(1)

Ved direktiv 2014/59/EU som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/879 (2) blev der indført visse sikkerhedsforanstaltninger for at fremme en effektiv gennemførelse af afvikling i forbindelse med finansielle kontrakter, der er underlagt lovgivningen i et tredjeland.

(2)

I henhold til artikel 71a, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU skal institutter og enheder indføre bestemmelser, der anerkender afviklingsmyndighedernes beføjelser til udsættelse under afvikling, i de finansielle kontrakter, som de indgår, og som er underlagt lovgivningen i et tredjeland.

(3)

For at forbedre afviklingens effektivitet fastsættes det i artikel 68 i direktiv 2014/59/EU, at visse kriseforebyggelses- eller krisestyringsforanstaltninger ikke bør anses for at være fyldestgørelsesgrund eller insolvensbehandling. Desuden fastsætter denne artikel, at sådanne foranstaltninger ikke bør give de kontraherende modparter i relevante kontrakter ret til at udøve visse kontraktmæssige rettigheder alene i kraft af anvendelsen af sådanne foranstaltninger. Det er derfor nødvendigt at medtage parternes accept af at være bundet af disse krav i kontraktbestemmelserne. I henhold til artikel 33a, 69, 70 og 71 i direktiv 2014/59/EU kan afviklingsmyndighederne desuden i en begrænset periode suspendere kontraktlige betalings- eller leveringsforpligtelser i henhold til en kontrakt med et institut eller en enhed under afvikling eller, under visse omstændigheder inden afvikling, begrænse muligheden for at gøre sikkerhedsrettigheder gældende og suspendere visse af modparternes ret til f.eks. at afslutte eller nette bruttoforpligtelser, fremskynde fremtidige betalinger eller på anden måde opsige finansielle kontrakter. Da afviklingsmyndighedernes beføjelser muligvis ikke er effektive, når de anvendes på finansielle kontrakter i henhold til lovgivningen i et tredjeland, bør de udtrykkeligt anerkendes i bestemmelserne i de finansielle kontrakter.

(4)

For at sikre en effektiv afvikling og fremme ensartethed i de metoder, som medlemsstaterne har valgt, og for at sikre, at afviklingsmyndigheder, institutter og enheder kan tage hensyn til forskelle i deres retssystemer eller forskelle, der skyldes en bestemt kontraktform eller -struktur, er det hensigtsmæssigt at fastlægge det obligatoriske indhold af kontraktbestemmelserne. Indholdet af disse kontraktbestemmelser bør tage hensyn til institutternes og enhedernes forskellige forretningsmodeller. Da finansielle kontrakter i forbindelse med internationale transaktioner generelt ikke varierer i forhold til institutternes eller enhedernes forretningsmodel, er det ikke nødvendigt at udarbejde forskelligt indhold for bestemmelserne om kontraktmæssig anerkendelse.

(5)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har forelagt Kommissionen.

(6)

EBA har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (3), om rådgivning —