Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022D0341

Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2022/341 af 28. februar 2022 om gennemførelse af afgørelse 2010/231/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Somalia

ST/6411/2022/INIT

EUT L 56 af 28.2.2022, p. 3–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2022/341/oj

28.2.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 56/3


RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (FUSP) 2022/341

af 28. februar 2022

om gennemførelse af afgørelse 2010/231/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Somalia

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, stk. 2,

under henvisning til Rådets afgørelse 2010/231/FUSP af 26. april 2010 om restriktive foranstaltninger over for Somalia og om ophævelse af fælles holdning 2009/138/FUSP (1), særlig artikel 7,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 26. april 2010 afgørelse 2010/231/FUSP.

(2)

De Forenede Nationers Sikkerhedsråds (»FN's Sikkerhedsråds«) komité, der er nedsat i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 751 (1992), godkendte tilføjelsen af én person på listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, den 18. februar 2022.

(3)

Bilag I til afgørelse 2010/231/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilag I til afgørelse 2010/231/FUSP ændres som anført i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. februar 2022.

På Rådets vegne

J.-Y. LE DRIAN

Formand


(1)   EUT L 105 af 27.4.2010, s. 17.


BILAG

De personer, der er opført på listen nedenfor, tilføjes til listen i bilag I til afgørelse 2010/231/FUSP:

I.   Personer

»21.

Ali Mohamed RAGE (alias: a) Ali Mohammed Rage, b) Ali Dheere, c) Ali Dhere, d) Ali Mohamed Rage Cali Dheer, e) Ali Mohamud Rage).

Titel: Talsmand for al-Shabaab.

Født: 1966.

Fødested: Somalia.

Nationalitet: Somalia.

Adresse: Somalia.

Dato for FN's optagelse på listen: 18. februar 2022.

Andre oplysninger:

Opført i henhold til punkt 43, litra a), i resolution 2093 (2013) på grund af sin »deltagelse i eller ydelse af støtte til handlinger, der truer freden, sikkerheden og stabiliteten i Somalia, herunder handlinger, der truer freds- og forsoningsprocessen i Somalia, eller med magt truer Somalias føderale regering eller AMISOM«. Som talsmand for al-Shabaab er Ali Mohammed Rage involveret i at udbrede og støtte gruppens terroraktiviteter.«


Top