1.   Uanset artikel 8, stk. 2 og 3, i direktiv 2003/59/EF anses fristerne for indehaveren af et kvalifikationsbevis for gennemførelse af efteruddannelse, som ifølge disse bestemmelser ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder i hvert enkelt tilfælde. Kvalifikationsbeviset forbliver gyldigt i overensstemmelse hermed.

2.   Fristerne for, hvornår indehaveren af et kvalifikationsbevis skal have gennemført en efteruddannelse, som i henhold til artikel 2 i forordning (EU) 2020/698 ellers ville være udløbet eller ellers ville udløbe mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, anses for at være eller være blevet forlænget med seks måneder eller indtil den 1. juli 2021, alt efter hvilken dato der er den seneste. Kvalifikationsbeviset forbliver gyldigt i overensstemmelse hermed.

3.   Gyldigheden af påtegningen af den harmoniserede EU-kode 95, jf. bilag I til direktiv 2006/126/EF, som de kompetente myndigheder har anført på kørekortet eller chaufføruddannelsesbeviset som omhandlet i artikel 10, stk. 1, i direktiv 2003/59/EF på grundlag af kvalifikationsbeviser som omhandlet i nævnte artikels stk. 1, anses for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder fra den dato, der er angivet på et sådant kørekort eller chaufføruddannelsesbevis.

4.   Gyldigheden af påtegningen af den harmoniserede EU-kode 95, jf. bilag I til direktiv 2006/126/EF, som de kompetente myndigheder har anført på kørekortet eller chaufføruddannelsesbeviset som omhandlet i artikel 10, stk. 1, i direktiv 2003/59/EF på grundlag af kvalifikationsbeviser som omhandlet i nævnte artikels stk. 1, som i henhold til artikel 2 i forordning (EU) 2020/698 ellers ville være udløbet eller ellers ville udløbe mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, anses for at være eller være blevet forlænget med seks måneder eller indtil den 1. juli 2021, alt efter hvilken dato der er den seneste.

5.   Gyldigheden af chaufføruddannelsesbeviser, jf. bilag II til direktiv 2003/59/EF, som ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, anses for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder fra den udløbsdato, der er angivet på disse kort.

6.   Gyldigheden af chaufføruddannelsesbeviser, jf. bilag II til direktiv 2003/59/EF, som i henhold til artikel 2 i forordning (EU) 2020/698 ellers ville være udløbet eller ellers ville udløbe mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, anses for at være eller være blevet forlænget med seks måneder eller indtil den 1. juli 2021, alt efter hvilken dato der er den seneste.

7.   Hvis en medlemsstat finder, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at gennemføre efteruddannelse eller certificering heraf, påtegning af den harmoniserede EU-kode 95 eller fornyelse af chaufføruddannelsesbeviser efter den 30. juni 2021 grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om en forlængelse af de i stk. 1, 3 og 5 fastsatte perioder, alt efter hvad der er relevant. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 eller timånedersperioderne fastsat i stk. 1, 3 og 5, alt efter hvad der er relevant, eller begge. Den fremsendes til Kommissionen senest den 31. maj 2021.

8.   Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 7 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, og at den ønskede forlængelse ikke medfører uforholdsmæssigt store risici med hensyn til transportsikkerhed og -sikring, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder, der er præciseret i henholdsvis stk. 1, 3 og 5. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at gennemføre den pågældende efteruddannelse eller certificere denne, påtegne den harmoniserede EU-kode 95 eller forny chaufføruddannelsesbeviser, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.

Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

9.   Når en medlemsstat ikke har været og efter al sandsynlighed ikke vil blive ramt af vanskeligheder, der gjorde gennemførelsen af efteruddannelse eller certificering heraf, påtegning af den harmoniserede EU-kode 95 eller fornyelsen af chaufføruddannelsesbeviser praktisk umuligt i perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 grundet de ekstraordinære omstændigheder, der skyldes covid-19-krisens vedholdenhed, eller har truffet passende nationale foranstaltninger for at afbøde sådanne vanskeligheder, kan den beslutte ikke at anvende stk. 1, 2, 3, 4, 5 eller 6. Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin beslutning senest den 3. marts 2021. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.

En medlemsstat, der har besluttet ikke at anvende stk. 1, 2, 3, 4, 5 eller 6, jf. nærværende stykkes første afsnit, må ikke hindre de grænseoverskridende aktiviteter, der foretages af økonomiske aktører eller enkeltpersoner, der har henholdt sig til undtagelserne fastsat i stk. 1, 2, 3, 4, 5 eller 6, som finder anvendelse i en anden medlemsstat.

1.   Uanset artikel 7 i direktiv 2006/126/EF og punkt 3, litra d), i bilag I til nævnte direktiv anses gyldigheden af kørekort, som ifølge disse bestemmelser ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder fra den udløbsdato, der er angivet på hvert af disse kørekort.

2.   Gyldigheden af kørekort, jf. artikel 7 i direktiv 2006/126/EF og punkt 3, litra d), i bilag I til nævnte direktiv, som i henhold til artikel 3 i forordning (EU) 2020/698 ellers ville være udløbet eller ellers ville udløbe mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, anses for at være eller være blevet forlænget med seks måneder eller indtil den 1. juli 2021, alt efter hvilken dato der er den seneste.

3.   Hvis en medlemsstat finder, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny kørekort efter den 30. juni 2021 grundet de foranstaltninger, den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge de i stk. 1 fastsatte perioder. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 eller timånedersperioden eller begge. Den fremsendes til Kommissionen senest den 31. maj 2021.

4.   Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 3 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, og at den ønskede forlængelse ikke medfører uforholdsmæssigt store risici med hensyn til transportsikkerhed og -sikring, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder, der er præciseret i stk. 1. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny kørekort, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.

Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

5.   Når en medlemsstat ikke har været og efter al sandsynlighed ikke vil blive ramt af vanskeligheder, der har gjort det praktisk umuligt at forny kørekort i perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, som følge af de ekstraordinære omstændigheder på grund af covid-19-krisens vedholdenhed, eller har truffet passende nationale foranstaltninger for at afbøde vanskelighederne, kan den beslutte ikke at anvende stk. 1 eller 2. Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin beslutning senest den 3. marts 2021. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.

En medlemsstat, der har besluttet ikke at anvende stk. 1 eller 2, jf. nærværende stykkes første afsnit, må ikke hindre de grænseoverskridende aktiviteter, der er foretaget af økonomiske aktører eller enkeltpersoner, der har henholdt sig til undtagelserne fastsat i stk. 1 eller 2, som finder anvendelse i en anden medlemsstat.

1.   Uanset artikel 23 i forordning (EU) nr. 165/2014 foretages de regelmæssige kontroller, der er fastsat i nævnte artikels stk. 1, og som i overensstemmelse med nævnte stykke ellers skulle have været foretaget eller ellers skulle foretages mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, senest 10 måneder efter den dato, hvor de ifølge nævnte artikel ellers skulle have været foretaget.

2.   Når en fører i perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 anmoder om fornyelse af sit førerkort i overensstemmelse med artikel 28, stk. 1, i forordning (EU) nr. 165/2014, udsteder medlemsstaternes kompetente myndigheder, uanset bestemmelserne i nævnte forordnings artikel 28, et nyt førerkort senest to måneder efter modtagelsen af anmodningen. Indtil føreren modtager et nyt kort fra de kortudstedende myndigheder, finder artikel 35, stk. 2, i nævnte forordning tilsvarende anvendelse på føreren, forudsat at føreren kan godtgøre, at der blev anmodet om fornyelse af førerkortet i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 28, stk. 1.

3.   Når en fører i perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 anmoder om et erstatningsførerkort i overensstemmelse med artikel 29, stk. 4, i forordning (EU) nr. 165/2014, udsteder medlemsstaternes kompetente myndigheder, uanset bestemmelserne i nævnte forordnings artikel 29, stk. 4, et erstatningskort senest to måneder efter modtagelsen af anmodningen. Uanset artikel 29, stk. 5, i forordning (EU) nr. 165/2014 kan føreren fortsætte med at køre, indtil vedkommende modtager det nye førerkort fra de kortudstedende myndigheder, forudsat at føreren kan godtgøre, at førerkortet er blevet returneret til de kompetente myndigheder, da det blev beskadiget eller uanvendeligt, og at der er anmodet om et erstatningskort.

4.   Hvis en medlemsstat finder, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at foretage regelmæssige inspektioner eller forny eller erstatte førerkort som krævet ved forordning (EU) nr. 165/2014 efter den 30. juni 2021 grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge de i stk. 1, 2 og 3 fastsatte perioder, alt efter hvad der er relevant. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, perioden på 10 måneder eller de gældende frister for udstedelse af nye førerkort eller enhver kombination heraf. Den fremsendes til Kommissionen senest den 31. maj 2021.

5.   Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 4 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, og at den ønskede forlængelse ikke medfører uforholdsmæssigt store risici med hensyn til transportsikkerhed og -sikring, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder, der er præciseret i henholdsvis stk. 1, 2 og 3. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at udføre regelmæssige inspektioner eller forny eller erstatte førerkort, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.

Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

6.   Når en medlemsstat ikke har været og efter al sandsynlighed ikke vil blive ramt af vanskeligheder, der gjorde det praktisk umuligt at foretage regelmæssige kontroller eller forny eller erstatte førerkort i perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 grundet de ekstraordinære omstændigheder, der skyldes covid-19-krisens vedholdenhed, eller har truffet passende nationale foranstaltninger for at afbøde sådanne vanskeligheder, kan den beslutte ikke at anvende stk. 1, 2 og 3. Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin beslutning senest den 3. marts 2021. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.

En medlemsstat, der har besluttet ikke at anvende stk. 1, 2 og 3, jf. nærværende stykkes første afsnit, må ikke hindre de grænseoverskridende aktiviteter, der er foretaget af økonomiske aktører eller enkeltpersoner, der har henholdt sig til undtagelserne fastsat i stk. 1, 2 og 3, som finder anvendelse i en anden medlemsstat.

1.   Uanset artikel 5, stk. 1, og artikel 10, stk. 1, i direktiv 2014/45/EU og punkt 8 i bilag II til nævnte direktiv anses fristen for tekniske kontroller, som ifølge disse bestemmelser ellers skulle have været foretaget eller ellers skulle foretages mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller for at være blevet forlænget med en periode på 10 måneder.

2.   Uanset artikel 8 i direktiv 2014/45/EU og punkt 8 i bilag II til nævnte direktiv anses gyldigheden af synsrapporter, som udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder.

3.   Hvis en medlemsstat finder, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at foretage tekniske kontroller eller certificering heraf efter den 30. juni 2021 grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge de i stk. 1 og 2 fastsatte perioder, alt efter hvad der er relevant. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 eller timånedersperioden eller begge. Den fremsendes til Kommissionen senest den 31. maj 2021.

4.   Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 3 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, og at den ønskede forlængelse ikke medfører uforholdsmæssigt store risici med hensyn til transportsikkerhed og -sikring, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder, der er præciseret i henholdsvis stk. 1 og 2. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at foretage tekniske kontroller eller certificering heraf, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.

Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

5.   Når en medlemsstat ikke har været og efter al sandsynlighed ikke vil blive ramt af vanskeligheder, der gjorde det praktisk umuligt at foretage tekniske kontroller eller certificering heraf i perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, grundet de ekstraordinære omstændigheder, der skyldes covid-19-krisens vedholdenhed, eller har truffet passende nationale foranstaltninger for at afbøde vanskelighederne, kan den beslutte ikke at anvende stk. 1 og 2. Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin beslutning senest den 3. marts 2021. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.

En medlemsstat, der har besluttet ikke at anvende stk. 1 og 2, jf. nærværende stykkes første afsnit, må ikke hindre de grænseoverskridende aktiviteter, der er foretaget af økonomiske aktører eller enkeltpersoner, der har henholdt sig til undtagelserne fastsat i stk. 1 og 2, som finder anvendelse i en anden medlemsstat.

1.   Uanset artikel 13, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 1071/2009 gælder det, at hvis en kompetent myndighed for perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 fastslår, at kravene vedrørende det eller de køretøjer, der skal stå til rådighed for og benyttes af vejtransportvirksomheden, jf. artikel 5, litra b) og c), i nævnte forordning, ikke er opfyldt, eller på grundlag af de årlige regnskaber og attester, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1 og 2, i nævnte forordning, for regnskabsår, der dækker hele eller en del af perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, fastslår, at en transportvirksomhed ikke opfylder det krav til økonomisk grundlag, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra c), i nævnte forordning, må de frister, som den kompetente myndighed fastsætter med henblik på artikel 13, stk. 1, litra b) og c), i nævnte forordning, ikke overskride 12 måneder.

2.   Uanset artikel 13, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 1071/2009 gælder det, at hvis den kompetente myndighed mellem den 28. maj 2020 og den 23. februar 2021 har fastslået, at en transportvirksomhed ikke opfylder kravene til det køretøj eller de køretøjer, der skal stå til rådighed for og benyttes af vejtransportvirksomheden, jf. artikel 5, litra b) og c), i nævnte forordning, eller kravet om det økonomiske grundlag, jf. nævnte forordnings artikel 3, stk. 1, litra c), og har fastsat en frist for transportvirksomheden til at rette op på denne situation, må den kompetente myndighed forlænge denne frist, forudsat at fristen ikke er udløbet før 23. februar 2021. Den således forlængede frist må ikke overstige 12 måneder.

1.   Uanset artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1072/2009 anses gyldigheden af fællesskabstilladelser, som ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder. Bekræftede kopier forbliver gyldige i overensstemmelse hermed.

2.   Uanset artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1072/2009 anses gyldigheden af førerattester, som ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder.

3.   Hvis en medlemsstat finder, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny fællesskabstilladelser eller førerattester efter den 30. juni 2021, grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge de perioder, der er fastsat i stk. 1 og 2, alt efter hvad der er relevant. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 eller timånedersperioden eller begge. Den fremsendes til Kommissionen senest den 31. maj 2021.

4.   Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 3 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, og at den ønskede forlængelse ikke medfører uforholdsmæssigt store risici med hensyn til transportsikkerhed og -sikring, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder, der er præciseret i henholdsvis stk. 1 og 2. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny fællesskabstilladelser eller førerattester, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.

Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

5.   Når en medlemsstat ikke har været og efter al sandsynlighed ikke vil blive ramt af vanskeligheder, der gjorde det praktisk umuligt at forny fællesskabstilladelser eller førerattester i perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, grundet de ekstraordinære omstændigheder, der skyldes covid-19-krisens vedholdenhed, eller har truffet passende nationale foranstaltninger for at afbøde vanskelighederne, kan den beslutte ikke at anvende stk. 1 og 2. Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin beslutning senest den 3. marts 2021. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.

En medlemsstat, der har besluttet ikke at anvende stk. 1 og 2, jf. nærværende stykkes første afsnit, må ikke hindre de grænseoverskridende aktiviteter, der er foretaget af økonomiske aktører eller enkeltpersoner, der har henholdt sig til undtagelserne fastsat i stk. 1 og 2, som finder anvendelse i en anden medlemsstat.

1.   Uanset artikel 4, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1073/2009 anses gyldigheden af fællesskabstilladelser, som ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder. Bekræftede kopier forbliver gyldige i overensstemmelse hermed.

2.   Uanset artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1073/2009 træffer den tilladelsesudstedende myndighed afgørelser om ansøgninger om tilladelse til rutekørsel, som transportvirksomheder indgiver mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, inden for seks måneder efter indgivelsen af ansøgningen. Uanset artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1073/2009 meddeler de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der er blevet anmodet om at give deres samtykke i henhold til stk. 1 i nævnte artikel, den tilladelsesudstedende myndighed deres afgørelse vedrørende ansøgningen inden for tre måneder. Hvis den tilladelsesudstedende myndighed ikke modtager svar inden tre måneder, anses de pågældende myndigheder for at have givet deres samtykke, hvorefter den tilladelsesudstedende myndighed kan udstede tilladelsen.

3.   Hvis en medlemsstat finder, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny fællesskabstilladelser efter den 30. juni 2021 grundet de foranstaltninger, den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge de i stk. 1 fastsatte perioder. Denne anmodning kan vedrøre perioder mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 eller timånedersperioden eller begge. Den fremsendes til Kommissionen senest den 31. maj 2021.

4.   Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 3 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, og at den ønskede forlængelse ikke medfører uforholdsmæssigt store risici med hensyn til transportsikkerhed og -sikring, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder, der er præciseret i stk. 1. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny fællesskabstilladelser, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.

Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

5.   Når en medlemsstat ikke har været og efter al sandsynlighed ikke vil blive ramt af vanskeligheder, der har gjort det praktisk umuligt at forny fællesskabstilladelser i perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, som følge af de ekstraordinære omstændigheder på grund af covid-19-krisens vedholdenhed, eller har truffet passende nationale foranstaltninger for at afbøde vanskelighederne, kan den beslutte ikke at anvende stk. 1. Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin beslutning senest den 3. marts 2021. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.

En medlemsstat, der har besluttet ikke at anvende stk. 1, jf. nærværende stykkes første afsnit, må ikke hindre de grænseoverskridende aktiviteter, der er foretaget af økonomiske aktører eller enkeltpersoner, der har henholdt sig til undtagelserne fastsat i stk. 1, som finder anvendelse i en anden medlemsstat.

1.   Uanset artikel 10, stk. 13, i direktiv (EU) 2016/798 anses fristen for fornyelse af EU-sikkerhedscertifikater, som ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder. Det pågældende EU-sikkerhedscertifikat forbliver gyldigt i overensstemmelse hermed.

2.   Uanset artikel 12, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/798 anses gyldigheden af sikkerhedsgodkendelser, som i overensstemmelse med denne bestemmelse ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder.

3.   Hvis en medlemsstat finder, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny EU-sikkerhedscertifikater, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 10, stk. 8, i direktiv (EU) 2016/798, eller forlænge gyldigheden af sikkerhedsgodkendelser efter den 30. juni 2021 grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge de i stk. 1 og 2 fastsatte perioder, alt efter hvad der er relevant. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 eller timånedersperioden fastsat i henholdsvis stk. 1 og 2, eller begge. Den fremsendes til Kommissionen senest den 31. maj 2021.

4.   Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 3 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, og at den ønskede forlængelse ikke medfører uforholdsmæssigt store risici med hensyn til transportsikkerhed og -sikring, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder, der er præciseret i henholdsvis stk. 1 og 2. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny EU-sikkerhedscertifikater eller forlænge gyldigheden af sikkerhedsgodkendelser, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.

Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

5.   Når en medlemsstat ikke har været og efter al sandsynlighed ikke vil blive ramt af vanskeligheder, der gjorde fornyelsen af EU-sikkerhedscertifikater, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 10, stk. 8, i direktiv (EU) 2016/798, eller forlængelsen af gyldigheden af sikkerhedsgodkendelser praktisk umulig i perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 grundet de ekstraordinære omstændigheder, der skyldes covid-19-krisens vedholdenhed, eller har truffet passende nationale foranstaltninger for at afbøde sådanne vanskeligheder, kan den beslutte ikke at anvende nærværende artikels stk. 1 og 2. Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin beslutning senest den 3. marts 2021. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.

En medlemsstat, der har besluttet ikke at anvende nærværende artikels stk. 1 og 2, jf. nærværende stykkes første afsnit, må ikke hindre de grænseoverskridende aktiviteter, der er foretaget af økonomiske aktører eller enkeltpersoner, der har henholdt sig til undtagelserne fastsat i nærværende artikels stk. 1 og 2, som finder anvendelse i en anden medlemsstat.

1.   Uanset artikel 10, stk. 5, i direktiv 2004/49/EF anses fristen for fornyelse af sikkerhedscertifikater, som ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder. De pågældende sikkerhedscertifikater forbliver gyldige i overensstemmelse hermed.

2.   Uanset artikel 11, stk. 2, i direktiv 2004/49/EF anses fristen for fornyelse af sikkerhedsgodkendelser, som ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder. Den pågældende sikkerhedsgodkendelse forbliver gyldig i overensstemmelse hermed.

3.   Hvis en medlemsstat finder, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny sikkerhedscertifikater eller sikkerhedsgodkendelser efter den 30. juni 2021 grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge de i stk. 1 og 2 fastsatte perioder, alt efter hvad der er relevant. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 eller timånedersperioder fastsat i henholdsvis stk. 1 og 2, eller begge. Den fremsendes til Kommissionen senest den 31. maj 2021.

4.   Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 3 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, og at den ønskede forlængelse ikke medfører uforholdsmæssigt store risici med hensyn til transportsikkerhed og -sikring, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder, der er præciseret i henholdsvis stk. 1 og 2. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny sikkerhedscertifikater eller sikkerhedsgodkendelser, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.

Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

5.   Når en medlemsstat ikke har været og efter al sandsynlighed ikke vil blive ramt af vanskeligheder, der gjorde det praktisk umuligt at forny sikkerhedscertifikater eller sikkerhedsgodkendelser i perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, grundet de ekstraordinære omstændigheder, der skyldes covid-19-krisens vedholdenhed, eller har truffet passende nationale foranstaltninger for at afbøde vanskelighederne, kan den beslutte ikke at anvende stk. 1 og 2. Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin beslutning senest den 3. marts 2021 Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.

En medlemsstat, der har besluttet ikke at anvende stk. 1 og 2, jf. nærværende stykkes første afsnit, må ikke hindre de grænseoverskridende aktiviteter, der er foretaget af økonomiske aktører eller enkeltpersoner, der har henholdt sig til undtagelserne fastsat i stk. 1 og 2, som finder anvendelse i en anden medlemsstat.

1.   Uanset artikel 14, stk. 5, i direktiv 2007/59/EF anses gyldigheden af licenser, som ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder fra udløbsdatoen for hver af sådanne licenser.

2.   Uanset artikel 16 i og bilag II og VII til direktiv 2007/59/EF anses fristen for gennemførelse af periodiske kontroller, som ifølge disse bestemmelser ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder i hvert enkelt tilfælde. De licenser, der er omhandlet i artikel 14, og de certifikater, der er omhandlet i artikel 15 i nævnte direktiv, forbliver gyldige i overensstemmelse hermed.

3.   Hvis en medlemsstat finder, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny licenser eller gennemføre periodiske kontroller efter den 30. juni 2021 grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge de i stk. 1 og 2 fastsatte perioder, alt efter hvad der er relevant. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 eller timånedersperioden fastsat i henholdsvis stk. 1 og 2, eller begge. Den fremsendes til Kommissionen senest den 31. maj 2021.

4.   Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 3 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, og at den ønskede forlængelse ikke medfører uforholdsmæssigt store risici med hensyn til transportsikkerhed og -sikring, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder, der er præciseret i henholdsvis stk. 1 og 2. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny licenser eller gennemføre periodiske kontroller, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.

Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

5.   Når en medlemsstat ikke har været og efter al sandsynlighed ikke vil blive ramt af vanskeligheder, der gjorde det praktisk umuligt at forny licenser eller gennemføre periodiske kontroller i perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, grundet de ekstraordinære omstændigheder, der skyldes covid-19-krisens vedholdenhed, eller har truffet passende nationale foranstaltninger for at afbøde vanskelighederne, kan den beslutte ikke at anvende stk. 1 og 2. Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin beslutning senest den 3. marts 2021. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.

En medlemsstat, der har besluttet ikke at anvende stk. 1 og 2, jf. nærværende stykkes første afsnit, må ikke hindre de grænseoverskridende aktiviteter, der er foretaget af økonomiske aktører eller enkeltpersoner, der har henholdt sig til undtagelserne fastsat i stk. 1 og 2, som finder anvendelse i en anden medlemsstat.

1.   Uanset artikel 23, stk. 2, i direktiv 2012/34/EU gælder det, at hvis en licensudstedende myndighed har indført bestemmelser om fornyede vurderinger, anses fristerne for gennemførelsen af den fornyede vurdering, som i henhold til disse bestemmelser ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder.

2.   Uanset artikel 24, stk. 3, i direktiv 2012/34/EU anses gyldigheden af midlertidige licenser, som ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder fra datoen for slutningen af den gyldighedsperiode, der er angivet på hver af de midlertidige licenser.

3.   Uanset artikel 25, stk. 2, i direktiv 2012/34/EU træffer den licensudstedende myndighed senest 10 måneder efter modtagelse af alle relevante oplysninger, herunder de særlige oplysninger, som er oplistet i bilag III til nævnte direktiv, en afgørelse med hensyn til ansøgninger, der er indgivet mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021.

4.   Hvis en medlemsstat finder, at det efter den 30. juni 2021 efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at gennemføre en fornyet vurdering eller ophæve suspensioner af licenser eller udstede nye licenser efter tidligere tilbagekaldelser grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge de i stk. 1 og 2 fastsatte perioder, alt efter hvad der er relevant. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 eller timånedersperioden eller begge. Den fremsendes til Kommissionen senest den 31. maj 2021.

5.   Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 4 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, og at den ønskede forlængelse ikke medfører uforholdsmæssigt store risici med hensyn til transportsikkerhed og -sikring, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder, der er præciseret i stk. 1 og 2. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at ophæve suspensioner af licenser eller at udstede nye licenser efter tidligere tilbagekaldelser, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.

Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

6.   Når en medlemsstat ikke har været og efter al sandsynlighed ikke vil blive ramt af vanskeligheder, der gjorde gennemførelsen af fornyet vurdering eller ophævelsen af suspensioner af licenser eller udstedelsen af nye licenser efter tidligere tilbagekaldelser praktisk umuligt i perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 grundet de ekstraordinære omstændigheder, der skyldes covid-19-krisens vedholdenhed, eller har truffet passende nationale foranstaltninger for at afbøde sådanne vanskeligheder, kan den beslutte ikke at anvende stk. 1 og 2. Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin beslutning senest den 3. marts 2021. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.

En medlemsstat, der har besluttet ikke at anvende stk. 1 og 2, jf. nærværende stykkes første afsnit, må ikke hindre de grænseoverskridende aktiviteter, der er foretaget af økonomiske aktører eller enkeltpersoner, der har henholdt sig til undtagelserne fastsat i stk. 1 og 2, som finder anvendelse i en anden medlemsstat.

1.   Uanset artikel 6, stk. 2, i direktiv 96/50/EF anses fristen for foretagelse af lægeundersøgelser, som i overensstemmelse med denne bestemmelse ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder. Bådførercertifikaterne for personer, der efter artikel 6, stk. 2, i nævnte direktiv skal gennemgå lægeundersøgelse, forbliver gyldige i overensstemmelse hermed.

2.   Hvis en medlemsstat finder, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at foretage lægeundersøgelser efter den 30. juni 2021 grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge den i stk. 1 fastsatte periode. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 eller timånedersperioden fastsat i stk. 1 eller begge. Den fremsendes til Kommissionen senest den 31. maj 2021.

3.   Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 2 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, og at den ønskede forlængelse ikke medfører uforholdsmæssigt store risici med hensyn til transportsikkerhed og -sikring, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder, der er præciseret i stk. 1. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at foretage lægeundersøgelser, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.

Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

4.   Når en medlemsstat ikke har været og efter al sandsynlighed ikke vil blive ramt af vanskeligheder, der har gjort det praktisk umuligt at overholde fristen for foretagelse af lægeundersøgelser i perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, som følge af de ekstraordinære omstændigheder på grund af covid-19-krisens vedholdenhed, eller har truffet passende nationale foranstaltninger for at afbøde vanskelighederne, kan den beslutte ikke at anvende stk. 1. Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin beslutning senest den 3. marts 2021. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.

En medlemsstat, der har besluttet ikke at anvende stk. 1, jf. nærværende stykkes første afsnit, må ikke hindre de grænseoverskridende aktiviteter, der er foretaget af økonomiske aktører eller enkeltpersoner, der har henholdt sig til undtagelserne fastsat i stk. 1, som finder anvendelse i en anden medlemsstat.

1.   Uanset artikel 10 i direktiv (EU) 2016/1629 anses gyldigheden af EU-certifikater for sejlads på indre vandveje, som ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder.

2.   Uanset artikel 28 i direktiv (EU) 2016/1629 anses gyldigheden af dokumenter henhørende under direktivets anvendelsesområde og udstedt af medlemsstaternes kompetente myndigheder i henhold til direktiv 2006/87/EF før den 6. oktober 2018, som i overensstemmelse med nævnte bestemmelse ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder.

3.   Hvis en medlemsstat finder, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny EU-certifikater for sejlads på indre vandveje eller de i stk. 2 omhandlede dokumenter efter den 30. juni 2021 grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge de i stk. 1 og 2 fastsatte perioder, alt efter hvad der er relevant. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 eller timånedersperioder fastsat i henholdsvis stk. 1 og 2, eller begge. Den fremsendes til Kommissionen senest den 31. maj 2021.

4.   Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 3 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, og at den ønskede forlængelse ikke medfører uforholdsmæssigt store risici med hensyn til transportsikkerhed og -sikring, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder, der er præciseret i henholdsvis stk. 1 og 2. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at forny EU-certifikater for sejlads på indre vandveje eller de i stk. 2 omhandlede dokumenter, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.

Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

5.   Når en medlemsstat ikke har været og efter al sandsynlighed ikke vil blive ramt af vanskeligheder, der gjorde det praktisk umuligt at forny EU-certifikater for sejlads på indre vandveje eller de i stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter i perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, grundet de ekstraordinære omstændigheder, der skyldes covid-19-krisens vedholdenhed, eller har truffet passende nationale foranstaltninger for at afbøde vanskelighederne, kan den beslutte ikke at anvende stk. 1 og 2. Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin beslutning senest den 3. marts 2021. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.

En medlemsstat, der har besluttet ikke at anvende stk. 1 og 2, jf. nærværende stykkes første afsnit, må ikke hindre de grænseoverskridende aktiviteter, der er foretaget af økonomiske aktører eller enkeltpersoner, der har henholdt sig til undtagelserne fastsat i stk. 1 og 2, som finder anvendelse i en anden medlemsstat.

1.   Uanset artikel 3, stk. 6, i forordning (EF) nr. 725/2004 anses fristen for foretagelse af den regelmæssige revision af sårbarhedsvurderinger af havnefaciliteter, som ifølge denne bestemmelse ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget til den 30. september 2021.

2.   Uanset del B, afsnit 13.7 og 18.6, i bilag III til forordning (EF) nr. 725/2004 anses den periode på 18 måneder, der skal gå mellem gennemførelsen af forskellige typer øvelser, og som ifølge disse bestemmelser ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder i hvert enkelt tilfælde, men under ingen omstændigheder til senere end den 30. september 2021.

3.   Hvis en medlemsstat finder, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at foretage sårbarhedsvurderinger af havnefaciliteter som omhandlet i artikel 3, stk. 6, i forordning (EF) nr. 725/2004 eller gennemføre de forskellige typer øvelser som omhandlet i del B, afsnit 13.7 og 18.6, i bilag III til forordning (EF) nr. 725/2004 efter den 30. juni 2021 grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge de i nærværende artikels stk. 1 og 2 fastsatte perioder og frister, alt efter hvad der er relevant. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, fristen eller timånedersperioden fastsat i henholdsvis nærværende artikels stk. 1 og 2 eller enhver kombination heraf. Den fremsendes til Kommissionen senest den 31. maj 2021.

4.   Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 3 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, og at den ønskede forlængelse ikke medfører uforholdsmæssigt store risici med hensyn til transportsikkerhed og -sikring, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder og de frister, der er fastsat i henholdsvis stk. 1 og 2. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at foretage sårbarhedsvurderinger af havnefaciliteter eller forskellige typer sikkerhedsøvelser, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.

Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

5.   Når en medlemsstat ikke har været og efter al sandsynlighed ikke vil blive ramt af vanskeligheder, der gjorde det praktisk umuligt at foretage sårbarhedsvurderinger af havnefaciliteter som omhandlet i artikel 3, stk. 6, i forordning (EF) nr. 725/2004 eller gennemføre de forskellige typer øvelser som omhandlet i del B, afsnit 13.7 og 18.6, i bilag III til forordning (EF) nr. 725/2004 i perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021 grundet de ekstraordinære omstændigheder, der skyldes covid-19-krisens vedholdenhed, eller har truffet passende nationale foranstaltninger for at afbøde sådanne vanskeligheder, kan den beslutte ikke at anvende nærværende artikels stk. 1 og 2. Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin beslutning senest den 3. marts 2021. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.

1.   Uanset artikel 10 i direktiv 2005/65/EF anses fristerne for at gennemføre revision af havnenes sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner, som i henhold til nævnte artikel ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder i hvert enkelt tilfælde, men under ingen omstændigheder til senere end den 30. september 2021.

2.   Uanset direktiv 2005/65/EF, artikel 7, stk. 7, og bilag III anses fristen på 18 måneder for gennemførelse af uddannelsesøvelser, som i henhold til dette bilag ellers ville være udløbet eller ellers udløber mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, for at være eller være blevet forlænget med en periode på 10 måneder i hvert enkelt tilfælde, men under ingen omstændigheder til senere end den 30. september 2021.

3.   Hvis en medlemsstat finder, at det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at foretage revision af havnenes sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner eller gennemføre uddannelsesøvelser efter den 30. juni 2021 grundet foranstaltninger, som den har truffet for at forebygge eller begrænse spredningen af covid-19, kan den indgive en begrundet anmodning om at forlænge de i stk. 1 og 2 fastsatte perioder, alt efter hvad der er relevant. Denne anmodning kan vedrøre perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, fristen eller timånedersperioder fastsat i henholdsvis stk. 1 og 2 eller enhver kombination heraf. Den fremsendes til Kommissionen senest den 31. maj 2021.

4.   Hvis Kommissionen efter en anmodning indgivet i overensstemmelse med stk. 3 finder, at kravene i nævnte stykke er opfyldt, og at den ønskede forlængelse ikke medfører uforholdsmæssigt store risici med hensyn til transportsikkerhed og -sikring, vedtager den en afgørelse, som giver den pågældende medlemsstat tilladelse til i hvert enkelt begrundet tilfælde at forlænge de perioder og de frister, der er fastsat i henholdsvis stk. 1 og 2. Forlængelsen begrænses til den periode, hvor det efter al sandsynlighed stadig ikke vil være praktisk muligt at foretage revision af havnenes sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner eller gennemføre uddannelsesøvelser, og må under alle omstændigheder højst være på seks måneder.

Kommissionen offentliggør denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

5.   Når en medlemsstat ikke har været og efter al sandsynlighed ikke vil blive ramt af vanskeligheder, der gjorde det praktisk umuligt at foretage revision af havnenes sårbarhedsvurderinger eller sikringsplaner eller gennemføre uddannelsesøvelser i perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, grundet de ekstraordinære omstændigheder, der skyldes covid-19-krisens vedholdenhed, eller har truffet passende nationale foranstaltninger for at afbøde vanskelighederne, kan den beslutte ikke at anvende stk. 1 og 2. Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin beslutning senest den 3. marts 2021. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom og offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.