktiviteter er begrænset til langsgående rullestansning i specifikke bredder og tilskæring af ruller til lameller på grundlag af transformerproducenternes specifikationer og/eller samling af kerner til transformere.

(377)

Brugerne hævdede, at produkter fra de eksporterende producenter er kvalitativt bedre, hvad angår kernetab. De hævdede også, at EU-erhvervsgrenen efter indførelsen af foranstaltninger fem år i træk stadig ikke har tilstrækkelig kapacitet til at forsyne brugerindustrien, navnlig ikke med typer med høj permeabilitet. T&D Europe hævdede, at transformerindustrien er særlig afhængig af import af områderaffinerede typer af GOES med høj permeabilitet, og at EU-producenterne ikke er i stand til at fremstille områderaffinerede typer af GOES med høj permeabilitet i den mængde og kvalitet, der er behov for på EU-markedet. Sammenslutningen hævdede også, at EU-producenterne i en overskuelig fremtid kun er i stand til at dække en mindre del af efterspørgslen i EU. De hævdede derfor, at der stadig er og vil være knaphed på EU-markedet, navnlig af typer med høj permeabilitet.

(378)

Brugersammenslutningerne hævdede, at opretholdelsen af de eksisterende foranstaltninger ville reducere de europæiske transformerproducenters konkurrenceevne i forhold til transformerproducenter uden for Unionen. Hvis foranstaltningerne videreføres i form af de tre minimumsimportpriser, vil det resultere i en forvredet og for høj markedspris og have en væsentlig indvirkning på omkostningerne til transformere og elektricitet i hele Europa. T&D Europe og ZVEI hævdede også, at prisen på GOES på GOES-markeder uden kunstige importforanstaltninger (såsom Indien) er faldet til historisk lave prisniveauer i første kvartal af 2020. Endelig hævdede de, at minimumsimportpriserne øger EU-transformerproducenternes omkostninger og er til størst gavn for fabrikker uden for EU, der sælger GOES til EU til højere priser. ZVEI tilføjede, at dette kunne føre til udflytning af europæiske transformerproducenter til markeder uden for EU.

(379)

For at opsummere ovenstående var de to hovedargumenter imod en videreførelse af de gældende foranstaltninger følgende:

For at vurdere disse to hovedargumenter tog Kommissionen hensyn til følgende markedsstruktur. Antallet af producenter af den undersøgte vare på verdensplan er begrænset til mindre end 20 store producenter. Efter det kinesiske marked er Unionen det marked, som har det største antal producenter. Det fremgik, at ikke alle producenter er i stand til at levere visse typer af den undersøgte vare med høj permeabilitet. Producenterne af typer af den undersøgte vare med høj permeabilitet er beliggende i Unionen, USA, Japan, Korea og Kina.

(380)

Kommissionen fandt indledningsvis, at formålet med antidumpingtolden ikke er at lukke EU-markedet for al import. Importen fra de pågældende lande faldt ganske rigtigt, men blev ikke bragt til ophør mellem 2015 og den nuværende undersøgelsesperiode, idet den fortsatte i betydelige mængder. Importen forventes således ikke at blive bragt til ophør, hvis foranstaltningerne opretholdes, men snarere videreføres.

(381)

Hvad angår kvaliteten af den undersøgte vare, anerkendes det på markedet, at importen fra især Kina, Korea, USA og Japan generelt vedrører typer af den undersøgte vare med høj permeabilitet. To EU-producenter er imidlertid også i stand til at fremstille bestemte kvaliteter af den undersøgte vare med lavere kernetab. Den største samarbejdsvillige bruger anførte, at to ud af de fire EU-producenter af GOES har intensiveret deres bestræbelser på at fremstille GOES-typer med høj permeabilitet mellem 2015 og 2020 og har forbedret deres produktportefølje betydeligt med hensyn til kernetab i samme periode.

(382)

De produktionsdata, der blev indsamlet fra EU-erhvervsgrenen, opdelt efter minimumsimportpriskategori for varetyper, bekræftede faktisk, at EU-producenterne af GOES har intensiveret deres bestræbelser på at fremstille typer med et maksimalt kernetab på højst 0,9 W/kg. Mens den samlede produktion faldt betydeligt i den betragtede periode, var EU-producenterne i stand til at producere forholdsmæssigt flere varer med et maksimalt kernetab på højst 0,9 W/kg i samme periode, hvilket resulterede i en stigning på 36 %, dvs. over 20 000 ton.

(383)

Uden foranstaltninger vil det være usikkert, om EU-erhvervsgrenen vil kunne videreudvikle sine GOES-typer med høj permeabilitet i betragtning af dens vanskelige økonomiske situation.

(384)

I betragtning af EU-producenternes tilgængelige produktionskapacitet og deres nuværende strategi, der tager sigte på at fremstille forholdsmæssigt flere typer med høj permeabilitet i den nærmeste fremtid, kan EU-erhvervsgrenen i stigende grad forsyne brugerindustrien, herunder med typer med høj permeabilitet. EU-producenterne anslog, at de ville være i stand til at øge produktionsniveauet yderligere for typer med høj permeabilitet fra 2021.

(385)

Selv med en yderligere stigning i produktionsniveauet for typer med høj permeabilitet anslog den største samarbejdsvillige bruger, at EU's GOES-produktion stadig ikke vil kunne dække efterspørgslen på EU-markedet efter typer af den undersøgte vare med høj permeabilitet.

(386)

I forbindelse med undersøgelsen af Unionens interesser kræves det imidlertid ikke, at efterspørgslen i Unionen dækkes fuldt ud af EU-produktionen. Importen fra de pågældende lande forventes fortsat at blive solgt på EU-markedet. I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at det er usandsynligt, at en videreførelse af de gældende foranstaltninger vil føre til forsyningsknaphed på typer af GOES med høj permeabilitet på EU-markedet.

(387)

På grundlag af de indsamlede oplysninger fandt Kommissionen, at en videreførelse af foranstaltningerne kun vil have en begrænset indvirkning på transformerpriserne og beskæftigelsen i brugerindustrien. Den sandsynlige virkning ville være, at omkostningerne, som udgjorde ca. 7 %-17 %, ville forblive uændret på samme niveau som ved indførelsen af foranstaltningerne i form af de tre minimumsimportpriser i 2015.

(388)

Kommissionen fandt også, at selv hvis det antages, at der er en prisforskel mellem de højere priser i Unionen og de lavere internationale priser på ca. 20 %, vil enhver indvirkning på brugerindustrien være ubetydelig som følger: Hvis foranstaltningerne bortfalder på EU-markedet, og hvis EU-priserne falder med 20 %, vil brugernes omkostninger til GOES i gennemsnit blive reduceret med mindre end 2,5 % (59).

(389)

Hvad angår de samarbejdsvillige brugeres økonomiske situation, var to desuden rentable, og to var tabsgivende. En af de tabsgivende brugere blev i mellemtiden nationaliseret. Den anden bruger, dvs. den største bruger målt i omsætning og antal ansatte, anførte, at dens tab i 2019 og i den nuværende undersøgelsesperiode ikke kunne tilskrives brugerens operationelle aktiviteter, men snarere skyldtes to usædvanlige begivenheder. Hvis disse usædvanlige begivenheder ikke havde fundet sted, ville denne virksomhed også have været rentabel. Kommissionen konkluderede derfor overordnet set, at de samarbejdsvillige brugere befandt sig i en bedre økonomisk situation end GOES-producenterne.

(390)

Endelig købte brugerne en betydelig mængde GOES, herunder typer med høj permeabilitet, hos EU-erhvervsgrenen. Hvis de gældende foranstaltninger bortfalder, kan det ikke udelukkes, at brugerne vil blive helt afhængige af importerede varer, især af typer med høj permeabilitet, hvilket afgjort også vil være til skade, da det vil påvirke deres forsyningsdiversitet. På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at en videreførelse af foranstaltningerne ikke ville have uforholdsmæssige negative virkninger for brugerindustriens konkurrenceevne.

(391)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede ansøgeren, at Kommissionen med rette konkluderede, at det, hvis de gældende foranstaltninger bortfalder, ikke kan udelukkes, at brugerne kan blive helt afhængige af importerede varer, hvilket afgjort også vil være til skade for dem, da det vil påvirke deres forsyningsdiversitet. Ansøgeren tilføjede, at det ikke blot er et spørgsmål om forsyningsdiversitet, men også om forsyningssikkerhed. Ansøgeren fremførte, at GOES som en nødvendig komponent til produktion af transformerkerner f.eks. er afgørende for vedligeholdelsen og udvidelsen af Unionens elnet, som ikke kan være afhængig af forsyningen fra udenlandske virksomheder i Asien, Rusland eller USA.

(392)

Kommissionen gentog, at formålet med antidumpingtolden ikke er at lukke EU-markedet for al import (jf. betragtning 380). Ved at udvide foranstaltningerne i form af minimumsimportpriser, men ikke lukke EU-markedet, kan der opnås en sikker og mangfoldig forsyning fra forskellige kilder, herunder fra eksporterende producenter og EU-producenter.

(393)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede NLMK, at en videreførelse af foranstaltningerne over for Rusland ikke er i Unionens interesse, og at en sådan videreførelse ikke løser EU-erhvervsgrenens strukturelle problemer, og at den skader brugerne.

(394)

For så vidt angår NLMK's påstande henviste Kommissionen til betragtning 388, hvori det blev forklaret, at en videreførelse af foranstaltningerne kun ville have en mindre indvirkning på brugernes omkostninger. Hvad angår påstanden om, at EU-erhvervsgrenen har strukturelle problemer, henviser Kommissionen for det andet til sine overvejelser i betragtning 320.

(395)

På grundlag af ovenstående konkluderes det samlet set, at en videreførelse af foranstaltningerne vil være i strid med brugernes interesser. Kommissionen var dog ikke i stand til at acceptere påstanden om, at en videreførelse af foranstaltningerne vil føre til forsyningsknaphed på typer af GOES med høj permeabilitet. Den konkluderede også, at brugerindustriens konkurrencedygtighed muligvis ville blive påvirket negativt af en videreførelse af foranstaltningerne, om end med en mindre virkning på omkostningerne end påstået.

(396)

Direktivet om miljøvenligt design fastlægger rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter ved at fastsætte obligatoriske mindstemål for disse produkters energieffektivitet. Det tager sigte på at mindske energiforbruget i EU ved at øge elektriske apparaters effektivitet.

(397)

Direktivet om miljøvenligt design gennemføres via produktspecifikke forordninger, som er umiddelbart gældende i alle EU-lande. Forordningen om miljøvenligt design (60) dækker de nye krav til miljøvenligt design, for så vidt angår små, mellemstore og store effekttransformere. I artikel 1 i forordningen om miljøvenligt design fastsættes anvendelsesområdet (med henblik på omsætning eller ibrugtagning af effekttransformere med en nominel mindsteeffekt på 1 kVA, der anvendes i transmissions- og distributionsnet med strøm på 50 Hz eller til industrielle formål). Forordningen om miljøvenligt design gælder kun for transformere, der købes efter forordningens ikrafttræden.

(398)

Fase 1 i forordningen om miljøvenligt design trådte i kraft den 1. juli 2015 og fase 2 (61) den 1. juli 2021. Fase 2-kravene er strengere end fase 1-kravene.

(399)

En række interesserede parter understregede ikrafttrædelsen af fase 2 i forordningen om miljøvenligt design. T&D Europe hævdede, at GOES-typer af højeste kvalitet, som kun fremstilles i begrænsede mængder af EU-erhvervsgrenen, er nødvendige for at konstruere og fremstille fase 2-transformere på en omkostningseffektiv måde og inden for de krævede pladsbegrænsninger. ZVEI hævdede, at den øgede elektrificering af alle dele af økonomien og den digitale omstilling af den samlede EU-industri som følge af Kommissionens grønne pagt vil føre til øget efterspørgsel efter (højeffektive) transformere. WindEurope anførte, at efterspørgslen efter transformere, der inkorporerer GOES-typer med høj permeabilitet, vil stige yderligere som følge af en voksende bevidsthed om transformeres energitab i hele deres livscyklus samt som følge af EU's foranstaltninger til at nedbringe energiomkostningerne og forbedre transformernes miljøpræstationer, navnlig med henblik på gennemførelsen af fase 2 i EU's direktiv om miljøvenligt design af transformere.

(400)

Den største samarbejdsvillige bruger anførte, at de strengere krav i fase 2 kan opfyldes på to måder:

Som følge heraf mente denne bruger også, at der vil ske et yderligere skift til GOES-typer af højeste kvalitet som følge af ikrafttrædelsen af fase 2 i forordningen om miljøvenligt design.

(401)

Kommissionen fandt på grundlag af ovenstående argumenter, at det er meget sandsynligt, at ikrafttrædelsen af fase 2 vil føre til en stigning i efterspørgslen efter typer af den undersøgte vare med høj permeabilitet. Der vil dog fortsat være efterspørgsel efter og blive fremstillet transformere, der anvender konventionelle typer af den undersøgte vare.

(402)

Desuden sigter Kommissionen mod at øge offshorevindenergikapaciteten gennem EU-strategien for offshore vedvarende energi (62) med henblik på at opfylde EU's mål om klimaneutralitet i 2050 (63). EU-strategien for offshore vedvarende energi forudser en forøgelse af Europas offshorevindenergikapacitet fra det nuværende niveau på 12 GW til mindst 60 GW i 2030 og til 300 GW i 2050. Denne strategi vil også bidrage til en stigning i efterspørgslen efter typer af den undersøgte vare med høj permeabilitet. WindEurope anførte, at den europæiske vindenergiindustri anvender transformere til flere formål, nemlig i kabinettet, på fordelingsstationer til havs og i nettilslutningspunkter på land. WindEurope anførte navnlig, at typer af den undersøgte vare med høj permeabilitet er af særlig afgørende betydning for transformere i kabinettet, da rummet er af allerstørste betydning, og massen skal minimeres.

(403)

Forskellige retligt bindende produktstandarder fastlægger således målet om at sikre et tilstrækkeligt udbud, uanset oprindelse, af GOES af høj kvalitet til produktion og markedsføring af transformere i Europa. Mens der er sikkerhed for, at efterspørgslen efter typer med høj permeabilitet vil stige, er det fremtidige omfang af denne efterspørgsel imidlertid for øjeblikket uklart, da de interesserede parter ikke har fremlagt relevante fremskrivninger med dokumentation om spørgsmålet. Som anført ovenfor konkluderede Kommissionen dog, at der ikke er dokumentation for, at en videreførelse af foranstaltningerne vil føre til forsyningsknaphed på typer af GOES med høj permeabilitet i et omfang, der begrænser mulighederne for at nå de mål, der er fastsat for fase 2 i EU-forordningen om miljøvenligt design. I betragtning af det begrænsede antal GOES-producenter i verden vil en videreførelse af foranstaltningerne snarere bidrage til et mangfoldigt udbud, også af GOES-typer med høj permeabilitet, som bliver stadig vigtigere i lyset af disse mål.

(404)

På baggrund af ovenstående fandt Kommissionen, at en videreførelse af de gældende foranstaltninger ville gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen gradvist at genskabe rentabilitet og foretage yderligere investeringer, der er nødvendige for at fremstille og udvikle de kvaliteter, der er nødvendige for at imødekomme den øgede efterspørgsel efter GOES-produkter med høj permeabilitet.

(405)

Hvis foranstaltningerne bortfalder, er det usandsynligt, at EU-erhvervsgrenen vil kunne videreudvikle sine GOES-typer med høj permeabilitet og overleve i betragtning af dens vanskelige økonomiske situation. Det er således klart i EU-erhvervsgrenens interesse, at foranstaltningerne videreføres.

(406)

Hvad angår brugernes interesser, har opretholdelsen af de gældende foranstaltninger kun en begrænset indvirkning på transformerpriserne og beskæftigelsen i brugerindustrien.

(407)

Med hensyn til det mål, der er fastsat i forordningen om miljøvenligt design for at sikre et tilstrækkeligt udbud af GOES-typer med høj permeabilitet på EU-markedet af hensyn til energieffektiviteten, er det ikke fastslået, om videreførelsen af foranstaltningerne ville underminere dette mål.

(408)

På baggrund af ovenstående, samlet set og i betragtning af, at foranstaltningerne i form af minimumsimportpriser var udformet med henblik på at imødekomme brugerindustriens betænkeligheder med hensyn til det fortsatte behov for import af GOES-produkter med høj permeabilitet, konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende grunde i forbindelse med Unionens interesse til ikke at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af GOES med oprindelse i de pågældende lande. Hvis de gældende foranstaltninger bortfalder, kan det føre til et prisfald for alle typer GOES, hvorved EU-erhvervsgrenen vil skulle sænke sine salgspriser yderligere for at forblive attraktiv. Under sådanne omstændigheder vil EU-erhvervsgrenens økonomiske situation forværres yderligere og bringe dens levedygtighed og overlevelse i fare.

(409)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Nippon Steel, at opretholdelsen af foranstaltningerne ikke ville være i Unionens interesse, da de har været ineffektive, samtidig med at de har haft en unødvendig negativ indvirkning på brugerne. Desuden fremførte Nippon Steel, at Kommissionen ikke tog hensyn til, at visse brugere i vindenergisektoren allerede oplever vedvarende negative konsekvenser af de seneste handelsbeskyttelsesforanstaltninger vedrørende input såsom told på stoffer af glasfiber og glasfiberrovings.

(410)

Kommissionen afviste disse påstande af følgende årsager. For det første havde indførelsen af foranstaltningerne i 2015 som anført i betragtning 309 en positiv indvirkning på EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, navnlig i 2017, hvor EU-erhvervsgrenen begyndte at komme på fode igen. For det andet henviste Kommissionen til betragtning 388, hvori det forklares, at en videreførelse af foranstaltningerne kun vil have en mindre indvirkning på brugernes omkostninger. For det tredje er hovedformålet med indførelsen af handelsbeskyttelsesforanstaltninger at genskabe lige konkurrencevilkår for de forskellige producenter. Endelig bemærkede Kommissionen, at WindEurope, industrisammenslutningen for vindenergi i Europa, der repræsenterer mere end 400 medlemsorganisationer, ikke hævdede, at dens medlemmer allerede oplever varige negative konsekvenser af de seneste handelsbeskyttelsesforanstaltninger vedrørende input. Denne påstand fra Nippon Steel er derfor ubegrundet.

(411)

På grundlag af konklusionerne om sandsynligheden for fortsat og fornyet dumping og skade forårsaget af importen fra de pågældende lande og i betragtning af Unionens interesser konkluderede Kommissionen, at antidumpingforanstaltningerne over for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina, Japan, Republikken Korea, Den Russiske Føderation og Amerikas Forenede Stater bør opretholdes.

(412)

En interesseret part anmodede om, at foranstaltningerne opretholdes i en begrænset periode på 1 eller 2 år, hvis Kommissionen beslutter, at det er afgørende at opretholde en vis beskyttelse af EU-erhvervsgrenen, selv om antidumpingforanstaltningerne tydeligvis ikke har formået at løse EU-producenternes strukturelle problemer.

(413)

Kommissionen afviste denne anmodning på grund af den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, hvilket ikke berettiger indførelsen af foranstaltninger i en periode på under fem år.

(414)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, gælder for importen af den undersøgte vare med oprindelse i de pågældende lande, som er fremstillet af de nævnte specifikke retlige enheder. Importen af den undersøgte vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(415)

For at minimere risikoen for omgåelse, konkluderes det, at det i dette tilfælde er nødvendigt med særlige foranstaltninger for at sikre en korrekt anvendelse af antidumpingforanstaltningerne. Disse særlige foranstaltninger omfatter følgende: Forelæggelse for medlemsstaternes toldmyndigheder af en gyldig handelsfaktura og et gyldigt valseværkscertifikat, som skal overholde betingelserne i denne forordnings dispositive del. Import, der ikke er ledsaget af en sådan handelsfaktura og et valseværkscertifikat pålægges den gældende værditold for alle andre virksomheder uden henvisning til minimumsimportprisen.

(416)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (64). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen af navn ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(417)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (65) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned —

(418)

Det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, har ikke afgivet udtalelse —