1.   I dette direktiv forstås ved:

2.   I dette direktiv betragtes en person som værende bosiddende i det land, der angives med adressen på et officielt dokument, der angiver den pågældendes bopæl, såsom et pas eller et nationalt identitetskort, som forevises de kompetente myndigheder i en medlemsstat eller for en våbenhandler eller -mægler ved kontrol ved erhvervelsen eller besiddelsen. Hvis en persons adresse ikke fremgår af den pågældendes pas eller nationale identitetskort, bestemmes den pågældendes bopælsland på grundlag af et andet officielt bevis for bopæl, som anerkendes af den pågældende medlemsstat.

3.   Et »europæisk skydevåbenpas« udstedes af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne efter ansøgning til en person, der lovligt er i besiddelse af og bruger et skydevåben. Skydevåbenpasset kan højst gælde fem år, dets gyldighedsperiode kan forlænges, og det skal indeholde de i bilag II fastsatte oplysninger. Det er et personligt dokument, hvori det eller de skydevåben, som passets indehaver besidder og bruger, opføres. Brugeren af skydevåbnet skal altid bære passet på sig, og ændringer med hensyn til skydevåbnets besiddelse eller kendetegn samt ethvert tab eller tyveri af skydevåbnet skal angives i passet.

1.   Dette direktiv berører ikke anvendelsen af nationale bestemmelser om bæretilladelse til våben, jagt eller sportsskydning, anvendelse af våben, der erhverves og besiddes på lovlig vis, i overensstemmelse med dette direktiv.

2.   Dette direktiv finder ikke anvendelse på de væbnede styrkers, politiets eller de offentlige myndigheders erhvervelse eller besiddelse af våben og ammunition i overensstemmelse med national ret. Det finder heller ikke anvendelse på overførsel som reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF (19).

1.   Med hensyn til skydevåben, der fremstilles eller importeres til Unionen den 14. september 2018 eller derefter, sikrer medlemsstaterne, at alle sådanne skydevåben eller alle væsentlige dele, der markedsføres, er:

2.   Den i stk. 1, litra a), omhandlede unikke mærkning skal angive fabrikantens navn eller mærke, fremstillingsland eller -sted, serienummer og fremstillingsår, hvis dette ikke allerede er en del af serienummeret, og model, hvor det er muligt. Dette berører ikke en eventuel påsætning af fabrikantens varemærke. Hvis en væsentlig del er for lille til at blive mærket i overensstemmelse med denne artikel, skal den i det mindste mærkes med et serienummer eller en alfanumerisk eller digital kode.

Kravene til mærkning af skydevåben og væsentlige dele, der er af særlig historisk betydning, fastlægges i overensstemmelse med national ret.

Medlemsstaterne sikrer, at hver basispakke med komplet ammunition forsynes med mærkning med angivelse af fabrikantens navn, sendingens eller partiets identifikationsnummer samt kaliber og ammunitionstype.

Medlemsstaterne kan med henblik på stk. 1 og nærværende stykke vælge at anvende bestemmelserne i konventionen af 1. juli 1969 om gensidig anerkendelse af kontrolstempling af håndskydevåben (»1969-konventionen«).

Medlemsstaterne sikrer endvidere, at der ved overførsel af et skydevåben eller væsentlige dele heraf fra deres statslige lagre med henblik på permanent civil brug påsættes en unik mærkning som fastsat i stk. 1, der gør det muligt at identificere den overførende enhed.

3.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med tekniske specifikationer for mærkningen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 20, stk. 2.

4.   Hver medlemsstat etablerer en ordning til regulering af våbenhandleres og -mægleres virksomhed. Sådanne ordninger skal omfatte mindst følgende foranstaltninger:

5.   Medlemsstaterne sikrer oprettelsen og vedligeholdelsen af et elektronisk dataregistreringssystem af central eller decentral karakter for at sikre de bemyndigede myndigheder adgang til de dataregistre, hvori hvert enkelt af de skydevåben, som er omfattet af dette direktiv, er opført. Dette dataregistreringssystem registrerer alle de oplysninger om skydevåben, som er nødvendige for at kunne spore og identificere de pågældende skydevåben, herunder:

Medlemsstaterne sikrer, at fortegnelsen over skydevåben og væsentlige dele, herunder relevante personoplysninger, opbevares i dataregistreringssystemerne af de kompetente myndigheder i en periode på 30 år efter destruktionen af de pågældende skydevåben eller væsentlige dele.

Disse fortegnelser over skydevåben og væsentlige dele omhandlet i dette stykkes første afsnit og hertil relaterede personoplysninger skal kunne være tilgængelige for:

Medlemsstaterne sikrer, at personoplysninger slettes fra dataregistreringssystemerne efter udløbet af de perioder, der er angivet i andet og tredje afsnit. Dette berører ikke tilfælde, hvor specifikke personoplysninger er blevet overført til en myndighed med kompetence til at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og anvendes i denne specifikke sammenhæng, eller til andre kompetente myndigheder til et kompatibelt formål i henhold til national ret. I sådanne tilfælde reguleres de kompetente myndigheders behandling af sådanne oplysninger af den pågældende medlemsstats nationale ret i fuld overensstemmelse med EU-retten, navnlig vedrørende databeskyttelse.

Våbenhandlere og -mæglere fører i hele deres erhvervsaktive periode et register, hvori ethvert skydevåben og enhver væsentlig del, der er omfattet af dette direktiv, og som de modtager eller afgiver, opføres sammen med oplysninger, der gør det muligt, at det pågældende skydevåben eller de pågældende væsentlige dele kan identificeres og spores, herunder navnlig type, mærke, model, kaliber og serienummer samt navn og adresse på den person, der har leveret, og den person, der har erhvervet skydevåbnet.

Ved virksomhedens ophør overdrager våbenhandlere og -mæglere det pågældende register til de nationale myndigheder med ansvar for det i første afsnit omhandlede dataregistreringssystem.

Medlemsstaterne sikrer, at våbenhandlere og -mæglere, der er etableret på deres område, indberetter transaktioner, der involverer skydevåben eller væsentlige dele, til de nationale kompetente myndigheder uden unødig forsinkelse, at våbenhandlere og -mæglere har en elektronisk forbindelse til disse myndigheder til sådanne indberetninger, og at dataregistreringssystemet ajourføres straks efter modtagelsen af oplysninger om sådanne transaktioner.

6.   Medlemsstaterne sikrer, at alle skydevåben til enhver tid kan tilbagespores til deres ejer.

1.   Med forbehold af artikel 3 meddeler medlemsstaterne kun tilladelse til erhvervelse og besiddelse af skydevåben til personer, der har en rimelig interesse heri, og som:

2.   Medlemsstaterne skal have et monitoreringssystem, som kan fungere løbende eller periodisk, for at sikre, at betingelserne for tilladelse i henhold til national ret er opfyldt i hele tilladelsens gyldighedsperiode, og bl.a. relevante medicinske og psykologiske oplysninger evalueres. De specifikke ordninger fastlægges i overensstemmelse med national ret.

Hvis nogen af betingelserne for tilladelse ikke længere er opfyldt, skal medlemsstaterne tilbagekalde den pågældende tilladelse.

Medlemsstaterne må kun forbyde personer, der er bosiddende på deres område, at besidde et skydevåben, der er erhvervet i en anden medlemsstat, hvis erhvervelse af samme type skydevåben er forbudt på deres eget område.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at en tilladelse til at erhverve og en tilladelse til at besidde et skydevåben klassificeret i kategori B inddrages, hvis den person, som har modtaget tilladelsen, konstateres at være i besiddelse af et magasin, der er egnet til at sættes på halvautomatiske skydevåben med centraltænding eller skydevåben med repetermekanisme, og som:

medmindre den pågældende person er meddelt en tilladelse i henhold til artikel 9, eller en tilladelse, som er bekræftet, fornyet eller forlænget efter artikel 10, stk. 5.

1.   Uden at det berører artikel 2, stk. 2, træffer medlemsstaterne alle relevante foranstaltninger med henblik på at forbyde erhvervelse og besiddelse af skydevåben, væsentlige dele og den ammunition, der er klassificeret i kategori A. De sikrer, at sådanne skydevåben og væsentlige dele og sådan ammunition, der besiddes ulovligt i strid med forbuddet, beslaglægges.

2.   Til beskyttelse af sikkerheden for kritisk infrastruktur, kommerciel skibsfart, værdifulde konvojer og følsomme bygninger, til nationalt forsvar og med uddannelsesmæssige, kulturelle, forskningsmæssige og historiske formål og med forbehold af stk. 1, kan de nationale kompetente myndigheder i enkeltstående tilfælde undtagelsesvis og på behørigt begrundet vis meddele tilladelse til skydevåben, væsentlige dele og ammunition klassificeret i kategori A, såfremt det ikke er i modstrid med offentlig sikkerhed eller offentlig orden.

3.   Medlemsstaterne kan vælge i enkeltstående særlige tilfælde undtagelsesvis og på behørigt begrundet vis at meddele tilladelser til at erhverve og besidde skydevåben, væsentlige dele og ammunition klassificeret i kategori A på strenge sikkerhedsmæssige betingelser, herunder at det for de nationale kompetente myndigheder dokumenteres, at der er truffet foranstaltninger til at afhjælpe eventuelle risici for den offentlige sikkerhed eller den offentlige orden, og at de pågældende skydevåben og væsentlige dele eller den pågældende ammunition opbevares med et sikkerhedsniveau, som står i forhold til de risici, der er forbundet med uautoriseret adgang til sådanne genstande.

Medlemsstaterne sikrer, at samlere, der autoriseres i henhold til dette stykkes første afsnit, kan identificeres i de i artikel 4 omhandlede dataregistreringssystemer. Disse autoriserede samlere har pligt til at føre et register, som de nationale kompetente myndigheder skal have adgang til, over alle skydevåben klassificeret i kategori A i deres besiddelse. Medlemsstaterne indfører et hensigtsmæssigt monitoreringssystem for sådanne autoriserede samlere under hensyntagen til alle relevante faktorer.

4.   Medlemsstaterne kan tillade våbenhandlere og -mæglere i deres respektive egenskaber af erhvervsdrivende at erhverve, fremstille, deaktivere, reparere, levere, overføre og besidde skydevåben, væsentlige dele og ammunition klassificeret i kategori A på strenge sikkerhedsmæssige betingelser.

5.   Medlemsstaterne kan tillade museer at erhverve og besidde skydevåben, væsentlige dele og ammunition klassificeret i kategori A på strenge sikkerhedsmæssige betingelser.

6.   Medlemsstaterne kan tillade sportsskytter at erhverve og besidde halvautomatiske skydevåben, der er klassificeret i kategori A, punkt 6 eller 7, på betingelse af at der foreligger:

Med hensyn til skydevåben i kategori A, punkt 6, kan medlemsstater, der har et militært system baseret på almindelig værnepligt, og som i løbet af de sidste 50 år har haft en ordning for overførsel af militære skydevåben til personer, der forlader hæren efter at have opfyldt deres militære opgaver, meddele sådanne personer tilladelse til i deres egenskab af sportsskytte at beholde et skydevåben, der har været anvendt under den obligatoriske militærtjeneste. Den relevante offentlige myndighed omdanner disse skydevåben til halvautomatiske skydevåben og skal regelmæssigt kontrollere, at de personer, der anvender sådanne skydevåben, ikke udgør en risiko for den offentlige sikkerhed. Bestemmelserne i første afsnit, litra a), b) og c), finder anvendelse.

7.   Tilladelser meddelt efter denne artikel tages op til regelmæssig revision med højst fem års mellemrum.

1.   Et skydevåben i kategori B kan ikke erhverves på en medlemsstats område, uden at denne medlemsstat har givet erhververen tilladelse hertil.

En sådan tilladelse kan ikke gives til en person, der er bosiddende i en anden medlemsstat, uden forudgående samtykke fra denne medlemsstat.

2.   Et skydevåben i kategori B kan ikke besiddes på en medlemsstats område, uden at denne medlemsstat har givet besidderen tilladelse hertil. Er besidderen bosiddende i en anden medlemsstat, skal den pågældende medlemsstat underrettes herom.

3.   Tilladelsen til at erhverve og tilladelsen til at besidde et skydevåben i kategori B kan have form af en enkelt administrativ afgørelse.

4.   Medlemsstaterne kan overveje at give personer, der opfylder betingelserne for udstedelse af en tilladelse til skydevåben, en flerårig licens til erhvervelse og besiddelse af alle skydevåben, der kræver tilladelse, dog med forbehold af:

Tilladelser til at besidde et skydevåben tages op til regelmæssig revision med højst fem års mellemrum. En tilladelse kan fornys eller forlænges, hvis de betingelser, på grundlag af hvilke den blev udstedt, stadig er opfyldt.

5.   Medlemsstaterne kan beslutte at bekræfte, forny eller forlænge tilladelser til halvautomatiske skydevåben, der er klassificeret i kategori A, punkt 6, 7 eller 8, for så vidt angår et skydevåben, der var klassificeret i kategori B, og som på lovlig vis blev erhvervet og registreret inden den 13. juni 2017, på betingelse af, at de øvrige betingelser i dette direktiv er opfyldt. Medlemsstaterne kan endvidere tillade, at sådanne skydevåben erhverves af andre personer, som har opnået en tilladelse fra medlemsstaterne i overensstemmelse med dette direktiv.

6.   Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser, der sikrer, at personer, der har tilladelse til at bære skydevåben i kategori B i henhold til national ret, fra den 28. juli 2008 ikke behøver at ansøge om licens eller tilladelse til de skydevåben, de havde i kategori C eller D før den dato. Enhver senere overdragelse af skydevåben af kategori C eller D er dog betinget af, at modtageren opnår eller er i besiddelse af en licens eller har en specifik tilladelse til at besidde sådanne skydevåben i henhold til national ret.

1.   Et skydevåben i kategori C må ikke besiddes, uden at besidderen har afgivet en erklæring herom til myndighederne i den medlemsstat, hvor skydevåbnet besiddes.

Medlemsstaterne kan for så vidt angår skydevåben, der er erhvervet inden den 14. september 2018, suspendere kravet om at anmelde skydevåben, der er klassificeret i punkt 5, 6 eller 7 i kategori C, indtil den 14. marts 2021.

2.   Sælgere, våbenhandlere eller privatpersoner underretter myndighederne i den medlemsstat, hvor salget eller overdragelsen af et skydevåben i kategori C har fundet sted, om salget eller overdragelsen, idet de identificerer erhververen og skydevåbnet. Hvis erhververen er bosiddende i en anden medlemsstat, underrettes denne medlemsstat om erhvervelsen af erhververen selv og af den medlemsstat, hvor erhvervelsen finder sted.

3.   Hvis en medlemsstat forbyder eller kræver tilladelse på sit område for erhvervelse og besiddelse af et skydevåben i kategori B eller C, underretter denne medlemsstat de øvrige medlemsstater, som udtrykkeligt foretager en påtegning herom, hvis de udsteder et europæisk skydevåbenpas for et sådant skydevåben, jf. artikel 17, stk. 2.

1.   Overdragelse af et skydevåben i kategori A, B og C til en person, som ikke er bosiddende i den pågældende medlemsstat, tillades, såfremt de i artikel 9, 10 og 11 fastsatte forpligtelser er overholdt, og når der er tale om:

2.   Medlemsstaterne kan give tilladelse til midlertidig overdragelse af skydevåben i overensstemmelse med procedurer, som de selv fastlægger.

1.   Reglerne for erhvervelse og besiddelse af ammunition er de samme som dem, der gælder for de skydevåben, som ammunitionen er beregnet til.

Erhvervelse af magasiner til halvautomatiske skydevåben med centraltænding, der kan indeholde over 20 patroner eller over ti patroner for i tilfælde af lange skydevåben, er kun tilladt for personer, der er meddelt en tilladelse i henhold til artikel 9 eller en tilladelse, som er bekræftet, fornyet eller forlænget efter artikel 10, stk. 5.

2.   Våbenhandlere og -mæglere kan afvise enhver transaktion vedrørende erhvervelse af komplette patroner eller dele af ammunition, som de med rimelighed anser for mistænkelig som følge af arten eller omfanget, og skal indberette ethvert forsøg på at gennemføre en sådan transaktion til de kompetente myndigheder.

1.   Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at anordninger med et patronkammer, som kun er beregnet til at affyre løse skud, lokalirriterende midler, andre aktive stoffer eller pyroteknisk ammunition, ikke kan ombygges til at udsende et hagl, en kugle eller et projektil ved hjælp af et brændbart drivmiddel.

2.   Medlemsstaterne klassificerer anordninger med et patronkammer, som kun er beregnet til at affyre løse skud, lokalirriterende midler, andre aktive stoffer eller pyroteknisk ammunition, og som kan ombygges til at udsende et hagl, en kugle eller et projektil ved hjælp af et brændbart drivmiddel, som skydevåben.

3.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter tekniske specifikationer for signalvåben og gas- og signalvåben, der fremstilles eller importeres til Unionen den 14. september 2018 eller derefter, for at sikre, at de ikke kan ombygges til at udsende et hagl, en kugle eller et projektil ved hjælp af et brændbart drivmiddel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 20, stk. 2.

1.   Medlemsstaterne sørger for at lade deaktiveringen af skydevåben kontrollere ved en kompetent myndighed for at sikre, at de ændringer, der er tilført et skydevåben, gør alle dets væsentlige dele permanent ubrugelige og umulige at fjerne, udskifte eller ændre, således at skydevåbnet under ingen omstændigheder kan reaktiveres. Medlemsstaterne sørger for, at der i forbindelse med kontrollen udstedes en attest og et dokument, der bekræfter skydevåbnets deaktivering, og at der med henblik herpå påsættes skydevåbnet et klart synligt mærke.

2.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter deaktiveringsstandarder og -teknikker for at sikre, at alle væsentlige dele af et skydevåben er gjort permanent ubrugelige og umulige at fjerne, udskifte eller ændre, således at skydevåbnet under ingen omstændigheder kan reaktiveres. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 20, stk. 2.

3.   De i stk. 2 omhandlede gennemførelsesretsakter gælder ikke for skydevåben, der er deaktiveret før datoen for disse gennemførelsesretsakters anvendelse, medmindre de pågældende skydevåben overføres til en anden medlemsstat eller markedsføres efter denne dato.

4.   Medlemsstaterne kan inden for to måneder fra den 13. juni 2017 give Kommissionen meddelelse om de nationale deaktiveringsstandarder og -teknikker, som de anvendte før den 8. april 2016, med angivelse af grundene til, at det sikkerhedsniveau, der sikres med disse nationale deaktiveringsstandarder og -teknikker svarer til det, der sikres ved de tekniske specifikationer for deaktivering af skydevåben fastsat i bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2403 (20), og som var gældende den 8. april 2016.

5.   Når medlemsstater giver meddelelser til Kommissionen i overensstemmelse med stk. 4, vedtager Kommissionen senest 12 måneder efter meddelelsen gennemførelsesretsakter, hvorved det afgøres, om de meddelte nationale deaktiveringsstandarder og -teknikker sikrede, at skydevåben blev deaktiveret med et sikkerhedsniveau svarende til det, der sikres ved de tekniske specifikationer for deaktivering af skydevåben fastsat i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2015/2403, og som var gældende den 8. april 2016. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 20, stk. 2.

6.   Indtil datoen for anvendelsen af de i stk. 5 omhandlede gennemførelsesretsakter skal alle skydevåben, der er deaktiveret i overensstemmelse med nationale deaktiveringsstandarder og -teknikker, der fandt anvendelse før den 8. april 2016, hvis de overføres til en anden medlemsstat eller markedsføres, være i overensstemmelse med de tekniske specifikationer for deaktivering af skydevåben fastsat i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2015/2403.

7.   Skydevåben, der er deaktiveret inden den 8. april 2016 i overensstemmelse med de nationale deaktiveringsstandarder og -teknikker, som er blevet anset for at sikre et sikkerhedsniveau svarende til det, der sikres ved de tekniske specifikationer for deaktivering af skydevåben fastsat i bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2403, og som var gældende den 8. april 2016, betragtes også som deaktiverede skydevåben, når de overføres til en anden medlemsstat eller markedsføres efter datoen for anvendelsen af de i stk. 5 omhandlede gennemførelsesretsakter.

1.   Med forbehold af artikel 17 kan skydevåben kun overføres fra én medlemsstat til en anden efter proceduren fastsat i nærværende artikel. Denne procedure finder ligeledes anvendelse for så vidt angår overførsel af skydevåben efter et salg i form af en aftale om fjernsalg som defineret i artikel 2, nr. 7), i direktiv 2011/83/EU.

2.   For så vidt angår overførsel af skydevåben til en anden medlemsstat, giver den pågældende person før forsendelse den medlemsstat, hvor de pågældende skydevåben befinder sig, meddelelse om:

Oplysningerne i litra e) og f) skal meddeles, når der er tale om overførsel mellem våbenhandlere.

Medlemsstaten undersøger, under hvilke betingelser overførslen af skydevåbnet skal finde sted, navnlig af hensyn til sikkerheden.

Såfremt medlemsstaten giver tilladelse til denne overførsel, udsteder den en tilladelse indeholdende samtlige de i første afsnit omhandlede angivelser. Denne tilladelse skal ledsage skydevåbnene indtil bestemmelsesstedet; den skal på forlangende forevises for medlemsstaternes myndigheder.

3.   For så vidt angår overførsel af skydevåben, bortset fra krigsvåben, der er undtaget fra dette direktivs anvendelses område i henhold til artikel 2, stk. 2, kan hver medlemsstat give våbenhandlere ret til at overføre skydevåben fra dens område til en våbenhandler, der er etableret i en anden medlemsstat uden forudgående tilladelse, jf. nærværende artikels stk. 2. I dette øjemed udsteder den en autorisation, der gælder højst tre år, og som til enhver tid kan inddrages eller annulleres efter begrundet afgørelse. Et dokument, der henviser til denne autorisation, skal ledsage skydevåbnet indtil bestemmelsesstedet. Dette dokument skal på forlangende forevises for medlemsstaternes myndigheder.

Våbenhandleren meddeler forud for overdragelsen myndighederne i den medlemsstat, hvorfra overdragelsen skal finde sted, alle de oplysninger, der er angivet i stk. 2, første afsnit. Disse myndigheder udfører kontrol, i relevant omfang på stedet, for at verificere, at der er overensstemmelse mellem de oplysninger, som våbenhandleren har givet, og den faktiske overdragelse. Våbenhandleren meddeler oplysningerne i tilstrækkelig god tid.

4.   Hver medlemsstat sender de øvrige medlemsstater en fortegnelse over de skydevåben, som uden denne medlemsstats forudgående samtykke kan overføres til dens område.

Fortegnelserne over skydevåben meddeles de våbenhandlere, som har opnået autorisation til at overføre skydevåben uden forudgående tilladelse i forbindelse med den procedure, der er omhandlet i stk. 3.

1.   Medmindre proceduren i artikel 16 anvendes, vil besiddelse af skydevåben under en rejse gennem to eller flere medlemsstater kun være tilladt, hvis den pågældende har opnået tilladelse fra alle de pågældende medlemsstater.

Medlemsstaterne kan give denne tilladelse for en eller flere rejser og for en periode på højst ét år, som kan forlænges. Tilladelserne vil blive anført på det europæiske skydevåbenpas, som den rejsende på forlangende skal forevise for medlemsstaternes myndigheder.

2.   Uanset stk. 1 kan jægere og deltagere i genopførelser af historiske begivenheder, for så vidt angår skydevåben klassificeret i kategori C, og sportsskytter, for så vidt angår skydevåben klassificeret i kategori B og C og skydevåben klassificeret i kategori A, for hvilke der er meddelt en tilladelse i henhold til artikel 9, stk. 6, eller for hvilke tilladelsen er blevet bekræftet, fornyet eller forlænget i henhold til artikel 10, stk. 5, uden forudgående tilladelse som omhandlet i artikel 16, stk. 2, besidde et eller flere skydevåben under en rejse gennem to eller flere medlemsstater med henblik på at udøve deres aktiviteter, forudsat at:

Medlemsstaterne må ikke gøre accept af det europæiske skydevåbenpas betinget af betaling af et gebyr eller en afgift.

Den i dette stykkes første afsnit omhandlede undtagelse gælder dog ikke ved rejser til en medlemsstat, som i henhold til artikel 11, stk. 3, enten forbyder erhvervelse og besiddelse af det pågældende skydevåben eller kræver tilladelse hertil. I dette tilfælde anføres der en udtrykkelig påtegning herom på det europæiske skydevåbenpas. Medlemsstaterne kan også nægte at anvende denne undtagelse i tilfælde af skydevåben klassificeret i kategori A, for hvilke der er meddelt en tilladelse i henhold til artikel 9, stk. 6, eller for hvilke tilladelsen er blevet bekræftet, fornyet eller forlænget i henhold til artikel 10, stk. 5.

I forbindelse med den i artikel 24 omhandlede rapport gennemgår Kommissionen i samråd med medlemsstaterne også følgerne af at anvende tredje afsnit, navnlig med hensyn til indvirkningen på offentlig orden og offentlig sikkerhed.

3.   Ved aftaler om gensidig anerkendelse af nationale dokumenter kan to eller flere medlemsstater indføre en mere smidig ordning for forsendelse af skydevåben på deres område end den ordning, der er fastsat i denne artikel.

1.   Hver medlemsstat fremsender alle de relevante oplysninger, den råder over vedrørende de endelige overførsler af skydevåben, til den medlemsstat, til hvis område overførslen foretages.

2.   De oplysninger, som medlemsstaterne modtager i henhold til de procedurer, der er fastsat i artikel 16 om overførsler af skydevåben og i artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2, om ikke-bosiddende personers erhvervelse og besiddelse af skydevåben, meddeles, senest ved overførslen, til bestemmelsesmedlemsstaten og i givet fald senest ved overførslens påbegyndelse til transitmedlemsstaten.

3.   Med henblik på at sikre en effektiv anvendelse af dette direktiv udveksler medlemsstaterne oplysninger med regelmæssige mellemrum inden for kontaktgruppen oprettet ved artikel 13, stk. 3, i direktiv 91/477/EØF. Medlemsstaterne underretter hinanden og Kommissionen om, hvilke nationale myndigheder der har ansvaret for at fremsende og modtage oplysninger og for, at forpligtelserne i artikel 16, stk. 4, i nærværende direktiv, er opfyldt.

4.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder udveksler elektronisk oplysninger om tilladelser, der gives til overførsel af skydevåben til en anden medlemsstat, og oplysninger om afslag på tilladelser som fastsat i artikel 9 og 10 under henvisning til sikkerhedshensyn eller den pågældende persons pålidelighed.

5.   Kommissionen sørger for et system til udveksling af de i denne artikel omhandlede oplysninger.

Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19 med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastsætte nærmere bestemmelser for systematisk elektronisk udveksling af oplysninger.

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 18, stk. 5, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 13. juni 2017.

3.   Den i artikel 18, stk. 5, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 18, stk. 5, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

1.   Medlemsstaterne skærper kontrollen med våbenbesiddelse ved Unionens ydre grænser. De sørger navnlig for, at rejsende fra tredjelande, som agter at rejse til en anden medlemsstat, overholder artikel 17.

2.   Dette direktiv forbyder ikke kontrol, der gennemføres af medlemsstaterne eller transportøren ved ombordstigningen i et transportmiddel.

3.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de nærmere regler, der følges ved gennemførelsen af den i stk. 1 og 2 omhandlede kontrol. Kommissionen samler disse informationer og stiller dem til rådighed for samtlige medlemsstater.

4.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen deres nationale bestemmelser, herunder ændringer med hensyn til erhvervelse og besiddelse af våben, hvis den nationale lovgivning er strengere end minimumskravene. Kommissionen sender disse oplysninger til medlemslandene.