KOMMISSIONENS HENSTILLING (EU) 2021/2279

af 15. december 2021

om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 og 292,

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Når aktørerne inden for en bred vifte af sektorer skal træffe beslutninger i miljøspørgsmål, er det afgørende, at de råder over pålidelige og korrekte målinger af og oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer.

(2)

Med metoden vedrørende produkters miljøaftryk og metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt »miljøaftryksmetoderne«) sættes virksomhederne i stand til at måle og formidle oplysninger om deres miljøpræstationer og derved konkurrere på markedet på grundlag af pålidelige miljøoplysninger. De indeholder detaljerede instrukser om, hvordan man modellerer og beregner produkters og organisationers miljøpåvirkninger. Miljøaftryksmetoderne er baseret på eksisterende, internationalt anerkendte praksisser, indikatorer og regler.

(3)

I 2013 vedtog Kommissionen sin henstilling 2013/179/EU (1) med henblik på at fremme anvendelsen af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Kommissionen henstiller, at de anvendes af medlemsstaterne samt virksomheder, private organisationer og finansverdenen, og henstillingen indeholder to bilag, hvori de foreslåede metoder fastlægges.

(4)	Kommissionen har etableret en ramme for videreudvikling af miljøaftryksmetoderne med deltagelse af en bred vifte af interesserede parter, herunder industrien, og navnlig SMV'er, gennem en pilotfase.

(5)	I pilotfasen fra 2013 til 2018 blev udviklingen af produktspecifikke regler (regler for en produktkategoris miljøaftryk, PEFCR'er) og sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR'er) testet med aktiv deltagelse af interesserede parter, hvilket udmøntede sig i 19 PEFCR'er og 2 OEFSR'er.

(6)

En række tekniske aspekter af miljøaftryksmetoderne blev også opdateret, f.eks.: 1) anvendelse af princippet om væsentlighed (»handle, hvor det gør en forskel«), 2) definition af et benchmark der svarer til miljøaftrykket af det gennemsnitlige produkt eller den gennemsnitlige organisation, også kaldet repræsentativt produkt/repræsentativ organisation), 3) aftaler om udarbejdelse af modeller for centrale aspekter vedrørende klimaændringer, elektricitet, transport, infrastruktur og udstyr, emballering, bortskaffelse/ophør af levetid og landbrug, 4) indarbejdelse af normalisering og vægtning, 5) retningslinjer for, hvordan biodiversitet kan medtages som yderligere miljøoplysninger, 6) forbedring af visse metoder til vurdering af virkninger med særlig vægt på de toksikologirelaterede metoder (toksicitet for mennesker — kræftvirkninger, human toksicitet — ikke-kræftvirkninger, økotoksicitet i ferskvand, vandforbrug, arealanvendelse, ressourcer og partikelstof), 7) fastlæggelse af karakteriseringsfaktorer baseret på REACH-data 8) og en vejledning om datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftryk.

(7)

Resultaterne af pilotfasen blev forelagt i 2019 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene »Sustainable Products in a Circular Economy — Towards an EU Product Policy Framework contribution to the Circular Economy« (2). I det samme arbejdsdokument blev der også peget på mulige anvendelser af miljøaftryksmetoderne i forbindelse med politikudformningen på EU-plan. Siden 2019 og efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til industrien fortsatte Kommissionen udviklingen af nye regler for en produktkategoris miljøaftryk.

(8)	I Rådets konklusioner fra oktober 2019 (3) blev der udtrykt glæde over afprøvningen af EU's metode vedrørende miljøaftryk og alle initiativer, der støtter formidlingen af miljøpåvirkninger baseret på pilotprojektet om miljøaftryk.

(9)

Den europæiske grønne pagt (4) har til formål at mobilisere industrier til en ren og cirkulær økonomi, og heri understreges det, at der er behov for pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger for at sætte køberne i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger og mindske risikoen for »grønvaskning«.

(10)

I sin meddelelse »En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa« (5) fremhæver Kommissionen, at virksomhederne bør underbygge deres miljøanprisninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organisationers miljøaftryk, og den påtog sig at teste muligheden for at indarbejde disse metoder i EU-miljømærket.

(11)

Ifølge meddelelsen »En ny forbrugerdagsorden — styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretning« (6) har Kommissionen — for at anspore til flere frivillige foranstaltninger fra virksomhedernes side — planer om at samarbejde med de økonomiske aktører med henblik på at tilskynde dem til frivilligt at afgive tilsagn om at oplyse forbrugerne om virksomhedernes miljøaftryk, forbedre deres bæredygtighed og mindske indvirkningen på miljøet.

(12)	Rådet bemærkede i sine konklusioner fra december 2020, at metoden vedrørende produkters miljøaftryk har potentiale til at være en grundlæggende metode for forskellige produktpolitiske redskaber i EU og rammen for bæredygtige produkter, også under hensyntagen til passende metodologier.

(13)	Miljøaftryksmetoderne påtænkes allerede anvendt inden for rammerne af EU-politikker og -lovgivning såsom klassificeringsforordningen (7), initiativet om bæredygtige batterier (8) og tilsagnet om et grønt forbrug (9).

(14)

I lyset af denne udvikling bør Kommissionens henstilling 2013/179/EU ajourføres for at integrere den tekniske udvikling fra pilotfasen, navnlig udviklingen af kategori- og sektorregler, og dermed skabe et solidt grundlag for videreudvikling og gennemførelse af politikker. Dette forventes at gøre det lettere for virksomhederne at beregne deres miljøpræstationer baseret på pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger og at gøre det muligt for andre aktører (f.eks. offentlige forvaltninger, NGO'er og forretningspartnere) at få adgang til sådanne oplysninger. Det forventes også at lette udviklingen af en EU-database over miljøaftryk.

(15)	SMV'er kunne have utilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus. Derfor bør støtte til SMV'er ikke kun ydes af Kommissionen, men også af medlemsstaterne og industrisammenslutninger.

(16)

Efterhånden som der dukker nye internationalt vedtagne tilgange op, forventes miljøaftryksmetoderne at blive opdateret med henblik på at integrere nye indikatorer eller regler for udarbejdelse af modeller. Disse aspekter drøftes i Kommissionens ekspertgruppe i Det Tekniske Rådgivende Udvalg om Miljøaftryk. Blandt andet overvejer gruppen virkningerne for biodiversiteten.

(17)

Som bebudet i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi vil Kommissionen se nærmere på udviklingen af et regelsæt for certificering af kulstoffjernelse på grundlag af et robust og gennemsigtigt kulstofregnskab med det formål at overvåge og verificere, at kulstoffjernelsen rent faktisk har fundet sted. Denne ramme vil blive udviklet i gensidig synergi og sammenhæng med miljøaftryksmetoden og vil om nødvendigt blive afspejlet i fremtidige ajourføringer af denne henstilling.

(18)

I denne henstilling fokuseres der på miljøpåvirkninger, men i den globale sammenhæng spiller betænkeligheder ved de økonomiske og sociale virkninger, herunder med hensyn til praksis på arbejdsmarkedet, en stadig vigtigere rolle. Kommissionen vil fortsat nøje følge denne udvikling og andre internationale metoder samt metoder til at analysere de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i relation til forsyningskæder af produkter, som i sidste ende forbruges i EU, og som har virkninger langs forsyningskæden i tredjelande.

(19)	Denne henstilling bør træde i stedet for Kommissionens henstilling 2013/179/EU —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

1.   FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE

1.1.

Formålet med denne henstilling er at fremme brugen af miljøaftryksmetoderne i relevante politikker og ordninger, der vedrører måling af og/eller formidling af oplysninger om alle typer af produkters, herunder såvel varers som tjenesteydelsers, og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.

1.2.

Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne og til private og offentlige organisationer, der måler eller har til hensigt at måle deres produkts eller organisations miljøpræstationer over hele deres livscyklus, og/eller som formidler eller har til hensigt at formidle oplysninger om sådanne miljøpræstationer over hele deres livscyklus til private og offentlige interesseparter samt civilsamfundet i EU.

1.3.

Henstillingen finder ikke anvendelse på gennemførelsen af obligatorisk EU-lovgivning, som fastlægger en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Der kan dog henvises til henstillingen i EU-lovgivning eller -politik som en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.

2.   DEFINITIONER

I denne henstilling forstås ved:

a)	metoden vedrørende produkters miljøaftryk (i det følgende benævnt »PEF-metoden«): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om et produkts potentielle miljøpåvirkninger over hele dets livscyklus, jf. bilag I

b)	metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt »OEF-metoden«): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om en organisations potentielle miljøpåvirkninger over hele dens livscyklus, jf. bilag III

c)	produkts miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af et produkts miljøaftryk baseret på metoden vedrørende produkters miljøaftryk

d)	organisations miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af en organisations miljøaftryk baseret på metoden vedrørende organisationers miljøaftryk

e)

regler for en produktkategoris miljøaftryk (i det følgende benævnt »PEFCR'er«): produktkategorispecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt produktkategori. Hvis der findes en PEFCR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for et produkt, der tilhører den pågældende produktkategori

f)

sektorregler for organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt »OEFSR'er«): sektorspecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af organisationers miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt sektor. Hvis der findes en OEFSR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for en organisation, der tilhører den pågældende sektor

g)	miljøpræstationer over den samlede livscyklus: kvantificerede målinger af de potentielle miljøvirkninger under hensyntagen til alle relevante livscyklusfaser af et produkt eller en organisation set fra et forsyningskædeperspektiv

h)	formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus: enhver formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, herunder til forretningspartnere, investorer, offentlige organer og forbrugere

i)	organisation: virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf — uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private — som har sine egne funktioner og egen administration

j)

ordning: profitsøgende eller ikkeprofitsøgende initiativ, der er taget af private virksomheder eller en sammenslutning heraf, af et offentlig-privat partnerskab eller af statslige eller ikkestatslige organisationer, og som går ud på at måle eller formidle oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus

k)	erhvervssammenslutning: en organisation, der repræsenterer private virksomheder, som er medlemmer af organisationen, eller private virksomheder, der tilhører en sektor på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt plan

l)	finansverdenen: alle aktører, der leverer finansielle tjenesteydelser (bl.a. finansiel rådgivning), herunder banker, investorer og forsikringsselskaber.

3.   BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I MEDLEMSSTATERNES POLITIKKER

Medlemsstaterne bør:

3.1.

hvor det er hensigtsmæssigt, anvende PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er ved frivillige politikker, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, alt imens det sikres, at disse politikker ikke skaber hindringer for varernes frie bevægelighed i EU

3.2.

anse oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus eller anprisninger, der er baseret på anvendelsen af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, som gyldige i forbindelse med relevante nationale ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus

3.3.

gøre en indsats for at øge udbuddet af tilgængelige livscyklusdata af høj kvalitet ved at iværksætte foranstaltninger, der har til formål at udvikle og revidere nationale databaser og stille dem til rådighed samt bidrage til indføring af data i eksisterende offentlige databaser på grundlag af de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt. Der bør sikres indbyrdes kohærens mellem de forskellige databaser

3.4.

bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav

3.5.

tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er for at hjælpe dem med at måle, forbedre og formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus baseret på PEF- eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er. I denne forbindelse bør myndighederne undgå at overlappe eksisterende værktøjer, når disse er egnede til formålet

3.6.

tilskynde til at anvende OEF-metoden og de tilhørende OEFSR'er, hvis det er relevant, til at måle eller formidle oplysninger om offentlige organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus

3.7.

fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus. I denne forbindelse bør myndighederne overveje at tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er i EU's partnerlande med henblik på at måle og forbedre miljøpræstationerne for mellemvarer eller halvfabrikata, som de producerer, over den samlede livscyklus.

4.   BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I VIRKSOMHEDER OG ANDRE PRIVATE ORGANISATIONER

Virksomheder og andre private organisationer, der beslutter at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør:

4.1.

anvende PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er til at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus

4.2.

medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav

4.3.

overveje at bistå virksomheder, der indgår i deres forsyningskæder, navnlig SMV'er, med at levere oplysninger på grundlag af PEF-metoden og OEF-metoden eller PEFCR'er og OEFSR'er og forbedre deres organisationers og produkters miljøpræstationer over den samlede livscyklus. Erhvervssammenslutninger bør:

4.4.

fremme anvendelsen af PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er blandt deres medlemmer

4.5.

medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav

4.6.

stille forenklede beregningsværktøjer og ekspertise til rådighed for at bistå deres SMV-medlemmer med at beregne deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er

4.7.

fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.

5.   ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER I ORDNINGER, DER VEDRØRER MÅLING AF ELLER FORMIDLING AF OPLYSNINGER OM MILJØPRÆSTATIONER OVER DEN SAMLEDE LIVSCYKLUS

5.1

I ordninger, der vedrører måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes som referencemetode til at måle eller formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus.

6.   FINANSVERDENENS ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER

Medlemmer af finansverdenen bør, hvis det er relevant:

6.1.

fremme brugen af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, der er beregnet på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, i vurderingen af de økonomiske risici, der er forbundet med miljøpræstationerne over den samlede livscyklus

6.2.

fremme brugen af oplysninger baseret på undersøgelser af organisationers miljøaftryk i deres vurdering af resultaterne for miljøkomponenten i bæredygtighedsindekser

6.3.

fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.

7.   VERIFIKATION

7.1.

Hvis undersøgelser af produkters og organisationers miljøaftryk videregives til tredjeparter, bør undersøgelserne verificeres i overensstemmelse med kravene i PEF- og OEF-metoden og eventuelle specifikke angivelser i PEFCR'er og OEFSR'er.

8.   RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE

8.1.

Medlemsstaterne opfordres til årligt at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af denne henstilling. De første oplysninger bør forelægges et år efter vedtagelsen af denne henstilling. Rapporteringen bør omfatte oplysninger om: a) hvordan PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes i politikinitiativer b) antallet af produkter og/eller organisationer, der er omfattet af initiativerne c) incitamenter vedrørende miljøpræstationer over den samlede livscyklus d) initiativer vedrørende udvikling af livscyklusdata af høj kvalitet e) hvordan SMV'er bistås med at levere livscyklusmiljødata og forbedre deres miljøpræstationer over den samlede livscyklus f) eventuelle problemer og flaskehalse, som konstateres ved brug af metoderne.

9.   OPHÆVELSE AF TIDLIGERE HENSTILLINGER

Kommissionens henstilling 2013/179/EU ophæves. Henvisninger til den ophævede henstilling gælder som henvisninger til nærværende henstilling.

---

(1)  Kommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1).

(2)  SWD(2019) 91 final.

(3)  https://www.consilium.europa.eu/media/40928/st12791-en19.pdf.

(4)  COM(2019) 640 final/3.

(5)  COM(2020) 98 final.

(6)  COM(2020) 696 final.

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(8)  COM(2020) 798 final.

(9)  https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/working_document_for_the_green_consumption_pledges_0.pdf.

BILAG I.

Metoden vedrørende produkters miljøaftryk

Forkortelser

10

Definitioner

12

Forholdet til andre metoder og standarder

22

1.

Regler for en produktkategoris miljøaftryk (PEFCR'er)

23

1.1.

Tilgang og eksempler til brug for potentielle anvendelser

23

2.

Generelle overvejelser i forbindelse med undersøgelser af produkters miljøaftryk

24

2.1.

Sådan anvendes denne metode

24

2.2.

Principper for undersøgelser af produkters miljøaftryk

24

2.3.

Faser i en undersøgelse af et produkts miljøaftryk

25

3.

Fastlæggelse af mål og omfang af undersøgelsen af et produkts miljøaftryk

26

3.1.

Måldefinition

26

3.2.

Fastlæggelse af omfang

27

3.2.1

Funktionel enhed og referencestrøm

27

3.2.2.

Systemgrænse

28

3.2.3.

Påvirkningskategorier for miljøaftryk

28

3.2.4.

Yderligere oplysninger, der skal medtages i PEF-undersøgelsen

30

3.2.5.

Forudsætninger/begrænsninger

32

4.

Livscyklusopgørelse

32

4.1.

Screening

33

4.2

Livscyklusfaser

33

4.2.1.

Anskaffelse og forbehandling af råvarer

33

4.2.2.

Fremstilling

34

4.2.3.

Distribution

34

4.2.4

Anvendelse

34

4.2.5.

Bortskaffelse (herunder genvinding og genanvendelse af produkter)

35

4.3

Nomenklatur for livscyklusopgørelsen

36

4.4.

Krav til udarbejdelse af modeller

36

4.4.1

Landbrugsproduktion

36

4.4.2.

Elektricitetsforbrug

40

4.4.3.

Transport og logistik

44

4.4.4

Kapitalgoder — infrastruktur og udstyr

48

4.4.5.

Oplagring i distributionscenter eller i detailleddet

48

4.4.6.

Prøveudtagningsprocedure

49

4.4.7.

Krav til udarbejdelse af modeller for anvendelsesfasen

52

4.4.8.

Udarbejdelse af modeller for genanvendt indhold og bortskaffelse

54

4.4.9.

Forlænget produktlevetid

63

4.4.10

Drivhusgasemissioner og -optag

66

4.4.11

Udligninger

69

4.5

Håndtering af multifunktionelle processer

69

4.5.1

Fordeling i forbindelse med husdyravl

70

4.6

Krav til dataindsamling og -kvalitet

78

4.6.1

Virksomhedsspecifikke data

78

4.6.2

Sekundære data

79

4.6.3

Datasæt, der skal bruges

79

4.6.4

Cut-off

79

4.6.5

Krav til datakvalitet

80

5.

Vurdering af virkninger af miljøaftryk

87

5.1

Klassificering og karakterisering

87

5.1.1

Klassificering

87

5.1.2

Karakterisering

87

5.2

Normalisering og vægtning

88

5.2.1

Normalisering af resultater af en vurdering af virkninger af miljøaftryk

88

5.2.2

Vægtning af resultater af en vurdering af virkninger af miljøaftryk

88

6.

Fortolkning af miljøaftryksresultater for produkter

88

6.1

Indledning

88

6.2

Vurdering af miljøaftryksmodellens robusthed

88

6.3

Identifikation af hotspots: de mest relevante påvirkningskategorier, livscyklusfaser og elementære strømme

89

6.3.1

Procedure for at udpege de mest relevante påvirkningskategorier

89

6.3.2

Procedure for at udpege de mest relevante livscyklusfaser

89

6.3.3

Procedure for at udpege de mest relevante processer

90

6.3.4

Procedure for at udpege de mest relevante elementære strømme

90

6.3.5

Behandling af negative tal

91

6.3.6

Oversigt af krav

91

6.3.7

Eksempel

91

6.4

Konklusioner og anbefalinger

94

7.

Rapporter om produkters miljøaftryk

94

7.1

Indledning

94

7.1.1

Resumé

94

7.1.2

Aggregerede datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata

94

7.1.3

Selve rapporten

94

7.1.4

Erklæring om validering

95

7.1.5

Bilag

95

7.1.6

Fortrolig rapport

95

8.

Verifikation og validering af PEF-undersøgelser, -rapporter og -kommunikationsmidler

95

8.1

Fastlæggelse af verifikationens omfang

95

8.2

Verifikationsprocedure

96

8.3

Verifikator/verifikatorer

96

8.3.1

Minimumskrav til verifikatorer

97

8.3.2

Den ledende verifikators rolle i verifikationsteamet

98

8.4

Krav til verifikation og validering

98

8.4.1

Minimumskrav til verifikation og validering af PEF-undersøgelser

99

8.4.2

Teknikker til verifikation og validering

100

8.4.3

Datafortrolighed

100

8.5

Output af verifikationen/valideringen

101

8.5.1

Verifikations- og valideringsrapportens indhold

101

8.5.2

Valideringserklæringens indhold

101

8.5.3

Verifikations- og valideringsrapportens og valideringserklæringens gyldighed

102

Referencer

103

Figurr

108

Tabeller

109

Forkortelser

ADEME	Agence de l'Environnement et de la Maîtrise de l'Energie
AF	fordelingsfaktor
AR	fordelingskoefficient
B2B	business to business
B2C	business to consumer
BoC	komponentliste
BoM	materialeliste
BP	bedste praksis
BSI	British Standards Institution
CF	karakteriseringsfaktor
CFC'er	chlorfluorcarboner
CFF	formel for cirkulært fodaftryk
CPA	klassificering af produkter efter aktivitet
DC	distributionscenter
DMI	tørstofindtag
DNM	databehovsmatrix
DQR	datakvalitetsvurdering
EC	Europa-Kommissionen
EF	miljøaftryk
EI	miljøvirkning
EMAS	EU's ordning for miljøledelse og miljørevision
EMS	miljøledelsessystem
Bortskaffelse	bortskaffelse
EPD	miljøvaredeklaration
FU	funktionel enhed
GE	bruttoenergiindtag
GHG	drivhusgas
GR	geografisk repræsentativitet
GRI	Global Reporting-initiativet
GWP	potentiale for global opvarmning
ILCD	International Reference Life Cycle Data System
ILCD-EL	International Reference Life Cycle Data System — Entry Level
IPCC	Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer
ISIC	international standardklassifikation af al erhvervsmæssig virksomhed
ISO	International Organisation for Standardisation (Den Internationale Standardiseringsorganisation)
IUCN	Den Internationale Union for Naturbevarelse
JRC	Det Fælles Forskningscenter
LCA	livscyklusvurdering
LCDN	Life Cycle Data Network
LCI	livscyklusopgørelse
LCIA	livscyklusvurdering af virkninger
LCT	livscyklustankegang
LT	levetid
NACE	Nomenclature Générale des Activités Economiques dans les Communautés Européennes
NDA	fortrolighedsaftale
NGO	ikkestatslig organisation
NMVOC	flygtige organiske forbindelser, der ikke er metan
OEFSR	sektorregler for organisationers miljøaftryk
P	nøjagtighed
PAS	offentligt tilgængelig specifikation
PCR	produktkategoriregler
PEF	produkts miljøaftryk
PEFCR	regler for en produktkategoris miljøaftryk
PEF-RP	miljøaftryksundersøgelse af det repræsentative produkt
RF	referencestrøm
RP	repræsentativt produkt
SB	systemgrænse
SMRS	system til bæredygtighedsmåling og -rapportering
SS	støtteundersøgelse
TeR	teknologisk repræsentativitet
TiR	tidsmæssig repræsentativitet
TS	teknisk sekretariat
UNEP	FN's miljøprogram
UUID	universelt unik identifikator
WBCSD	Verdenssammenslutningen af Virksomheder for Bæredygtig Udvikling
WRI	Instituttet for Verdens Ressourcer

Terminologi: skal, bør og kan

I dette bilag I bruges der præcis terminologi for at angive de krav, anbefalinger og muligheder, som virksomheder kan vælge.

Ordet "skal" bruges til at angive, hvad der kræves, for at en undersøgelse af produkters miljøaftryk (PEF-undersøgelse) er i overensstemmelse med denne metode.

Ordet "bør" bruges til at angive en anbefaling, som ikke er et krav. Enhver afvigelse fra en "bør"- anbefaling skal begrundes af den part, der gennemfører undersøgelsen, og skal fremgå tydeligt.

Ordet "kan" bruges til at angive en mulighed, der tillades.

Definitioner

Aktivitetsdata — de oplysninger, der er forbundet med processer ved udarbejdelse af LCI-modeller. De aggregerede LCI-resultater fra de proceskæder, der repræsenterer aktiviteterne i en proces, multipliceres hver især med de tilsvarende aktivitetsdata (1), hvorefter de sammenlægges for at udlede det miljøaftryk, der er forbundet med processen.

Eksempler på aktivitetsdata omfatter elektricitetsforbrug i kilowatt-timer, brændstofforbrug, output af en proces (f.eks. affald), antal driftstimer for udstyr, tilbagelagt afstand, etageareal i en bygning osv.

Synonym for "ikke-elementære strømme".

Forsuring — påvirkningskategori for miljøaftryk, der omhandler virkninger som følge af forsuring af stoffer i miljøet. Emissioner af NOx, NH3 og SOx fører til frigivelse af hydrogen-ioner (H+), når gasserne mineraliseres. Protonerne medvirker til forsuring af jord og vand, når de frigives i områder med lav bufferkapacitet, hvilket resulterer i skovdød og forsuring af søer.

Yderligere miljøoplysninger — miljøoplysninger uden for de påvirkningskategorier for miljøaftryk, der beregnes og oplyses sammen med PEF-resultater.

Yderligere tekniske oplysninger — andre oplysninger end miljøoplysninger, der beregnes og oplyses sammen med PEF-resultater.

Aggregeret datasæt — komplet eller delvis livscyklus for et produktsystem, der — ud over de elementære strømme (og muligvis ikke relevante mængder af affaldsstrømme og radioaktivt affald) — kun angiver procesproduktet eller -produkterne som referencestrøm(me) for input-/outputlisten, men ingen andre varer eller tjenester.

Aggregerede datasæt kaldes også "datasæt for LCI-resultater". Det aggregerede datasæt kan være aggregeret horisontalt og/eller vertikalt.

Fordeling — en tilgang til løsning af problemer i forbindelse med multifunktionalitet. Den omfatter opdeling af input- eller outputstrømme for en proces eller et produktsystem mellem det undersøgte produktsystem og et eller flere andre produktsystemer.

Anvendelsesspecifikt — generisk aspekt af den specifikke anvendelse, hvor et materiale anvendes. F.eks. den gennemsnitlige genanvendelsesprocent for polyethylenterephthalat (PET) i flasker.

Attributiv — procesbaserede modeller, der har til formål at give en statisk repræsentation af de gennemsnitlige forhold, herunder markedsskabte virkninger.

Gennemsnitsdata — et produktionsvægtet gennemsnit af specifikke data.

Baggrundsprocesser — de processer i produktets livscyklus, for hvilke der ikke er direkte adgang til information. De fleste processer tidligere i livscyklussen (upstream) og generelt alle processer senere (downstream) betragtes f.eks. som en del af baggrundsprocesserne.

Benchmark — en standard eller et referencepunkt, som enhver sammenligning kan foretages i forhold til. I forbindelse med produkters miljøaftryk henviser udtrykket "benchmark" til de gennemsnitlige miljøpræstationer for det repræsentative produkt, der sælges på EU-markedet.

Materialeliste — en materialeliste eller en produktstruktur (undertiden materialeliste, BOM eller tilhørende liste) er en liste over råvarer, delmontager, intermediære montager, delkomponenter, dele og de mængder af hvert enkelt af disse, der er nødvendige for at fremstille det produkt, der er omfattet af PEF-undersøgelsen. I nogle sektorer svarer det til komponentlisten.

Business to business (B2B) — transaktioner mellem virksomheder, f.eks. mellem en producent og en grossist eller mellem en grossist og en detailhandlende.

Business to consumers (B2C) — transaktioner mellem en virksomhed og forbrugere, f.eks. mellem detailhandlende og forbrugere.

Karakterisering — beregningen af omfanget af bidraget fra hvert klassificeret input/output til deres respektive påvirkningskategorier for miljøaftryk og de samlede bidrag inden for hver kategori.

Dette kræver en lineær multiplikation af de foreliggende data med karakteriseringsfaktorer for hvert stof og hver undersøgt påvirkningskategori for miljøaftryk. For påvirkningskategorien for miljøaftryk "Klimaændringer" er CO2 f.eks. valgt som referencestof, og referenceenheden er kg CO2-ækvivalent.

Karakteriseringsfaktor — en faktor udledt af en karakteriseringsmodel, der anvendes til at omregne et resultat af en ressourceforbrugs- og emissionsprofil til den fælles enhed for påvirkningskategoriindikatoren for miljøaftryk.

Klassificering — tildeling af materiale-/energiinput og -output opgjort i livscyklusopgørelsen til påvirkningskategorier for miljøaftryk i overensstemmelse med hvert stofs potentiale til at bidrage til hver af de undersøgte påvirkningskategorier for miljøaftryk.

Klimaændringer — påvirkningskategori for miljøaftryk, som tager hensyn til alle input/output, der resulterer i drivhusgasemissioner. Konsekvenserne omfatter bl.a. stigning i den gennemsnitlige globale temperatur og pludselige regionale klimaændringer.

Sidefunktion — to eller flere funktioner, der kommer fra samme enhedsproces eller produktsystem.

Initiativtageren til miljøaftryksundersøgelsen — organisation (eller gruppe af organisationer), f.eks. en virksomhed eller en nonprofitorganisation, der finansierer miljøaftryksundersøgelsen i overensstemmelse med PEF-metoden og den relevante PEFCR, hvis en sådan findes.

Virksomhedsspecifikke data — direkte målte eller indsamlede data fra et eller flere anlæg (anlægsspecifikke data), som er repræsentative for virksomhedens aktiviteter (virksomhed anvendes som synonym for organisation). Betegnelsen er synonym med "primære data" For at bestemme graden af repræsentativitet kan der anvendes en prøveudtagningsprocedure.

Virksomhedsspecifikt datasæt — et datasæt (opdelt eller aggregeret), der er oprettet med virksomhedsspecifikke data. I de fleste tilfælde er aktivitetsdataene virksomhedsspecifikke, mens de underliggende delprocesser er datasæt hentet fra baggrundsdatabaser.

Sammenlignende påstand — en miljøanprisning vedrørende et produkts generelt bedre eller ækvivalente miljøegenskaber sammenlignet med et konkurrerende produkt, der udfører samme funktion (herunder benchmarket for produktkategorien).

Sammenligning — en sammenligning, der ikke udgør en sammenlignende påstand, (grafisk eller andet) af to eller flere produkter baseret på resultaterne af en PEF-undersøgelse og den tilhørende PEFCR.

Forbruger — et individuelt medlem af offentligheden, der køber varer, ejendom eller tjenester til private formål.

Sideprodukt — to eller flere produkter, der kommer fra samme enhedsproces eller produktsystem.

Vugge til dør — en del af forsyningskæden for et produkt fra udvinding af råvarer (vugge) til producentens "dør". Distributions-, lagrings-, anvendelses- og bortskaffelsesfaserne i forsyningskæden er udeladt.

Vugge til grav — et produkts livscyklus, der omfatter faserne for udvinding af råvarer, forarbejdning, distribution, lagring, anvendelse, bortskaffelse eller genanvendelse. Alle relevante input og output tages i betragtning for alle livscyklusfaser.

Kritisk gennemgang — proces, der har til formål at sikre konsistens mellem en PEFCR og principperne og kravene i PEF-metoden.

Datakvalitet — beskrivelse af data med hensyn til deres evne til at opfylde de angivne krav. Datakvalitet dækker forskellige aspekter, såsom teknologisk, geografisk og tidsmæssig repræsentativitet samt de tilgængelige datas fuldstændighed og nøjagtighed.

Datakvalitetsvurdering (DQR) — semikvantitativ vurdering af et datasæts kvalitetskriterier baseret på teknologisk repræsentativitet, geografisk repræsentativitet, tidsmæssig repræsentativitet og nøjagtighed. Datakvaliteten betragtes som datasættets kvalitet som dokumenteret.

Forsinkede emissioner — emissioner, der frigives over et længere tidsrum, f.eks. gennem længere brugs- eller bortskaffelsesfaser, i modsætning til en enkelt emission på et bestemt tidspunkt.

Direkte elementære strømme (også kaldet elementære strømme) — alle outputemissioner og forbrug af inputressourcer, der sker direkte i forbindelse med en proces. Eksempler er emissioner fra en kemisk proces eller diffuse emissioner fra en kedel direkte på stedet.

Direkte ændringer i arealanvendelse — omlægning fra en type arealanvendelse til en anden, som finder sted inden for et unikt arealdække, og som ikke fører til ændringer i andre systemer.

Direkte attributiv proces — en proces, aktivitet eller virkning, der opstår inden for den definerede systemgrænse.

Opdeling — den proces, der opdeler et aggregeret datasæt i datasæt for mindre enheder (horisontale eller vertikale). Opdelingen kan bidrage til at gøre dataene mere specifikke. Opdelingsprocessen bør aldrig kompromittere eller true med at kompromittere kvaliteten af det oprindelige aggregerede datasæt.

Downstream — forekommer i forsyningskæden for et produkt efter referencepunktet.

Økotoksicitet, ferskvand — påvirkningskategori for miljøaftryk, som omhandler de toksiske virkninger på et økosystem, som skader individuelle arter og ændrer økosystemets struktur og funktion. Økotoksicitet er resultatet af en række forskellige toksikologiske mekanismer forårsaget af frigivelsen af stoffer med direkte virkning på økosystemets sundhed.

Midler til formidling af miljøaftryk — alle disponible muligheder for at formidle resultaterne af miljøaftryksundersøgelsen til interessenterne (f.eks. mærker, miljøvaredeklarationer, grønne anprisninger, websteder, infografik osv.).

Datasæt, der lever op til kravene til miljøaftryksdata — datasæt, der er udviklet i overensstemmelse med kravene til miljøaftryksdata, som regelmæssigt ajourføres af GD JRC (2).

Elektricitetssporing (3) — processen med at tildele attributter for elproduktion til elforbruget.

Elementære strømme — omfatter i livscyklusopgørelsen "materiale eller energi, der tilføres det undersøgte system, som er hentet fra miljøet uden forudgående menneskelig bearbejdning, eller materiale eller energi, der forlader det undersøgte system, som frigives til miljøet uden efterfølgende menneskelig bearbejdning".

Elementære strømme er f.eks. ressourcer, der udvindes fra naturen, eller emissioner til luft, vand og jord, som er direkte forbundet med karakteriseringsfaktorerne for påvirkningskategorierne.

Miljøforhold — enkeltdel af en organisations aktiviteter, produkter eller tjenesteydelser, som interagerer eller kan interagere med miljøet.

Vurdering af virkninger af miljøaftryk — fase i undersøgelsen af et produkts miljøaftryk, som har til formål at afdække og evaluere omfanget og betydningen af de potentielle miljøvirkninger af et produktsystem i hele dets livscyklus. Metoderne til vurdering af virkninger af miljøaftryk omfatter faktorer til virkningskarakterisering for elementære strømme, således at virkningen kan sammenfattes i et begrænset antal midtvejsindikatorer.

Metode til vurdering af virkninger af miljøaftryk — protokol for omskrivning af data i livscyklusopgørelsen til kvantitative bidrag til en undersøgt miljøvirkning.

Påvirkningskategori for miljøaftryk — kategori af ressourceanvendelse eller miljøvirkning, som data i data i livscyklusopgørelsen vedrører.

Påvirkningskategoriindikator for miljøaftryk — kvantificerbar repræsentation af en påvirkningskategori for miljøaftryk.

Miljøvirkning — enhver ændring i miljøet, hvad enten den er skadelig eller gavnlig, som helt eller delvis er et resultat af en organisations aktiviteter, produkter og tjenesteydelser.

Miljømekanisme — system af fysiske, kemiske og biologiske processer for en bestemt påvirkningskategori for miljøaftryk, der kæder ressourceforbrugs- og emissionsprofilen sammen med påvirkningskategoriindikatorer.

Eutrofiering — Påvirkningskategori for miljøaftryk, der vedrører næringsstoffer (primært nitrogen og fosfor) fra kloakudledninger og gødet landbrugsjord, som accelererer væksten af alger og anden vegetation i vand.

Ved nedbrydning af organisk stof forbruges ilt, hvilket resulterer i iltmangel og i nogle tilfælde fiskedød. Eutrofiering omdanner den udledte mængde stoffer til et fælles mål udtrykt som ilt, der kræves til nedbrydning af død biomasse.

For at vurdere virkningerne af eutrofiering anvendes tre påvirkningskategorier for miljøaftryk: eutrofiering, terrestrisk; eutrofiering, ferskvand; eutrofiering, hav.

Ekstern formidling — formidling til enhver interesseret part ud over initiativtageren til undersøgelsen eller den person, der er ansvarlig for undersøgelsen.

Ekstrapolerede data — data fra en bestemt proces, som bruges til at repræsentere en lignende proces, for hvilken data ikke er tilgængelige, og som antages at være rimeligt repræsentative.

Procesdiagram — skematisk gengivelse af de strømme, der forekommer i en eller flere procesfaser inden for det undersøgte produkts livscyklus.

Elementære forgrundsstrømme — direkte elementære strømme (emissioner og ressourcer), for hvilke der er adgang til primære data (eller virksomhedsspecifikke oplysninger).

Forgrundsprocesser — de processer i produktets livscyklus, for hvilke der er direkte adgang til information, f.eks. producentens anlæg og andre processer, der gennemføres af producenten eller dennes leverandører, som f.eks. varetransport, tjenester på hovedkontoret osv.).

Funktionel enhed — de kvalitative og kvantitative aspekter af den eller de funktioner og/eller tjenester, som det vurderede produkt leverer. Definitionen af funktionel enhed besvarer spørgsmålene "hvad?", "hvor meget?", "hvor godt?" og "hvor længe?".

Dør til dør — en del af forsyningskæden for et produkt, der kun omfatter de processer, som et produkt underkastes inden for en bestemt organisation eller et bestemt anlæg.

Dør til grav — en del af forsyningskæden for et produkt, der kun omfatter faserne for distribution, lagring, anvendelse, bortskaffelse eller genanvendelse.

Globalt opvarmningspotentiale (GWP) — et indeks, som måler strålingspåvirkningen fra en enhedsmasse af et bestemt stof akkumuleret over en valgt tidshorisont. Det udtrykkes ved et referencestof (f.eks. CO2-ækvivalenter) og en angivet tidshorisont (f.eks. GWP 20, GWP 100 eller GWP 500 — for henholdsvis 20, 100 og 500 år).

Ved at kombinere oplysninger om både strålingspåvirkning (den energiflux, der forårsages af emissionen af stoffet) og den tid, det forbliver i atmosfæren, giver GWP et mål for et stofs evne til at påvirke den globale gennemsnitstemperatur og efterfølgende ændringer i forskellige klimaparametre og deres virkninger, som f.eks. frekvens og intensitet af storm, nedbørsintensitet og frekvens af oversvømmelser osv.

Beregning af horisontalt gennemsnit — aggregeringen af procesdatasæt med flere enheder eller aggregerede procesdatasæt, hvor hvert enkelt giver den samme referencestrøm, for at oprette et nyt procesdatasæt.

Human toksicitet — kræftvirkninger — påvirkningskategori for miljøaftryk, der omhandler negative virkninger på menneskers sundhed forårsaget af giftige stoffer, der optages ved inhalation af luft, indtagelse af mad/vand eller indtrængning gennem huden, for så vidt de er relateret til kræft.

Human toksicitet — ikke-kræftvirkninger — påvirkningskategori for miljøaftryk, der omhandler negative virkninger på menneskers sundhed forårsaget af giftige stoffer, der optages ved inhalation af luft, indtagelse af mad/vand eller indtrængning gennem huden, for så vidt de er relateret til ikke-kræftvirkninger, som ikke er forårsaget af partikelstof, respiratoriske uorganiske stoffer eller ioniserende stråling.

Uafhængig ekstern ekspert — kompetent person, som ikke er ansat på fuld tid eller på deltid af initiativtageren til miljøaftryksundersøgelsen eller brugeren af miljøaftryksmetoden, og som ikke er involveret i fastlæggelsen af omfanget eller gennemførelsen af miljøaftryksundersøgelsen.

Indirekte ændring i arealanvendelse — opstår, når en vis ændring i arealanvendelsen medfører ændringer uden for systemgrænsen, dvs. for andre typer arealanvendelse. Disse indirekte virkninger kan navnlig vurderes ved hjælp af økonomiske modeller for efterspørgslen efter jord eller modeller for flytningen af aktiviteter på globalt plan.

Inputstrømme — produkt-, materiale- eller energistrømme, der tilføres en enhedsproces. Produkter og materialer omfatter råvarer, mellemprodukter og sideprodukter.

Mellemprodukt — output fra enhedsproces, der er input til andre enhedsprocesser, der kræver yderligere transformation i systemet. Et mellemprodukt er et produkt, der kræver yderligere forarbejdning, inden det kan sælges til den endelige forbruger.

Ioniserende stråling, menneskers sundhed — påvirkningskategori for miljøaftryk, der omhandler negative virkninger på menneskers sundhed forårsaget af radioaktivt udslip.

Arealanvendelse — påvirkningskategori for miljøaftryk, der omhandler anvendelse (udnyttelse) og omlægning (omstilling) af arealer ved hjælp af aktiviteter, som f.eks. landbrug, veje, boliger, minedrift osv.

Arealudnyttelse beskriver virkningerne af arealanvendelsen, størrelsen af det involverede område og varigheden af udnyttelsen (ændringer i kvalitet multipliceret med areal og varighed). Omlægning i arealanvendelse omhandler omfanget af ændringer i arealers egenskaber og det berørte areal (ændringer i jordkvalitet multipliceret med areal).

Ledende verifikator — person, der deltager i et verifikationsteam med yderligere ansvarsområder i forhold til de øvrige verifikatorer i teamet.

Livscyklus — de fortløbende og sammenhængende faser for et produktsystem fra anskaffelse eller indvinding af råvarer til bortskaffelse.

Livscyklustilgang — omfatter alle ressourcestrømme og miljøvirkninger i forbindelse med et produkt fra et forsyningskædeperspektiv, herunder alle faser fra anskaffelse af råvarer til forarbejdning, distribution, anvendelse og bortskaffelse samt alle relevante tilknyttede indvirkninger på miljøet (i stedet for at fokusere på én del af livscyklussen).

Livscyklusvurdering — samling og evaluering af et produktsystems input, output og potentielle miljøvirkninger i hele dets livscyklus.

Livscyklusvurdering af virkninger (LCIA) — fase i livscyklusvurderingen, som har til formål at afdække og evaluere omfanget og betydningen af de potentielle miljøvirkninger af et produkt i hele dets livscyklus.

LCIA-metoderne omfatter faktorer til virkningskarakterisering for elementære strømme, således at virkningen kan sammenfattes i et begrænset antal midtvejs- og/eller skadesindikatorer.

Livscyklusopgørelse (LCI) — det kombinerede sæt udvekslinger af elementære strømme, affaldsstrømme og produktstrømme i et datasæt for livscyklusopgørelse.

LCI-datasæt — et dokument eller en fil med livscyklusoplysninger for et bestemt produkt eller en anden reference (f.eks. anlæg eller proces), der omfatter beskrivende metadata og kvantitativ livscyklusopgørelse. Et LCI-datasæt kan være et enhedsprocesdatasæt, et delvist aggregeret eller et aggregeret datasæt

Læsseratio — forholdet mellem et køretøjs faktiske last og den fulde last eller kapacitet (f.eks. masse eller volumen) pr. tur.

Materialespecifik — et generisk aspekt af et materiale. F.eks. den gennemsnitlige genanvendelsesprocent for polyethylenterephthalat (PET).

Multifunktionalitet — hvis en proces eller et anlæg omfatter mere end én funktion, dvs. den/det leverer flere varer og/eller tjenester ("sideprodukter"), er processen eller anlægget "multifunktionel" eller "multifunktionelt". I disse situationer skal alle input og emissioner, der er forbundet med processen, opdeles mellem det primære produkt og de andre sideprodukter efter klart fastlagte procedurer.

Ikke-elementære (eller komplekse) strømme — i livscyklusopgørelsen omfatter ikke-elementære strømme alle de input (f.eks. elektricitet, materialer og transportprocesser) og output (f.eks. affald og biprodukter) i et system, der kræver yderligere udarbejdelse af modeller for at blive omdannet til elementære strømme.

Synonym for "aktivitetsdata".

Normalisering — et trin efter karakteriseringstrinnet, hvor resultaterne af en livscyklusvurdering af virkninger divideres med normaliseringsfaktorer, som repræsenterer den samlede beholdning af en referenceenhed (f.eks. et helt land eller en gennemsnitsborger).

Normaliserede resultater af en livscyklusvurdering af virkninger udtrykker de relative andele af det undersøgte systems virkninger med hensyn til hver påvirkningskategoris samlede bidrag til hver påvirkningskategori pr. referenceenhed.

Når de normaliserede resultater af en livscyklusvurdering af virkningerne af de forskellige virkningsforhold vises ved siden af hinanden, ses det, hvilke påvirkningskategorier der er mest og mindst berørt af det undersøgte system.

Normaliserede resultater af en livscyklusvurdering af virkninger afspejler kun det undersøgte systems bidrag til de samlede mulige virkninger, ikke graden/relevansen af de respektive samlede virkninger. Normaliserede resultater er uden dimensioner, men er ikke additive.

Sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR) — sektorspecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af organisationers miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt sektor.

OEFSR'er bidrager til at skifte fokus i OEF-undersøgelsen til de forhold og parametre, som har størst betydning, og kan dermed bidrage til at øge relevansen, reproducerbarheden og konsistensen af resultaterne ved at reducere omkostningerne i forhold til en undersøgelse baseret på OEF-metodens omfattende krav. Kun OEFSR'er, der er udviklet af eller i samarbejde med Europa-Kommissionen, eller som er vedtaget af Kommissionen som EU-retsakter, anerkendes som værende i overensstemmelse med denne metode.

Outputstrømme — produkt-, materiale- eller energistrøm, der forlader en enhedsproces. Produkter og materialer omfatter råvarer, mellemprodukter, sideprodukter og udslip. Outputstrømme anses også for at dække elementære strømme.

Nedbrydning af ozonlaget — påvirkningskategori for miljøaftryk, der omhandler nedbrydningen af stratosfærens ozonlag som følge af emissioner af ozonnedbrydende stoffer, f.eks. chlor- og bromholdige gasser med lang levetid (f.eks. chlorfluorcarboner (CFC), hydrochlorfluorcarboner (HCFC) og haloner).

Delvist opdelt datasæt — et datasæt med en livscyklusopgørelse, der indeholder elementære strømme og aktivitetsdata, og som giver et fuldstændigt aggregeret LCI-datasæt, når det kombineres med dets supplerende underliggende datasæt.

Delvist opdelt datasæt på niveau 1 — et delvist opdelt datasæt på niveau 1 indeholder elementære strømme og aktivitetsdata for ét niveau nedad i forsyningskæden, mens alle supplerende underliggende datasæt er i aggregeret form.

Figur 1

Eksempel på datasæt, der er delvist opdelt datasæt på niveau

L1442022DA110120211215DA0001.00012176Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279af 15. december 2021om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklusEUROPA-KOMMISSIONEN HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 og 292,ud fra følgende betragtninger:(1)Når aktørerne inden for en bred vifte af sektorer skal træffe beslutninger i miljøspørgsmål, er det afgørende, at de råder over pålidelige og korrekte målinger af og oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer.(2)Med metoden vedrørende produkters miljøaftryk og metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt miljøaftryksmetoderne) sættes virksomhederne i stand til at måle og formidle oplysninger om deres miljøpræstationer og derved konkurrere på markedet på grundlag af pålidelige miljøoplysninger. De indeholder detaljerede instrukser om, hvordan man modellerer og beregner produkters og organisationers miljøpåvirkninger. Miljøaftryksmetoderne er baseret på eksisterende, internationalt anerkendte praksisser, indikatorer og regler.(3)I 2013 vedtog Kommissionen sin henstilling 2013/179/EUKommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). med henblik på at fremme anvendelsen af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Kommissionen henstiller, at de anvendes af medlemsstaterne samt virksomheder, private organisationer og finansverdenen, og henstillingen indeholder to bilag, hvori de foreslåede metoder fastlægges.(4)Kommissionen har etableret en ramme for videreudvikling af miljøaftryksmetoderne med deltagelse af en bred vifte af interesserede parter, herunder industrien, og navnlig SMV'er, gennem en pilotfase.(5)I pilotfasen fra 2013 til 2018 blev udviklingen af produktspecifikke regler (regler for en produktkategoris miljøaftryk, PEFCR'er) og sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR'er) testet med aktiv deltagelse af interesserede parter, hvilket udmøntede sig i 19 PEFCR'er og 2 OEFSR'er.(6)En række tekniske aspekter af miljøaftryksmetoderne blev også opdateret, f.eks.: 1) anvendelse af princippet om væsentlighed (handle, hvor det gør en forskel), 2) definition af et benchmark der svarer til miljøaftrykket af det gennemsnitlige produkt eller den gennemsnitlige organisation, også kaldet repræsentativt produkt/repræsentativ organisation), 3) aftaler om udarbejdelse af modeller for centrale aspekter vedrørende klimaændringer, elektricitet, transport, infrastruktur og udstyr, emballering, bortskaffelse/ophør af levetid og landbrug, 4) indarbejdelse af normalisering og vægtning, 5) retningslinjer for, hvordan biodiversitet kan medtages som yderligere miljøoplysninger, 6) forbedring af visse metoder til vurdering af virkninger med særlig vægt på de toksikologirelaterede metoder (toksicitet for mennesker — kræftvirkninger, human toksicitet — ikke-kræftvirkninger, økotoksicitet i ferskvand, vandforbrug, arealanvendelse, ressourcer og partikelstof), 7) fastlæggelse af karakteriseringsfaktorer baseret på REACH-data 8) og en vejledning om datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftryk.(7)Resultaterne af pilotfasen blev forelagt i 2019 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Sustainable Products in a Circular Economy — Towards an EU Product Policy Framework contribution to the Circular EconomySWD(2019) 91 final.. I det samme arbejdsdokument blev der også peget på mulige anvendelser af miljøaftryksmetoderne i forbindelse med politikudformningen på EU-plan. Siden 2019 og efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til industrien fortsatte Kommissionen udviklingen af nye regler for en produktkategoris miljøaftryk.(8)I Rådets konklusioner fra oktober 2019https://www.consilium.europa.eu/media/40928/st12791-en19.pdf. blev der udtrykt glæde over afprøvningen af EU's metode vedrørende miljøaftryk og alle initiativer, der støtter formidlingen af miljøpåvirkninger baseret på pilotprojektet om miljøaftryk.(9)Den europæiske grønne pagtCOM(2019) 640 final/3. har til formål at mobilisere industrier til en ren og cirkulær økonomi, og heri understreges det, at der er behov for pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger for at sætte køberne i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger og mindske risikoen for grønvaskning.(10)I sin meddelelse En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt EuropaCOM(2020) 98 final. fremhæver Kommissionen, at virksomhederne bør underbygge deres miljøanprisninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organisationers miljøaftryk, og den påtog sig at teste muligheden for at indarbejde disse metoder i EU-miljømærket.(11)Ifølge meddelelsen En ny forbrugerdagsorden — styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretningCOM(2020) 696 final. har Kommissionen — for at anspore til flere frivillige foranstaltninger fra virksomhedernes side — planer om at samarbejde med de økonomiske aktører med henblik på at tilskynde dem til frivilligt at afgive tilsagn om at oplyse forbrugerne om virksomhedernes miljøaftryk, forbedre deres bæredygtighed og mindske indvirkningen på miljøet.(12)Rådet bemærkede i sine konklusioner fra december 2020, at metoden vedrørende produkters miljøaftryk har potentiale til at være en grundlæggende metode for forskellige produktpolitiske redskaber i EU og rammen for bæredygtige produkter, også under hensyntagen til passende metodologier.(13)Miljøaftryksmetoderne påtænkes allerede anvendt inden for rammerne af EU-politikker og -lovgivning såsom klassificeringsforordningenEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13)., initiativet om bæredygtige batterierCOM(2020) 798 final. og tilsagnet om et grønt forbrughttps://ec.europa.eu/info/sites/default/files/working_document_for_the_green_consumption_pledges_0.pdf..(14)I lyset af denne udvikling bør Kommissionens henstilling 2013/179/EU ajourføres for at integrere den tekniske udvikling fra pilotfasen, navnlig udviklingen af kategori- og sektorregler, og dermed skabe et solidt grundlag for videreudvikling og gennemførelse af politikker. Dette forventes at gøre det lettere for virksomhederne at beregne deres miljøpræstationer baseret på pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger og at gøre det muligt for andre aktører (f.eks. offentlige forvaltninger, NGO'er og forretningspartnere) at få adgang til sådanne oplysninger. Det forventes også at lette udviklingen af en EU-database over miljøaftryk.(15)SMV'er kunne have utilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus. Derfor bør støtte til SMV'er ikke kun ydes af Kommissionen, men også af medlemsstaterne og industrisammenslutninger.(16)Efterhånden som der dukker nye internationalt vedtagne tilgange op, forventes miljøaftryksmetoderne at blive opdateret med henblik på at integrere nye indikatorer eller regler for udarbejdelse af modeller. Disse aspekter drøftes i Kommissionens ekspertgruppe i Det Tekniske Rådgivende Udvalg om Miljøaftryk. Blandt andet overvejer gruppen virkningerne for biodiversiteten.(17)Som bebudet i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi vil Kommissionen se nærmere på udviklingen af et regelsæt for certificering af kulstoffjernelse på grundlag af et robust og gennemsigtigt kulstofregnskab med det formål at overvåge og verificere, at kulstoffjernelsen rent faktisk har fundet sted. Denne ramme vil blive udviklet i gensidig synergi og sammenhæng med miljøaftryksmetoden og vil om nødvendigt blive afspejlet i fremtidige ajourføringer af denne henstilling.(18)I denne henstilling fokuseres der på miljøpåvirkninger, men i den globale sammenhæng spiller betænkeligheder ved de økonomiske og sociale virkninger, herunder med hensyn til praksis på arbejdsmarkedet, en stadig vigtigere rolle. Kommissionen vil fortsat nøje følge denne udvikling og andre internationale metoder samt metoder til at analysere de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i relation til forsyningskæder af produkter, som i sidste ende forbruges i EU, og som har virkninger langs forsyningskæden i tredjelande.(19)Denne henstilling bør træde i stedet for Kommissionens henstilling 2013/179/EU —VEDTAGET DENNE HENSTILLING:1.FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE1.1.Formålet med denne henstilling er at fremme brugen af miljøaftryksmetoderne i relevante politikker og ordninger, der vedrører måling af og/eller formidling af oplysninger om alle typer af produkters, herunder såvel varers som tjenesteydelsers, og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.1.2.Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne og til private og offentlige organisationer, der måler eller har til hensigt at måle deres produkts eller organisations miljøpræstationer over hele deres livscyklus, og/eller som formidler eller har til hensigt at formidle oplysninger om sådanne miljøpræstationer over hele deres livscyklus til private og offentlige interesseparter samt civilsamfundet i EU.1.3.Henstillingen finder ikke anvendelse på gennemførelsen af obligatorisk EU-lovgivning, som fastlægger en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Der kan dog henvises til henstillingen i EU-lovgivning eller -politik som en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.2.DEFINITIONERI denne henstilling forstås ved:a)metoden vedrørende produkters miljøaftryk (i det følgende benævnt PEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om et produkts potentielle miljøpåvirkninger over hele dets livscyklus, jf. bilag Ib)metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om en organisations potentielle miljøpåvirkninger over hele dens livscyklus, jf. bilag IIIc)produkts miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af et produkts miljøaftryk baseret på metoden vedrørende produkters miljøaftrykd)organisations miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af en organisations miljøaftryk baseret på metoden vedrørende organisationers miljøaftryke)regler for en produktkategoris miljøaftryk (i det følgende benævnt PEFCR'er): produktkategorispecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt produktkategori. Hvis der findes en PEFCR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for et produkt, der tilhører den pågældende produktkategorif)sektorregler for organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEFSR'er): sektorspecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af organisationers miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt sektor. Hvis der findes en OEFSR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for en organisation, der tilhører den pågældende sektorg)miljøpræstationer over den samlede livscyklus: kvantificerede målinger af de potentielle miljøvirkninger under hensyntagen til alle relevante livscyklusfaser af et produkt eller en organisation set fra et forsyningskædeperspektivh)formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus: enhver formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, herunder til forretningspartnere, investorer, offentlige organer og forbrugerei)organisation: virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf — uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private — som har sine egne funktioner og egen administrationj)ordning: profitsøgende eller ikkeprofitsøgende initiativ, der er taget af private virksomheder eller en sammenslutning heraf, af et offentlig-privat partnerskab eller af statslige eller ikkestatslige organisationer, og som går ud på at måle eller formidle oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklusk)erhvervssammenslutning: en organisation, der repræsenterer private virksomheder, som er medlemmer af organisationen, eller private virksomheder, der tilhører en sektor på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt planl)finansverdenen: alle aktører, der leverer finansielle tjenesteydelser (bl.a. finansiel rådgivning), herunder banker, investorer og forsikringsselskaber.3.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I MEDLEMSSTATERNES POLITIKKERMedlemsstaterne bør:3.1.hvor det er hensigtsmæssigt, anvende PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er ved frivillige politikker, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, alt imens det sikres, at disse politikker ikke skaber hindringer for varernes frie bevægelighed i EU3.2.anse oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus eller anprisninger, der er baseret på anvendelsen af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, som gyldige i forbindelse med relevante nationale ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.3.gøre en indsats for at øge udbuddet af tilgængelige livscyklusdata af høj kvalitet ved at iværksætte foranstaltninger, der har til formål at udvikle og revidere nationale databaser og stille dem til rådighed samt bidrage til indføring af data i eksisterende offentlige databaser på grundlag af de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt. Der bør sikres indbyrdes kohærens mellem de forskellige databaser3.4.bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav3.5.tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er for at hjælpe dem med at måle, forbedre og formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus baseret på PEF- eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er. I denne forbindelse bør myndighederne undgå at overlappe eksisterende værktøjer, når disse er egnede til formålet3.6.tilskynde til at anvende OEF-metoden og de tilhørende OEFSR'er, hvis det er relevant, til at måle eller formidle oplysninger om offentlige organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus. I denne forbindelse bør myndighederne overveje at tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er i EU's partnerlande med henblik på at måle og forbedre miljøpræstationerne for mellemvarer eller halvfabrikata, som de producerer, over den samlede livscyklus.4.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I VIRKSOMHEDER OG ANDRE PRIVATE ORGANISATIONERVirksomheder og andre private organisationer, der beslutter at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør:4.1.anvende PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er til at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus4.2.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.3.overveje at bistå virksomheder, der indgår i deres forsyningskæder, navnlig SMV'er, med at levere oplysninger på grundlag af PEF-metoden og OEF-metoden eller PEFCR'er og OEFSR'er og forbedre deres organisationers og produkters miljøpræstationer over den samlede livscyklus.Erhvervssammenslutninger bør:4.4.fremme anvendelsen af PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er blandt deres medlemmer4.5.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.6.stille forenklede beregningsværktøjer og ekspertise til rådighed for at bistå deres SMV-medlemmer med at beregne deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er4.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.5.ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER I ORDNINGER, DER VEDRØRER MÅLING AF ELLER FORMIDLING AF OPLYSNINGER OM MILJØPRÆSTATIONER OVER DEN SAMLEDE LIVSCYKLUS5.1I ordninger, der vedrører måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes som referencemetode til at måle eller formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus.6.FINANSVERDENENS ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ERMedlemmer af finansverdenen bør, hvis det er relevant:6.1.fremme brugen af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, der er beregnet på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, i vurderingen af de økonomiske risici, der er forbundet med miljøpræstationerne over den samlede livscyklus6.2.fremme brugen af oplysninger baseret på undersøgelser af organisationers miljøaftryk i deres vurdering af resultaterne for miljøkomponenten i bæredygtighedsindekser6.3.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.7.VERIFIKATION7.1.Hvis undersøgelser af produkters og organisationers miljøaftryk videregives til tredjeparter, bør undersøgelserne verificeres i overensstemmelse med kravene i PEF- og OEF-metoden og eventuelle specifikke angivelser i PEFCR'er og OEFSR'er.8.RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE8.1.Medlemsstaterne opfordres til årligt at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af denne henstilling. De første oplysninger bør forelægges et år efter vedtagelsen af denne henstilling. Rapporteringen bør omfatte oplysninger om:a)hvordan PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes i politikinitiativerb)antallet af produkter og/eller organisationer, der er omfattet af initiativernec)incitamenter vedrørende miljøpræstationer over den samlede livscyklusd)initiativer vedrørende udvikling af livscyklusdata af høj kvalitete)hvordan SMV'er bistås med at levere livscyklusmiljødata og forbedre deres miljøpræstationer over den samlede livscyklusf)eventuelle problemer og flaskehalse, som konstateres ved brug af metoderne.9.OPHÆVELSE AF TIDLIGERE HENSTILLINGERKommissionens henstilling 2013/179/EU ophæves. Henvisninger til den ophævede henstilling gælder som henvisninger til nærværende henstilling.Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2021.På Kommissionens vegneVirginijus SinkevičiusMedlem af Kommissionen

Partikelstof — påvirkningskategori for miljøaftryk, der omhandler negative virkninger på menneskers sundhed forårsaget af emissioner af partikelstof og dets prækursorer (NOx, SOx og NH3).

PEFCR-støtteundersøgelse — PEF-undersøgelse baseret på et PEFCR-udkast. Den anvendes til at bekræfte de beslutninger, der er truffet i udkastet til PEFCR, inden den endelige PEFCR offentliggøres.

PEF-profil — de kvantificerede resultater af en PEF-undersøgelse. Den omfatter en kvantificering af virkningerne for de forskellige påvirkningskategorier og de yderligere miljøoplysninger, der anses for nødvendige for at rapportere.

PEF-rapport — dokument, der opsummerer resultaterne af PEF-undersøgelsen.

PEF-undersøgelse af det repræsentative produkt (PEF-RP) — miljøaftryksundersøgelse, der udføres på det repræsentative produkt/de repræsentative produkter med det formål at identificere de mest relevante livscyklusfaser, processer, elementære strømme, påvirkningskategorier og andre væsentlige krav, der er nødvendige for at fastsætte benchmarket for produktkategorien/underkategorierne inden for rammerne af PEFCR'en.

PEF-undersøgelse — omfatter alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at beregne PEF-resultaterne. Den omfatter udarbejdelse af modeller, dataindsamling og analyse af resultaterne. Resultaterne af PEF-undersøgelsen er grundlaget for udarbejdelse af PEF-rapporter.

Fotokemisk ozondannelse — påvirkningskategori for miljøaftryk, der omhandler dannelsen af ozon ved jordoverfladen i troposfæren forårsaget af fotokemisk oxidering af flygtige organiske forbindelser (VOC'er) og kulmonoxid (CO) ved tilstedeværelse af nitrogenoxider (NOx) og sollys.

Høje koncentrationer af jordnær troposfærisk ozon er skadelige for vegetation, menneskers luftveje og menneskeskabte materialer som følge af reaktionen med organiske materialer.

Population — en afgrænset eller uendelig aggregering af individer, ikke nødvendigvis animalske, der er genstand for en statistisk undersøgelse.

Primære data — data fra specifikke processer i forsyningskæden for brugeren af PEF-metoden eller brugeren af PEFCR'en.

Sådanne data kan have form af aktivitetsdata eller elementære forgrundsstrømme (livscyklusopgørelse). Primære data er anlægsspecifikke, virksomhedsspecifikke (hvis der er flere anlægsområder for det samme produkt) eller forsyningskædespecifikke.

Primære data kan indhentes ved måleraflæsning, indkøbsoptegnelser, forsyningsregninger, tekniske modeller, direkte overvågning, materiale-/produktbalancer, støkiometri eller andre metoder til fremskaffelse af data fra specifikke processer i værdikæden for brugeren af PEF-metoden eller brugeren af PEFCR'en.

I denne metode er primære data synonym for "virksomhedsspecifikke data" eller "forsyningskædespecifikke data".

Produkt — enhver vare eller tjenesteydelse.

Produktkategori — gruppe af produkter (eller tjenesteydelser), som kan opfylde tilsvarende funktioner.

Produktkategoriregler — et sæt specifikke regler, krav og retningslinjer, der finder anvendelse ved udvikling af type III-miljøvaredeklarationer for en eller flere produktkategorier.

Regler for en produktkategoris miljøaftryk (PEFCR'er) — produktkategorispecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodologiske vejledning for PEF-undersøgelser ved yderligere at specificere en specifik produktkategori.

PEFCR'er bidrager til at skifte fokus i PEF-undersøgelsen til de forhold og parametre, som har størst betydning, og kan dermed bidrage til at øge relevansen, reproducerbarheden og konsistensen af resultaterne ved at reducere omkostningerne i forhold til en undersøgelse baseret på PEF-metodens omfattende krav.

Kun PEFCR'er, der er udviklet af eller i samarbejde med Europa-Kommissionen, eller som er vedtaget af Kommissionen som EU-retsakter, anerkendes som værende i overensstemmelse med denne metode.

Produktstrøm — produkter, der tilføres fra eller overføres til et andet produktsystem.

Produktsystem — samling af enhedsprocesser med elementære strømme og produktstrømme, der udfører en eller flere definerede funktioner, og som modellerer et produkts livscyklus.

Råvare — primære eller sekundære materialer, der anvendes til at producere et produkt.

Referencestrøm — en måling af output fra processer i et bestemt produktsystem, der kræves for at opfylde den funktion, som udtrykkes ved den funktionelle enhed.

Renovering — processen med at genoprette komponenter til en funktionel og/eller tilfredsstillende tilstand i forhold til den oprindelige specifikation (med samme funktion) ved brug af metoder som f.eks. fornyelse af belægning, ommaling osv. Renoverede produkter kan være blevet testet og verificeret med hensyn til korrekt funktion.

Udslip — emissioner til luft og udledninger til vand og jord.

Repræsentativt produkt (model) — dette kan være et faktisk eller virtuelt (ikke-eksisterende) produkt. Det virtuelle produkt bør beregnes på grundlag af gennemsnitlige salgsvægtede egenskaber på det europæiske marked for alle eksisterende teknologier/materialer, der er omfattet af produktkategorien eller underkategorien.

Andre vægtningssæt kan anvendes, hvis det er berettiget — f.eks. vægtet gennemsnit baseret på masse (ton materiale) eller vægtet gennemsnit baseret på produktenheder (styk).

Repræsentativ stikprøve — en repræsentativ stikprøve med hensyn til en eller flere variabler er en stikprøve, hvori fordelingen af disse variabler er nøjagtig den samme (eller lignende) som i den population, som stikprøven er en delmængde af.

Ressourceanvendelse, fossil — påvirkningskategori for miljøaftryk, som omhandler anvendelsen af ikkevedvarende fossile naturressourcer (f.eks. naturgas, kul og olie).

Ressourceanvendelse, mineraler og metaller — påvirkningskategori for miljøaftryk, som omhandler anvendelsen af ikkevedvarende abiotiske naturressourcer (mineraler og metaller).

Gennemgang — procedure, der har til formål at sikre, at processen med at udvikle eller revidere en PEFCR er blevet udført i overensstemmelse med kravene i PEF-metoden og del A i bilag II.

Rapport om gennemgang — dokumentation for gennemgangen, som omfatter en erklæring om gennemgangen, alle relevante oplysninger om gennemgangen, de detaljerede bemærkninger fra revisionseksperterne og de tilsvarende svar samt resultatet. Dokumentet skal være forsynet med revisionsekspertens (eller den ledende eksperts, hvis et revisionspanel er involveret) elektroniske eller håndskrevne underskrift

Revisionspanel — team af eksperter, som skal revidere PEFCR'en.

Revisionsekspert — uafhængig ekstern sagkyndig, der foretager gennemgangen af PEFCR'en, og som eventuelt deltager i et revisionspanel.

Stikprøve — en delmængde, der indeholder karakteristika for en større population. Stikprøver bruges til statistisk testning, hvis populationerne er for store til, at testen kan omfatte alle mulige medlemmer eller observationer. En stikprøve bør repræsentere hele populationen og ikke afspejle bias i retning af en specifik egenskab.

Sekundære data — data, der ikke stammer fra en specifik proces i forsyningskæden i den virksomhed, der udfører en PEF-undersøgelse.

Dette henviser til data, der ikke direkte indsamles, måles eller estimeres af virksomheden, men som er indsamlet fra en tredjeparts LCI-database eller andre kilder.

Sekundære data omfatter gennemsnitlige data for industrien (f.eks. fra offentliggjorte produktionsdata, offentlige statistikker og brancheforeninger), litteraturundersøgelser, tekniske undersøgelser og patenter og kan også være baseret på finansielle data og indeholde proxydata samt andre generiske data.

Primære data, der gennemgår et horisontalt aggregeringstrin, betragtes som sekundære data

Følsomhedsanalyse — systematiske procedurer for estimering af betydningen af valg, der træffes med hensyn til metoder og data, for resultaterne af en PEF-undersøgelse.

Anlægsspecifikke data — direkte målte eller indsamlede data fra et eller flere anlæg (produktionsanlæg).

Synonym for "primære data".

Samlet score — sum af vægtede miljøaftryksresultater for alle miljøpåvirkningskategorier.

Specifikke data — direkte målte eller indsamlede data, der er repræsentative for aktiviteterne på et bestemt anlæg eller på bestemte samlinger af anlæg.

Synonym for "primære data".

Opdeling — opdeling er, når multifunktionelle processer eller anlæg opdeles for at isolere de inputstrømme, der er direkte knyttet til hvert proces- eller anlægsoutput. Det undersøges, om en proces kan opdeles. Hvis opdeling er mulig, bør data kun indsamles for de enhedsprocesser, der er direkte attributive til de undersøgte produkter/tjenester.

Delpopulation — en afgrænset eller uendelig aggregering af individer, ikke nødvendigvis animalske, der er genstand for en statistisk undersøgelse, og som udgør en homogen undergruppe af den samlede population.

Synonym for "stratum".

Delprocesser— processer, der anvendes til at repræsentere aktiviteterne i niveau 1-processerne (= byggesten). Delprocesser kan præsenteres i deres (delvist) aggregerede form (se figur 1).

Delstikprøve — en stikprøve af en delpopulation.

Forsyningskæde — alle upstream- og downstreamaktiviteter, der er forbundet med de aktiviteter, der udføres af brugeren af PEF-metoden, herunder forbrugernes anvendelse af solgte produkter eller bortskaffelse af solgte produkter efter forbrugerens anvendelse.

Forsyningskædespecifik — henviser til et specifikt aspekt af en virksomheds specifikke forsyningskæde. F.eks. det genanvendte indhold af aluminium produceret af en bestemt virksomhed.

Systemgrænse — definition af forhold, der er omfattet af eller udelukket fra undersøgelsen. I en miljøaftryksanalyse fra vugge til grav bør systemgrænsen f.eks. omfatte alle aktiviteter fra udvinding af råvarer til forarbejdning, distribution, lagring, anvendelse og bortskaffelse eller genanvendelse.

Diagram over systemgrænse — grafisk gengivelse af den systemgrænse, der er defineret for PEF-undersøgelsen.

Midlertidig kulstoflagring — dette sker, når et produkt reducerer drivhusgasserne i atmosfæren eller skaber negative emissioner ved at fjerne og lagre kulstof i et begrænset tidsrum.

Type III-miljøvaredeklaration — en miljøvaredeklaration med kvantificerede miljødata, der er baseret for forudbestemte parametre og evt. yderligere miljøoplysninger.

Usikkerhedsanalyse — procedure, der har til formål at vurdere usikkerheden for resultaterne af en PEF-undersøgelse som følge af datavariabilitet og valgrelaterede usikkerheder.

Enhedsproces — det mindste element, der indgår i livscyklusopgørelsen, for hvilken input- og outputdata er kvantificeret.

Enhedsproces, sort boks — enhedsproces på proceskæde- eller anlægsniveau. Dette omfatter horisontalt gennemsnitlige enhedsprocesser på tværs af forskellige anlæg. Det omfatter også processer med flere funktionelle enheder, hvor de forskellige biprodukter gennemgår forskellige forarbejdningstrin inden for den sorte boks, så der opstår problemer med fordelingen i forbindelse med dette datasæt (4).

Enhedsproces, enkelt operation — enhedsproces af enhedsoperationstypen, som ikke kan underopdeles yderligere. Dækker multifunktionelle processer af enhedsoperationstypen (5).

Upstream — forekommer i forsyningskæden for købte varer/tjenester, før de kommer inden for systemgrænsen.

Bruger af PEFCR — interessent, der udarbejder en PEF-undersøgelse baseret på en PEFCR.

Bruger af PEF-metoden — interessent, der udarbejder en PEF-undersøgelse baseret på PEF-metoden.

Bruger af PEF-resultaterne — interessent, der anvender PEF-resultater til et internt eller eksternt formål.

Validering — en bekræftelse fra miljøaftryksverifikatoren af, at de oplysninger og data, der indgår i PEF-undersøgelsen, PEF-rapporten og kommunikationsmidlerne, er pålidelige, troværdige og korrekte.

Valideringserklæring — konkluderende dokument, der samler konklusionerne fra verifikatorerne eller verifikationsteamet vedrørende miljøaftryksundersøgelsen. Dette dokument er obligatorisk og skal være forsynet med verifikatorens (eller den ledende verifikators, hvis et verifikationsteam er involveret) elektroniske eller håndskrevne underskrift.

Verifikation — overensstemmelsesvurdering, der udføres af en miljøaftryksverifikator med henblik på at påvise, om PEF-undersøgelsen er blevet udført i overensstemmelse med bilag I.

Verifikationsrapport — dokumentation for verifikationsprocessen og -resultaterne, herunder detaljerede bemærkninger fra verifikatoren/verifikatorerne og de tilhørende svar. Dette dokument er obligatorisk, men kan være fortroligt. Dokumentet skal være forsynet med verifikatorens (eller den ledende verifikators, hvis et verifikationsteam er involveret) elektroniske eller håndskrevne underskrift.

Verifikationsteam — team af verifikatorer, som verificerer miljøaftryksundersøgelsen, miljøaftryksrapporten og miljøaftrykskommunikationsmidlerne.

Verifikator — uafhængig ekstern ekspert, der foretager en verifikation af miljøaftryksundersøgelsen, og som eventuelt deltager i et verifikationsteam.

Vertikal aggregering — teknisk eller teknologisk aggregering er vertikal aggregering af enhedsprocesser, som er direkte forbundet inden for en enkelt facilitet eller et enkelt processæt. Vertikal aggregering indebærer kombination af enhedsprocesdatasæt (eller aggregerede procesdatasæt), som er forbundet af en strøm.

Affald — stoffer eller genstande, som indehaveren har til hensigt (eller er forpligtet til) at bortskaffe.

Vandforbrug — påvirkningskategori for miljøaftryk, som repræsenterer den relative vandmængde, der er til rådighed i et afvandingsområde, efter at efterspørgslen fra mennesker og akvatiske økosystemer er opfyldt. Det vurderer potentialet for vandmangel for mennesker eller økosystemer baseret på den antagelse, at jo mindre vand der er til rådighed pr. område, jo mere sandsynligt er det, at en anden bruger vil mangle vand.

Vægtning — et trin, der understøtter fortolkningen og formidlingen af analyseresultaterne. PEF-resultater multipliceres med et sæt vægtningsfaktorer (i %), som afspejler den opfattede relative betydning af de undersøgte påvirkningskategorier. Vægtede miljøaftryksresultater kan sammenlignes direkte på tværs af påvirkningskategorier og lægges sammen på tværs af påvirkningskategorier, så der fås én samlet score.

Forholdet til andre metoder og standarder

Alle krav i PEF-metoden er udviklet på baggrund af anbefalinger fra lignende bredt anerkendte beregningsmetoder og vejledningsdokumenter på miljøområdet.

Følgende metodologivejledninger er specifikt taget i betragtning:

ISO-standarder, herunder navnlig:

(a)	EN ISO 14040:2006 Environmental management — Life cycle assessment — Principles and framework (Miljøledelse — Livscyklusvurdering — Principper og struktur)

(b)	EN ISO 14044:2006 Environmental management — Life cycle assessment — Requirements and guidelines (Miljøledelse — Livscyklusvurdering — Krav og vejledning)

(c)	EN ISO 14067:2018 Greenhouse gases — Carbon footprint of products — Requirements and guidelines for quantification (Drivhusgasser — Produkters CO2-fodaftryk — Krav til og vejledning i kvantificering)

(d)	ISO 14046:2014 Environmental management — Water footprint — Principles, requirements and guidelines (Miljøledelse — Vandfodaftryk — Principper, krav og retningslinjer)

(e)	EN ISO 14020:2001 Environmental labels and declarations — General principles (Miljømærkning — Almene principper)

(f)	EN ISO 14021:2016 Environmental labels and declarations — Self-declared environmental claims (Type II environmental labelling) (Miljømærker og -erklæringer — Egendeklaration af miljøpåstande (Type II-miljømærkning)

(g)	EN ISO 14025:2010 Environmental labels and declarations — Type III environmental declarations — Principles and procedures (Miljømærker og -deklarationer — Type III-miljøvaredeklarationer — Principper og procedurer)

(h)	ISO 14050:2020 Environmental management — vocabulary (Miljøledelse — Anvendt terminologi)

(i)

CEN ISO/TS 14071:2016 Environmental management — Life cycle assessment — Critical review processes and reviewer competencies: Additional requirements and guidelines to EN ISO 14044:2006 (Miljøledelse — Livscyklusvurdering — Kritisk gennemgang af processer og kompetencer hos den person, der foretager vurderingen: Yderligere krav og retningslinjer til ISO 14044:2006)

(j)	ISO 17024:2012 Conformity assessment — General requirements for bodies operating certification of persons (Overensstemmelsesvurdering — Generelle krav til organer, der udfører certificering af personer)

(k)	Vejledning om produkters miljøaftryk, bilag til Kommissionens henstilling 2013/179/EU om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (april 2013)

(l)	ILCD (International Reference Life Cycle Data System) Handbook (6) udviklet af Det Fælles Forskningscenter,

(m)	Ecological Footprint Standards (7)

(n)	Greenhouse Gas Protocol — Product Life Cycle Accounting and Reporting Standard (8) (Instituttet for Verdens Ressourcer — WRI/ World Business Council for Sustainable Development — WBCSD)

(o)	BP X30-323-0:2015 General principles for an environmental communication on mass market products (Agence de la transition écologique, ADEME) (9)

(p)	PAS 2050:2011 Specification for the assessment of the life cycle greenhouse gas emissions of goods and services (British Standards Institution — BSI)

(q)	ENVIFOOD Protocol (10).

(r)	FAO:2016. Environmental performance of animal feeds supply chains: Guidelines for assessment. LEAP Partnership.

Der findes en detaljeret beskrivelse af de analyserede metoder og resultatet af analysen i "Analysis of Existing Environmental Footprint methodologies for Products and Organisations: Recommendations, Rationale, and Alignment" (11).

1.   Regler for en produktkategoris miljøaftryk (PEFCR'er)

Hovedformålet med en PEFCR er at fastlægge et ensartet og specifikt sæt regler for beregning af de relevante miljøoplysninger om produkter, der tilhører den undersøgte produktkategori. Et vigtigt mål er at fokusere på, hvad der er vigtigst for en bestemt produktkategori, med henblik på at gøre det nemmere, hurtigere og billigere at undersøge produkters miljøaftryk.

Et lige så vigtigt mål er at muliggøre sammenligninger og sammenlignende påstande i alle tilfælde, hvor dette er muligt, relevant og hensigtsmæssigt. Sammenligninger og sammenlignende påstande tillades kun, hvis undersøgelser af produkters miljøaftryk udføres i overensstemmelse med en PEFCR. Alle PEF-undersøgelser skal udføres i overensstemmelse med en PEFCR, hvis der findes en PEFCR for det undersøgte produkt.

Kravene til udvikling af PEFCR'er er beskrevet i del A i bilag II. En PEFCR kan indeholde en yderligere beskrivelse af kravene i PEF-metoden og tilføje nye krav, hvis PEF-metoden giver flere valgmuligheder. Målet er at sikre, at regler udvikles i overensstemmelse med PEF-metoden, og at de fastlægger de specifikationer, der er nødvendige for at opnå sammenlignelighed, forbedret reproducerbarhed, konsistens, relevans, fokus og effektivitet i forbindelse med PEF-undersøgelser.

PEFCR'er bør så vidt muligt og under hensyntagen til de forskellige anvendelsessammenhænge være i overensstemmelse med eksisterende relevante internationale produktkategoriregler (PCR). Hvis der findes andre produktkategoriregler fra andre ordninger, skal de nævnes og evalueres. De kan bruges som grundlag for udarbejdelsen af en PEFCR i overensstemmelse med kravene i bilag II.

1.1.   Tilgang og eksempler til brug for potentielle anvendelser

Reglerne i PEF-metoden giver de ansvarlige mulighed for at udføre PEF-undersøgelser, der er mere reproducerbare, ensartede, robuste, verificerbare og sammenlignelige. Resultaterne af PEF-undersøgelser danner grundlaget for tilvejebringelsen af oplysninger om miljøaftryk, og de kan bruges inden for en lang række potentielle anvendelsesområder.

Anvendelser af PEF-undersøgelser uden en eksisterende PEFCR for det eller de undersøgte produkter omfatter:

1)	Interne anvendelser a) optimering af processerne i et produkts livscyklus b) støtte til miljøledelse c) udpegning af miljømæssige hotspots d) støtte til produktudformning, der minimerer miljøvirkningerne over produktets livscyklus e) forbedring og sporing af miljøpræstationer.

2)

Eksterne anvendelser: (f.eks. business to business (B2B) og business to consumer (B2C)): a) anvendelse eller overholdelse af politikker, der henviser til PEF-undersøgelsen b) imødekommelse af kundernes og forbrugernes behov c) markedsføring d) samarbejde i forsyningskæderne for at optimere produktet i hele livscyklussen e) deltagelse i tredjepartsordninger vedrørende miljøanprisninger eller synliggørelse af produkter, der beregner og formidler deres miljøpræstationer gennem hele deres livscyklus. Anvendelsen af PEF-undersøgelser, der er udført i overensstemmelse med en eksisterende PEFCR for det undersøgte produkt, vil ud over ovennævnte omfatte: — sammenligninger og sammenlignende påstande (dvs. påstande om et produkts generelt bedre eller ækvivalente miljøegenskaber sammenlignet med et andet (baseret på EN ISO 14040:2006)) baseret på PEF-undersøgelser — sammenligninger og sammenlignende påstande i forhold til benchmarket for produktkategorien efterfulgt af en vurdering af andre produkter efter deres præstationer i forhold til benchmarket — identifikation af væsentlige miljøvirkninger, der er fælles for en produktgruppe — omdømmeordninger, der synliggør produkter, hvis miljøpræstationer over den samlede livscyklus beregnes — grønne indkøb (offentlige indkøb og virksomhedsindkøb).

2.   Generelle overvejelser i forbindelse med undersøgelser af produkters miljøaftryk

2.1.   Sådan anvendes denne metode

Denne metode indeholder de regler, der er nødvendige for at gennemføre en PEF-undersøgelse, og den præsenteres sekventielt i rækkefølge efter de metodetrin, der skal udføres for at beregne et miljøaftryk.

Hvert afsnit indledes, hvor det er relevant, med en generel beskrivelse af metodetrinnet, og der gives en oversigt over de nødvendige overvejelser og understøttende eksempler.

Når der er angivet yderligere krav vedrørende udarbejdelse af PEFCR'er, kan de findes i bilag II.

2.2.   Principper for undersøgelser af produkters miljøaftryk

For at udføre en PEF-undersøgelse skal følgende to krav være opfyldt:

i)	Materialelisten skal være specifik for det undersøgte produkt.

ii)	Udarbejdelsen af modeller for fremstillingsprocesserne skal baseres på virksomhedsspecifikke data (f.eks. den energi, der kræves for at materialerne/komponenterne i det undersøgte produkt).

Bemærk:

For virksomheder, der producerer mere end ét produkt, skal de anvendte aktivitetsdata (herunder materialelisten) specifikt vedrøre det undersøgte produkt.

For at frembringe pålidelige, reproducerbare og verificerbare PEF-undersøgelser skal en række centrale analyseprincipper overholdes. Disse principper udgør de overordnede retningslinjer for anvendelsen af PEF-metoden. De skal overvejes i hver fase af en PEF-undersøgelse lige fra definitionen af undersøgelsens mål og omfang via dataindsamling og konsekvensanalyse til rapportering og verifikation af undersøgelsens resultater.

Brugerne af denne vejledning skal overholde følgende principper, når de udfører en undersøgelse af et produkts miljøaftryk:

(1)   Relevans

Alle anvendte metoder og data, der er indsamlet med henblik på at kvantificere miljøaftrykket, skal være så relevante for undersøgelsen som muligt.

(2)   Fuldstændighed

Kvantificeringen af miljøaftrykket skal omfatte alle miljømæssigt relevante materiale- og energistrømme og andre miljøvirkninger, der er nødvendige for at overholde de definerede systemgrænser, datakravene og de anvendte metoder til vurdering af virkninger.

(3)   Konsistens

Denne metode skal overholdes nøje på hvert trin i PEF-undersøgelsen med henblik på at sikre intern konsistens og sammenlignelighed.

(4)   Nøjagtighed

Der skal ydes enhver rimelig indsats for at reducere usikkerheden i forbindelse med udarbejdelse af modeller for produktsystemer og rapportering af resultater.

(5)   Gennemsigtighed

Oplysninger om miljøaftryk skal fremlægges på en sådan måde, at målgruppen får det nødvendige beslutningsgrundlag, og interessenter kan vurdere dets robusthed og pålidelighed.

2.3.   Faser i en undersøgelse af et produkts miljøaftryk

Ved gennemførelsen af en PEF-undersøgelse efter denne metode gennemløbes en række faser, dvs. fastlæggelse af mål og omfang, livscyklusopgørelse (LCI), livscyklusvurdering af virkninger (LCIA), fortolkning af PEF-resultater og rapportering af miljøaftryk — se Figur 2.

Figur 2

Faser i en undersøgelse af et produkts miljøaftryk

L1442022DA110120211215DA0001.00012176Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279af 15. december 2021om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklusEUROPA-KOMMISSIONEN HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 og 292,ud fra følgende betragtninger:(1)Når aktørerne inden for en bred vifte af sektorer skal træffe beslutninger i miljøspørgsmål, er det afgørende, at de råder over pålidelige og korrekte målinger af og oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer.(2)Med metoden vedrørende produkters miljøaftryk og metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt miljøaftryksmetoderne) sættes virksomhederne i stand til at måle og formidle oplysninger om deres miljøpræstationer og derved konkurrere på markedet på grundlag af pålidelige miljøoplysninger. De indeholder detaljerede instrukser om, hvordan man modellerer og beregner produkters og organisationers miljøpåvirkninger. Miljøaftryksmetoderne er baseret på eksisterende, internationalt anerkendte praksisser, indikatorer og regler.(3)I 2013 vedtog Kommissionen sin henstilling 2013/179/EUKommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). med henblik på at fremme anvendelsen af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Kommissionen henstiller, at de anvendes af medlemsstaterne samt virksomheder, private organisationer og finansverdenen, og henstillingen indeholder to bilag, hvori de foreslåede metoder fastlægges.(4)Kommissionen har etableret en ramme for videreudvikling af miljøaftryksmetoderne med deltagelse af en bred vifte af interesserede parter, herunder industrien, og navnlig SMV'er, gennem en pilotfase.(5)I pilotfasen fra 2013 til 2018 blev udviklingen af produktspecifikke regler (regler for en produktkategoris miljøaftryk, PEFCR'er) og sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR'er) testet med aktiv deltagelse af interesserede parter, hvilket udmøntede sig i 19 PEFCR'er og 2 OEFSR'er.(6)En række tekniske aspekter af miljøaftryksmetoderne blev også opdateret, f.eks.: 1) anvendelse af princippet om væsentlighed (handle, hvor det gør en forskel), 2) definition af et benchmark der svarer til miljøaftrykket af det gennemsnitlige produkt eller den gennemsnitlige organisation, også kaldet repræsentativt produkt/repræsentativ organisation), 3) aftaler om udarbejdelse af modeller for centrale aspekter vedrørende klimaændringer, elektricitet, transport, infrastruktur og udstyr, emballering, bortskaffelse/ophør af levetid og landbrug, 4) indarbejdelse af normalisering og vægtning, 5) retningslinjer for, hvordan biodiversitet kan medtages som yderligere miljøoplysninger, 6) forbedring af visse metoder til vurdering af virkninger med særlig vægt på de toksikologirelaterede metoder (toksicitet for mennesker — kræftvirkninger, human toksicitet — ikke-kræftvirkninger, økotoksicitet i ferskvand, vandforbrug, arealanvendelse, ressourcer og partikelstof), 7) fastlæggelse af karakteriseringsfaktorer baseret på REACH-data 8) og en vejledning om datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftryk.(7)Resultaterne af pilotfasen blev forelagt i 2019 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Sustainable Products in a Circular Economy — Towards an EU Product Policy Framework contribution to the Circular EconomySWD(2019) 91 final.. I det samme arbejdsdokument blev der også peget på mulige anvendelser af miljøaftryksmetoderne i forbindelse med politikudformningen på EU-plan. Siden 2019 og efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til industrien fortsatte Kommissionen udviklingen af nye regler for en produktkategoris miljøaftryk.(8)I Rådets konklusioner fra oktober 2019https://www.consilium.europa.eu/media/40928/st12791-en19.pdf. blev der udtrykt glæde over afprøvningen af EU's metode vedrørende miljøaftryk og alle initiativer, der støtter formidlingen af miljøpåvirkninger baseret på pilotprojektet om miljøaftryk.(9)Den europæiske grønne pagtCOM(2019) 640 final/3. har til formål at mobilisere industrier til en ren og cirkulær økonomi, og heri understreges det, at der er behov for pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger for at sætte køberne i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger og mindske risikoen for grønvaskning.(10)I sin meddelelse En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt EuropaCOM(2020) 98 final. fremhæver Kommissionen, at virksomhederne bør underbygge deres miljøanprisninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organisationers miljøaftryk, og den påtog sig at teste muligheden for at indarbejde disse metoder i EU-miljømærket.(11)Ifølge meddelelsen En ny forbrugerdagsorden — styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretningCOM(2020) 696 final. har Kommissionen — for at anspore til flere frivillige foranstaltninger fra virksomhedernes side — planer om at samarbejde med de økonomiske aktører med henblik på at tilskynde dem til frivilligt at afgive tilsagn om at oplyse forbrugerne om virksomhedernes miljøaftryk, forbedre deres bæredygtighed og mindske indvirkningen på miljøet.(12)Rådet bemærkede i sine konklusioner fra december 2020, at metoden vedrørende produkters miljøaftryk har potentiale til at være en grundlæggende metode for forskellige produktpolitiske redskaber i EU og rammen for bæredygtige produkter, også under hensyntagen til passende metodologier.(13)Miljøaftryksmetoderne påtænkes allerede anvendt inden for rammerne af EU-politikker og -lovgivning såsom klassificeringsforordningenEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13)., initiativet om bæredygtige batterierCOM(2020) 798 final. og tilsagnet om et grønt forbrughttps://ec.europa.eu/info/sites/default/files/working_document_for_the_green_consumption_pledges_0.pdf..(14)I lyset af denne udvikling bør Kommissionens henstilling 2013/179/EU ajourføres for at integrere den tekniske udvikling fra pilotfasen, navnlig udviklingen af kategori- og sektorregler, og dermed skabe et solidt grundlag for videreudvikling og gennemførelse af politikker. Dette forventes at gøre det lettere for virksomhederne at beregne deres miljøpræstationer baseret på pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger og at gøre det muligt for andre aktører (f.eks. offentlige forvaltninger, NGO'er og forretningspartnere) at få adgang til sådanne oplysninger. Det forventes også at lette udviklingen af en EU-database over miljøaftryk.(15)SMV'er kunne have utilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus. Derfor bør støtte til SMV'er ikke kun ydes af Kommissionen, men også af medlemsstaterne og industrisammenslutninger.(16)Efterhånden som der dukker nye internationalt vedtagne tilgange op, forventes miljøaftryksmetoderne at blive opdateret med henblik på at integrere nye indikatorer eller regler for udarbejdelse af modeller. Disse aspekter drøftes i Kommissionens ekspertgruppe i Det Tekniske Rådgivende Udvalg om Miljøaftryk. Blandt andet overvejer gruppen virkningerne for biodiversiteten.(17)Som bebudet i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi vil Kommissionen se nærmere på udviklingen af et regelsæt for certificering af kulstoffjernelse på grundlag af et robust og gennemsigtigt kulstofregnskab med det formål at overvåge og verificere, at kulstoffjernelsen rent faktisk har fundet sted. Denne ramme vil blive udviklet i gensidig synergi og sammenhæng med miljøaftryksmetoden og vil om nødvendigt blive afspejlet i fremtidige ajourføringer af denne henstilling.(18)I denne henstilling fokuseres der på miljøpåvirkninger, men i den globale sammenhæng spiller betænkeligheder ved de økonomiske og sociale virkninger, herunder med hensyn til praksis på arbejdsmarkedet, en stadig vigtigere rolle. Kommissionen vil fortsat nøje følge denne udvikling og andre internationale metoder samt metoder til at analysere de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i relation til forsyningskæder af produkter, som i sidste ende forbruges i EU, og som har virkninger langs forsyningskæden i tredjelande.(19)Denne henstilling bør træde i stedet for Kommissionens henstilling 2013/179/EU —VEDTAGET DENNE HENSTILLING:1.FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE1.1.Formålet med denne henstilling er at fremme brugen af miljøaftryksmetoderne i relevante politikker og ordninger, der vedrører måling af og/eller formidling af oplysninger om alle typer af produkters, herunder såvel varers som tjenesteydelsers, og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.1.2.Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne og til private og offentlige organisationer, der måler eller har til hensigt at måle deres produkts eller organisations miljøpræstationer over hele deres livscyklus, og/eller som formidler eller har til hensigt at formidle oplysninger om sådanne miljøpræstationer over hele deres livscyklus til private og offentlige interesseparter samt civilsamfundet i EU.1.3.Henstillingen finder ikke anvendelse på gennemførelsen af obligatorisk EU-lovgivning, som fastlægger en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Der kan dog henvises til henstillingen i EU-lovgivning eller -politik som en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.2.DEFINITIONERI denne henstilling forstås ved:a)metoden vedrørende produkters miljøaftryk (i det følgende benævnt PEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om et produkts potentielle miljøpåvirkninger over hele dets livscyklus, jf. bilag Ib)metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om en organisations potentielle miljøpåvirkninger over hele dens livscyklus, jf. bilag IIIc)produkts miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af et produkts miljøaftryk baseret på metoden vedrørende produkters miljøaftrykd)organisations miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af en organisations miljøaftryk baseret på metoden vedrørende organisationers miljøaftryke)regler for en produktkategoris miljøaftryk (i det følgende benævnt PEFCR'er): produktkategorispecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt produktkategori. Hvis der findes en PEFCR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for et produkt, der tilhører den pågældende produktkategorif)sektorregler for organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEFSR'er): sektorspecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af organisationers miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt sektor. Hvis der findes en OEFSR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for en organisation, der tilhører den pågældende sektorg)miljøpræstationer over den samlede livscyklus: kvantificerede målinger af de potentielle miljøvirkninger under hensyntagen til alle relevante livscyklusfaser af et produkt eller en organisation set fra et forsyningskædeperspektivh)formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus: enhver formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, herunder til forretningspartnere, investorer, offentlige organer og forbrugerei)organisation: virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf — uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private — som har sine egne funktioner og egen administrationj)ordning: profitsøgende eller ikkeprofitsøgende initiativ, der er taget af private virksomheder eller en sammenslutning heraf, af et offentlig-privat partnerskab eller af statslige eller ikkestatslige organisationer, og som går ud på at måle eller formidle oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklusk)erhvervssammenslutning: en organisation, der repræsenterer private virksomheder, som er medlemmer af organisationen, eller private virksomheder, der tilhører en sektor på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt planl)finansverdenen: alle aktører, der leverer finansielle tjenesteydelser (bl.a. finansiel rådgivning), herunder banker, investorer og forsikringsselskaber.3.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I MEDLEMSSTATERNES POLITIKKERMedlemsstaterne bør:3.1.hvor det er hensigtsmæssigt, anvende PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er ved frivillige politikker, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, alt imens det sikres, at disse politikker ikke skaber hindringer for varernes frie bevægelighed i EU3.2.anse oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus eller anprisninger, der er baseret på anvendelsen af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, som gyldige i forbindelse med relevante nationale ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.3.gøre en indsats for at øge udbuddet af tilgængelige livscyklusdata af høj kvalitet ved at iværksætte foranstaltninger, der har til formål at udvikle og revidere nationale databaser og stille dem til rådighed samt bidrage til indføring af data i eksisterende offentlige databaser på grundlag af de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt. Der bør sikres indbyrdes kohærens mellem de forskellige databaser3.4.bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav3.5.tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er for at hjælpe dem med at måle, forbedre og formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus baseret på PEF- eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er. I denne forbindelse bør myndighederne undgå at overlappe eksisterende værktøjer, når disse er egnede til formålet3.6.tilskynde til at anvende OEF-metoden og de tilhørende OEFSR'er, hvis det er relevant, til at måle eller formidle oplysninger om offentlige organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus. I denne forbindelse bør myndighederne overveje at tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er i EU's partnerlande med henblik på at måle og forbedre miljøpræstationerne for mellemvarer eller halvfabrikata, som de producerer, over den samlede livscyklus.4.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I VIRKSOMHEDER OG ANDRE PRIVATE ORGANISATIONERVirksomheder og andre private organisationer, der beslutter at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør:4.1.anvende PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er til at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus4.2.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.3.overveje at bistå virksomheder, der indgår i deres forsyningskæder, navnlig SMV'er, med at levere oplysninger på grundlag af PEF-metoden og OEF-metoden eller PEFCR'er og OEFSR'er og forbedre deres organisationers og produkters miljøpræstationer over den samlede livscyklus.Erhvervssammenslutninger bør:4.4.fremme anvendelsen af PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er blandt deres medlemmer4.5.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.6.stille forenklede beregningsværktøjer og ekspertise til rådighed for at bistå deres SMV-medlemmer med at beregne deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er4.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.5.ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER I ORDNINGER, DER VEDRØRER MÅLING AF ELLER FORMIDLING AF OPLYSNINGER OM MILJØPRÆSTATIONER OVER DEN SAMLEDE LIVSCYKLUS5.1I ordninger, der vedrører måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes som referencemetode til at måle eller formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus.6.FINANSVERDENENS ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ERMedlemmer af finansverdenen bør, hvis det er relevant:6.1.fremme brugen af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, der er beregnet på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, i vurderingen af de økonomiske risici, der er forbundet med miljøpræstationerne over den samlede livscyklus6.2.fremme brugen af oplysninger baseret på undersøgelser af organisationers miljøaftryk i deres vurdering af resultaterne for miljøkomponenten i bæredygtighedsindekser6.3.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.7.VERIFIKATION7.1.Hvis undersøgelser af produkters og organisationers miljøaftryk videregives til tredjeparter, bør undersøgelserne verificeres i overensstemmelse med kravene i PEF- og OEF-metoden og eventuelle specifikke angivelser i PEFCR'er og OEFSR'er.8.RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE8.1.Medlemsstaterne opfordres til årligt at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af denne henstilling. De første oplysninger bør forelægges et år efter vedtagelsen af denne henstilling. Rapporteringen bør omfatte oplysninger om:a)hvordan PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes i politikinitiativerb)antallet af produkter og/eller organisationer, der er omfattet af initiativernec)incitamenter vedrørende miljøpræstationer over den samlede livscyklusd)initiativer vedrørende udvikling af livscyklusdata af høj kvalitete)hvordan SMV'er bistås med at levere livscyklusmiljødata og forbedre deres miljøpræstationer over den samlede livscyklusf)eventuelle problemer og flaskehalse, som konstateres ved brug af metoderne.9.OPHÆVELSE AF TIDLIGERE HENSTILLINGERKommissionens henstilling 2013/179/EU ophæves. Henvisninger til den ophævede henstilling gælder som henvisninger til nærværende henstilling.Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2021.På Kommissionens vegneVirginijus SinkevičiusMedlem af Kommissionen

I fasen med fastlæggelse af mål fastlægges formålene med undersøgelsen, dvs. den tiltænkte anvendelse, begrundelsen for at gennemføre undersøgelsen og målgruppen. I fasen med fastlæggelse af omfanget træffes de vigtigste metodologiske valg, f.eks. den præcise definition af den funktionelle enhed, fastlæggelse af systemgrænsen, udvælgelse af yderligere miljøoplysninger og yderligere tekniske oplysninger og de vigtigste antagelser og begrænsninger.

LCI-fasen omfatter dataindsamlingsproceduren og beregningsproceduren, hvor input til og output fra det undersøgte system kvantificeres. Input og output vedrører energi, råvarer og andre fysiske input, produkter og biprodukter, affald og emissioner til luft/vand/jord. De indsamlede data vedrører forgrundsprocesser og baggrundsprocesser. Data sættes i forhold til procesenhederne og den funktionelle enhed. Livscyklusopgørelsen er en iterativ proces. Efterhånden som der indsamles data, og der læres mere om systemet, kan der identificeres nye datakrav eller -begrænsninger, som kræver en ændring af dataindsamlingsprocedurerne, så undersøgelsens mål stadig vil blive nået.

I fasen med vurdering af virkninger knyttes LCI-resultaterne sammen med miljøpåvirkningskategorier og -indikatorer. Dette gøres ved hjælp af LCIA-metoder, hvor emissioner først klassificeres i påvirkningskategorier og derefter karakteriseres som fælles enheder (f.eks. udtrykkes både CO2- og CH4-emissioner i CO2-ækvivalente emissioner på grundlag af deres globale opvarmningspotentiale). Eksempler på påvirkningskategorier er klimaændringer, forsuring og ressourceforbrug.

I fortolkningsfasen fortolkes LCI-resultaterne og LCIA-resultaterne i overensstemmelse med det angivne mål og omfang. I denne fase udpeges de mest relevante påvirkningskategorier, livscyklusfaser og elementære strømme. Der kan drages konklusioner og opstilles anbefalinger på grundlag af analyseresultaterne. Fasen omfatter også rapporteringstrinnet, hvor resultaterne af PEF-undersøgelsen opsummeres i PEF-rapporten.

Endelig udføres der i verifikationsfasen en overensstemmelsesvurdering for at kontrollere, om PEF-undersøgelsen er blevet gennemført i overensstemmelse med den nuværende PEF-metode. Verifikationen er obligatorisk, når PEF-undersøgelsen eller en del af oplysningerne i den anvendes til ekstern formidling.

3.   Fastlæggelse af mål og omfang af undersøgelsen af et produkts miljøaftryk

3.1.   Måldefinition

Definitionen af mål er det første trin i en PEF-undersøgelse, som fastlægger den overordnede sammenhæng for undersøgelsen. Den klare fastlæggelse af mål skal sikre, at formålene, metoderne, resultaterne og de tiltænkte anvendelser er tilpasset hinanden, og at der fastlægges en fælles vision, som kan vejlede deltagerne i undersøgelsen.

Beslutningen om at anvende PEF-metoden indebærer, at visse aspekter af måldefinitionen skal fastlægges på forhånd, som følge af de specifikke krav, der er forbundet med PEF-metoden.

Ved definitionen af mål er det vigtigt at identificere de tiltænkte anvendelser og graden af analytisk dybde og fokus i undersøgelsen. Dette skal afspejles i de fastlagte begrænsninger for undersøgelsen (fasen for fastlæggelse af omfang).

Definitionen af mål for en PEF-undersøgelse skal omfatte:

1.	tiltænkte anvendelser

2.	begrundelse for gennemførelsen af undersøgelsen og beslutningsramme

3.

målgruppe

4.	initiativtageren til undersøgelsen

5.	verifikatorens identitet.

Tabel 1

Eksempel på måldefinition — produkts miljøaftryk for en t-shirt

Forhold	Detalje
Tiltænkte anvendelser:	Angiv produktinformation til kunden
Begrundelse for gennemførelsen af undersøgelsen og beslutningsramme:	Besvar en forespørgsel fra en kunde
Målgruppe:	Ekstern teknisk målgruppe, business to business.
Verifikator:	Uafhængig ekstern verifikator, hr. Y
Initiativtageren til undersøgelsen:	Virksomheden G A/S

3.2.   Fastlæggelse af omfang

Omfanget af PEF-undersøgelsen er en detaljeret beskrivelse af det system, der skal evalueres, og de tekniske specifikationer.

Definitionen af omfanget skal være i overensstemmelse med de definerede mål for undersøgelsen og skal omfatte (se de enkelte afsnit nedenfor for en mere detaljeret beskrivelse):

1.	funktionel enhed og referencestrøm

2.	systemgrænse

3.	påvirkningskategorier for miljøaftryk (12)

4.	yderligere oplysninger, der skal medtages

5.	forudsætninger/begrænsninger.

3.2.1   Funktionel enhed og referencestrøm

Den funktionelle enhed er et produktsystems kvantificerede præstationer, der skal anvendes som referenceenhed. Den funktionelle enhed beskriver kvalitativt og kvantitativt det undersøgte produktets funktioner og varighed.

Referencestrømmen er den mængde af produktet, der er nødvendig for at opnå den definerede funktion. Alle andre input- og outputstrømme i analysen er kvantitativt forbundet med den. Det antal produkter, der kræves for at opfylde produktets levetid, bør altid rundes op, medmindre der er en gyldig grund til ikke at gøre dette. Referencestrømmen kan udtrykkes direkte i forhold til den funktionelle enhed eller på en mere produktorienteret måde.

Brugere af PEF-metoden skal definere den funktionelle enhed og referencestrømmen for PEF-undersøgelsen. De skal også beskrive de aspekter af produktet, der ikke er omfattet af den funktionelle enhed, og begrund dette (f.eks. at de ikke er kvantificerbare, eller at de i sig selv er subjektive).

Den funktionelle enhed for en PEF-undersøgelse skal defineres ud fra følgende aspekter:

i)	de leverede funktioner/tjenester: "hvad"

ii)	omfanget af funktionen eller tjenesten: "hvor meget"

iii)	det forventede kvalitetsniveau: "hvor godt"

iv)	produktets varighed/levetid: "hvor længe".

Hvis holdbarhedsperioden (angivet som f.eks. "mindst holdbar til" eller "sidste anvendelsesdato") er angivet på fødevareprodukternes emballage (f.eks. antal måneder), skal fødevaretab i lager-, detail- og forbrugerleddet kvantificeres. Hvis emballagetypen påvirker holdbarheden, skal den tages i betragtning. Dette er relevant for "hvor længe"-aspektet af den funktionelle enhed.

Hvis der findes gældende standarder, skal de anvendes og citeres PEF-undersøgelsen, når den funktionelle enhed defineres. Det internationale enhedssystem (SI-systemet), der også kaldes det metriske system, skal altid anvendes.

Eksempel 1

Fastlæggelse af den funktionelle enhed of dekorationsmaling: den funktionelle enhed er at beskytte og dekorere overflade på 1 m2 i 50 år på et nærmere angivet kvalitetsniveau (opacitet på mindst 98 %).

Hvad: dekoration og beskyttelse af en overflade

Hvor meget: dækning af overflade på 1 m2

Hvor godt: med en opacitet på mindst 98 %

Hvor længe: i 50 år (bygningens levetid)

Referencestrøm: mængde produkt, der skal bruges for at opfylde den definerede funktion, målt i kg maling.

Eksempel 2

Fastlæggelse af den funktionelle enhed og referencestrømmen for miljøaftrykket af dyrefoder.

Hvad: at tilvejebringe det anbefalede daglige indtag i kcal omsættelig energi (kcal ME) ("daglig ration") af tilberedt foder til en kat eller hund

Hvor meget: daglig ration

Hvor godt: at opfylde de daglige kalorie- og ernæringsbehov for en gennemsnitlig kat eller hund (hvor gennemsnittet er dyrets vægt: 4 kg for en kat og 15 kg for en hund)

Hvor længe: en dags tilberedt foder til en kat eller hund

Referencestrøm: mængde produkt, der skal bruges for at opfylde den definerede funktion, målt i gram (g) om dagen.

For mellemprodukter er det vanskeligere at definere den funktionelle enhed, da den ofte opfylder flere funktioner, og produktets samlede livscyklus ikke kendes. Der bør derfor anvendes en angivet enhed, f.eks. masse (kg) eller volumen (kubikmeter). I dette tilfælde kan referencestrømmen svare til den funktionelle enhed.

3.2.2.   Systemgrænse

Systemgrænsen definerer de dele af produktets livscyklus og de tilknyttede livscyklusfaser og processer, der tilhører det undersøgte system (dvs. de dele, der kræves for at udføre produktets funktion som defineret af den funktionelle enhed), bortset fra de processer, der er udelukket på grundlag af cut-off-reglen (se afsnit 4.6.4). Årsagen til og den potentielle betydning af en eventuel udelukkelse skal begrundes og dokumenteres.

Systemgrænsen skal defineres efter en generel forsyningskædelogik, der omfatter alle faser fra anskaffelse og forbehandling af råvarer, produktion af hovedproduktet, distribution og oplagring af produkter, anvendelsesfasen og bortskaffelse af produktet (hvis det er relevant, se afsnit 4.2). Biprodukterne og affaldsstrømmene fra i det mindste forgrundssystemet skal angives klart.

Diagram over systemgrænse

Et diagram over systemgrænsen (et procesdiagram) er en skematisk gengivelse af det undersøgte system. Det skal klart angive de aktiviteter eller processer, der er omfattet, og dem, der er udelukket fra analysen. Brugeren af PEF-metoden skal fremhæve, hvor der er anvendt virksomhedsspecifikke data.

De aktivitets- og/eller procesbetegnelser, der anvendes i henholdsvis systemdiagrammet og PEF-rapporten, skal tilpasses hinanden. Systemdiagrammet skal indgå i definitionen af omfanget og medtages i PEF-rapporten.

3.2.3.   Påvirkningskategorier for miljøaftryk

Formålet med livscyklusvurderingen af virkninger (LCIA) er at gruppere og samle de indsamlede LCI-data i overensstemmelse med deres bidrag til hver påvirkningskategori for miljøaftryk. De valgte påvirkningskategorier for miljøaftryk dækker en bred vifte af relevante miljøspørgsmål, som vedrører den undersøgte forsyningskæde i overensstemmelse med de generelle fuldstændighedskrav, der gælder for PEF-undersøgelser.

Påvirkningskategorier for miljøaftryk (13) er specifikke kategorier af virkninger, der er omhandlet i en PEF-undersøgelse, og de udgør metoden til vurdering af virkninger af miljøaftryk. Karakteriseringsmodeller anvendes til at kvantificere miljømekanismen mellem livscyklusopgørelsen (dvs. input (f.eks. ressourcer) og emissioner i forbindelse med produktets livscyklus) og kategoriindikatoren for hver påvirkningskategori for miljøaftryk.

I Tabel 2 vises en standardliste over påvirkningskategorier for miljøaftryk og de tilknyttede vurderingsmetoder, der skal anvendes. For en PEF-undersøgelse skal alle påvirkningskategorier for miljøaftryk anvendes uden udelukkelse. Den udførlige liste over alle karakteriseringsfaktorer, der skal anvendes, findes i EF Reference Package (EF-referencepakken) (14)

Tabel 2

Påvirkningskategorier for miljøaftryk med tilhørende påvirkningskategoriindikatorer og karakteriseringsmodeller.

Påvirkningskategori for miljøaftryk	Påvirkningskategoriindikator	Enhed	Karakteriseringsmodel	Robusthed
Klimaændringer, i alt  (15)	Globalt opvarmningspotentiale (GWP100)	kg CO2-ækvivalent	Bernmodellen — globalt opvarmningspotentiale (GWP) over en tidshorisont på 100 år (baseret på IPCC 2013)	I
Nedbrydning af ozonlaget	Ozonnedbrydende potentiale (ODP)	kg CFC-11-ækvivalent.	EDIP-model baseret på ODP'er fra Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO) over en uendelig tidshorisont (WMO 2014 + integrationer)	I
Human toksicitet, kræftvirkninger	Comparative Toxic Unit, mennesker (CTUh)	CTUh	baseret på USEtox2.1-modellen (Fantke et al., 2017) tilpasset som i Saouter et al., 2018	III
Human toksicitet, ikke-kræftvirkninger,	Comparative Toxic Unit, mennesker (CTUh)	CTUh	baseret på USEtox2.1-modellen (Fantke et al., 2017) tilpasset som i Saouter et al., 2018	III
Partikelstof	Virkninger for menneskers sundhed	Sygdomshyppighed	PM-model (Fantke et al., 2016, i UNEP 2016)	I
Ioniserende stråling, menneskers sundhed	Human Exposure Efficiency i forhold til U235	kBq U235-ækvivalent	Human Health Effect-model som udviklet af Dreicer et al., 1995 (Frischknecht et al., 2000)	II
Fotokemisk ozondannelse, menneskers sundhed	Stigning i koncentrationen af troposfærisk ozon	kg NMVOC-ækvivalent	LOTOS-EUROS-modellen (Van Zelm et al., 2008) som anvendt i ReCiPe 2008	II
Forsuring	Accumulated Exceedance (AE)	mol H+-ækvivalent	Accumulated Exceedance (Seppälä et al., 2006, Posch et al., 2008)	II
Eutrofiering, terrestrisk	Accumulated Exceedance (AE)	mol N-ækvivalent	Accumulated Exceedance (Seppälä et al., 2006, Posch et al., 2008)	II
Eutrofiering, ferskvand	Brøkdel af næringsstoffer, der når frem til delmiljøet ferskvand (P)	kg P-ækvivalent	EUTREND-modellen (Struijs et al., 2009) som anvendt i ReCiPe	II
Eutrofiering, hav	Brøkdel af næringsstoffer, der når frem til delmiljøet havvand (N)	kg N-ækvivalent	EUTREND-modellen (Struijs et al., 2009) som anvendt i ReCiPe	II
Økotoksicitet, ferskvand	Comparative Toxic Unit, økosystemer (CTUe)	CTUe	baseret på USEtox2.1-modellen (Fantke et al., 2017) tilpasset som i Saouter et al., 2018	III
Arealanvendelse  (16)	Indeks for jordkvalitet (17)	Dimensionsløs (pt)	Indeks for jordkvalitet baseret på LANCA-modellen (De Laurentiis et al. (De Laurentiis et al. 2019) og på LANCA CF version 2.5 (Horn og Maier, 2018)	III
Vandforbrug	Potentiale for deprivation hos brugerne (deprivationsvægtet vandforbrug)	m3 vand-ækvivalent depriveret vand	Available WAter REmaining (AWARE)-modellen (Boulay et al., 2018, og UNEP 2016)	III
Ressourceanvendelse, mineraler og metaller	Abiotisk ressourceudtømning (ADP ultimate reserves)	kg Sb-ækvivalent	van Oers et al., 2002, som i CML 2002-metoden, v.4.8	III
Ressourceanvendelse, fossil	Abiotisk ressourceudtømning — fossile brændsler (ADP-fossil) (18)	MJ	van Oers et al., 2002, som i CML 2002-metoden, v.4.8	III

Yderligere oplysninger om beregninger i vurderinger af virkninger findes i afsnit 5 i dette bilag.

3.2.4.   Yderligere oplysninger, der skal medtages i PEF-undersøgelsen

De relevante potentielle miljøvirkninger af et produkt begrænser sig ikke til påvirkningskategorierne for miljøaftryk. De skal så vidt muligt rapporteres som yderligere miljøoplysninger.

Det kan også være nødvendigt at tage relevante tekniske aspekter og/eller fysiske egenskaber ved det undersøgte produkt i betragtning. Disse aspekter skal rapporteres som yderligere tekniske oplysninger.

3.2.4.1.    Yderligere miljøoplysninger

Yderligere miljøoplysninger skal:

(a)	være i overensstemmelse med relevant lovgivning, f.eks. direktivet om urimelig handelspraksis (19) og tilhørende vejledning

(b)	være relevante for det specifikke produkt eller den specifikke produktkategori

(c)

supplere påvirkningskategorierne for miljøaftryk: yderligere miljøoplysninger skal ikke afspejle de samme eller tilsvarende påvirkningskategorier for miljøaftryk, skal ikke erstatte karakteriseringsmodellerne for påvirkningskategorierne for miljøaftryk og skal ikke omfatte resultaterne af nye karakteriseringsfaktorer, der er føjet til påvirkningskategorier for miljøaftryk.

Der skal angives tydelige referencer til de supplerende modeller for disse yderligere oplysninger, og de skal dokumenteres med de tilsvarende indikatorer. Biodiversiteten kan f.eks. blive påvirket som følge af ændret arealanvendelse i forbindelse med et bestemt sted eller en bestemt aktivitet. Dette kan kræve, at der anvendes yderligere påvirkningskategorier, som ikke er anført blandt påvirkningskategorierne for miljøaftryk, eller endda yderligere kvalitative beskrivelser, hvis virkninger ikke kvantitativt kan kædes sammen med forsyningskæden. Sådanne yderligere metoder bør betragtes som et supplement til påvirkningskategorierne for miljøaftryk.

Yderligere miljøoplysninger skal alene vedrøre miljøforhold. Oplysninger og anvisninger, f.eks. produktsikkerhedsblade, som ikke vedrører produktets miljøpræstationer, skal ikke indgå i de yderligere miljøoplysninger.

Yderligere miljøoplysninger kan omfatte:

(a)	oplysninger om lokale/anlægsspecifikke virkninger

(b)	udligninger

(c)	miljøindikatorer eller produktansvarsindikatorer (f.eks. i overensstemmelse med GRI (Global Reporting Initiative))

(d)	for dør til dør-vurderinger: antallet af arter på IUCN's røde liste og arter på den nationale bevaringsliste med levesteder i områder, der berøres af aktiviteter, angives fordelt efter udryddelsesrisikoen

(e)	beskrivelse af væsentlige virkninger af aktiviteter, produkter og tjenester på biodiversiteten i beskyttede områder og i områder med høj biodiversitetsværdi uden for beskyttede områder

(f)	støjpåvirkning

(g)	andre miljøoplysninger, der anses for relevante i forbindelse med PEF-undersøgelsen.

Biodiversitet

PEF-metoden omfatter ikke en påvirkningskategori med betegnelsen "biodiversitet", da der i øjeblikket ikke er international enighed om en LCIA-metode for denne påvirkning. PEF-metoden omfatter dog mindst otte påvirkningskategorier, som har indvirkning på biodiversiteten (dvs. klimaændringer, eutrofiering (akvatisk ferskvand), eutrofiering (akvatisk havvand), eutrofiering (terrestrisk), forsuring, vandforbrug, arealanvendelse og økotoksicitet i ferskvandand).

I betragtning af biodiversitetens store relevans for mange produktgrupper skal hver PEF-undersøgelse forklare, om biodiversitet er relevant for det undersøgte produkt. Hvis dette er tilfældet, skal brugeren af PEF-metoden medtage biodiversitetsindikatorer under yderligere miljøoplysninger.

Følgende muligheder kan anvendes til at dække biodiversitet:

(a)

udtrykke indvirkningen (den undgåede indvirkning) på biodiversitet som den procentdel af materiale, der kommer fra økosystemer, der er blevet forvaltet med henblik på at opretholde eller forbedre betingelserne for biodiversiteten, som påvist ved regelmæssig overvågning og rapportering af biodiversitetsniveauer og -gevinster eller -tab (f.eks. mindre end 15 % tab af artsrigdom som følge af forstyrrelse, selv om et særskilt tabsniveau kan fastsættes i PEF-undersøgelserne, hvis det kan begrundes og ikke er i strid med en relevant eksisterende PEFCR). Vurderingen bør vedrøre materialer, der ender i slutprodukterne, og materialer, der er blevet anvendt i produktionsprocessen, f.eks. trækul, der anvendes i stålproduktionsprocesser, eller soja, der anvendes som foder til køer, der producerer mejeriprodukter, osv.

(b)	rapportere procentdelen af sådanne materialer, for hvilke der ikke kan findes sporbarhedsoplysninger

(c)	anvende et certificeringssystem som proxy. Brugeren af PEF-metoden bør afgøre, hvilke certificeringsordninger der giver tilstrækkelig dokumentation til at sikre opretholdelsen af biodiversiteten, og beskrive de anvendte kriterier.

Brugeren af PEF-metoden kan vælge andre relevante indikatorer, der dækker produktets indvirkning på biodiversiteten. Valget skal begrundes i PEF-undersøgelsen, hvor også den valgte metode beskrives.

3.2.4.2.    Yderligere tekniske oplysninger

Yderligere tekniske oplysninger kan omfatte (ikke-udtømmende liste):

(a)	materialeliste

(b)	reversibel afmontering, monteringsmuligheder, reparationsmuligheder og andre oplysninger om cirkulær økonomi

(c)	oplysninger om brug af farlige stoffer

(d)	oplysninger om bortskaffelse af farligt/ikkefarligt affald

(e)	oplysninger om energiforbrug

(f)	tekniske parametre, f.eks. anvendelsen af: vedvarende energi i forhold til ikkevedvarende energi vedvarende brændsler i forhold til ikkevedvarende brændsler sekundære materialer ferskvandskilder

(g)	samlet vægt af affald efter type og bortskaffelsesmetode

(h)	vægt af transporteret, importeret, eksporteret eller håndteret affald, der betragtes som farligt i henhold til Baselkonventionens (20) bilag I, II, III og VIII, og procentdelen af affald, der transporteres på tværs af landegrænser

(i)	oplysninger og data vedrørende produktets funktionelle enhed og tekniske præstation

(j)	oplysninger om bionedbrydelighed og komposterbarhed.

Hvis det undersøgte produkt er et mellemprodukt, skal de yderligere tekniske oplysninger omfatte:

(a)	det biogene kulstofindhold ved fabriksdøren (fysisk indhold og tildelt indhold)

(b)	genanvendt indhold (R1)

(c)	resultater med anvendelsesspecifikke A-værdier fra formlen for cirkulært fodaftryk, hvis det er relevant.

3.2.5.   Forudsætninger/begrænsninger

I PEF-undersøgelser kan der være flere begrænsninger for gennemførelsen af analysen, og der skal derfor opstilles forudsætninger. Alle begrænsninger (f.eks. datamangler) og forudsætninger skal rapporteres på en gennemsigtig måde.

4.   Livscyklusopgørelse

Der skal udarbejdes en opgørelse over alle input og output af materialer og energiressourcer samt emissioner til luft, vand og jord for forsyningskæden som grundlag for udarbejdelsen af modeller for et produkts miljøaftryk.

Detaljerede datakrav og kvalitetskrav er beskrevet i afsnit 4.6.

Følgende klassifikation af omfattede strømme skal anvendes i livscyklusopgørelsen:

1)	elementære strømme

2)	ikke-elementære (eller komplekse) strømme (f.eks. produkt- eller affaldsstrømme).

I PEF-undersøgelsen skal der opstilles modeller for alle ikke-elementære strømme i livscyklusopgørelsen op til niveauet for elementære strømme, bortset fra produktstrømmen for det undersøgte produkt. Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt at medtage affaldsstrømme som kg husholdningsaffald eller farligt affald. Der skal opstilles en model op til fasen for emissioner til vand, luft og jord som følge af håndteringen af fast affald. Opstillingen af livscyklusopgørelsesmodeller (LCI-modeller) er derfor først komplet, når alle ikke-elementære strømme er udtrykt som elementære strømme. LCI-datasættet i PEF-undersøgelsen skal derfor kun indeholde elementære strømme, bortset fra produktstrømmen for det undersøgte produkt.

4.1.   Screening

Der kan udføres en indledende screening af livscyklusopgørelsen, da det kan hjælpe med at målrette dataindsamlingsaktiviteterne og datakvalitetsprioriteterne. En screening skal omfatte LCIA-fasen og føre til yderligere, iterative forbedringer af LCI-modellen for det undersøgte produkt, efterhånden som der foreligger flere oplysninger. Inden for en screening tillades der ingen cut-off, og der må anvendes umiddelbart tilgængelige primære eller sekundære data, der så vidt muligt opfylder datakvalitetskravene (som defineret i afsnit 4.6). Når screeningen er udført, kan de indledende parametre for omfanget tilpasses.

4.2   Livscyklusfaser

Som minimum skal standardlivscyklusfaserne i en PEF-undersøgelse omfatte:

1)	anskaffelse og forbehandling af råvarer (herunder produktion af dele og komponenter)

2)	fremstilling (produktion af hovedproduktet)

3)	distribution (distribution og oplagring af produkter)

4)	anvendelse

5)	bortskaffelse (herunder genvinding eller genanvendelse af produkter).

Hvis der anvendes en anden betegnelse for en af disse standardfaser, skal brugeren angive, hvilken standardfase den svarer til.

Hvis der er et gyldigt behov herfor, kan brugeren af PEF-metoden vælge af opdele eller tilføje livscyklusfaser. Begrundelsen herfor skal angives i PEF-rapporten. Livscyklusfasen "Anskaffelse og forbehandling af råvarer" kan f.eks. opdeles i "Anskaffelse af råvarer", "Forbehandling" og "Leverandørens transport af råvarer".

For mellemprodukter skal følgende livscyklusfaser udelukkes:

1)	distribution (begrundede undtagelser er tilladt)

2)	anvendelse

3)	bortskaffelse (herunder genvinding eller genanvendelse af produkter).

4.2.1.   Anskaffelse og forbehandling af råvarer

Denne livscyklusfase indledes, når ressourcer udvindes fra naturen, og slutter, når produktkomponenterne ankommer til (døren til) produktets produktionsanlæg. Processer, der kan forekomme i denne fase, omfatter bl.a.:

1)	minedrift og udvinding af ressourcer

2)	forbehandling af alle materialeinput til det undersøgte produkt, herunder genanvendelige materialer

3)	landbrugs- og skovbrugsaktiviteter

4)	transport inden for og mellem udvindings- og forbehandlingsanlæg og til produktionsanlægget.

Emballageproduktionen skal modelleres som en del af livscyklusfasen "Anskaffelse og forbehandling af råvarer".

4.2.2.   Fremstilling

Produktionsfasen indledes, når produktkomponenterne ankommer til produktionsstedet, og slutter, når det færdige produkt forlader produktionsanlægget. Eksempler på produktionsrelaterede aktiviteter omfatter:

1)	kemisk behandling

2)	fremstilling

3)	transport af halvfabrikata mellem fremstillingsprocesser

4)	montering af materialekomponenter.

Affald fra produkter anvendt under fremstillingen skal indgå i modellen for fremstillingsfasen. Formlen for cirkulært fodaftryk (afsnit 4.4.8) skal anvendes på sådant affald.

4.2.3.   Distribution

Produkter distribueres til brugere og kan oplagres på forskellige punkter i forsyningskæden. Distributionsfasen omfatter transport fra fabriksdør til lager/detailled, oplagring på lager/i detailled og transport fra lager/detailled til forbrugerens hjem.

Eksempler på processer omfatter:

1)	energiinput til lagerbelysning og -opvarmning

2)	brug af kølemidler i lagre og transportkøretøjer

3)	køretøjers brændstofforbrug

4)	veje og lastbiler.

Affald fra produkter, der anvendes under distribution og oplagring, skal medtages i modellen. Formlen for cirkulært fodaftryk (afsnit 4.4.8) skal anvendes på sådant affald, og resultaterne skal tages i betragtning i distributionsfasen.

Standardtabsprocenter for hver produkttype under distributionen og hos forbrugeren er anført i bilag II, del F, og skal anvendes, hvis der ikke foreligger specifikke oplysninger. Fordelingsregler for energiforbrug under oplagring findes i afsnit 4.4.5. Se afsnit 4.4.3 vedrørende transport.

4.2.4   Anvendelse

Anvendelsesfasen beskriver, hvordan produktet forventes anvendt af slutbrugeren (f.eks. forbrugeren). Denne fase indledes, når slutbrugeren anvender produktet, og slutter, når det forlader anvendelsesstedet og går ind i bortskaffelsesfasen (f.eks. genanvendelse eller endelig behandling).

Anvendelsesfasen omfatter alle aktiviteter og produkter, der er nødvendige for korrekt anvendelse af produktet (dvs. til at sikre, at det opfylder sin oprindelige funktion i hele dets levetid). Affald, der genereres ved anvendelsen af produktet, f.eks. madspild og salgsemballage eller selve produktet, når det ikke længere er funktionsdygtigt, er udelukket fra anvendelsesfasen og skal medtages i produktets bortskaffelsesfase.

Som eksempler kan nævnes: forsyning af ledningsvand ved kogning af pasta fremstilling og distribution af og affald fra materialer, der bruges til vedligeholdelse, reparation eller renovering af produktet (f.eks. reservedele til reparation af produktet, kølevæskeproduktion og affaldshåndtering som følge af svind). Bortskaffelsen af kaffekapsler, restprodukter fra kaffefremstilling og emballagen fra malet kaffe tilhører bortskaffelsesfasen.

I nogle tilfælde er der behov for visse produkter for at bruge det undersøgte produkt korrekt, og de anvendes på en sådan måde, at de bliver integreret fysisk: I dette tilfælde hører affaldsbehandlingen af disse produkter til det undersøgte produkts bortskaffelsesfase. Hvis det undersøgte produkt f.eks. er et vaskemiddel, tilhører behandlingen af spildevandet efter brug af vaskemidlet bortskaffelsesfasen.

Anvendelsesscenariet skal også afspejle, om brugen af de undersøgte produkter kan føre til ændringer af de systemer, hvori de bruges.

Følgende kilder til tekniske oplysninger om anvendelsesscenariet kan tages i betragtning:

1)	markedsundersøgelser og andre markedsdata

2)	offentliggjorte internationale standarder med vejledning og krav vedrørende udviklingen af scenarier for anvendelsesfasen og scenarier for (dvs. estimering af) produktets levetid

3)	offentliggjorte nationale retningslinjer for udviklingen af scenarier for anvendelsesfasen og scenarier for (dvs. estimering af) produktets levetid

4)	offentliggjorte brancheretningslinjer for udviklingen af scenarier for anvendelsesfasen og scenarier for (dvs. estimering af) produktets levetid.

Den anvendelsesmetode, producenten anbefaler i anvendelsesfasen (f.eks. stegning i ovn ved en bestemt temperatur i en bestemt tid), bør danne grundlaget for fastlæggelsen af produktets anvendelsesfase. Det faktiske anvendelsesmønster kan dog adskille sig fra det anbefalede og bør følges, når denne information foreligger og er dokumenteret.

Standardtabsprocenter for hver produkttype under distributionen og hos forbrugeren er anført i bilag II, del F, og skal anvendes, hvis der ikke foreligger specifikke oplysninger.

Følgende processer er udelukket fra anvendelsesfasen:

1)

Hvis et produkt genbruges (se også afsnit 4.4.9.2), er de processer, der er nødvendige for at indsamle produktet og gøre det klar til den nye brugscyklus, udelukket (f.eks. virkningerne fra indsamling og rengøring af genbrugsflasker). Disse processer indgår i bortskaffelsesfasen, hvis produktet genanvendes som et produkt med andre specifikationer (se afsnit 4.4.9 for flere oplysninger). Hvis produktets levetid forlænges, så den svarer til levetiden for et produkt med de originale produktspecifikationer (med samme funktion), skal disse processer indgå i den funktionelle enhed og referencestrømmen.

2)	Transport fra detailled til forbrugerens hjem er udelukket fra anvendelsesfasen og skal i stedet indgå i distributionsfasen.

3)	Transporten til bortskaffelse udelukkes fra anvendelsesfasen og skal i stedet medtages i bortskaffelsesfasen.

Affald fra produkter anvendt i anvendelsesfasen skal medtages i modellen for anvendelsesfasen. Formlen for cirkulært fodaftryk (afsnit 4.4.8) skal anvendes på sådant affald.

De metoder og forudsætninger, der er anvendt i denne fase, skal dokumenteres i PEF-rapporten. Alle relevante forudsætninger for anvendelsesfasen skal dokumenteres.

De tekniske specifikationer for modellen for anvendelsesfasen findes i afsnit 4.4.7.

4.2.5.   Bortskaffelse (herunder genvinding og genanvendelse af produkter)

Bortskaffelsesfasen indledes, når det undersøgte produkt og dets emballage kasseres af brugeren, og slutter, når produktet er returneret til naturen som et affaldsprodukt eller tilføres et andet produkts livscyklus (dvs. som genanvendt input). Dette omfatter generelt affald fra det undersøgte produkt, f.eks. madspild og salgsemballage.

Affald, der genereres under fremstilling, distribution, detailhandel, anvendelse eller efter anvendelse, skal medtages i produktets livscyklus og modelleres i den livscyklusfase, hvor det opstår.

Modellen for bortskaffelsesfasen skal udarbejdes ved anvendelse af formlen for cirkulært fodaftryk og de krav, der er omhandlet i afsnit 4.4.8. Brugeren af PEF-metoden skal medtage alle bortskaffelsesprocesser, der omfatter det undersøgte produkt. Som eksempler på processer, der skal indgå i denne livscyklusfase, kan nævnes:

1)	indsamling og transport af det undersøgte produkt og dets emballage til bortskaffelsesanlægget

2)	afmontering af komponenter

3)	fragmentering og sortering

4)	spildevand fra anvendte produkter opløst i eller med vand (f.eks. vaskemidler, badesæbe osv.)

5)	omdannelse til genanvendte materialer

6)	kompostering eller anden organisk affaldshåndteringsmetode

7)	forbrænding og deponering af slagge

8)	deponering samt drift og vedligeholdelse af affaldsdepoter.

For mellemprodukter skal bortskaffelsen af det undersøgte produkt udelukkes.

4.3   Nomenklatur for livscyklusopgørelsen

Data i livscyklusopgørelsen skal være i overensstemmelse med kravene til miljøaftryksdata:

—	For alle elementære strømme skal nomenklaturen tilpasses den seneste version af EF-referencepakken, som findes på EF Developer-websiden (21).

—	For procesdatasættene og produktstrømmen skal nomenklaturen være i overensstemmelse med "ILCD Handbook — Nomenclature and other conventions" (22) .

4.4.   Krav til udarbejdelse af modeller

Dette afsnit indeholder detaljeret vejledning og krav med hensyn til, hvordan man udarbejder modeller for specifikke livscyklusfaser, processer og andre aspekter af produktets livscyklus, med henblik på at opstille livscyklusopgørelsen. Følgende aspekter er f.eks. omfattet:

(a)	landbrugsproduktion

(b)	elektricitetsforbrug

(c)	transport og logistik;

(d)	kapitalgoder (infrastruktur og udstyr)

(e)	oplagring i distributionscenter eller i detailleddet

(f)	prøveudtagningsprocedure

(g)	anvendelse

(h)	bortskaffelsesmodel

(i)	forlængelse af produktlevetid

(j)

emballage

(k)	drivhusgasemissioner og -optag

(l)	udligninger

(m)	håndtering af multifunktionelle processer

(n)	krav til dataindsamling og -kvalitet

(o)

cut-off.

4.4.1   Landbrugsproduktion

4.4.1.1.    Håndtering af multifunktionelle processer

Reglerne i LEAP Guideline skal overholdes (23).

4.4.1.2.    Afgrødetypespecifikke og lande-, regions- eller klimaspecifikke data

Afgrødetypespecifikke og lande-, regions- eller klimaspecifikke data vedrørende udbytte, vandforbrug, arealanvendelse, ændret arealanvendelse samt gødningsmængde (kunstgødning og organisk gødning) (kvælstof og fosfor) og pesticidmængde (pr. aktivt stof) pr. hektar pr. år skal anvendes.

4.4.1.3.    Beregning af gennemsnit

Data om dyrkning skal indsamles over en periode, der er tilstrækkelig til at give en gennemsnitlig vurdering af den livscyklusopgørelse, der er forbundet med input og output til dyrkning af afgrøder, som vil udligne sæsonbestemte udsving. Dette skal udføres som beskrevet i de LEAP-retningslinjer, der er skitseret nedenfor:

(a)

For etårige afgrøder skal der anvendes en vurderingsperiode på mindst tre år (for at udligne forskelle i høstudbytte som følge af udsving i vækstbetingelserne gennem tiden, f.eks. klima, skadegørere og sygdomme osv.). Hvis der ikke foreligger data for en treårig periode, dvs. som følge af opstart af et nyt produktionssystem (f.eks. nyt drivhus, nyryddede arealer eller omlægning til andre afgrøder), kan vurderingen foretages over en kortere periode, men skal være på mindst ét år. Afgrøder eller planter, der dyrkes i drivhuse, skal anses for etårige afgrøder/planter, medmindre vækstcyklussen er betydeligt mindre end ét år, og den anden afgrøde dyrkes i forlængelse heraf inden for samme år. Tomater, peberfrugter og andre afgrøder, som dyrkes og høstes over en længere periode gennem året, anses for etårige afgrøder.

(b)	For flerårige planter (herunder hele planter og spiselige dele af flerårige planter) skal der antages en stabil tilstand (dvs. hvor alle udviklingsstadier er proportionalt repræsenteret i den undersøgte periode), og der skal anvendes en treårig periode til at estimere input og output.

(c)

Hvis de forskellige trin i vækstcyklussen kan være af forskellig varighed, skal der foretages en korrektion ved at justere de afgrødearealer, der er tildelt forskellige udviklingstrin, i forhold til de afgrødearealer, der forventes i en teoretisk stabil tilstand. Anvendelsen af sådanne korrektioner skal forklares og registreres i PEF-rapporten. Livscyklusopgørelsen for flerårige planter og afgrøder skal først udarbejdes, når produktionssystemet rent faktisk giver udbytte.

(d)

For afgrøder, der dyrkes og høstes på mindre end et år (f.eks. salat, der produceres på 2-4 måneder), skal der indsamles data i forhold til den specifikke periode, der kræves for at producere en enkelt afgrøde, fra mindst tre på hinanden følgende nylige cyklusser. Gennemsnitsberegningen over tre år kan bedst udføres ved først at indsamle årlige data og beregne livscyklusopgørelsen for hvert år og derefter beregne gennemsnittet over tre år.

4.4.1.4.    Pesticider

Der skal udarbejdes modeller for pesticidemissioner som specifikke aktive ingredienser. USEtox-metoden til livscyklusvurdering af virkninger har en indbygget multimedieskæbnemodel, som simulerer pesticidernes skæbne med udgangspunkt i de forskellige emissionsdelmiljøer. Der er derfor behov for standardfraktioner for emissioner til delmiljøer i LCI-modeller. I modellen skal de pesticider, der anvendes på marken, medtages som 90 % udledt til landbrugsjord, 9 % udledt til luft og 1 % udledt til vand (baseret på ekspertvurderinger på grund af de nuværende begrænsninger). Der kan anvendes mere specifikke data, hvis de foreligger.

4.4.1.5.    Gødningsstoffer

Emissioner af gødningsstoffer (og husdyrgødning) skal opdeles efter gødningstype og skal som minimum omfatte:

(a)	NH3 til luft (fra tilførslen af N-gødning)

(b)	N2O til luft (direkte og indirekte) (fra tilførslen af N-gødning)

(c)	CO2 til luft (fra tilførslen af kalk, urea og ureaforbindelser)

(d)	NO3 til uspecificeret vand (udvaskning fra tilførslen af N-gødning)

(e)	PO4 til uspecificeret vand eller ferskvand (udvaskning og afstrømning af opløseligt fosfat fra tilførslen af P-gødning)

(f)	P til uspecificeret vand eller ferskvand (jordpartikler, der indeholder fosfor, fra tilførslen af P-gødning).

Modellen for vurdering af virkninger for eutrofiering af ferskvand begynder, i) når P forlader landbrugsjorden (afstrømning), eller ii) når husdyrgødning eller kunstgødning tilføres landbrugsjorden.

Inden for LCI-modeller anses landbrugsjorden ofte for at tilhøre teknosfæren og medtages derfor i LCI-modellen. Dette er i overensstemmelse med tilgangen i), hvor modellen for vurdering af virkninger begynder efter afstrømning, dvs. når P forlader landbrugsjorden. I forbindelse med miljøaftryk bør livscyklusopgørelsen modelleres som mængden af P udledt til vand efter afstrømning, og emissionsdelmiljøet "vand" skal anvendes.

Hvis denne mængde ikke er til rådighed, kan livscyklusopgørelsen modelleres som mængden af P, der er tilført landbrugsjorden (gennem husdyrgødning eller kunstgødning), og emissionsdelmiljøet "jord" skal anvendes. I dette tilfælde er afstrømning fra jord til vand en del af metoden til vurdering af virkninger og medtages i karakteriseringsfaktoren for jord.

Vurderingen af virkninger af eutrofiering af havvand begynder, når N forlader jorden. N-emissioner til jord skal derfor ikke medtages i modellen. Den mængde emissioner, der ender i de forskellige vand- og luftdelmiljøer pr. mængde gødning, der er tilført jorden, skal medtages i LCI-modellen.

N-emissioner skal beregnes ud fra landbrugerens tilførsel af nitrogen til jorden, og eksterne kilder (f.eks. regn) udelukkes. I forbindelse med miljøaftryk fastsættes antallet af emissionsfaktorer ved hjælp af en forenklet metode. For N-gødning skal tier 1-emissionsfaktorerne i IPCC's tabel 2-4 (2006) (som gengivet i tabel 3) anvendes, medmindre der foreligger bedre data. Hvis der foreligger bedre data, kan der anvendes en mere omfattende model for nitrogen i PEF-undersøgelsen, såfremt i) den mindst omfatter de emissioner, der anmodes om ovenfor, ii) N er afbalanceret i input og output, og iii) den beskrives på en gennemsigtig måde.

Tabel 3

IPCC's tier 1-emissionsfaktorer (2006) (tilpasset)

Bemærk, at disse værdier ikke må anvendes til at sammenligne forskellige typer kunstgødning.

Emission	Delmiljø	Værdi, der skal anvendes
N2O (kunstgødning og husdyrgødning; direkte og indirekte)	Luft	0,022 kg N2O/kg tilført N-kunstgødning
NH3 (kunstgødning)	Luft	kg NH3= kg N * FracGASF= 1*0,1* (17/14)= 0,12 kg NH3/kg tilført N-kunstgødning
NH3 (husdyrgødning)	Luft	kg NH3= kg N*FracGASF= 1*0,2* (17/14)= 0,24 kg NH3/kg tilført N-husdyrgødning
NO3 - (kunstgødning og husdyrgødning)	Vand	kg NO3 - = kg N*FracLEACH = 1*0,3*(62/14) = 1,33 kg NO3 -/kg tilført N
FracGASF: brøkdel af kunstgødning N tilført jord, der flygtiggøres som NH3 og NOx. FracLEACH: brøkdel af kunstgødning og husdyrgødning, der går tab til udvaskning og afstrømning som NO3-

Ovennævnte nitrogenmodel har visse begrænsninger. Hvis en PEF-undersøgelse omfatter udarbejdelse af en landbrugsmodel, kan følgende alternative tilgang derfor afprøves, og resultaterne kan rapporteres i et bilag til PEF-rapporten.

N-balancen beregnes ved hjælp af parametrene i Tabel 4 og formlen nedenfor. Den samlede NO3-N-emission til vand skal betragtes som en variabel, og dens samlede opgørelse skal beregnes som:

"Samlet NO3-N-emission til vand" = "NO3 --basistab" + "yderligere NO3-N-emissioner til vand", hvor

"Yderligere NO3-N-emissioner til vand" = "N-input fra alle gødninger" + "N2-fiksering i afgrøde" — "N-fjernelse med høsten" — "NH3-emissioner til luft" — "N2O-emissioner til luft" — "N2-emissioner til luft" — "NO3 - basistab".

Hvis værdien for "yderligere NO3-N-emissioner til vand" bliver negativ, skal værdien angives til "0" i visse tilfælde med lavt input. I sådanne tilfælde skal den absolutte værdi af de beregnede "yderligere NO3-N-emissioner til vand" desuden opgøres som yderligere input af N-gødning til systemet ved hjælp af den kombination af N-gødninger, der også blev anvendt i forbindelse med den undersøgte afgrøde.

Dette sidste trin har til formål at undgå systemer, hvor gødningsmængderne reduceres ved at registrere den undersøgte afgrødes N-optag, der antages at føre til et behov for yderligere gødning senere for at bevare jordens frugtbarhed på samme niveau.

Tabel 4

Alternativ tilgang til udarbejdelse af nitrogenmodel

Emission	Delmiljø	Værdi, der skal anvendes
NO3 --basistab (kunstgødning og husdyrgødning)	Vand	kg NO3 -= kg N*FracLEACH = 1*0,1*(62/14) = 0,44 kg NO3 -/kg tilført N
N2O (kunstgødning og husdyrgødning; direkte og indirekte)	Luft	0,022 kg N2O/kg tilført N-kunstgødning
NH3 — Urea (kunstgødning)	Luft	kg NH3= kg N * FracGASF= 1*0,15* (17/14)= 0,18 kg NH3/kg tilført N-kunstgødning
NH3 — ammoniumnitrat (kunstgødning)	Luft	kg NH3= kg N * FracGASF= 1*0,1* (17/14)= 0,12 kg NH3/kg tilført N-kunstgødning
NH3 — andre (kunstgødning)	Luft	kg NH3= kg N * FracGASF= 1*0,02* (17/14)= 0,024 kg NH3/kg tilført N-kunstgødning
NH3 (husdyrgødning)	Luft	kg NH3= kg N*FracGASF= 1*0,2* (17/14)= 0,24 kg NH3/kg tilført N-husdyrgødning
N2-fiksering i afgrøde		For afgrøder med symbiotisk N2-fiksering: Den fikserede mængde antages at være identisk med N-indholdet i den høstede afgrøde
N2	Luft	0,09 kg N2 /kg tilført N

4.4.1.6.    Emissioner af tungmetaller

Emissioner af tungmetaller fra tilførsel til jord skal modelleres som emission til jord og/eller udvaskning eller erosion til vand. I opgørelsen til vand skal metallets oxidationstilstand angives (f.eks. Cr+3 eller Cr+6). Da afgrøder optager en del af emissionerne af tungmetaller under dyrkningen, skal det præciseres, hvordan afgrøder, der fungerer som dræn, medtages i modeller.

Der kan anvendes to forskellige tilgange ved opstilling af modeller:

(a)

Den endelige skæbne for de elementære strømme af tungmetaller tages ikke nærmere i betragtning inden for systemgrænsen: Der redegøres ikke for de endelige emissioner af tungmetaller i opgørelsen, og der skal derfor ikke redegøres for afgrødens optagelse af tungmetaller. Tungmetaller i landbrugsafgrøder, der dyrkes til konsum, ender f.eks. i planten. I forbindelse med miljøaftryk medtages konsum ikke i modeller, den endelige skæbne medtages ikke i modellen, og planten fungerer som tungmetaldræn. Afgrødens optagelse af tungmetaller skal derfor ikke modelleres.

(b)

Den endelige skæbne (emissionsdelmiljøet) for de elementære strømme af tungmetaller vurderes derfor inden for systemgrænsen: Der redegøres for de endelige emissioner (udslip) af tungmetaller til miljøet, og der skal derfor også redegøres for afgrødens optagelse af tungmetaller. Tungmetaller i landbrugsafgrøder, der dyrkes til foder, ender f.eks. hovedsagelig i dyrenes fordøjelse og anvendes som husdyrgødning tilbage på marken, hvor metallerne udledes i miljøet, og deres virkninger registreres ved hjælp af metoderne til vurdering af virkninger. Ved opgørelsen af landbrugsfasen skal der derfor tages højde for afgrødens optagelse af tungmetaller. En begrænset del ender hos dyret, som kan ignoreres af hensyn til overskueligheden.

4.4.1.7    Dyrkning af ris

Metanemissioner fra risdyrkning skal medtages på grundlag af beregningsreglerne i afsnit 5.5. af IPCC (2006)

4.4.1.8.    Tørvejord

Drænet tørvejord skal omfatte kuldioxidemissioner på grundlag af en model, der sætter dræningsniveauerne i forhold til den årlige kulstofoxidation.

4.4.1.9.    Andre aktiviteter

Hvis det er relevant, skal de følgende aktiviteter medtages i landbrugsmodellen, medmindre de kan udelukkes, ifølge cut-off-kriterierne:

(a)	tilførsel af frømateriale (kg/ha)

(b)	tilførsel af tørv til jord (kg/ha + C/N-forhold)

(c)	tilførsel af kalk (kg CaCO3/ha, type)

(d)	maskinanvendelse (timer, type) (medtages, hvis der er en høj grad af mekanisering)

(e)	tilførsel af N fra afgrøderester, der forbliver på marken eller afbrændes (kg rester + N-indhold/ha). Herunder emissioner fra afbrænding af afgrøderester, tørring og oplagring af produkter.

Medmindre det klart dokumenteres, at arbejdet udføres manuelt, skal der redegøres for markarbejdet gennem samlet brændstofforbrug eller tilførsel af specifikke maskiner, transport til/fra marken, energi til kunstvanding eller lignende.

4.4.2.   Elektricitetsforbrug

Der skal udarbejdes en model for elektricitetsforbruget fra nettet, som er så præcis som muligt, hvor der fortrinsvis anvendes leverandørspecifikke data. Hvis (en del af) elektriciteten er vedvarende, er det vigtigt, at der ikke sker dobbelttællinger. Leverandøren skal derfor garantere, at den elektricitet, der leveres til organisationen med henblik på at producere produktet, i realiteten produceres ved hjælp af vedvarende kilder og ikke tilføres nettet til anvendelse af andre forbrugere.

4.4.2.1.    Generelle retningslinjer

I det følgende afsnit introduceres to typer elektricitetsmiks: i) forbrugsnetmikset, som afspejler det samlede elektricitetsmiks, der overføres i et defineret net, herunder grøn elektricitet, der er gjort krav på eller sporet, og ii) restnetmikset/forbrugsmikset, der kun karakteriserer elektricitet, der ikke er gjort krav på, sporet eller delt offentligt.

I PEF-undersøgelser skal følgende elektricitetsmiks anvendes i hierarkisk rækkefølge:

(a)	Der skal anvendes et leverandørspecifikt elektricitetsprodukt (24), hvis der er indført et fuldstændigt dækkende sporingssystem i et land, eller hvis: (i) tilgængeligt og (ii) minimumskriterierne for at sikre, at de kontraktlige dokumenter er pålidelige, er opfyldt.

(b)	Det leverandørspecifikke samlede elektricitetsmiks skal anvendes, hvis: (i) det er tilgængeligt, og (ii) minimumskriterierne for at sikre, at de kontraktlige dokumenter er pålidelige, er opfyldt.

(c)

Det "landespecifikke restnetmiks/forbrugsmiks" skal anvendes. Landespecifikt betyder det land, hvor livscyklusfasen eller -aktiviteten finder sted. Det kan være et land i eller uden for EU. Restnetmikset forhindrer dobbelttælling ved anvendelse af de leverandørspecifikke elektricitetsmiks i litra a) og b).

(d)	Som en sidste mulighed skal det gennemsnitlige europæiske restnetmiks/forbrugsmiks (EU + EFTA) eller det regionalt repræsentative restnetmiks/forbrugsmiks anvendes.

Den miljømæssige integritet af anvendelsen af leverandørspecifikke elektricitetsmiks er afhængig af, at det sikres, at de kontraktlige dokumenter (til sporing) er pålidelige og unikke. I modsat fald opnås der ikke den nøjagtighed og konsekvens, der kræves for, at en PEF-undersøgelse kan lægges til grund for beslutninger om indkøb af elektricitet til produkter/virksomheder, og for at sikre, at køberne af elektricitet tager nøje hensyn til det leverandørspecifikke miks. Der er derfor fastsat et sæt minimumskriterier, der vedrører integriteten af de kontraktlige dokumenter som pålidelige kilder til oplysninger om miljøaftryk. De repræsenterer de minimumskrav, der er nødvendige for at anvende leverandørspecifikke miks inden for PEF-undersøgelser.

4.4.2.2.    Minimumskriterier for at sikre kontraktlige dokumenter fra leverandører

Et leverandørspecifikt elektricitetsprodukt/-miks må kun anvendes, hvis brugeren af PEF-metoden sikrer, at det kontraktlige dokument opfylder kriterierne nedenfor. Hvis de kontraktlige dokumenter ikke opfylder kriterierne, skal det landespecifikke restnetmiks anvendes i modellen.

Nedenstående liste over kriterier er baseret på kriterierne i "GHG Protocol Scope 2 Guidance — An amendment to the GHG Protocol Corporate Standard" (Mary Sotos, World Resource Institute) (25). Et kontraktligt dokument, der anvendes til udarbejdelse af en model for elektricitetsforbrug, skal opfylde følgende kriterier.

Kriterium 1 — formidling af egenskaber

Dokumentet skal formidle oplysninger om det energitypemiks, der er forbundet med den producerede elektricitetsenhed.

Energitypemikset skal beregnes på grundlag af den leverede elektricitet og skal omfatte certifikater, der er indhentet, anskaffet eller trukket tilbage på vegne af kunderne. Elektricitet fra anlæg, fra hvilke egenskaberne er blevet solgt (via kontrakter eller certifikater), skal karakteriseres som elektricitet med samme miljømæssige egenskaber som restnetmikset i det land, hvor anlægget er beliggende.

Kriterium 2 — entydigt krav

Dokumentet skal være det eneste dokument, der gør krav på den miljøegenskab, som er forbundet med den pågældende mængde produceret elektricitet.

Det skal kunne spores og indløses, trækkes tilbage eller annulleres på virksomhedens vegne (f.eks. ved en revision af kontrakter, tredjepartscertificering eller automatisk behandling i registre, systemer eller mekanismer).

Kriterium 3 — være udstedt og indløst så tæt som muligt på den periode, hvor det kontraktlige dokument finder anvendelse

Tabel 5

Minimumskriterier til sikring af kontraktlige dokumenter fra leverandører — vejledning i opfyldelse af kriterier

Kriterium 1	FORMIDLE MILJØEGENSKABER OG FORKLARE BEREGNINGSMETODEN Ordningen skal formidle oplysninger om det energitypemiks (eller andre miljøegenskaber), der er forbundet med den producerede elektricitetsenhed. Forklar den beregningsmetode, der er anvendt til at fastlægge dette miks.
Kontekst	I hvert program eller hver politik fastlægges særskilte kriterier for deltagelse og de egenskaber, der skal formidles. Disse kriterier specificerer energiressourcetypen og visse karakteristika for energiproduktionsanlæg, f.eks. teknologitype, anlæggets alder eller anlægssted (men er forskellige fra program til program og fra politik til politik). Disse egenskaber angiver energiressourcetypen og i nogle tilfælde også karakteristika for energiproduktionsanlægget.
Betingelser for opfyldelse af kriteriet	1. Formidle energimikset: Hvis der ikke er angivet et energitypemiks i de kontraktlige dokumenter, skal denne oplysning eller andre miljøegenskaber (f.eks. drivhusgasemissioner) indhentes fra leverandøren. Hvis leverandøren ikke svarer, anvendes "det landespecifikke restnetmiks/forbrugsmiks". Gå til trin 2, hvis leverandøren svarer.
	2. Forklare den anvendte beregningsmetode: Leverandøren anmodes om at give oplysninger om beregningsmetoden for at sikre, at vedkommende følger ovennævnte princip. Hvis leverandøren ikke giver disse oplysninger, anvendes det leverandørspecifikke elektricitetsmiks, de modtagne oplysninger medtages, og det angives, at det ikke var muligt at kontrollere for eventuel dobbelttælling.
Kriterium 2	ENTYDIGE KRAV Ordningen skal være den eneste ordning, der gør krav på den miljøegenskab, som er forbundet med den pågældende mængde produceret elektricitet. Det skal kunne spores og indløses, trækkes tilbage eller annulleres på virksomhedens vegne (f.eks. ved en revision af kontrakter, tredjepartscertificering eller automatisk behandling i registre, systemer eller mekanismer).
Kontekst	Certifikaterne tjener normalt fire hovedformål: i) angivelse af leverandør, ii) leverandørens kvoter for levering eller salg af specifikke energikilder, iii) skattefritagelse og iv) frivillige forbrugerprogrammer. I hvert program eller hver politik fastlægges særskilte kriterier for deltagelse. Disse kriterier specificerer visse karakteristika for energiproduktionsanlæg, f.eks. teknologitype, anlæggets alder eller anlægssted (men er forskellige fra program til program og fra politik til politik). Certifikaterne skal komme fra anlæg, der opfylder disse kriterier, for at kunne anvendes i det pågældende program. Enkelte landes markeder eller politiske beslutningstagere kan udføre disse forskellige funktioner ved hjælp af systemer med ét certifikat eller systemer med flere certifikater.
Betingelser for opfyldelse af kriteriet	1. Er anlægget beliggende i et land uden sporingssystem? Oplysninger fra AIB (Association of Issuing Bodies) (26) bør anvendes. Hvis ja, anvendes "det landespecifikke restnetmiks/forbrugsmiks". Hvis nej, gå til spørgsmål 2. 2. Er anlægget beliggende i et land, hvor forbruget er delvist usporet (> 95 %)? Hvis ja, anvendes "det landespecifikke restnetmiks/forbrugsmiks" som de bedste tilgængelige data til beregning af restforbrugsmikset. Hvis nej, gå til spørgsmål 3. 3. Er anlægget beliggende i et land med et system med ét certifikat eller et system med flere certifikater? Hvis anlægget er beliggende i en region/et land med et system med ét certifikat, er kriteriet om entydigt krav opfyldt. Brug det energitypemiks, der er nævnt i det kontraktlige dokument. Hvis anlægget er beliggende i en region/et land med et system med flere certifikater, er kriteriet om entydigt krav ikke opfyldt. Kontakt det landespecifikke udstedende organ (den europæiske organisation, der forvalter det europæiske system for energicertifikater http://www.aib-net.org), for at finde ud af, om du skal anmode om mere end ét kontraktligt dokument, for at sikre, at der ikke er risiko for dobbelttælling. Hvis der er behov for mere end ét kontraktligt dokument, anmodes leverandøren om alle kontraktlige dokumenter for at undgå dobbelttælling. Hvis det ikke er muligt at undgå dobbelttælling, rapporteres dette i PEF-undersøgelsen, og "det landespecifikke restnetmiks/forbrugsmiks" anvendes.
Kriterium 3 —	være udstedt og indløst så tæt som muligt på den periode, hvor det kontraktlige dokument finder anvendelse.

4.4.2.3.    Sådan udarbejdes en model for "det landespecifikke restnetmiks/forbrugsmiks"

Brugeren af PEF-metoden bør angive et egnet datasæt til restnetmikset/forbrugsmikset, hver energitype, hvert land og hver spænding.

Hvis der ikke findes et egnet datasæt, bør følgende fremgangsmåde anvendes: Fastlæg forbrugsmikset for landet (f.eks. X % af MWh produceret med vandkraft, Y % af MWh produceret med kulkraftværk), og kombiner det med LCI-datasæt for hver energitype og hvert land/hver region (f.eks. LCI-datasæt for produktion af 1 MWh vandkraft i Schweiz).

1)

Aktivitetsdata vedrørende forbrugsmikset i tredjeland pr. angivet energitype skal bestemmes på grundlag af: (a) nationalt produktionsmiks for hver produktionsteknologi (b) importeret mængde og fra hvilke nabolande (c) transmissionstab (d) distributionstab (e) type brændstofforsyning (andel af anvendte ressourcer fordelt på import og/eller indenlandsk forsyning). Disse data bør findes i publikationer fra Det Internationale Energiagentur (IEA).

2)

Tilgængelige LCI-datasæt pr. brændstofteknologi: De tilgængelige LCI-datasæt er generelt specifikke for et land eller en region med hensyn til: (a) brændstofforsyning (andel af anvendte ressourcer fordelt på import og/eller indenlandsk forsyning) (b) energibærerens egenskaber (f.eks. element- og energiindhold) (c) teknologistandarder for kraftværker med hensyn til effektivitet, fyringsteknologi, røggasafsvovling, NOx-fjernelse og afstøvning.

4.4.2.4.    Ét sted med flere produkter og mere end ét elektricitetsmix

I dette afsnit beskrives fremgangsmåden, hvis kun en del af den forbrugte elektricitet er dækket af et leverandørspecifikt miks eller elproduktion på stedet, og hvordan der redegøres for elektricitetsmikset af produkter, der produceres på samme sted. Generelt er fordelingen af elektricitetsforbruget på flere produkter baseret på et fysisk forhold (f.eks. antal enheder eller kg produkt). Hvis den forbrugte elektricitet kommer fra mere end ét elektricitetsmiks, skal kilden til hvert miks anvendes i forhold til det samlede forbrug i kWh. Hvis f.eks. en brøkdel af dette samlede kWh-forbrug kommer fra en bestemt leverandør, skal der anvendes et leverandørspecifikt elektricitetsmix for denne mængde. Se afsnit 4.4.2.7 for nærmere oplysninger om elektricitetsforbrug på stedet.

En bestemt type elektricitet kan fordeles til et specifikt produkt på følgende betingelser:

(a)	Hvis produktionen (og det dermed forbundne elektricitetsforbrug) af et produkt sker på et særskilt sted (bygning), kan den energitype, der fysisk er forbundet med det pågældende sted, anvendes.

(b)	Hvis produktionen (og det dermed forbundne elektricitetsforbrug) af et produkt sker på et delt sted med specifik energimåling, købsfortegnelser eller elregninger, kan de produktspecifikke oplysninger (måling, fortegnelse eller regning) anvendes.

(c)

Hvis alle de produkter, der produceres på det specifikke anlæg, ledsages af en offentligt tilgængelig PEF-undersøgelse, skal den virksomhed, der ønsker at fremsætte dette krav vedrørende den anvendte energi, stille alle PEF-undersøgelser til rådighed. Den anvendte fordelingsregel skal beskrives i PEF-undersøgelsen, skal anvendes ensartet i alle PEF-undersøgelser, der vedrører anlægget, og skal verificeres. Et eksempel er fordelingen af 100 % af et grønt elektricitetsmix til et bestemt produkt.

4.4.2.5.    For flere steder, hvor der produceres ét produkt

Hvis et produkt produceres forskellige steder eller sælges i forskellige lande, skal elektricitetsmikset afspejle forholdet mellem produktionen eller salget i de forskellige EU-lande/regioner. Der skal anvendes en fysisk enhed (f.eks. antal enheder eller kg produkt) til at fastlægge dette forhold. For PEF-undersøgelser, hvor sådanne data ikke foreligger, skal det gennemsnitlige europæiske restnetmiks/forbrugsmiks (EU + EFTA) eller det regionalt repræsentative restnetmiks anvendes. Ovennævnte generelle retningslinjer skal også anvendes.

4.4.2.6.    Elektricitetsforbrug i anvendelsesfasen

I anvendelsesfasen skal forbrugsnetmikset anvendes. Elektricitetsmikset skal afspejle forholdet mellem salget i de forskellige EU-lande/regioner. Der skal anvendes en fysisk enhed (f.eks. antal enheder eller kg produkt) til at fastlægge dette forhold. Hvis sådanne data ikke foreligger, skal det gennemsnitlige europæiske restnetmiks/forbrugsmiks (EU + EFTA) eller det regionalt repræsentative restnetmiks anvendes.

4.4.2.7    Elproduktion på stedet

Hvis elproduktionen på stedet svarer til anlæggets elektricitetsforbrug, er to situationer relevante:

(a)	Der er ikke solgt nogen kontraktlige dokumenter til en tredjepart: Brugeren af PEF-metoden skal udarbejde en model for sit eget elektricitetsmiks (kombineret med LCI datasæt).

(b)	Der er solgt kontraktlige dokumenter til en tredjepart: Brugeren af PEF-metoden skal anvende "det landespecifikke restnetmiks/forbrugsmiks" (kombineret med LCI datasæt).

Hvis den producerede mængde elektricitet overstiger den mængde, der er forbrugt på stedet inden for den fastlagte systemgrænse, og sælges til f.eks. elektricitetsnettet, er der tale om et multifunktionelt system. Systemet har da to funktioner (f.eks. produkt + elektricitet), og følgende regler skal følges.

(a)

Hvis det er muligt, foretages en opdeling. Dette gælder for både særskilt elektricitetsproduktion og fælles elektricitetsproduktion, hvor upstreamemissioner og direkte emissioner kan fordeles til eget forbrug og til den andel, der sælges til en tredjepart (hvis en virksomhed f.eks. har en vindmølle på sit produktionsanlæg og eksporterer 30 % af den producerede elektricitet, bør der redegøres for emissionerne vedrørende 70 % af den producerede elektricitet i PEF-undersøgelsen).

(b)	Hvis dette ikke er muligt, skal der anvendes direkte substitution. Det landespecifikke restforbrugsmiks skal anvendes som substitution (27). Opdeling anses ikke for mulig, når upstreamvirkninger eller direkte emissioner er tæt forbundet med selve produktet.

4.4.3.   Transport og logistik

Følgende parametre skal tages i betragtning ved udarbejdelse af modeller for transportaktiviteter.

(1)	Transportform: transporttypen, f.eks. landtransport (lastbil, jernbane eller rørledning), transport ad vandveje (båd, færge eller flodpram) eller lufttransport (fly).

(2)	Køretøjstype: køretøjstypen efter transportform.

(3)	Belastning (= udnyttelsesgrad; se næste afsnit) (28): Miljøvirkninger hænger direkte sammen med den faktiske belastning, som derfor skal tages i betragtning. Belastningen påvirker køretøjets brændstofforbrug.

(4)

Antal tomkørsler: Antallet af tomkørsler (dvs. forholdet mellem den afstand, der tilbagelægges for at hente næste læs efter aflæsning af produktet, og den afstand, der tilbagelægges for at transportere produktet) skal tages i betragtning, hvis det er relevant. De km, som det tomme køretøj tilbagelægger, skal fordeles til produktet. I standarddatasæt for transport tages der ofte højde for dette allerede i standardudnyttelsesgraden.

(5)	Transportafstand: Transportafstande skal dokumenteres, og der skal anvendes gennemsnitlige transportafstande, der gælder for den undersøgte sammenhæng.

I datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, er brændstofproduktion, køretøjets brændstofforbrug, den nødvendige infrastruktur og mængden af yderligere ressourcer og værktøjer, der kræves til logistiske operationer (f.eks. kraner og transportører), medtaget i transportdatasættene.

4.4.3.1.    Fordeling af virkninger af transport — lastbiltransport

Datasæt, der lever op til kravene til miljøaftryksdata, for lastbiltransport er pr. tkm (ton*km), der udtrykker miljøvirkningen for 1 ton (t) produkt, der transporteres 1 km af en lastbil med en vis last. Transportnyttelasten (= maksimalt tilladt last) er anført i datasættet. En lastbil på 28-32 t har f.eks. en nyttelast på 22 t. LCA-datasættet for 1 tkm (fuldt lastet) angivet miljøvirkningen for 1 t produkt, der transporteres i 1 km af en lastet lastbil på 22 t. Transportemissionerne fordeles på grundlag af det transporterede produkts masse, og du tildeles kun en andel på 1/22 af lastbilens samlede emissioner. Når den transporterede last er lavere end den maksimalt tilladte last (f.eks. 10 t), påvirkes miljøvirkning for 1 t produkt på to måder. Lastbilens brændstofforbrug er for det første lavere pr. samlet transporteret last, og dens miljøvirkning fordeles efter den transporterede last (f.eks. 1/10 t). Når en fuld lasts masse er mindre end lastbilens lasteevne (f.eks. 10 t), kan transporten af produktet betragtes som volumenmæssigt begrænset. I dette tilfælde skal miljøvirkningen beregnes ud fra den faktisk lastede masse.

I datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, bør transportnyttelasten modelleres ved hjælp af parametre, der udtrykker udnyttelsesgraden. Udnyttelsesgraden påvirker i) lastbilens samlede brændstofforbrug og ii) fordelingen til påvirkning pr. ton. Udnyttelsesgraden skal beregnes som den faktiske last i kg divideret med nyttelasten i kg og justeres, når datasættet anvendes. Hvis den faktiske last er 0 kg, skal der anvendes en faktisk last på 1 kg i beregningen. Tomkørsler kan medregnes i udnyttelsesgraden ved at tage procentdelen af tomkørte km i betragtning. Hvis en lastbil f.eks. er fuldt lastet ved levering, men halvtom ved tilbagekørslen, er udnyttelsesgraden: 22 t faktisk last/22 t nyttelast * 50 % km + 11 t faktisk last/22 t nyttelast * 50 % km = 75 %.

Den udnyttelsesgrad, der skal anvendes for hver type lastbiltransport i modellen, skal angives i PEF-undersøgelser, og det skal klart angives, om udnyttelsesgraden omfatter tomkørsler. Følgende standardudnyttelsesgrader anvendes:

(a)	Hvis lasten er massebegrænset, skal der anvendes en standardudnyttelsesgrad på 64 % (29), medmindre der foreligger specifikke data. Denne standardudnyttelsesgrad omfatter tomkørsler og skal derfor ikke modelleres særskilt.

(b)	Der skal opstilles en model for bulktransport (f.eks. transport af grus fra grusgrav til betonfabrik) med en standardudnyttelsesgrad på 50 % (100 % lastet ved udkørsel og 0 % lastet ved returkørsel), medmindre der foreligger specifikke data.

4.4.3.2.    Fordeling af virkninger af transport — varevognstransport

Varevogne anvendes ofte til udbringning af f.eks. bøger og tøj eller udbringning fra detailhandlende. For varevogne er den begrænsende faktor volumen snarere end masse. Hvis der ikke foreligger specifikke oplysninger til at udføre PEF-undersøgelsen, skal der anvendes en varevogn på <1,2 t med en standardudnyttelsesgrad på 50 %. Hvis der ikke foreligger et datasæt for en varevogn på <1,2 t, skal der i stedet anvendes en lastbil på <7,5 t med en udnyttelsesgrad på 20 %. En lastbil på <7,5 t med en nyttelast på 3,3 t og en udnyttelsesgrad på 20 % har samme last som en varevogn med en nyttelast på 1,2 t og en udnyttelsesgrad på 50 %.

4.4.3.3.    Fordeling af virkninger af transport — forbrugertransport

Fordelingen af påvirkningen fra en personbil skal baseres på volumen. Den maksimale volumen i forbindelse med forbrugertransport er 0,2 m3 (ca. 1/3 af et bagagerum på 0,6 m3). For produkter, der er større end 0,2 m3, skal hele virkningen af biltransporten medregnes. For produkter, der sælges i supermarkeder eller indkøbscentre, skal produktvolumen (herunder emballage og tomme rum f.eks. mellem frugter eller flasker) anvendes til at fordele transportbelastningen mellem de transporterede produkter. Fordelingsfaktoren beregnes som det transporterede produkts volumen divideret med 0,2 m3. For at forenkle modellen opstilles modeller for alle andre typer forbrugertransport (f.eks. indkøb i specialbutikker eller kombinerede indkøbsture) som modeller for salg i supermarkeder.

4.4.3.4.    Standardscenarier — fra leverandør til fabrik

Hvis der ikke foreligger specifikke data til udførelse af PEF-undersøgelsen for leverandører i Europa, skal nedenstående standarddata anvendes.

For emballagematerialer fra fremstillingsanlæg til påfyldningsanlæg (bortset fra glas; værdier baseret på Eurostat 2015 (30)) anvendes følgende scenarie:

(a)	230 km med lastbil (>32 t, EURO 4)

(b)	280 km med tog (gennemsnitligt godstog) og

(c)	360 km med skib (pram).

For transport af tomme flasker anvendes følgende scenarie:

(a)	350 km med lastbil (>32 t, EURO 4)

(b)	39 km med tog (gennemsnitligt godstog) og

(c)	87 km med skib (pram).

For alle andre produkter fra leverandør til fabrik (værdier baseret på Eurostat 2015 (31)) anvendes følgende scenarie:

(a)	130 km med lastbil (>32 t, EURO 4)

(b)	240 km med tog (gennemsnitligt godstog) og

(c)	270 km med skib (pram).

Hvis der ikke foreligger specifikke data til udførelse af PEF-undersøgelsen for leverandører uden for Europa, skal nedenstående standarddata anvendes:

(a)	1 000 km med lastbil (>32 t, EURO 4) for de samlede afstande fra havn/lufthavn til fabrik uden for og i Europa

(b)	18 000 km med skib (oversøisk container) eller 10 000 km med fly (luftfragt)

(c)	hvis producentens land (oprindelsesland) kendes, bør den passende afstand for skib og fly bestemmes ved hjælp af specifikke beregningsværktøjer (32)

(d)	hvis det ikke vides, om leverandøren er etableret i eller uden for Europa, opstilles modellen for transporten som, hvis leverandøren var etableret uden for Europa.

4.4.3.5.    Standardscenarier — fra fabrik til slutkunde

Transporten fra fabrik til slutkunde (herunder forbrugertransport) skal medtages i PEF-undersøgelsens distributionsfase. Hvis der ikke foreligger specifikke oplysninger, anvendes nedenstående standardscenarie som grundlag. Følgende værdier bestemmes af brugeren af PEF-metoden (der skal anvendes specifikke oplysninger, medmindre sådanne oplysninger ikke foreligger):

—	forhold mellem produkter solgt gennem detailhandel, distributionscenter og direkte til slutkunden

—	for fabrik til slutkunde: forhold mellem lokale, intrakontinentale og internationale forsyningskæder

—	for fabrik til detailled: distribution mellem intrakontinentale og internationale forsyningskæder.

Figur 3

Standardscenarie for transport

L1442022DA110120211215DA0001.00012176Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279af 15. december 2021om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklusEUROPA-KOMMISSIONEN HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 og 292,ud fra følgende betragtninger:(1)Når aktørerne inden for en bred vifte af sektorer skal træffe beslutninger i miljøspørgsmål, er det afgørende, at de råder over pålidelige og korrekte målinger af og oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer.(2)Med metoden vedrørende produkters miljøaftryk og metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt miljøaftryksmetoderne) sættes virksomhederne i stand til at måle og formidle oplysninger om deres miljøpræstationer og derved konkurrere på markedet på grundlag af pålidelige miljøoplysninger. De indeholder detaljerede instrukser om, hvordan man modellerer og beregner produkters og organisationers miljøpåvirkninger. Miljøaftryksmetoderne er baseret på eksisterende, internationalt anerkendte praksisser, indikatorer og regler.(3)I 2013 vedtog Kommissionen sin henstilling 2013/179/EUKommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). med henblik på at fremme anvendelsen af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Kommissionen henstiller, at de anvendes af medlemsstaterne samt virksomheder, private organisationer og finansverdenen, og henstillingen indeholder to bilag, hvori de foreslåede metoder fastlægges.(4)Kommissionen har etableret en ramme for videreudvikling af miljøaftryksmetoderne med deltagelse af en bred vifte af interesserede parter, herunder industrien, og navnlig SMV'er, gennem en pilotfase.(5)I pilotfasen fra 2013 til 2018 blev udviklingen af produktspecifikke regler (regler for en produktkategoris miljøaftryk, PEFCR'er) og sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR'er) testet med aktiv deltagelse af interesserede parter, hvilket udmøntede sig i 19 PEFCR'er og 2 OEFSR'er.(6)En række tekniske aspekter af miljøaftryksmetoderne blev også opdateret, f.eks.: 1) anvendelse af princippet om væsentlighed (handle, hvor det gør en forskel), 2) definition af et benchmark der svarer til miljøaftrykket af det gennemsnitlige produkt eller den gennemsnitlige organisation, også kaldet repræsentativt produkt/repræsentativ organisation), 3) aftaler om udarbejdelse af modeller for centrale aspekter vedrørende klimaændringer, elektricitet, transport, infrastruktur og udstyr, emballering, bortskaffelse/ophør af levetid og landbrug, 4) indarbejdelse af normalisering og vægtning, 5) retningslinjer for, hvordan biodiversitet kan medtages som yderligere miljøoplysninger, 6) forbedring af visse metoder til vurdering af virkninger med særlig vægt på de toksikologirelaterede metoder (toksicitet for mennesker — kræftvirkninger, human toksicitet — ikke-kræftvirkninger, økotoksicitet i ferskvand, vandforbrug, arealanvendelse, ressourcer og partikelstof), 7) fastlæggelse af karakteriseringsfaktorer baseret på REACH-data 8) og en vejledning om datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftryk.(7)Resultaterne af pilotfasen blev forelagt i 2019 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Sustainable Products in a Circular Economy — Towards an EU Product Policy Framework contribution to the Circular EconomySWD(2019) 91 final.. I det samme arbejdsdokument blev der også peget på mulige anvendelser af miljøaftryksmetoderne i forbindelse med politikudformningen på EU-plan. Siden 2019 og efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til industrien fortsatte Kommissionen udviklingen af nye regler for en produktkategoris miljøaftryk.(8)I Rådets konklusioner fra oktober 2019https://www.consilium.europa.eu/media/40928/st12791-en19.pdf. blev der udtrykt glæde over afprøvningen af EU's metode vedrørende miljøaftryk og alle initiativer, der støtter formidlingen af miljøpåvirkninger baseret på pilotprojektet om miljøaftryk.(9)Den europæiske grønne pagtCOM(2019) 640 final/3. har til formål at mobilisere industrier til en ren og cirkulær økonomi, og heri understreges det, at der er behov for pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger for at sætte køberne i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger og mindske risikoen for grønvaskning.(10)I sin meddelelse En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt EuropaCOM(2020) 98 final. fremhæver Kommissionen, at virksomhederne bør underbygge deres miljøanprisninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organisationers miljøaftryk, og den påtog sig at teste muligheden for at indarbejde disse metoder i EU-miljømærket.(11)Ifølge meddelelsen En ny forbrugerdagsorden — styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretningCOM(2020) 696 final. har Kommissionen — for at anspore til flere frivillige foranstaltninger fra virksomhedernes side — planer om at samarbejde med de økonomiske aktører med henblik på at tilskynde dem til frivilligt at afgive tilsagn om at oplyse forbrugerne om virksomhedernes miljøaftryk, forbedre deres bæredygtighed og mindske indvirkningen på miljøet.(12)Rådet bemærkede i sine konklusioner fra december 2020, at metoden vedrørende produkters miljøaftryk har potentiale til at være en grundlæggende metode for forskellige produktpolitiske redskaber i EU og rammen for bæredygtige produkter, også under hensyntagen til passende metodologier.(13)Miljøaftryksmetoderne påtænkes allerede anvendt inden for rammerne af EU-politikker og -lovgivning såsom klassificeringsforordningenEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13)., initiativet om bæredygtige batterierCOM(2020) 798 final. og tilsagnet om et grønt forbrughttps://ec.europa.eu/info/sites/default/files/working_document_for_the_green_consumption_pledges_0.pdf..(14)I lyset af denne udvikling bør Kommissionens henstilling 2013/179/EU ajourføres for at integrere den tekniske udvikling fra pilotfasen, navnlig udviklingen af kategori- og sektorregler, og dermed skabe et solidt grundlag for videreudvikling og gennemførelse af politikker. Dette forventes at gøre det lettere for virksomhederne at beregne deres miljøpræstationer baseret på pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger og at gøre det muligt for andre aktører (f.eks. offentlige forvaltninger, NGO'er og forretningspartnere) at få adgang til sådanne oplysninger. Det forventes også at lette udviklingen af en EU-database over miljøaftryk.(15)SMV'er kunne have utilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus. Derfor bør støtte til SMV'er ikke kun ydes af Kommissionen, men også af medlemsstaterne og industrisammenslutninger.(16)Efterhånden som der dukker nye internationalt vedtagne tilgange op, forventes miljøaftryksmetoderne at blive opdateret med henblik på at integrere nye indikatorer eller regler for udarbejdelse af modeller. Disse aspekter drøftes i Kommissionens ekspertgruppe i Det Tekniske Rådgivende Udvalg om Miljøaftryk. Blandt andet overvejer gruppen virkningerne for biodiversiteten.(17)Som bebudet i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi vil Kommissionen se nærmere på udviklingen af et regelsæt for certificering af kulstoffjernelse på grundlag af et robust og gennemsigtigt kulstofregnskab med det formål at overvåge og verificere, at kulstoffjernelsen rent faktisk har fundet sted. Denne ramme vil blive udviklet i gensidig synergi og sammenhæng med miljøaftryksmetoden og vil om nødvendigt blive afspejlet i fremtidige ajourføringer af denne henstilling.(18)I denne henstilling fokuseres der på miljøpåvirkninger, men i den globale sammenhæng spiller betænkeligheder ved de økonomiske og sociale virkninger, herunder med hensyn til praksis på arbejdsmarkedet, en stadig vigtigere rolle. Kommissionen vil fortsat nøje følge denne udvikling og andre internationale metoder samt metoder til at analysere de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i relation til forsyningskæder af produkter, som i sidste ende forbruges i EU, og som har virkninger langs forsyningskæden i tredjelande.(19)Denne henstilling bør træde i stedet for Kommissionens henstilling 2013/179/EU —VEDTAGET DENNE HENSTILLING:1.FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE1.1.Formålet med denne henstilling er at fremme brugen af miljøaftryksmetoderne i relevante politikker og ordninger, der vedrører måling af og/eller formidling af oplysninger om alle typer af produkters, herunder såvel varers som tjenesteydelsers, og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.1.2.Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne og til private og offentlige organisationer, der måler eller har til hensigt at måle deres produkts eller organisations miljøpræstationer over hele deres livscyklus, og/eller som formidler eller har til hensigt at formidle oplysninger om sådanne miljøpræstationer over hele deres livscyklus til private og offentlige interesseparter samt civilsamfundet i EU.1.3.Henstillingen finder ikke anvendelse på gennemførelsen af obligatorisk EU-lovgivning, som fastlægger en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Der kan dog henvises til henstillingen i EU-lovgivning eller -politik som en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.2.DEFINITIONERI denne henstilling forstås ved:a)metoden vedrørende produkters miljøaftryk (i det følgende benævnt PEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om et produkts potentielle miljøpåvirkninger over hele dets livscyklus, jf. bilag Ib)metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om en organisations potentielle miljøpåvirkninger over hele dens livscyklus, jf. bilag IIIc)produkts miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af et produkts miljøaftryk baseret på metoden vedrørende produkters miljøaftrykd)organisations miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af en organisations miljøaftryk baseret på metoden vedrørende organisationers miljøaftryke)regler for en produktkategoris miljøaftryk (i det følgende benævnt PEFCR'er): produktkategorispecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt produktkategori. Hvis der findes en PEFCR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for et produkt, der tilhører den pågældende produktkategorif)sektorregler for organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEFSR'er): sektorspecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af organisationers miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt sektor. Hvis der findes en OEFSR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for en organisation, der tilhører den pågældende sektorg)miljøpræstationer over den samlede livscyklus: kvantificerede målinger af de potentielle miljøvirkninger under hensyntagen til alle relevante livscyklusfaser af et produkt eller en organisation set fra et forsyningskædeperspektivh)formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus: enhver formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, herunder til forretningspartnere, investorer, offentlige organer og forbrugerei)organisation: virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf — uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private — som har sine egne funktioner og egen administrationj)ordning: profitsøgende eller ikkeprofitsøgende initiativ, der er taget af private virksomheder eller en sammenslutning heraf, af et offentlig-privat partnerskab eller af statslige eller ikkestatslige organisationer, og som går ud på at måle eller formidle oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklusk)erhvervssammenslutning: en organisation, der repræsenterer private virksomheder, som er medlemmer af organisationen, eller private virksomheder, der tilhører en sektor på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt planl)finansverdenen: alle aktører, der leverer finansielle tjenesteydelser (bl.a. finansiel rådgivning), herunder banker, investorer og forsikringsselskaber.3.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I MEDLEMSSTATERNES POLITIKKERMedlemsstaterne bør:3.1.hvor det er hensigtsmæssigt, anvende PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er ved frivillige politikker, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, alt imens det sikres, at disse politikker ikke skaber hindringer for varernes frie bevægelighed i EU3.2.anse oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus eller anprisninger, der er baseret på anvendelsen af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, som gyldige i forbindelse med relevante nationale ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.3.gøre en indsats for at øge udbuddet af tilgængelige livscyklusdata af høj kvalitet ved at iværksætte foranstaltninger, der har til formål at udvikle og revidere nationale databaser og stille dem til rådighed samt bidrage til indføring af data i eksisterende offentlige databaser på grundlag af de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt. Der bør sikres indbyrdes kohærens mellem de forskellige databaser3.4.bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav3.5.tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er for at hjælpe dem med at måle, forbedre og formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus baseret på PEF- eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er. I denne forbindelse bør myndighederne undgå at overlappe eksisterende værktøjer, når disse er egnede til formålet3.6.tilskynde til at anvende OEF-metoden og de tilhørende OEFSR'er, hvis det er relevant, til at måle eller formidle oplysninger om offentlige organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus. I denne forbindelse bør myndighederne overveje at tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er i EU's partnerlande med henblik på at måle og forbedre miljøpræstationerne for mellemvarer eller halvfabrikata, som de producerer, over den samlede livscyklus.4.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I VIRKSOMHEDER OG ANDRE PRIVATE ORGANISATIONERVirksomheder og andre private organisationer, der beslutter at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør:4.1.anvende PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er til at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus4.2.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.3.overveje at bistå virksomheder, der indgår i deres forsyningskæder, navnlig SMV'er, med at levere oplysninger på grundlag af PEF-metoden og OEF-metoden eller PEFCR'er og OEFSR'er og forbedre deres organisationers og produkters miljøpræstationer over den samlede livscyklus.Erhvervssammenslutninger bør:4.4.fremme anvendelsen af PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er blandt deres medlemmer4.5.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.6.stille forenklede beregningsværktøjer og ekspertise til rådighed for at bistå deres SMV-medlemmer med at beregne deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er4.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.5.ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER I ORDNINGER, DER VEDRØRER MÅLING AF ELLER FORMIDLING AF OPLYSNINGER OM MILJØPRÆSTATIONER OVER DEN SAMLEDE LIVSCYKLUS5.1I ordninger, der vedrører måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes som referencemetode til at måle eller formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus.6.FINANSVERDENENS ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ERMedlemmer af finansverdenen bør, hvis det er relevant:6.1.fremme brugen af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, der er beregnet på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, i vurderingen af de økonomiske risici, der er forbundet med miljøpræstationerne over den samlede livscyklus6.2.fremme brugen af oplysninger baseret på undersøgelser af organisationers miljøaftryk i deres vurdering af resultaterne for miljøkomponenten i bæredygtighedsindekser6.3.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.7.VERIFIKATION7.1.Hvis undersøgelser af produkters og organisationers miljøaftryk videregives til tredjeparter, bør undersøgelserne verificeres i overensstemmelse med kravene i PEF- og OEF-metoden og eventuelle specifikke angivelser i PEFCR'er og OEFSR'er.8.RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE8.1.Medlemsstaterne opfordres til årligt at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af denne henstilling. De første oplysninger bør forelægges et år efter vedtagelsen af denne henstilling. Rapporteringen bør omfatte oplysninger om:a)hvordan PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes i politikinitiativerb)antallet af produkter og/eller organisationer, der er omfattet af initiativernec)incitamenter vedrørende miljøpræstationer over den samlede livscyklusd)initiativer vedrørende udvikling af livscyklusdata af høj kvalitete)hvordan SMV'er bistås med at levere livscyklusmiljødata og forbedre deres miljøpræstationer over den samlede livscyklusf)eventuelle problemer og flaskehalse, som konstateres ved brug af metoderne.9.OPHÆVELSE AF TIDLIGERE HENSTILLINGERKommissionens henstilling 2013/179/EU ophæves. Henvisninger til den ophævede henstilling gælder som henvisninger til nærværende henstilling.Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2021.På Kommissionens vegneVirginijus SinkevičiusMedlem af Kommissionen

Følgende er det standardscenarie for transport fra fabrik til kunde, der er præsenteret i figur 3.

1.

X % fra fabrik til slutkunde:   X % lokal forsyningskæde: 1 200 km med lastbil (>32 t, EURO 4)   X % intrakontinental forsyningskæde: 3 500 km med lastbil (>32 t, EURO 4)   X % international forsyningskæde: 1 000 km med lastbil (>32 t, EURO 4) og 18 000 km med skib (oversøisk container). Bemærk, at fly eller tog kan anvendes i stedet for skib i specifikke tilfælde.

2.

X % fra fabrik til detailled/distributionscenter:   X % lokal forsyningskæde: 1 200 km med lastbil (>32 t, EURO 4)   X % intrakontinental forsyningskæde: 3 500 km med lastbil (>32 t, EURO 4)   X % international forsyningskæde: 1 000 km med lastbil (>32 t, EURO 4) og 18 000 km med skib (oversøisk container). Bemærk, at fly eller tog kan anvendes i stedet for skib i specifikke tilfælde.

3.	X % fra distributionscenter til slutkunde:   100 % lokal: 250 km tur/retur med varevogn (lastbil <7,5 t, EURO 3, udnyttelsesgrad på 20 %).

4.	X % fra detailled til slutkunde:   62 %: 5 km med personbil (gennemsnit)   5%: 5 km tur/retur med varevogn (lastbil <7,5 t, EURO 3, udnyttelsesgrad på 20 %).   33%: model for indvirkning ikke udarbejdet.

For genanvendelige produkter skal der udarbejdes en model for returtransporten fra detailled/distributionscenter til fabrik i tillæg til modellen for transporten til detailled/distributionscenter. Der anvendes de samme transportafstande som fra produktfabrik til slutkunde (se ovenfor). Udnyttelsesgraden for lastbil kan dog være volumenbegrænset afhængigt af den pågældende produkttype.

Frosne eller nedkølede produkter skal transporteres i frysere eller kølere.

4.4.3.6.    Standardscenarier — fra indsamling til behandling med henblik på bortskaffelse

Transporten fra det sted, hvor produkterne indsamles med henblik på bortskaffelse, til det sted, hvor de behandles, indgår i nogle tilfælde allerede i LCA-datasættene for deponering, forbrænding og genanvendelse.

Der er dog nogle tilfælde, hvor der kan være behov for yderligere standarddata i PEF-undersøgelsen. Følgende værdier skal anvendes, hvis der ikke foreligger bedre data:

(a)	forbrugertransport fra bopæl til sorteringssted: 1 km med personbil

(b)	transport fra indsamlingssted til metanisering: 100 km med lastbil (>32 t, EURO 4)

(c)	transport fra indsamlingssted til kompostering: 30 km med lastbil (lastbil <7,5 t, EURO 3).

4.4.4   Kapitalgoder — infrastruktur og udstyr

Kapitalgoder (herunder infrastruktur) og deres bortskaffelse bør udelukkes, medmindre det i tidligere undersøgelser er dokumenteret, at de er relevante. Hvis kapitalgoder medtages, skal PEF-rapporten indeholde en klar og omfattende redegørelse for, hvorfor de er relevante, med angivelse af alle de antagelser, der er lagt til grund.

4.4.5.   Oplagring i distributionscenter eller i detailleddet

Der forbruges energi og kølemidler ved oplagringsaktiviteter. Følgende standarddata skal anvendes, medmindre der foreligger bedre data.

Energiforbrug i distributionscentret: Energiforbruget til lagring er 30 kWh/m2·pr. år og 360 MJ købt (= forbrændt i kedler) eller 10 Nm3 naturgas/m2·pr. år (hvis værdien pr. Nm3 anvendes, skal emissionerne fra forbrænding også medtages — ikke kun emissionerne fra produktionen af naturgas). For centre med kølesystemer er det yderligere energiforbrug til opbevaring på køl og frost 40 kWh/m3·pr. år (idet det antages, at køle- og fryseanlæg er 2 m høje). For centre med både lager ved omgivende temperatur og kølelager: 20 % af distributionscentrets areal anvendes til opbevaring på køl og frost. Bemærk: Den energi, der anvendes til opbevaring på køl og frost, er kun den energi, der anvendes til at opretholde temperaturen.

Energiforbrug i detailleddet: Det generelle energiforbrug på 300 kWh/m2·pr. år for hele bygningsarealet betragtes som standardværdien. For detailled, der er specialiseret i andre produkter end fødevarer og drikkevarer, anvendes værdien 150 kWh/m2·pr. år for hele bygningsarealet. For detailled, der er specialiseret i fødevare- og drikkevareprodukter, anvendes værdien 400 kWh/m2·pr. år for hele bygningsarealet plus energiforbruget til opbevaring på køl og frost på henholdsvis 1 900 kWh/m2·pr. år og 2 700 kWh/m2·pr. år (PERIFEM og ADEME, 2014).

Forbrug og lækager af kølemidler i distributionscentre med kølesystemer: Indholdet af kølemidler i køleskabe og frysere er 0,29 kg R404A pr. m2 (OEFSR for detailsektoren (33)). Der indregnes en årlig lækage på 10 % (Palandre 2003). For den andel af kølemidler, der forbliver i udtjent udstyr, udledes 5 % ved bortskaffelse, og den resterende andel behandles som farligt affald.

Kun den andel af emissionerne og de ressourcer, der udledes eller anvendes i lagersystemer, skal fordeles til det oplagrede produkt. Denne fordeling baseres på den plads (i m3) og tid (i uger), som det oplagrede produkt har optaget. Til dette formål skal systemets samlede lagerkapacitet være kendt, og den produktspecifikke volumen og oplagringstid skal anvendes til at beregne fordelingsfaktoren (som forholdet mellem produktspecifik volumen*tid og lagerkapacitetsvolumen*tid).

Et gennemsnitligt distributionscenter antages at kunne opbevare 60 000 m3 produkter, heraf 48 000 m3 til opbevaring ved omgivende temperatur og 12 000 m3 til opbevaring på køl og frost. For oplagring i 52 uger antages der som standard en samlet lagerkapacitet på 3 120 000 m3*uger/år.

Et gennemsnitligt detailsalgssted antages at oplagre 2 000 m3 produkter (ud fra den antagelse, at 50 % af bygningsarealet på 2 000 m2 er dækket af reoler med en højde på 2 m) i 52 uger, dvs. 104 000 m3*uger/år.

4.4.6.   Prøveudtagningsprocedure

I nogle tilfælde har brugeren af PEF-metoden brug for en prøveudtagningsprocedure for at begrænse dataindsamlingen til en repræsentativ stikprøve af anlæg, bedrifter osv. Brugeren af PEF-metoden skal i) i PEF-rapporten angive, om stikprøver er anvendt, ii) overholde de krav, der er beskrevet i dette afsnit, og iii) angive den fremgangsmåde, der er anvendt.

Der kan f.eks. være behov for en prøveudtagningsprocedure, hvis flere produktionsanlæg er involveret i fremstillingen af det samme produkt, hvis den samme råvare eller det samme inputmateriale kommer fra flere steder, eller hvis den samme proces outsources til mere end én underentreprenør/leverandør.

Den repræsentative stikprøve skal udledes ved hjælp af en stratificeret stikprøve, dvs. en stikprøve, der sikrer, at delpopulationer (strata) af en bestemt population hver især er tilstrækkeligt repræsenteret i hele den stikprøve, der er genstand for en forskningsundersøgelse.

Anvendelsen af en stratificeret stikprøve sikrer større nøjagtighed end anvendelsen af en simpel tilfældig stikprøve, såfremt delpopulationerne er valgt, så elementerne i en delpopulation er så ens som muligt med hensyn til de relevante karakteristika af interesse. En stratificeret stikprøve garanterer desuden bedre dækning af populationen (34).

Følgende procedure skal anvendes til at udvælge en repræsentativ stikprøve som en stratificeret stikprøve:

i.	fastsæt populationen

ii.	fastsæt ensartede delpopulationer (stratificering)

iii.	fastsæt delstikprøver på delpopulationsniveau

iv.	fastsæt stikprøven for population med udgangspunkt i fastlæggelsen af delstikprøver på delpopulationsniveau.

4.4.6.1.    Sådan defineres ensartede delpopulationer (stratificering)

Stratificering er processen med at opdele medlemmer af populationen i homogene undergrupper (delpopulationer) inden prøveudtagningen. Delpopulationerne bør udelukke hinanden: Hvert element i populationen skal tildeles kun én delpopulation.

Følgende aspekter skal tages i betragtning, når delpopulationerne fastlægges:

(a)	anlæggenes geografiske fordeling

(b)	de involverede teknologier/landbrugspraksisser

(c)	de omhandlede virksomheders/anlægs produktionskapacitet.

Der kan tilføjes yderligere aspekter, der skal tages i betragtning.

Antallet af delpopulationer beregnes på følgende måde:

Nsp = g * t * c [Formel 1]

—	Nsp: antal delpopulationer;

—	g: antal lande, hvor anlæg/bedrifter er beliggende

—	t: antal teknologier/landbrugspraksisser

—	c: antal kategorier af virksomheders kapacitet

Hvis yderligere aspekter tages i betragtning, beregnes antallet af delpopulationer ved hjælp af ovenstående formel, og resultatet multipliceres med det antal kategorier, der er fastlagt for hvert yderligere aspekt (f.eks. anlæg, hvor et miljøledelses- eller rapporteringssystem er indført).

Eksempel 1

Angiv antallet af delpopulationer for følgende population:

Ud af 350 landbrugere i samme region i Spanien har alle mere eller mindre den samme årlige produktion og anvender de samme høstteknikker.

I dette tilfælde:

g=1	:	alle landbrugerne er beliggende i samme land
t=1	:	alle landbrugerne anvender de samme høstteknikker
c=1	:	virksomhedernes kapacitet er næsten den samme (dvs. de har den samme årlige produktion)

Nsp = g * t * c = 1 * 1 * 1 = 1

Kun én delpopulation kan udpeges som sammenfaldende med populationen.

Eksempel 2

350 landbrugere er fordelt på tre forskellige lande (100 i Spanien, 200 i Frankrig og 50 i Tyskland). Der anvendes to forskellige høstteknikker, og de adskiller sig på en relevant måde (Spanien: 70 teknik A, 30 teknik B; Frankrig: 100 teknik A, 100 teknik B; Tyskland: 50 teknik A). Landbrugernes kapacitet med hensyn til årlig produktion varierer mellem 10 000 t og 100 000 t. Ifølge ekspertvurderinger/relevant litteratur anslås det, at landbrugere med en årlig produktion på mindre end 50 000 t adskiller sig fuldstændigt med hensyn til effektivitet fra landbrugere med en årlig produktion på mere end 50 000 t. Der defineres to kategorier af virksomheder baseret på årlig produktion: kategori 1, hvis produktionen er under 50 000 t, og kategori 2, hvis produktionen er over 50 000 t. (Spanien: 80 kategori 1, 20 kategori 2; Frankrig: 50 kategori 1, 150 kategori 2; Tyskland: 50 kategori 1).

Tabel 6 indeholder nærmere oplysninger om populationen.

Tabel 6

Delpopulationen til eksempel 2

Delpopulation	Land		Teknologi		Kapacitet
1	Spanien	100	Teknik A	70	Kategori 1	50
2	Spanien		Teknik A		Gruppe 2	20
3	Spanien		Teknik B	30	Kategori 1	30
4	Spanien		Teknik B		Gruppe 2	0
5	Frankrig	200	Teknik A	100	Kategori 1	20
6	Frankrig		Teknik A		Gruppe 2	80
7	Frankrig		Teknik B	100	Kategori 1	30
8	Frankrig		Teknik B		Gruppe 2	70
9	Tyskland	50	Teknik A	50	Kategori 1	50
10	Tyskland		Teknik A		Gruppe 2	0
11	Tyskland		Teknik B	0	Kategori 1	0
12	Tyskland		Teknik B		Gruppe 2	0

I dette tilfælde:

g=3	:	tre lande
t=2	:	Der er identificeret to forskellige høstteknikker
c=2	:	Der er identificeret to produktionsklasser

Nsp = g * t * c = 3 * 2 * 2 = 12

Det er muligt at identificere højst 12 delpopulationer, der er sammenfattet i tabel 7:

Tabel 7

Sammenfatning af delpopulationen til eksempel 2

Delpopulation	Land	Teknologi	Kapacitet	Antal virksomheder i delpopulationen
1	Spanien	Teknik A	Kategori 1	50
2	Spanien	Teknik A	Gruppe 2	20
3	Spanien	Teknik B	Kategori 1	30
4	Spanien	Teknik B	Gruppe 2	0
5	Frankrig	Teknik A	Kategori 1	20
6	Frankrig	Teknik A	Gruppe 2	80
7	Frankrig	Teknik B	Kategori 1	30
8	Frankrig	Teknik B	Gruppe 2	70
9	Tyskland	Teknik A	Kategori 1	50
10	Tyskland	Teknik A	Gruppe 2	0
11	Tyskland	Teknik B	Kategori 1	0
12	Tyskland	Teknik B	Gruppe 2	0

4.4.6.2.    Sådan fastsættes delstikprøvestørrelsen på delpopulationsniveau

Når delpopulationerne er blevet udpeget, beregnes stikprøvestørrelsen for hver (delstikprøvestørrelsen). Der kan anvendes to forskellige fremgangsmåder:

i.	Baseret på delpopulationens samlede produktion Brugeren af PEF-metoden skal udpege den procentdel af produktionen, som hver delpopulation vil dække. Den må ikke være lavere end 50 % udtrykt i den relevante enhed. Denne procentdel bestemmer stikprøvestørrelsen inden for delpopulationen.

ii.	Baseret på antallet af anlæg/bedrifter i delpopulationen

Den krævede delstikprøvestørrelse beregnes som kvadratroden af delpopulationens størrelse.

L1442022DA110120211215DA0001.00012176Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279af 15. december 2021om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklusEUROPA-KOMMISSIONEN HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 og 292,ud fra følgende betragtninger:(1)Når aktørerne inden for en bred vifte af sektorer skal træffe beslutninger i miljøspørgsmål, er det afgørende, at de råder over pålidelige og korrekte målinger af og oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer.(2)Med metoden vedrørende produkters miljøaftryk og metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt miljøaftryksmetoderne) sættes virksomhederne i stand til at måle og formidle oplysninger om deres miljøpræstationer og derved konkurrere på markedet på grundlag af pålidelige miljøoplysninger. De indeholder detaljerede instrukser om, hvordan man modellerer og beregner produkters og organisationers miljøpåvirkninger. Miljøaftryksmetoderne er baseret på eksisterende, internationalt anerkendte praksisser, indikatorer og regler.(3)I 2013 vedtog Kommissionen sin henstilling 2013/179/EUKommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). med henblik på at fremme anvendelsen af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Kommissionen henstiller, at de anvendes af medlemsstaterne samt virksomheder, private organisationer og finansverdenen, og henstillingen indeholder to bilag, hvori de foreslåede metoder fastlægges.(4)Kommissionen har etableret en ramme for videreudvikling af miljøaftryksmetoderne med deltagelse af en bred vifte af interesserede parter, herunder industrien, og navnlig SMV'er, gennem en pilotfase.(5)I pilotfasen fra 2013 til 2018 blev udviklingen af produktspecifikke regler (regler for en produktkategoris miljøaftryk, PEFCR'er) og sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR'er) testet med aktiv deltagelse af interesserede parter, hvilket udmøntede sig i 19 PEFCR'er og 2 OEFSR'er.(6)En række tekniske aspekter af miljøaftryksmetoderne blev også opdateret, f.eks.: 1) anvendelse af princippet om væsentlighed (handle, hvor det gør en forskel), 2) definition af et benchmark der svarer til miljøaftrykket af det gennemsnitlige produkt eller den gennemsnitlige organisation, også kaldet repræsentativt produkt/repræsentativ organisation), 3) aftaler om udarbejdelse af modeller for centrale aspekter vedrørende klimaændringer, elektricitet, transport, infrastruktur og udstyr, emballering, bortskaffelse/ophør af levetid og landbrug, 4) indarbejdelse af normalisering og vægtning, 5) retningslinjer for, hvordan biodiversitet kan medtages som yderligere miljøoplysninger, 6) forbedring af visse metoder til vurdering af virkninger med særlig vægt på de toksikologirelaterede metoder (toksicitet for mennesker — kræftvirkninger, human toksicitet — ikke-kræftvirkninger, økotoksicitet i ferskvand, vandforbrug, arealanvendelse, ressourcer og partikelstof), 7) fastlæggelse af karakteriseringsfaktorer baseret på REACH-data 8) og en vejledning om datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftryk.(7)Resultaterne af pilotfasen blev forelagt i 2019 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Sustainable Products in a Circular Economy — Towards an EU Product Policy Framework contribution to the Circular EconomySWD(2019) 91 final.. I det samme arbejdsdokument blev der også peget på mulige anvendelser af miljøaftryksmetoderne i forbindelse med politikudformningen på EU-plan. Siden 2019 og efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til industrien fortsatte Kommissionen udviklingen af nye regler for en produktkategoris miljøaftryk.(8)I Rådets konklusioner fra oktober 2019https://www.consilium.europa.eu/media/40928/st12791-en19.pdf. blev der udtrykt glæde over afprøvningen af EU's metode vedrørende miljøaftryk og alle initiativer, der støtter formidlingen af miljøpåvirkninger baseret på pilotprojektet om miljøaftryk.(9)Den europæiske grønne pagtCOM(2019) 640 final/3. har til formål at mobilisere industrier til en ren og cirkulær økonomi, og heri understreges det, at der er behov for pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger for at sætte køberne i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger og mindske risikoen for grønvaskning.(10)I sin meddelelse En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt EuropaCOM(2020) 98 final. fremhæver Kommissionen, at virksomhederne bør underbygge deres miljøanprisninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organisationers miljøaftryk, og den påtog sig at teste muligheden for at indarbejde disse metoder i EU-miljømærket.(11)Ifølge meddelelsen En ny forbrugerdagsorden — styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretningCOM(2020) 696 final. har Kommissionen — for at anspore til flere frivillige foranstaltninger fra virksomhedernes side — planer om at samarbejde med de økonomiske aktører med henblik på at tilskynde dem til frivilligt at afgive tilsagn om at oplyse forbrugerne om virksomhedernes miljøaftryk, forbedre deres bæredygtighed og mindske indvirkningen på miljøet.(12)Rådet bemærkede i sine konklusioner fra december 2020, at metoden vedrørende produkters miljøaftryk har potentiale til at være en grundlæggende metode for forskellige produktpolitiske redskaber i EU og rammen for bæredygtige produkter, også under hensyntagen til passende metodologier.(13)Miljøaftryksmetoderne påtænkes allerede anvendt inden for rammerne af EU-politikker og -lovgivning såsom klassificeringsforordningenEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13)., initiativet om bæredygtige batterierCOM(2020) 798 final. og tilsagnet om et grønt forbrughttps://ec.europa.eu/info/sites/default/files/working_document_for_the_green_consumption_pledges_0.pdf..(14)I lyset af denne udvikling bør Kommissionens henstilling 2013/179/EU ajourføres for at integrere den tekniske udvikling fra pilotfasen, navnlig udviklingen af kategori- og sektorregler, og dermed skabe et solidt grundlag for videreudvikling og gennemførelse af politikker. Dette forventes at gøre det lettere for virksomhederne at beregne deres miljøpræstationer baseret på pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger og at gøre det muligt for andre aktører (f.eks. offentlige forvaltninger, NGO'er og forretningspartnere) at få adgang til sådanne oplysninger. Det forventes også at lette udviklingen af en EU-database over miljøaftryk.(15)SMV'er kunne have utilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus. Derfor bør støtte til SMV'er ikke kun ydes af Kommissionen, men også af medlemsstaterne og industrisammenslutninger.(16)Efterhånden som der dukker nye internationalt vedtagne tilgange op, forventes miljøaftryksmetoderne at blive opdateret med henblik på at integrere nye indikatorer eller regler for udarbejdelse af modeller. Disse aspekter drøftes i Kommissionens ekspertgruppe i Det Tekniske Rådgivende Udvalg om Miljøaftryk. Blandt andet overvejer gruppen virkningerne for biodiversiteten.(17)Som bebudet i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi vil Kommissionen se nærmere på udviklingen af et regelsæt for certificering af kulstoffjernelse på grundlag af et robust og gennemsigtigt kulstofregnskab med det formål at overvåge og verificere, at kulstoffjernelsen rent faktisk har fundet sted. Denne ramme vil blive udviklet i gensidig synergi og sammenhæng med miljøaftryksmetoden og vil om nødvendigt blive afspejlet i fremtidige ajourføringer af denne henstilling.(18)I denne henstilling fokuseres der på miljøpåvirkninger, men i den globale sammenhæng spiller betænkeligheder ved de økonomiske og sociale virkninger, herunder med hensyn til praksis på arbejdsmarkedet, en stadig vigtigere rolle. Kommissionen vil fortsat nøje følge denne udvikling og andre internationale metoder samt metoder til at analysere de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i relation til forsyningskæder af produkter, som i sidste ende forbruges i EU, og som har virkninger langs forsyningskæden i tredjelande.(19)Denne henstilling bør træde i stedet for Kommissionens henstilling 2013/179/EU —VEDTAGET DENNE HENSTILLING:1.FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE1.1.Formålet med denne henstilling er at fremme brugen af miljøaftryksmetoderne i relevante politikker og ordninger, der vedrører måling af og/eller formidling af oplysninger om alle typer af produkters, herunder såvel varers som tjenesteydelsers, og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.1.2.Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne og til private og offentlige organisationer, der måler eller har til hensigt at måle deres produkts eller organisations miljøpræstationer over hele deres livscyklus, og/eller som formidler eller har til hensigt at formidle oplysninger om sådanne miljøpræstationer over hele deres livscyklus til private og offentlige interesseparter samt civilsamfundet i EU.1.3.Henstillingen finder ikke anvendelse på gennemførelsen af obligatorisk EU-lovgivning, som fastlægger en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Der kan dog henvises til henstillingen i EU-lovgivning eller -politik som en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.2.DEFINITIONERI denne henstilling forstås ved:a)metoden vedrørende produkters miljøaftryk (i det følgende benævnt PEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om et produkts potentielle miljøpåvirkninger over hele dets livscyklus, jf. bilag Ib)metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om en organisations potentielle miljøpåvirkninger over hele dens livscyklus, jf. bilag IIIc)produkts miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af et produkts miljøaftryk baseret på metoden vedrørende produkters miljøaftrykd)organisations miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af en organisations miljøaftryk baseret på metoden vedrørende organisationers miljøaftryke)regler for en produktkategoris miljøaftryk (i det følgende benævnt PEFCR'er): produktkategorispecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt produktkategori. Hvis der findes en PEFCR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for et produkt, der tilhører den pågældende produktkategorif)sektorregler for organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEFSR'er): sektorspecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af organisationers miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt sektor. Hvis der findes en OEFSR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for en organisation, der tilhører den pågældende sektorg)miljøpræstationer over den samlede livscyklus: kvantificerede målinger af de potentielle miljøvirkninger under hensyntagen til alle relevante livscyklusfaser af et produkt eller en organisation set fra et forsyningskædeperspektivh)formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus: enhver formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, herunder til forretningspartnere, investorer, offentlige organer og forbrugerei)organisation: virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf — uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private — som har sine egne funktioner og egen administrationj)ordning: profitsøgende eller ikkeprofitsøgende initiativ, der er taget af private virksomheder eller en sammenslutning heraf, af et offentlig-privat partnerskab eller af statslige eller ikkestatslige organisationer, og som går ud på at måle eller formidle oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklusk)erhvervssammenslutning: en organisation, der repræsenterer private virksomheder, som er medlemmer af organisationen, eller private virksomheder, der tilhører en sektor på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt planl)finansverdenen: alle aktører, der leverer finansielle tjenesteydelser (bl.a. finansiel rådgivning), herunder banker, investorer og forsikringsselskaber.3.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I MEDLEMSSTATERNES POLITIKKERMedlemsstaterne bør:3.1.hvor det er hensigtsmæssigt, anvende PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er ved frivillige politikker, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, alt imens det sikres, at disse politikker ikke skaber hindringer for varernes frie bevægelighed i EU3.2.anse oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus eller anprisninger, der er baseret på anvendelsen af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, som gyldige i forbindelse med relevante nationale ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.3.gøre en indsats for at øge udbuddet af tilgængelige livscyklusdata af høj kvalitet ved at iværksætte foranstaltninger, der har til formål at udvikle og revidere nationale databaser og stille dem til rådighed samt bidrage til indføring af data i eksisterende offentlige databaser på grundlag af de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt. Der bør sikres indbyrdes kohærens mellem de forskellige databaser3.4.bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav3.5.tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er for at hjælpe dem med at måle, forbedre og formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus baseret på PEF- eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er. I denne forbindelse bør myndighederne undgå at overlappe eksisterende værktøjer, når disse er egnede til formålet3.6.tilskynde til at anvende OEF-metoden og de tilhørende OEFSR'er, hvis det er relevant, til at måle eller formidle oplysninger om offentlige organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus. I denne forbindelse bør myndighederne overveje at tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er i EU's partnerlande med henblik på at måle og forbedre miljøpræstationerne for mellemvarer eller halvfabrikata, som de producerer, over den samlede livscyklus.4.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I VIRKSOMHEDER OG ANDRE PRIVATE ORGANISATIONERVirksomheder og andre private organisationer, der beslutter at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør:4.1.anvende PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er til at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus4.2.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.3.overveje at bistå virksomheder, der indgår i deres forsyningskæder, navnlig SMV'er, med at levere oplysninger på grundlag af PEF-metoden og OEF-metoden eller PEFCR'er og OEFSR'er og forbedre deres organisationers og produkters miljøpræstationer over den samlede livscyklus.Erhvervssammenslutninger bør:4.4.fremme anvendelsen af PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er blandt deres medlemmer4.5.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.6.stille forenklede beregningsværktøjer og ekspertise til rådighed for at bistå deres SMV-medlemmer med at beregne deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er4.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.5.ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER I ORDNINGER, DER VEDRØRER MÅLING AF ELLER FORMIDLING AF OPLYSNINGER OM MILJØPRÆSTATIONER OVER DEN SAMLEDE LIVSCYKLUS5.1I ordninger, der vedrører måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes som referencemetode til at måle eller formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus.6.FINANSVERDENENS ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ERMedlemmer af finansverdenen bør, hvis det er relevant:6.1.fremme brugen af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, der er beregnet på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, i vurderingen af de økonomiske risici, der er forbundet med miljøpræstationerne over den samlede livscyklus6.2.fremme brugen af oplysninger baseret på undersøgelser af organisationers miljøaftryk i deres vurdering af resultaterne for miljøkomponenten i bæredygtighedsindekser6.3.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.7.VERIFIKATION7.1.Hvis undersøgelser af produkters og organisationers miljøaftryk videregives til tredjeparter, bør undersøgelserne verificeres i overensstemmelse med kravene i PEF- og OEF-metoden og eventuelle specifikke angivelser i PEFCR'er og OEFSR'er.8.RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE8.1.Medlemsstaterne opfordres til årligt at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af denne henstilling. De første oplysninger bør forelægges et år efter vedtagelsen af denne henstilling. Rapporteringen bør omfatte oplysninger om:a)hvordan PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes i politikinitiativerb)antallet af produkter og/eller organisationer, der er omfattet af initiativernec)incitamenter vedrørende miljøpræstationer over den samlede livscyklusd)initiativer vedrørende udvikling af livscyklusdata af høj kvalitete)hvordan SMV'er bistås med at levere livscyklusmiljødata og forbedre deres miljøpræstationer over den samlede livscyklusf)eventuelle problemer og flaskehalse, som konstateres ved brug af metoderne.9.OPHÆVELSE AF TIDLIGERE HENSTILLINGERKommissionens henstilling 2013/179/EU ophæves. Henvisninger til den ophævede henstilling gælder som henvisninger til nærværende henstilling.Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2021.På Kommissionens vegneVirginijus SinkevičiusMedlem af Kommissionen

—	nSS: krævet delstikprøvestørrelse

—	nSP: delpopulationens størrelse

Den valgte fremgangsmåde skal angives i PEF-rapporten. Den samme fremgangsmåde skal benyttes ved alle udvalgte delpopulationer.

Eksempel

Tabel 8

Eksempel: Sådan beregnes antallet af virksomheder i hver delstikprøve

Delpopulation	Land	Teknologi	Kapacitet	Antal virksomheder i delpopulationen	Antal virksomheder i stikprøven (delstikprøvestørrelse, [nSS])
1	Spanien	Teknik A	Kategori 1	50	7
2	Spanien	Teknik A	Gruppe 2	20	5
3	Spanien	Teknik B	Kategori 1	30	6
4	Spanien	Teknik B	Gruppe 2	0	0
5	Frankrig	Teknik A	Kategori 1	20	5
6	Frankrig	Teknik A	Gruppe 2	80	9
7	Frankrig	Teknik B	Kategori 1	30	6
8	Frankrig	Teknik B	Gruppe 2	70	8
9	Tyskland	Teknik A	Kategori 1	50	7
10	Tyskland	Teknik A	Gruppe 2	0	0
11	Tyskland	Teknik B	Kategori 1	0	0
12	Tyskland	Teknik B	Gruppe 2	0	0

4.4.6.3.    Sådan defineres stikprøven for populationen

Den repræsentative stikprøve af populationen svarer til summen af delstikprøverne på delpopulationsniveau.

4.4.6.4.    Afrunding

Hvis afrunding er nødvendig, anvendes den generelle matematiske regel:

(a)	Hvis det tal, der afrundes, efterfølges af 5, 6, 7, 8 eller 9, rundes tallet op.

(b)	Hvis det tal, der afrundes, efterfølges af 0, 1, 2, 3 eller 4, rundes tallet ned.

4.4.7.   Krav til udarbejdelse af modeller for anvendelsesfasen

Anvendelsesfasen omfatter ofte flere processer. Der skelnes mellem i) produktuafhængige og ii) produktafhængige processer.

i)

Produktuafhængige processer har ingen forbindelse med den måde, hvorpå produktet er konstrueret eller distribueres. Virkningerne af anvendelsesfasen forbliver de samme for alle produkter i denne produktkategori (underkategori), selv om producenten ændrer produktets egenskaber. De bidrager derfor ikke til nogen form for differentiering mellem to produkter og kan endda skjule forskellen. Som eksempler kan nævnes: brugen af glas til at drikke vin (eftersom produktet ikke indebærer en forskel med hensyn til anvendelse af glas), stegetid ved anvendelse af olivenolie, energiforbrug til kogning af en liter vand for at lave kaffe af pulverkaffe og vaskemaskine, der bruges til skrappe vaskemidler (kapitalgode).

ii)

Produktafhængige processer bestemmes direkte eller indirekte af produktkonstruktionen eller vedrører brugsanvisninger for produktet. Disse processer afhænger af produktets egenskaber og bidrager derfor til at differentiere mellem to produkter. Alle anvisninger fra producenten til forbrugeren (via mærkning, websteder eller andre medier) anses for produktafhængige. Eksempler på anvisninger er: angivelse af, hvor længe fødevaren skal koges, hvor meget vand der skal bruges, eller for drikkevarer den anbefalede serveringstemperatur og de anbefales opbevaringsbetingelser. Et eksempel på en direkte afhængig proces er den energi, der anvendes af elektrisk udstyr under normale forhold.

Produktafhængige processer skal medtages i PEF-undersøgelsens systemgrænse. Produktuafhængige processer skal udelukkes fra systemgrænsen, og der kan angives kvalitative oplysninger.

For slutprodukter rapporteres LCIA-resultaterne for i) den samlede livscyklus og ii) den samlede livscyklus, ekskl. anvendelsesfasen.

4.4.7.1.    Tilgang baseret på hovedfunktion eller deltatilgangen

Modeller for anvendelsesfasen kan udarbejdes på forskellige måder. Meget ofte udarbejdes der komplette modeller af de relaterede virkninger og aktiviteter, f.eks. det samlede elforbrug ved brug af en kaffemaskine eller den samlede kogetid og det dermed forbundne gasforbrug ved kogning af pasta. I disse tilfælde er processerne i anvendelsesfasen (drikke kaffe eller spise pasta) relateret til produktets hovedfunktion ("tilgangen baseret på hovedfunktion").

I nogle tilfælde kan anvendelsen af et produkt påvirke et andet produkts miljøvirkning, som det beskrives i de følgende eksempler.

(a)

En printerpatron er ikke "ansvarlig" for det papir, den printer på. Hvis en genfremstillet printerpatron fungerer mindre effektivt og forårsager mere papirspild end en oprindelig patron, bør det yderligere papirspild tages i betragtning. I dette tilfælde er papirspildet en produktafhængig proces i anvendelsesfasen for en genfremstillet printerpatron.

(b)	Energiforbruget i anvendelsesfasen for et batteri-/ladesystem er ikke relateret til den mængde energi, der lagres i og frigives fra batteriet. Det er kun relateret til energitabet i hver ladecyklus, som forårsages af ladesystemet eller de interne tab i batteriet.

I disse tilfælde bør kun de yderligere aktiviteter og processer fordeles til produktet (f.eks. papir til den genfremstillede printerpatron og energi til batteriet). Ved fordelingsmetoden tages alle tilknyttede produkter i systemet (dette tilfælde papir og energi) i betragtning, og det ekstra forbrug af disse tilknyttede produkter fordeles til det produkt, der anses for at være skyld i dette ekstra forbrug. Dette kræver, at der fastsættes en referenceforbrugsmængde for hvert tilknyttet produkt (f.eks. af energi og materialer), som henviser til det minimumsforbrug, der er nødvendigt for at udføre produktets funktion. Forbruget over denne reference (delta) fordeles derefter til produktet ("deltatilgangen") (35).

Denne tilgang anvendes kun til at øge virkningerne og redegøre for yderligere forbrug over referencen. For at fastlægge referencesituationen skal følgende tages i betragtning, hvis de foreligger:

(a)	forskrifter, der finder anvendelse på det undersøgte produkt

(b)	standarder eller harmoniserede standarder

(c)	anbefalinger fra fabrikanter eller fabrikantorganisationer

(d)	anvendelsesaftaler fastlagt ved konsensus i sektorspecifikke arbejdsgrupper.

Brugeren af PEF-metoden afgør, hvilken tilgang der skal anvendes, og skal beskrive den valgte tilgang i PEF-rapporten (tilgang baseret på hovedfunktion eller deltatilgangen).

4.4.7.2.    Udarbejdelse af modeller for anvendelsesfasen

Bilag II, del D, indeholder standarddata, der skal anvendes til at udarbejde modeller for aktiviteter i anvendelsesfasen. Hvis der foreligger bedre data, bør de anvendes, og de bør fremlægges og begrundes i PEF-rapporten.

4.4.8.   Udarbejdelse af modeller for genanvendt indhold og bortskaffelse

Der skal udarbejdes modeller for genanvendt indhold og bortskaffelse ved anvendelse af formlen for cirkulært fodaftryk i den bortskaffelsesfase, hvor aktiviteten finder sted. I de følgende afsnit beskrives den formel og de parametre, der skal anvendes, og hvordan de skal anvendes på slutprodukter og mellemprodukter (afsnit 4.4.8.12).

4.4.8.1.    Formlen for cirkulært fodaftryk

Formlen for cirkulært fodaftryk er en kombination af "materiale + energi + bortskaffelse", dvs.:

Formel 3

Formlen for cirkulært fodaftryk

L1442022DA110120211215DA0001.00012176Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279af 15. december 2021om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklusEUROPA-KOMMISSIONEN HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 og 292,ud fra følgende betragtninger:(1)Når aktørerne inden for en bred vifte af sektorer skal træffe beslutninger i miljøspørgsmål, er det afgørende, at de råder over pålidelige og korrekte målinger af og oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer.(2)Med metoden vedrørende produkters miljøaftryk og metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt miljøaftryksmetoderne) sættes virksomhederne i stand til at måle og formidle oplysninger om deres miljøpræstationer og derved konkurrere på markedet på grundlag af pålidelige miljøoplysninger. De indeholder detaljerede instrukser om, hvordan man modellerer og beregner produkters og organisationers miljøpåvirkninger. Miljøaftryksmetoderne er baseret på eksisterende, internationalt anerkendte praksisser, indikatorer og regler.(3)I 2013 vedtog Kommissionen sin henstilling 2013/179/EUKommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). med henblik på at fremme anvendelsen af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Kommissionen henstiller, at de anvendes af medlemsstaterne samt virksomheder, private organisationer og finansverdenen, og henstillingen indeholder to bilag, hvori de foreslåede metoder fastlægges.(4)Kommissionen har etableret en ramme for videreudvikling af miljøaftryksmetoderne med deltagelse af en bred vifte af interesserede parter, herunder industrien, og navnlig SMV'er, gennem en pilotfase.(5)I pilotfasen fra 2013 til 2018 blev udviklingen af produktspecifikke regler (regler for en produktkategoris miljøaftryk, PEFCR'er) og sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR'er) testet med aktiv deltagelse af interesserede parter, hvilket udmøntede sig i 19 PEFCR'er og 2 OEFSR'er.(6)En række tekniske aspekter af miljøaftryksmetoderne blev også opdateret, f.eks.: 1) anvendelse af princippet om væsentlighed (handle, hvor det gør en forskel), 2) definition af et benchmark der svarer til miljøaftrykket af det gennemsnitlige produkt eller den gennemsnitlige organisation, også kaldet repræsentativt produkt/repræsentativ organisation), 3) aftaler om udarbejdelse af modeller for centrale aspekter vedrørende klimaændringer, elektricitet, transport, infrastruktur og udstyr, emballering, bortskaffelse/ophør af levetid og landbrug, 4) indarbejdelse af normalisering og vægtning, 5) retningslinjer for, hvordan biodiversitet kan medtages som yderligere miljøoplysninger, 6) forbedring af visse metoder til vurdering af virkninger med særlig vægt på de toksikologirelaterede metoder (toksicitet for mennesker — kræftvirkninger, human toksicitet — ikke-kræftvirkninger, økotoksicitet i ferskvand, vandforbrug, arealanvendelse, ressourcer og partikelstof), 7) fastlæggelse af karakteriseringsfaktorer baseret på REACH-data 8) og en vejledning om datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftryk.(7)Resultaterne af pilotfasen blev forelagt i 2019 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Sustainable Products in a Circular Economy — Towards an EU Product Policy Framework contribution to the Circular EconomySWD(2019) 91 final.. I det samme arbejdsdokument blev der også peget på mulige anvendelser af miljøaftryksmetoderne i forbindelse med politikudformningen på EU-plan. Siden 2019 og efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til industrien fortsatte Kommissionen udviklingen af nye regler for en produktkategoris miljøaftryk.(8)I Rådets konklusioner fra oktober 2019https://www.consilium.europa.eu/media/40928/st12791-en19.pdf. blev der udtrykt glæde over afprøvningen af EU's metode vedrørende miljøaftryk og alle initiativer, der støtter formidlingen af miljøpåvirkninger baseret på pilotprojektet om miljøaftryk.(9)Den europæiske grønne pagtCOM(2019) 640 final/3. har til formål at mobilisere industrier til en ren og cirkulær økonomi, og heri understreges det, at der er behov for pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger for at sætte køberne i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger og mindske risikoen for grønvaskning.(10)I sin meddelelse En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt EuropaCOM(2020) 98 final. fremhæver Kommissionen, at virksomhederne bør underbygge deres miljøanprisninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organisationers miljøaftryk, og den påtog sig at teste muligheden for at indarbejde disse metoder i EU-miljømærket.(11)Ifølge meddelelsen En ny forbrugerdagsorden — styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretningCOM(2020) 696 final. har Kommissionen — for at anspore til flere frivillige foranstaltninger fra virksomhedernes side — planer om at samarbejde med de økonomiske aktører med henblik på at tilskynde dem til frivilligt at afgive tilsagn om at oplyse forbrugerne om virksomhedernes miljøaftryk, forbedre deres bæredygtighed og mindske indvirkningen på miljøet.(12)Rådet bemærkede i sine konklusioner fra december 2020, at metoden vedrørende produkters miljøaftryk har potentiale til at være en grundlæggende metode for forskellige produktpolitiske redskaber i EU og rammen for bæredygtige produkter, også under hensyntagen til passende metodologier.(13)Miljøaftryksmetoderne påtænkes allerede anvendt inden for rammerne af EU-politikker og -lovgivning såsom klassificeringsforordningenEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13)., initiativet om bæredygtige batterierCOM(2020) 798 final. og tilsagnet om et grønt forbrughttps://ec.europa.eu/info/sites/default/files/working_document_for_the_green_consumption_pledges_0.pdf..(14)I lyset af denne udvikling bør Kommissionens henstilling 2013/179/EU ajourføres for at integrere den tekniske udvikling fra pilotfasen, navnlig udviklingen af kategori- og sektorregler, og dermed skabe et solidt grundlag for videreudvikling og gennemførelse af politikker. Dette forventes at gøre det lettere for virksomhederne at beregne deres miljøpræstationer baseret på pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger og at gøre det muligt for andre aktører (f.eks. offentlige forvaltninger, NGO'er og forretningspartnere) at få adgang til sådanne oplysninger. Det forventes også at lette udviklingen af en EU-database over miljøaftryk.(15)SMV'er kunne have utilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus. Derfor bør støtte til SMV'er ikke kun ydes af Kommissionen, men også af medlemsstaterne og industrisammenslutninger.(16)Efterhånden som der dukker nye internationalt vedtagne tilgange op, forventes miljøaftryksmetoderne at blive opdateret med henblik på at integrere nye indikatorer eller regler for udarbejdelse af modeller. Disse aspekter drøftes i Kommissionens ekspertgruppe i Det Tekniske Rådgivende Udvalg om Miljøaftryk. Blandt andet overvejer gruppen virkningerne for biodiversiteten.(17)Som bebudet i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi vil Kommissionen se nærmere på udviklingen af et regelsæt for certificering af kulstoffjernelse på grundlag af et robust og gennemsigtigt kulstofregnskab med det formål at overvåge og verificere, at kulstoffjernelsen rent faktisk har fundet sted. Denne ramme vil blive udviklet i gensidig synergi og sammenhæng med miljøaftryksmetoden og vil om nødvendigt blive afspejlet i fremtidige ajourføringer af denne henstilling.(18)I denne henstilling fokuseres der på miljøpåvirkninger, men i den globale sammenhæng spiller betænkeligheder ved de økonomiske og sociale virkninger, herunder med hensyn til praksis på arbejdsmarkedet, en stadig vigtigere rolle. Kommissionen vil fortsat nøje følge denne udvikling og andre internationale metoder samt metoder til at analysere de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i relation til forsyningskæder af produkter, som i sidste ende forbruges i EU, og som har virkninger langs forsyningskæden i tredjelande.(19)Denne henstilling bør træde i stedet for Kommissionens henstilling 2013/179/EU —VEDTAGET DENNE HENSTILLING:1.FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE1.1.Formålet med denne henstilling er at fremme brugen af miljøaftryksmetoderne i relevante politikker og ordninger, der vedrører måling af og/eller formidling af oplysninger om alle typer af produkters, herunder såvel varers som tjenesteydelsers, og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.1.2.Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne og til private og offentlige organisationer, der måler eller har til hensigt at måle deres produkts eller organisations miljøpræstationer over hele deres livscyklus, og/eller som formidler eller har til hensigt at formidle oplysninger om sådanne miljøpræstationer over hele deres livscyklus til private og offentlige interesseparter samt civilsamfundet i EU.1.3.Henstillingen finder ikke anvendelse på gennemførelsen af obligatorisk EU-lovgivning, som fastlægger en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Der kan dog henvises til henstillingen i EU-lovgivning eller -politik som en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.2.DEFINITIONERI denne henstilling forstås ved:a)metoden vedrørende produkters miljøaftryk (i det følgende benævnt PEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om et produkts potentielle miljøpåvirkninger over hele dets livscyklus, jf. bilag Ib)metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om en organisations potentielle miljøpåvirkninger over hele dens livscyklus, jf. bilag IIIc)produkts miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af et produkts miljøaftryk baseret på metoden vedrørende produkters miljøaftrykd)organisations miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af en organisations miljøaftryk baseret på metoden vedrørende organisationers miljøaftryke)regler for en produktkategoris miljøaftryk (i det følgende benævnt PEFCR'er): produktkategorispecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt produktkategori. Hvis der findes en PEFCR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for et produkt, der tilhører den pågældende produktkategorif)sektorregler for organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEFSR'er): sektorspecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af organisationers miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt sektor. Hvis der findes en OEFSR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for en organisation, der tilhører den pågældende sektorg)miljøpræstationer over den samlede livscyklus: kvantificerede målinger af de potentielle miljøvirkninger under hensyntagen til alle relevante livscyklusfaser af et produkt eller en organisation set fra et forsyningskædeperspektivh)formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus: enhver formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, herunder til forretningspartnere, investorer, offentlige organer og forbrugerei)organisation: virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf — uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private — som har sine egne funktioner og egen administrationj)ordning: profitsøgende eller ikkeprofitsøgende initiativ, der er taget af private virksomheder eller en sammenslutning heraf, af et offentlig-privat partnerskab eller af statslige eller ikkestatslige organisationer, og som går ud på at måle eller formidle oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklusk)erhvervssammenslutning: en organisation, der repræsenterer private virksomheder, som er medlemmer af organisationen, eller private virksomheder, der tilhører en sektor på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt planl)finansverdenen: alle aktører, der leverer finansielle tjenesteydelser (bl.a. finansiel rådgivning), herunder banker, investorer og forsikringsselskaber.3.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I MEDLEMSSTATERNES POLITIKKERMedlemsstaterne bør:3.1.hvor det er hensigtsmæssigt, anvende PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er ved frivillige politikker, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, alt imens det sikres, at disse politikker ikke skaber hindringer for varernes frie bevægelighed i EU3.2.anse oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus eller anprisninger, der er baseret på anvendelsen af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, som gyldige i forbindelse med relevante nationale ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.3.gøre en indsats for at øge udbuddet af tilgængelige livscyklusdata af høj kvalitet ved at iværksætte foranstaltninger, der har til formål at udvikle og revidere nationale databaser og stille dem til rådighed samt bidrage til indføring af data i eksisterende offentlige databaser på grundlag af de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt. Der bør sikres indbyrdes kohærens mellem de forskellige databaser3.4.bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav3.5.tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er for at hjælpe dem med at måle, forbedre og formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus baseret på PEF- eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er. I denne forbindelse bør myndighederne undgå at overlappe eksisterende værktøjer, når disse er egnede til formålet3.6.tilskynde til at anvende OEF-metoden og de tilhørende OEFSR'er, hvis det er relevant, til at måle eller formidle oplysninger om offentlige organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus. I denne forbindelse bør myndighederne overveje at tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er i EU's partnerlande med henblik på at måle og forbedre miljøpræstationerne for mellemvarer eller halvfabrikata, som de producerer, over den samlede livscyklus.4.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I VIRKSOMHEDER OG ANDRE PRIVATE ORGANISATIONERVirksomheder og andre private organisationer, der beslutter at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør:4.1.anvende PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er til at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus4.2.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.3.overveje at bistå virksomheder, der indgår i deres forsyningskæder, navnlig SMV'er, med at levere oplysninger på grundlag af PEF-metoden og OEF-metoden eller PEFCR'er og OEFSR'er og forbedre deres organisationers og produkters miljøpræstationer over den samlede livscyklus.Erhvervssammenslutninger bør:4.4.fremme anvendelsen af PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er blandt deres medlemmer4.5.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.6.stille forenklede beregningsværktøjer og ekspertise til rådighed for at bistå deres SMV-medlemmer med at beregne deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er4.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.5.ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER I ORDNINGER, DER VEDRØRER MÅLING AF ELLER FORMIDLING AF OPLYSNINGER OM MILJØPRÆSTATIONER OVER DEN SAMLEDE LIVSCYKLUS5.1I ordninger, der vedrører måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes som referencemetode til at måle eller formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus.6.FINANSVERDENENS ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ERMedlemmer af finansverdenen bør, hvis det er relevant:6.1.fremme brugen af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, der er beregnet på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, i vurderingen af de økonomiske risici, der er forbundet med miljøpræstationerne over den samlede livscyklus6.2.fremme brugen af oplysninger baseret på undersøgelser af organisationers miljøaftryk i deres vurdering af resultaterne for miljøkomponenten i bæredygtighedsindekser6.3.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.7.VERIFIKATION7.1.Hvis undersøgelser af produkters og organisationers miljøaftryk videregives til tredjeparter, bør undersøgelserne verificeres i overensstemmelse med kravene i PEF- og OEF-metoden og eventuelle specifikke angivelser i PEFCR'er og OEFSR'er.8.RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE8.1.Medlemsstaterne opfordres til årligt at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af denne henstilling. De første oplysninger bør forelægges et år efter vedtagelsen af denne henstilling. Rapporteringen bør omfatte oplysninger om:a)hvordan PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes i politikinitiativerb)antallet af produkter og/eller organisationer, der er omfattet af initiativernec)incitamenter vedrørende miljøpræstationer over den samlede livscyklusd)initiativer vedrørende udvikling af livscyklusdata af høj kvalitete)hvordan SMV'er bistås med at levere livscyklusmiljødata og forbedre deres miljøpræstationer over den samlede livscyklusf)eventuelle problemer og flaskehalse, som konstateres ved brug af metoderne.9.OPHÆVELSE AF TIDLIGERE HENSTILLINGERKommissionens henstilling 2013/179/EU ophæves. Henvisninger til den ophævede henstilling gælder som henvisninger til nærværende henstilling.Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2021.På Kommissionens vegneVirginijus SinkevičiusMedlem af Kommissionen

Parametrene for formlen for cirkulært fodaftryk

A	:	faktoren for fordeling af belastninger og kreditter mellem leverandør og bruger af genvundne materialer.
B	:	faktoren for fordeling af energiudnyttelsesprocesser. Den anvendes på både belastninger og kreditter.
Qsin:	:	kvaliteten af det indgående sekundære materiale, dvs. kvaliteten af det genvundne materiale på substitutionspunktet.
Qsout	:	kvaliteten af det udgående sekundære materiale, dvs. kvaliteten af det genanvendelige materiale på substitutionspunktet.
Qp:	:	kvaliteten af det primære materiale, dvs. kvaliteten af det nyfremstillede materiale.
R1:	:	andelen af materialer i input til produktionen, som er genanvendt fra et tidligere system.
R2:	:	den andel af materialet i produktet, som vil blive genanvendt (eller genbrugt) i et efterfølgende system. R2 skal derfor tage højde for manglende effektivitet i indsamlings- og genanvendelsesprocesserne (eller genbrugsprocesserne). R2 skal måles ved genvindingsanlæggets output.
R3:	:	den andel af materialet i produktet, som anvendes til energiudnyttelse i bortskaffelsesfasen.
Erecycled (Erec):	:	specifikke emissioner og forbrugte ressourcer (pr. funktionel enhed) som følge af genanvendelsesprocessen for det genanvendte (eller genbrugte) materiale, herunder indsamling, sortering og transport.
ErecyclingEoL (ErecEoL):	:	specifikke emissioner og forbrugte ressourcer (pr. funktionel enhed) som følge af genanvendelsesprocessen i bortskaffelsesfasen, herunder indsamling, sortering og transport.
Ev:	:	specifikke emissioner og forbrugte ressourcer (pr. funktionel enhed) som følge af anskaffelse og forbehandling af nyfremstillet materiale.
E*v:	:	specifikke emissioner og forbrugte ressourcer (pr. funktionel enhed) som følge af anskaffelse og forbehandling af nyfremstillet materiale, der antages at blive substitueret af genanvendelige materialer.
EER:	:	specifikke emissioner og forbrugte ressourcer (pr. funktionel enhed) som følge af energiudnyttelsesprocessen (f.eks. forbrænding med energiudnyttelse, forbrænding uden energiudnyttelse osv.).
ESE,heat og ESE,elec:	:	specifikke emissioner og forbrugte ressourcer (pr. funktionel enhed), som ville være opstået som følge af den specifikke substituerede energikilde, dvs. varme eller elektricitet.
ED	:	specifikke emissioner og forbrugte ressourcer (pr. funktionel enhed) som følge af bortskaffelsen af affaldsmateriale i det analyserede produkts bortskaffelsesfase uden energiudnyttelse.
XER,heat og XER,elec:	:	effektiviteten af energiudnyttelsesprocessen for både varme og elektricitet.
LHV	:	nedre brændværdi for det materiale i produktet, der er anvendt til energiudnyttelse.

Brugere af PEF-metoden skal rapportere alle de anvendte parametre. Standardværdierne for nogle af parametrene (A, R1, R2, R3 og Qs/Qp for emballage) findes i bilag II, del C (se afsnittene nedenfor for flere oplysninger): Brugere af PEF-metoden skal angive den version af bilag II, del C, som de anvender (36).

4.4.8.2.    A-faktoren

A-faktoren fordeler belastninger og kreditter fra genanvendelse og fremstilling af nye materialer mellem to livscyklusser (dvs. livscyklussen for levering af genanvendt materiale og livscyklussen for anvendelse af genanvendt materiale), og den har til formål at afspejle markedssituationen.

En A-faktor på 1 afspejler en 100:0-tilgang (dvs. der gives kun kreditter til det genanvendte indhold), mens en A-faktor på 0 afspejler en 0:100-tilgang (dvs. der gives kun kreditter til genanvendelige materialer i bortskaffelsesfasen).

I PEF-undersøgelser skal værdierne for A-faktoren ligge inden for intervallet 0,2 ≤ A ≤ 0,8 for altid at opfange begge aspekter af genanvendelse (genanvendt indhold og genanvendelighed i bortskaffelsesfasen).

Den drivkraft, der bestemmer værdien af A-faktoren, er analysen af markedssituationen. Det betyder:

1)	A = 0,2 — lavt udbud af genanvendelige materialer og høj efterspørgsel: formlen fokuserer på genanvendelighed i bortskaffelsesfasen

2)	A = 0,8 — højt udbud af genanvendelige materialer og lav efterspørgsel: formlen fokuserer på genanvendt indhold.

3)	A = 0,5 — ligevægt mellem udbud og efterspørgsel: formlen fokuserer på både genanvendelighed i bortskaffelsesfasen og genanvendt indhold.

Anvendelsesspecifikke og materialespecifikke standardværdier for A-faktoren findes i bilag II, del C. Følgende procedure skal udføres (i hierarkisk rækkefølge) for at udvælge den værdi af A, som skal anvendes i en PEF-undersøgelse:

1)	Kontroller, om der findes en anvendelsesspecifik A-værdi, der passer til PEF-undersøgelsen, i bilag II, del C.

2)	Hvis der ikke findes en anvendelsesspecifik A-værdi, anvendes den materialespecifikke A-værdi i bilag II, del C.

3)	Hvis der ikke findes en materialespecifik A-værdi, skal brugeren anvende en A-værdi på 0,5.

4.4.8.3.    B-faktoren

B-faktoren anvendes som en fordelingsfaktor for energiudnyttelsesprocesser. Den anvendes på både belastninger og kreditter. Kreditter vedrører den solgte mængde varme og elektricitet, ikke den samlede mængde produceret energi, under hensyn til relevante variationer over en periode på 12 måneder, f.eks. for varme.

I PEF-undersøgelser skal B-værdien som standard være lig med 0, medmindre der findes en anden passende værdi i bilag II, del C.

For at undgå dobbelttælling mellem det nuværende og det efterfølgende system i tilfælde af energiudnyttelse skal der udarbejdes en særskilt model af energiforbruget fra energiudnyttelse som primærenergi for det efterfølgende system (hvis B-værdien er blevet fastsat til en anden værdi end 0 i upstreamsystemet, skal brugeren af PEF-metoden sikre, at der ikke sker dobbelttælling).

4.4.8.4.    Substitutionspunktet

For at anvende formlens "materialedel" skal substitutionspunktet fastsættes. Substitutionspunktet er det punkt i værdikæden, hvor sekundære materialer substituerer primære materialer.

Substitutionspunktet bør udpeges i overensstemmelse med den proces, hvor inputstrømme kommer fra 100 % primære kilder og 100 % sekundære kilder (niveau 1 i Figur 4). I nogle tilfælde kan substitutionspunktet udpeges efter en vis blanding af primære og sekundære materialestrømme (niveau 2 i Figur 4).

—	Substitutionspunkt på niveau 1: Dette svarer f.eks. til det punkt, hvor metalskrot, nyttiggjort glas og papirmasse tilsættes processen.

—	Substitutionspunkt på niveau 2: Dette svarer f.eks. til det punkt, hvor metalbarrer, glas og papir tilsættes processen.

Substitutionspunktet på dette niveau må kun anvendes, hvis de datasæt, der anvendes til udarbejdelse af modeller, f.eks. Erec og Ev, tager hensyn til de faktiske (gennemsnitlige) strømme vedrørende primært og sekundært materiale. Hvis f.eks. Erec svarer til "produktion af 1 t sekundære materialer" (se Figur 4), og det har et gennemsnitligt input på 10 % primære råmaterialer, skal mængden af primære materialer medtages i Erec-datasættet sammen med deres miljøbelastning.

Figur 4

Substitutionspunkt på niveau 1 og niveau 2

L1442022DA110120211215DA0001.00012176Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279af 15. december 2021om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklusEUROPA-KOMMISSIONEN HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 og 292,ud fra følgende betragtninger:(1)Når aktørerne inden for en bred vifte af sektorer skal træffe beslutninger i miljøspørgsmål, er det afgørende, at de råder over pålidelige og korrekte målinger af og oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer.(2)Med metoden vedrørende produkters miljøaftryk og metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt miljøaftryksmetoderne) sættes virksomhederne i stand til at måle og formidle oplysninger om deres miljøpræstationer og derved konkurrere på markedet på grundlag af pålidelige miljøoplysninger. De indeholder detaljerede instrukser om, hvordan man modellerer og beregner produkters og organisationers miljøpåvirkninger. Miljøaftryksmetoderne er baseret på eksisterende, internationalt anerkendte praksisser, indikatorer og regler.(3)I 2013 vedtog Kommissionen sin henstilling 2013/179/EUKommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). med henblik på at fremme anvendelsen af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Kommissionen henstiller, at de anvendes af medlemsstaterne samt virksomheder, private organisationer og finansverdenen, og henstillingen indeholder to bilag, hvori de foreslåede metoder fastlægges.(4)Kommissionen har etableret en ramme for videreudvikling af miljøaftryksmetoderne med deltagelse af en bred vifte af interesserede parter, herunder industrien, og navnlig SMV'er, gennem en pilotfase.(5)I pilotfasen fra 2013 til 2018 blev udviklingen af produktspecifikke regler (regler for en produktkategoris miljøaftryk, PEFCR'er) og sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR'er) testet med aktiv deltagelse af interesserede parter, hvilket udmøntede sig i 19 PEFCR'er og 2 OEFSR'er.(6)En række tekniske aspekter af miljøaftryksmetoderne blev også opdateret, f.eks.: 1) anvendelse af princippet om væsentlighed (handle, hvor det gør en forskel), 2) definition af et benchmark der svarer til miljøaftrykket af det gennemsnitlige produkt eller den gennemsnitlige organisation, også kaldet repræsentativt produkt/repræsentativ organisation), 3) aftaler om udarbejdelse af modeller for centrale aspekter vedrørende klimaændringer, elektricitet, transport, infrastruktur og udstyr, emballering, bortskaffelse/ophør af levetid og landbrug, 4) indarbejdelse af normalisering og vægtning, 5) retningslinjer for, hvordan biodiversitet kan medtages som yderligere miljøoplysninger, 6) forbedring af visse metoder til vurdering af virkninger med særlig vægt på de toksikologirelaterede metoder (toksicitet for mennesker — kræftvirkninger, human toksicitet — ikke-kræftvirkninger, økotoksicitet i ferskvand, vandforbrug, arealanvendelse, ressourcer og partikelstof), 7) fastlæggelse af karakteriseringsfaktorer baseret på REACH-data 8) og en vejledning om datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftryk.(7)Resultaterne af pilotfasen blev forelagt i 2019 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Sustainable Products in a Circular Economy — Towards an EU Product Policy Framework contribution to the Circular EconomySWD(2019) 91 final.. I det samme arbejdsdokument blev der også peget på mulige anvendelser af miljøaftryksmetoderne i forbindelse med politikudformningen på EU-plan. Siden 2019 og efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til industrien fortsatte Kommissionen udviklingen af nye regler for en produktkategoris miljøaftryk.(8)I Rådets konklusioner fra oktober 2019https://www.consilium.europa.eu/media/40928/st12791-en19.pdf. blev der udtrykt glæde over afprøvningen af EU's metode vedrørende miljøaftryk og alle initiativer, der støtter formidlingen af miljøpåvirkninger baseret på pilotprojektet om miljøaftryk.(9)Den europæiske grønne pagtCOM(2019) 640 final/3. har til formål at mobilisere industrier til en ren og cirkulær økonomi, og heri understreges det, at der er behov for pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger for at sætte køberne i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger og mindske risikoen for grønvaskning.(10)I sin meddelelse En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt EuropaCOM(2020) 98 final. fremhæver Kommissionen, at virksomhederne bør underbygge deres miljøanprisninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organisationers miljøaftryk, og den påtog sig at teste muligheden for at indarbejde disse metoder i EU-miljømærket.(11)Ifølge meddelelsen En ny forbrugerdagsorden — styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretningCOM(2020) 696 final. har Kommissionen — for at anspore til flere frivillige foranstaltninger fra virksomhedernes side — planer om at samarbejde med de økonomiske aktører med henblik på at tilskynde dem til frivilligt at afgive tilsagn om at oplyse forbrugerne om virksomhedernes miljøaftryk, forbedre deres bæredygtighed og mindske indvirkningen på miljøet.(12)Rådet bemærkede i sine konklusioner fra december 2020, at metoden vedrørende produkters miljøaftryk har potentiale til at være en grundlæggende metode for forskellige produktpolitiske redskaber i EU og rammen for bæredygtige produkter, også under hensyntagen til passende metodologier.(13)Miljøaftryksmetoderne påtænkes allerede anvendt inden for rammerne af EU-politikker og -lovgivning såsom klassificeringsforordningenEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13)., initiativet om bæredygtige batterierCOM(2020) 798 final. og tilsagnet om et grønt forbrughttps://ec.europa.eu/info/sites/default/files/working_document_for_the_green_consumption_pledges_0.pdf..(14)I lyset af denne udvikling bør Kommissionens henstilling 2013/179/EU ajourføres for at integrere den tekniske udvikling fra pilotfasen, navnlig udviklingen af kategori- og sektorregler, og dermed skabe et solidt grundlag for videreudvikling og gennemførelse af politikker. Dette forventes at gøre det lettere for virksomhederne at beregne deres miljøpræstationer baseret på pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger og at gøre det muligt for andre aktører (f.eks. offentlige forvaltninger, NGO'er og forretningspartnere) at få adgang til sådanne oplysninger. Det forventes også at lette udviklingen af en EU-database over miljøaftryk.(15)SMV'er kunne have utilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus. Derfor bør støtte til SMV'er ikke kun ydes af Kommissionen, men også af medlemsstaterne og industrisammenslutninger.(16)Efterhånden som der dukker nye internationalt vedtagne tilgange op, forventes miljøaftryksmetoderne at blive opdateret med henblik på at integrere nye indikatorer eller regler for udarbejdelse af modeller. Disse aspekter drøftes i Kommissionens ekspertgruppe i Det Tekniske Rådgivende Udvalg om Miljøaftryk. Blandt andet overvejer gruppen virkningerne for biodiversiteten.(17)Som bebudet i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi vil Kommissionen se nærmere på udviklingen af et regelsæt for certificering af kulstoffjernelse på grundlag af et robust og gennemsigtigt kulstofregnskab med det formål at overvåge og verificere, at kulstoffjernelsen rent faktisk har fundet sted. Denne ramme vil blive udviklet i gensidig synergi og sammenhæng med miljøaftryksmetoden og vil om nødvendigt blive afspejlet i fremtidige ajourføringer af denne henstilling.(18)I denne henstilling fokuseres der på miljøpåvirkninger, men i den globale sammenhæng spiller betænkeligheder ved de økonomiske og sociale virkninger, herunder med hensyn til praksis på arbejdsmarkedet, en stadig vigtigere rolle. Kommissionen vil fortsat nøje følge denne udvikling og andre internationale metoder samt metoder til at analysere de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i relation til forsyningskæder af produkter, som i sidste ende forbruges i EU, og som har virkninger langs forsyningskæden i tredjelande.(19)Denne henstilling bør træde i stedet for Kommissionens henstilling 2013/179/EU —VEDTAGET DENNE HENSTILLING:1.FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE1.1.Formålet med denne henstilling er at fremme brugen af miljøaftryksmetoderne i relevante politikker og ordninger, der vedrører måling af og/eller formidling af oplysninger om alle typer af produkters, herunder såvel varers som tjenesteydelsers, og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.1.2.Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne og til private og offentlige organisationer, der måler eller har til hensigt at måle deres produkts eller organisations miljøpræstationer over hele deres livscyklus, og/eller som formidler eller har til hensigt at formidle oplysninger om sådanne miljøpræstationer over hele deres livscyklus til private og offentlige interesseparter samt civilsamfundet i EU.1.3.Henstillingen finder ikke anvendelse på gennemførelsen af obligatorisk EU-lovgivning, som fastlægger en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Der kan dog henvises til henstillingen i EU-lovgivning eller -politik som en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.2.DEFINITIONERI denne henstilling forstås ved:a)metoden vedrørende produkters miljøaftryk (i det følgende benævnt PEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om et produkts potentielle miljøpåvirkninger over hele dets livscyklus, jf. bilag Ib)metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om en organisations potentielle miljøpåvirkninger over hele dens livscyklus, jf. bilag IIIc)produkts miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af et produkts miljøaftryk baseret på metoden vedrørende produkters miljøaftrykd)organisations miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af en organisations miljøaftryk baseret på metoden vedrørende organisationers miljøaftryke)regler for en produktkategoris miljøaftryk (i det følgende benævnt PEFCR'er): produktkategorispecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt produktkategori. Hvis der findes en PEFCR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for et produkt, der tilhører den pågældende produktkategorif)sektorregler for organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEFSR'er): sektorspecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af organisationers miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt sektor. Hvis der findes en OEFSR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for en organisation, der tilhører den pågældende sektorg)miljøpræstationer over den samlede livscyklus: kvantificerede målinger af de potentielle miljøvirkninger under hensyntagen til alle relevante livscyklusfaser af et produkt eller en organisation set fra et forsyningskædeperspektivh)formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus: enhver formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, herunder til forretningspartnere, investorer, offentlige organer og forbrugerei)organisation: virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf — uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private — som har sine egne funktioner og egen administrationj)ordning: profitsøgende eller ikkeprofitsøgende initiativ, der er taget af private virksomheder eller en sammenslutning heraf, af et offentlig-privat partnerskab eller af statslige eller ikkestatslige organisationer, og som går ud på at måle eller formidle oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklusk)erhvervssammenslutning: en organisation, der repræsenterer private virksomheder, som er medlemmer af organisationen, eller private virksomheder, der tilhører en sektor på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt planl)finansverdenen: alle aktører, der leverer finansielle tjenesteydelser (bl.a. finansiel rådgivning), herunder banker, investorer og forsikringsselskaber.3.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I MEDLEMSSTATERNES POLITIKKERMedlemsstaterne bør:3.1.hvor det er hensigtsmæssigt, anvende PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er ved frivillige politikker, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, alt imens det sikres, at disse politikker ikke skaber hindringer for varernes frie bevægelighed i EU3.2.anse oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus eller anprisninger, der er baseret på anvendelsen af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, som gyldige i forbindelse med relevante nationale ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.3.gøre en indsats for at øge udbuddet af tilgængelige livscyklusdata af høj kvalitet ved at iværksætte foranstaltninger, der har til formål at udvikle og revidere nationale databaser og stille dem til rådighed samt bidrage til indføring af data i eksisterende offentlige databaser på grundlag af de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt. Der bør sikres indbyrdes kohærens mellem de forskellige databaser3.4.bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav3.5.tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er for at hjælpe dem med at måle, forbedre og formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus baseret på PEF- eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er. I denne forbindelse bør myndighederne undgå at overlappe eksisterende værktøjer, når disse er egnede til formålet3.6.tilskynde til at anvende OEF-metoden og de tilhørende OEFSR'er, hvis det er relevant, til at måle eller formidle oplysninger om offentlige organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus. I denne forbindelse bør myndighederne overveje at tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er i EU's partnerlande med henblik på at måle og forbedre miljøpræstationerne for mellemvarer eller halvfabrikata, som de producerer, over den samlede livscyklus.4.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I VIRKSOMHEDER OG ANDRE PRIVATE ORGANISATIONERVirksomheder og andre private organisationer, der beslutter at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør:4.1.anvende PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er til at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus4.2.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.3.overveje at bistå virksomheder, der indgår i deres forsyningskæder, navnlig SMV'er, med at levere oplysninger på grundlag af PEF-metoden og OEF-metoden eller PEFCR'er og OEFSR'er og forbedre deres organisationers og produkters miljøpræstationer over den samlede livscyklus.Erhvervssammenslutninger bør:4.4.fremme anvendelsen af PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er blandt deres medlemmer4.5.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.6.stille forenklede beregningsværktøjer og ekspertise til rådighed for at bistå deres SMV-medlemmer med at beregne deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er4.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.5.ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER I ORDNINGER, DER VEDRØRER MÅLING AF ELLER FORMIDLING AF OPLYSNINGER OM MILJØPRÆSTATIONER OVER DEN SAMLEDE LIVSCYKLUS5.1I ordninger, der vedrører måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes som referencemetode til at måle eller formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus.6.FINANSVERDENENS ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ERMedlemmer af finansverdenen bør, hvis det er relevant:6.1.fremme brugen af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, der er beregnet på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, i vurderingen af de økonomiske risici, der er forbundet med miljøpræstationerne over den samlede livscyklus6.2.fremme brugen af oplysninger baseret på undersøgelser af organisationers miljøaftryk i deres vurdering af resultaterne for miljøkomponenten i bæredygtighedsindekser6.3.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.7.VERIFIKATION7.1.Hvis undersøgelser af produkters og organisationers miljøaftryk videregives til tredjeparter, bør undersøgelserne verificeres i overensstemmelse med kravene i PEF- og OEF-metoden og eventuelle specifikke angivelser i PEFCR'er og OEFSR'er.8.RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE8.1.Medlemsstaterne opfordres til årligt at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af denne henstilling. De første oplysninger bør forelægges et år efter vedtagelsen af denne henstilling. Rapporteringen bør omfatte oplysninger om:a)hvordan PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes i politikinitiativerb)antallet af produkter og/eller organisationer, der er omfattet af initiativernec)incitamenter vedrørende miljøpræstationer over den samlede livscyklusd)initiativer vedrørende udvikling af livscyklusdata af høj kvalitete)hvordan SMV'er bistås med at levere livscyklusmiljødata og forbedre deres miljøpræstationer over den samlede livscyklusf)eventuelle problemer og flaskehalse, som konstateres ved brug af metoderne.9.OPHÆVELSE AF TIDLIGERE HENSTILLINGERKommissionens henstilling 2013/179/EU ophæves. Henvisninger til den ophævede henstilling gælder som henvisninger til nærværende henstilling.Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2021.På Kommissionens vegneVirginijus SinkevičiusMedlem af Kommissionen

Figur 4 er en skematisk fremstilling af en generisk situation (strømme er 100 % primære og 100 % sekundære). I praksis kan der i nogle situationer udpeges mere end ét substitutionspunkt på forskellige trin i værdikæden, som det fremgår af Figur 5, hvor der f.eks. forarbejdes skrot af to forskellige kvaliteter på forskellige trin.

Figur 5

Eksempel på substitutionspunkter på forskellige trin i værdikæden.

L1442022DA110120211215DA0001.00012176Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279af 15. december 2021om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklusEUROPA-KOMMISSIONEN HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 og 292,ud fra følgende betragtninger:(1)Når aktørerne inden for en bred vifte af sektorer skal træffe beslutninger i miljøspørgsmål, er det afgørende, at de råder over pålidelige og korrekte målinger af og oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer.(2)Med metoden vedrørende produkters miljøaftryk og metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt miljøaftryksmetoderne) sættes virksomhederne i stand til at måle og formidle oplysninger om deres miljøpræstationer og derved konkurrere på markedet på grundlag af pålidelige miljøoplysninger. De indeholder detaljerede instrukser om, hvordan man modellerer og beregner produkters og organisationers miljøpåvirkninger. Miljøaftryksmetoderne er baseret på eksisterende, internationalt anerkendte praksisser, indikatorer og regler.(3)I 2013 vedtog Kommissionen sin henstilling 2013/179/EUKommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). med henblik på at fremme anvendelsen af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Kommissionen henstiller, at de anvendes af medlemsstaterne samt virksomheder, private organisationer og finansverdenen, og henstillingen indeholder to bilag, hvori de foreslåede metoder fastlægges.(4)Kommissionen har etableret en ramme for videreudvikling af miljøaftryksmetoderne med deltagelse af en bred vifte af interesserede parter, herunder industrien, og navnlig SMV'er, gennem en pilotfase.(5)I pilotfasen fra 2013 til 2018 blev udviklingen af produktspecifikke regler (regler for en produktkategoris miljøaftryk, PEFCR'er) og sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR'er) testet med aktiv deltagelse af interesserede parter, hvilket udmøntede sig i 19 PEFCR'er og 2 OEFSR'er.(6)En række tekniske aspekter af miljøaftryksmetoderne blev også opdateret, f.eks.: 1) anvendelse af princippet om væsentlighed (handle, hvor det gør en forskel), 2) definition af et benchmark der svarer til miljøaftrykket af det gennemsnitlige produkt eller den gennemsnitlige organisation, også kaldet repræsentativt produkt/repræsentativ organisation), 3) aftaler om udarbejdelse af modeller for centrale aspekter vedrørende klimaændringer, elektricitet, transport, infrastruktur og udstyr, emballering, bortskaffelse/ophør af levetid og landbrug, 4) indarbejdelse af normalisering og vægtning, 5) retningslinjer for, hvordan biodiversitet kan medtages som yderligere miljøoplysninger, 6) forbedring af visse metoder til vurdering af virkninger med særlig vægt på de toksikologirelaterede metoder (toksicitet for mennesker — kræftvirkninger, human toksicitet — ikke-kræftvirkninger, økotoksicitet i ferskvand, vandforbrug, arealanvendelse, ressourcer og partikelstof), 7) fastlæggelse af karakteriseringsfaktorer baseret på REACH-data 8) og en vejledning om datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftryk.(7)Resultaterne af pilotfasen blev forelagt i 2019 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Sustainable Products in a Circular Economy — Towards an EU Product Policy Framework contribution to the Circular EconomySWD(2019) 91 final.. I det samme arbejdsdokument blev der også peget på mulige anvendelser af miljøaftryksmetoderne i forbindelse med politikudformningen på EU-plan. Siden 2019 og efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til industrien fortsatte Kommissionen udviklingen af nye regler for en produktkategoris miljøaftryk.(8)I Rådets konklusioner fra oktober 2019https://www.consilium.europa.eu/media/40928/st12791-en19.pdf. blev der udtrykt glæde over afprøvningen af EU's metode vedrørende miljøaftryk og alle initiativer, der støtter formidlingen af miljøpåvirkninger baseret på pilotprojektet om miljøaftryk.(9)Den europæiske grønne pagtCOM(2019) 640 final/3. har til formål at mobilisere industrier til en ren og cirkulær økonomi, og heri understreges det, at der er behov for pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger for at sætte køberne i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger og mindske risikoen for grønvaskning.(10)I sin meddelelse En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt EuropaCOM(2020) 98 final. fremhæver Kommissionen, at virksomhederne bør underbygge deres miljøanprisninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organisationers miljøaftryk, og den påtog sig at teste muligheden for at indarbejde disse metoder i EU-miljømærket.(11)Ifølge meddelelsen En ny forbrugerdagsorden — styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretningCOM(2020) 696 final. har Kommissionen — for at anspore til flere frivillige foranstaltninger fra virksomhedernes side — planer om at samarbejde med de økonomiske aktører med henblik på at tilskynde dem til frivilligt at afgive tilsagn om at oplyse forbrugerne om virksomhedernes miljøaftryk, forbedre deres bæredygtighed og mindske indvirkningen på miljøet.(12)Rådet bemærkede i sine konklusioner fra december 2020, at metoden vedrørende produkters miljøaftryk har potentiale til at være en grundlæggende metode for forskellige produktpolitiske redskaber i EU og rammen for bæredygtige produkter, også under hensyntagen til passende metodologier.(13)Miljøaftryksmetoderne påtænkes allerede anvendt inden for rammerne af EU-politikker og -lovgivning såsom klassificeringsforordningenEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13)., initiativet om bæredygtige batterierCOM(2020) 798 final. og tilsagnet om et grønt forbrughttps://ec.europa.eu/info/sites/default/files/working_document_for_the_green_consumption_pledges_0.pdf..(14)I lyset af denne udvikling bør Kommissionens henstilling 2013/179/EU ajourføres for at integrere den tekniske udvikling fra pilotfasen, navnlig udviklingen af kategori- og sektorregler, og dermed skabe et solidt grundlag for videreudvikling og gennemførelse af politikker. Dette forventes at gøre det lettere for virksomhederne at beregne deres miljøpræstationer baseret på pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger og at gøre det muligt for andre aktører (f.eks. offentlige forvaltninger, NGO'er og forretningspartnere) at få adgang til sådanne oplysninger. Det forventes også at lette udviklingen af en EU-database over miljøaftryk.(15)SMV'er kunne have utilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus. Derfor bør støtte til SMV'er ikke kun ydes af Kommissionen, men også af medlemsstaterne og industrisammenslutninger.(16)Efterhånden som der dukker nye internationalt vedtagne tilgange op, forventes miljøaftryksmetoderne at blive opdateret med henblik på at integrere nye indikatorer eller regler for udarbejdelse af modeller. Disse aspekter drøftes i Kommissionens ekspertgruppe i Det Tekniske Rådgivende Udvalg om Miljøaftryk. Blandt andet overvejer gruppen virkningerne for biodiversiteten.(17)Som bebudet i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi vil Kommissionen se nærmere på udviklingen af et regelsæt for certificering af kulstoffjernelse på grundlag af et robust og gennemsigtigt kulstofregnskab med det formål at overvåge og verificere, at kulstoffjernelsen rent faktisk har fundet sted. Denne ramme vil blive udviklet i gensidig synergi og sammenhæng med miljøaftryksmetoden og vil om nødvendigt blive afspejlet i fremtidige ajourføringer af denne henstilling.(18)I denne henstilling fokuseres der på miljøpåvirkninger, men i den globale sammenhæng spiller betænkeligheder ved de økonomiske og sociale virkninger, herunder med hensyn til praksis på arbejdsmarkedet, en stadig vigtigere rolle. Kommissionen vil fortsat nøje følge denne udvikling og andre internationale metoder samt metoder til at analysere de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i relation til forsyningskæder af produkter, som i sidste ende forbruges i EU, og som har virkninger langs forsyningskæden i tredjelande.(19)Denne henstilling bør træde i stedet for Kommissionens henstilling 2013/179/EU —VEDTAGET DENNE HENSTILLING:1.FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE1.1.Formålet med denne henstilling er at fremme brugen af miljøaftryksmetoderne i relevante politikker og ordninger, der vedrører måling af og/eller formidling af oplysninger om alle typer af produkters, herunder såvel varers som tjenesteydelsers, og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.1.2.Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne og til private og offentlige organisationer, der måler eller har til hensigt at måle deres produkts eller organisations miljøpræstationer over hele deres livscyklus, og/eller som formidler eller har til hensigt at formidle oplysninger om sådanne miljøpræstationer over hele deres livscyklus til private og offentlige interesseparter samt civilsamfundet i EU.1.3.Henstillingen finder ikke anvendelse på gennemførelsen af obligatorisk EU-lovgivning, som fastlægger en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Der kan dog henvises til henstillingen i EU-lovgivning eller -politik som en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.2.DEFINITIONERI denne henstilling forstås ved:a)metoden vedrørende produkters miljøaftryk (i det følgende benævnt PEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om et produkts potentielle miljøpåvirkninger over hele dets livscyklus, jf. bilag Ib)metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om en organisations potentielle miljøpåvirkninger over hele dens livscyklus, jf. bilag IIIc)produkts miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af et produkts miljøaftryk baseret på metoden vedrørende produkters miljøaftrykd)organisations miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af en organisations miljøaftryk baseret på metoden vedrørende organisationers miljøaftryke)regler for en produktkategoris miljøaftryk (i det følgende benævnt PEFCR'er): produktkategorispecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt produktkategori. Hvis der findes en PEFCR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for et produkt, der tilhører den pågældende produktkategorif)sektorregler for organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEFSR'er): sektorspecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af organisationers miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt sektor. Hvis der findes en OEFSR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for en organisation, der tilhører den pågældende sektorg)miljøpræstationer over den samlede livscyklus: kvantificerede målinger af de potentielle miljøvirkninger under hensyntagen til alle relevante livscyklusfaser af et produkt eller en organisation set fra et forsyningskædeperspektivh)formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus: enhver formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, herunder til forretningspartnere, investorer, offentlige organer og forbrugerei)organisation: virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf — uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private — som har sine egne funktioner og egen administrationj)ordning: profitsøgende eller ikkeprofitsøgende initiativ, der er taget af private virksomheder eller en sammenslutning heraf, af et offentlig-privat partnerskab eller af statslige eller ikkestatslige organisationer, og som går ud på at måle eller formidle oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklusk)erhvervssammenslutning: en organisation, der repræsenterer private virksomheder, som er medlemmer af organisationen, eller private virksomheder, der tilhører en sektor på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt planl)finansverdenen: alle aktører, der leverer finansielle tjenesteydelser (bl.a. finansiel rådgivning), herunder banker, investorer og forsikringsselskaber.3.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I MEDLEMSSTATERNES POLITIKKERMedlemsstaterne bør:3.1.hvor det er hensigtsmæssigt, anvende PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er ved frivillige politikker, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, alt imens det sikres, at disse politikker ikke skaber hindringer for varernes frie bevægelighed i EU3.2.anse oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus eller anprisninger, der er baseret på anvendelsen af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, som gyldige i forbindelse med relevante nationale ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.3.gøre en indsats for at øge udbuddet af tilgængelige livscyklusdata af høj kvalitet ved at iværksætte foranstaltninger, der har til formål at udvikle og revidere nationale databaser og stille dem til rådighed samt bidrage til indføring af data i eksisterende offentlige databaser på grundlag af de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt. Der bør sikres indbyrdes kohærens mellem de forskellige databaser3.4.bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav3.5.tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er for at hjælpe dem med at måle, forbedre og formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus baseret på PEF- eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er. I denne forbindelse bør myndighederne undgå at overlappe eksisterende værktøjer, når disse er egnede til formålet3.6.tilskynde til at anvende OEF-metoden og de tilhørende OEFSR'er, hvis det er relevant, til at måle eller formidle oplysninger om offentlige organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus. I denne forbindelse bør myndighederne overveje at tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er i EU's partnerlande med henblik på at måle og forbedre miljøpræstationerne for mellemvarer eller halvfabrikata, som de producerer, over den samlede livscyklus.4.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I VIRKSOMHEDER OG ANDRE PRIVATE ORGANISATIONERVirksomheder og andre private organisationer, der beslutter at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør:4.1.anvende PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er til at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus4.2.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.3.overveje at bistå virksomheder, der indgår i deres forsyningskæder, navnlig SMV'er, med at levere oplysninger på grundlag af PEF-metoden og OEF-metoden eller PEFCR'er og OEFSR'er og forbedre deres organisationers og produkters miljøpræstationer over den samlede livscyklus.Erhvervssammenslutninger bør:4.4.fremme anvendelsen af PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er blandt deres medlemmer4.5.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.6.stille forenklede beregningsværktøjer og ekspertise til rådighed for at bistå deres SMV-medlemmer med at beregne deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er4.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.5.ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER I ORDNINGER, DER VEDRØRER MÅLING AF ELLER FORMIDLING AF OPLYSNINGER OM MILJØPRÆSTATIONER OVER DEN SAMLEDE LIVSCYKLUS5.1I ordninger, der vedrører måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes som referencemetode til at måle eller formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus.6.FINANSVERDENENS ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ERMedlemmer af finansverdenen bør, hvis det er relevant:6.1.fremme brugen af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, der er beregnet på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, i vurderingen af de økonomiske risici, der er forbundet med miljøpræstationerne over den samlede livscyklus6.2.fremme brugen af oplysninger baseret på undersøgelser af organisationers miljøaftryk i deres vurdering af resultaterne for miljøkomponenten i bæredygtighedsindekser6.3.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.7.VERIFIKATION7.1.Hvis undersøgelser af produkters og organisationers miljøaftryk videregives til tredjeparter, bør undersøgelserne verificeres i overensstemmelse med kravene i PEF- og OEF-metoden og eventuelle specifikke angivelser i PEFCR'er og OEFSR'er.8.RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE8.1.Medlemsstaterne opfordres til årligt at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af denne henstilling. De første oplysninger bør forelægges et år efter vedtagelsen af denne henstilling. Rapporteringen bør omfatte oplysninger om:a)hvordan PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes i politikinitiativerb)antallet af produkter og/eller organisationer, der er omfattet af initiativernec)incitamenter vedrørende miljøpræstationer over den samlede livscyklusd)initiativer vedrørende udvikling af livscyklusdata af høj kvalitete)hvordan SMV'er bistås med at levere livscyklusmiljødata og forbedre deres miljøpræstationer over den samlede livscyklusf)eventuelle problemer og flaskehalse, som konstateres ved brug af metoderne.9.OPHÆVELSE AF TIDLIGERE HENSTILLINGERKommissionens henstilling 2013/179/EU ophæves. Henvisninger til den ophævede henstilling gælder som henvisninger til nærværende henstilling.Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2021.På Kommissionens vegneVirginijus SinkevičiusMedlem af Kommissionen

4.4.8.5.    Kvalitetsforhold: Qsin/Qp og Qsout/Qp

Der anvendes to kvalitetsforhold i formlen for cirkulært fodaftryk for at tage hensyn til kvaliteten af både indgående og udgående genanvendte materialer: Qsin/Qp og Qsout/Qp.

To forskellige tilfælde fremhæves.

(a)

Hvis Ev=E*v, er der behov for de to kvalitetsforhold: Qsin/Qp vedrørende det genanvendte indhold og Qsout/Qp vedrørende genanvendelighed i bortskaffelsesfasen. Kvalitetsfaktorerne har til formål at registrere et materiales downcycling i forhold til det oprindelige primære materiale og kan i nogle tilfælde angive virkningen af flere genanvendelseskredsløb.

(b)

Hvis Ev≠E*v, er der behov for ét kvalitetsratio: Qsin/Qp vedrørende det genanvendte indhold. I dette tilfælde henviser E*v til den funktionelle enhed af det substituerede materiale i en specifik anvendelse. Plast, der genanvendes med henblik på at fremstille en bænk, der er modelleret ved substitution af cement, skal også tage hensyn til "hvor meget", "hvor længe" og "hvor godt". Parameteren E*v integrerer derfor indirekte parameteren Qsout/Qp, og parametrene Qsout og Qp er derfor ikke en del af formlen for cirkulært fodaftryk.

Kvalitetsforholdene skal bestemmes på substitutionspunktet og for hver anvendelse eller hvert materiale.

Kvantificeringen af kvalitetsforholdene skal baseres på følgende.

(a)	Økonomiske aspekter: dvs. prisforholdet mellem sekundære materialer og primære materialer på substitutionspunktet. Hvis prisen på sekundære materialer er højere end prisen på primære materialer, skal kvalitetsforholdene fastsættes til 1.

(b)	Hvis økonomiske aspekter er mindre relevante end fysiske aspekter, kan sidstnævnte anvendes.

Emballagematerialer, der anvendes af industrien, er ofte de samme inden for forskellige sektorer og produktgrupper: I bilag II, del C, vises et arbejdsark med Qsin/Qp- og Qsout/Qp-værdier for emballagematerialer. Den virksomhed, der udfører en PEF-undersøgelse, kan anvende forskellige værdier, som fremlægges og begrundes i PEF-rapporten.

4.4.8.6.    Genanvendt indhold (R1)

De anvendte R1-værdier skal være virksomhedsspecifikke eller sekundære (anvendelsesspecifikke) standardværdier, afhængigt af de oplysninger, der er tilgængelige for den virksomhed, der gennemfører PEF-undersøgelsen. Sekundære (anvendelsesspecifikke) standardværdier for R1 findes i bilag II, del C. Følgende procedure skal udføres (i hierarkisk rækkefølge) for at udvælge den værdi af R1, som skal anvendes i en PEF-undersøgelse.

(a)

Virksomhedsspecifikke værdier skal anvendes, når processen udføres af den virksomhed, der gennemfører PEF-undersøgelsen, eller når processen ikke udføres af den virksomhed, der gennemfører PEF-undersøgelsen, men hvor denne virksomhed har adgang til (virksomheds-) specifikke oplysninger (situation 1 og situation 2 i databehovsmatricen, se afsnit 4.6.5.4).

(b)	I alle andre tilfælde skal de sekundære standardværdier for R1 i bilag II, del C (anvendelsesspecifikke), anvendes.

(c)	Hvis der ikke findes en anvendelsesspecifik værdi i bilag II, del C, skal R1 fastsættes til 0 % (materialespecifikke værdier baseret på forsyningsmarkedsstatistikker accepteres ikke som proxy og må derfor ikke anvendes).

De anvendte R1-værdier skal verificeres ved en PEF-undersøgelse.

4.4.8.7.    Retningslinjer ved anvendelse af virksomhedsspecifikke R1-værdier

Når der anvendes andre virksomhedsspecifikke R1-værdier end 0, kræves der sporbarhed i hele forsyningskæden. Følgende generelle retningslinjer skal følges:

1)	Leverandøroplysningerne (f.eks. overensstemmelseserklæring eller følgeseddel) skal opbevares i alle produktions- og leveringsfaser hos forædleren.

2)	Når materialet er leveret til forædleren med henblik på fremstilling af slutprodukterne, skal forædleren håndtere oplysningerne via sine sædvanlige administrative procedurer.

3)	I forbindelse med fremstilling af slutprodukter med genanvendt indhold skal forædleren via sit forvaltningssystem dokumentere procentdelen af genanvendt inputmateriale i de respektive slutprodukter.

4)	Denne dokumentation skal efter anmodning overføres til den person, der anvender slutproduktet. Hvis der beregnes og rapporteres en PEF-profil, skal dette angives som yderligere tekniske oplysninger i PEF-profilen.

5)	Industri- eller virksomhedsejede sporingssystemer kan anvendes, hvis de er i overensstemmelse med ovennævnte generelle retningslinjer. Hvis ikke, skal de suppleres med ovennævnte generelle retningslinjer.

For emballeringsindustrien anbefales følgende industrispecifikke retningslinjer.

1)	For emballageglasindustrien: Kommissionens forordning (EU) nr. 1179/2012. I henhold til denne forordning skal producenten af nyttiggjort glas fremlægge en overensstemmelseserklæring.

2)	For papirindustrien: European Recovered Paper Identification System (CEPI — Sammenslutningen af Europæiske Papirindustrier, 2008). Dette dokument indeholder regler og vejledning om nødvendige oplysninger og trin med en følgeseddel, der skal modtages af papirmøllen.

3)

For drikkekartoner anvendes der indtil videre ikke genanvendt indhold. Om nødvendigt skal retningslinjer, der anvendes for papir, anvendes i dette tilfælde, hvis de er de mest hensigtsmæssige (drikkekartoner er omfattet af en kategori af genbrugspapir på den europæiske liste over papirkvaliteter, EN643).

4)	For plastindustrien: EN-standard 15343:2007. Denne standard indeholder regler om og retningslinjer for sporbarhed. Leverandøren af genanvendte materialer skal fremlægge specifikke oplysninger.

4.4.8.8.    Retningslinjer for håndtering af skrot før forbrugsleddet

Ved håndtering af skrot før forbrugsleddet kan der anvendes to muligheder.

Mulighed 1: Virkningerne af fremstillingen af det inputmateriale, der fører til skrot før forbrugsleddet, skal fordeles til det produktsystem, der frembragte dette skrot. Skrot kategoriseres som genanvendt indhold før forbrugsleddet. Procesgrænserne og kravene til modeller, der udarbejdes ved anvendelse af formlen for cirkulært fodaftryk, fremgår af Figur 6.

Figur 6

Mulighed for udarbejdelse af model, når skrot kategoriseres som genanvendt indhold før forbrugsleddet.

L1442022DA110120211215DA0001.00012176Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279af 15. december 2021om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklusEUROPA-KOMMISSIONEN HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 og 292,ud fra følgende betragtninger:(1)Når aktørerne inden for en bred vifte af sektorer skal træffe beslutninger i miljøspørgsmål, er det afgørende, at de råder over pålidelige og korrekte målinger af og oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer.(2)Med metoden vedrørende produkters miljøaftryk og metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt miljøaftryksmetoderne) sættes virksomhederne i stand til at måle og formidle oplysninger om deres miljøpræstationer og derved konkurrere på markedet på grundlag af pålidelige miljøoplysninger. De indeholder detaljerede instrukser om, hvordan man modellerer og beregner produkters og organisationers miljøpåvirkninger. Miljøaftryksmetoderne er baseret på eksisterende, internationalt anerkendte praksisser, indikatorer og regler.(3)I 2013 vedtog Kommissionen sin henstilling 2013/179/EUKommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). med henblik på at fremme anvendelsen af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Kommissionen henstiller, at de anvendes af medlemsstaterne samt virksomheder, private organisationer og finansverdenen, og henstillingen indeholder to bilag, hvori de foreslåede metoder fastlægges.(4)Kommissionen har etableret en ramme for videreudvikling af miljøaftryksmetoderne med deltagelse af en bred vifte af interesserede parter, herunder industrien, og navnlig SMV'er, gennem en pilotfase.(5)I pilotfasen fra 2013 til 2018 blev udviklingen af produktspecifikke regler (regler for en produktkategoris miljøaftryk, PEFCR'er) og sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR'er) testet med aktiv deltagelse af interesserede parter, hvilket udmøntede sig i 19 PEFCR'er og 2 OEFSR'er.(6)En række tekniske aspekter af miljøaftryksmetoderne blev også opdateret, f.eks.: 1) anvendelse af princippet om væsentlighed (handle, hvor det gør en forskel), 2) definition af et benchmark der svarer til miljøaftrykket af det gennemsnitlige produkt eller den gennemsnitlige organisation, også kaldet repræsentativt produkt/repræsentativ organisation), 3) aftaler om udarbejdelse af modeller for centrale aspekter vedrørende klimaændringer, elektricitet, transport, infrastruktur og udstyr, emballering, bortskaffelse/ophør af levetid og landbrug, 4) indarbejdelse af normalisering og vægtning, 5) retningslinjer for, hvordan biodiversitet kan medtages som yderligere miljøoplysninger, 6) forbedring af visse metoder til vurdering af virkninger med særlig vægt på de toksikologirelaterede metoder (toksicitet for mennesker — kræftvirkninger, human toksicitet — ikke-kræftvirkninger, økotoksicitet i ferskvand, vandforbrug, arealanvendelse, ressourcer og partikelstof), 7) fastlæggelse af karakteriseringsfaktorer baseret på REACH-data 8) og en vejledning om datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftryk.(7)Resultaterne af pilotfasen blev forelagt i 2019 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Sustainable Products in a Circular Economy — Towards an EU Product Policy Framework contribution to the Circular EconomySWD(2019) 91 final.. I det samme arbejdsdokument blev der også peget på mulige anvendelser af miljøaftryksmetoderne i forbindelse med politikudformningen på EU-plan. Siden 2019 og efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til industrien fortsatte Kommissionen udviklingen af nye regler for en produktkategoris miljøaftryk.(8)I Rådets konklusioner fra oktober 2019https://www.consilium.europa.eu/media/40928/st12791-en19.pdf. blev der udtrykt glæde over afprøvningen af EU's metode vedrørende miljøaftryk og alle initiativer, der støtter formidlingen af miljøpåvirkninger baseret på pilotprojektet om miljøaftryk.(9)Den europæiske grønne pagtCOM(2019) 640 final/3. har til formål at mobilisere industrier til en ren og cirkulær økonomi, og heri understreges det, at der er behov for pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger for at sætte køberne i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger og mindske risikoen for grønvaskning.(10)I sin meddelelse En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt EuropaCOM(2020) 98 final. fremhæver Kommissionen, at virksomhederne bør underbygge deres miljøanprisninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organisationers miljøaftryk, og den påtog sig at teste muligheden for at indarbejde disse metoder i EU-miljømærket.(11)Ifølge meddelelsen En ny forbrugerdagsorden — styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretningCOM(2020) 696 final. har Kommissionen — for at anspore til flere frivillige foranstaltninger fra virksomhedernes side — planer om at samarbejde med de økonomiske aktører med henblik på at tilskynde dem til frivilligt at afgive tilsagn om at oplyse forbrugerne om virksomhedernes miljøaftryk, forbedre deres bæredygtighed og mindske indvirkningen på miljøet.(12)Rådet bemærkede i sine konklusioner fra december 2020, at metoden vedrørende produkters miljøaftryk har potentiale til at være en grundlæggende metode for forskellige produktpolitiske redskaber i EU og rammen for bæredygtige produkter, også under hensyntagen til passende metodologier.(13)Miljøaftryksmetoderne påtænkes allerede anvendt inden for rammerne af EU-politikker og -lovgivning såsom klassificeringsforordningenEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13)., initiativet om bæredygtige batterierCOM(2020) 798 final. og tilsagnet om et grønt forbrughttps://ec.europa.eu/info/sites/default/files/working_document_for_the_green_consumption_pledges_0.pdf..(14)I lyset af denne udvikling bør Kommissionens henstilling 2013/179/EU ajourføres for at integrere den tekniske udvikling fra pilotfasen, navnlig udviklingen af kategori- og sektorregler, og dermed skabe et solidt grundlag for videreudvikling og gennemførelse af politikker. Dette forventes at gøre det lettere for virksomhederne at beregne deres miljøpræstationer baseret på pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger og at gøre det muligt for andre aktører (f.eks. offentlige forvaltninger, NGO'er og forretningspartnere) at få adgang til sådanne oplysninger. Det forventes også at lette udviklingen af en EU-database over miljøaftryk.(15)SMV'er kunne have utilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus. Derfor bør støtte til SMV'er ikke kun ydes af Kommissionen, men også af medlemsstaterne og industrisammenslutninger.(16)Efterhånden som der dukker nye internationalt vedtagne tilgange op, forventes miljøaftryksmetoderne at blive opdateret med henblik på at integrere nye indikatorer eller regler for udarbejdelse af modeller. Disse aspekter drøftes i Kommissionens ekspertgruppe i Det Tekniske Rådgivende Udvalg om Miljøaftryk. Blandt andet overvejer gruppen virkningerne for biodiversiteten.(17)Som bebudet i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi vil Kommissionen se nærmere på udviklingen af et regelsæt for certificering af kulstoffjernelse på grundlag af et robust og gennemsigtigt kulstofregnskab med det formål at overvåge og verificere, at kulstoffjernelsen rent faktisk har fundet sted. Denne ramme vil blive udviklet i gensidig synergi og sammenhæng med miljøaftryksmetoden og vil om nødvendigt blive afspejlet i fremtidige ajourføringer af denne henstilling.(18)I denne henstilling fokuseres der på miljøpåvirkninger, men i den globale sammenhæng spiller betænkeligheder ved de økonomiske og sociale virkninger, herunder med hensyn til praksis på arbejdsmarkedet, en stadig vigtigere rolle. Kommissionen vil fortsat nøje følge denne udvikling og andre internationale metoder samt metoder til at analysere de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i relation til forsyningskæder af produkter, som i sidste ende forbruges i EU, og som har virkninger langs forsyningskæden i tredjelande.(19)Denne henstilling bør træde i stedet for Kommissionens henstilling 2013/179/EU —VEDTAGET DENNE HENSTILLING:1.FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE1.1.Formålet med denne henstilling er at fremme brugen af miljøaftryksmetoderne i relevante politikker og ordninger, der vedrører måling af og/eller formidling af oplysninger om alle typer af produkters, herunder såvel varers som tjenesteydelsers, og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.1.2.Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne og til private og offentlige organisationer, der måler eller har til hensigt at måle deres produkts eller organisations miljøpræstationer over hele deres livscyklus, og/eller som formidler eller har til hensigt at formidle oplysninger om sådanne miljøpræstationer over hele deres livscyklus til private og offentlige interesseparter samt civilsamfundet i EU.1.3.Henstillingen finder ikke anvendelse på gennemførelsen af obligatorisk EU-lovgivning, som fastlægger en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Der kan dog henvises til henstillingen i EU-lovgivning eller -politik som en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.2.DEFINITIONERI denne henstilling forstås ved:a)metoden vedrørende produkters miljøaftryk (i det følgende benævnt PEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om et produkts potentielle miljøpåvirkninger over hele dets livscyklus, jf. bilag Ib)metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om en organisations potentielle miljøpåvirkninger over hele dens livscyklus, jf. bilag IIIc)produkts miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af et produkts miljøaftryk baseret på metoden vedrørende produkters miljøaftrykd)organisations miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af en organisations miljøaftryk baseret på metoden vedrørende organisationers miljøaftryke)regler for en produktkategoris miljøaftryk (i det følgende benævnt PEFCR'er): produktkategorispecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt produktkategori. Hvis der findes en PEFCR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for et produkt, der tilhører den pågældende produktkategorif)sektorregler for organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEFSR'er): sektorspecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af organisationers miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt sektor. Hvis der findes en OEFSR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for en organisation, der tilhører den pågældende sektorg)miljøpræstationer over den samlede livscyklus: kvantificerede målinger af de potentielle miljøvirkninger under hensyntagen til alle relevante livscyklusfaser af et produkt eller en organisation set fra et forsyningskædeperspektivh)formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus: enhver formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, herunder til forretningspartnere, investorer, offentlige organer og forbrugerei)organisation: virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf — uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private — som har sine egne funktioner og egen administrationj)ordning: profitsøgende eller ikkeprofitsøgende initiativ, der er taget af private virksomheder eller en sammenslutning heraf, af et offentlig-privat partnerskab eller af statslige eller ikkestatslige organisationer, og som går ud på at måle eller formidle oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklusk)erhvervssammenslutning: en organisation, der repræsenterer private virksomheder, som er medlemmer af organisationen, eller private virksomheder, der tilhører en sektor på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt planl)finansverdenen: alle aktører, der leverer finansielle tjenesteydelser (bl.a. finansiel rådgivning), herunder banker, investorer og forsikringsselskaber.3.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I MEDLEMSSTATERNES POLITIKKERMedlemsstaterne bør:3.1.hvor det er hensigtsmæssigt, anvende PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er ved frivillige politikker, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, alt imens det sikres, at disse politikker ikke skaber hindringer for varernes frie bevægelighed i EU3.2.anse oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus eller anprisninger, der er baseret på anvendelsen af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, som gyldige i forbindelse med relevante nationale ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.3.gøre en indsats for at øge udbuddet af tilgængelige livscyklusdata af høj kvalitet ved at iværksætte foranstaltninger, der har til formål at udvikle og revidere nationale databaser og stille dem til rådighed samt bidrage til indføring af data i eksisterende offentlige databaser på grundlag af de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt. Der bør sikres indbyrdes kohærens mellem de forskellige databaser3.4.bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav3.5.tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er for at hjælpe dem med at måle, forbedre og formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus baseret på PEF- eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er. I denne forbindelse bør myndighederne undgå at overlappe eksisterende værktøjer, når disse er egnede til formålet3.6.tilskynde til at anvende OEF-metoden og de tilhørende OEFSR'er, hvis det er relevant, til at måle eller formidle oplysninger om offentlige organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus. I denne forbindelse bør myndighederne overveje at tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er i EU's partnerlande med henblik på at måle og forbedre miljøpræstationerne for mellemvarer eller halvfabrikata, som de producerer, over den samlede livscyklus.4.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I VIRKSOMHEDER OG ANDRE PRIVATE ORGANISATIONERVirksomheder og andre private organisationer, der beslutter at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør:4.1.anvende PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er til at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus4.2.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.3.overveje at bistå virksomheder, der indgår i deres forsyningskæder, navnlig SMV'er, med at levere oplysninger på grundlag af PEF-metoden og OEF-metoden eller PEFCR'er og OEFSR'er og forbedre deres organisationers og produkters miljøpræstationer over den samlede livscyklus.Erhvervssammenslutninger bør:4.4.fremme anvendelsen af PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er blandt deres medlemmer4.5.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.6.stille forenklede beregningsværktøjer og ekspertise til rådighed for at bistå deres SMV-medlemmer med at beregne deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er4.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.5.ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER I ORDNINGER, DER VEDRØRER MÅLING AF ELLER FORMIDLING AF OPLYSNINGER OM MILJØPRÆSTATIONER OVER DEN SAMLEDE LIVSCYKLUS5.1I ordninger, der vedrører måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes som referencemetode til at måle eller formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus.6.FINANSVERDENENS ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ERMedlemmer af finansverdenen bør, hvis det er relevant:6.1.fremme brugen af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, der er beregnet på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, i vurderingen af de økonomiske risici, der er forbundet med miljøpræstationerne over den samlede livscyklus6.2.fremme brugen af oplysninger baseret på undersøgelser af organisationers miljøaftryk i deres vurdering af resultaterne for miljøkomponenten i bæredygtighedsindekser6.3.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.7.VERIFIKATION7.1.Hvis undersøgelser af produkters og organisationers miljøaftryk videregives til tredjeparter, bør undersøgelserne verificeres i overensstemmelse med kravene i PEF- og OEF-metoden og eventuelle specifikke angivelser i PEFCR'er og OEFSR'er.8.RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE8.1.Medlemsstaterne opfordres til årligt at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af denne henstilling. De første oplysninger bør forelægges et år efter vedtagelsen af denne henstilling. Rapporteringen bør omfatte oplysninger om:a)hvordan PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes i politikinitiativerb)antallet af produkter og/eller organisationer, der er omfattet af initiativernec)incitamenter vedrørende miljøpræstationer over den samlede livscyklusd)initiativer vedrørende udvikling af livscyklusdata af høj kvalitete)hvordan SMV'er bistås med at levere livscyklusmiljødata og forbedre deres miljøpræstationer over den samlede livscyklusf)eventuelle problemer og flaskehalse, som konstateres ved brug af metoderne.9.OPHÆVELSE AF TIDLIGERE HENSTILLINGERKommissionens henstilling 2013/179/EU ophæves. Henvisninger til den ophævede henstilling gælder som henvisninger til nærværende henstilling.Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2021.På Kommissionens vegneVirginijus SinkevičiusMedlem af Kommissionen

Mulighed 2: Ethvert materiale, der cirkulerer inden for en proceskæde eller en pulje af proceskæder, kan ikke defineres som genanvendt indhold og er ikke omfattet af R1. Skrot kategoriseres ikke som genanvendt indhold før forbrugsleddet. Procesgrænserne og kravene til modeller, der udarbejdes ved anvendelse af formlen for cirkulært fodaftryk, fremgår af Figur 7.

Figur 7

Mulighed for udarbejdelse af model, når skrot ikke kategoriseres som genanvendt indhold før forbrugsleddet.

L1442022DA110120211215DA0001.00012176Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279af 15. december 2021om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklusEUROPA-KOMMISSIONEN HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 og 292,ud fra følgende betragtninger:(1)Når aktørerne inden for en bred vifte af sektorer skal træffe beslutninger i miljøspørgsmål, er det afgørende, at de råder over pålidelige og korrekte målinger af og oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer.(2)Med metoden vedrørende produkters miljøaftryk og metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt miljøaftryksmetoderne) sættes virksomhederne i stand til at måle og formidle oplysninger om deres miljøpræstationer og derved konkurrere på markedet på grundlag af pålidelige miljøoplysninger. De indeholder detaljerede instrukser om, hvordan man modellerer og beregner produkters og organisationers miljøpåvirkninger. Miljøaftryksmetoderne er baseret på eksisterende, internationalt anerkendte praksisser, indikatorer og regler.(3)I 2013 vedtog Kommissionen sin henstilling 2013/179/EUKommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). med henblik på at fremme anvendelsen af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Kommissionen henstiller, at de anvendes af medlemsstaterne samt virksomheder, private organisationer og finansverdenen, og henstillingen indeholder to bilag, hvori de foreslåede metoder fastlægges.(4)Kommissionen har etableret en ramme for videreudvikling af miljøaftryksmetoderne med deltagelse af en bred vifte af interesserede parter, herunder industrien, og navnlig SMV'er, gennem en pilotfase.(5)I pilotfasen fra 2013 til 2018 blev udviklingen af produktspecifikke regler (regler for en produktkategoris miljøaftryk, PEFCR'er) og sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR'er) testet med aktiv deltagelse af interesserede parter, hvilket udmøntede sig i 19 PEFCR'er og 2 OEFSR'er.(6)En række tekniske aspekter af miljøaftryksmetoderne blev også opdateret, f.eks.: 1) anvendelse af princippet om væsentlighed (handle, hvor det gør en forskel), 2) definition af et benchmark der svarer til miljøaftrykket af det gennemsnitlige produkt eller den gennemsnitlige organisation, også kaldet repræsentativt produkt/repræsentativ organisation), 3) aftaler om udarbejdelse af modeller for centrale aspekter vedrørende klimaændringer, elektricitet, transport, infrastruktur og udstyr, emballering, bortskaffelse/ophør af levetid og landbrug, 4) indarbejdelse af normalisering og vægtning, 5) retningslinjer for, hvordan biodiversitet kan medtages som yderligere miljøoplysninger, 6) forbedring af visse metoder til vurdering af virkninger med særlig vægt på de toksikologirelaterede metoder (toksicitet for mennesker — kræftvirkninger, human toksicitet — ikke-kræftvirkninger, økotoksicitet i ferskvand, vandforbrug, arealanvendelse, ressourcer og partikelstof), 7) fastlæggelse af karakteriseringsfaktorer baseret på REACH-data 8) og en vejledning om datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftryk.(7)Resultaterne af pilotfasen blev forelagt i 2019 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Sustainable Products in a Circular Economy — Towards an EU Product Policy Framework contribution to the Circular EconomySWD(2019) 91 final.. I det samme arbejdsdokument blev der også peget på mulige anvendelser af miljøaftryksmetoderne i forbindelse med politikudformningen på EU-plan. Siden 2019 og efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til industrien fortsatte Kommissionen udviklingen af nye regler for en produktkategoris miljøaftryk.(8)I Rådets konklusioner fra oktober 2019https://www.consilium.europa.eu/media/40928/st12791-en19.pdf. blev der udtrykt glæde over afprøvningen af EU's metode vedrørende miljøaftryk og alle initiativer, der støtter formidlingen af miljøpåvirkninger baseret på pilotprojektet om miljøaftryk.(9)Den europæiske grønne pagtCOM(2019) 640 final/3. har til formål at mobilisere industrier til en ren og cirkulær økonomi, og heri understreges det, at der er behov for pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger for at sætte køberne i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger og mindske risikoen for grønvaskning.(10)I sin meddelelse En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt EuropaCOM(2020) 98 final. fremhæver Kommissionen, at virksomhederne bør underbygge deres miljøanprisninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organisationers miljøaftryk, og den påtog sig at teste muligheden for at indarbejde disse metoder i EU-miljømærket.(11)Ifølge meddelelsen En ny forbrugerdagsorden — styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretningCOM(2020) 696 final. har Kommissionen — for at anspore til flere frivillige foranstaltninger fra virksomhedernes side — planer om at samarbejde med de økonomiske aktører med henblik på at tilskynde dem til frivilligt at afgive tilsagn om at oplyse forbrugerne om virksomhedernes miljøaftryk, forbedre deres bæredygtighed og mindske indvirkningen på miljøet.(12)Rådet bemærkede i sine konklusioner fra december 2020, at metoden vedrørende produkters miljøaftryk har potentiale til at være en grundlæggende metode for forskellige produktpolitiske redskaber i EU og rammen for bæredygtige produkter, også under hensyntagen til passende metodologier.(13)Miljøaftryksmetoderne påtænkes allerede anvendt inden for rammerne af EU-politikker og -lovgivning såsom klassificeringsforordningenEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13)., initiativet om bæredygtige batterierCOM(2020) 798 final. og tilsagnet om et grønt forbrughttps://ec.europa.eu/info/sites/default/files/working_document_for_the_green_consumption_pledges_0.pdf..(14)I lyset af denne udvikling bør Kommissionens henstilling 2013/179/EU ajourføres for at integrere den tekniske udvikling fra pilotfasen, navnlig udviklingen af kategori- og sektorregler, og dermed skabe et solidt grundlag for videreudvikling og gennemførelse af politikker. Dette forventes at gøre det lettere for virksomhederne at beregne deres miljøpræstationer baseret på pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger og at gøre det muligt for andre aktører (f.eks. offentlige forvaltninger, NGO'er og forretningspartnere) at få adgang til sådanne oplysninger. Det forventes også at lette udviklingen af en EU-database over miljøaftryk.(15)SMV'er kunne have utilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus. Derfor bør støtte til SMV'er ikke kun ydes af Kommissionen, men også af medlemsstaterne og industrisammenslutninger.(16)Efterhånden som der dukker nye internationalt vedtagne tilgange op, forventes miljøaftryksmetoderne at blive opdateret med henblik på at integrere nye indikatorer eller regler for udarbejdelse af modeller. Disse aspekter drøftes i Kommissionens ekspertgruppe i Det Tekniske Rådgivende Udvalg om Miljøaftryk. Blandt andet overvejer gruppen virkningerne for biodiversiteten.(17)Som bebudet i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi vil Kommissionen se nærmere på udviklingen af et regelsæt for certificering af kulstoffjernelse på grundlag af et robust og gennemsigtigt kulstofregnskab med det formål at overvåge og verificere, at kulstoffjernelsen rent faktisk har fundet sted. Denne ramme vil blive udviklet i gensidig synergi og sammenhæng med miljøaftryksmetoden og vil om nødvendigt blive afspejlet i fremtidige ajourføringer af denne henstilling.(18)I denne henstilling fokuseres der på miljøpåvirkninger, men i den globale sammenhæng spiller betænkeligheder ved de økonomiske og sociale virkninger, herunder med hensyn til praksis på arbejdsmarkedet, en stadig vigtigere rolle. Kommissionen vil fortsat nøje følge denne udvikling og andre internationale metoder samt metoder til at analysere de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i relation til forsyningskæder af produkter, som i sidste ende forbruges i EU, og som har virkninger langs forsyningskæden i tredjelande.(19)Denne henstilling bør træde i stedet for Kommissionens henstilling 2013/179/EU —VEDTAGET DENNE HENSTILLING:1.FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE1.1.Formålet med denne henstilling er at fremme brugen af miljøaftryksmetoderne i relevante politikker og ordninger, der vedrører måling af og/eller formidling af oplysninger om alle typer af produkters, herunder såvel varers som tjenesteydelsers, og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.1.2.Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne og til private og offentlige organisationer, der måler eller har til hensigt at måle deres produkts eller organisations miljøpræstationer over hele deres livscyklus, og/eller som formidler eller har til hensigt at formidle oplysninger om sådanne miljøpræstationer over hele deres livscyklus til private og offentlige interesseparter samt civilsamfundet i EU.1.3.Henstillingen finder ikke anvendelse på gennemførelsen af obligatorisk EU-lovgivning, som fastlægger en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Der kan dog henvises til henstillingen i EU-lovgivning eller -politik som en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.2.DEFINITIONERI denne henstilling forstås ved:a)metoden vedrørende produkters miljøaftryk (i det følgende benævnt PEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om et produkts potentielle miljøpåvirkninger over hele dets livscyklus, jf. bilag Ib)metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om en organisations potentielle miljøpåvirkninger over hele dens livscyklus, jf. bilag IIIc)produkts miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af et produkts miljøaftryk baseret på metoden vedrørende produkters miljøaftrykd)organisations miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af en organisations miljøaftryk baseret på metoden vedrørende organisationers miljøaftryke)regler for en produktkategoris miljøaftryk (i det følgende benævnt PEFCR'er): produktkategorispecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt produktkategori. Hvis der findes en PEFCR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for et produkt, der tilhører den pågældende produktkategorif)sektorregler for organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEFSR'er): sektorspecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af organisationers miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt sektor. Hvis der findes en OEFSR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for en organisation, der tilhører den pågældende sektorg)miljøpræstationer over den samlede livscyklus: kvantificerede målinger af de potentielle miljøvirkninger under hensyntagen til alle relevante livscyklusfaser af et produkt eller en organisation set fra et forsyningskædeperspektivh)formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus: enhver formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, herunder til forretningspartnere, investorer, offentlige organer og forbrugerei)organisation: virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf — uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private — som har sine egne funktioner og egen administrationj)ordning: profitsøgende eller ikkeprofitsøgende initiativ, der er taget af private virksomheder eller en sammenslutning heraf, af et offentlig-privat partnerskab eller af statslige eller ikkestatslige organisationer, og som går ud på at måle eller formidle oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklusk)erhvervssammenslutning: en organisation, der repræsenterer private virksomheder, som er medlemmer af organisationen, eller private virksomheder, der tilhører en sektor på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt planl)finansverdenen: alle aktører, der leverer finansielle tjenesteydelser (bl.a. finansiel rådgivning), herunder banker, investorer og forsikringsselskaber.3.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I MEDLEMSSTATERNES POLITIKKERMedlemsstaterne bør:3.1.hvor det er hensigtsmæssigt, anvende PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er ved frivillige politikker, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, alt imens det sikres, at disse politikker ikke skaber hindringer for varernes frie bevægelighed i EU3.2.anse oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus eller anprisninger, der er baseret på anvendelsen af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, som gyldige i forbindelse med relevante nationale ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.3.gøre en indsats for at øge udbuddet af tilgængelige livscyklusdata af høj kvalitet ved at iværksætte foranstaltninger, der har til formål at udvikle og revidere nationale databaser og stille dem til rådighed samt bidrage til indføring af data i eksisterende offentlige databaser på grundlag af de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt. Der bør sikres indbyrdes kohærens mellem de forskellige databaser3.4.bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav3.5.tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er for at hjælpe dem med at måle, forbedre og formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus baseret på PEF- eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er. I denne forbindelse bør myndighederne undgå at overlappe eksisterende værktøjer, når disse er egnede til formålet3.6.tilskynde til at anvende OEF-metoden og de tilhørende OEFSR'er, hvis det er relevant, til at måle eller formidle oplysninger om offentlige organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus. I denne forbindelse bør myndighederne overveje at tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er i EU's partnerlande med henblik på at måle og forbedre miljøpræstationerne for mellemvarer eller halvfabrikata, som de producerer, over den samlede livscyklus.4.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I VIRKSOMHEDER OG ANDRE PRIVATE ORGANISATIONERVirksomheder og andre private organisationer, der beslutter at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør:4.1.anvende PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er til at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus4.2.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.3.overveje at bistå virksomheder, der indgår i deres forsyningskæder, navnlig SMV'er, med at levere oplysninger på grundlag af PEF-metoden og OEF-metoden eller PEFCR'er og OEFSR'er og forbedre deres organisationers og produkters miljøpræstationer over den samlede livscyklus.Erhvervssammenslutninger bør:4.4.fremme anvendelsen af PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er blandt deres medlemmer4.5.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.6.stille forenklede beregningsværktøjer og ekspertise til rådighed for at bistå deres SMV-medlemmer med at beregne deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er4.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.5.ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER I ORDNINGER, DER VEDRØRER MÅLING AF ELLER FORMIDLING AF OPLYSNINGER OM MILJØPRÆSTATIONER OVER DEN SAMLEDE LIVSCYKLUS5.1I ordninger, der vedrører måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes som referencemetode til at måle eller formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus.6.FINANSVERDENENS ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ERMedlemmer af finansverdenen bør, hvis det er relevant:6.1.fremme brugen af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, der er beregnet på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, i vurderingen af de økonomiske risici, der er forbundet med miljøpræstationerne over den samlede livscyklus6.2.fremme brugen af oplysninger baseret på undersøgelser af organisationers miljøaftryk i deres vurdering af resultaterne for miljøkomponenten i bæredygtighedsindekser6.3.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.7.VERIFIKATION7.1.Hvis undersøgelser af produkters og organisationers miljøaftryk videregives til tredjeparter, bør undersøgelserne verificeres i overensstemmelse med kravene i PEF- og OEF-metoden og eventuelle specifikke angivelser i PEFCR'er og OEFSR'er.8.RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE8.1.Medlemsstaterne opfordres til årligt at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af denne henstilling. De første oplysninger bør forelægges et år efter vedtagelsen af denne henstilling. Rapporteringen bør omfatte oplysninger om:a)hvordan PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes i politikinitiativerb)antallet af produkter og/eller organisationer, der er omfattet af initiativernec)incitamenter vedrørende miljøpræstationer over den samlede livscyklusd)initiativer vedrørende udvikling af livscyklusdata af høj kvalitete)hvordan SMV'er bistås med at levere livscyklusmiljødata og forbedre deres miljøpræstationer over den samlede livscyklusf)eventuelle problemer og flaskehalse, som konstateres ved brug af metoderne.9.OPHÆVELSE AF TIDLIGERE HENSTILLINGERKommissionens henstilling 2013/179/EU ophæves. Henvisninger til den ophævede henstilling gælder som henvisninger til nærværende henstilling.Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2021.På Kommissionens vegneVirginijus SinkevičiusMedlem af Kommissionen

4.4.8.9.    Genanvendelsesrate for output (R2)

Parameteren R2 henviser til "genanvendelsesraten for output": Dette er illustreret i Figur 8. Ofte kan værdierne til punkt 8 (37) findes i Figur 8. Sådanne værdier skal derfor tilpasses for at matche den faktiske genanvendelsesprocent for output (punkt 10) under hensyntagen til eventuelle procestab. I Figur 8 svarer genanvendelsesprocenten for output (R2) til punkt 10.

Figur 8

Forenklet indsamlings- og genanvendelsesordning for et materiale

L1442022DA110120211215DA0001.00012176Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279af 15. december 2021om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklusEUROPA-KOMMISSIONEN HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 og 292,ud fra følgende betragtninger:(1)Når aktørerne inden for en bred vifte af sektorer skal træffe beslutninger i miljøspørgsmål, er det afgørende, at de råder over pålidelige og korrekte målinger af og oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer.(2)Med metoden vedrørende produkters miljøaftryk og metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt miljøaftryksmetoderne) sættes virksomhederne i stand til at måle og formidle oplysninger om deres miljøpræstationer og derved konkurrere på markedet på grundlag af pålidelige miljøoplysninger. De indeholder detaljerede instrukser om, hvordan man modellerer og beregner produkters og organisationers miljøpåvirkninger. Miljøaftryksmetoderne er baseret på eksisterende, internationalt anerkendte praksisser, indikatorer og regler.(3)I 2013 vedtog Kommissionen sin henstilling 2013/179/EUKommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). med henblik på at fremme anvendelsen af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Kommissionen henstiller, at de anvendes af medlemsstaterne samt virksomheder, private organisationer og finansverdenen, og henstillingen indeholder to bilag, hvori de foreslåede metoder fastlægges.(4)Kommissionen har etableret en ramme for videreudvikling af miljøaftryksmetoderne med deltagelse af en bred vifte af interesserede parter, herunder industrien, og navnlig SMV'er, gennem en pilotfase.(5)I pilotfasen fra 2013 til 2018 blev udviklingen af produktspecifikke regler (regler for en produktkategoris miljøaftryk, PEFCR'er) og sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR'er) testet med aktiv deltagelse af interesserede parter, hvilket udmøntede sig i 19 PEFCR'er og 2 OEFSR'er.(6)En række tekniske aspekter af miljøaftryksmetoderne blev også opdateret, f.eks.: 1) anvendelse af princippet om væsentlighed (handle, hvor det gør en forskel), 2) definition af et benchmark der svarer til miljøaftrykket af det gennemsnitlige produkt eller den gennemsnitlige organisation, også kaldet repræsentativt produkt/repræsentativ organisation), 3) aftaler om udarbejdelse af modeller for centrale aspekter vedrørende klimaændringer, elektricitet, transport, infrastruktur og udstyr, emballering, bortskaffelse/ophør af levetid og landbrug, 4) indarbejdelse af normalisering og vægtning, 5) retningslinjer for, hvordan biodiversitet kan medtages som yderligere miljøoplysninger, 6) forbedring af visse metoder til vurdering af virkninger med særlig vægt på de toksikologirelaterede metoder (toksicitet for mennesker — kræftvirkninger, human toksicitet — ikke-kræftvirkninger, økotoksicitet i ferskvand, vandforbrug, arealanvendelse, ressourcer og partikelstof), 7) fastlæggelse af karakteriseringsfaktorer baseret på REACH-data 8) og en vejledning om datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftryk.(7)Resultaterne af pilotfasen blev forelagt i 2019 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Sustainable Products in a Circular Economy — Towards an EU Product Policy Framework contribution to the Circular EconomySWD(2019) 91 final.. I det samme arbejdsdokument blev der også peget på mulige anvendelser af miljøaftryksmetoderne i forbindelse med politikudformningen på EU-plan. Siden 2019 og efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til industrien fortsatte Kommissionen udviklingen af nye regler for en produktkategoris miljøaftryk.(8)I Rådets konklusioner fra oktober 2019https://www.consilium.europa.eu/media/40928/st12791-en19.pdf. blev der udtrykt glæde over afprøvningen af EU's metode vedrørende miljøaftryk og alle initiativer, der støtter formidlingen af miljøpåvirkninger baseret på pilotprojektet om miljøaftryk.(9)Den europæiske grønne pagtCOM(2019) 640 final/3. har til formål at mobilisere industrier til en ren og cirkulær økonomi, og heri understreges det, at der er behov for pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger for at sætte køberne i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger og mindske risikoen for grønvaskning.(10)I sin meddelelse En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt EuropaCOM(2020) 98 final. fremhæver Kommissionen, at virksomhederne bør underbygge deres miljøanprisninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organisationers miljøaftryk, og den påtog sig at teste muligheden for at indarbejde disse metoder i EU-miljømærket.(11)Ifølge meddelelsen En ny forbrugerdagsorden — styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretningCOM(2020) 696 final. har Kommissionen — for at anspore til flere frivillige foranstaltninger fra virksomhedernes side — planer om at samarbejde med de økonomiske aktører med henblik på at tilskynde dem til frivilligt at afgive tilsagn om at oplyse forbrugerne om virksomhedernes miljøaftryk, forbedre deres bæredygtighed og mindske indvirkningen på miljøet.(12)Rådet bemærkede i sine konklusioner fra december 2020, at metoden vedrørende produkters miljøaftryk har potentiale til at være en grundlæggende metode for forskellige produktpolitiske redskaber i EU og rammen for bæredygtige produkter, også under hensyntagen til passende metodologier.(13)Miljøaftryksmetoderne påtænkes allerede anvendt inden for rammerne af EU-politikker og -lovgivning såsom klassificeringsforordningenEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13)., initiativet om bæredygtige batterierCOM(2020) 798 final. og tilsagnet om et grønt forbrughttps://ec.europa.eu/info/sites/default/files/working_document_for_the_green_consumption_pledges_0.pdf..(14)I lyset af denne udvikling bør Kommissionens henstilling 2013/179/EU ajourføres for at integrere den tekniske udvikling fra pilotfasen, navnlig udviklingen af kategori- og sektorregler, og dermed skabe et solidt grundlag for videreudvikling og gennemførelse af politikker. Dette forventes at gøre det lettere for virksomhederne at beregne deres miljøpræstationer baseret på pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger og at gøre det muligt for andre aktører (f.eks. offentlige forvaltninger, NGO'er og forretningspartnere) at få adgang til sådanne oplysninger. Det forventes også at lette udviklingen af en EU-database over miljøaftryk.(15)SMV'er kunne have utilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus. Derfor bør støtte til SMV'er ikke kun ydes af Kommissionen, men også af medlemsstaterne og industrisammenslutninger.(16)Efterhånden som der dukker nye internationalt vedtagne tilgange op, forventes miljøaftryksmetoderne at blive opdateret med henblik på at integrere nye indikatorer eller regler for udarbejdelse af modeller. Disse aspekter drøftes i Kommissionens ekspertgruppe i Det Tekniske Rådgivende Udvalg om Miljøaftryk. Blandt andet overvejer gruppen virkningerne for biodiversiteten.(17)Som bebudet i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi vil Kommissionen se nærmere på udviklingen af et regelsæt for certificering af kulstoffjernelse på grundlag af et robust og gennemsigtigt kulstofregnskab med det formål at overvåge og verificere, at kulstoffjernelsen rent faktisk har fundet sted. Denne ramme vil blive udviklet i gensidig synergi og sammenhæng med miljøaftryksmetoden og vil om nødvendigt blive afspejlet i fremtidige ajourføringer af denne henstilling.(18)I denne henstilling fokuseres der på miljøpåvirkninger, men i den globale sammenhæng spiller betænkeligheder ved de økonomiske og sociale virkninger, herunder med hensyn til praksis på arbejdsmarkedet, en stadig vigtigere rolle. Kommissionen vil fortsat nøje følge denne udvikling og andre internationale metoder samt metoder til at analysere de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i relation til forsyningskæder af produkter, som i sidste ende forbruges i EU, og som har virkninger langs forsyningskæden i tredjelande.(19)Denne henstilling bør træde i stedet for Kommissionens henstilling 2013/179/EU —VEDTAGET DENNE HENSTILLING:1.FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE1.1.Formålet med denne henstilling er at fremme brugen af miljøaftryksmetoderne i relevante politikker og ordninger, der vedrører måling af og/eller formidling af oplysninger om alle typer af produkters, herunder såvel varers som tjenesteydelsers, og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.1.2.Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne og til private og offentlige organisationer, der måler eller har til hensigt at måle deres produkts eller organisations miljøpræstationer over hele deres livscyklus, og/eller som formidler eller har til hensigt at formidle oplysninger om sådanne miljøpræstationer over hele deres livscyklus til private og offentlige interesseparter samt civilsamfundet i EU.1.3.Henstillingen finder ikke anvendelse på gennemførelsen af obligatorisk EU-lovgivning, som fastlægger en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Der kan dog henvises til henstillingen i EU-lovgivning eller -politik som en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.2.DEFINITIONERI denne henstilling forstås ved:a)metoden vedrørende produkters miljøaftryk (i det følgende benævnt PEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om et produkts potentielle miljøpåvirkninger over hele dets livscyklus, jf. bilag Ib)metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om en organisations potentielle miljøpåvirkninger over hele dens livscyklus, jf. bilag IIIc)produkts miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af et produkts miljøaftryk baseret på metoden vedrørende produkters miljøaftrykd)organisations miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af en organisations miljøaftryk baseret på metoden vedrørende organisationers miljøaftryke)regler for en produktkategoris miljøaftryk (i det følgende benævnt PEFCR'er): produktkategorispecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt produktkategori. Hvis der findes en PEFCR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for et produkt, der tilhører den pågældende produktkategorif)sektorregler for organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEFSR'er): sektorspecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af organisationers miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt sektor. Hvis der findes en OEFSR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for en organisation, der tilhører den pågældende sektorg)miljøpræstationer over den samlede livscyklus: kvantificerede målinger af de potentielle miljøvirkninger under hensyntagen til alle relevante livscyklusfaser af et produkt eller en organisation set fra et forsyningskædeperspektivh)formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus: enhver formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, herunder til forretningspartnere, investorer, offentlige organer og forbrugerei)organisation: virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf — uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private — som har sine egne funktioner og egen administrationj)ordning: profitsøgende eller ikkeprofitsøgende initiativ, der er taget af private virksomheder eller en sammenslutning heraf, af et offentlig-privat partnerskab eller af statslige eller ikkestatslige organisationer, og som går ud på at måle eller formidle oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklusk)erhvervssammenslutning: en organisation, der repræsenterer private virksomheder, som er medlemmer af organisationen, eller private virksomheder, der tilhører en sektor på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt planl)finansverdenen: alle aktører, der leverer finansielle tjenesteydelser (bl.a. finansiel rådgivning), herunder banker, investorer og forsikringsselskaber.3.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I MEDLEMSSTATERNES POLITIKKERMedlemsstaterne bør:3.1.hvor det er hensigtsmæssigt, anvende PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er ved frivillige politikker, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, alt imens det sikres, at disse politikker ikke skaber hindringer for varernes frie bevægelighed i EU3.2.anse oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus eller anprisninger, der er baseret på anvendelsen af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, som gyldige i forbindelse med relevante nationale ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.3.gøre en indsats for at øge udbuddet af tilgængelige livscyklusdata af høj kvalitet ved at iværksætte foranstaltninger, der har til formål at udvikle og revidere nationale databaser og stille dem til rådighed samt bidrage til indføring af data i eksisterende offentlige databaser på grundlag af de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt. Der bør sikres indbyrdes kohærens mellem de forskellige databaser3.4.bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav3.5.tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er for at hjælpe dem med at måle, forbedre og formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus baseret på PEF- eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er. I denne forbindelse bør myndighederne undgå at overlappe eksisterende værktøjer, når disse er egnede til formålet3.6.tilskynde til at anvende OEF-metoden og de tilhørende OEFSR'er, hvis det er relevant, til at måle eller formidle oplysninger om offentlige organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus. I denne forbindelse bør myndighederne overveje at tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er i EU's partnerlande med henblik på at måle og forbedre miljøpræstationerne for mellemvarer eller halvfabrikata, som de producerer, over den samlede livscyklus.4.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I VIRKSOMHEDER OG ANDRE PRIVATE ORGANISATIONERVirksomheder og andre private organisationer, der beslutter at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør:4.1.anvende PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er til at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus4.2.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.3.overveje at bistå virksomheder, der indgår i deres forsyningskæder, navnlig SMV'er, med at levere oplysninger på grundlag af PEF-metoden og OEF-metoden eller PEFCR'er og OEFSR'er og forbedre deres organisationers og produkters miljøpræstationer over den samlede livscyklus.Erhvervssammenslutninger bør:4.4.fremme anvendelsen af PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er blandt deres medlemmer4.5.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.6.stille forenklede beregningsværktøjer og ekspertise til rådighed for at bistå deres SMV-medlemmer med at beregne deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er4.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.5.ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER I ORDNINGER, DER VEDRØRER MÅLING AF ELLER FORMIDLING AF OPLYSNINGER OM MILJØPRÆSTATIONER OVER DEN SAMLEDE LIVSCYKLUS5.1I ordninger, der vedrører måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes som referencemetode til at måle eller formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus.6.FINANSVERDENENS ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ERMedlemmer af finansverdenen bør, hvis det er relevant:6.1.fremme brugen af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, der er beregnet på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, i vurderingen af de økonomiske risici, der er forbundet med miljøpræstationerne over den samlede livscyklus6.2.fremme brugen af oplysninger baseret på undersøgelser af organisationers miljøaftryk i deres vurdering af resultaterne for miljøkomponenten i bæredygtighedsindekser6.3.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.7.VERIFIKATION7.1.Hvis undersøgelser af produkters og organisationers miljøaftryk videregives til tredjeparter, bør undersøgelserne verificeres i overensstemmelse med kravene i PEF- og OEF-metoden og eventuelle specifikke angivelser i PEFCR'er og OEFSR'er.8.RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE8.1.Medlemsstaterne opfordres til årligt at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af denne henstilling. De første oplysninger bør forelægges et år efter vedtagelsen af denne henstilling. Rapporteringen bør omfatte oplysninger om:a)hvordan PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes i politikinitiativerb)antallet af produkter og/eller organisationer, der er omfattet af initiativernec)incitamenter vedrørende miljøpræstationer over den samlede livscyklusd)initiativer vedrørende udvikling af livscyklusdata af høj kvalitete)hvordan SMV'er bistås med at levere livscyklusmiljødata og forbedre deres miljøpræstationer over den samlede livscyklusf)eventuelle problemer og flaskehalse, som konstateres ved brug af metoderne.9.OPHÆVELSE AF TIDLIGERE HENSTILLINGERKommissionens henstilling 2013/179/EU ophæves. Henvisninger til den ophævede henstilling gælder som henvisninger til nærværende henstilling.Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2021.På Kommissionens vegneVirginijus SinkevičiusMedlem af Kommissionen

Et produkts udformning og sammensætning afgør, om materialet rent faktisk er egnet til genanvendelse. Inden den relevante R2-værdi vælges, skal materialets genanvendelighed vurderes, og PEF-undersøgelsen skal indeholde en erklæring om materialernes/produkternes genanvendelighed.

Erklæringen om genanvendelighed skal fremlægges sammen med en genanvendelsesvurdering, der indeholder dokumentation for følgende tre kriterier (som beskrevet i EN ISO 14021:2016, afsnit 7.7.4 "Evaluation methodology").

1)	De indsamlings-, sorterings- og leveringssystemer, der anvendes til at overføre materialerne fra kilden til genvindingsanlægget, er let tilgængelige for en rimelig andel af aftagerne, de potentielle aftagere og brugerne af produktet.

2)	Der findes genvindingsanlæg til håndtering af de indsamlede materialer.

3)

Der foreligger dokumentation for, at det produkt, der kategoriseres som genanvendeligt, indsamles og genanvendes. For PET-flasker bør EPBP-retningslinjerne anvendes (https://www.epbp.org/design-guidelines), mens indbygget genanvendelighed ("recyclability by design") bør anvendes for generisk plast (www.recoup.org).

Hvis et af kriterierne ikke er opfyldt, eller mulighederne for genanvendelse er begrænset ifølge de sektorspecifikke retningslinjer for genanvendelighed, skal en R2-værdi på 0 % anvendes. Punkt (1) og (3) kan dokumenteres med genanvendelsesstatistikker, som bør være landespecifikke og hentet fra industrisammenslutninger eller nationale organer. Dokumentation for punkt (3) kan også tilvejebringes ved f.eks. at anvende det design til vurdering af genanvendelighed, som er beskrevet i EN 13430 Material recycling (bilag A og B) eller andre sektorspecifikke retningslinjer for genanvendelighed.

Standardværdier (anvendelsesspecifikke) for R2 findes i bilag II, del C. Følgende procedure skal udføres (i hierarkisk rækkefølge) for at udvælge den værdi af R2, som skal anvendes i en PEF-undersøgelse:

(a)	Eventuelle virksomhedsspecifikke værdier skal anvendes, efter at genanvendeligheden er blevet vurderet.

(b)

Hvis der ikke foreligger virksomhedsspecifikke værdier, og kriterierne for vurdering af genanvendelighed er opfyldt (se ovenfor), skal anvendelsesspecifikke R2-værdier anvendes (se bilag II, del C, for relevante værdier): — Hvis der ikke findes en R2-værdi for et bestemt land, skal det europæiske gennemsnit anvendes. — Hvis der ikke findes en R2-værdi for en specifik anvendelse, skal materialets R2-værdier (f.eks. gennemsnittet for materialet) anvendes. — Hvis der ikke findes nogen R2-værdier, skal R2 fastsættes til 0.

Bemærk, at nye R2-værdier kan blive forelagt Kommissionen med henblik på implementering i bilag II, del C. Nye forslag til R2-værdier (baseret på nye statistikker) skal fremlægges sammen med en undersøgelsesrapport med angivelse af kilder og beregninger og gennemgås af en uafhængig og ekstern tredjepart. Kommissionen afgør, om de nye værdier kan accepteres og implementeres i en ajourført udgave af bilag II, del C. Når de nye R2-værdier er indarbejdet i bilag II, del C, kan de anvendes i enhver PEF-undersøgelse.

De anvendte R2-værdier skal verificeres.

4.4.8.10.    R3-værdien

R3-værdien er den andel af materialet i produktet, som anvendes til energiudnyttelse i bortskaffelsesfasen. De anvendte R3-værdier skal være virksomhedsspecifikke værdier eller standardværdier fra bilag II, del C, afhængigt af de oplysninger, der er tilgængelige for den virksomhed, der gennemfører PEF-undersøgelsen. Følgende procedure skal udføres (i hierarkisk rækkefølge) for at udvælge den R3-værdi, som skal anvendes i en PEF-undersøgelse.

(a)

Virksomhedsspecifikke værdier skal anvendes, når processen udføres af den virksomhed, der gennemfører PEF-undersøgelsen, eller når processen ikke udføres af den virksomhed, der gennemfører PEF-undersøgelsen, men hvor denne virksomhed har adgang til (virksomheds-) specifikke oplysninger (situation 1 og situation 2 i databehovsmatricen, se afsnit 4.6.5.4).

(b)	I alle andre tilfælde skal de sekundære standardværdier for R3 i bilag II, del C, anvendes.

(c)	Hvis der ikke findes en værdi i bilag II, del C, kan der anvendes nye værdier for R3 (baseret på statistikker eller andre datakilder). Alternativt skal R3 fastsættes til 0 %.

De anvendte R3-værdier skal verificeres.

4.4.8.11.    Erecycled (Erec) og ErecyclingEoL (ErecEoL)

Erec og ErecEoL er de specifikke emissioner og forbrugte ressourcer (pr. funktionel enhed) som følge af genanvendelsesprocessen for det genanvendte materiale og i bortskaffelsesfasen. Systemgrænsen for Erec og ErecEoL skal fastsættes under hensyntagen til alle emissioner og forbrugte ressourcer fra indsamling og indtil det fastsatte substitutionspunkt.

Hvis substitutionspunktet er fastsat på "niveau 2", skal Erec og ErecEoL modelleres ved brug af de faktiske inputstrømme. Hvis en del af inputstrømmene stammer fra primære råvarer, skal den medtages i de datasæt, der bruges til at udarbejde modellerne for Erec og ErecEoL.

I nogle tilfælde svarer Erec til ErecEoL, f.eks. hvis der forekommer lukkede kredsløb.

4.4.8.12.    E*v

E*v er de specifikke emissioner og forbrugte ressourcer (pr. funktionel enhed) som følge af anskaffelse og forbehandling af nyfremstillet materiale, der antages at blive substitueret af genanvendelige materialer. Når standardværdien for E*v er lig med Ev, skal brugeren antage, at et genanvendelige materiale i bortskaffelsesfasen erstatter det samme nye materiale, som blev anvendt på inputsiden til fremstilling af det genanvendelige materiale.

Hvis E*v er forskellig fra Ev., skal brugeren dokumentere, at det genanvendelige materiale substituerer et andet nyt materiale end det, der producerer det genanvendelige materiale.

Hvis E*v ≠ Ev, repræsenterer E*v den faktiske mængde nyt materiale, der er substitueret af det genanvendelige materiale. I sådanne tilfælde multipliceres E*v ikke med Qsout/Qp, fordi denne parameter indregnes indirekte, når "den faktiske mængde" substitueret nyt materiale beregnes. Denne mængde skal beregnes ud fra den forudsætning, at det substituerede nye materiale og det genanvendelige materiale opfylder den samme funktion med hensyn til "hvor længe" og "hvor godt". E*v skal bestemmes på grundlag af dokumentation for faktisk substitution af det valgte nye materiale.

4.4.8.13.    Sådan anvendes formlen på mellemprodukter (vugge til dør-undersøgelser)

I vugge til dør-PEF-undersøgelser skal der ikke redegøres for parametrene for produktets bortskaffelse) (dvs. genanvendelighed i bortskaffelsesfasen, energiudnyttelse og bortskaffelse).

Hvis formlen anvendes i PEF-undersøgelser vedrørende mellemprodukter (vugge til dør-undersøgelser), skal brugeren af PEF-undersøgelsen:

1)	bruge formel 3 (formlen for cirkulært fodaftryk)

2)	udelukke bortskaffelsen ved at fastsætte parametrene R2, R3 og Ed til 0 for de undersøgte produkter

3)

anvende og rapportere resultaterne med to A-værdier for det undersøgte produkt: (a) indstillingen A = 1: anvendes som standard ved beregning af PEF-profilen. Denne værdi gælder kun for det genanvendte indhold i det undersøgte produkt. Med denne indstilling kan hotspotanalysen målrettes mod det faktiske system. (b) Indstillingen A = anvendelses- eller materialespecifikke standardværdier: disse resultater skal rapporteres som "yderligere tekniske oplysninger" og skal anvendes ved genereringen af datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata. Med denne indstilling kan den korrekte A-værdi anvendes, når datasættet anvendes i fremtidige modelberegninger.

Tabel 9 indeholder en oversigt over, hvordan formlen for cirkulært fodaftryk skal anvendes afhængigt af, om undersøgelsen har fokus på slutprodukter eller mellemprodukter.

Tabel 9

Sådan anvendes formlen for cirkulært fodaftryk i forskellige situationer

A-værdi	Slutprodukter	Mellemprodukter
A = 1	-	skal (hotspot og PEF-profil)
A = standard	skal	skal (yderligere tekniske oplysninger og datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata)

4.4.8.14.    Sådan håndteres specifikke forhold

Genvinding af bundaske eller slagge fra forbrænding

Genvinding af bundaske eller slagge skal medregnes i R2-værdien (genanvendelsesrate for output) for det oprindelige produkt/materiale. De er omfattet af ErecEoL.

Deponering og forbrænding med energiudnyttelse

Når en proces, f.eks. deponering med energiudnyttelse eller kommunal affaldsforbrænding med energiudnyttelse, fører til energiudnyttelse, skal den modelleres i "energi"-delen i formel 3 (formlen for cirkulært fodaftryk). Kreditten beregnes på grundlag af den mængde produceret energi, der anvendes uden for processen.

Fast kommunalt affald

Bilag II, del C, indeholder standardværdier for hvert land, som skal anvendes til at kvantificere den andel, der deponeres, og den andel, der forbrændes, medmindre der foreligger forsyningskædespecifikke værdier.

Kompost og anaerob nedbrydning/spildevandsrensning

Kompost, herunder fermentat fra anaerob nedbrydning, skal medregnes i "materiale"-delen (formel 3) som genanvendelse med A = 0,5. Energidelen af den anaerobe nedbrydning skal medregnes som en normal energiudnyttelsesproces i "energi"-delen af

Formel 3 (formlen for cirkulært fodaftryk).

Affaldsmaterialer anvendt som brændsel

Når affaldsmateriale anvendes som brændsel (f.eks. plastaffald, der anvendes som brændsel i cementovne), skal det medregnes som en energiudnyttelsesproces i "energi"-delen af

Formel 3 (formlen for cirkulært fodaftryk).

Udarbejdelse af modeller for komplekse produkter

I forbindelse med komplekse produkter (f.eks. trykte ledningskort) med kompleks bortskaffelse kan formlen for cirkulært fodaftryk allerede være implementeret i standarddatasættene for bortskaffelsesprocessen. Standardværdierne for parametrene skal henvise til værdierne i bilag II, del C, og skal foreligge som metadataoplysninger i datasættet. Materialelisten bør anvendes som udgangspunkt for beregningerne, hvis der ikke foreligger standarddata.

Genbrug og renovering

Hvis genbrug/renovering af et produkt resulterer i et produkt med andre produktspecifikationer (som resulterer i en anden funktion), skal dette medtages i formlen for cirkulært fodaftryk som en type genanvendelse. Gamle dele, der blev ændret under renoveringen, skal modelleres i formlen for cirkulært fodaftryk.

I dette tilfælde er genbrugs-/renoveringsaktiviteter omfattet af parameteren ErecEoL, mens den alternative funktion (eller den undgåede produktion af dele eller komponenter) er omfattet af parameteren E*v.

4.4.9.   Forlænget produktlevetid

En forlængelse af et produkts levetid som følge af genbrug eller renovering kan føre til følgende:

1.

Et produkt med de oprindelige produktspecifikationer (med samme funktion). I denne situation forlænges produktets levetid, så den svarer til levetiden for et produkt med de originale produktspecifikationer (med samme funktion), og skal medtages i den funktionelle enhed og referencestrømmen. Brugeren af PEF-metoden skal beskrive, hvordan genbrug eller renovering medtages i beregningen af referencestrømmen og modellen for hele livscyklussen, hvor der tages hensyn til "hvor længe"-aspektet af den funktionelle enhed.

2.

Et produkt med andre produktspecifikationer (med en anden funktion). Dette skal betragtes som en del af formlen for cirkulært fodaftryk som en type genanvendelse (se afsnit 4.4.8.13). Sådan anvendes formlen på mellemprodukter (vugge til dør-undersøgelser). Gamle dele, der blev ændret under renoveringen, skal også modelleres i formlen for cirkulært fodaftryk.

4.4.9.1.    Genbrugsrater (situation 1 i afsnit 4.4.9)

Genbrugsraten er det antal gange, et materiale anvendes på fabrikken. Dette kaldes også ofte antal ture, genbrugstid eller antal rotationer. Dette kan udtrykkes det absolutte antal genbrug eller som genbrugsrate i procent.

Eksempelvis: En genbrugsrate på 80 % svarer til fem genbrug. Konverteringen er beskrevet i formel 4:

L1442022DA110120211215DA0001.00012176Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279af 15. december 2021om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklusEUROPA-KOMMISSIONEN HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 og 292,ud fra følgende betragtninger:(1)Når aktørerne inden for en bred vifte af sektorer skal træffe beslutninger i miljøspørgsmål, er det afgørende, at de råder over pålidelige og korrekte målinger af og oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer.(2)Med metoden vedrørende produkters miljøaftryk og metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt miljøaftryksmetoderne) sættes virksomhederne i stand til at måle og formidle oplysninger om deres miljøpræstationer og derved konkurrere på markedet på grundlag af pålidelige miljøoplysninger. De indeholder detaljerede instrukser om, hvordan man modellerer og beregner produkters og organisationers miljøpåvirkninger. Miljøaftryksmetoderne er baseret på eksisterende, internationalt anerkendte praksisser, indikatorer og regler.(3)I 2013 vedtog Kommissionen sin henstilling 2013/179/EUKommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). med henblik på at fremme anvendelsen af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Kommissionen henstiller, at de anvendes af medlemsstaterne samt virksomheder, private organisationer og finansverdenen, og henstillingen indeholder to bilag, hvori de foreslåede metoder fastlægges.(4)Kommissionen har etableret en ramme for videreudvikling af miljøaftryksmetoderne med deltagelse af en bred vifte af interesserede parter, herunder industrien, og navnlig SMV'er, gennem en pilotfase.(5)I pilotfasen fra 2013 til 2018 blev udviklingen af produktspecifikke regler (regler for en produktkategoris miljøaftryk, PEFCR'er) og sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR'er) testet med aktiv deltagelse af interesserede parter, hvilket udmøntede sig i 19 PEFCR'er og 2 OEFSR'er.(6)En række tekniske aspekter af miljøaftryksmetoderne blev også opdateret, f.eks.: 1) anvendelse af princippet om væsentlighed (handle, hvor det gør en forskel), 2) definition af et benchmark der svarer til miljøaftrykket af det gennemsnitlige produkt eller den gennemsnitlige organisation, også kaldet repræsentativt produkt/repræsentativ organisation), 3) aftaler om udarbejdelse af modeller for centrale aspekter vedrørende klimaændringer, elektricitet, transport, infrastruktur og udstyr, emballering, bortskaffelse/ophør af levetid og landbrug, 4) indarbejdelse af normalisering og vægtning, 5) retningslinjer for, hvordan biodiversitet kan medtages som yderligere miljøoplysninger, 6) forbedring af visse metoder til vurdering af virkninger med særlig vægt på de toksikologirelaterede metoder (toksicitet for mennesker — kræftvirkninger, human toksicitet — ikke-kræftvirkninger, økotoksicitet i ferskvand, vandforbrug, arealanvendelse, ressourcer og partikelstof), 7) fastlæggelse af karakteriseringsfaktorer baseret på REACH-data 8) og en vejledning om datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftryk.(7)Resultaterne af pilotfasen blev forelagt i 2019 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Sustainable Products in a Circular Economy — Towards an EU Product Policy Framework contribution to the Circular EconomySWD(2019) 91 final.. I det samme arbejdsdokument blev der også peget på mulige anvendelser af miljøaftryksmetoderne i forbindelse med politikudformningen på EU-plan. Siden 2019 og efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til industrien fortsatte Kommissionen udviklingen af nye regler for en produktkategoris miljøaftryk.(8)I Rådets konklusioner fra oktober 2019https://www.consilium.europa.eu/media/40928/st12791-en19.pdf. blev der udtrykt glæde over afprøvningen af EU's metode vedrørende miljøaftryk og alle initiativer, der støtter formidlingen af miljøpåvirkninger baseret på pilotprojektet om miljøaftryk.(9)Den europæiske grønne pagtCOM(2019) 640 final/3. har til formål at mobilisere industrier til en ren og cirkulær økonomi, og heri understreges det, at der er behov for pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger for at sætte køberne i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger og mindske risikoen for grønvaskning.(10)I sin meddelelse En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt EuropaCOM(2020) 98 final. fremhæver Kommissionen, at virksomhederne bør underbygge deres miljøanprisninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organisationers miljøaftryk, og den påtog sig at teste muligheden for at indarbejde disse metoder i EU-miljømærket.(11)Ifølge meddelelsen En ny forbrugerdagsorden — styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretningCOM(2020) 696 final. har Kommissionen — for at anspore til flere frivillige foranstaltninger fra virksomhedernes side — planer om at samarbejde med de økonomiske aktører med henblik på at tilskynde dem til frivilligt at afgive tilsagn om at oplyse forbrugerne om virksomhedernes miljøaftryk, forbedre deres bæredygtighed og mindske indvirkningen på miljøet.(12)Rådet bemærkede i sine konklusioner fra december 2020, at metoden vedrørende produkters miljøaftryk har potentiale til at være en grundlæggende metode for forskellige produktpolitiske redskaber i EU og rammen for bæredygtige produkter, også under hensyntagen til passende metodologier.(13)Miljøaftryksmetoderne påtænkes allerede anvendt inden for rammerne af EU-politikker og -lovgivning såsom klassificeringsforordningenEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13)., initiativet om bæredygtige batterierCOM(2020) 798 final. og tilsagnet om et grønt forbrughttps://ec.europa.eu/info/sites/default/files/working_document_for_the_green_consumption_pledges_0.pdf..(14)I lyset af denne udvikling bør Kommissionens henstilling 2013/179/EU ajourføres for at integrere den tekniske udvikling fra pilotfasen, navnlig udviklingen af kategori- og sektorregler, og dermed skabe et solidt grundlag for videreudvikling og gennemførelse af politikker. Dette forventes at gøre det lettere for virksomhederne at beregne deres miljøpræstationer baseret på pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger og at gøre det muligt for andre aktører (f.eks. offentlige forvaltninger, NGO'er og forretningspartnere) at få adgang til sådanne oplysninger. Det forventes også at lette udviklingen af en EU-database over miljøaftryk.(15)SMV'er kunne have utilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus. Derfor bør støtte til SMV'er ikke kun ydes af Kommissionen, men også af medlemsstaterne og industrisammenslutninger.(16)Efterhånden som der dukker nye internationalt vedtagne tilgange op, forventes miljøaftryksmetoderne at blive opdateret med henblik på at integrere nye indikatorer eller regler for udarbejdelse af modeller. Disse aspekter drøftes i Kommissionens ekspertgruppe i Det Tekniske Rådgivende Udvalg om Miljøaftryk. Blandt andet overvejer gruppen virkningerne for biodiversiteten.(17)Som bebudet i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi vil Kommissionen se nærmere på udviklingen af et regelsæt for certificering af kulstoffjernelse på grundlag af et robust og gennemsigtigt kulstofregnskab med det formål at overvåge og verificere, at kulstoffjernelsen rent faktisk har fundet sted. Denne ramme vil blive udviklet i gensidig synergi og sammenhæng med miljøaftryksmetoden og vil om nødvendigt blive afspejlet i fremtidige ajourføringer af denne henstilling.(18)I denne henstilling fokuseres der på miljøpåvirkninger, men i den globale sammenhæng spiller betænkeligheder ved de økonomiske og sociale virkninger, herunder med hensyn til praksis på arbejdsmarkedet, en stadig vigtigere rolle. Kommissionen vil fortsat nøje følge denne udvikling og andre internationale metoder samt metoder til at analysere de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i relation til forsyningskæder af produkter, som i sidste ende forbruges i EU, og som har virkninger langs forsyningskæden i tredjelande.(19)Denne henstilling bør træde i stedet for Kommissionens henstilling 2013/179/EU —VEDTAGET DENNE HENSTILLING:1.FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE1.1.Formålet med denne henstilling er at fremme brugen af miljøaftryksmetoderne i relevante politikker og ordninger, der vedrører måling af og/eller formidling af oplysninger om alle typer af produkters, herunder såvel varers som tjenesteydelsers, og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.1.2.Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne og til private og offentlige organisationer, der måler eller har til hensigt at måle deres produkts eller organisations miljøpræstationer over hele deres livscyklus, og/eller som formidler eller har til hensigt at formidle oplysninger om sådanne miljøpræstationer over hele deres livscyklus til private og offentlige interesseparter samt civilsamfundet i EU.1.3.Henstillingen finder ikke anvendelse på gennemførelsen af obligatorisk EU-lovgivning, som fastlægger en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Der kan dog henvises til henstillingen i EU-lovgivning eller -politik som en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.2.DEFINITIONERI denne henstilling forstås ved:a)metoden vedrørende produkters miljøaftryk (i det følgende benævnt PEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om et produkts potentielle miljøpåvirkninger over hele dets livscyklus, jf. bilag Ib)metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om en organisations potentielle miljøpåvirkninger over hele dens livscyklus, jf. bilag IIIc)produkts miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af et produkts miljøaftryk baseret på metoden vedrørende produkters miljøaftrykd)organisations miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af en organisations miljøaftryk baseret på metoden vedrørende organisationers miljøaftryke)regler for en produktkategoris miljøaftryk (i det følgende benævnt PEFCR'er): produktkategorispecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt produktkategori. Hvis der findes en PEFCR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for et produkt, der tilhører den pågældende produktkategorif)sektorregler for organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEFSR'er): sektorspecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af organisationers miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt sektor. Hvis der findes en OEFSR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for en organisation, der tilhører den pågældende sektorg)miljøpræstationer over den samlede livscyklus: kvantificerede målinger af de potentielle miljøvirkninger under hensyntagen til alle relevante livscyklusfaser af et produkt eller en organisation set fra et forsyningskædeperspektivh)formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus: enhver formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, herunder til forretningspartnere, investorer, offentlige organer og forbrugerei)organisation: virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf — uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private — som har sine egne funktioner og egen administrationj)ordning: profitsøgende eller ikkeprofitsøgende initiativ, der er taget af private virksomheder eller en sammenslutning heraf, af et offentlig-privat partnerskab eller af statslige eller ikkestatslige organisationer, og som går ud på at måle eller formidle oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklusk)erhvervssammenslutning: en organisation, der repræsenterer private virksomheder, som er medlemmer af organisationen, eller private virksomheder, der tilhører en sektor på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt planl)finansverdenen: alle aktører, der leverer finansielle tjenesteydelser (bl.a. finansiel rådgivning), herunder banker, investorer og forsikringsselskaber.3.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I MEDLEMSSTATERNES POLITIKKERMedlemsstaterne bør:3.1.hvor det er hensigtsmæssigt, anvende PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er ved frivillige politikker, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, alt imens det sikres, at disse politikker ikke skaber hindringer for varernes frie bevægelighed i EU3.2.anse oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus eller anprisninger, der er baseret på anvendelsen af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, som gyldige i forbindelse med relevante nationale ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.3.gøre en indsats for at øge udbuddet af tilgængelige livscyklusdata af høj kvalitet ved at iværksætte foranstaltninger, der har til formål at udvikle og revidere nationale databaser og stille dem til rådighed samt bidrage til indføring af data i eksisterende offentlige databaser på grundlag af de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt. Der bør sikres indbyrdes kohærens mellem de forskellige databaser3.4.bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav3.5.tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er for at hjælpe dem med at måle, forbedre og formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus baseret på PEF- eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er. I denne forbindelse bør myndighederne undgå at overlappe eksisterende værktøjer, når disse er egnede til formålet3.6.tilskynde til at anvende OEF-metoden og de tilhørende OEFSR'er, hvis det er relevant, til at måle eller formidle oplysninger om offentlige organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus. I denne forbindelse bør myndighederne overveje at tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er i EU's partnerlande med henblik på at måle og forbedre miljøpræstationerne for mellemvarer eller halvfabrikata, som de producerer, over den samlede livscyklus.4.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I VIRKSOMHEDER OG ANDRE PRIVATE ORGANISATIONERVirksomheder og andre private organisationer, der beslutter at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør:4.1.anvende PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er til at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus4.2.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.3.overveje at bistå virksomheder, der indgår i deres forsyningskæder, navnlig SMV'er, med at levere oplysninger på grundlag af PEF-metoden og OEF-metoden eller PEFCR'er og OEFSR'er og forbedre deres organisationers og produkters miljøpræstationer over den samlede livscyklus.Erhvervssammenslutninger bør:4.4.fremme anvendelsen af PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er blandt deres medlemmer4.5.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.6.stille forenklede beregningsværktøjer og ekspertise til rådighed for at bistå deres SMV-medlemmer med at beregne deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er4.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.5.ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER I ORDNINGER, DER VEDRØRER MÅLING AF ELLER FORMIDLING AF OPLYSNINGER OM MILJØPRÆSTATIONER OVER DEN SAMLEDE LIVSCYKLUS5.1I ordninger, der vedrører måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes som referencemetode til at måle eller formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus.6.FINANSVERDENENS ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ERMedlemmer af finansverdenen bør, hvis det er relevant:6.1.fremme brugen af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, der er beregnet på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, i vurderingen af de økonomiske risici, der er forbundet med miljøpræstationerne over den samlede livscyklus6.2.fremme brugen af oplysninger baseret på undersøgelser af organisationers miljøaftryk i deres vurdering af resultaterne for miljøkomponenten i bæredygtighedsindekser6.3.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.7.VERIFIKATION7.1.Hvis undersøgelser af produkters og organisationers miljøaftryk videregives til tredjeparter, bør undersøgelserne verificeres i overensstemmelse med kravene i PEF- og OEF-metoden og eventuelle specifikke angivelser i PEFCR'er og OEFSR'er.8.RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE8.1.Medlemsstaterne opfordres til årligt at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af denne henstilling. De første oplysninger bør forelægges et år efter vedtagelsen af denne henstilling. Rapporteringen bør omfatte oplysninger om:a)hvordan PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes i politikinitiativerb)antallet af produkter og/eller organisationer, der er omfattet af initiativernec)incitamenter vedrørende miljøpræstationer over den samlede livscyklusd)initiativer vedrørende udvikling af livscyklusdata af høj kvalitete)hvordan SMV'er bistås med at levere livscyklusmiljødata og forbedre deres miljøpræstationer over den samlede livscyklusf)eventuelle problemer og flaskehalse, som konstateres ved brug af metoderne.9.OPHÆVELSE AF TIDLIGERE HENSTILLINGERKommissionens henstilling 2013/179/EU ophæves. Henvisninger til den ophævede henstilling gælder som henvisninger til nærværende henstilling.Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2021.På Kommissionens vegneVirginijus SinkevičiusMedlem af Kommissionen

Det antal genbrug, der anvendes her, henviser til det samlede antal anvendelser i løbet af materialets levetid. Det omfatter både første brug og alle følgende genbrug.

4.4.9.2    Sådan anvendes og opstilles modellen for "genbrugsraten" (situation 1 i afsnit 4.4.9)

Det antal gange, et materiale genbruges, påvirker produktets miljøprofil i de forskellige livscyklusfaser. I de følgende fem trin forklares det, hvordan brugeren skal udarbejde modellen for de forskellige livscyklusfaser med genanvendelige materialer, med emballage som eksempel.

1.

Anskaffelse af råvarer: Genbrugsraten afgør den mængde emballagemateriale, der forbruges pr. solgt produkt. Forbruget af råvarer skal beregnes ved at dividere emballagens faktiske vægt med det antal gange, denne emballage genbruges. En glasflaske på 1 l vejer f.eks. 600 g og genbruges 10 gange (genbrugsrate på 90 %). Råvareforbruget pr. l er 60 g (= 600 g pr. flaske/10 genbrug).

2.	Transport fra emballageproducenten til produktfabrikken (hvor produkterne emballeres): Genbrugsraten afgør den mængde transport, der kræves pr. solgt produkt. Virkningen af transporten skal beregnes ved at dividere virkningen af en envejstur med det antal gange, emballagen genbruges.

3.	Transport fra produktfabrik til slutkunde og retur: Ud over transporten til kunden skal returtransporten også medregnes. Oplysninger om udarbejdelse af modeller for hele transporten kan findes i afsnit 4.4.3 om udarbejdelse af modeller for transport.

4.	På produktfabrikken: Når den tomme emballage er returneret til produktfabrikken, skal energi- og ressourceforbruget i forbindelse med rengøring, reparation eller genopfyldning (hvis relevant) medregnes.

5.

Bortskaffelse af emballage: Genbrugsraten afgør den mængde emballagemateriale (pr. solgt produkt), der skal behandles i bortskaffelsesfasen. Den mængde emballage, der skal behandles i bortskaffelsesfasen, skal beregnes ved at dividere emballagens faktiske vægt med det antal gange, den blev genbrugt.

4.4.9.3.    Genbrugsrater for emballage

Et retursystem for emballage organiseres af:

1.	den virksomhed, der ejer emballagematerialet (virksomhedsejede puljer), eller

2.	en tredjepart, f.eks. det offentlige eller en indsamlingsvirksomhed (tredjepartsdrevne puljer).

Dette kan påvirke materialets levetid og den datakilde, der skal anvendes. Det er derfor vigtigt at adskille disse to retursystemer.

For virksomhedsejet emballagepuljer skal genbrugsraten beregnes ved brug af forsyningskædespecifikke data. Afhængigt af de data, der er tilgængelige i virksomheden, kan der anvendes to forskellige beregningsmetoder (se mulighed "a" og mulighed "b" nedenfor). Returglasflasker anvendes som eksempel, men beregningerne gælder også for andre virksomhedsejede genbrugsemballager.

Mulighed "a": Anvend forsyningskædespecifikke data baseret på de samlede erfaringer fra den tidligere glasflaskepuljes levetid. Dette er den mest nøjagtige metode til at beregne genbrugsraten for flasker i den nuværende flaskepulje og giver et korrekt skøn for den nuværende flaskepulje. Der indsamles følgende forsyningskædespecifikke data.

1.	Antal flasker fyldt i løbet af flaskepuljens levetid (#Fi)

2.	Antal flasker i oprindelig beholdning plus indkøb i løbet af flaskepuljens levetid (#B)

L1442022DA110120211215DA0001.00012176Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279af 15. december 2021om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklusEUROPA-KOMMISSIONEN HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 og 292,ud fra følgende betragtninger:(1)Når aktørerne inden for en bred vifte af sektorer skal træffe beslutninger i miljøspørgsmål, er det afgørende, at de råder over pålidelige og korrekte målinger af og oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer.(2)Med metoden vedrørende produkters miljøaftryk og metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt miljøaftryksmetoderne) sættes virksomhederne i stand til at måle og formidle oplysninger om deres miljøpræstationer og derved konkurrere på markedet på grundlag af pålidelige miljøoplysninger. De indeholder detaljerede instrukser om, hvordan man modellerer og beregner produkters og organisationers miljøpåvirkninger. Miljøaftryksmetoderne er baseret på eksisterende, internationalt anerkendte praksisser, indikatorer og regler.(3)I 2013 vedtog Kommissionen sin henstilling 2013/179/EUKommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). med henblik på at fremme anvendelsen af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Kommissionen henstiller, at de anvendes af medlemsstaterne samt virksomheder, private organisationer og finansverdenen, og henstillingen indeholder to bilag, hvori de foreslåede metoder fastlægges.(4)Kommissionen har etableret en ramme for videreudvikling af miljøaftryksmetoderne med deltagelse af en bred vifte af interesserede parter, herunder industrien, og navnlig SMV'er, gennem en pilotfase.(5)I pilotfasen fra 2013 til 2018 blev udviklingen af produktspecifikke regler (regler for en produktkategoris miljøaftryk, PEFCR'er) og sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR'er) testet med aktiv deltagelse af interesserede parter, hvilket udmøntede sig i 19 PEFCR'er og 2 OEFSR'er.(6)En række tekniske aspekter af miljøaftryksmetoderne blev også opdateret, f.eks.: 1) anvendelse af princippet om væsentlighed (handle, hvor det gør en forskel), 2) definition af et benchmark der svarer til miljøaftrykket af det gennemsnitlige produkt eller den gennemsnitlige organisation, også kaldet repræsentativt produkt/repræsentativ organisation), 3) aftaler om udarbejdelse af modeller for centrale aspekter vedrørende klimaændringer, elektricitet, transport, infrastruktur og udstyr, emballering, bortskaffelse/ophør af levetid og landbrug, 4) indarbejdelse af normalisering og vægtning, 5) retningslinjer for, hvordan biodiversitet kan medtages som yderligere miljøoplysninger, 6) forbedring af visse metoder til vurdering af virkninger med særlig vægt på de toksikologirelaterede metoder (toksicitet for mennesker — kræftvirkninger, human toksicitet — ikke-kræftvirkninger, økotoksicitet i ferskvand, vandforbrug, arealanvendelse, ressourcer og partikelstof), 7) fastlæggelse af karakteriseringsfaktorer baseret på REACH-data 8) og en vejledning om datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftryk.(7)Resultaterne af pilotfasen blev forelagt i 2019 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Sustainable Products in a Circular Economy — Towards an EU Product Policy Framework contribution to the Circular EconomySWD(2019) 91 final.. I det samme arbejdsdokument blev der også peget på mulige anvendelser af miljøaftryksmetoderne i forbindelse med politikudformningen på EU-plan. Siden 2019 og efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til industrien fortsatte Kommissionen udviklingen af nye regler for en produktkategoris miljøaftryk.(8)I Rådets konklusioner fra oktober 2019https://www.consilium.europa.eu/media/40928/st12791-en19.pdf. blev der udtrykt glæde over afprøvningen af EU's metode vedrørende miljøaftryk og alle initiativer, der støtter formidlingen af miljøpåvirkninger baseret på pilotprojektet om miljøaftryk.(9)Den europæiske grønne pagtCOM(2019) 640 final/3. har til formål at mobilisere industrier til en ren og cirkulær økonomi, og heri understreges det, at der er behov for pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger for at sætte køberne i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger og mindske risikoen for grønvaskning.(10)I sin meddelelse En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt EuropaCOM(2020) 98 final. fremhæver Kommissionen, at virksomhederne bør underbygge deres miljøanprisninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organisationers miljøaftryk, og den påtog sig at teste muligheden for at indarbejde disse metoder i EU-miljømærket.(11)Ifølge meddelelsen En ny forbrugerdagsorden — styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretningCOM(2020) 696 final. har Kommissionen — for at anspore til flere frivillige foranstaltninger fra virksomhedernes side — planer om at samarbejde med de økonomiske aktører med henblik på at tilskynde dem til frivilligt at afgive tilsagn om at oplyse forbrugerne om virksomhedernes miljøaftryk, forbedre deres bæredygtighed og mindske indvirkningen på miljøet.(12)Rådet bemærkede i sine konklusioner fra december 2020, at metoden vedrørende produkters miljøaftryk har potentiale til at være en grundlæggende metode for forskellige produktpolitiske redskaber i EU og rammen for bæredygtige produkter, også under hensyntagen til passende metodologier.(13)Miljøaftryksmetoderne påtænkes allerede anvendt inden for rammerne af EU-politikker og -lovgivning såsom klassificeringsforordningenEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13)., initiativet om bæredygtige batterierCOM(2020) 798 final. og tilsagnet om et grønt forbrughttps://ec.europa.eu/info/sites/default/files/working_document_for_the_green_consumption_pledges_0.pdf..(14)I lyset af denne udvikling bør Kommissionens henstilling 2013/179/EU ajourføres for at integrere den tekniske udvikling fra pilotfasen, navnlig udviklingen af kategori- og sektorregler, og dermed skabe et solidt grundlag for videreudvikling og gennemførelse af politikker. Dette forventes at gøre det lettere for virksomhederne at beregne deres miljøpræstationer baseret på pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger og at gøre det muligt for andre aktører (f.eks. offentlige forvaltninger, NGO'er og forretningspartnere) at få adgang til sådanne oplysninger. Det forventes også at lette udviklingen af en EU-database over miljøaftryk.(15)SMV'er kunne have utilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus. Derfor bør støtte til SMV'er ikke kun ydes af Kommissionen, men også af medlemsstaterne og industrisammenslutninger.(16)Efterhånden som der dukker nye internationalt vedtagne tilgange op, forventes miljøaftryksmetoderne at blive opdateret med henblik på at integrere nye indikatorer eller regler for udarbejdelse af modeller. Disse aspekter drøftes i Kommissionens ekspertgruppe i Det Tekniske Rådgivende Udvalg om Miljøaftryk. Blandt andet overvejer gruppen virkningerne for biodiversiteten.(17)Som bebudet i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi vil Kommissionen se nærmere på udviklingen af et regelsæt for certificering af kulstoffjernelse på grundlag af et robust og gennemsigtigt kulstofregnskab med det formål at overvåge og verificere, at kulstoffjernelsen rent faktisk har fundet sted. Denne ramme vil blive udviklet i gensidig synergi og sammenhæng med miljøaftryksmetoden og vil om nødvendigt blive afspejlet i fremtidige ajourføringer af denne henstilling.(18)I denne henstilling fokuseres der på miljøpåvirkninger, men i den globale sammenhæng spiller betænkeligheder ved de økonomiske og sociale virkninger, herunder med hensyn til praksis på arbejdsmarkedet, en stadig vigtigere rolle. Kommissionen vil fortsat nøje følge denne udvikling og andre internationale metoder samt metoder til at analysere de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i relation til forsyningskæder af produkter, som i sidste ende forbruges i EU, og som har virkninger langs forsyningskæden i tredjelande.(19)Denne henstilling bør træde i stedet for Kommissionens henstilling 2013/179/EU —VEDTAGET DENNE HENSTILLING:1.FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE1.1.Formålet med denne henstilling er at fremme brugen af miljøaftryksmetoderne i relevante politikker og ordninger, der vedrører måling af og/eller formidling af oplysninger om alle typer af produkters, herunder såvel varers som tjenesteydelsers, og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.1.2.Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne og til private og offentlige organisationer, der måler eller har til hensigt at måle deres produkts eller organisations miljøpræstationer over hele deres livscyklus, og/eller som formidler eller har til hensigt at formidle oplysninger om sådanne miljøpræstationer over hele deres livscyklus til private og offentlige interesseparter samt civilsamfundet i EU.1.3.Henstillingen finder ikke anvendelse på gennemførelsen af obligatorisk EU-lovgivning, som fastlægger en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Der kan dog henvises til henstillingen i EU-lovgivning eller -politik som en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.2.DEFINITIONERI denne henstilling forstås ved:a)metoden vedrørende produkters miljøaftryk (i det følgende benævnt PEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om et produkts potentielle miljøpåvirkninger over hele dets livscyklus, jf. bilag Ib)metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om en organisations potentielle miljøpåvirkninger over hele dens livscyklus, jf. bilag IIIc)produkts miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af et produkts miljøaftryk baseret på metoden vedrørende produkters miljøaftrykd)organisations miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af en organisations miljøaftryk baseret på metoden vedrørende organisationers miljøaftryke)regler for en produktkategoris miljøaftryk (i det følgende benævnt PEFCR'er): produktkategorispecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt produktkategori. Hvis der findes en PEFCR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for et produkt, der tilhører den pågældende produktkategorif)sektorregler for organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEFSR'er): sektorspecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af organisationers miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt sektor. Hvis der findes en OEFSR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for en organisation, der tilhører den pågældende sektorg)miljøpræstationer over den samlede livscyklus: kvantificerede målinger af de potentielle miljøvirkninger under hensyntagen til alle relevante livscyklusfaser af et produkt eller en organisation set fra et forsyningskædeperspektivh)formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus: enhver formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, herunder til forretningspartnere, investorer, offentlige organer og forbrugerei)organisation: virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf — uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private — som har sine egne funktioner og egen administrationj)ordning: profitsøgende eller ikkeprofitsøgende initiativ, der er taget af private virksomheder eller en sammenslutning heraf, af et offentlig-privat partnerskab eller af statslige eller ikkestatslige organisationer, og som går ud på at måle eller formidle oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklusk)erhvervssammenslutning: en organisation, der repræsenterer private virksomheder, som er medlemmer af organisationen, eller private virksomheder, der tilhører en sektor på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt planl)finansverdenen: alle aktører, der leverer finansielle tjenesteydelser (bl.a. finansiel rådgivning), herunder banker, investorer og forsikringsselskaber.3.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I MEDLEMSSTATERNES POLITIKKERMedlemsstaterne bør:3.1.hvor det er hensigtsmæssigt, anvende PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er ved frivillige politikker, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, alt imens det sikres, at disse politikker ikke skaber hindringer for varernes frie bevægelighed i EU3.2.anse oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus eller anprisninger, der er baseret på anvendelsen af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, som gyldige i forbindelse med relevante nationale ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.3.gøre en indsats for at øge udbuddet af tilgængelige livscyklusdata af høj kvalitet ved at iværksætte foranstaltninger, der har til formål at udvikle og revidere nationale databaser og stille dem til rådighed samt bidrage til indføring af data i eksisterende offentlige databaser på grundlag af de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt. Der bør sikres indbyrdes kohærens mellem de forskellige databaser3.4.bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav3.5.tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er for at hjælpe dem med at måle, forbedre og formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus baseret på PEF- eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er. I denne forbindelse bør myndighederne undgå at overlappe eksisterende værktøjer, når disse er egnede til formålet3.6.tilskynde til at anvende OEF-metoden og de tilhørende OEFSR'er, hvis det er relevant, til at måle eller formidle oplysninger om offentlige organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus. I denne forbindelse bør myndighederne overveje at tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er i EU's partnerlande med henblik på at måle og forbedre miljøpræstationerne for mellemvarer eller halvfabrikata, som de producerer, over den samlede livscyklus.4.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I VIRKSOMHEDER OG ANDRE PRIVATE ORGANISATIONERVirksomheder og andre private organisationer, der beslutter at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør:4.1.anvende PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er til at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus4.2.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.3.overveje at bistå virksomheder, der indgår i deres forsyningskæder, navnlig SMV'er, med at levere oplysninger på grundlag af PEF-metoden og OEF-metoden eller PEFCR'er og OEFSR'er og forbedre deres organisationers og produkters miljøpræstationer over den samlede livscyklus.Erhvervssammenslutninger bør:4.4.fremme anvendelsen af PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er blandt deres medlemmer4.5.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.6.stille forenklede beregningsværktøjer og ekspertise til rådighed for at bistå deres SMV-medlemmer med at beregne deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er4.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.5.ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER I ORDNINGER, DER VEDRØRER MÅLING AF ELLER FORMIDLING AF OPLYSNINGER OM MILJØPRÆSTATIONER OVER DEN SAMLEDE LIVSCYKLUS5.1I ordninger, der vedrører måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes som referencemetode til at måle eller formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus.6.FINANSVERDENENS ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ERMedlemmer af finansverdenen bør, hvis det er relevant:6.1.fremme brugen af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, der er beregnet på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, i vurderingen af de økonomiske risici, der er forbundet med miljøpræstationerne over den samlede livscyklus6.2.fremme brugen af oplysninger baseret på undersøgelser af organisationers miljøaftryk i deres vurdering af resultaterne for miljøkomponenten i bæredygtighedsindekser6.3.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.7.VERIFIKATION7.1.Hvis undersøgelser af produkters og organisationers miljøaftryk videregives til tredjeparter, bør undersøgelserne verificeres i overensstemmelse med kravene i PEF- og OEF-metoden og eventuelle specifikke angivelser i PEFCR'er og OEFSR'er.8.RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE8.1.Medlemsstaterne opfordres til årligt at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af denne henstilling. De første oplysninger bør forelægges et år efter vedtagelsen af denne henstilling. Rapporteringen bør omfatte oplysninger om:a)hvordan PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes i politikinitiativerb)antallet af produkter og/eller organisationer, der er omfattet af initiativernec)incitamenter vedrørende miljøpræstationer over den samlede livscyklusd)initiativer vedrørende udvikling af livscyklusdata af høj kvalitete)hvordan SMV'er bistås med at levere livscyklusmiljødata og forbedre deres miljøpræstationer over den samlede livscyklusf)eventuelle problemer og flaskehalse, som konstateres ved brug af metoderne.9.OPHÆVELSE AF TIDLIGERE HENSTILLINGERKommissionens henstilling 2013/179/EU ophæves. Henvisninger til den ophævede henstilling gælder som henvisninger til nærværende henstilling.Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2021.På Kommissionens vegneVirginijus SinkevičiusMedlem af Kommissionen

L1442022DA110120211215DA0001.00012176Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279af 15. december 2021om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklusEUROPA-KOMMISSIONEN HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 og 292,ud fra følgende betragtninger:(1)Når aktørerne inden for en bred vifte af sektorer skal træffe beslutninger i miljøspørgsmål, er det afgørende, at de råder over pålidelige og korrekte målinger af og oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer.(2)Med metoden vedrørende produkters miljøaftryk og metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt miljøaftryksmetoderne) sættes virksomhederne i stand til at måle og formidle oplysninger om deres miljøpræstationer og derved konkurrere på markedet på grundlag af pålidelige miljøoplysninger. De indeholder detaljerede instrukser om, hvordan man modellerer og beregner produkters og organisationers miljøpåvirkninger. Miljøaftryksmetoderne er baseret på eksisterende, internationalt anerkendte praksisser, indikatorer og regler.(3)I 2013 vedtog Kommissionen sin henstilling 2013/179/EUKommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). med henblik på at fremme anvendelsen af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Kommissionen henstiller, at de anvendes af medlemsstaterne samt virksomheder, private organisationer og finansverdenen, og henstillingen indeholder to bilag, hvori de foreslåede metoder fastlægges.(4)Kommissionen har etableret en ramme for videreudvikling af miljøaftryksmetoderne med deltagelse af en bred vifte af interesserede parter, herunder industrien, og navnlig SMV'er, gennem en pilotfase.(5)I pilotfasen fra 2013 til 2018 blev udviklingen af produktspecifikke regler (regler for en produktkategoris miljøaftryk, PEFCR'er) og sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR'er) testet med aktiv deltagelse af interesserede parter, hvilket udmøntede sig i 19 PEFCR'er og 2 OEFSR'er.(6)En række tekniske aspekter af miljøaftryksmetoderne blev også opdateret, f.eks.: 1) anvendelse af princippet om væsentlighed (handle, hvor det gør en forskel), 2) definition af et benchmark der svarer til miljøaftrykket af det gennemsnitlige produkt eller den gennemsnitlige organisation, også kaldet repræsentativt produkt/repræsentativ organisation), 3) aftaler om udarbejdelse af modeller for centrale aspekter vedrørende klimaændringer, elektricitet, transport, infrastruktur og udstyr, emballering, bortskaffelse/ophør af levetid og landbrug, 4) indarbejdelse af normalisering og vægtning, 5) retningslinjer for, hvordan biodiversitet kan medtages som yderligere miljøoplysninger, 6) forbedring af visse metoder til vurdering af virkninger med særlig vægt på de toksikologirelaterede metoder (toksicitet for mennesker — kræftvirkninger, human toksicitet — ikke-kræftvirkninger, økotoksicitet i ferskvand, vandforbrug, arealanvendelse, ressourcer og partikelstof), 7) fastlæggelse af karakteriseringsfaktorer baseret på REACH-data 8) og en vejledning om datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftryk.(7)Resultaterne af pilotfasen blev forelagt i 2019 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Sustainable Products in a Circular Economy — Towards an EU Product Policy Framework contribution to the Circular EconomySWD(2019) 91 final.. I det samme arbejdsdokument blev der også peget på mulige anvendelser af miljøaftryksmetoderne i forbindelse med politikudformningen på EU-plan. Siden 2019 og efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til industrien fortsatte Kommissionen udviklingen af nye regler for en produktkategoris miljøaftryk.(8)I Rådets konklusioner fra oktober 2019https://www.consilium.europa.eu/media/40928/st12791-en19.pdf. blev der udtrykt glæde over afprøvningen af EU's metode vedrørende miljøaftryk og alle initiativer, der støtter formidlingen af miljøpåvirkninger baseret på pilotprojektet om miljøaftryk.(9)Den europæiske grønne pagtCOM(2019) 640 final/3. har til formål at mobilisere industrier til en ren og cirkulær økonomi, og heri understreges det, at der er behov for pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger for at sætte køberne i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger og mindske risikoen for grønvaskning.(10)I sin meddelelse En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt EuropaCOM(2020) 98 final. fremhæver Kommissionen, at virksomhederne bør underbygge deres miljøanprisninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organisationers miljøaftryk, og den påtog sig at teste muligheden for at indarbejde disse metoder i EU-miljømærket.(11)Ifølge meddelelsen En ny forbrugerdagsorden — styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretningCOM(2020) 696 final. har Kommissionen — for at anspore til flere frivillige foranstaltninger fra virksomhedernes side — planer om at samarbejde med de økonomiske aktører med henblik på at tilskynde dem til frivilligt at afgive tilsagn om at oplyse forbrugerne om virksomhedernes miljøaftryk, forbedre deres bæredygtighed og mindske indvirkningen på miljøet.(12)Rådet bemærkede i sine konklusioner fra december 2020, at metoden vedrørende produkters miljøaftryk har potentiale til at være en grundlæggende metode for forskellige produktpolitiske redskaber i EU og rammen for bæredygtige produkter, også under hensyntagen til passende metodologier.(13)Miljøaftryksmetoderne påtænkes allerede anvendt inden for rammerne af EU-politikker og -lovgivning såsom klassificeringsforordningenEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13)., initiativet om bæredygtige batterierCOM(2020) 798 final. og tilsagnet om et grønt forbrughttps://ec.europa.eu/info/sites/default/files/working_document_for_the_green_consumption_pledges_0.pdf..(14)I lyset af denne udvikling bør Kommissionens henstilling 2013/179/EU ajourføres for at integrere den tekniske udvikling fra pilotfasen, navnlig udviklingen af kategori- og sektorregler, og dermed skabe et solidt grundlag for videreudvikling og gennemførelse af politikker. Dette forventes at gøre det lettere for virksomhederne at beregne deres miljøpræstationer baseret på pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger og at gøre det muligt for andre aktører (f.eks. offentlige forvaltninger, NGO'er og forretningspartnere) at få adgang til sådanne oplysninger. Det forventes også at lette udviklingen af en EU-database over miljøaftryk.(15)SMV'er kunne have utilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus. Derfor bør støtte til SMV'er ikke kun ydes af Kommissionen, men også af medlemsstaterne og industrisammenslutninger.(16)Efterhånden som der dukker nye internationalt vedtagne tilgange op, forventes miljøaftryksmetoderne at blive opdateret med henblik på at integrere nye indikatorer eller regler for udarbejdelse af modeller. Disse aspekter drøftes i Kommissionens ekspertgruppe i Det Tekniske Rådgivende Udvalg om Miljøaftryk. Blandt andet overvejer gruppen virkningerne for biodiversiteten.(17)Som bebudet i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi vil Kommissionen se nærmere på udviklingen af et regelsæt for certificering af kulstoffjernelse på grundlag af et robust og gennemsigtigt kulstofregnskab med det formål at overvåge og verificere, at kulstoffjernelsen rent faktisk har fundet sted. Denne ramme vil blive udviklet i gensidig synergi og sammenhæng med miljøaftryksmetoden og vil om nødvendigt blive afspejlet i fremtidige ajourføringer af denne henstilling.(18)I denne henstilling fokuseres der på miljøpåvirkninger, men i den globale sammenhæng spiller betænkeligheder ved de økonomiske og sociale virkninger, herunder med hensyn til praksis på arbejdsmarkedet, en stadig vigtigere rolle. Kommissionen vil fortsat nøje følge denne udvikling og andre internationale metoder samt metoder til at analysere de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i relation til forsyningskæder af produkter, som i sidste ende forbruges i EU, og som har virkninger langs forsyningskæden i tredjelande.(19)Denne henstilling bør træde i stedet for Kommissionens henstilling 2013/179/EU —VEDTAGET DENNE HENSTILLING:1.FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE1.1.Formålet med denne henstilling er at fremme brugen af miljøaftryksmetoderne i relevante politikker og ordninger, der vedrører måling af og/eller formidling af oplysninger om alle typer af produkters, herunder såvel varers som tjenesteydelsers, og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.1.2.Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne og til private og offentlige organisationer, der måler eller har til hensigt at måle deres produkts eller organisations miljøpræstationer over hele deres livscyklus, og/eller som formidler eller har til hensigt at formidle oplysninger om sådanne miljøpræstationer over hele deres livscyklus til private og offentlige interesseparter samt civilsamfundet i EU.1.3.Henstillingen finder ikke anvendelse på gennemførelsen af obligatorisk EU-lovgivning, som fastlægger en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Der kan dog henvises til henstillingen i EU-lovgivning eller -politik som en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.2.DEFINITIONERI denne henstilling forstås ved:a)metoden vedrørende produkters miljøaftryk (i det følgende benævnt PEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om et produkts potentielle miljøpåvirkninger over hele dets livscyklus, jf. bilag Ib)metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om en organisations potentielle miljøpåvirkninger over hele dens livscyklus, jf. bilag IIIc)produkts miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af et produkts miljøaftryk baseret på metoden vedrørende produkters miljøaftrykd)organisations miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af en organisations miljøaftryk baseret på metoden vedrørende organisationers miljøaftryke)regler for en produktkategoris miljøaftryk (i det følgende benævnt PEFCR'er): produktkategorispecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt produktkategori. Hvis der findes en PEFCR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for et produkt, der tilhører den pågældende produktkategorif)sektorregler for organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEFSR'er): sektorspecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af organisationers miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt sektor. Hvis der findes en OEFSR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for en organisation, der tilhører den pågældende sektorg)miljøpræstationer over den samlede livscyklus: kvantificerede målinger af de potentielle miljøvirkninger under hensyntagen til alle relevante livscyklusfaser af et produkt eller en organisation set fra et forsyningskædeperspektivh)formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus: enhver formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, herunder til forretningspartnere, investorer, offentlige organer og forbrugerei)organisation: virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf — uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private — som har sine egne funktioner og egen administrationj)ordning: profitsøgende eller ikkeprofitsøgende initiativ, der er taget af private virksomheder eller en sammenslutning heraf, af et offentlig-privat partnerskab eller af statslige eller ikkestatslige organisationer, og som går ud på at måle eller formidle oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklusk)erhvervssammenslutning: en organisation, der repræsenterer private virksomheder, som er medlemmer af organisationen, eller private virksomheder, der tilhører en sektor på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt planl)finansverdenen: alle aktører, der leverer finansielle tjenesteydelser (bl.a. finansiel rådgivning), herunder banker, investorer og forsikringsselskaber.3.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I MEDLEMSSTATERNES POLITIKKERMedlemsstaterne bør:3.1.hvor det er hensigtsmæssigt, anvende PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er ved frivillige politikker, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, alt imens det sikres, at disse politikker ikke skaber hindringer for varernes frie bevægelighed i EU3.2.anse oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus eller anprisninger, der er baseret på anvendelsen af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, som gyldige i forbindelse med relevante nationale ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.3.gøre en indsats for at øge udbuddet af tilgængelige livscyklusdata af høj kvalitet ved at iværksætte foranstaltninger, der har til formål at udvikle og revidere nationale databaser og stille dem til rådighed samt bidrage til indføring af data i eksisterende offentlige databaser på grundlag af de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt. Der bør sikres indbyrdes kohærens mellem de forskellige databaser3.4.bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav3.5.tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er for at hjælpe dem med at måle, forbedre og formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus baseret på PEF- eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er. I denne forbindelse bør myndighederne undgå at overlappe eksisterende værktøjer, når disse er egnede til formålet3.6.tilskynde til at anvende OEF-metoden og de tilhørende OEFSR'er, hvis det er relevant, til at måle eller formidle oplysninger om offentlige organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus. I denne forbindelse bør myndighederne overveje at tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er i EU's partnerlande med henblik på at måle og forbedre miljøpræstationerne for mellemvarer eller halvfabrikata, som de producerer, over den samlede livscyklus.4.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I VIRKSOMHEDER OG ANDRE PRIVATE ORGANISATIONERVirksomheder og andre private organisationer, der beslutter at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør:4.1.anvende PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er til at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus4.2.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.3.overveje at bistå virksomheder, der indgår i deres forsyningskæder, navnlig SMV'er, med at levere oplysninger på grundlag af PEF-metoden og OEF-metoden eller PEFCR'er og OEFSR'er og forbedre deres organisationers og produkters miljøpræstationer over den samlede livscyklus.Erhvervssammenslutninger bør:4.4.fremme anvendelsen af PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er blandt deres medlemmer4.5.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.6.stille forenklede beregningsværktøjer og ekspertise til rådighed for at bistå deres SMV-medlemmer med at beregne deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er4.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.5.ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER I ORDNINGER, DER VEDRØRER MÅLING AF ELLER FORMIDLING AF OPLYSNINGER OM MILJØPRÆSTATIONER OVER DEN SAMLEDE LIVSCYKLUS5.1I ordninger, der vedrører måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes som referencemetode til at måle eller formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus.6.FINANSVERDENENS ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ERMedlemmer af finansverdenen bør, hvis det er relevant:6.1.fremme brugen af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, der er beregnet på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, i vurderingen af de økonomiske risici, der er forbundet med miljøpræstationerne over den samlede livscyklus6.2.fremme brugen af oplysninger baseret på undersøgelser af organisationers miljøaftryk i deres vurdering af resultaterne for miljøkomponenten i bæredygtighedsindekser6.3.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.7.VERIFIKATION7.1.Hvis undersøgelser af produkters og organisationers miljøaftryk videregives til tredjeparter, bør undersøgelserne verificeres i overensstemmelse med kravene i PEF- og OEF-metoden og eventuelle specifikke angivelser i PEFCR'er og OEFSR'er.8.RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE8.1.Medlemsstaterne opfordres til årligt at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af denne henstilling. De første oplysninger bør forelægges et år efter vedtagelsen af denne henstilling. Rapporteringen bør omfatte oplysninger om:a)hvordan PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes i politikinitiativerb)antallet af produkter og/eller organisationer, der er omfattet af initiativernec)incitamenter vedrørende miljøpræstationer over den samlede livscyklusd)initiativer vedrørende udvikling af livscyklusdata af høj kvalitete)hvordan SMV'er bistås med at levere livscyklusmiljødata og forbedre deres miljøpræstationer over den samlede livscyklusf)eventuelle problemer og flaskehalse, som konstateres ved brug af metoderne.9.OPHÆVELSE AF TIDLIGERE HENSTILLINGERKommissionens henstilling 2013/179/EU ophæves. Henvisninger til den ophævede henstilling gælder som henvisninger til nærværende henstilling.Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2021.På Kommissionens vegneVirginijus SinkevičiusMedlem af Kommissionen

Denne beregningsmulighed skal anvendes:

(i)	med data fra den foregående flaskepulje, når den foregående og nuværende flaskepulje er sammenlignelige, dvs. samme produktkategori, samme flasketype (f.eks. størrelse), sammenlignelige retursystemer (f.eks. indsamlingsmetoder), samme forbrugergruppe og salgskanaler osv.

(ii)	med data fra den nuværende flaskepulje, når der findes fremtidige skøn/ekstrapoleringer for i) køb af flasker, ii) solgte mængder og iii) flaskepuljens levetid.

Dataene skal være forsyningskædespecifikke og skal verificeres under verifikations- og valideringsprocessen, herunder begrundelsen for valget af metode.

Mulighed "b": Hvis der ikke spores reelle data, skal beregningen delvist baseres på antagelser. Denne mulighed er mindre nøjagtig på grund af de antagelser, der gøres, og der skal derfor anvendes konservative/sikre skøn. Der er behov for følgende data:

1.	Det gennemsnitlige antal rotationer for en enkelt flaske i løbet af et kalenderår (hvis den ikke beskadiges). Et kredsløb består i påfyldning, levering, brug og returnering til virksomheden med henblik på rengøring (#Rot).

2.	Den skønnede levetid for flaskepuljen (LT i år).

3.	Gennemsnitlig tabsprocent pr. rotation. Dette henviser til summen af tabene i forbrugerleddet og de flasker, der kasseres på påfyldningsstederne ( %Los).

L1442022DA110120211215DA0001.00012176Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279af 15. december 2021om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklusEUROPA-KOMMISSIONEN HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 og 292,ud fra følgende betragtninger:(1)Når aktørerne inden for en bred vifte af sektorer skal træffe beslutninger i miljøspørgsmål, er det afgørende, at de råder over pålidelige og korrekte målinger af og oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer.(2)Med metoden vedrørende produkters miljøaftryk og metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt miljøaftryksmetoderne) sættes virksomhederne i stand til at måle og formidle oplysninger om deres miljøpræstationer og derved konkurrere på markedet på grundlag af pålidelige miljøoplysninger. De indeholder detaljerede instrukser om, hvordan man modellerer og beregner produkters og organisationers miljøpåvirkninger. Miljøaftryksmetoderne er baseret på eksisterende, internationalt anerkendte praksisser, indikatorer og regler.(3)I 2013 vedtog Kommissionen sin henstilling 2013/179/EUKommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). med henblik på at fremme anvendelsen af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Kommissionen henstiller, at de anvendes af medlemsstaterne samt virksomheder, private organisationer og finansverdenen, og henstillingen indeholder to bilag, hvori de foreslåede metoder fastlægges.(4)Kommissionen har etableret en ramme for videreudvikling af miljøaftryksmetoderne med deltagelse af en bred vifte af interesserede parter, herunder industrien, og navnlig SMV'er, gennem en pilotfase.(5)I pilotfasen fra 2013 til 2018 blev udviklingen af produktspecifikke regler (regler for en produktkategoris miljøaftryk, PEFCR'er) og sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR'er) testet med aktiv deltagelse af interesserede parter, hvilket udmøntede sig i 19 PEFCR'er og 2 OEFSR'er.(6)En række tekniske aspekter af miljøaftryksmetoderne blev også opdateret, f.eks.: 1) anvendelse af princippet om væsentlighed (handle, hvor det gør en forskel), 2) definition af et benchmark der svarer til miljøaftrykket af det gennemsnitlige produkt eller den gennemsnitlige organisation, også kaldet repræsentativt produkt/repræsentativ organisation), 3) aftaler om udarbejdelse af modeller for centrale aspekter vedrørende klimaændringer, elektricitet, transport, infrastruktur og udstyr, emballering, bortskaffelse/ophør af levetid og landbrug, 4) indarbejdelse af normalisering og vægtning, 5) retningslinjer for, hvordan biodiversitet kan medtages som yderligere miljøoplysninger, 6) forbedring af visse metoder til vurdering af virkninger med særlig vægt på de toksikologirelaterede metoder (toksicitet for mennesker — kræftvirkninger, human toksicitet — ikke-kræftvirkninger, økotoksicitet i ferskvand, vandforbrug, arealanvendelse, ressourcer og partikelstof), 7) fastlæggelse af karakteriseringsfaktorer baseret på REACH-data 8) og en vejledning om datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftryk.(7)Resultaterne af pilotfasen blev forelagt i 2019 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Sustainable Products in a Circular Economy — Towards an EU Product Policy Framework contribution to the Circular EconomySWD(2019) 91 final.. I det samme arbejdsdokument blev der også peget på mulige anvendelser af miljøaftryksmetoderne i forbindelse med politikudformningen på EU-plan. Siden 2019 og efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til industrien fortsatte Kommissionen udviklingen af nye regler for en produktkategoris miljøaftryk.(8)I Rådets konklusioner fra oktober 2019https://www.consilium.europa.eu/media/40928/st12791-en19.pdf. blev der udtrykt glæde over afprøvningen af EU's metode vedrørende miljøaftryk og alle initiativer, der støtter formidlingen af miljøpåvirkninger baseret på pilotprojektet om miljøaftryk.(9)Den europæiske grønne pagtCOM(2019) 640 final/3. har til formål at mobilisere industrier til en ren og cirkulær økonomi, og heri understreges det, at der er behov for pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger for at sætte køberne i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger og mindske risikoen for grønvaskning.(10)I sin meddelelse En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt EuropaCOM(2020) 98 final. fremhæver Kommissionen, at virksomhederne bør underbygge deres miljøanprisninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organisationers miljøaftryk, og den påtog sig at teste muligheden for at indarbejde disse metoder i EU-miljømærket.(11)Ifølge meddelelsen En ny forbrugerdagsorden — styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretningCOM(2020) 696 final. har Kommissionen — for at anspore til flere frivillige foranstaltninger fra virksomhedernes side — planer om at samarbejde med de økonomiske aktører med henblik på at tilskynde dem til frivilligt at afgive tilsagn om at oplyse forbrugerne om virksomhedernes miljøaftryk, forbedre deres bæredygtighed og mindske indvirkningen på miljøet.(12)Rådet bemærkede i sine konklusioner fra december 2020, at metoden vedrørende produkters miljøaftryk har potentiale til at være en grundlæggende metode for forskellige produktpolitiske redskaber i EU og rammen for bæredygtige produkter, også under hensyntagen til passende metodologier.(13)Miljøaftryksmetoderne påtænkes allerede anvendt inden for rammerne af EU-politikker og -lovgivning såsom klassificeringsforordningenEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13)., initiativet om bæredygtige batterierCOM(2020) 798 final. og tilsagnet om et grønt forbrughttps://ec.europa.eu/info/sites/default/files/working_document_for_the_green_consumption_pledges_0.pdf..(14)I lyset af denne udvikling bør Kommissionens henstilling 2013/179/EU ajourføres for at integrere den tekniske udvikling fra pilotfasen, navnlig udviklingen af kategori- og sektorregler, og dermed skabe et solidt grundlag for videreudvikling og gennemførelse af politikker. Dette forventes at gøre det lettere for virksomhederne at beregne deres miljøpræstationer baseret på pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger og at gøre det muligt for andre aktører (f.eks. offentlige forvaltninger, NGO'er og forretningspartnere) at få adgang til sådanne oplysninger. Det forventes også at lette udviklingen af en EU-database over miljøaftryk.(15)SMV'er kunne have utilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus. Derfor bør støtte til SMV'er ikke kun ydes af Kommissionen, men også af medlemsstaterne og industrisammenslutninger.(16)Efterhånden som der dukker nye internationalt vedtagne tilgange op, forventes miljøaftryksmetoderne at blive opdateret med henblik på at integrere nye indikatorer eller regler for udarbejdelse af modeller. Disse aspekter drøftes i Kommissionens ekspertgruppe i Det Tekniske Rådgivende Udvalg om Miljøaftryk. Blandt andet overvejer gruppen virkningerne for biodiversiteten.(17)Som bebudet i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi vil Kommissionen se nærmere på udviklingen af et regelsæt for certificering af kulstoffjernelse på grundlag af et robust og gennemsigtigt kulstofregnskab med det formål at overvåge og verificere, at kulstoffjernelsen rent faktisk har fundet sted. Denne ramme vil blive udviklet i gensidig synergi og sammenhæng med miljøaftryksmetoden og vil om nødvendigt blive afspejlet i fremtidige ajourføringer af denne henstilling.(18)I denne henstilling fokuseres der på miljøpåvirkninger, men i den globale sammenhæng spiller betænkeligheder ved de økonomiske og sociale virkninger, herunder med hensyn til praksis på arbejdsmarkedet, en stadig vigtigere rolle. Kommissionen vil fortsat nøje følge denne udvikling og andre internationale metoder samt metoder til at analysere de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i relation til forsyningskæder af produkter, som i sidste ende forbruges i EU, og som har virkninger langs forsyningskæden i tredjelande.(19)Denne henstilling bør træde i stedet for Kommissionens henstilling 2013/179/EU —VEDTAGET DENNE HENSTILLING:1.FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE1.1.Formålet med denne henstilling er at fremme brugen af miljøaftryksmetoderne i relevante politikker og ordninger, der vedrører måling af og/eller formidling af oplysninger om alle typer af produkters, herunder såvel varers som tjenesteydelsers, og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.1.2.Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne og til private og offentlige organisationer, der måler eller har til hensigt at måle deres produkts eller organisations miljøpræstationer over hele deres livscyklus, og/eller som formidler eller har til hensigt at formidle oplysninger om sådanne miljøpræstationer over hele deres livscyklus til private og offentlige interesseparter samt civilsamfundet i EU.1.3.Henstillingen finder ikke anvendelse på gennemførelsen af obligatorisk EU-lovgivning, som fastlægger en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Der kan dog henvises til henstillingen i EU-lovgivning eller -politik som en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.2.DEFINITIONERI denne henstilling forstås ved:a)metoden vedrørende produkters miljøaftryk (i det følgende benævnt PEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om et produkts potentielle miljøpåvirkninger over hele dets livscyklus, jf. bilag Ib)metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om en organisations potentielle miljøpåvirkninger over hele dens livscyklus, jf. bilag IIIc)produkts miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af et produkts miljøaftryk baseret på metoden vedrørende produkters miljøaftrykd)organisations miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af en organisations miljøaftryk baseret på metoden vedrørende organisationers miljøaftryke)regler for en produktkategoris miljøaftryk (i det følgende benævnt PEFCR'er): produktkategorispecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt produktkategori. Hvis der findes en PEFCR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for et produkt, der tilhører den pågældende produktkategorif)sektorregler for organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEFSR'er): sektorspecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af organisationers miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt sektor. Hvis der findes en OEFSR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for en organisation, der tilhører den pågældende sektorg)miljøpræstationer over den samlede livscyklus: kvantificerede målinger af de potentielle miljøvirkninger under hensyntagen til alle relevante livscyklusfaser af et produkt eller en organisation set fra et forsyningskædeperspektivh)formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus: enhver formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, herunder til forretningspartnere, investorer, offentlige organer og forbrugerei)organisation: virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf — uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private — som har sine egne funktioner og egen administrationj)ordning: profitsøgende eller ikkeprofitsøgende initiativ, der er taget af private virksomheder eller en sammenslutning heraf, af et offentlig-privat partnerskab eller af statslige eller ikkestatslige organisationer, og som går ud på at måle eller formidle oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklusk)erhvervssammenslutning: en organisation, der repræsenterer private virksomheder, som er medlemmer af organisationen, eller private virksomheder, der tilhører en sektor på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt planl)finansverdenen: alle aktører, der leverer finansielle tjenesteydelser (bl.a. finansiel rådgivning), herunder banker, investorer og forsikringsselskaber.3.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I MEDLEMSSTATERNES POLITIKKERMedlemsstaterne bør:3.1.hvor det er hensigtsmæssigt, anvende PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er ved frivillige politikker, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, alt imens det sikres, at disse politikker ikke skaber hindringer for varernes frie bevægelighed i EU3.2.anse oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus eller anprisninger, der er baseret på anvendelsen af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, som gyldige i forbindelse med relevante nationale ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.3.gøre en indsats for at øge udbuddet af tilgængelige livscyklusdata af høj kvalitet ved at iværksætte foranstaltninger, der har til formål at udvikle og revidere nationale databaser og stille dem til rådighed samt bidrage til indføring af data i eksisterende offentlige databaser på grundlag af de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt. Der bør sikres indbyrdes kohærens mellem de forskellige databaser3.4.bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav3.5.tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er for at hjælpe dem med at måle, forbedre og formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus baseret på PEF- eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er. I denne forbindelse bør myndighederne undgå at overlappe eksisterende værktøjer, når disse er egnede til formålet3.6.tilskynde til at anvende OEF-metoden og de tilhørende OEFSR'er, hvis det er relevant, til at måle eller formidle oplysninger om offentlige organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus. I denne forbindelse bør myndighederne overveje at tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er i EU's partnerlande med henblik på at måle og forbedre miljøpræstationerne for mellemvarer eller halvfabrikata, som de producerer, over den samlede livscyklus.4.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I VIRKSOMHEDER OG ANDRE PRIVATE ORGANISATIONERVirksomheder og andre private organisationer, der beslutter at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør:4.1.anvende PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er til at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus4.2.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.3.overveje at bistå virksomheder, der indgår i deres forsyningskæder, navnlig SMV'er, med at levere oplysninger på grundlag af PEF-metoden og OEF-metoden eller PEFCR'er og OEFSR'er og forbedre deres organisationers og produkters miljøpræstationer over den samlede livscyklus.Erhvervssammenslutninger bør:4.4.fremme anvendelsen af PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er blandt deres medlemmer4.5.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.6.stille forenklede beregningsværktøjer og ekspertise til rådighed for at bistå deres SMV-medlemmer med at beregne deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er4.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.5.ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER I ORDNINGER, DER VEDRØRER MÅLING AF ELLER FORMIDLING AF OPLYSNINGER OM MILJØPRÆSTATIONER OVER DEN SAMLEDE LIVSCYKLUS5.1I ordninger, der vedrører måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes som referencemetode til at måle eller formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus.6.FINANSVERDENENS ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ERMedlemmer af finansverdenen bør, hvis det er relevant:6.1.fremme brugen af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, der er beregnet på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, i vurderingen af de økonomiske risici, der er forbundet med miljøpræstationerne over den samlede livscyklus6.2.fremme brugen af oplysninger baseret på undersøgelser af organisationers miljøaftryk i deres vurdering af resultaterne for miljøkomponenten i bæredygtighedsindekser6.3.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.7.VERIFIKATION7.1.Hvis undersøgelser af produkters og organisationers miljøaftryk videregives til tredjeparter, bør undersøgelserne verificeres i overensstemmelse med kravene i PEF- og OEF-metoden og eventuelle specifikke angivelser i PEFCR'er og OEFSR'er.8.RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE8.1.Medlemsstaterne opfordres til årligt at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af denne henstilling. De første oplysninger bør forelægges et år efter vedtagelsen af denne henstilling. Rapporteringen bør omfatte oplysninger om:a)hvordan PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes i politikinitiativerb)antallet af produkter og/eller organisationer, der er omfattet af initiativernec)incitamenter vedrørende miljøpræstationer over den samlede livscyklusd)initiativer vedrørende udvikling af livscyklusdata af høj kvalitete)hvordan SMV'er bistås med at levere livscyklusmiljødata og forbedre deres miljøpræstationer over den samlede livscyklusf)eventuelle problemer og flaskehalse, som konstateres ved brug af metoderne.9.OPHÆVELSE AF TIDLIGERE HENSTILLINGERKommissionens henstilling 2013/179/EU ophæves. Henvisninger til den ophævede henstilling gælder som henvisninger til nærværende henstilling.Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2021.På Kommissionens vegneVirginijus SinkevičiusMedlem af Kommissionen

Denne beregningsmulighed skal anvendes, når mulighed "a" ikke finder anvendelse (hvis den foregående pulje f.eks. ikke kan anvendes som reference). De anvendte data skal verificeres under verifikations- og valideringsprocessen, herunder begrundelsen for valget af metode.

4.4.9.4    Gennemsnitlige genbrugsrater for virksomhedsejede puljer

I PEF-undersøgelser, der omfatter virksomhedsejede puljer af genbrugsemballage, skal der anvendes virksomhedsspecifikke genbrugsrater, der beregnes efter reglerne i afsnit 4.4.9.3.

4.4.9.5    Gennemsnitlige genbrugsrater for tredjepartsdrevne puljer

Følgende genbrugsrater skal anvendes i PEF-undersøgelser, der omfatter tredjepartsdrevne puljer af genbrugsemballage, medmindre der foreligger data af bedre kvalitet:

a)	glasflasker: 30 ture for øl og vand, 5 ture for vin (38)

b)	plastkasser til flasker: 30 ture (39)

c)	plastpaller: 50 ture (Nederlands Instituut voor Bouwbiologie en Ecologie, 2014) (40)

d)	træpaller: 25 ture (Nederlands Instituut voor Bouwbiologie en Ecologie, 2014) (41).

Brugeren af PEF-metoden kan anvende andre værdier, hvis de er begrundede, og datakilderne oplyses.

Brugeren af PEF-metoden skal angive, om der er tale om virksomhedsejede eller tredjepartsdrevne puljer, og hvilken beregningsmetode eller hvilke standardgenbrugsrater der er anvendt.

4.4.10   Drivhusgasemissioner og -optag

I PEF-metoden skelnes der mellem tre hovedkategorier af drivhusgasemissioner og -optag, som hver bidrager til niveauer inden for en specifik underkategori i påvirkningskategorien "Klimaændringer":

1.	fossile drivhusgasemissioner og -optag (som bidrager til underkategorien "Klimaændringer — fossile ændringer")

2.	biogene kulstofemissioner og -optag (som bidrager til underkategorien "Klimaændringer — biogene ændringer")

3.	kulstofemissioner fra arealanvendelse og ændret arealanvendelse (som bidrager til underkategorien "Klimaændringer — arealanvendelse og ændret arealanvendelse").

Kreditter i forbindelse med midlertidig og permanent kulstoflagring og forsinkede emissioner skal på nuværende tidspunkt ikke medtages i beregningen af indikatoren for klimaændringer. Dette betyder, at alle emissioner og optag skal betragtes som udledt "nu", og at der ikke sker nogen diskontering af emissioner over tid (i overensstemmelse med EN ISO 14067:2018). Der vil blive taget hensyn til udviklingen, så metode altid er ajourført i forhold til videnskabelig dokumentation og ekspertbaseret konsensus.

Underkategorierne "Klimaændringer — fossile ændringer", "Klimaændringer — biogene ændringer" og "Klimaændringer — arealanvendelse og ændret arealanvendelse" skal rapporteres særskilt, hvis de hver har bidraget med mere end 5 % (42) til den samlede score for klimaændringer.

4.4.10.1    Underkategori 1: Klimaændringer — fossile ændringer

Denne kategori omfatter drivhusgasemissioner til ethvert medie fra oxidering og/eller reduktion af fossile brændsler ved omdannelse eller nedbrydning heraf (f.eks. forbrænding, fermentering, deponering osv.). Denne påvirkningskategori omfatter emissioner fra tørv (anvendt som brændsel) og kalcinering samt optag som følge af karbonering.

Der skal udarbejdes en forenklet model af optag af fossilt CO2 og tilsvarende emissioner (f.eks. som følge af karbonering) ved beregningen af PEF-profilen (dvs., at der ikke udarbejdes en model for emissioner eller optag). Når der er behov for viden om mængden af fossilt CO2-optag til yderligere miljøoplysninger, kan der udarbejdes en model for CO2-optaget med strømmen "kuldioxid (fossilt), ressourcer fra luft".

Der skal udarbejdes modeller for strømme, der er omfattet af denne definition, i overensstemmelse med de elementære strømme i den seneste version af EF-referencepakken, og der skal anvendes betegnelser, der slutter med "(fossil)" eller "(fossilt)", f.eks. "kuldioxid (fossilt)" og "metan (fossilt)".

4.4.10.2    Underkategori 2: Klimaændringer — biogene ændringer

Denne underkategori omfatter i) kulstofemissioner til luft (CO2, CO og CH4) fra oxidering og/eller reduktion af biomasse over jorden ved omdannelse eller nedbrydning heraf (f.eks. forbrænding, fermentering eller deponering) og ii) CO2-optag fra atmosfæren gennem fotosyntese under biomassevækst, dvs. svarende til kulstofindholdet i produkter, biobrændsler eller planterester over jorden, f.eks. førne og dødt træ. Der skal udarbejdes modeller for kulstofudvekslinger fra naturskov (43) underkategori 3 (herunder forbundne jordemissioner, afledte produkter eller restprodukter).

Krav til udarbejdelse af modeller: Der skal udarbejdes modeller for strømme, der er omfattet af denne definition, i overensstemmelse med de elementære strømme i den seneste version af EF-referencepakken, og der skal anvendes betegnelser, der slutter med "(biogen)". Der skal anvendes massefordeling ved udarbejdelse af modeller for biogene kulstofstrømme.

Der bør kun anvendes en forenklet tilgang til udarbejdelse af modeller, hvis der udarbejdes modeller for de strømme, der påvirker resultaterne af klimaændringseffekten (dvs. biogene metanemissioner). Dette kan f.eks. gælde for PEF-undersøgelser af fødevarer, da den ikke omfatter en model for menneskers fordøjelse, men alligevel resulterer i en nulbalance. I dette tilfælde gælder følgende regler:

(i)	Der udarbejdes kun en model for emissionen "metan (biogent)".

(ii)	Der udarbejdes ikke modeller af yderligere biogene emissioner og optag fra atmosfæren.

(iii)

Hvis metanemissioner er både fossile og biogene, skal der først udarbejdes en model for udslippet af biogent metan og derefter en model for det resterende fossile metan.

For mellemprodukter (vugge til dør) skal det biogene kulstofindhold ved fabriksdøren (fysisk indhold) altid rapporteres som "yderligere tekniske oplysninger".

4.4.10.3    Underkategori 3: Klimaændringer — arealanvendelse og ændret arealanvendelse

Denne underkategori omfatter kulstofoptag og -emissioner (CO2, CO og CH4) fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændret arealanvendelse og arealanvendelse. Denne underkategori omfatter biogene kulstofudvekslinger fra skovrydning, vejanlæg eller andre jordbundsaktiviteter (herunder kulstofemissioner i jorden). For naturskov er alle relaterede CO2-emissioner medtaget i og omfattet af modellen for denne underkategori (herunder forbundne jordemissioner, produkter, der stammer fra naturskov (44), og restprodukter), mens deres CO2-optag er udelukket.

Der skelnes mellem direkte og indirekte ændringer i arealanvendelse. Direkte ændringer i arealanvendelse opstår, når en arealtype omlægges til en anden inden for et særligt/bestemt arealdække, så der muligvis opstår ændringer i det pågældende areals kulstoflager, men ikke i andre systemer. Eksempler på direkte ændringer i arealanvendelsen er omlægning af landbrugsarealer til industriel anvendelse eller omlægning fra skovarealer til dyrkede arealer.

Indirekte ændringer i arealanvendelsen sker, når en vis ændring i arealanvendelsen eller i anvendelsen af de råvarer, der dyrkes på et givet areal, forårsager ændringer i arealanvendelsen uden for systemgrænsen, dvs. inden for andre arealanvendelsestyper. PEF-metoden omfatter kun direkte ændringer i arealanvendelsen, og indirekte ændringer i arealanvendelsen skal tages i betragtning i PEF-undersøgelser, fordi der ikke er vedtaget en fælles metode. Indirekte ændringer i arealanvendelsen kan medtages under yderligere miljøoplysninger.

Krav til udarbejdelse af modeller: Der skal udarbejdes modeller for strømme, der er omfattet af denne definition, i overensstemmelse med de elementære strømme i den seneste version af EF-referencepakken, og der skal anvendes betegnelser, der slutter med "(ændret arealanvendelse)". Der skal redegøres særskilt for biogene kulstofoptag og -emissioner for hver elementær strøm. For ændret arealanvendelse: Der skal udarbejdes modeller for alle kulstofemissioner og -optag efter modelretningslinjerne i PAS 2050:2011 (BSI 2011) og det supplerende dokument PAS2050-1:2012 (BSI 2012) vedrørende gartneriprodukter.

Citat fra PAS 2050:2011 (BSI 2011) (oversat fra engelsk):

"Store emissioner af drivhusgasser kan skyldes ændret arealanvendelse. Optag som en direkte følge af ændret arealanvendelse (og ikke som følge af langsigtede forvaltningspraksisser) sker sædvanligvis ikke, selv om dette kan ske under særlige omstændigheder. Eksempler på direkte ændringer i arealanvendelsen er omlægning af landbrugsarealer til industriel anvendelse eller omlægning fra skovarealer til dyrkede arealer. Alle former for ændringer i arealanvendelsen, som fører til emissioner eller optag, skal medtages. Ved indirekte ændringer i arealanvendelsen forstås omlægninger af arealanvendelsen som følge af ændret arealanvendelse andre steder. Drivhusgasemissioner opstår også som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen, men metoderne og datakravene til beregning af disse emissioner er endnu ikke blevet færdigudviklet. Vurderingen af emissioner fra indirekte ændringer i arealanvendelsen er derfor ikke medtaget.

Drivhusgasemissioner og -optag fra direkte ændringer i arealanvendelsen skal vurderes for ethvert input i livscyklussen for et produkt, der stammer fra det pågældende areal, og skal medtages i vurderingen af drivhusgasemissioner. Emissionerne fra produktet skal vurderes på grundlag af de standardværdier for ændret arealanvendelse, der er angivet i PAS 2050:2011, bilag C, medmindre der foreligger bedre data. For lande og ændret arealanvendelse, som ikke er nævnt i dette bilag, skal emissionerne fra produktet vurderes med de inkluderede drivhusgasemissioner og -optag, der opstår som følge af direkte ændringer i arealanvendelsen, i overensstemmelse med de relevante afsnit i IPCC (2006). Vurderingen af virkningerne af ændret arealanvendelse skal omfatte alle direkte ændringer i arealanvendelsen, der fandt sted højst 20 år eller en enkelt høstperiode før vurderingen (alt efter, hvad der er længst). De samlede drivhusgasemissioner og -optag fra direkte ændringer i arealanvendelsen i perioden skal medtages i kvantificeringen af drivhusgasemissioner fra produkter, der stammer fra dette areal, på grundlag af en ligelig fordeling til hvert år i perioden (45).

1.	Hvis det kan påvises, at ændringen i arealanvendelsen skete mere end 20 år før vurderingen, medtages der ingen emissioner fra ændret arealanvendelse i vurderingen.

2.

Hvis det ikke kan påvises, at ændringen i arealanvendelsen fandt sted mere end 20 år eller en enkelt høstperiode før vurderingen (alt efter, hvad der er længst), skal det antages, at ændringen i arealanvendelsen fandt sted: a) den 1. januar i det tidligste år, hvor det kan påvises, at ændringen i arealanvendelsen havde fundet sted, eller b) den 1. januar i det år, hvor vurderingen af drivhusgasemissioner og -optag foretages.

Følgende hierarki skal anvendes ved fastlæggelsen af drivhusgasemissioner og -optag fra ændret arealanvendelse, der fandt sted højst 20 år eller en enkelt høstperiode før vurderingen (alt efter, hvad der er længst):

1.

Hvis produktionslandet er kendt, og den foregående arealanvendelse er kendt, skal drivhusgasemissionerne og -optagene fra ændret arealanvendelse fastsættes til dem, der er resultatet af ændringen i arealanvendelsen fra den foregående arealanvendelse til den nuværende arealanvendelse i det pågældende land (yderligere retningslinjer for beregningerne kan findes i PAS 2050-1:2012).

2.

Hvis produktionslandet er kendt, men den foregående arealanvendelse ikke er kendt, skal drivhusgasemissionerne fra ændringen i arealanvendelsen fastsættes til estimatet af gennemsnitlige emissioner fra ændringen i arealanvendelsen for den pågældende afgrøde i landet (yderligere retningslinjer for beregningerne kan findes i PAS 2050-1:2012).

3.	Hvis hverken produktionslandet eller den tidligere arealanvendelse er kendt, skal drivhusgasemissionerne fra ændringen i arealanvendelsen fastsættes til det vægtede gennemsnit af de gennemsnitlige emissioner som følge af ændret arealanvendelse for den pågældende råvare i de lande, hvor den dyrkes.

Kendskabet til den foregående arealanvendelse kan dokument ved hjælp af en række informationskilder, f.eks. satellitbilleder og landmålingsdata. Hvis der ikke foreligger registrerede data, kan lokal viden om tidligere arealanvendelser anvendes. De lande, hvor en afgrøde dyrkes, kan bestemmes ud fra importstatistikker, og der kan anvendes en cut off-tærskel på mindst 90 % af vægten af importen. Datakilder, sted og tidspunkt for ændret arealanvendelse i forbindelse med input til produkter skal rapporteres."

For mellemprodukter (vugge til dør), der stammer fra naturskov, skal følgende data altid rapporteres som metadata (i afsnittet "yderligere tekniske oplysninger" i PEF-rapporten): i) kulstofindholdet (fysisk indhold og fordelt indhold) og ii) de tilsvarende kulstofemissioner skal modelleres med elementære strømme ("ændret arealanvendelse").

For kulstoflagre i jorden: kulstofemissioner i jorden skal medtages og modelleres i denne underkategori (f.eks. fra rismarker). Emissioner af kulstof i jorden fra restprodukter over jorden (bortset fra naturskov) skal medtages og modelleres i underkategori 2, f.eks. anvendelsen af restprodukter fra ikke-naturskov eller halm. Optag af kulstof i jorden (akkumulering) skal udelukkes fra resultaterne, f.eks. fra græsarealer eller forbedret arealforvaltning som følge af jordbearbejdning eller andre forvaltningsforanstaltninger, der træffes på landbrugsjord. Kulstoflagring i jorden må kun indgå i PEF-undersøgelsen som yderligere miljøoplysninger, og hvis der fremlægges dokumentation herfor. Hvis der er fastsat andre krav til udarbejdelse af modeller i lovgivningen for sektoren, f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om regnskabsregler vedrørende drivhusgasemissioner og -optag fra 2013 (46), som kræver regnskaber for kulstoflagre, skal der udarbejdes en model i overensstemmelse med den relevante lovgivning, som skal angives under yderligere miljøoplysninger.

4.4.11   Udligninger

Udtrykket "udligning" bruges ofte til at henvise til tredjeparters aktiviteter til afbødning af drivhusgasemissioner, f.eks. regulerede ordninger under Kyotoprotokollen (den tidligere mekanisme for bæredygtig udvikling; fælles gennemførelse), nye mekanismer, der drøftes i forbindelse med forhandlingerne om artikel 6 i Parisaftalen om emissionshandelsordninger), eller frivillige ordninger. Udligninger er reduktioner i drivhusgasemissioner, der anvendes til at kompensere for (dvs. udligninger) drivhusgasemissioner andre steder, f.eks. for at opfylde et frivilligt eller obligatorisk drivhusgasmål eller -loft. Udligninger beregnes i forhold til en basislinje, der repræsenterer et hypotetisk scenarie for, hvad emissionerne ville have været, hvis det afbødningsprojekt, som genererer udligningerne, ikke var blevet iværksat. Eksempler på udligninger er mekanismen for bæredygtig udvikling, emissionskreditter og andre udligninger uden for systemet.

Udligninger skal ikke medtages i vurderingen af virkninger i en PEF-undersøgelse, men skal rapporteres særskilt som yderligere miljøoplysninger.

4.5   Håndtering af multifunktionelle processer

Hvis en proces eller et anlæg omfatter mere end én funktion, dvs. den/det leverer flere varer og/eller tjenester ("sideprodukter"), er processen eller anlægget "multifunktionelt". I disse situationer skal alle input og emissioner, der er forbundet med processen, opdeles mellem det primære produkt og de andre sideprodukter på en fastlagt måde. Der skal udarbejdes modeller for systemer, der omfatter multifunktionelle processer, i overensstemmelse med følgende beslutningshierarki.

Specifikke fordelingskrav i andre afsnit af denne metode har altid forrang for kravene i dette afsnit (f.eks. afsnit 4.4.2 om elektricitet, afsnit 4.4.3 om transport, afsnit 4.4.10 om drivhusgasemissioner eller afsnit 4.5.1 om slagteriaktiviteter).

Beslutningshierarki

1)   Opdeling eller systemudvidelse

I overensstemmelse med EN ISO 14044:2006 bør opdeling eller systemudvidelse anvendes så vidt muligt for at undgå fordeling. Opdeling er, når multifunktionelle processer eller anlæg opdeles for at isolere de inputstrømme, der er direkte knyttet til hvert proces- eller anlægsoutput. Systemudvidelse er, når systemet udvides ved at inkludere yderligere funktioner, der er knyttet til sideprodukterne. Det skal først undersøges, om den analyserede proces kan opdeles eller udvides. Hvis opdeling er mulig, skal data kun indsamles for de enhedsprocesser, der er direkte attributive (47) til de undersøgte varer/tjenester. Hvis systemet kan udvides, skal de yderligere funktioner medtages i analysen, og resultater skal rapporteres for det udvidede system som helhed og ikke for de enkelte sideprodukter.

2)   Fordeling baseret på et relevant underliggende fysisk forhold

Hvis det ikke er muligt at anvende opdeling eller systemudvidelse, bør fordeling anvendes: Systeminput og -output bør deles mellem dets forskellige produkter eller funktioner på en måde, som afspejler de relevante underliggende fysiske forhold mellem dem (EN ISO 14044:2006).

Ved fordeling baseret på et relevant underliggende fysisk forhold deles input- og outputstrømme i en multifunktionel proces eller et multifunktionelt anlæg i overensstemmelse med et relevant, kvantificerbart fysisk forhold mellem procesinput og output af sideprodukter (f.eks. en fysisk egenskab for input og output, der er relevant for den funktion, som det undersøgte sideprodukt tilvejebringer). Der kan udarbejdes modeller for fordeling baseret på et fysisk forhold ved hjælp af direkte substitution, hvis der kan identificeres et produkt, der kan substitueres direkte.

For at påvise, at den direkte substitutionsvirkning er robust, skal brugeren af PEF-metoden bevise, at:

1)	der er en direkte virkning, som kan identificeres i praksis, OG

2)	der kan oprettes en model for substitutproduktet, og livscyklusopgørelsen kan fratrækkes på en direkte repræsentativ måde: Hvis begge betingelser er opfyldt, oprettes en model for substitutionsvirkningen.

For alternativt at fordele input/output baseret på et andet relevant underliggende forhold, der forbinder input og output med den funktion, systemet leverer, skal brugeren af PEF-metoden bevise, at der kan defineres et relevant fysisk forhold, hvormed de strømme, der kan tilskrives leveringen af den definerede funktion for produktsystemet, kan fordeles: Hvis denne betingelse er opfyldt, kan brugeren af PEF-metoden foretage fordelingen baseret på dette fysiske forhold.

3)   Fordeling baseret på et andet forhold

Fordeling baseret på et andet forhold kan være en mulighed. Økonomisk fordeling henviser f.eks. til fordeling af input og output, der er knyttet til multifunktionelle processer, til outputtet for sideprodukter i forhold til deres relative markedsværdier. Sidefunktionernes markedspris bør henvise til de særlige betingelser og den fase i processen, hvor sideprodukterne produceres. For at sikre, at PEF-resultaterne så vidt muligt er fysisk repræsentative, skal der under alle omstændigheder gives en klar begrundelse for at have fravalgt 1) og 2) og for at have valgt en bestemt fordelingsregel i trin 3).

Fordeling baseret på et andet forhold kan foretages på en af følgende alternative måder.

(i)	Kan en indirekte substitutionsvirkning (48) identificeres, kan der udarbejdes en model for det substituerede produkt, og kan beholdningen fratrækkes på en rimeligt repræsentativ måde? Hvis ja (dvs. begge betingelser bekræftes), oprettes der en model for den indirekte substitutionsvirkning.

(ii)	Kan input-/outputstrømme fordeles mellem produkter og funktioner på grundlag af et andet forhold (f.eks. den relative økonomiske værdi af sideprodukter)? Hvis ja, fordeles produkter og funktioner på grundlag af det identificerede forhold.

Formlen for cirkulært fodaftryk (se afsnit 4.4.8.1) beskriver den tilgang, der skal benyttes til at anslå de samlede emissioner fra en bestemt proces, der omfatter genanvendelse og/eller energiudnyttelse. Disse vedrører endvidere også affaldsstrømme, der genereres inden for systemgrænsen.

4.5.1   Fordeling i forbindelse med husdyravl

I dette afsnit gives der instrukser om, hvordan specifikke spørgsmål vedrørende udarbejdelse af modeller for landbrug, slagteri og udsmeltning af kvæg, svin, får og geder skal håndteres. Der gives navnlig instrukser om:

1.	fordeling af upstreambelastninger på bedriftsniveau mellem output, der forlader bedriften

2.	fordeling af upstreambelastninger (forbundet med levende dyr) på slagteriniveau mellem output, der forlader slagteriet.

4.5.1.1    Fordeling inden for landbrugsmodulet

På landbrugsmodulet skal der anvendes opdeling for processer, der er direkte knyttet til bestemte output (f.eks. energiforbrug og emissioner i forbindelse med malkningsprocesser). Hvis processerne ikke opdeles, fordi der mangler særskilte data, eller fordi det er teknisk umuligt, skal upstreambelastningen, f.eks. foderproduktion, fordeles til bedriftens output ved hjælp af en biofysisk fordelingsmetode. I de følgende afsnit angives de standardværdier, der anvendes til fordeling, for hver dyretype. Disse standardværdier skal anvendes i PEF-undersøgelser, medmindre der indsamles virksomhedsspecifikke data. Fordelingsfaktorer må kun ændres, hvis virksomhedsspecifikke data indsamles og anvendes til landbrugsmodulet. Hvis der anvendes sekundære data til landbrugsmodulet, må fordelingsfaktorerne ikke ændres.

4.5.1.2    Fordeling inden for landbrugsmodulet for kvæg

Metoden til fordeling mellem mælk, udsætterkøer og overskydende kalve fra International Dairy Federation (IDF) (2015) skal anvendes. Døde dyr og alle produkter fra døde dyr skal betragtes som affald, og formlen for cirkulært fodaftryk skal anvendes. I dette tilfælde skal det dog sikres, at produkterne fra døde dyr kan spores, så der kan tages hensyn til dette aspekt i PEF-undersøgelser.

Husdyrgødning, der eksporteres til en anden bedrift, skal anses for ét af følgende:

(a)	Restprodukt (standardvalg): Hvis husdyrgødning ikke har nogen økonomisk værdi ab gård, betragtes den som restproduktion uden fordeling af en upstreambelastning. Emissionerne fra gødningshåndtering frem til bedriften fordeles til de andre bedriftsoutput, hvor der produceres husdyrgødning.

(b)

Biprodukt: Når eksporteret husdyrgødning har en økonomisk værdi ab gård, skal der foretages en økonomisk fordeling af upstreambelastningen for husdyrgødningen baseret på den relative økonomiske værdi af husdyrgødning sammenlignet med mælk og levende dyr ab gård. Der skal dog anvendes biofysisk fordeling baseret på IDF-reglerne til at fordele de resterende emissioner mellem mælk og levende dyr.

(c)	Husdyrgødning som affald: Når husdyrgødning behandles som affald (f.eks. deponeres), skal formlen for cirkulært fodaftryk anvendes.

Fordelingsfaktoren (AF) for mælk skal beregnes ved hjælp af følgende formel:

L1442022DA110120211215DA0001.00012176Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279af 15. december 2021om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklusEUROPA-KOMMISSIONEN HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 og 292,ud fra følgende betragtninger:(1)Når aktørerne inden for en bred vifte af sektorer skal træffe beslutninger i miljøspørgsmål, er det afgørende, at de råder over pålidelige og korrekte målinger af og oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer.(2)Med metoden vedrørende produkters miljøaftryk og metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt miljøaftryksmetoderne) sættes virksomhederne i stand til at måle og formidle oplysninger om deres miljøpræstationer og derved konkurrere på markedet på grundlag af pålidelige miljøoplysninger. De indeholder detaljerede instrukser om, hvordan man modellerer og beregner produkters og organisationers miljøpåvirkninger. Miljøaftryksmetoderne er baseret på eksisterende, internationalt anerkendte praksisser, indikatorer og regler.(3)I 2013 vedtog Kommissionen sin henstilling 2013/179/EUKommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). med henblik på at fremme anvendelsen af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Kommissionen henstiller, at de anvendes af medlemsstaterne samt virksomheder, private organisationer og finansverdenen, og henstillingen indeholder to bilag, hvori de foreslåede metoder fastlægges.(4)Kommissionen har etableret en ramme for videreudvikling af miljøaftryksmetoderne med deltagelse af en bred vifte af interesserede parter, herunder industrien, og navnlig SMV'er, gennem en pilotfase.(5)I pilotfasen fra 2013 til 2018 blev udviklingen af produktspecifikke regler (regler for en produktkategoris miljøaftryk, PEFCR'er) og sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR'er) testet med aktiv deltagelse af interesserede parter, hvilket udmøntede sig i 19 PEFCR'er og 2 OEFSR'er.(6)En række tekniske aspekter af miljøaftryksmetoderne blev også opdateret, f.eks.: 1) anvendelse af princippet om væsentlighed (handle, hvor det gør en forskel), 2) definition af et benchmark der svarer til miljøaftrykket af det gennemsnitlige produkt eller den gennemsnitlige organisation, også kaldet repræsentativt produkt/repræsentativ organisation), 3) aftaler om udarbejdelse af modeller for centrale aspekter vedrørende klimaændringer, elektricitet, transport, infrastruktur og udstyr, emballering, bortskaffelse/ophør af levetid og landbrug, 4) indarbejdelse af normalisering og vægtning, 5) retningslinjer for, hvordan biodiversitet kan medtages som yderligere miljøoplysninger, 6) forbedring af visse metoder til vurdering af virkninger med særlig vægt på de toksikologirelaterede metoder (toksicitet for mennesker — kræftvirkninger, human toksicitet — ikke-kræftvirkninger, økotoksicitet i ferskvand, vandforbrug, arealanvendelse, ressourcer og partikelstof), 7) fastlæggelse af karakteriseringsfaktorer baseret på REACH-data 8) og en vejledning om datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftryk.(7)Resultaterne af pilotfasen blev forelagt i 2019 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Sustainable Products in a Circular Economy — Towards an EU Product Policy Framework contribution to the Circular EconomySWD(2019) 91 final.. I det samme arbejdsdokument blev der også peget på mulige anvendelser af miljøaftryksmetoderne i forbindelse med politikudformningen på EU-plan. Siden 2019 og efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til industrien fortsatte Kommissionen udviklingen af nye regler for en produktkategoris miljøaftryk.(8)I Rådets konklusioner fra oktober 2019https://www.consilium.europa.eu/media/40928/st12791-en19.pdf. blev der udtrykt glæde over afprøvningen af EU's metode vedrørende miljøaftryk og alle initiativer, der støtter formidlingen af miljøpåvirkninger baseret på pilotprojektet om miljøaftryk.(9)Den europæiske grønne pagtCOM(2019) 640 final/3. har til formål at mobilisere industrier til en ren og cirkulær økonomi, og heri understreges det, at der er behov for pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger for at sætte køberne i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger og mindske risikoen for grønvaskning.(10)I sin meddelelse En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt EuropaCOM(2020) 98 final. fremhæver Kommissionen, at virksomhederne bør underbygge deres miljøanprisninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organisationers miljøaftryk, og den påtog sig at teste muligheden for at indarbejde disse metoder i EU-miljømærket.(11)Ifølge meddelelsen En ny forbrugerdagsorden — styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretningCOM(2020) 696 final. har Kommissionen — for at anspore til flere frivillige foranstaltninger fra virksomhedernes side — planer om at samarbejde med de økonomiske aktører med henblik på at tilskynde dem til frivilligt at afgive tilsagn om at oplyse forbrugerne om virksomhedernes miljøaftryk, forbedre deres bæredygtighed og mindske indvirkningen på miljøet.(12)Rådet bemærkede i sine konklusioner fra december 2020, at metoden vedrørende produkters miljøaftryk har potentiale til at være en grundlæggende metode for forskellige produktpolitiske redskaber i EU og rammen for bæredygtige produkter, også under hensyntagen til passende metodologier.(13)Miljøaftryksmetoderne påtænkes allerede anvendt inden for rammerne af EU-politikker og -lovgivning såsom klassificeringsforordningenEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13)., initiativet om bæredygtige batterierCOM(2020) 798 final. og tilsagnet om et grønt forbrughttps://ec.europa.eu/info/sites/default/files/working_document_for_the_green_consumption_pledges_0.pdf..(14)I lyset af denne udvikling bør Kommissionens henstilling 2013/179/EU ajourføres for at integrere den tekniske udvikling fra pilotfasen, navnlig udviklingen af kategori- og sektorregler, og dermed skabe et solidt grundlag for videreudvikling og gennemførelse af politikker. Dette forventes at gøre det lettere for virksomhederne at beregne deres miljøpræstationer baseret på pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger og at gøre det muligt for andre aktører (f.eks. offentlige forvaltninger, NGO'er og forretningspartnere) at få adgang til sådanne oplysninger. Det forventes også at lette udviklingen af en EU-database over miljøaftryk.(15)SMV'er kunne have utilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus. Derfor bør støtte til SMV'er ikke kun ydes af Kommissionen, men også af medlemsstaterne og industrisammenslutninger.(16)Efterhånden som der dukker nye internationalt vedtagne tilgange op, forventes miljøaftryksmetoderne at blive opdateret med henblik på at integrere nye indikatorer eller regler for udarbejdelse af modeller. Disse aspekter drøftes i Kommissionens ekspertgruppe i Det Tekniske Rådgivende Udvalg om Miljøaftryk. Blandt andet overvejer gruppen virkningerne for biodiversiteten.(17)Som bebudet i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi vil Kommissionen se nærmere på udviklingen af et regelsæt for certificering af kulstoffjernelse på grundlag af et robust og gennemsigtigt kulstofregnskab med det formål at overvåge og verificere, at kulstoffjernelsen rent faktisk har fundet sted. Denne ramme vil blive udviklet i gensidig synergi og sammenhæng med miljøaftryksmetoden og vil om nødvendigt blive afspejlet i fremtidige ajourføringer af denne henstilling.(18)I denne henstilling fokuseres der på miljøpåvirkninger, men i den globale sammenhæng spiller betænkeligheder ved de økonomiske og sociale virkninger, herunder med hensyn til praksis på arbejdsmarkedet, en stadig vigtigere rolle. Kommissionen vil fortsat nøje følge denne udvikling og andre internationale metoder samt metoder til at analysere de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i relation til forsyningskæder af produkter, som i sidste ende forbruges i EU, og som har virkninger langs forsyningskæden i tredjelande.(19)Denne henstilling bør træde i stedet for Kommissionens henstilling 2013/179/EU —VEDTAGET DENNE HENSTILLING:1.FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE1.1.Formålet med denne henstilling er at fremme brugen af miljøaftryksmetoderne i relevante politikker og ordninger, der vedrører måling af og/eller formidling af oplysninger om alle typer af produkters, herunder såvel varers som tjenesteydelsers, og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.1.2.Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne og til private og offentlige organisationer, der måler eller har til hensigt at måle deres produkts eller organisations miljøpræstationer over hele deres livscyklus, og/eller som formidler eller har til hensigt at formidle oplysninger om sådanne miljøpræstationer over hele deres livscyklus til private og offentlige interesseparter samt civilsamfundet i EU.1.3.Henstillingen finder ikke anvendelse på gennemførelsen af obligatorisk EU-lovgivning, som fastlægger en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Der kan dog henvises til henstillingen i EU-lovgivning eller -politik som en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.2.DEFINITIONERI denne henstilling forstås ved:a)metoden vedrørende produkters miljøaftryk (i det følgende benævnt PEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om et produkts potentielle miljøpåvirkninger over hele dets livscyklus, jf. bilag Ib)metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om en organisations potentielle miljøpåvirkninger over hele dens livscyklus, jf. bilag IIIc)produkts miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af et produkts miljøaftryk baseret på metoden vedrørende produkters miljøaftrykd)organisations miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af en organisations miljøaftryk baseret på metoden vedrørende organisationers miljøaftryke)regler for en produktkategoris miljøaftryk (i det følgende benævnt PEFCR'er): produktkategorispecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt produktkategori. Hvis der findes en PEFCR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for et produkt, der tilhører den pågældende produktkategorif)sektorregler for organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEFSR'er): sektorspecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af organisationers miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt sektor. Hvis der findes en OEFSR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for en organisation, der tilhører den pågældende sektorg)miljøpræstationer over den samlede livscyklus: kvantificerede målinger af de potentielle miljøvirkninger under hensyntagen til alle relevante livscyklusfaser af et produkt eller en organisation set fra et forsyningskædeperspektivh)formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus: enhver formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, herunder til forretningspartnere, investorer, offentlige organer og forbrugerei)organisation: virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf — uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private — som har sine egne funktioner og egen administrationj)ordning: profitsøgende eller ikkeprofitsøgende initiativ, der er taget af private virksomheder eller en sammenslutning heraf, af et offentlig-privat partnerskab eller af statslige eller ikkestatslige organisationer, og som går ud på at måle eller formidle oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklusk)erhvervssammenslutning: en organisation, der repræsenterer private virksomheder, som er medlemmer af organisationen, eller private virksomheder, der tilhører en sektor på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt planl)finansverdenen: alle aktører, der leverer finansielle tjenesteydelser (bl.a. finansiel rådgivning), herunder banker, investorer og forsikringsselskaber.3.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I MEDLEMSSTATERNES POLITIKKERMedlemsstaterne bør:3.1.hvor det er hensigtsmæssigt, anvende PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er ved frivillige politikker, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, alt imens det sikres, at disse politikker ikke skaber hindringer for varernes frie bevægelighed i EU3.2.anse oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus eller anprisninger, der er baseret på anvendelsen af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, som gyldige i forbindelse med relevante nationale ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.3.gøre en indsats for at øge udbuddet af tilgængelige livscyklusdata af høj kvalitet ved at iværksætte foranstaltninger, der har til formål at udvikle og revidere nationale databaser og stille dem til rådighed samt bidrage til indføring af data i eksisterende offentlige databaser på grundlag af de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt. Der bør sikres indbyrdes kohærens mellem de forskellige databaser3.4.bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav3.5.tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er for at hjælpe dem med at måle, forbedre og formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus baseret på PEF- eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er. I denne forbindelse bør myndighederne undgå at overlappe eksisterende værktøjer, når disse er egnede til formålet3.6.tilskynde til at anvende OEF-metoden og de tilhørende OEFSR'er, hvis det er relevant, til at måle eller formidle oplysninger om offentlige organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus. I denne forbindelse bør myndighederne overveje at tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er i EU's partnerlande med henblik på at måle og forbedre miljøpræstationerne for mellemvarer eller halvfabrikata, som de producerer, over den samlede livscyklus.4.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I VIRKSOMHEDER OG ANDRE PRIVATE ORGANISATIONERVirksomheder og andre private organisationer, der beslutter at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør:4.1.anvende PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er til at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus4.2.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.3.overveje at bistå virksomheder, der indgår i deres forsyningskæder, navnlig SMV'er, med at levere oplysninger på grundlag af PEF-metoden og OEF-metoden eller PEFCR'er og OEFSR'er og forbedre deres organisationers og produkters miljøpræstationer over den samlede livscyklus.Erhvervssammenslutninger bør:4.4.fremme anvendelsen af PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er blandt deres medlemmer4.5.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.6.stille forenklede beregningsværktøjer og ekspertise til rådighed for at bistå deres SMV-medlemmer med at beregne deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er4.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.5.ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER I ORDNINGER, DER VEDRØRER MÅLING AF ELLER FORMIDLING AF OPLYSNINGER OM MILJØPRÆSTATIONER OVER DEN SAMLEDE LIVSCYKLUS5.1I ordninger, der vedrører måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes som referencemetode til at måle eller formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus.6.FINANSVERDENENS ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ERMedlemmer af finansverdenen bør, hvis det er relevant:6.1.fremme brugen af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, der er beregnet på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, i vurderingen af de økonomiske risici, der er forbundet med miljøpræstationerne over den samlede livscyklus6.2.fremme brugen af oplysninger baseret på undersøgelser af organisationers miljøaftryk i deres vurdering af resultaterne for miljøkomponenten i bæredygtighedsindekser6.3.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.7.VERIFIKATION7.1.Hvis undersøgelser af produkters og organisationers miljøaftryk videregives til tredjeparter, bør undersøgelserne verificeres i overensstemmelse med kravene i PEF- og OEF-metoden og eventuelle specifikke angivelser i PEFCR'er og OEFSR'er.8.RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE8.1.Medlemsstaterne opfordres til årligt at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af denne henstilling. De første oplysninger bør forelægges et år efter vedtagelsen af denne henstilling. Rapporteringen bør omfatte oplysninger om:a)hvordan PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes i politikinitiativerb)antallet af produkter og/eller organisationer, der er omfattet af initiativernec)incitamenter vedrørende miljøpræstationer over den samlede livscyklusd)initiativer vedrørende udvikling af livscyklusdata af høj kvalitete)hvordan SMV'er bistås med at levere livscyklusmiljødata og forbedre deres miljøpræstationer over den samlede livscyklusf)eventuelle problemer og flaskehalse, som konstateres ved brug af metoderne.9.OPHÆVELSE AF TIDLIGERE HENSTILLINGERKommissionens henstilling 2013/179/EU ophæves. Henvisninger til den ophævede henstilling gælder som henvisninger til nærværende henstilling.Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2021.På Kommissionens vegneVirginijus SinkevičiusMedlem af Kommissionen

Mmeat er massen af den levende vægt af alle solgte dyr, herunder tyrekalve og aflivede modne dyr, pr. år, og Mmilk er massen af fedt- og proteinkorrigeret mælk (FPCM) solgt pr. år (korrigeret til 4 % fedt og 3,3 % protein). Konstanten 6,04 beskriver årsagssammenhængen mellem energiindholdet i foder i forhold til mælken og den levende vægt af de producerede dyr. Denne konstant er fastsat på grundlag af en undersøgelse med data fra 536 amerikanske malkekvægbedrifter (49) (Thoma et al., 2013). Selv om denne tilgang er baseret på amerikanske bedrifter, er den ifølge IDF også relevant for europæiske bedrifter.

FPCM (korrigeret til 4 % fedt og 3,3 % protein) skal beregnes ved hjælp af følgende formel:

L1442022DA110120211215DA0001.00012176Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279af 15. december 2021om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklusEUROPA-KOMMISSIONEN HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 og 292,ud fra følgende betragtninger:(1)Når aktørerne inden for en bred vifte af sektorer skal træffe beslutninger i miljøspørgsmål, er det afgørende, at de råder over pålidelige og korrekte målinger af og oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer.(2)Med metoden vedrørende produkters miljøaftryk og metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt miljøaftryksmetoderne) sættes virksomhederne i stand til at måle og formidle oplysninger om deres miljøpræstationer og derved konkurrere på markedet på grundlag af pålidelige miljøoplysninger. De indeholder detaljerede instrukser om, hvordan man modellerer og beregner produkters og organisationers miljøpåvirkninger. Miljøaftryksmetoderne er baseret på eksisterende, internationalt anerkendte praksisser, indikatorer og regler.(3)I 2013 vedtog Kommissionen sin henstilling 2013/179/EUKommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). med henblik på at fremme anvendelsen af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Kommissionen henstiller, at de anvendes af medlemsstaterne samt virksomheder, private organisationer og finansverdenen, og henstillingen indeholder to bilag, hvori de foreslåede metoder fastlægges.(4)Kommissionen har etableret en ramme for videreudvikling af miljøaftryksmetoderne med deltagelse af en bred vifte af interesserede parter, herunder industrien, og navnlig SMV'er, gennem en pilotfase.(5)I pilotfasen fra 2013 til 2018 blev udviklingen af produktspecifikke regler (regler for en produktkategoris miljøaftryk, PEFCR'er) og sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR'er) testet med aktiv deltagelse af interesserede parter, hvilket udmøntede sig i 19 PEFCR'er og 2 OEFSR'er.(6)En række tekniske aspekter af miljøaftryksmetoderne blev også opdateret, f.eks.: 1) anvendelse af princippet om væsentlighed (handle, hvor det gør en forskel), 2) definition af et benchmark der svarer til miljøaftrykket af det gennemsnitlige produkt eller den gennemsnitlige organisation, også kaldet repræsentativt produkt/repræsentativ organisation), 3) aftaler om udarbejdelse af modeller for centrale aspekter vedrørende klimaændringer, elektricitet, transport, infrastruktur og udstyr, emballering, bortskaffelse/ophør af levetid og landbrug, 4) indarbejdelse af normalisering og vægtning, 5) retningslinjer for, hvordan biodiversitet kan medtages som yderligere miljøoplysninger, 6) forbedring af visse metoder til vurdering af virkninger med særlig vægt på de toksikologirelaterede metoder (toksicitet for mennesker — kræftvirkninger, human toksicitet — ikke-kræftvirkninger, økotoksicitet i ferskvand, vandforbrug, arealanvendelse, ressourcer og partikelstof), 7) fastlæggelse af karakteriseringsfaktorer baseret på REACH-data 8) og en vejledning om datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftryk.(7)Resultaterne af pilotfasen blev forelagt i 2019 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Sustainable Products in a Circular Economy — Towards an EU Product Policy Framework contribution to the Circular EconomySWD(2019) 91 final.. I det samme arbejdsdokument blev der også peget på mulige anvendelser af miljøaftryksmetoderne i forbindelse med politikudformningen på EU-plan. Siden 2019 og efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til industrien fortsatte Kommissionen udviklingen af nye regler for en produktkategoris miljøaftryk.(8)I Rådets konklusioner fra oktober 2019https://www.consilium.europa.eu/media/40928/st12791-en19.pdf. blev der udtrykt glæde over afprøvningen af EU's metode vedrørende miljøaftryk og alle initiativer, der støtter formidlingen af miljøpåvirkninger baseret på pilotprojektet om miljøaftryk.(9)Den europæiske grønne pagtCOM(2019) 640 final/3. har til formål at mobilisere industrier til en ren og cirkulær økonomi, og heri understreges det, at der er behov for pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger for at sætte køberne i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger og mindske risikoen for grønvaskning.(10)I sin meddelelse En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt EuropaCOM(2020) 98 final. fremhæver Kommissionen, at virksomhederne bør underbygge deres miljøanprisninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organisationers miljøaftryk, og den påtog sig at teste muligheden for at indarbejde disse metoder i EU-miljømærket.(11)Ifølge meddelelsen En ny forbrugerdagsorden — styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretningCOM(2020) 696 final. har Kommissionen — for at anspore til flere frivillige foranstaltninger fra virksomhedernes side — planer om at samarbejde med de økonomiske aktører med henblik på at tilskynde dem til frivilligt at afgive tilsagn om at oplyse forbrugerne om virksomhedernes miljøaftryk, forbedre deres bæredygtighed og mindske indvirkningen på miljøet.(12)Rådet bemærkede i sine konklusioner fra december 2020, at metoden vedrørende produkters miljøaftryk har potentiale til at være en grundlæggende metode for forskellige produktpolitiske redskaber i EU og rammen for bæredygtige produkter, også under hensyntagen til passende metodologier.(13)Miljøaftryksmetoderne påtænkes allerede anvendt inden for rammerne af EU-politikker og -lovgivning såsom klassificeringsforordningenEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13)., initiativet om bæredygtige batterierCOM(2020) 798 final. og tilsagnet om et grønt forbrughttps://ec.europa.eu/info/sites/default/files/working_document_for_the_green_consumption_pledges_0.pdf..(14)I lyset af denne udvikling bør Kommissionens henstilling 2013/179/EU ajourføres for at integrere den tekniske udvikling fra pilotfasen, navnlig udviklingen af kategori- og sektorregler, og dermed skabe et solidt grundlag for videreudvikling og gennemførelse af politikker. Dette forventes at gøre det lettere for virksomhederne at beregne deres miljøpræstationer baseret på pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger og at gøre det muligt for andre aktører (f.eks. offentlige forvaltninger, NGO'er og forretningspartnere) at få adgang til sådanne oplysninger. Det forventes også at lette udviklingen af en EU-database over miljøaftryk.(15)SMV'er kunne have utilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus. Derfor bør støtte til SMV'er ikke kun ydes af Kommissionen, men også af medlemsstaterne og industrisammenslutninger.(16)Efterhånden som der dukker nye internationalt vedtagne tilgange op, forventes miljøaftryksmetoderne at blive opdateret med henblik på at integrere nye indikatorer eller regler for udarbejdelse af modeller. Disse aspekter drøftes i Kommissionens ekspertgruppe i Det Tekniske Rådgivende Udvalg om Miljøaftryk. Blandt andet overvejer gruppen virkningerne for biodiversiteten.(17)Som bebudet i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi vil Kommissionen se nærmere på udviklingen af et regelsæt for certificering af kulstoffjernelse på grundlag af et robust og gennemsigtigt kulstofregnskab med det formål at overvåge og verificere, at kulstoffjernelsen rent faktisk har fundet sted. Denne ramme vil blive udviklet i gensidig synergi og sammenhæng med miljøaftryksmetoden og vil om nødvendigt blive afspejlet i fremtidige ajourføringer af denne henstilling.(18)I denne henstilling fokuseres der på miljøpåvirkninger, men i den globale sammenhæng spiller betænkeligheder ved de økonomiske og sociale virkninger, herunder med hensyn til praksis på arbejdsmarkedet, en stadig vigtigere rolle. Kommissionen vil fortsat nøje følge denne udvikling og andre internationale metoder samt metoder til at analysere de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i relation til forsyningskæder af produkter, som i sidste ende forbruges i EU, og som har virkninger langs forsyningskæden i tredjelande.(19)Denne henstilling bør træde i stedet for Kommissionens henstilling 2013/179/EU —VEDTAGET DENNE HENSTILLING:1.FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE1.1.Formålet med denne henstilling er at fremme brugen af miljøaftryksmetoderne i relevante politikker og ordninger, der vedrører måling af og/eller formidling af oplysninger om alle typer af produkters, herunder såvel varers som tjenesteydelsers, og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.1.2.Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne og til private og offentlige organisationer, der måler eller har til hensigt at måle deres produkts eller organisations miljøpræstationer over hele deres livscyklus, og/eller som formidler eller har til hensigt at formidle oplysninger om sådanne miljøpræstationer over hele deres livscyklus til private og offentlige interesseparter samt civilsamfundet i EU.1.3.Henstillingen finder ikke anvendelse på gennemførelsen af obligatorisk EU-lovgivning, som fastlægger en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Der kan dog henvises til henstillingen i EU-lovgivning eller -politik som en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.2.DEFINITIONERI denne henstilling forstås ved:a)metoden vedrørende produkters miljøaftryk (i det følgende benævnt PEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om et produkts potentielle miljøpåvirkninger over hele dets livscyklus, jf. bilag Ib)metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om en organisations potentielle miljøpåvirkninger over hele dens livscyklus, jf. bilag IIIc)produkts miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af et produkts miljøaftryk baseret på metoden vedrørende produkters miljøaftrykd)organisations miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af en organisations miljøaftryk baseret på metoden vedrørende organisationers miljøaftryke)regler for en produktkategoris miljøaftryk (i det følgende benævnt PEFCR'er): produktkategorispecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt produktkategori. Hvis der findes en PEFCR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for et produkt, der tilhører den pågældende produktkategorif)sektorregler for organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEFSR'er): sektorspecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af organisationers miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt sektor. Hvis der findes en OEFSR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for en organisation, der tilhører den pågældende sektorg)miljøpræstationer over den samlede livscyklus: kvantificerede målinger af de potentielle miljøvirkninger under hensyntagen til alle relevante livscyklusfaser af et produkt eller en organisation set fra et forsyningskædeperspektivh)formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus: enhver formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, herunder til forretningspartnere, investorer, offentlige organer og forbrugerei)organisation: virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf — uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private — som har sine egne funktioner og egen administrationj)ordning: profitsøgende eller ikkeprofitsøgende initiativ, der er taget af private virksomheder eller en sammenslutning heraf, af et offentlig-privat partnerskab eller af statslige eller ikkestatslige organisationer, og som går ud på at måle eller formidle oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklusk)erhvervssammenslutning: en organisation, der repræsenterer private virksomheder, som er medlemmer af organisationen, eller private virksomheder, der tilhører en sektor på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt planl)finansverdenen: alle aktører, der leverer finansielle tjenesteydelser (bl.a. finansiel rådgivning), herunder banker, investorer og forsikringsselskaber.3.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I MEDLEMSSTATERNES POLITIKKERMedlemsstaterne bør:3.1.hvor det er hensigtsmæssigt, anvende PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er ved frivillige politikker, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, alt imens det sikres, at disse politikker ikke skaber hindringer for varernes frie bevægelighed i EU3.2.anse oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus eller anprisninger, der er baseret på anvendelsen af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, som gyldige i forbindelse med relevante nationale ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.3.gøre en indsats for at øge udbuddet af tilgængelige livscyklusdata af høj kvalitet ved at iværksætte foranstaltninger, der har til formål at udvikle og revidere nationale databaser og stille dem til rådighed samt bidrage til indføring af data i eksisterende offentlige databaser på grundlag af de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt. Der bør sikres indbyrdes kohærens mellem de forskellige databaser3.4.bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav3.5.tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er for at hjælpe dem med at måle, forbedre og formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus baseret på PEF- eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er. I denne forbindelse bør myndighederne undgå at overlappe eksisterende værktøjer, når disse er egnede til formålet3.6.tilskynde til at anvende OEF-metoden og de tilhørende OEFSR'er, hvis det er relevant, til at måle eller formidle oplysninger om offentlige organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus. I denne forbindelse bør myndighederne overveje at tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er i EU's partnerlande med henblik på at måle og forbedre miljøpræstationerne for mellemvarer eller halvfabrikata, som de producerer, over den samlede livscyklus.4.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I VIRKSOMHEDER OG ANDRE PRIVATE ORGANISATIONERVirksomheder og andre private organisationer, der beslutter at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør:4.1.anvende PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er til at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus4.2.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.3.overveje at bistå virksomheder, der indgår i deres forsyningskæder, navnlig SMV'er, med at levere oplysninger på grundlag af PEF-metoden og OEF-metoden eller PEFCR'er og OEFSR'er og forbedre deres organisationers og produkters miljøpræstationer over den samlede livscyklus.Erhvervssammenslutninger bør:4.4.fremme anvendelsen af PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er blandt deres medlemmer4.5.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.6.stille forenklede beregningsværktøjer og ekspertise til rådighed for at bistå deres SMV-medlemmer med at beregne deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er4.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.5.ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER I ORDNINGER, DER VEDRØRER MÅLING AF ELLER FORMIDLING AF OPLYSNINGER OM MILJØPRÆSTATIONER OVER DEN SAMLEDE LIVSCYKLUS5.1I ordninger, der vedrører måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes som referencemetode til at måle eller formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus.6.FINANSVERDENENS ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ERMedlemmer af finansverdenen bør, hvis det er relevant:6.1.fremme brugen af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, der er beregnet på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, i vurderingen af de økonomiske risici, der er forbundet med miljøpræstationerne over den samlede livscyklus6.2.fremme brugen af oplysninger baseret på undersøgelser af organisationers miljøaftryk i deres vurdering af resultaterne for miljøkomponenten i bæredygtighedsindekser6.3.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.7.VERIFIKATION7.1.Hvis undersøgelser af produkters og organisationers miljøaftryk videregives til tredjeparter, bør undersøgelserne verificeres i overensstemmelse med kravene i PEF- og OEF-metoden og eventuelle specifikke angivelser i PEFCR'er og OEFSR'er.8.RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE8.1.Medlemsstaterne opfordres til årligt at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af denne henstilling. De første oplysninger bør forelægges et år efter vedtagelsen af denne henstilling. Rapporteringen bør omfatte oplysninger om:a)hvordan PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes i politikinitiativerb)antallet af produkter og/eller organisationer, der er omfattet af initiativernec)incitamenter vedrørende miljøpræstationer over den samlede livscyklusd)initiativer vedrørende udvikling af livscyklusdata af høj kvalitete)hvordan SMV'er bistås med at levere livscyklusmiljødata og forbedre deres miljøpræstationer over den samlede livscyklusf)eventuelle problemer og flaskehalse, som konstateres ved brug af metoderne.9.OPHÆVELSE AF TIDLIGERE HENSTILLINGERKommissionens henstilling 2013/179/EU ophæves. Henvisninger til den ophævede henstilling gælder som henvisninger til nærværende henstilling.Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2021.På Kommissionens vegneVirginijus SinkevičiusMedlem af Kommissionen

Hvis der anvendes en standardværdi på 0,02 kgmeat/kgmilk for forholdet mellem dyrs levende vægt og den producerede mælk i formel 9, giver formlen standardfordelingsfaktorer på 12 % til den levende vægt af dyr og 88 % til mælk (tabel 10). Disse værdier skal anvendes som standardværdier ved fordeling af upstreambelastninger til mælk og den levende vægt af dyr for kvæg, når der anvendes sekundære datasæt. Hvis der indsamles virksomhedsspecifikke data i opdrætsfasen, skal fordelingsfaktorerne ændres ved hjælp af formlerne i dette afsnit.

Tabel 10

Standardfordelingsfaktorer for kvæg i opdrætsfasen

Biprodukt	Fordelingsfaktor
Dyr, levende vægt	12  %
Mælk	88  %

4.5.1.3    Fordeling inden for landbrugsmodulet for får og geder

Der skal anvendes en biofysisk tilgang til fordeling af upstreambelastninger til de forskellige biprodukter for får og geder. IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser (IPCC, 2006) indeholder en model til beregning af energibehov, som skal anvendes for får og som tilnærmelsesværdi for geder. Denne model anvendes i dette dokument.

Døde dyr og alle produkter fra døde dyr skal betragtes som affald, og formlen for cirkulært fodaftryk (afsnit 4.4.8.1) skal anvendes. I dette tilfælde skal det dog være muligt at spore produkter fra døde dyr, så der kan tages hensyn til dette aspekt i PEF-undersøgelser.

Det er obligatorisk at anvende standardfordelingsfaktorerne i dette dokument, når der anvendes sekundære datasæt i livscyklusfasen for får og geder. Hvis der anvendes virksomhedsspecifikke data for denne livscyklusfase, skal fordelingsfaktorerne beregnes med de virksomhedsspecifikke data ved hjælp af de angivne formler.

Fordelingsfaktorerne skal beregnes på følgende måde (50):

L1442022DA110120211215DA0001.00012176Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279af 15. december 2021om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklusEUROPA-KOMMISSIONEN HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 og 292,ud fra følgende betragtninger:(1)Når aktørerne inden for en bred vifte af sektorer skal træffe beslutninger i miljøspørgsmål, er det afgørende, at de råder over pålidelige og korrekte målinger af og oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer.(2)Med metoden vedrørende produkters miljøaftryk og metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt miljøaftryksmetoderne) sættes virksomhederne i stand til at måle og formidle oplysninger om deres miljøpræstationer og derved konkurrere på markedet på grundlag af pålidelige miljøoplysninger. De indeholder detaljerede instrukser om, hvordan man modellerer og beregner produkters og organisationers miljøpåvirkninger. Miljøaftryksmetoderne er baseret på eksisterende, internationalt anerkendte praksisser, indikatorer og regler.(3)I 2013 vedtog Kommissionen sin henstilling 2013/179/EUKommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). med henblik på at fremme anvendelsen af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Kommissionen henstiller, at de anvendes af medlemsstaterne samt virksomheder, private organisationer og finansverdenen, og henstillingen indeholder to bilag, hvori de foreslåede metoder fastlægges.(4)Kommissionen har etableret en ramme for videreudvikling af miljøaftryksmetoderne med deltagelse af en bred vifte af interesserede parter, herunder industrien, og navnlig SMV'er, gennem en pilotfase.(5)I pilotfasen fra 2013 til 2018 blev udviklingen af produktspecifikke regler (regler for en produktkategoris miljøaftryk, PEFCR'er) og sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR'er) testet med aktiv deltagelse af interesserede parter, hvilket udmøntede sig i 19 PEFCR'er og 2 OEFSR'er.(6)En række tekniske aspekter af miljøaftryksmetoderne blev også opdateret, f.eks.: 1) anvendelse af princippet om væsentlighed (handle, hvor det gør en forskel), 2) definition af et benchmark der svarer til miljøaftrykket af det gennemsnitlige produkt eller den gennemsnitlige organisation, også kaldet repræsentativt produkt/repræsentativ organisation), 3) aftaler om udarbejdelse af modeller for centrale aspekter vedrørende klimaændringer, elektricitet, transport, infrastruktur og udstyr, emballering, bortskaffelse/ophør af levetid og landbrug, 4) indarbejdelse af normalisering og vægtning, 5) retningslinjer for, hvordan biodiversitet kan medtages som yderligere miljøoplysninger, 6) forbedring af visse metoder til vurdering af virkninger med særlig vægt på de toksikologirelaterede metoder (toksicitet for mennesker — kræftvirkninger, human toksicitet — ikke-kræftvirkninger, økotoksicitet i ferskvand, vandforbrug, arealanvendelse, ressourcer og partikelstof), 7) fastlæggelse af karakteriseringsfaktorer baseret på REACH-data 8) og en vejledning om datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftryk.(7)Resultaterne af pilotfasen blev forelagt i 2019 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Sustainable Products in a Circular Economy — Towards an EU Product Policy Framework contribution to the Circular EconomySWD(2019) 91 final.. I det samme arbejdsdokument blev der også peget på mulige anvendelser af miljøaftryksmetoderne i forbindelse med politikudformningen på EU-plan. Siden 2019 og efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til industrien fortsatte Kommissionen udviklingen af nye regler for en produktkategoris miljøaftryk.(8)I Rådets konklusioner fra oktober 2019https://www.consilium.europa.eu/media/40928/st12791-en19.pdf. blev der udtrykt glæde over afprøvningen af EU's metode vedrørende miljøaftryk og alle initiativer, der støtter formidlingen af miljøpåvirkninger baseret på pilotprojektet om miljøaftryk.(9)Den europæiske grønne pagtCOM(2019) 640 final/3. har til formål at mobilisere industrier til en ren og cirkulær økonomi, og heri understreges det, at der er behov for pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger for at sætte køberne i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger og mindske risikoen for grønvaskning.(10)I sin meddelelse En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt EuropaCOM(2020) 98 final. fremhæver Kommissionen, at virksomhederne bør underbygge deres miljøanprisninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organisationers miljøaftryk, og den påtog sig at teste muligheden for at indarbejde disse metoder i EU-miljømærket.(11)Ifølge meddelelsen En ny forbrugerdagsorden — styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretningCOM(2020) 696 final. har Kommissionen — for at anspore til flere frivillige foranstaltninger fra virksomhedernes side — planer om at samarbejde med de økonomiske aktører med henblik på at tilskynde dem til frivilligt at afgive tilsagn om at oplyse forbrugerne om virksomhedernes miljøaftryk, forbedre deres bæredygtighed og mindske indvirkningen på miljøet.(12)Rådet bemærkede i sine konklusioner fra december 2020, at metoden vedrørende produkters miljøaftryk har potentiale til at være en grundlæggende metode for forskellige produktpolitiske redskaber i EU og rammen for bæredygtige produkter, også under hensyntagen til passende metodologier.(13)Miljøaftryksmetoderne påtænkes allerede anvendt inden for rammerne af EU-politikker og -lovgivning såsom klassificeringsforordningenEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13)., initiativet om bæredygtige batterierCOM(2020) 798 final. og tilsagnet om et grønt forbrughttps://ec.europa.eu/info/sites/default/files/working_document_for_the_green_consumption_pledges_0.pdf..(14)I lyset af denne udvikling bør Kommissionens henstilling 2013/179/EU ajourføres for at integrere den tekniske udvikling fra pilotfasen, navnlig udviklingen af kategori- og sektorregler, og dermed skabe et solidt grundlag for videreudvikling og gennemførelse af politikker. Dette forventes at gøre det lettere for virksomhederne at beregne deres miljøpræstationer baseret på pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger og at gøre det muligt for andre aktører (f.eks. offentlige forvaltninger, NGO'er og forretningspartnere) at få adgang til sådanne oplysninger. Det forventes også at lette udviklingen af en EU-database over miljøaftryk.(15)SMV'er kunne have utilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus. Derfor bør støtte til SMV'er ikke kun ydes af Kommissionen, men også af medlemsstaterne og industrisammenslutninger.(16)Efterhånden som der dukker nye internationalt vedtagne tilgange op, forventes miljøaftryksmetoderne at blive opdateret med henblik på at integrere nye indikatorer eller regler for udarbejdelse af modeller. Disse aspekter drøftes i Kommissionens ekspertgruppe i Det Tekniske Rådgivende Udvalg om Miljøaftryk. Blandt andet overvejer gruppen virkningerne for biodiversiteten.(17)Som bebudet i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi vil Kommissionen se nærmere på udviklingen af et regelsæt for certificering af kulstoffjernelse på grundlag af et robust og gennemsigtigt kulstofregnskab med det formål at overvåge og verificere, at kulstoffjernelsen rent faktisk har fundet sted. Denne ramme vil blive udviklet i gensidig synergi og sammenhæng med miljøaftryksmetoden og vil om nødvendigt blive afspejlet i fremtidige ajourføringer af denne henstilling.(18)I denne henstilling fokuseres der på miljøpåvirkninger, men i den globale sammenhæng spiller betænkeligheder ved de økonomiske og sociale virkninger, herunder med hensyn til praksis på arbejdsmarkedet, en stadig vigtigere rolle. Kommissionen vil fortsat nøje følge denne udvikling og andre internationale metoder samt metoder til at analysere de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i relation til forsyningskæder af produkter, som i sidste ende forbruges i EU, og som har virkninger langs forsyningskæden i tredjelande.(19)Denne henstilling bør træde i stedet for Kommissionens henstilling 2013/179/EU —VEDTAGET DENNE HENSTILLING:1.FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE1.1.Formålet med denne henstilling er at fremme brugen af miljøaftryksmetoderne i relevante politikker og ordninger, der vedrører måling af og/eller formidling af oplysninger om alle typer af produkters, herunder såvel varers som tjenesteydelsers, og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.1.2.Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne og til private og offentlige organisationer, der måler eller har til hensigt at måle deres produkts eller organisations miljøpræstationer over hele deres livscyklus, og/eller som formidler eller har til hensigt at formidle oplysninger om sådanne miljøpræstationer over hele deres livscyklus til private og offentlige interesseparter samt civilsamfundet i EU.1.3.Henstillingen finder ikke anvendelse på gennemførelsen af obligatorisk EU-lovgivning, som fastlægger en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Der kan dog henvises til henstillingen i EU-lovgivning eller -politik som en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.2.DEFINITIONERI denne henstilling forstås ved:a)metoden vedrørende produkters miljøaftryk (i det følgende benævnt PEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om et produkts potentielle miljøpåvirkninger over hele dets livscyklus, jf. bilag Ib)metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om en organisations potentielle miljøpåvirkninger over hele dens livscyklus, jf. bilag IIIc)produkts miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af et produkts miljøaftryk baseret på metoden vedrørende produkters miljøaftrykd)organisations miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af en organisations miljøaftryk baseret på metoden vedrørende organisationers miljøaftryke)regler for en produktkategoris miljøaftryk (i det følgende benævnt PEFCR'er): produktkategorispecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt produktkategori. Hvis der findes en PEFCR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for et produkt, der tilhører den pågældende produktkategorif)sektorregler for organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEFSR'er): sektorspecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af organisationers miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt sektor. Hvis der findes en OEFSR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for en organisation, der tilhører den pågældende sektorg)miljøpræstationer over den samlede livscyklus: kvantificerede målinger af de potentielle miljøvirkninger under hensyntagen til alle relevante livscyklusfaser af et produkt eller en organisation set fra et forsyningskædeperspektivh)formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus: enhver formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, herunder til forretningspartnere, investorer, offentlige organer og forbrugerei)organisation: virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf — uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private — som har sine egne funktioner og egen administrationj)ordning: profitsøgende eller ikkeprofitsøgende initiativ, der er taget af private virksomheder eller en sammenslutning heraf, af et offentlig-privat partnerskab eller af statslige eller ikkestatslige organisationer, og som går ud på at måle eller formidle oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklusk)erhvervssammenslutning: en organisation, der repræsenterer private virksomheder, som er medlemmer af organisationen, eller private virksomheder, der tilhører en sektor på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt planl)finansverdenen: alle aktører, der leverer finansielle tjenesteydelser (bl.a. finansiel rådgivning), herunder banker, investorer og forsikringsselskaber.3.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I MEDLEMSSTATERNES POLITIKKERMedlemsstaterne bør:3.1.hvor det er hensigtsmæssigt, anvende PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er ved frivillige politikker, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, alt imens det sikres, at disse politikker ikke skaber hindringer for varernes frie bevægelighed i EU3.2.anse oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus eller anprisninger, der er baseret på anvendelsen af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, som gyldige i forbindelse med relevante nationale ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.3.gøre en indsats for at øge udbuddet af tilgængelige livscyklusdata af høj kvalitet ved at iværksætte foranstaltninger, der har til formål at udvikle og revidere nationale databaser og stille dem til rådighed samt bidrage til indføring af data i eksisterende offentlige databaser på grundlag af de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt. Der bør sikres indbyrdes kohærens mellem de forskellige databaser3.4.bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav3.5.tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er for at hjælpe dem med at måle, forbedre og formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus baseret på PEF- eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er. I denne forbindelse bør myndighederne undgå at overlappe eksisterende værktøjer, når disse er egnede til formålet3.6.tilskynde til at anvende OEF-metoden og de tilhørende OEFSR'er, hvis det er relevant, til at måle eller formidle oplysninger om offentlige organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus. I denne forbindelse bør myndighederne overveje at tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er i EU's partnerlande med henblik på at måle og forbedre miljøpræstationerne for mellemvarer eller halvfabrikata, som de producerer, over den samlede livscyklus.4.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I VIRKSOMHEDER OG ANDRE PRIVATE ORGANISATIONERVirksomheder og andre private organisationer, der beslutter at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør:4.1.anvende PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er til at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus4.2.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.3.overveje at bistå virksomheder, der indgår i deres forsyningskæder, navnlig SMV'er, med at levere oplysninger på grundlag af PEF-metoden og OEF-metoden eller PEFCR'er og OEFSR'er og forbedre deres organisationers og produkters miljøpræstationer over den samlede livscyklus.Erhvervssammenslutninger bør:4.4.fremme anvendelsen af PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er blandt deres medlemmer4.5.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.6.stille forenklede beregningsværktøjer og ekspertise til rådighed for at bistå deres SMV-medlemmer med at beregne deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er4.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.5.ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER I ORDNINGER, DER VEDRØRER MÅLING AF ELLER FORMIDLING AF OPLYSNINGER OM MILJØPRÆSTATIONER OVER DEN SAMLEDE LIVSCYKLUS5.1I ordninger, der vedrører måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes som referencemetode til at måle eller formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus.6.FINANSVERDENENS ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ERMedlemmer af finansverdenen bør, hvis det er relevant:6.1.fremme brugen af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, der er beregnet på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, i vurderingen af de økonomiske risici, der er forbundet med miljøpræstationerne over den samlede livscyklus6.2.fremme brugen af oplysninger baseret på undersøgelser af organisationers miljøaftryk i deres vurdering af resultaterne for miljøkomponenten i bæredygtighedsindekser6.3.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.7.VERIFIKATION7.1.Hvis undersøgelser af produkters og organisationers miljøaftryk videregives til tredjeparter, bør undersøgelserne verificeres i overensstemmelse med kravene i PEF- og OEF-metoden og eventuelle specifikke angivelser i PEFCR'er og OEFSR'er.8.RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE8.1.Medlemsstaterne opfordres til årligt at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af denne henstilling. De første oplysninger bør forelægges et år efter vedtagelsen af denne henstilling. Rapporteringen bør omfatte oplysninger om:a)hvordan PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes i politikinitiativerb)antallet af produkter og/eller organisationer, der er omfattet af initiativernec)incitamenter vedrørende miljøpræstationer over den samlede livscyklusd)initiativer vedrørende udvikling af livscyklusdata af høj kvalitete)hvordan SMV'er bistås med at levere livscyklusmiljødata og forbedre deres miljøpræstationer over den samlede livscyklusf)eventuelle problemer og flaskehalse, som konstateres ved brug af metoderne.9.OPHÆVELSE AF TIDLIGERE HENSTILLINGERKommissionens henstilling 2013/179/EU ophæves. Henvisninger til den ophævede henstilling gælder som henvisninger til nærværende henstilling.Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2021.På Kommissionens vegneVirginijus SinkevičiusMedlem af Kommissionen

L1442022DA110120211215DA0001.00012176Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279af 15. december 2021om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklusEUROPA-KOMMISSIONEN HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 og 292,ud fra følgende betragtninger:(1)Når aktørerne inden for en bred vifte af sektorer skal træffe beslutninger i miljøspørgsmål, er det afgørende, at de råder over pålidelige og korrekte målinger af og oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer.(2)Med metoden vedrørende produkters miljøaftryk og metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt miljøaftryksmetoderne) sættes virksomhederne i stand til at måle og formidle oplysninger om deres miljøpræstationer og derved konkurrere på markedet på grundlag af pålidelige miljøoplysninger. De indeholder detaljerede instrukser om, hvordan man modellerer og beregner produkters og organisationers miljøpåvirkninger. Miljøaftryksmetoderne er baseret på eksisterende, internationalt anerkendte praksisser, indikatorer og regler.(3)I 2013 vedtog Kommissionen sin henstilling 2013/179/EUKommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). med henblik på at fremme anvendelsen af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Kommissionen henstiller, at de anvendes af medlemsstaterne samt virksomheder, private organisationer og finansverdenen, og henstillingen indeholder to bilag, hvori de foreslåede metoder fastlægges.(4)Kommissionen har etableret en ramme for videreudvikling af miljøaftryksmetoderne med deltagelse af en bred vifte af interesserede parter, herunder industrien, og navnlig SMV'er, gennem en pilotfase.(5)I pilotfasen fra 2013 til 2018 blev udviklingen af produktspecifikke regler (regler for en produktkategoris miljøaftryk, PEFCR'er) og sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR'er) testet med aktiv deltagelse af interesserede parter, hvilket udmøntede sig i 19 PEFCR'er og 2 OEFSR'er.(6)En række tekniske aspekter af miljøaftryksmetoderne blev også opdateret, f.eks.: 1) anvendelse af princippet om væsentlighed (handle, hvor det gør en forskel), 2) definition af et benchmark der svarer til miljøaftrykket af det gennemsnitlige produkt eller den gennemsnitlige organisation, også kaldet repræsentativt produkt/repræsentativ organisation), 3) aftaler om udarbejdelse af modeller for centrale aspekter vedrørende klimaændringer, elektricitet, transport, infrastruktur og udstyr, emballering, bortskaffelse/ophør af levetid og landbrug, 4) indarbejdelse af normalisering og vægtning, 5) retningslinjer for, hvordan biodiversitet kan medtages som yderligere miljøoplysninger, 6) forbedring af visse metoder til vurdering af virkninger med særlig vægt på de toksikologirelaterede metoder (toksicitet for mennesker — kræftvirkninger, human toksicitet — ikke-kræftvirkninger, økotoksicitet i ferskvand, vandforbrug, arealanvendelse, ressourcer og partikelstof), 7) fastlæggelse af karakteriseringsfaktorer baseret på REACH-data 8) og en vejledning om datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftryk.(7)Resultaterne af pilotfasen blev forelagt i 2019 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Sustainable Products in a Circular Economy — Towards an EU Product Policy Framework contribution to the Circular EconomySWD(2019) 91 final.. I det samme arbejdsdokument blev der også peget på mulige anvendelser af miljøaftryksmetoderne i forbindelse med politikudformningen på EU-plan. Siden 2019 og efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til industrien fortsatte Kommissionen udviklingen af nye regler for en produktkategoris miljøaftryk.(8)I Rådets konklusioner fra oktober 2019https://www.consilium.europa.eu/media/40928/st12791-en19.pdf. blev der udtrykt glæde over afprøvningen af EU's metode vedrørende miljøaftryk og alle initiativer, der støtter formidlingen af miljøpåvirkninger baseret på pilotprojektet om miljøaftryk.(9)Den europæiske grønne pagtCOM(2019) 640 final/3. har til formål at mobilisere industrier til en ren og cirkulær økonomi, og heri understreges det, at der er behov for pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger for at sætte køberne i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger og mindske risikoen for grønvaskning.(10)I sin meddelelse En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt EuropaCOM(2020) 98 final. fremhæver Kommissionen, at virksomhederne bør underbygge deres miljøanprisninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organisationers miljøaftryk, og den påtog sig at teste muligheden for at indarbejde disse metoder i EU-miljømærket.(11)Ifølge meddelelsen En ny forbrugerdagsorden — styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretningCOM(2020) 696 final. har Kommissionen — for at anspore til flere frivillige foranstaltninger fra virksomhedernes side — planer om at samarbejde med de økonomiske aktører med henblik på at tilskynde dem til frivilligt at afgive tilsagn om at oplyse forbrugerne om virksomhedernes miljøaftryk, forbedre deres bæredygtighed og mindske indvirkningen på miljøet.(12)Rådet bemærkede i sine konklusioner fra december 2020, at metoden vedrørende produkters miljøaftryk har potentiale til at være en grundlæggende metode for forskellige produktpolitiske redskaber i EU og rammen for bæredygtige produkter, også under hensyntagen til passende metodologier.(13)Miljøaftryksmetoderne påtænkes allerede anvendt inden for rammerne af EU-politikker og -lovgivning såsom klassificeringsforordningenEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13)., initiativet om bæredygtige batterierCOM(2020) 798 final. og tilsagnet om et grønt forbrughttps://ec.europa.eu/info/sites/default/files/working_document_for_the_green_consumption_pledges_0.pdf..(14)I lyset af denne udvikling bør Kommissionens henstilling 2013/179/EU ajourføres for at integrere den tekniske udvikling fra pilotfasen, navnlig udviklingen af kategori- og sektorregler, og dermed skabe et solidt grundlag for videreudvikling og gennemførelse af politikker. Dette forventes at gøre det lettere for virksomhederne at beregne deres miljøpræstationer baseret på pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger og at gøre det muligt for andre aktører (f.eks. offentlige forvaltninger, NGO'er og forretningspartnere) at få adgang til sådanne oplysninger. Det forventes også at lette udviklingen af en EU-database over miljøaftryk.(15)SMV'er kunne have utilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus. Derfor bør støtte til SMV'er ikke kun ydes af Kommissionen, men også af medlemsstaterne og industrisammenslutninger.(16)Efterhånden som der dukker nye internationalt vedtagne tilgange op, forventes miljøaftryksmetoderne at blive opdateret med henblik på at integrere nye indikatorer eller regler for udarbejdelse af modeller. Disse aspekter drøftes i Kommissionens ekspertgruppe i Det Tekniske Rådgivende Udvalg om Miljøaftryk. Blandt andet overvejer gruppen virkningerne for biodiversiteten.(17)Som bebudet i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi vil Kommissionen se nærmere på udviklingen af et regelsæt for certificering af kulstoffjernelse på grundlag af et robust og gennemsigtigt kulstofregnskab med det formål at overvåge og verificere, at kulstoffjernelsen rent faktisk har fundet sted. Denne ramme vil blive udviklet i gensidig synergi og sammenhæng med miljøaftryksmetoden og vil om nødvendigt blive afspejlet i fremtidige ajourføringer af denne henstilling.(18)I denne henstilling fokuseres der på miljøpåvirkninger, men i den globale sammenhæng spiller betænkeligheder ved de økonomiske og sociale virkninger, herunder med hensyn til praksis på arbejdsmarkedet, en stadig vigtigere rolle. Kommissionen vil fortsat nøje følge denne udvikling og andre internationale metoder samt metoder til at analysere de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i relation til forsyningskæder af produkter, som i sidste ende forbruges i EU, og som har virkninger langs forsyningskæden i tredjelande.(19)Denne henstilling bør træde i stedet for Kommissionens henstilling 2013/179/EU —VEDTAGET DENNE HENSTILLING:1.FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE1.1.Formålet med denne henstilling er at fremme brugen af miljøaftryksmetoderne i relevante politikker og ordninger, der vedrører måling af og/eller formidling af oplysninger om alle typer af produkters, herunder såvel varers som tjenesteydelsers, og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.1.2.Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne og til private og offentlige organisationer, der måler eller har til hensigt at måle deres produkts eller organisations miljøpræstationer over hele deres livscyklus, og/eller som formidler eller har til hensigt at formidle oplysninger om sådanne miljøpræstationer over hele deres livscyklus til private og offentlige interesseparter samt civilsamfundet i EU.1.3.Henstillingen finder ikke anvendelse på gennemførelsen af obligatorisk EU-lovgivning, som fastlægger en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Der kan dog henvises til henstillingen i EU-lovgivning eller -politik som en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.2.DEFINITIONERI denne henstilling forstås ved:a)metoden vedrørende produkters miljøaftryk (i det følgende benævnt PEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om et produkts potentielle miljøpåvirkninger over hele dets livscyklus, jf. bilag Ib)metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om en organisations potentielle miljøpåvirkninger over hele dens livscyklus, jf. bilag IIIc)produkts miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af et produkts miljøaftryk baseret på metoden vedrørende produkters miljøaftrykd)organisations miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af en organisations miljøaftryk baseret på metoden vedrørende organisationers miljøaftryke)regler for en produktkategoris miljøaftryk (i det følgende benævnt PEFCR'er): produktkategorispecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt produktkategori. Hvis der findes en PEFCR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for et produkt, der tilhører den pågældende produktkategorif)sektorregler for organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEFSR'er): sektorspecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af organisationers miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt sektor. Hvis der findes en OEFSR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for en organisation, der tilhører den pågældende sektorg)miljøpræstationer over den samlede livscyklus: kvantificerede målinger af de potentielle miljøvirkninger under hensyntagen til alle relevante livscyklusfaser af et produkt eller en organisation set fra et forsyningskædeperspektivh)formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus: enhver formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, herunder til forretningspartnere, investorer, offentlige organer og forbrugerei)organisation: virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf — uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private — som har sine egne funktioner og egen administrationj)ordning: profitsøgende eller ikkeprofitsøgende initiativ, der er taget af private virksomheder eller en sammenslutning heraf, af et offentlig-privat partnerskab eller af statslige eller ikkestatslige organisationer, og som går ud på at måle eller formidle oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklusk)erhvervssammenslutning: en organisation, der repræsenterer private virksomheder, som er medlemmer af organisationen, eller private virksomheder, der tilhører en sektor på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt planl)finansverdenen: alle aktører, der leverer finansielle tjenesteydelser (bl.a. finansiel rådgivning), herunder banker, investorer og forsikringsselskaber.3.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I MEDLEMSSTATERNES POLITIKKERMedlemsstaterne bør:3.1.hvor det er hensigtsmæssigt, anvende PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er ved frivillige politikker, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, alt imens det sikres, at disse politikker ikke skaber hindringer for varernes frie bevægelighed i EU3.2.anse oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus eller anprisninger, der er baseret på anvendelsen af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, som gyldige i forbindelse med relevante nationale ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.3.gøre en indsats for at øge udbuddet af tilgængelige livscyklusdata af høj kvalitet ved at iværksætte foranstaltninger, der har til formål at udvikle og revidere nationale databaser og stille dem til rådighed samt bidrage til indføring af data i eksisterende offentlige databaser på grundlag af de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt. Der bør sikres indbyrdes kohærens mellem de forskellige databaser3.4.bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav3.5.tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er for at hjælpe dem med at måle, forbedre og formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus baseret på PEF- eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er. I denne forbindelse bør myndighederne undgå at overlappe eksisterende værktøjer, når disse er egnede til formålet3.6.tilskynde til at anvende OEF-metoden og de tilhørende OEFSR'er, hvis det er relevant, til at måle eller formidle oplysninger om offentlige organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus. I denne forbindelse bør myndighederne overveje at tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er i EU's partnerlande med henblik på at måle og forbedre miljøpræstationerne for mellemvarer eller halvfabrikata, som de producerer, over den samlede livscyklus.4.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I VIRKSOMHEDER OG ANDRE PRIVATE ORGANISATIONERVirksomheder og andre private organisationer, der beslutter at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør:4.1.anvende PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er til at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus4.2.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.3.overveje at bistå virksomheder, der indgår i deres forsyningskæder, navnlig SMV'er, med at levere oplysninger på grundlag af PEF-metoden og OEF-metoden eller PEFCR'er og OEFSR'er og forbedre deres organisationers og produkters miljøpræstationer over den samlede livscyklus.Erhvervssammenslutninger bør:4.4.fremme anvendelsen af PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er blandt deres medlemmer4.5.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.6.stille forenklede beregningsværktøjer og ekspertise til rådighed for at bistå deres SMV-medlemmer med at beregne deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er4.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.5.ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER I ORDNINGER, DER VEDRØRER MÅLING AF ELLER FORMIDLING AF OPLYSNINGER OM MILJØPRÆSTATIONER OVER DEN SAMLEDE LIVSCYKLUS5.1I ordninger, der vedrører måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes som referencemetode til at måle eller formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus.6.FINANSVERDENENS ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ERMedlemmer af finansverdenen bør, hvis det er relevant:6.1.fremme brugen af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, der er beregnet på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, i vurderingen af de økonomiske risici, der er forbundet med miljøpræstationerne over den samlede livscyklus6.2.fremme brugen af oplysninger baseret på undersøgelser af organisationers miljøaftryk i deres vurdering af resultaterne for miljøkomponenten i bæredygtighedsindekser6.3.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.7.VERIFIKATION7.1.Hvis undersøgelser af produkters og organisationers miljøaftryk videregives til tredjeparter, bør undersøgelserne verificeres i overensstemmelse med kravene i PEF- og OEF-metoden og eventuelle specifikke angivelser i PEFCR'er og OEFSR'er.8.RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE8.1.Medlemsstaterne opfordres til årligt at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af denne henstilling. De første oplysninger bør forelægges et år efter vedtagelsen af denne henstilling. Rapporteringen bør omfatte oplysninger om:a)hvordan PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes i politikinitiativerb)antallet af produkter og/eller organisationer, der er omfattet af initiativernec)incitamenter vedrørende miljøpræstationer over den samlede livscyklusd)initiativer vedrørende udvikling af livscyklusdata af høj kvalitete)hvordan SMV'er bistås med at levere livscyklusmiljødata og forbedre deres miljøpræstationer over den samlede livscyklusf)eventuelle problemer og flaskehalse, som konstateres ved brug af metoderne.9.OPHÆVELSE AF TIDLIGERE HENSTILLINGERKommissionens henstilling 2013/179/EU ophæves. Henvisninger til den ophævede henstilling gælder som henvisninger til nærværende henstilling.Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2021.På Kommissionens vegneVirginijus SinkevičiusMedlem af Kommissionen

L1442022DA110120211215DA0001.00012176Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279af 15. december 2021om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklusEUROPA-KOMMISSIONEN HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 og 292,ud fra følgende betragtninger:(1)Når aktørerne inden for en bred vifte af sektorer skal træffe beslutninger i miljøspørgsmål, er det afgørende, at de råder over pålidelige og korrekte målinger af og oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer.(2)Med metoden vedrørende produkters miljøaftryk og metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt miljøaftryksmetoderne) sættes virksomhederne i stand til at måle og formidle oplysninger om deres miljøpræstationer og derved konkurrere på markedet på grundlag af pålidelige miljøoplysninger. De indeholder detaljerede instrukser om, hvordan man modellerer og beregner produkters og organisationers miljøpåvirkninger. Miljøaftryksmetoderne er baseret på eksisterende, internationalt anerkendte praksisser, indikatorer og regler.(3)I 2013 vedtog Kommissionen sin henstilling 2013/179/EUKommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). med henblik på at fremme anvendelsen af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Kommissionen henstiller, at de anvendes af medlemsstaterne samt virksomheder, private organisationer og finansverdenen, og henstillingen indeholder to bilag, hvori de foreslåede metoder fastlægges.(4)Kommissionen har etableret en ramme for videreudvikling af miljøaftryksmetoderne med deltagelse af en bred vifte af interesserede parter, herunder industrien, og navnlig SMV'er, gennem en pilotfase.(5)I pilotfasen fra 2013 til 2018 blev udviklingen af produktspecifikke regler (regler for en produktkategoris miljøaftryk, PEFCR'er) og sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR'er) testet med aktiv deltagelse af interesserede parter, hvilket udmøntede sig i 19 PEFCR'er og 2 OEFSR'er.(6)En række tekniske aspekter af miljøaftryksmetoderne blev også opdateret, f.eks.: 1) anvendelse af princippet om væsentlighed (handle, hvor det gør en forskel), 2) definition af et benchmark der svarer til miljøaftrykket af det gennemsnitlige produkt eller den gennemsnitlige organisation, også kaldet repræsentativt produkt/repræsentativ organisation), 3) aftaler om udarbejdelse af modeller for centrale aspekter vedrørende klimaændringer, elektricitet, transport, infrastruktur og udstyr, emballering, bortskaffelse/ophør af levetid og landbrug, 4) indarbejdelse af normalisering og vægtning, 5) retningslinjer for, hvordan biodiversitet kan medtages som yderligere miljøoplysninger, 6) forbedring af visse metoder til vurdering af virkninger med særlig vægt på de toksikologirelaterede metoder (toksicitet for mennesker — kræftvirkninger, human toksicitet — ikke-kræftvirkninger, økotoksicitet i ferskvand, vandforbrug, arealanvendelse, ressourcer og partikelstof), 7) fastlæggelse af karakteriseringsfaktorer baseret på REACH-data 8) og en vejledning om datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftryk.(7)Resultaterne af pilotfasen blev forelagt i 2019 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Sustainable Products in a Circular Economy — Towards an EU Product Policy Framework contribution to the Circular EconomySWD(2019) 91 final.. I det samme arbejdsdokument blev der også peget på mulige anvendelser af miljøaftryksmetoderne i forbindelse med politikudformningen på EU-plan. Siden 2019 og efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til industrien fortsatte Kommissionen udviklingen af nye regler for en produktkategoris miljøaftryk.(8)I Rådets konklusioner fra oktober 2019https://www.consilium.europa.eu/media/40928/st12791-en19.pdf. blev der udtrykt glæde over afprøvningen af EU's metode vedrørende miljøaftryk og alle initiativer, der støtter formidlingen af miljøpåvirkninger baseret på pilotprojektet om miljøaftryk.(9)Den europæiske grønne pagtCOM(2019) 640 final/3. har til formål at mobilisere industrier til en ren og cirkulær økonomi, og heri understreges det, at der er behov for pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger for at sætte køberne i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger og mindske risikoen for grønvaskning.(10)I sin meddelelse En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt EuropaCOM(2020) 98 final. fremhæver Kommissionen, at virksomhederne bør underbygge deres miljøanprisninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organisationers miljøaftryk, og den påtog sig at teste muligheden for at indarbejde disse metoder i EU-miljømærket.(11)Ifølge meddelelsen En ny forbrugerdagsorden — styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretningCOM(2020) 696 final. har Kommissionen — for at anspore til flere frivillige foranstaltninger fra virksomhedernes side — planer om at samarbejde med de økonomiske aktører med henblik på at tilskynde dem til frivilligt at afgive tilsagn om at oplyse forbrugerne om virksomhedernes miljøaftryk, forbedre deres bæredygtighed og mindske indvirkningen på miljøet.(12)Rådet bemærkede i sine konklusioner fra december 2020, at metoden vedrørende produkters miljøaftryk har potentiale til at være en grundlæggende metode for forskellige produktpolitiske redskaber i EU og rammen for bæredygtige produkter, også under hensyntagen til passende metodologier.(13)Miljøaftryksmetoderne påtænkes allerede anvendt inden for rammerne af EU-politikker og -lovgivning såsom klassificeringsforordningenEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13)., initiativet om bæredygtige batterierCOM(2020) 798 final. og tilsagnet om et grønt forbrughttps://ec.europa.eu/info/sites/default/files/working_document_for_the_green_consumption_pledges_0.pdf..(14)I lyset af denne udvikling bør Kommissionens henstilling 2013/179/EU ajourføres for at integrere den tekniske udvikling fra pilotfasen, navnlig udviklingen af kategori- og sektorregler, og dermed skabe et solidt grundlag for videreudvikling og gennemførelse af politikker. Dette forventes at gøre det lettere for virksomhederne at beregne deres miljøpræstationer baseret på pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger og at gøre det muligt for andre aktører (f.eks. offentlige forvaltninger, NGO'er og forretningspartnere) at få adgang til sådanne oplysninger. Det forventes også at lette udviklingen af en EU-database over miljøaftryk.(15)SMV'er kunne have utilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus. Derfor bør støtte til SMV'er ikke kun ydes af Kommissionen, men også af medlemsstaterne og industrisammenslutninger.(16)Efterhånden som der dukker nye internationalt vedtagne tilgange op, forventes miljøaftryksmetoderne at blive opdateret med henblik på at integrere nye indikatorer eller regler for udarbejdelse af modeller. Disse aspekter drøftes i Kommissionens ekspertgruppe i Det Tekniske Rådgivende Udvalg om Miljøaftryk. Blandt andet overvejer gruppen virkningerne for biodiversiteten.(17)Som bebudet i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi vil Kommissionen se nærmere på udviklingen af et regelsæt for certificering af kulstoffjernelse på grundlag af et robust og gennemsigtigt kulstofregnskab med det formål at overvåge og verificere, at kulstoffjernelsen rent faktisk har fundet sted. Denne ramme vil blive udviklet i gensidig synergi og sammenhæng med miljøaftryksmetoden og vil om nødvendigt blive afspejlet i fremtidige ajourføringer af denne henstilling.(18)I denne henstilling fokuseres der på miljøpåvirkninger, men i den globale sammenhæng spiller betænkeligheder ved de økonomiske og sociale virkninger, herunder med hensyn til praksis på arbejdsmarkedet, en stadig vigtigere rolle. Kommissionen vil fortsat nøje følge denne udvikling og andre internationale metoder samt metoder til at analysere de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i relation til forsyningskæder af produkter, som i sidste ende forbruges i EU, og som har virkninger langs forsyningskæden i tredjelande.(19)Denne henstilling bør træde i stedet for Kommissionens henstilling 2013/179/EU —VEDTAGET DENNE HENSTILLING:1.FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE1.1.Formålet med denne henstilling er at fremme brugen af miljøaftryksmetoderne i relevante politikker og ordninger, der vedrører måling af og/eller formidling af oplysninger om alle typer af produkters, herunder såvel varers som tjenesteydelsers, og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.1.2.Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne og til private og offentlige organisationer, der måler eller har til hensigt at måle deres produkts eller organisations miljøpræstationer over hele deres livscyklus, og/eller som formidler eller har til hensigt at formidle oplysninger om sådanne miljøpræstationer over hele deres livscyklus til private og offentlige interesseparter samt civilsamfundet i EU.1.3.Henstillingen finder ikke anvendelse på gennemførelsen af obligatorisk EU-lovgivning, som fastlægger en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Der kan dog henvises til henstillingen i EU-lovgivning eller -politik som en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.2.DEFINITIONERI denne henstilling forstås ved:a)metoden vedrørende produkters miljøaftryk (i det følgende benævnt PEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om et produkts potentielle miljøpåvirkninger over hele dets livscyklus, jf. bilag Ib)metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om en organisations potentielle miljøpåvirkninger over hele dens livscyklus, jf. bilag IIIc)produkts miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af et produkts miljøaftryk baseret på metoden vedrørende produkters miljøaftrykd)organisations miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af en organisations miljøaftryk baseret på metoden vedrørende organisationers miljøaftryke)regler for en produktkategoris miljøaftryk (i det følgende benævnt PEFCR'er): produktkategorispecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt produktkategori. Hvis der findes en PEFCR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for et produkt, der tilhører den pågældende produktkategorif)sektorregler for organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEFSR'er): sektorspecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af organisationers miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt sektor. Hvis der findes en OEFSR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for en organisation, der tilhører den pågældende sektorg)miljøpræstationer over den samlede livscyklus: kvantificerede målinger af de potentielle miljøvirkninger under hensyntagen til alle relevante livscyklusfaser af et produkt eller en organisation set fra et forsyningskædeperspektivh)formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus: enhver formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, herunder til forretningspartnere, investorer, offentlige organer og forbrugerei)organisation: virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf — uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private — som har sine egne funktioner og egen administrationj)ordning: profitsøgende eller ikkeprofitsøgende initiativ, der er taget af private virksomheder eller en sammenslutning heraf, af et offentlig-privat partnerskab eller af statslige eller ikkestatslige organisationer, og som går ud på at måle eller formidle oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklusk)erhvervssammenslutning: en organisation, der repræsenterer private virksomheder, som er medlemmer af organisationen, eller private virksomheder, der tilhører en sektor på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt planl)finansverdenen: alle aktører, der leverer finansielle tjenesteydelser (bl.a. finansiel rådgivning), herunder banker, investorer og forsikringsselskaber.3.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I MEDLEMSSTATERNES POLITIKKERMedlemsstaterne bør:3.1.hvor det er hensigtsmæssigt, anvende PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er ved frivillige politikker, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, alt imens det sikres, at disse politikker ikke skaber hindringer for varernes frie bevægelighed i EU3.2.anse oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus eller anprisninger, der er baseret på anvendelsen af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, som gyldige i forbindelse med relevante nationale ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.3.gøre en indsats for at øge udbuddet af tilgængelige livscyklusdata af høj kvalitet ved at iværksætte foranstaltninger, der har til formål at udvikle og revidere nationale databaser og stille dem til rådighed samt bidrage til indføring af data i eksisterende offentlige databaser på grundlag af de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt. Der bør sikres indbyrdes kohærens mellem de forskellige databaser3.4.bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav3.5.tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er for at hjælpe dem med at måle, forbedre og formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus baseret på PEF- eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er. I denne forbindelse bør myndighederne undgå at overlappe eksisterende værktøjer, når disse er egnede til formålet3.6.tilskynde til at anvende OEF-metoden og de tilhørende OEFSR'er, hvis det er relevant, til at måle eller formidle oplysninger om offentlige organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus. I denne forbindelse bør myndighederne overveje at tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er i EU's partnerlande med henblik på at måle og forbedre miljøpræstationerne for mellemvarer eller halvfabrikata, som de producerer, over den samlede livscyklus.4.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I VIRKSOMHEDER OG ANDRE PRIVATE ORGANISATIONERVirksomheder og andre private organisationer, der beslutter at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør:4.1.anvende PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er til at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus4.2.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.3.overveje at bistå virksomheder, der indgår i deres forsyningskæder, navnlig SMV'er, med at levere oplysninger på grundlag af PEF-metoden og OEF-metoden eller PEFCR'er og OEFSR'er og forbedre deres organisationers og produkters miljøpræstationer over den samlede livscyklus.Erhvervssammenslutninger bør:4.4.fremme anvendelsen af PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er blandt deres medlemmer4.5.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.6.stille forenklede beregningsværktøjer og ekspertise til rådighed for at bistå deres SMV-medlemmer med at beregne deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er4.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.5.ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER I ORDNINGER, DER VEDRØRER MÅLING AF ELLER FORMIDLING AF OPLYSNINGER OM MILJØPRÆSTATIONER OVER DEN SAMLEDE LIVSCYKLUS5.1I ordninger, der vedrører måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes som referencemetode til at måle eller formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus.6.FINANSVERDENENS ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ERMedlemmer af finansverdenen bør, hvis det er relevant:6.1.fremme brugen af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, der er beregnet på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, i vurderingen af de økonomiske risici, der er forbundet med miljøpræstationerne over den samlede livscyklus6.2.fremme brugen af oplysninger baseret på undersøgelser af organisationers miljøaftryk i deres vurdering af resultaterne for miljøkomponenten i bæredygtighedsindekser6.3.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.7.VERIFIKATION7.1.Hvis undersøgelser af produkters og organisationers miljøaftryk videregives til tredjeparter, bør undersøgelserne verificeres i overensstemmelse med kravene i PEF- og OEF-metoden og eventuelle specifikke angivelser i PEFCR'er og OEFSR'er.8.RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE8.1.Medlemsstaterne opfordres til årligt at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af denne henstilling. De første oplysninger bør forelægges et år efter vedtagelsen af denne henstilling. Rapporteringen bør omfatte oplysninger om:a)hvordan PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes i politikinitiativerb)antallet af produkter og/eller organisationer, der er omfattet af initiativernec)incitamenter vedrørende miljøpræstationer over den samlede livscyklusd)initiativer vedrørende udvikling af livscyklusdata af høj kvalitete)hvordan SMV'er bistås med at levere livscyklusmiljødata og forbedre deres miljøpræstationer over den samlede livscyklusf)eventuelle problemer og flaskehalse, som konstateres ved brug af metoderne.9.OPHÆVELSE AF TIDLIGERE HENSTILLINGERKommissionens henstilling 2013/179/EU ophæves. Henvisninger til den ophævede henstilling gælder som henvisninger til nærværende henstilling.Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2021.På Kommissionens vegneVirginijus SinkevičiusMedlem af Kommissionen

For at beregne energi for uld (NEwool), energi for mælk (NEl) og energi for kød (NEg) med virksomhedsspecifikke data skal formlerne i IPPC (2006), som er anført nedenfor, anvendes. Hvis der i stedet anvendes sekundære data, skal standardværdierne for de fordelingsfaktorer, der er anført i dette dokument, anvendes.

Energi for uld, NEwool

L1442022DA110120211215DA0001.00012176Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279af 15. december 2021om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklusEUROPA-KOMMISSIONEN HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 og 292,ud fra følgende betragtninger:(1)Når aktørerne inden for en bred vifte af sektorer skal træffe beslutninger i miljøspørgsmål, er det afgørende, at de råder over pålidelige og korrekte målinger af og oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer.(2)Med metoden vedrørende produkters miljøaftryk og metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt miljøaftryksmetoderne) sættes virksomhederne i stand til at måle og formidle oplysninger om deres miljøpræstationer og derved konkurrere på markedet på grundlag af pålidelige miljøoplysninger. De indeholder detaljerede instrukser om, hvordan man modellerer og beregner produkters og organisationers miljøpåvirkninger. Miljøaftryksmetoderne er baseret på eksisterende, internationalt anerkendte praksisser, indikatorer og regler.(3)I 2013 vedtog Kommissionen sin henstilling 2013/179/EUKommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). med henblik på at fremme anvendelsen af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Kommissionen henstiller, at de anvendes af medlemsstaterne samt virksomheder, private organisationer og finansverdenen, og henstillingen indeholder to bilag, hvori de foreslåede metoder fastlægges.(4)Kommissionen har etableret en ramme for videreudvikling af miljøaftryksmetoderne med deltagelse af en bred vifte af interesserede parter, herunder industrien, og navnlig SMV'er, gennem en pilotfase.(5)I pilotfasen fra 2013 til 2018 blev udviklingen af produktspecifikke regler (regler for en produktkategoris miljøaftryk, PEFCR'er) og sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR'er) testet med aktiv deltagelse af interesserede parter, hvilket udmøntede sig i 19 PEFCR'er og 2 OEFSR'er.(6)En række tekniske aspekter af miljøaftryksmetoderne blev også opdateret, f.eks.: 1) anvendelse af princippet om væsentlighed (handle, hvor det gør en forskel), 2) definition af et benchmark der svarer til miljøaftrykket af det gennemsnitlige produkt eller den gennemsnitlige organisation, også kaldet repræsentativt produkt/repræsentativ organisation), 3) aftaler om udarbejdelse af modeller for centrale aspekter vedrørende klimaændringer, elektricitet, transport, infrastruktur og udstyr, emballering, bortskaffelse/ophør af levetid og landbrug, 4) indarbejdelse af normalisering og vægtning, 5) retningslinjer for, hvordan biodiversitet kan medtages som yderligere miljøoplysninger, 6) forbedring af visse metoder til vurdering af virkninger med særlig vægt på de toksikologirelaterede metoder (toksicitet for mennesker — kræftvirkninger, human toksicitet — ikke-kræftvirkninger, økotoksicitet i ferskvand, vandforbrug, arealanvendelse, ressourcer og partikelstof), 7) fastlæggelse af karakteriseringsfaktorer baseret på REACH-data 8) og en vejledning om datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftryk.(7)Resultaterne af pilotfasen blev forelagt i 2019 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Sustainable Products in a Circular Economy — Towards an EU Product Policy Framework contribution to the Circular EconomySWD(2019) 91 final.. I det samme arbejdsdokument blev der også peget på mulige anvendelser af miljøaftryksmetoderne i forbindelse med politikudformningen på EU-plan. Siden 2019 og efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til industrien fortsatte Kommissionen udviklingen af nye regler for en produktkategoris miljøaftryk.(8)I Rådets konklusioner fra oktober 2019https://www.consilium.europa.eu/media/40928/st12791-en19.pdf. blev der udtrykt glæde over afprøvningen af EU's metode vedrørende miljøaftryk og alle initiativer, der støtter formidlingen af miljøpåvirkninger baseret på pilotprojektet om miljøaftryk.(9)Den europæiske grønne pagtCOM(2019) 640 final/3. har til formål at mobilisere industrier til en ren og cirkulær økonomi, og heri understreges det, at der er behov for pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger for at sætte køberne i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger og mindske risikoen for grønvaskning.(10)I sin meddelelse En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt EuropaCOM(2020) 98 final. fremhæver Kommissionen, at virksomhederne bør underbygge deres miljøanprisninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organisationers miljøaftryk, og den påtog sig at teste muligheden for at indarbejde disse metoder i EU-miljømærket.(11)Ifølge meddelelsen En ny forbrugerdagsorden — styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretningCOM(2020) 696 final. har Kommissionen — for at anspore til flere frivillige foranstaltninger fra virksomhedernes side — planer om at samarbejde med de økonomiske aktører med henblik på at tilskynde dem til frivilligt at afgive tilsagn om at oplyse forbrugerne om virksomhedernes miljøaftryk, forbedre deres bæredygtighed og mindske indvirkningen på miljøet.(12)Rådet bemærkede i sine konklusioner fra december 2020, at metoden vedrørende produkters miljøaftryk har potentiale til at være en grundlæggende metode for forskellige produktpolitiske redskaber i EU og rammen for bæredygtige produkter, også under hensyntagen til passende metodologier.(13)Miljøaftryksmetoderne påtænkes allerede anvendt inden for rammerne af EU-politikker og -lovgivning såsom klassificeringsforordningenEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13)., initiativet om bæredygtige batterierCOM(2020) 798 final. og tilsagnet om et grønt forbrughttps://ec.europa.eu/info/sites/default/files/working_document_for_the_green_consumption_pledges_0.pdf..(14)I lyset af denne udvikling bør Kommissionens henstilling 2013/179/EU ajourføres for at integrere den tekniske udvikling fra pilotfasen, navnlig udviklingen af kategori- og sektorregler, og dermed skabe et solidt grundlag for videreudvikling og gennemførelse af politikker. Dette forventes at gøre det lettere for virksomhederne at beregne deres miljøpræstationer baseret på pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger og at gøre det muligt for andre aktører (f.eks. offentlige forvaltninger, NGO'er og forretningspartnere) at få adgang til sådanne oplysninger. Det forventes også at lette udviklingen af en EU-database over miljøaftryk.(15)SMV'er kunne have utilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus. Derfor bør støtte til SMV'er ikke kun ydes af Kommissionen, men også af medlemsstaterne og industrisammenslutninger.(16)Efterhånden som der dukker nye internationalt vedtagne tilgange op, forventes miljøaftryksmetoderne at blive opdateret med henblik på at integrere nye indikatorer eller regler for udarbejdelse af modeller. Disse aspekter drøftes i Kommissionens ekspertgruppe i Det Tekniske Rådgivende Udvalg om Miljøaftryk. Blandt andet overvejer gruppen virkningerne for biodiversiteten.(17)Som bebudet i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi vil Kommissionen se nærmere på udviklingen af et regelsæt for certificering af kulstoffjernelse på grundlag af et robust og gennemsigtigt kulstofregnskab med det formål at overvåge og verificere, at kulstoffjernelsen rent faktisk har fundet sted. Denne ramme vil blive udviklet i gensidig synergi og sammenhæng med miljøaftryksmetoden og vil om nødvendigt blive afspejlet i fremtidige ajourføringer af denne henstilling.(18)I denne henstilling fokuseres der på miljøpåvirkninger, men i den globale sammenhæng spiller betænkeligheder ved de økonomiske og sociale virkninger, herunder med hensyn til praksis på arbejdsmarkedet, en stadig vigtigere rolle. Kommissionen vil fortsat nøje følge denne udvikling og andre internationale metoder samt metoder til at analysere de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i relation til forsyningskæder af produkter, som i sidste ende forbruges i EU, og som har virkninger langs forsyningskæden i tredjelande.(19)Denne henstilling bør træde i stedet for Kommissionens henstilling 2013/179/EU —VEDTAGET DENNE HENSTILLING:1.FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE1.1.Formålet med denne henstilling er at fremme brugen af miljøaftryksmetoderne i relevante politikker og ordninger, der vedrører måling af og/eller formidling af oplysninger om alle typer af produkters, herunder såvel varers som tjenesteydelsers, og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.1.2.Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne og til private og offentlige organisationer, der måler eller har til hensigt at måle deres produkts eller organisations miljøpræstationer over hele deres livscyklus, og/eller som formidler eller har til hensigt at formidle oplysninger om sådanne miljøpræstationer over hele deres livscyklus til private og offentlige interesseparter samt civilsamfundet i EU.1.3.Henstillingen finder ikke anvendelse på gennemførelsen af obligatorisk EU-lovgivning, som fastlægger en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Der kan dog henvises til henstillingen i EU-lovgivning eller -politik som en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.2.DEFINITIONERI denne henstilling forstås ved:a)metoden vedrørende produkters miljøaftryk (i det følgende benævnt PEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om et produkts potentielle miljøpåvirkninger over hele dets livscyklus, jf. bilag Ib)metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om en organisations potentielle miljøpåvirkninger over hele dens livscyklus, jf. bilag IIIc)produkts miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af et produkts miljøaftryk baseret på metoden vedrørende produkters miljøaftrykd)organisations miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af en organisations miljøaftryk baseret på metoden vedrørende organisationers miljøaftryke)regler for en produktkategoris miljøaftryk (i det følgende benævnt PEFCR'er): produktkategorispecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt produktkategori. Hvis der findes en PEFCR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for et produkt, der tilhører den pågældende produktkategorif)sektorregler for organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEFSR'er): sektorspecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af organisationers miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt sektor. Hvis der findes en OEFSR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for en organisation, der tilhører den pågældende sektorg)miljøpræstationer over den samlede livscyklus: kvantificerede målinger af de potentielle miljøvirkninger under hensyntagen til alle relevante livscyklusfaser af et produkt eller en organisation set fra et forsyningskædeperspektivh)formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus: enhver formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, herunder til forretningspartnere, investorer, offentlige organer og forbrugerei)organisation: virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf — uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private — som har sine egne funktioner og egen administrationj)ordning: profitsøgende eller ikkeprofitsøgende initiativ, der er taget af private virksomheder eller en sammenslutning heraf, af et offentlig-privat partnerskab eller af statslige eller ikkestatslige organisationer, og som går ud på at måle eller formidle oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklusk)erhvervssammenslutning: en organisation, der repræsenterer private virksomheder, som er medlemmer af organisationen, eller private virksomheder, der tilhører en sektor på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt planl)finansverdenen: alle aktører, der leverer finansielle tjenesteydelser (bl.a. finansiel rådgivning), herunder banker, investorer og forsikringsselskaber.3.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I MEDLEMSSTATERNES POLITIKKERMedlemsstaterne bør:3.1.hvor det er hensigtsmæssigt, anvende PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er ved frivillige politikker, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, alt imens det sikres, at disse politikker ikke skaber hindringer for varernes frie bevægelighed i EU3.2.anse oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus eller anprisninger, der er baseret på anvendelsen af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, som gyldige i forbindelse med relevante nationale ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.3.gøre en indsats for at øge udbuddet af tilgængelige livscyklusdata af høj kvalitet ved at iværksætte foranstaltninger, der har til formål at udvikle og revidere nationale databaser og stille dem til rådighed samt bidrage til indføring af data i eksisterende offentlige databaser på grundlag af de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt. Der bør sikres indbyrdes kohærens mellem de forskellige databaser3.4.bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav3.5.tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er for at hjælpe dem med at måle, forbedre og formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus baseret på PEF- eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er. I denne forbindelse bør myndighederne undgå at overlappe eksisterende værktøjer, når disse er egnede til formålet3.6.tilskynde til at anvende OEF-metoden og de tilhørende OEFSR'er, hvis det er relevant, til at måle eller formidle oplysninger om offentlige organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus. I denne forbindelse bør myndighederne overveje at tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er i EU's partnerlande med henblik på at måle og forbedre miljøpræstationerne for mellemvarer eller halvfabrikata, som de producerer, over den samlede livscyklus.4.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I VIRKSOMHEDER OG ANDRE PRIVATE ORGANISATIONERVirksomheder og andre private organisationer, der beslutter at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør:4.1.anvende PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er til at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus4.2.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.3.overveje at bistå virksomheder, der indgår i deres forsyningskæder, navnlig SMV'er, med at levere oplysninger på grundlag af PEF-metoden og OEF-metoden eller PEFCR'er og OEFSR'er og forbedre deres organisationers og produkters miljøpræstationer over den samlede livscyklus.Erhvervssammenslutninger bør:4.4.fremme anvendelsen af PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er blandt deres medlemmer4.5.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.6.stille forenklede beregningsværktøjer og ekspertise til rådighed for at bistå deres SMV-medlemmer med at beregne deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er4.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.5.ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER I ORDNINGER, DER VEDRØRER MÅLING AF ELLER FORMIDLING AF OPLYSNINGER OM MILJØPRÆSTATIONER OVER DEN SAMLEDE LIVSCYKLUS5.1I ordninger, der vedrører måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes som referencemetode til at måle eller formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus.6.FINANSVERDENENS ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ERMedlemmer af finansverdenen bør, hvis det er relevant:6.1.fremme brugen af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, der er beregnet på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, i vurderingen af de økonomiske risici, der er forbundet med miljøpræstationerne over den samlede livscyklus6.2.fremme brugen af oplysninger baseret på undersøgelser af organisationers miljøaftryk i deres vurdering af resultaterne for miljøkomponenten i bæredygtighedsindekser6.3.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.7.VERIFIKATION7.1.Hvis undersøgelser af produkters og organisationers miljøaftryk videregives til tredjeparter, bør undersøgelserne verificeres i overensstemmelse med kravene i PEF- og OEF-metoden og eventuelle specifikke angivelser i PEFCR'er og OEFSR'er.8.RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE8.1.Medlemsstaterne opfordres til årligt at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af denne henstilling. De første oplysninger bør forelægges et år efter vedtagelsen af denne henstilling. Rapporteringen bør omfatte oplysninger om:a)hvordan PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes i politikinitiativerb)antallet af produkter og/eller organisationer, der er omfattet af initiativernec)incitamenter vedrørende miljøpræstationer over den samlede livscyklusd)initiativer vedrørende udvikling af livscyklusdata af høj kvalitete)hvordan SMV'er bistås med at levere livscyklusmiljødata og forbedre deres miljøpræstationer over den samlede livscyklusf)eventuelle problemer og flaskehalse, som konstateres ved brug af metoderne.9.OPHÆVELSE AF TIDLIGERE HENSTILLINGERKommissionens henstilling 2013/179/EU ophæves. Henvisninger til den ophævede henstilling gælder som henvisninger til nærværende henstilling.Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2021.På Kommissionens vegneVirginijus SinkevičiusMedlem af Kommissionen

NEwool	=	nettoenergi, der kræves for at producere uld, MJ dag-1.
EVwool	=	energiværdien af 1 kg produceret uld (vejet efter tørring, men inden affedtning), MJ kg-1. Der skal anvendes en standardværdi på 157 MJ kg-1 (NRC, 2007) til dette skøn (51).
Produktionwool	=	årlig uldproduktion pr. får, kg år-1.

De standardværdier, der skal anvendes til beregning af NEwool, og den deraf følgende nettoenergi, der kræves, er anført i tabel 11.

Tabel 11

Standardværdier, der skal anvendes til beregning af NEwool for får og geder

Parameter	Værdi	Kilde
EVwool -— får	157 MJ kg-1	NRC, 2007
EVwool -— får	7,121 kg	Gennemsnit af de fire værdier i tabel 1 i "Application of LCA to sheep production systems: investigating co-production of wool and meat using case studies from major global producers (52)".
EVwool -— får	3,063 MJ/d	Beregnet ved anvendelse af formel 14
EVwool -— geder	2,784 MJ/d	Beregnet ud fra NEwool — får ved anvendelse af formel 17

Energi for mælk, NEl

L1442022DA110120211215DA0001.00012176Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279af 15. december 2021om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklusEUROPA-KOMMISSIONEN HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 og 292,ud fra følgende betragtninger:(1)Når aktørerne inden for en bred vifte af sektorer skal træffe beslutninger i miljøspørgsmål, er det afgørende, at de råder over pålidelige og korrekte målinger af og oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer.(2)Med metoden vedrørende produkters miljøaftryk og metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt miljøaftryksmetoderne) sættes virksomhederne i stand til at måle og formidle oplysninger om deres miljøpræstationer og derved konkurrere på markedet på grundlag af pålidelige miljøoplysninger. De indeholder detaljerede instrukser om, hvordan man modellerer og beregner produkters og organisationers miljøpåvirkninger. Miljøaftryksmetoderne er baseret på eksisterende, internationalt anerkendte praksisser, indikatorer og regler.(3)I 2013 vedtog Kommissionen sin henstilling 2013/179/EUKommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). med henblik på at fremme anvendelsen af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Kommissionen henstiller, at de anvendes af medlemsstaterne samt virksomheder, private organisationer og finansverdenen, og henstillingen indeholder to bilag, hvori de foreslåede metoder fastlægges.(4)Kommissionen har etableret en ramme for videreudvikling af miljøaftryksmetoderne med deltagelse af en bred vifte af interesserede parter, herunder industrien, og navnlig SMV'er, gennem en pilotfase.(5)I pilotfasen fra 2013 til 2018 blev udviklingen af produktspecifikke regler (regler for en produktkategoris miljøaftryk, PEFCR'er) og sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR'er) testet med aktiv deltagelse af interesserede parter, hvilket udmøntede sig i 19 PEFCR'er og 2 OEFSR'er.(6)En række tekniske aspekter af miljøaftryksmetoderne blev også opdateret, f.eks.: 1) anvendelse af princippet om væsentlighed (handle, hvor det gør en forskel), 2) definition af et benchmark der svarer til miljøaftrykket af det gennemsnitlige produkt eller den gennemsnitlige organisation, også kaldet repræsentativt produkt/repræsentativ organisation), 3) aftaler om udarbejdelse af modeller for centrale aspekter vedrørende klimaændringer, elektricitet, transport, infrastruktur og udstyr, emballering, bortskaffelse/ophør af levetid og landbrug, 4) indarbejdelse af normalisering og vægtning, 5) retningslinjer for, hvordan biodiversitet kan medtages som yderligere miljøoplysninger, 6) forbedring af visse metoder til vurdering af virkninger med særlig vægt på de toksikologirelaterede metoder (toksicitet for mennesker — kræftvirkninger, human toksicitet — ikke-kræftvirkninger, økotoksicitet i ferskvand, vandforbrug, arealanvendelse, ressourcer og partikelstof), 7) fastlæggelse af karakteriseringsfaktorer baseret på REACH-data 8) og en vejledning om datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftryk.(7)Resultaterne af pilotfasen blev forelagt i 2019 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Sustainable Products in a Circular Economy — Towards an EU Product Policy Framework contribution to the Circular EconomySWD(2019) 91 final.. I det samme arbejdsdokument blev der også peget på mulige anvendelser af miljøaftryksmetoderne i forbindelse med politikudformningen på EU-plan. Siden 2019 og efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til industrien fortsatte Kommissionen udviklingen af nye regler for en produktkategoris miljøaftryk.(8)I Rådets konklusioner fra oktober 2019https://www.consilium.europa.eu/media/40928/st12791-en19.pdf. blev der udtrykt glæde over afprøvningen af EU's metode vedrørende miljøaftryk og alle initiativer, der støtter formidlingen af miljøpåvirkninger baseret på pilotprojektet om miljøaftryk.(9)Den europæiske grønne pagtCOM(2019) 640 final/3. har til formål at mobilisere industrier til en ren og cirkulær økonomi, og heri understreges det, at der er behov for pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger for at sætte køberne i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger og mindske risikoen for grønvaskning.(10)I sin meddelelse En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt EuropaCOM(2020) 98 final. fremhæver Kommissionen, at virksomhederne bør underbygge deres miljøanprisninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organisationers miljøaftryk, og den påtog sig at teste muligheden for at indarbejde disse metoder i EU-miljømærket.(11)Ifølge meddelelsen En ny forbrugerdagsorden — styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretningCOM(2020) 696 final. har Kommissionen — for at anspore til flere frivillige foranstaltninger fra virksomhedernes side — planer om at samarbejde med de økonomiske aktører med henblik på at tilskynde dem til frivilligt at afgive tilsagn om at oplyse forbrugerne om virksomhedernes miljøaftryk, forbedre deres bæredygtighed og mindske indvirkningen på miljøet.(12)Rådet bemærkede i sine konklusioner fra december 2020, at metoden vedrørende produkters miljøaftryk har potentiale til at være en grundlæggende metode for forskellige produktpolitiske redskaber i EU og rammen for bæredygtige produkter, også under hensyntagen til passende metodologier.(13)Miljøaftryksmetoderne påtænkes allerede anvendt inden for rammerne af EU-politikker og -lovgivning såsom klassificeringsforordningenEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13)., initiativet om bæredygtige batterierCOM(2020) 798 final. og tilsagnet om et grønt forbrughttps://ec.europa.eu/info/sites/default/files/working_document_for_the_green_consumption_pledges_0.pdf..(14)I lyset af denne udvikling bør Kommissionens henstilling 2013/179/EU ajourføres for at integrere den tekniske udvikling fra pilotfasen, navnlig udviklingen af kategori- og sektorregler, og dermed skabe et solidt grundlag for videreudvikling og gennemførelse af politikker. Dette forventes at gøre det lettere for virksomhederne at beregne deres miljøpræstationer baseret på pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger og at gøre det muligt for andre aktører (f.eks. offentlige forvaltninger, NGO'er og forretningspartnere) at få adgang til sådanne oplysninger. Det forventes også at lette udviklingen af en EU-database over miljøaftryk.(15)SMV'er kunne have utilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus. Derfor bør støtte til SMV'er ikke kun ydes af Kommissionen, men også af medlemsstaterne og industrisammenslutninger.(16)Efterhånden som der dukker nye internationalt vedtagne tilgange op, forventes miljøaftryksmetoderne at blive opdateret med henblik på at integrere nye indikatorer eller regler for udarbejdelse af modeller. Disse aspekter drøftes i Kommissionens ekspertgruppe i Det Tekniske Rådgivende Udvalg om Miljøaftryk. Blandt andet overvejer gruppen virkningerne for biodiversiteten.(17)Som bebudet i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi vil Kommissionen se nærmere på udviklingen af et regelsæt for certificering af kulstoffjernelse på grundlag af et robust og gennemsigtigt kulstofregnskab med det formål at overvåge og verificere, at kulstoffjernelsen rent faktisk har fundet sted. Denne ramme vil blive udviklet i gensidig synergi og sammenhæng med miljøaftryksmetoden og vil om nødvendigt blive afspejlet i fremtidige ajourføringer af denne henstilling.(18)I denne henstilling fokuseres der på miljøpåvirkninger, men i den globale sammenhæng spiller betænkeligheder ved de økonomiske og sociale virkninger, herunder med hensyn til praksis på arbejdsmarkedet, en stadig vigtigere rolle. Kommissionen vil fortsat nøje følge denne udvikling og andre internationale metoder samt metoder til at analysere de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i relation til forsyningskæder af produkter, som i sidste ende forbruges i EU, og som har virkninger langs forsyningskæden i tredjelande.(19)Denne henstilling bør træde i stedet for Kommissionens henstilling 2013/179/EU —VEDTAGET DENNE HENSTILLING:1.FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE1.1.Formålet med denne henstilling er at fremme brugen af miljøaftryksmetoderne i relevante politikker og ordninger, der vedrører måling af og/eller formidling af oplysninger om alle typer af produkters, herunder såvel varers som tjenesteydelsers, og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.1.2.Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne og til private og offentlige organisationer, der måler eller har til hensigt at måle deres produkts eller organisations miljøpræstationer over hele deres livscyklus, og/eller som formidler eller har til hensigt at formidle oplysninger om sådanne miljøpræstationer over hele deres livscyklus til private og offentlige interesseparter samt civilsamfundet i EU.1.3.Henstillingen finder ikke anvendelse på gennemførelsen af obligatorisk EU-lovgivning, som fastlægger en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Der kan dog henvises til henstillingen i EU-lovgivning eller -politik som en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.2.DEFINITIONERI denne henstilling forstås ved:a)metoden vedrørende produkters miljøaftryk (i det følgende benævnt PEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om et produkts potentielle miljøpåvirkninger over hele dets livscyklus, jf. bilag Ib)metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om en organisations potentielle miljøpåvirkninger over hele dens livscyklus, jf. bilag IIIc)produkts miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af et produkts miljøaftryk baseret på metoden vedrørende produkters miljøaftrykd)organisations miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af en organisations miljøaftryk baseret på metoden vedrørende organisationers miljøaftryke)regler for en produktkategoris miljøaftryk (i det følgende benævnt PEFCR'er): produktkategorispecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt produktkategori. Hvis der findes en PEFCR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for et produkt, der tilhører den pågældende produktkategorif)sektorregler for organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEFSR'er): sektorspecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af organisationers miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt sektor. Hvis der findes en OEFSR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for en organisation, der tilhører den pågældende sektorg)miljøpræstationer over den samlede livscyklus: kvantificerede målinger af de potentielle miljøvirkninger under hensyntagen til alle relevante livscyklusfaser af et produkt eller en organisation set fra et forsyningskædeperspektivh)formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus: enhver formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, herunder til forretningspartnere, investorer, offentlige organer og forbrugerei)organisation: virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf — uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private — som har sine egne funktioner og egen administrationj)ordning: profitsøgende eller ikkeprofitsøgende initiativ, der er taget af private virksomheder eller en sammenslutning heraf, af et offentlig-privat partnerskab eller af statslige eller ikkestatslige organisationer, og som går ud på at måle eller formidle oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklusk)erhvervssammenslutning: en organisation, der repræsenterer private virksomheder, som er medlemmer af organisationen, eller private virksomheder, der tilhører en sektor på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt planl)finansverdenen: alle aktører, der leverer finansielle tjenesteydelser (bl.a. finansiel rådgivning), herunder banker, investorer og forsikringsselskaber.3.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I MEDLEMSSTATERNES POLITIKKERMedlemsstaterne bør:3.1.hvor det er hensigtsmæssigt, anvende PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er ved frivillige politikker, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, alt imens det sikres, at disse politikker ikke skaber hindringer for varernes frie bevægelighed i EU3.2.anse oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus eller anprisninger, der er baseret på anvendelsen af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, som gyldige i forbindelse med relevante nationale ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.3.gøre en indsats for at øge udbuddet af tilgængelige livscyklusdata af høj kvalitet ved at iværksætte foranstaltninger, der har til formål at udvikle og revidere nationale databaser og stille dem til rådighed samt bidrage til indføring af data i eksisterende offentlige databaser på grundlag af de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt. Der bør sikres indbyrdes kohærens mellem de forskellige databaser3.4.bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav3.5.tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er for at hjælpe dem med at måle, forbedre og formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus baseret på PEF- eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er. I denne forbindelse bør myndighederne undgå at overlappe eksisterende værktøjer, når disse er egnede til formålet3.6.tilskynde til at anvende OEF-metoden og de tilhørende OEFSR'er, hvis det er relevant, til at måle eller formidle oplysninger om offentlige organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus. I denne forbindelse bør myndighederne overveje at tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er i EU's partnerlande med henblik på at måle og forbedre miljøpræstationerne for mellemvarer eller halvfabrikata, som de producerer, over den samlede livscyklus.4.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I VIRKSOMHEDER OG ANDRE PRIVATE ORGANISATIONERVirksomheder og andre private organisationer, der beslutter at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør:4.1.anvende PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er til at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus4.2.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.3.overveje at bistå virksomheder, der indgår i deres forsyningskæder, navnlig SMV'er, med at levere oplysninger på grundlag af PEF-metoden og OEF-metoden eller PEFCR'er og OEFSR'er og forbedre deres organisationers og produkters miljøpræstationer over den samlede livscyklus.Erhvervssammenslutninger bør:4.4.fremme anvendelsen af PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er blandt deres medlemmer4.5.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.6.stille forenklede beregningsværktøjer og ekspertise til rådighed for at bistå deres SMV-medlemmer med at beregne deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er4.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.5.ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER I ORDNINGER, DER VEDRØRER MÅLING AF ELLER FORMIDLING AF OPLYSNINGER OM MILJØPRÆSTATIONER OVER DEN SAMLEDE LIVSCYKLUS5.1I ordninger, der vedrører måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes som referencemetode til at måle eller formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus.6.FINANSVERDENENS ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ERMedlemmer af finansverdenen bør, hvis det er relevant:6.1.fremme brugen af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, der er beregnet på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, i vurderingen af de økonomiske risici, der er forbundet med miljøpræstationerne over den samlede livscyklus6.2.fremme brugen af oplysninger baseret på undersøgelser af organisationers miljøaftryk i deres vurdering af resultaterne for miljøkomponenten i bæredygtighedsindekser6.3.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.7.VERIFIKATION7.1.Hvis undersøgelser af produkters og organisationers miljøaftryk videregives til tredjeparter, bør undersøgelserne verificeres i overensstemmelse med kravene i PEF- og OEF-metoden og eventuelle specifikke angivelser i PEFCR'er og OEFSR'er.8.RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE8.1.Medlemsstaterne opfordres til årligt at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af denne henstilling. De første oplysninger bør forelægges et år efter vedtagelsen af denne henstilling. Rapporteringen bør omfatte oplysninger om:a)hvordan PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes i politikinitiativerb)antallet af produkter og/eller organisationer, der er omfattet af initiativernec)incitamenter vedrørende miljøpræstationer over den samlede livscyklusd)initiativer vedrørende udvikling af livscyklusdata af høj kvalitete)hvordan SMV'er bistås med at levere livscyklusmiljødata og forbedre deres miljøpræstationer over den samlede livscyklusf)eventuelle problemer og flaskehalse, som konstateres ved brug af metoderne.9.OPHÆVELSE AF TIDLIGERE HENSTILLINGERKommissionens henstilling 2013/179/EU ophæves. Henvisninger til den ophævede henstilling gælder som henvisninger til nærværende henstilling.Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2021.På Kommissionens vegneVirginijus SinkevičiusMedlem af Kommissionen

NEl	=	nettoenergi til laktation, MJ dag-1.
Mælk	=	produceret mælkemængde, kg mælk dag-1.
EVmilk	=	nettoenergi, der kræves for at producere 1 kg mælk. Der skal anvendes en standardværdi på 4,6 MJ/kg (AFRC, 1993), som svarer til et mælkefedtindhold på 7 % vægtprocent.

De standardværdier, der skal anvendes til beregning af NEl, og den deraf følgende nettoenergi, der kræves, er anført i Tabel 12.

Tabel 12

Standardværdier, der skal anvendes til beregning af NE l for får og geder

Parameter	Værdi	Kilde
EVwool -— får	4,6 MJ kg-1	AFRC, 1993
EVwool -— får	2,08 kg/d	Anslået mælkeproduktion på 550 lbs fåremælk pr. år (gennemsnitsværdi), mælkeproduktion anslået for 120 dage på et år.
NEl — får	9,568 MJ/d	Beregnet ved anvendelse af formel 15
NEl — geder	8,697 MJ/d	Beregnet ud fra NEl — får ved anvendelse af formel 17

Energi for kød, NEg

L1442022DA110120211215DA0001.00012176Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279af 15. december 2021om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklusEUROPA-KOMMISSIONEN HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 og 292,ud fra følgende betragtninger:(1)Når aktørerne inden for en bred vifte af sektorer skal træffe beslutninger i miljøspørgsmål, er det afgørende, at de råder over pålidelige og korrekte målinger af og oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer.(2)Med metoden vedrørende produkters miljøaftryk og metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt miljøaftryksmetoderne) sættes virksomhederne i stand til at måle og formidle oplysninger om deres miljøpræstationer og derved konkurrere på markedet på grundlag af pålidelige miljøoplysninger. De indeholder detaljerede instrukser om, hvordan man modellerer og beregner produkters og organisationers miljøpåvirkninger. Miljøaftryksmetoderne er baseret på eksisterende, internationalt anerkendte praksisser, indikatorer og regler.(3)I 2013 vedtog Kommissionen sin henstilling 2013/179/EUKommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). med henblik på at fremme anvendelsen af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Kommissionen henstiller, at de anvendes af medlemsstaterne samt virksomheder, private organisationer og finansverdenen, og henstillingen indeholder to bilag, hvori de foreslåede metoder fastlægges.(4)Kommissionen har etableret en ramme for videreudvikling af miljøaftryksmetoderne med deltagelse af en bred vifte af interesserede parter, herunder industrien, og navnlig SMV'er, gennem en pilotfase.(5)I pilotfasen fra 2013 til 2018 blev udviklingen af produktspecifikke regler (regler for en produktkategoris miljøaftryk, PEFCR'er) og sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR'er) testet med aktiv deltagelse af interesserede parter, hvilket udmøntede sig i 19 PEFCR'er og 2 OEFSR'er.(6)En række tekniske aspekter af miljøaftryksmetoderne blev også opdateret, f.eks.: 1) anvendelse af princippet om væsentlighed (handle, hvor det gør en forskel), 2) definition af et benchmark der svarer til miljøaftrykket af det gennemsnitlige produkt eller den gennemsnitlige organisation, også kaldet repræsentativt produkt/repræsentativ organisation), 3) aftaler om udarbejdelse af modeller for centrale aspekter vedrørende klimaændringer, elektricitet, transport, infrastruktur og udstyr, emballering, bortskaffelse/ophør af levetid og landbrug, 4) indarbejdelse af normalisering og vægtning, 5) retningslinjer for, hvordan biodiversitet kan medtages som yderligere miljøoplysninger, 6) forbedring af visse metoder til vurdering af virkninger med særlig vægt på de toksikologirelaterede metoder (toksicitet for mennesker — kræftvirkninger, human toksicitet — ikke-kræftvirkninger, økotoksicitet i ferskvand, vandforbrug, arealanvendelse, ressourcer og partikelstof), 7) fastlæggelse af karakteriseringsfaktorer baseret på REACH-data 8) og en vejledning om datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftryk.(7)Resultaterne af pilotfasen blev forelagt i 2019 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Sustainable Products in a Circular Economy — Towards an EU Product Policy Framework contribution to the Circular EconomySWD(2019) 91 final.. I det samme arbejdsdokument blev der også peget på mulige anvendelser af miljøaftryksmetoderne i forbindelse med politikudformningen på EU-plan. Siden 2019 og efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til industrien fortsatte Kommissionen udviklingen af nye regler for en produktkategoris miljøaftryk.(8)I Rådets konklusioner fra oktober 2019https://www.consilium.europa.eu/media/40928/st12791-en19.pdf. blev der udtrykt glæde over afprøvningen af EU's metode vedrørende miljøaftryk og alle initiativer, der støtter formidlingen af miljøpåvirkninger baseret på pilotprojektet om miljøaftryk.(9)Den europæiske grønne pagtCOM(2019) 640 final/3. har til formål at mobilisere industrier til en ren og cirkulær økonomi, og heri understreges det, at der er behov for pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger for at sætte køberne i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger og mindske risikoen for grønvaskning.(10)I sin meddelelse En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt EuropaCOM(2020) 98 final. fremhæver Kommissionen, at virksomhederne bør underbygge deres miljøanprisninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organisationers miljøaftryk, og den påtog sig at teste muligheden for at indarbejde disse metoder i EU-miljømærket.(11)Ifølge meddelelsen En ny forbrugerdagsorden — styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretningCOM(2020) 696 final. har Kommissionen — for at anspore til flere frivillige foranstaltninger fra virksomhedernes side — planer om at samarbejde med de økonomiske aktører med henblik på at tilskynde dem til frivilligt at afgive tilsagn om at oplyse forbrugerne om virksomhedernes miljøaftryk, forbedre deres bæredygtighed og mindske indvirkningen på miljøet.(12)Rådet bemærkede i sine konklusioner fra december 2020, at metoden vedrørende produkters miljøaftryk har potentiale til at være en grundlæggende metode for forskellige produktpolitiske redskaber i EU og rammen for bæredygtige produkter, også under hensyntagen til passende metodologier.(13)Miljøaftryksmetoderne påtænkes allerede anvendt inden for rammerne af EU-politikker og -lovgivning såsom klassificeringsforordningenEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13)., initiativet om bæredygtige batterierCOM(2020) 798 final. og tilsagnet om et grønt forbrughttps://ec.europa.eu/info/sites/default/files/working_document_for_the_green_consumption_pledges_0.pdf..(14)I lyset af denne udvikling bør Kommissionens henstilling 2013/179/EU ajourføres for at integrere den tekniske udvikling fra pilotfasen, navnlig udviklingen af kategori- og sektorregler, og dermed skabe et solidt grundlag for videreudvikling og gennemførelse af politikker. Dette forventes at gøre det lettere for virksomhederne at beregne deres miljøpræstationer baseret på pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger og at gøre det muligt for andre aktører (f.eks. offentlige forvaltninger, NGO'er og forretningspartnere) at få adgang til sådanne oplysninger. Det forventes også at lette udviklingen af en EU-database over miljøaftryk.(15)SMV'er kunne have utilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus. Derfor bør støtte til SMV'er ikke kun ydes af Kommissionen, men også af medlemsstaterne og industrisammenslutninger.(16)Efterhånden som der dukker nye internationalt vedtagne tilgange op, forventes miljøaftryksmetoderne at blive opdateret med henblik på at integrere nye indikatorer eller regler for udarbejdelse af modeller. Disse aspekter drøftes i Kommissionens ekspertgruppe i Det Tekniske Rådgivende Udvalg om Miljøaftryk. Blandt andet overvejer gruppen virkningerne for biodiversiteten.(17)Som bebudet i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi vil Kommissionen se nærmere på udviklingen af et regelsæt for certificering af kulstoffjernelse på grundlag af et robust og gennemsigtigt kulstofregnskab med det formål at overvåge og verificere, at kulstoffjernelsen rent faktisk har fundet sted. Denne ramme vil blive udviklet i gensidig synergi og sammenhæng med miljøaftryksmetoden og vil om nødvendigt blive afspejlet i fremtidige ajourføringer af denne henstilling.(18)I denne henstilling fokuseres der på miljøpåvirkninger, men i den globale sammenhæng spiller betænkeligheder ved de økonomiske og sociale virkninger, herunder med hensyn til praksis på arbejdsmarkedet, en stadig vigtigere rolle. Kommissionen vil fortsat nøje følge denne udvikling og andre internationale metoder samt metoder til at analysere de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i relation til forsyningskæder af produkter, som i sidste ende forbruges i EU, og som har virkninger langs forsyningskæden i tredjelande.(19)Denne henstilling bør træde i stedet for Kommissionens henstilling 2013/179/EU —VEDTAGET DENNE HENSTILLING:1.FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE1.1.Formålet med denne henstilling er at fremme brugen af miljøaftryksmetoderne i relevante politikker og ordninger, der vedrører måling af og/eller formidling af oplysninger om alle typer af produkters, herunder såvel varers som tjenesteydelsers, og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.1.2.Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne og til private og offentlige organisationer, der måler eller har til hensigt at måle deres produkts eller organisations miljøpræstationer over hele deres livscyklus, og/eller som formidler eller har til hensigt at formidle oplysninger om sådanne miljøpræstationer over hele deres livscyklus til private og offentlige interesseparter samt civilsamfundet i EU.1.3.Henstillingen finder ikke anvendelse på gennemførelsen af obligatorisk EU-lovgivning, som fastlægger en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Der kan dog henvises til henstillingen i EU-lovgivning eller -politik som en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.2.DEFINITIONERI denne henstilling forstås ved:a)metoden vedrørende produkters miljøaftryk (i det følgende benævnt PEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om et produkts potentielle miljøpåvirkninger over hele dets livscyklus, jf. bilag Ib)metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om en organisations potentielle miljøpåvirkninger over hele dens livscyklus, jf. bilag IIIc)produkts miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af et produkts miljøaftryk baseret på metoden vedrørende produkters miljøaftrykd)organisations miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af en organisations miljøaftryk baseret på metoden vedrørende organisationers miljøaftryke)regler for en produktkategoris miljøaftryk (i det følgende benævnt PEFCR'er): produktkategorispecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt produktkategori. Hvis der findes en PEFCR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for et produkt, der tilhører den pågældende produktkategorif)sektorregler for organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEFSR'er): sektorspecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af organisationers miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt sektor. Hvis der findes en OEFSR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for en organisation, der tilhører den pågældende sektorg)miljøpræstationer over den samlede livscyklus: kvantificerede målinger af de potentielle miljøvirkninger under hensyntagen til alle relevante livscyklusfaser af et produkt eller en organisation set fra et forsyningskædeperspektivh)formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus: enhver formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, herunder til forretningspartnere, investorer, offentlige organer og forbrugerei)organisation: virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf — uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private — som har sine egne funktioner og egen administrationj)ordning: profitsøgende eller ikkeprofitsøgende initiativ, der er taget af private virksomheder eller en sammenslutning heraf, af et offentlig-privat partnerskab eller af statslige eller ikkestatslige organisationer, og som går ud på at måle eller formidle oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklusk)erhvervssammenslutning: en organisation, der repræsenterer private virksomheder, som er medlemmer af organisationen, eller private virksomheder, der tilhører en sektor på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt planl)finansverdenen: alle aktører, der leverer finansielle tjenesteydelser (bl.a. finansiel rådgivning), herunder banker, investorer og forsikringsselskaber.3.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I MEDLEMSSTATERNES POLITIKKERMedlemsstaterne bør:3.1.hvor det er hensigtsmæssigt, anvende PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er ved frivillige politikker, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, alt imens det sikres, at disse politikker ikke skaber hindringer for varernes frie bevægelighed i EU3.2.anse oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus eller anprisninger, der er baseret på anvendelsen af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, som gyldige i forbindelse med relevante nationale ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.3.gøre en indsats for at øge udbuddet af tilgængelige livscyklusdata af høj kvalitet ved at iværksætte foranstaltninger, der har til formål at udvikle og revidere nationale databaser og stille dem til rådighed samt bidrage til indføring af data i eksisterende offentlige databaser på grundlag af de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt. Der bør sikres indbyrdes kohærens mellem de forskellige databaser3.4.bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav3.5.tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er for at hjælpe dem med at måle, forbedre og formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus baseret på PEF- eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er. I denne forbindelse bør myndighederne undgå at overlappe eksisterende værktøjer, når disse er egnede til formålet3.6.tilskynde til at anvende OEF-metoden og de tilhørende OEFSR'er, hvis det er relevant, til at måle eller formidle oplysninger om offentlige organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus. I denne forbindelse bør myndighederne overveje at tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er i EU's partnerlande med henblik på at måle og forbedre miljøpræstationerne for mellemvarer eller halvfabrikata, som de producerer, over den samlede livscyklus.4.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I VIRKSOMHEDER OG ANDRE PRIVATE ORGANISATIONERVirksomheder og andre private organisationer, der beslutter at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør:4.1.anvende PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er til at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus4.2.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.3.overveje at bistå virksomheder, der indgår i deres forsyningskæder, navnlig SMV'er, med at levere oplysninger på grundlag af PEF-metoden og OEF-metoden eller PEFCR'er og OEFSR'er og forbedre deres organisationers og produkters miljøpræstationer over den samlede livscyklus.Erhvervssammenslutninger bør:4.4.fremme anvendelsen af PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er blandt deres medlemmer4.5.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.6.stille forenklede beregningsværktøjer og ekspertise til rådighed for at bistå deres SMV-medlemmer med at beregne deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er4.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.5.ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER I ORDNINGER, DER VEDRØRER MÅLING AF ELLER FORMIDLING AF OPLYSNINGER OM MILJØPRÆSTATIONER OVER DEN SAMLEDE LIVSCYKLUS5.1I ordninger, der vedrører måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes som referencemetode til at måle eller formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus.6.FINANSVERDENENS ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ERMedlemmer af finansverdenen bør, hvis det er relevant:6.1.fremme brugen af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, der er beregnet på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, i vurderingen af de økonomiske risici, der er forbundet med miljøpræstationerne over den samlede livscyklus6.2.fremme brugen af oplysninger baseret på undersøgelser af organisationers miljøaftryk i deres vurdering af resultaterne for miljøkomponenten i bæredygtighedsindekser6.3.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.7.VERIFIKATION7.1.Hvis undersøgelser af produkters og organisationers miljøaftryk videregives til tredjeparter, bør undersøgelserne verificeres i overensstemmelse med kravene i PEF- og OEF-metoden og eventuelle specifikke angivelser i PEFCR'er og OEFSR'er.8.RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE8.1.Medlemsstaterne opfordres til årligt at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af denne henstilling. De første oplysninger bør forelægges et år efter vedtagelsen af denne henstilling. Rapporteringen bør omfatte oplysninger om:a)hvordan PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes i politikinitiativerb)antallet af produkter og/eller organisationer, der er omfattet af initiativernec)incitamenter vedrørende miljøpræstationer over den samlede livscyklusd)initiativer vedrørende udvikling af livscyklusdata af høj kvalitete)hvordan SMV'er bistås med at levere livscyklusmiljødata og forbedre deres miljøpræstationer over den samlede livscyklusf)eventuelle problemer og flaskehalse, som konstateres ved brug af metoderne.9.OPHÆVELSE AF TIDLIGERE HENSTILLINGERKommissionens henstilling 2013/179/EU ophæves. Henvisninger til den ophævede henstilling gælder som henvisninger til nærværende henstilling.Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2021.På Kommissionens vegneVirginijus SinkevičiusMedlem af Kommissionen

NEg	=	nettoenergi til vækst, MJ dag-1.
WGlamb	=	vægtøgning (BWf — BWi), kg år-1
BWi	=	kropsvægt ved fravænning, kg.
BWf	=	kropsvægt ved 1 år eller ved slagtning (levende vægt) ved slagtning inden 1 år, kg.
a, b	=	konstanter som beskrevet i tabel 13.

Bemærk, at lam fravænnes over flere uger, hvor deres mælk suppleres af kost baseret på græsning og foder. Fravænningsperioden er den tid, hvor de er afhængige af mælk for halvdelen af deres energibehov. Den NEg-formel, der anvendes for får, omfatter to empiriske konstanter ("a" og "b"), som varierer efter dyreart/dyrekategori (tabel 13).

Tabel 13

Konstanter til brug ved beregning af NEg for får  (53)

Dyreart/kategori	a (MJ kg-1)	b (MJ kg-2)
Intakte hanner	2,5	0,35
Kastrater	4,4	0,32
Hunner	2,1	0,45

Hvis der anvendes virksomhedsspecifikke data for opdrætsfasen, skal fordelingsfaktorerne genberegnes. I dette tilfælde skal parameteren "a" og "b" beregnes som et vægtet gennemsnit, hvis der forekommer mere end én dyrekategori.

De standardværdier, der skal anvendes til beregning af NEg, er anført i tabel 14.

Tabel 14

Standardværdier, der skal anvendes til beregning af NEg for får og geder

Parameter	Værdi	Kilde
WGlamb — får	26,2 -15 =11,2 kg	Beregnet
BWi — får	15 kg	Det antages, at fravænningen finder sted efter seks uger. Vægt ved uge 6 ifølge figur 1 i "A generic model of growth, energy metabolism and body composition for cattle and sheep", Johnson et al., 2015 — Journal of Animal Science.
BWf — får	26,2 kg	Gennemsnit af vægtværdierne for får ved slagtning ifølge "GHG emissions and fossil energy demand from small ruminant supply chains", FAO 2016b, appendiks 5.
a — får	3	Gennemsnit af de tre værdier i tabel 13.
b — får	0,37	Gennemsnit af de tre værdier i tabel 13.
NEg — får	0,326 MJ/d	Beregnet ved anvendelse af formel 16.
NEg — geder	0,296 MJ/d	Beregnet ud fra NEg — får ved anvendelse af formel 17.

De standardfordelingsfaktorer, der skal anvendes i PEF-undersøgelser for får og geder, er anført i tabel 14 sammen med beregningerne. De formler (54) og standardværdier, der også anvendes til at beregne energibehovet for får, anvendes til at beregne energibehovet for geder efter anvendelse af en korrektionsfaktor.

L1442022DA110120211215DA0001.00012176Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279af 15. december 2021om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklusEUROPA-KOMMISSIONEN HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 og 292,ud fra følgende betragtninger:(1)Når aktørerne inden for en bred vifte af sektorer skal træffe beslutninger i miljøspørgsmål, er det afgørende, at de råder over pålidelige og korrekte målinger af og oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer.(2)Med metoden vedrørende produkters miljøaftryk og metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt miljøaftryksmetoderne) sættes virksomhederne i stand til at måle og formidle oplysninger om deres miljøpræstationer og derved konkurrere på markedet på grundlag af pålidelige miljøoplysninger. De indeholder detaljerede instrukser om, hvordan man modellerer og beregner produkters og organisationers miljøpåvirkninger. Miljøaftryksmetoderne er baseret på eksisterende, internationalt anerkendte praksisser, indikatorer og regler.(3)I 2013 vedtog Kommissionen sin henstilling 2013/179/EUKommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). med henblik på at fremme anvendelsen af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Kommissionen henstiller, at de anvendes af medlemsstaterne samt virksomheder, private organisationer og finansverdenen, og henstillingen indeholder to bilag, hvori de foreslåede metoder fastlægges.(4)Kommissionen har etableret en ramme for videreudvikling af miljøaftryksmetoderne med deltagelse af en bred vifte af interesserede parter, herunder industrien, og navnlig SMV'er, gennem en pilotfase.(5)I pilotfasen fra 2013 til 2018 blev udviklingen af produktspecifikke regler (regler for en produktkategoris miljøaftryk, PEFCR'er) og sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR'er) testet med aktiv deltagelse af interesserede parter, hvilket udmøntede sig i 19 PEFCR'er og 2 OEFSR'er.(6)En række tekniske aspekter af miljøaftryksmetoderne blev også opdateret, f.eks.: 1) anvendelse af princippet om væsentlighed (handle, hvor det gør en forskel), 2) definition af et benchmark der svarer til miljøaftrykket af det gennemsnitlige produkt eller den gennemsnitlige organisation, også kaldet repræsentativt produkt/repræsentativ organisation), 3) aftaler om udarbejdelse af modeller for centrale aspekter vedrørende klimaændringer, elektricitet, transport, infrastruktur og udstyr, emballering, bortskaffelse/ophør af levetid og landbrug, 4) indarbejdelse af normalisering og vægtning, 5) retningslinjer for, hvordan biodiversitet kan medtages som yderligere miljøoplysninger, 6) forbedring af visse metoder til vurdering af virkninger med særlig vægt på de toksikologirelaterede metoder (toksicitet for mennesker — kræftvirkninger, human toksicitet — ikke-kræftvirkninger, økotoksicitet i ferskvand, vandforbrug, arealanvendelse, ressourcer og partikelstof), 7) fastlæggelse af karakteriseringsfaktorer baseret på REACH-data 8) og en vejledning om datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftryk.(7)Resultaterne af pilotfasen blev forelagt i 2019 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Sustainable Products in a Circular Economy — Towards an EU Product Policy Framework contribution to the Circular EconomySWD(2019) 91 final.. I det samme arbejdsdokument blev der også peget på mulige anvendelser af miljøaftryksmetoderne i forbindelse med politikudformningen på EU-plan. Siden 2019 og efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til industrien fortsatte Kommissionen udviklingen af nye regler for en produktkategoris miljøaftryk.(8)I Rådets konklusioner fra oktober 2019https://www.consilium.europa.eu/media/40928/st12791-en19.pdf. blev der udtrykt glæde over afprøvningen af EU's metode vedrørende miljøaftryk og alle initiativer, der støtter formidlingen af miljøpåvirkninger baseret på pilotprojektet om miljøaftryk.(9)Den europæiske grønne pagtCOM(2019) 640 final/3. har til formål at mobilisere industrier til en ren og cirkulær økonomi, og heri understreges det, at der er behov for pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger for at sætte køberne i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger og mindske risikoen for grønvaskning.(10)I sin meddelelse En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt EuropaCOM(2020) 98 final. fremhæver Kommissionen, at virksomhederne bør underbygge deres miljøanprisninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organisationers miljøaftryk, og den påtog sig at teste muligheden for at indarbejde disse metoder i EU-miljømærket.(11)Ifølge meddelelsen En ny forbrugerdagsorden — styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretningCOM(2020) 696 final. har Kommissionen — for at anspore til flere frivillige foranstaltninger fra virksomhedernes side — planer om at samarbejde med de økonomiske aktører med henblik på at tilskynde dem til frivilligt at afgive tilsagn om at oplyse forbrugerne om virksomhedernes miljøaftryk, forbedre deres bæredygtighed og mindske indvirkningen på miljøet.(12)Rådet bemærkede i sine konklusioner fra december 2020, at metoden vedrørende produkters miljøaftryk har potentiale til at være en grundlæggende metode for forskellige produktpolitiske redskaber i EU og rammen for bæredygtige produkter, også under hensyntagen til passende metodologier.(13)Miljøaftryksmetoderne påtænkes allerede anvendt inden for rammerne af EU-politikker og -lovgivning såsom klassificeringsforordningenEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13)., initiativet om bæredygtige batterierCOM(2020) 798 final. og tilsagnet om et grønt forbrughttps://ec.europa.eu/info/sites/default/files/working_document_for_the_green_consumption_pledges_0.pdf..(14)I lyset af denne udvikling bør Kommissionens henstilling 2013/179/EU ajourføres for at integrere den tekniske udvikling fra pilotfasen, navnlig udviklingen af kategori- og sektorregler, og dermed skabe et solidt grundlag for videreudvikling og gennemførelse af politikker. Dette forventes at gøre det lettere for virksomhederne at beregne deres miljøpræstationer baseret på pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger og at gøre det muligt for andre aktører (f.eks. offentlige forvaltninger, NGO'er og forretningspartnere) at få adgang til sådanne oplysninger. Det forventes også at lette udviklingen af en EU-database over miljøaftryk.(15)SMV'er kunne have utilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus. Derfor bør støtte til SMV'er ikke kun ydes af Kommissionen, men også af medlemsstaterne og industrisammenslutninger.(16)Efterhånden som der dukker nye internationalt vedtagne tilgange op, forventes miljøaftryksmetoderne at blive opdateret med henblik på at integrere nye indikatorer eller regler for udarbejdelse af modeller. Disse aspekter drøftes i Kommissionens ekspertgruppe i Det Tekniske Rådgivende Udvalg om Miljøaftryk. Blandt andet overvejer gruppen virkningerne for biodiversiteten.(17)Som bebudet i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi vil Kommissionen se nærmere på udviklingen af et regelsæt for certificering af kulstoffjernelse på grundlag af et robust og gennemsigtigt kulstofregnskab med det formål at overvåge og verificere, at kulstoffjernelsen rent faktisk har fundet sted. Denne ramme vil blive udviklet i gensidig synergi og sammenhæng med miljøaftryksmetoden og vil om nødvendigt blive afspejlet i fremtidige ajourføringer af denne henstilling.(18)I denne henstilling fokuseres der på miljøpåvirkninger, men i den globale sammenhæng spiller betænkeligheder ved de økonomiske og sociale virkninger, herunder med hensyn til praksis på arbejdsmarkedet, en stadig vigtigere rolle. Kommissionen vil fortsat nøje følge denne udvikling og andre internationale metoder samt metoder til at analysere de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i relation til forsyningskæder af produkter, som i sidste ende forbruges i EU, og som har virkninger langs forsyningskæden i tredjelande.(19)Denne henstilling bør træde i stedet for Kommissionens henstilling 2013/179/EU —VEDTAGET DENNE HENSTILLING:1.FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE1.1.Formålet med denne henstilling er at fremme brugen af miljøaftryksmetoderne i relevante politikker og ordninger, der vedrører måling af og/eller formidling af oplysninger om alle typer af produkters, herunder såvel varers som tjenesteydelsers, og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.1.2.Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne og til private og offentlige organisationer, der måler eller har til hensigt at måle deres produkts eller organisations miljøpræstationer over hele deres livscyklus, og/eller som formidler eller har til hensigt at formidle oplysninger om sådanne miljøpræstationer over hele deres livscyklus til private og offentlige interesseparter samt civilsamfundet i EU.1.3.Henstillingen finder ikke anvendelse på gennemførelsen af obligatorisk EU-lovgivning, som fastlægger en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Der kan dog henvises til henstillingen i EU-lovgivning eller -politik som en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.2.DEFINITIONERI denne henstilling forstås ved:a)metoden vedrørende produkters miljøaftryk (i det følgende benævnt PEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om et produkts potentielle miljøpåvirkninger over hele dets livscyklus, jf. bilag Ib)metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om en organisations potentielle miljøpåvirkninger over hele dens livscyklus, jf. bilag IIIc)produkts miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af et produkts miljøaftryk baseret på metoden vedrørende produkters miljøaftrykd)organisations miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af en organisations miljøaftryk baseret på metoden vedrørende organisationers miljøaftryke)regler for en produktkategoris miljøaftryk (i det følgende benævnt PEFCR'er): produktkategorispecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt produktkategori. Hvis der findes en PEFCR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for et produkt, der tilhører den pågældende produktkategorif)sektorregler for organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEFSR'er): sektorspecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af organisationers miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt sektor. Hvis der findes en OEFSR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for en organisation, der tilhører den pågældende sektorg)miljøpræstationer over den samlede livscyklus: kvantificerede målinger af de potentielle miljøvirkninger under hensyntagen til alle relevante livscyklusfaser af et produkt eller en organisation set fra et forsyningskædeperspektivh)formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus: enhver formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, herunder til forretningspartnere, investorer, offentlige organer og forbrugerei)organisation: virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf — uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private — som har sine egne funktioner og egen administrationj)ordning: profitsøgende eller ikkeprofitsøgende initiativ, der er taget af private virksomheder eller en sammenslutning heraf, af et offentlig-privat partnerskab eller af statslige eller ikkestatslige organisationer, og som går ud på at måle eller formidle oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklusk)erhvervssammenslutning: en organisation, der repræsenterer private virksomheder, som er medlemmer af organisationen, eller private virksomheder, der tilhører en sektor på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt planl)finansverdenen: alle aktører, der leverer finansielle tjenesteydelser (bl.a. finansiel rådgivning), herunder banker, investorer og forsikringsselskaber.3.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I MEDLEMSSTATERNES POLITIKKERMedlemsstaterne bør:3.1.hvor det er hensigtsmæssigt, anvende PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er ved frivillige politikker, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, alt imens det sikres, at disse politikker ikke skaber hindringer for varernes frie bevægelighed i EU3.2.anse oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus eller anprisninger, der er baseret på anvendelsen af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, som gyldige i forbindelse med relevante nationale ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.3.gøre en indsats for at øge udbuddet af tilgængelige livscyklusdata af høj kvalitet ved at iværksætte foranstaltninger, der har til formål at udvikle og revidere nationale databaser og stille dem til rådighed samt bidrage til indføring af data i eksisterende offentlige databaser på grundlag af de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt. Der bør sikres indbyrdes kohærens mellem de forskellige databaser3.4.bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav3.5.tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er for at hjælpe dem med at måle, forbedre og formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus baseret på PEF- eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er. I denne forbindelse bør myndighederne undgå at overlappe eksisterende værktøjer, når disse er egnede til formålet3.6.tilskynde til at anvende OEF-metoden og de tilhørende OEFSR'er, hvis det er relevant, til at måle eller formidle oplysninger om offentlige organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus. I denne forbindelse bør myndighederne overveje at tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er i EU's partnerlande med henblik på at måle og forbedre miljøpræstationerne for mellemvarer eller halvfabrikata, som de producerer, over den samlede livscyklus.4.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I VIRKSOMHEDER OG ANDRE PRIVATE ORGANISATIONERVirksomheder og andre private organisationer, der beslutter at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør:4.1.anvende PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er til at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus4.2.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.3.overveje at bistå virksomheder, der indgår i deres forsyningskæder, navnlig SMV'er, med at levere oplysninger på grundlag af PEF-metoden og OEF-metoden eller PEFCR'er og OEFSR'er og forbedre deres organisationers og produkters miljøpræstationer over den samlede livscyklus.Erhvervssammenslutninger bør:4.4.fremme anvendelsen af PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er blandt deres medlemmer4.5.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.6.stille forenklede beregningsværktøjer og ekspertise til rådighed for at bistå deres SMV-medlemmer med at beregne deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er4.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.5.ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER I ORDNINGER, DER VEDRØRER MÅLING AF ELLER FORMIDLING AF OPLYSNINGER OM MILJØPRÆSTATIONER OVER DEN SAMLEDE LIVSCYKLUS5.1I ordninger, der vedrører måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes som referencemetode til at måle eller formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus.6.FINANSVERDENENS ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ERMedlemmer af finansverdenen bør, hvis det er relevant:6.1.fremme brugen af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, der er beregnet på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, i vurderingen af de økonomiske risici, der er forbundet med miljøpræstationerne over den samlede livscyklus6.2.fremme brugen af oplysninger baseret på undersøgelser af organisationers miljøaftryk i deres vurdering af resultaterne for miljøkomponenten i bæredygtighedsindekser6.3.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.7.VERIFIKATION7.1.Hvis undersøgelser af produkters og organisationers miljøaftryk videregives til tredjeparter, bør undersøgelserne verificeres i overensstemmelse med kravene i PEF- og OEF-metoden og eventuelle specifikke angivelser i PEFCR'er og OEFSR'er.8.RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE8.1.Medlemsstaterne opfordres til årligt at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af denne henstilling. De første oplysninger bør forelægges et år efter vedtagelsen af denne henstilling. Rapporteringen bør omfatte oplysninger om:a)hvordan PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes i politikinitiativerb)antallet af produkter og/eller organisationer, der er omfattet af initiativernec)incitamenter vedrørende miljøpræstationer over den samlede livscyklusd)initiativer vedrørende udvikling af livscyklusdata af høj kvalitete)hvordan SMV'er bistås med at levere livscyklusmiljødata og forbedre deres miljøpræstationer over den samlede livscyklusf)eventuelle problemer og flaskehalse, som konstateres ved brug af metoderne.9.OPHÆVELSE AF TIDLIGERE HENSTILLINGERKommissionens henstilling 2013/179/EU ophæves. Henvisninger til den ophævede henstilling gælder som henvisninger til nærværende henstilling.Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2021.På Kommissionens vegneVirginijus SinkevičiusMedlem af Kommissionen

Fårenes vægt: 64,8 kg, gennemsnit af han- og hunfår for forskellige regioner i verden ifølge "GHG emissions and fossil energy demand from small ruminant supply chains", FAO (2016b), appendiks 5.

Gedernes vægt: 57,05 kg, gennemsnit af han- og hungeder for forskellige regioner i verden ifølge "GHG emissions and fossil energy demand from small ruminant supply chains", FAO (2016b), appendiks 5.

L1442022DA110120211215DA0001.00012176Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279af 15. december 2021om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklusEUROPA-KOMMISSIONEN HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 og 292,ud fra følgende betragtninger:(1)Når aktørerne inden for en bred vifte af sektorer skal træffe beslutninger i miljøspørgsmål, er det afgørende, at de råder over pålidelige og korrekte målinger af og oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer.(2)Med metoden vedrørende produkters miljøaftryk og metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt miljøaftryksmetoderne) sættes virksomhederne i stand til at måle og formidle oplysninger om deres miljøpræstationer og derved konkurrere på markedet på grundlag af pålidelige miljøoplysninger. De indeholder detaljerede instrukser om, hvordan man modellerer og beregner produkters og organisationers miljøpåvirkninger. Miljøaftryksmetoderne er baseret på eksisterende, internationalt anerkendte praksisser, indikatorer og regler.(3)I 2013 vedtog Kommissionen sin henstilling 2013/179/EUKommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). med henblik på at fremme anvendelsen af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Kommissionen henstiller, at de anvendes af medlemsstaterne samt virksomheder, private organisationer og finansverdenen, og henstillingen indeholder to bilag, hvori de foreslåede metoder fastlægges.(4)Kommissionen har etableret en ramme for videreudvikling af miljøaftryksmetoderne med deltagelse af en bred vifte af interesserede parter, herunder industrien, og navnlig SMV'er, gennem en pilotfase.(5)I pilotfasen fra 2013 til 2018 blev udviklingen af produktspecifikke regler (regler for en produktkategoris miljøaftryk, PEFCR'er) og sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR'er) testet med aktiv deltagelse af interesserede parter, hvilket udmøntede sig i 19 PEFCR'er og 2 OEFSR'er.(6)En række tekniske aspekter af miljøaftryksmetoderne blev også opdateret, f.eks.: 1) anvendelse af princippet om væsentlighed (handle, hvor det gør en forskel), 2) definition af et benchmark der svarer til miljøaftrykket af det gennemsnitlige produkt eller den gennemsnitlige organisation, også kaldet repræsentativt produkt/repræsentativ organisation), 3) aftaler om udarbejdelse af modeller for centrale aspekter vedrørende klimaændringer, elektricitet, transport, infrastruktur og udstyr, emballering, bortskaffelse/ophør af levetid og landbrug, 4) indarbejdelse af normalisering og vægtning, 5) retningslinjer for, hvordan biodiversitet kan medtages som yderligere miljøoplysninger, 6) forbedring af visse metoder til vurdering af virkninger med særlig vægt på de toksikologirelaterede metoder (toksicitet for mennesker — kræftvirkninger, human toksicitet — ikke-kræftvirkninger, økotoksicitet i ferskvand, vandforbrug, arealanvendelse, ressourcer og partikelstof), 7) fastlæggelse af karakteriseringsfaktorer baseret på REACH-data 8) og en vejledning om datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftryk.(7)Resultaterne af pilotfasen blev forelagt i 2019 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Sustainable Products in a Circular Economy — Towards an EU Product Policy Framework contribution to the Circular EconomySWD(2019) 91 final.. I det samme arbejdsdokument blev der også peget på mulige anvendelser af miljøaftryksmetoderne i forbindelse med politikudformningen på EU-plan. Siden 2019 og efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til industrien fortsatte Kommissionen udviklingen af nye regler for en produktkategoris miljøaftryk.(8)I Rådets konklusioner fra oktober 2019https://www.consilium.europa.eu/media/40928/st12791-en19.pdf. blev der udtrykt glæde over afprøvningen af EU's metode vedrørende miljøaftryk og alle initiativer, der støtter formidlingen af miljøpåvirkninger baseret på pilotprojektet om miljøaftryk.(9)Den europæiske grønne pagtCOM(2019) 640 final/3. har til formål at mobilisere industrier til en ren og cirkulær økonomi, og heri understreges det, at der er behov for pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger for at sætte køberne i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger og mindske risikoen for grønvaskning.(10)I sin meddelelse En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt EuropaCOM(2020) 98 final. fremhæver Kommissionen, at virksomhederne bør underbygge deres miljøanprisninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organisationers miljøaftryk, og den påtog sig at teste muligheden for at indarbejde disse metoder i EU-miljømærket.(11)Ifølge meddelelsen En ny forbrugerdagsorden — styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretningCOM(2020) 696 final. har Kommissionen — for at anspore til flere frivillige foranstaltninger fra virksomhedernes side — planer om at samarbejde med de økonomiske aktører med henblik på at tilskynde dem til frivilligt at afgive tilsagn om at oplyse forbrugerne om virksomhedernes miljøaftryk, forbedre deres bæredygtighed og mindske indvirkningen på miljøet.(12)Rådet bemærkede i sine konklusioner fra december 2020, at metoden vedrørende produkters miljøaftryk har potentiale til at være en grundlæggende metode for forskellige produktpolitiske redskaber i EU og rammen for bæredygtige produkter, også under hensyntagen til passende metodologier.(13)Miljøaftryksmetoderne påtænkes allerede anvendt inden for rammerne af EU-politikker og -lovgivning såsom klassificeringsforordningenEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13)., initiativet om bæredygtige batterierCOM(2020) 798 final. og tilsagnet om et grønt forbrughttps://ec.europa.eu/info/sites/default/files/working_document_for_the_green_consumption_pledges_0.pdf..(14)I lyset af denne udvikling bør Kommissionens henstilling 2013/179/EU ajourføres for at integrere den tekniske udvikling fra pilotfasen, navnlig udviklingen af kategori- og sektorregler, og dermed skabe et solidt grundlag for videreudvikling og gennemførelse af politikker. Dette forventes at gøre det lettere for virksomhederne at beregne deres miljøpræstationer baseret på pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger og at gøre det muligt for andre aktører (f.eks. offentlige forvaltninger, NGO'er og forretningspartnere) at få adgang til sådanne oplysninger. Det forventes også at lette udviklingen af en EU-database over miljøaftryk.(15)SMV'er kunne have utilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus. Derfor bør støtte til SMV'er ikke kun ydes af Kommissionen, men også af medlemsstaterne og industrisammenslutninger.(16)Efterhånden som der dukker nye internationalt vedtagne tilgange op, forventes miljøaftryksmetoderne at blive opdateret med henblik på at integrere nye indikatorer eller regler for udarbejdelse af modeller. Disse aspekter drøftes i Kommissionens ekspertgruppe i Det Tekniske Rådgivende Udvalg om Miljøaftryk. Blandt andet overvejer gruppen virkningerne for biodiversiteten.(17)Som bebudet i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi vil Kommissionen se nærmere på udviklingen af et regelsæt for certificering af kulstoffjernelse på grundlag af et robust og gennemsigtigt kulstofregnskab med det formål at overvåge og verificere, at kulstoffjernelsen rent faktisk har fundet sted. Denne ramme vil blive udviklet i gensidig synergi og sammenhæng med miljøaftryksmetoden og vil om nødvendigt blive afspejlet i fremtidige ajourføringer af denne henstilling.(18)I denne henstilling fokuseres der på miljøpåvirkninger, men i den globale sammenhæng spiller betænkeligheder ved de økonomiske og sociale virkninger, herunder med hensyn til praksis på arbejdsmarkedet, en stadig vigtigere rolle. Kommissionen vil fortsat nøje følge denne udvikling og andre internationale metoder samt metoder til at analysere de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i relation til forsyningskæder af produkter, som i sidste ende forbruges i EU, og som har virkninger langs forsyningskæden i tredjelande.(19)Denne henstilling bør træde i stedet for Kommissionens henstilling 2013/179/EU —VEDTAGET DENNE HENSTILLING:1.FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE1.1.Formålet med denne henstilling er at fremme brugen af miljøaftryksmetoderne i relevante politikker og ordninger, der vedrører måling af og/eller formidling af oplysninger om alle typer af produkters, herunder såvel varers som tjenesteydelsers, og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.1.2.Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne og til private og offentlige organisationer, der måler eller har til hensigt at måle deres produkts eller organisations miljøpræstationer over hele deres livscyklus, og/eller som formidler eller har til hensigt at formidle oplysninger om sådanne miljøpræstationer over hele deres livscyklus til private og offentlige interesseparter samt civilsamfundet i EU.1.3.Henstillingen finder ikke anvendelse på gennemførelsen af obligatorisk EU-lovgivning, som fastlægger en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Der kan dog henvises til henstillingen i EU-lovgivning eller -politik som en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.2.DEFINITIONERI denne henstilling forstås ved:a)metoden vedrørende produkters miljøaftryk (i det følgende benævnt PEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om et produkts potentielle miljøpåvirkninger over hele dets livscyklus, jf. bilag Ib)metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om en organisations potentielle miljøpåvirkninger over hele dens livscyklus, jf. bilag IIIc)produkts miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af et produkts miljøaftryk baseret på metoden vedrørende produkters miljøaftrykd)organisations miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af en organisations miljøaftryk baseret på metoden vedrørende organisationers miljøaftryke)regler for en produktkategoris miljøaftryk (i det følgende benævnt PEFCR'er): produktkategorispecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt produktkategori. Hvis der findes en PEFCR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for et produkt, der tilhører den pågældende produktkategorif)sektorregler for organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEFSR'er): sektorspecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af organisationers miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt sektor. Hvis der findes en OEFSR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for en organisation, der tilhører den pågældende sektorg)miljøpræstationer over den samlede livscyklus: kvantificerede målinger af de potentielle miljøvirkninger under hensyntagen til alle relevante livscyklusfaser af et produkt eller en organisation set fra et forsyningskædeperspektivh)formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus: enhver formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, herunder til forretningspartnere, investorer, offentlige organer og forbrugerei)organisation: virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf — uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private — som har sine egne funktioner og egen administrationj)ordning: profitsøgende eller ikkeprofitsøgende initiativ, der er taget af private virksomheder eller en sammenslutning heraf, af et offentlig-privat partnerskab eller af statslige eller ikkestatslige organisationer, og som går ud på at måle eller formidle oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklusk)erhvervssammenslutning: en organisation, der repræsenterer private virksomheder, som er medlemmer af organisationen, eller private virksomheder, der tilhører en sektor på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt planl)finansverdenen: alle aktører, der leverer finansielle tjenesteydelser (bl.a. finansiel rådgivning), herunder banker, investorer og forsikringsselskaber.3.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I MEDLEMSSTATERNES POLITIKKERMedlemsstaterne bør:3.1.hvor det er hensigtsmæssigt, anvende PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er ved frivillige politikker, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, alt imens det sikres, at disse politikker ikke skaber hindringer for varernes frie bevægelighed i EU3.2.anse oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus eller anprisninger, der er baseret på anvendelsen af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, som gyldige i forbindelse med relevante nationale ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.3.gøre en indsats for at øge udbuddet af tilgængelige livscyklusdata af høj kvalitet ved at iværksætte foranstaltninger, der har til formål at udvikle og revidere nationale databaser og stille dem til rådighed samt bidrage til indføring af data i eksisterende offentlige databaser på grundlag af de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt. Der bør sikres indbyrdes kohærens mellem de forskellige databaser3.4.bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav3.5.tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er for at hjælpe dem med at måle, forbedre og formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus baseret på PEF- eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er. I denne forbindelse bør myndighederne undgå at overlappe eksisterende værktøjer, når disse er egnede til formålet3.6.tilskynde til at anvende OEF-metoden og de tilhørende OEFSR'er, hvis det er relevant, til at måle eller formidle oplysninger om offentlige organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus. I denne forbindelse bør myndighederne overveje at tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er i EU's partnerlande med henblik på at måle og forbedre miljøpræstationerne for mellemvarer eller halvfabrikata, som de producerer, over den samlede livscyklus.4.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I VIRKSOMHEDER OG ANDRE PRIVATE ORGANISATIONERVirksomheder og andre private organisationer, der beslutter at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør:4.1.anvende PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er til at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus4.2.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.3.overveje at bistå virksomheder, der indgår i deres forsyningskæder, navnlig SMV'er, med at levere oplysninger på grundlag af PEF-metoden og OEF-metoden eller PEFCR'er og OEFSR'er og forbedre deres organisationers og produkters miljøpræstationer over den samlede livscyklus.Erhvervssammenslutninger bør:4.4.fremme anvendelsen af PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er blandt deres medlemmer4.5.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.6.stille forenklede beregningsværktøjer og ekspertise til rådighed for at bistå deres SMV-medlemmer med at beregne deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er4.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.5.ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER I ORDNINGER, DER VEDRØRER MÅLING AF ELLER FORMIDLING AF OPLYSNINGER OM MILJØPRÆSTATIONER OVER DEN SAMLEDE LIVSCYKLUS5.1I ordninger, der vedrører måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes som referencemetode til at måle eller formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus.6.FINANSVERDENENS ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ERMedlemmer af finansverdenen bør, hvis det er relevant:6.1.fremme brugen af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, der er beregnet på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, i vurderingen af de økonomiske risici, der er forbundet med miljøpræstationerne over den samlede livscyklus6.2.fremme brugen af oplysninger baseret på undersøgelser af organisationers miljøaftryk i deres vurdering af resultaterne for miljøkomponenten i bæredygtighedsindekser6.3.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.7.VERIFIKATION7.1.Hvis undersøgelser af produkters og organisationers miljøaftryk videregives til tredjeparter, bør undersøgelserne verificeres i overensstemmelse med kravene i PEF- og OEF-metoden og eventuelle specifikke angivelser i PEFCR'er og OEFSR'er.8.RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE8.1.Medlemsstaterne opfordres til årligt at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af denne henstilling. De første oplysninger bør forelægges et år efter vedtagelsen af denne henstilling. Rapporteringen bør omfatte oplysninger om:a)hvordan PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes i politikinitiativerb)antallet af produkter og/eller organisationer, der er omfattet af initiativernec)incitamenter vedrørende miljøpræstationer over den samlede livscyklusd)initiativer vedrørende udvikling af livscyklusdata af høj kvalitete)hvordan SMV'er bistås med at levere livscyklusmiljødata og forbedre deres miljøpræstationer over den samlede livscyklusf)eventuelle problemer og flaskehalse, som konstateres ved brug af metoderne.9.OPHÆVELSE AF TIDLIGERE HENSTILLINGERKommissionens henstilling 2013/179/EU ophæves. Henvisninger til den ophævede henstilling gælder som henvisninger til nærværende henstilling.Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2021.På Kommissionens vegneVirginijus SinkevičiusMedlem af Kommissionen

Tabel 15

Standardfordelingsfaktorer, der skal anvendes i forbindelse med PEF-undersøgelser for får i opdrætsfasen

	Får	Geder (55)
Fordelingsfaktor, kød	L1442022DA110120211215DA0001.00012176Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279af 15. december 2021om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklusEUROPA-KOMMISSIONEN HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 og 292,ud fra følgende betragtninger:(1)Når aktørerne inden for en bred vifte af sektorer skal træffe beslutninger i miljøspørgsmål, er det afgørende, at de råder over pålidelige og korrekte målinger af og oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer.(2)Med metoden vedrørende produkters miljøaftryk og metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt miljøaftryksmetoderne) sættes virksomhederne i stand til at måle og formidle oplysninger om deres miljøpræstationer og derved konkurrere på markedet på grundlag af pålidelige miljøoplysninger. De indeholder detaljerede instrukser om, hvordan man modellerer og beregner produkters og organisationers miljøpåvirkninger. Miljøaftryksmetoderne er baseret på eksisterende, internationalt anerkendte praksisser, indikatorer og regler.(3)I 2013 vedtog Kommissionen sin henstilling 2013/179/EUKommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). med henblik på at fremme anvendelsen af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Kommissionen henstiller, at de anvendes af medlemsstaterne samt virksomheder, private organisationer og finansverdenen, og henstillingen indeholder to bilag, hvori de foreslåede metoder fastlægges.(4)Kommissionen har etableret en ramme for videreudvikling af miljøaftryksmetoderne med deltagelse af en bred vifte af interesserede parter, herunder industrien, og navnlig SMV'er, gennem en pilotfase.(5)I pilotfasen fra 2013 til 2018 blev udviklingen af produktspecifikke regler (regler for en produktkategoris miljøaftryk, PEFCR'er) og sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR'er) testet med aktiv deltagelse af interesserede parter, hvilket udmøntede sig i 19 PEFCR'er og 2 OEFSR'er.(6)En række tekniske aspekter af miljøaftryksmetoderne blev også opdateret, f.eks.: 1) anvendelse af princippet om væsentlighed (handle, hvor det gør en forskel), 2) definition af et benchmark der svarer til miljøaftrykket af det gennemsnitlige produkt eller den gennemsnitlige organisation, også kaldet repræsentativt produkt/repræsentativ organisation), 3) aftaler om udarbejdelse af modeller for centrale aspekter vedrørende klimaændringer, elektricitet, transport, infrastruktur og udstyr, emballering, bortskaffelse/ophør af levetid og landbrug, 4) indarbejdelse af normalisering og vægtning, 5) retningslinjer for, hvordan biodiversitet kan medtages som yderligere miljøoplysninger, 6) forbedring af visse metoder til vurdering af virkninger med særlig vægt på de toksikologirelaterede metoder (toksicitet for mennesker — kræftvirkninger, human toksicitet — ikke-kræftvirkninger, økotoksicitet i ferskvand, vandforbrug, arealanvendelse, ressourcer og partikelstof), 7) fastlæggelse af karakteriseringsfaktorer baseret på REACH-data 8) og en vejledning om datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftryk.(7)Resultaterne af pilotfasen blev forelagt i 2019 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Sustainable Products in a Circular Economy — Towards an EU Product Policy Framework contribution to the Circular EconomySWD(2019) 91 final.. I det samme arbejdsdokument blev der også peget på mulige anvendelser af miljøaftryksmetoderne i forbindelse med politikudformningen på EU-plan. Siden 2019 og efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til industrien fortsatte Kommissionen udviklingen af nye regler for en produktkategoris miljøaftryk.(8)I Rådets konklusioner fra oktober 2019https://www.consilium.europa.eu/media/40928/st12791-en19.pdf. blev der udtrykt glæde over afprøvningen af EU's metode vedrørende miljøaftryk og alle initiativer, der støtter formidlingen af miljøpåvirkninger baseret på pilotprojektet om miljøaftryk.(9)Den europæiske grønne pagtCOM(2019) 640 final/3. har til formål at mobilisere industrier til en ren og cirkulær økonomi, og heri understreges det, at der er behov for pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger for at sætte køberne i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger og mindske risikoen for grønvaskning.(10)I sin meddelelse En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt EuropaCOM(2020) 98 final. fremhæver Kommissionen, at virksomhederne bør underbygge deres miljøanprisninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organisationers miljøaftryk, og den påtog sig at teste muligheden for at indarbejde disse metoder i EU-miljømærket.(11)Ifølge meddelelsen En ny forbrugerdagsorden — styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretningCOM(2020) 696 final. har Kommissionen — for at anspore til flere frivillige foranstaltninger fra virksomhedernes side — planer om at samarbejde med de økonomiske aktører med henblik på at tilskynde dem til frivilligt at afgive tilsagn om at oplyse forbrugerne om virksomhedernes miljøaftryk, forbedre deres bæredygtighed og mindske indvirkningen på miljøet.(12)Rådet bemærkede i sine konklusioner fra december 2020, at metoden vedrørende produkters miljøaftryk har potentiale til at være en grundlæggende metode for forskellige produktpolitiske redskaber i EU og rammen for bæredygtige produkter, også under hensyntagen til passende metodologier.(13)Miljøaftryksmetoderne påtænkes allerede anvendt inden for rammerne af EU-politikker og -lovgivning såsom klassificeringsforordningenEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13)., initiativet om bæredygtige batterierCOM(2020) 798 final. og tilsagnet om et grønt forbrughttps://ec.europa.eu/info/sites/default/files/working_document_for_the_green_consumption_pledges_0.pdf..(14)I lyset af denne udvikling bør Kommissionens henstilling 2013/179/EU ajourføres for at integrere den tekniske udvikling fra pilotfasen, navnlig udviklingen af kategori- og sektorregler, og dermed skabe et solidt grundlag for videreudvikling og gennemførelse af politikker. Dette forventes at gøre det lettere for virksomhederne at beregne deres miljøpræstationer baseret på pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger og at gøre det muligt for andre aktører (f.eks. offentlige forvaltninger, NGO'er og forretningspartnere) at få adgang til sådanne oplysninger. Det forventes også at lette udviklingen af en EU-database over miljøaftryk.(15)SMV'er kunne have utilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus. Derfor bør støtte til SMV'er ikke kun ydes af Kommissionen, men også af medlemsstaterne og industrisammenslutninger.(16)Efterhånden som der dukker nye internationalt vedtagne tilgange op, forventes miljøaftryksmetoderne at blive opdateret med henblik på at integrere nye indikatorer eller regler for udarbejdelse af modeller. Disse aspekter drøftes i Kommissionens ekspertgruppe i Det Tekniske Rådgivende Udvalg om Miljøaftryk. Blandt andet overvejer gruppen virkningerne for biodiversiteten.(17)Som bebudet i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi vil Kommissionen se nærmere på udviklingen af et regelsæt for certificering af kulstoffjernelse på grundlag af et robust og gennemsigtigt kulstofregnskab med det formål at overvåge og verificere, at kulstoffjernelsen rent faktisk har fundet sted. Denne ramme vil blive udviklet i gensidig synergi og sammenhæng med miljøaftryksmetoden og vil om nødvendigt blive afspejlet i fremtidige ajourføringer af denne henstilling.(18)I denne henstilling fokuseres der på miljøpåvirkninger, men i den globale sammenhæng spiller betænkeligheder ved de økonomiske og sociale virkninger, herunder med hensyn til praksis på arbejdsmarkedet, en stadig vigtigere rolle. Kommissionen vil fortsat nøje følge denne udvikling og andre internationale metoder samt metoder til at analysere de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i relation til forsyningskæder af produkter, som i sidste ende forbruges i EU, og som har virkninger langs forsyningskæden i tredjelande.(19)Denne henstilling bør træde i stedet for Kommissionens henstilling 2013/179/EU —VEDTAGET DENNE HENSTILLING:1.FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE1.1.Formålet med denne henstilling er at fremme brugen af miljøaftryksmetoderne i relevante politikker og ordninger, der vedrører måling af og/eller formidling af oplysninger om alle typer af produkters, herunder såvel varers som tjenesteydelsers, og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.1.2.Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne og til private og offentlige organisationer, der måler eller har til hensigt at måle deres produkts eller organisations miljøpræstationer over hele deres livscyklus, og/eller som formidler eller har til hensigt at formidle oplysninger om sådanne miljøpræstationer over hele deres livscyklus til private og offentlige interesseparter samt civilsamfundet i EU.1.3.Henstillingen finder ikke anvendelse på gennemførelsen af obligatorisk EU-lovgivning, som fastlægger en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Der kan dog henvises til henstillingen i EU-lovgivning eller -politik som en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.2.DEFINITIONERI denne henstilling forstås ved:a)metoden vedrørende produkters miljøaftryk (i det følgende benævnt PEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om et produkts potentielle miljøpåvirkninger over hele dets livscyklus, jf. bilag Ib)metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om en organisations potentielle miljøpåvirkninger over hele dens livscyklus, jf. bilag IIIc)produkts miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af et produkts miljøaftryk baseret på metoden vedrørende produkters miljøaftrykd)organisations miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af en organisations miljøaftryk baseret på metoden vedrørende organisationers miljøaftryke)regler for en produktkategoris miljøaftryk (i det følgende benævnt PEFCR'er): produktkategorispecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt produktkategori. Hvis der findes en PEFCR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for et produkt, der tilhører den pågældende produktkategorif)sektorregler for organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEFSR'er): sektorspecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af organisationers miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt sektor. Hvis der findes en OEFSR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for en organisation, der tilhører den pågældende sektorg)miljøpræstationer over den samlede livscyklus: kvantificerede målinger af de potentielle miljøvirkninger under hensyntagen til alle relevante livscyklusfaser af et produkt eller en organisation set fra et forsyningskædeperspektivh)formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus: enhver formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, herunder til forretningspartnere, investorer, offentlige organer og forbrugerei)organisation: virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf — uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private — som har sine egne funktioner og egen administrationj)ordning: profitsøgende eller ikkeprofitsøgende initiativ, der er taget af private virksomheder eller en sammenslutning heraf, af et offentlig-privat partnerskab eller af statslige eller ikkestatslige organisationer, og som går ud på at måle eller formidle oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklusk)erhvervssammenslutning: en organisation, der repræsenterer private virksomheder, som er medlemmer af organisationen, eller private virksomheder, der tilhører en sektor på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt planl)finansverdenen: alle aktører, der leverer finansielle tjenesteydelser (bl.a. finansiel rådgivning), herunder banker, investorer og forsikringsselskaber.3.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I MEDLEMSSTATERNES POLITIKKERMedlemsstaterne bør:3.1.hvor det er hensigtsmæssigt, anvende PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er ved frivillige politikker, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, alt imens det sikres, at disse politikker ikke skaber hindringer for varernes frie bevægelighed i EU3.2.anse oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus eller anprisninger, der er baseret på anvendelsen af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, som gyldige i forbindelse med relevante nationale ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.3.gøre en indsats for at øge udbuddet af tilgængelige livscyklusdata af høj kvalitet ved at iværksætte foranstaltninger, der har til formål at udvikle og revidere nationale databaser og stille dem til rådighed samt bidrage til indføring af data i eksisterende offentlige databaser på grundlag af de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt. Der bør sikres indbyrdes kohærens mellem de forskellige databaser3.4.bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav3.5.tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er for at hjælpe dem med at måle, forbedre og formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus baseret på PEF- eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er. I denne forbindelse bør myndighederne undgå at overlappe eksisterende værktøjer, når disse er egnede til formålet3.6.tilskynde til at anvende OEF-metoden og de tilhørende OEFSR'er, hvis det er relevant, til at måle eller formidle oplysninger om offentlige organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus. I denne forbindelse bør myndighederne overveje at tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er i EU's partnerlande med henblik på at måle og forbedre miljøpræstationerne for mellemvarer eller halvfabrikata, som de producerer, over den samlede livscyklus.4.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I VIRKSOMHEDER OG ANDRE PRIVATE ORGANISATIONERVirksomheder og andre private organisationer, der beslutter at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør:4.1.anvende PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er til at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus4.2.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.3.overveje at bistå virksomheder, der indgår i deres forsyningskæder, navnlig SMV'er, med at levere oplysninger på grundlag af PEF-metoden og OEF-metoden eller PEFCR'er og OEFSR'er og forbedre deres organisationers og produkters miljøpræstationer over den samlede livscyklus.Erhvervssammenslutninger bør:4.4.fremme anvendelsen af PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er blandt deres medlemmer4.5.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.6.stille forenklede beregningsværktøjer og ekspertise til rådighed for at bistå deres SMV-medlemmer med at beregne deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er4.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.5.ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER I ORDNINGER, DER VEDRØRER MÅLING AF ELLER FORMIDLING AF OPLYSNINGER OM MILJØPRÆSTATIONER OVER DEN SAMLEDE LIVSCYKLUS5.1I ordninger, der vedrører måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes som referencemetode til at måle eller formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus.6.FINANSVERDENENS ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ERMedlemmer af finansverdenen bør, hvis det er relevant:6.1.fremme brugen af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, der er beregnet på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, i vurderingen af de økonomiske risici, der er forbundet med miljøpræstationerne over den samlede livscyklus6.2.fremme brugen af oplysninger baseret på undersøgelser af organisationers miljøaftryk i deres vurdering af resultaterne for miljøkomponenten i bæredygtighedsindekser6.3.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.7.VERIFIKATION7.1.Hvis undersøgelser af produkters og organisationers miljøaftryk videregives til tredjeparter, bør undersøgelserne verificeres i overensstemmelse med kravene i PEF- og OEF-metoden og eventuelle specifikke angivelser i PEFCR'er og OEFSR'er.8.RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE8.1.Medlemsstaterne opfordres til årligt at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af denne henstilling. De første oplysninger bør forelægges et år efter vedtagelsen af denne henstilling. Rapporteringen bør omfatte oplysninger om:a)hvordan PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes i politikinitiativerb)antallet af produkter og/eller organisationer, der er omfattet af initiativernec)incitamenter vedrørende miljøpræstationer over den samlede livscyklusd)initiativer vedrørende udvikling af livscyklusdata af høj kvalitete)hvordan SMV'er bistås med at levere livscyklusmiljødata og forbedre deres miljøpræstationer over den samlede livscyklusf)eventuelle problemer og flaskehalse, som konstateres ved brug af metoderne.9.OPHÆVELSE AF TIDLIGERE HENSTILLINGERKommissionens henstilling 2013/179/EU ophæves. Henvisninger til den ophævede henstilling gælder som henvisninger til nærværende henstilling.Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2021.På Kommissionens vegneVirginijus SinkevičiusMedlem af Kommissionen	2,51  %
Fordelingsfaktor, mælk	L1442022DA110120211215DA0001.00012176Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279af 15. december 2021om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklusEUROPA-KOMMISSIONEN HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 og 292,ud fra følgende betragtninger:(1)Når aktørerne inden for en bred vifte af sektorer skal træffe beslutninger i miljøspørgsmål, er det afgørende, at de råder over pålidelige og korrekte målinger af og oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer.(2)Med metoden vedrørende produkters miljøaftryk og metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt miljøaftryksmetoderne) sættes virksomhederne i stand til at måle og formidle oplysninger om deres miljøpræstationer og derved konkurrere på markedet på grundlag af pålidelige miljøoplysninger. De indeholder detaljerede instrukser om, hvordan man modellerer og beregner produkters og organisationers miljøpåvirkninger. Miljøaftryksmetoderne er baseret på eksisterende, internationalt anerkendte praksisser, indikatorer og regler.(3)I 2013 vedtog Kommissionen sin henstilling 2013/179/EUKommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). med henblik på at fremme anvendelsen af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Kommissionen henstiller, at de anvendes af medlemsstaterne samt virksomheder, private organisationer og finansverdenen, og henstillingen indeholder to bilag, hvori de foreslåede metoder fastlægges.(4)Kommissionen har etableret en ramme for videreudvikling af miljøaftryksmetoderne med deltagelse af en bred vifte af interesserede parter, herunder industrien, og navnlig SMV'er, gennem en pilotfase.(5)I pilotfasen fra 2013 til 2018 blev udviklingen af produktspecifikke regler (regler for en produktkategoris miljøaftryk, PEFCR'er) og sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR'er) testet med aktiv deltagelse af interesserede parter, hvilket udmøntede sig i 19 PEFCR'er og 2 OEFSR'er.(6)En række tekniske aspekter af miljøaftryksmetoderne blev også opdateret, f.eks.: 1) anvendelse af princippet om væsentlighed (handle, hvor det gør en forskel), 2) definition af et benchmark der svarer til miljøaftrykket af det gennemsnitlige produkt eller den gennemsnitlige organisation, også kaldet repræsentativt produkt/repræsentativ organisation), 3) aftaler om udarbejdelse af modeller for centrale aspekter vedrørende klimaændringer, elektricitet, transport, infrastruktur og udstyr, emballering, bortskaffelse/ophør af levetid og landbrug, 4) indarbejdelse af normalisering og vægtning, 5) retningslinjer for, hvordan biodiversitet kan medtages som yderligere miljøoplysninger, 6) forbedring af visse metoder til vurdering af virkninger med særlig vægt på de toksikologirelaterede metoder (toksicitet for mennesker — kræftvirkninger, human toksicitet — ikke-kræftvirkninger, økotoksicitet i ferskvand, vandforbrug, arealanvendelse, ressourcer og partikelstof), 7) fastlæggelse af karakteriseringsfaktorer baseret på REACH-data 8) og en vejledning om datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftryk.(7)Resultaterne af pilotfasen blev forelagt i 2019 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Sustainable Products in a Circular Economy — Towards an EU Product Policy Framework contribution to the Circular EconomySWD(2019) 91 final.. I det samme arbejdsdokument blev der også peget på mulige anvendelser af miljøaftryksmetoderne i forbindelse med politikudformningen på EU-plan. Siden 2019 og efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til industrien fortsatte Kommissionen udviklingen af nye regler for en produktkategoris miljøaftryk.(8)I Rådets konklusioner fra oktober 2019https://www.consilium.europa.eu/media/40928/st12791-en19.pdf. blev der udtrykt glæde over afprøvningen af EU's metode vedrørende miljøaftryk og alle initiativer, der støtter formidlingen af miljøpåvirkninger baseret på pilotprojektet om miljøaftryk.(9)Den europæiske grønne pagtCOM(2019) 640 final/3. har til formål at mobilisere industrier til en ren og cirkulær økonomi, og heri understreges det, at der er behov for pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger for at sætte køberne i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger og mindske risikoen for grønvaskning.(10)I sin meddelelse En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt EuropaCOM(2020) 98 final. fremhæver Kommissionen, at virksomhederne bør underbygge deres miljøanprisninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organisationers miljøaftryk, og den påtog sig at teste muligheden for at indarbejde disse metoder i EU-miljømærket.(11)Ifølge meddelelsen En ny forbrugerdagsorden — styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretningCOM(2020) 696 final. har Kommissionen — for at anspore til flere frivillige foranstaltninger fra virksomhedernes side — planer om at samarbejde med de økonomiske aktører med henblik på at tilskynde dem til frivilligt at afgive tilsagn om at oplyse forbrugerne om virksomhedernes miljøaftryk, forbedre deres bæredygtighed og mindske indvirkningen på miljøet.(12)Rådet bemærkede i sine konklusioner fra december 2020, at metoden vedrørende produkters miljøaftryk har potentiale til at være en grundlæggende metode for forskellige produktpolitiske redskaber i EU og rammen for bæredygtige produkter, også under hensyntagen til passende metodologier.(13)Miljøaftryksmetoderne påtænkes allerede anvendt inden for rammerne af EU-politikker og -lovgivning såsom klassificeringsforordningenEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13)., initiativet om bæredygtige batterierCOM(2020) 798 final. og tilsagnet om et grønt forbrughttps://ec.europa.eu/info/sites/default/files/working_document_for_the_green_consumption_pledges_0.pdf..(14)I lyset af denne udvikling bør Kommissionens henstilling 2013/179/EU ajourføres for at integrere den tekniske udvikling fra pilotfasen, navnlig udviklingen af kategori- og sektorregler, og dermed skabe et solidt grundlag for videreudvikling og gennemførelse af politikker. Dette forventes at gøre det lettere for virksomhederne at beregne deres miljøpræstationer baseret på pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger og at gøre det muligt for andre aktører (f.eks. offentlige forvaltninger, NGO'er og forretningspartnere) at få adgang til sådanne oplysninger. Det forventes også at lette udviklingen af en EU-database over miljøaftryk.(15)SMV'er kunne have utilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus. Derfor bør støtte til SMV'er ikke kun ydes af Kommissionen, men også af medlemsstaterne og industrisammenslutninger.(16)Efterhånden som der dukker nye internationalt vedtagne tilgange op, forventes miljøaftryksmetoderne at blive opdateret med henblik på at integrere nye indikatorer eller regler for udarbejdelse af modeller. Disse aspekter drøftes i Kommissionens ekspertgruppe i Det Tekniske Rådgivende Udvalg om Miljøaftryk. Blandt andet overvejer gruppen virkningerne for biodiversiteten.(17)Som bebudet i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi vil Kommissionen se nærmere på udviklingen af et regelsæt for certificering af kulstoffjernelse på grundlag af et robust og gennemsigtigt kulstofregnskab med det formål at overvåge og verificere, at kulstoffjernelsen rent faktisk har fundet sted. Denne ramme vil blive udviklet i gensidig synergi og sammenhæng med miljøaftryksmetoden og vil om nødvendigt blive afspejlet i fremtidige ajourføringer af denne henstilling.(18)I denne henstilling fokuseres der på miljøpåvirkninger, men i den globale sammenhæng spiller betænkeligheder ved de økonomiske og sociale virkninger, herunder med hensyn til praksis på arbejdsmarkedet, en stadig vigtigere rolle. Kommissionen vil fortsat nøje følge denne udvikling og andre internationale metoder samt metoder til at analysere de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i relation til forsyningskæder af produkter, som i sidste ende forbruges i EU, og som har virkninger langs forsyningskæden i tredjelande.(19)Denne henstilling bør træde i stedet for Kommissionens henstilling 2013/179/EU —VEDTAGET DENNE HENSTILLING:1.FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE1.1.Formålet med denne henstilling er at fremme brugen af miljøaftryksmetoderne i relevante politikker og ordninger, der vedrører måling af og/eller formidling af oplysninger om alle typer af produkters, herunder såvel varers som tjenesteydelsers, og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.1.2.Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne og til private og offentlige organisationer, der måler eller har til hensigt at måle deres produkts eller organisations miljøpræstationer over hele deres livscyklus, og/eller som formidler eller har til hensigt at formidle oplysninger om sådanne miljøpræstationer over hele deres livscyklus til private og offentlige interesseparter samt civilsamfundet i EU.1.3.Henstillingen finder ikke anvendelse på gennemførelsen af obligatorisk EU-lovgivning, som fastlægger en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Der kan dog henvises til henstillingen i EU-lovgivning eller -politik som en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.2.DEFINITIONERI denne henstilling forstås ved:a)metoden vedrørende produkters miljøaftryk (i det følgende benævnt PEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om et produkts potentielle miljøpåvirkninger over hele dets livscyklus, jf. bilag Ib)metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om en organisations potentielle miljøpåvirkninger over hele dens livscyklus, jf. bilag IIIc)produkts miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af et produkts miljøaftryk baseret på metoden vedrørende produkters miljøaftrykd)organisations miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af en organisations miljøaftryk baseret på metoden vedrørende organisationers miljøaftryke)regler for en produktkategoris miljøaftryk (i det følgende benævnt PEFCR'er): produktkategorispecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt produktkategori. Hvis der findes en PEFCR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for et produkt, der tilhører den pågældende produktkategorif)sektorregler for organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEFSR'er): sektorspecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af organisationers miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt sektor. Hvis der findes en OEFSR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for en organisation, der tilhører den pågældende sektorg)miljøpræstationer over den samlede livscyklus: kvantificerede målinger af de potentielle miljøvirkninger under hensyntagen til alle relevante livscyklusfaser af et produkt eller en organisation set fra et forsyningskædeperspektivh)formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus: enhver formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, herunder til forretningspartnere, investorer, offentlige organer og forbrugerei)organisation: virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf — uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private — som har sine egne funktioner og egen administrationj)ordning: profitsøgende eller ikkeprofitsøgende initiativ, der er taget af private virksomheder eller en sammenslutning heraf, af et offentlig-privat partnerskab eller af statslige eller ikkestatslige organisationer, og som går ud på at måle eller formidle oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklusk)erhvervssammenslutning: en organisation, der repræsenterer private virksomheder, som er medlemmer af organisationen, eller private virksomheder, der tilhører en sektor på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt planl)finansverdenen: alle aktører, der leverer finansielle tjenesteydelser (bl.a. finansiel rådgivning), herunder banker, investorer og forsikringsselskaber.3.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I MEDLEMSSTATERNES POLITIKKERMedlemsstaterne bør:3.1.hvor det er hensigtsmæssigt, anvende PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er ved frivillige politikker, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, alt imens det sikres, at disse politikker ikke skaber hindringer for varernes frie bevægelighed i EU3.2.anse oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus eller anprisninger, der er baseret på anvendelsen af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, som gyldige i forbindelse med relevante nationale ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.3.gøre en indsats for at øge udbuddet af tilgængelige livscyklusdata af høj kvalitet ved at iværksætte foranstaltninger, der har til formål at udvikle og revidere nationale databaser og stille dem til rådighed samt bidrage til indføring af data i eksisterende offentlige databaser på grundlag af de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt. Der bør sikres indbyrdes kohærens mellem de forskellige databaser3.4.bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav3.5.tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er for at hjælpe dem med at måle, forbedre og formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus baseret på PEF- eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er. I denne forbindelse bør myndighederne undgå at overlappe eksisterende værktøjer, når disse er egnede til formålet3.6.tilskynde til at anvende OEF-metoden og de tilhørende OEFSR'er, hvis det er relevant, til at måle eller formidle oplysninger om offentlige organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus. I denne forbindelse bør myndighederne overveje at tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er i EU's partnerlande med henblik på at måle og forbedre miljøpræstationerne for mellemvarer eller halvfabrikata, som de producerer, over den samlede livscyklus.4.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I VIRKSOMHEDER OG ANDRE PRIVATE ORGANISATIONERVirksomheder og andre private organisationer, der beslutter at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør:4.1.anvende PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er til at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus4.2.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.3.overveje at bistå virksomheder, der indgår i deres forsyningskæder, navnlig SMV'er, med at levere oplysninger på grundlag af PEF-metoden og OEF-metoden eller PEFCR'er og OEFSR'er og forbedre deres organisationers og produkters miljøpræstationer over den samlede livscyklus.Erhvervssammenslutninger bør:4.4.fremme anvendelsen af PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er blandt deres medlemmer4.5.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.6.stille forenklede beregningsværktøjer og ekspertise til rådighed for at bistå deres SMV-medlemmer med at beregne deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er4.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.5.ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER I ORDNINGER, DER VEDRØRER MÅLING AF ELLER FORMIDLING AF OPLYSNINGER OM MILJØPRÆSTATIONER OVER DEN SAMLEDE LIVSCYKLUS5.1I ordninger, der vedrører måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes som referencemetode til at måle eller formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus.6.FINANSVERDENENS ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ERMedlemmer af finansverdenen bør, hvis det er relevant:6.1.fremme brugen af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, der er beregnet på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, i vurderingen af de økonomiske risici, der er forbundet med miljøpræstationerne over den samlede livscyklus6.2.fremme brugen af oplysninger baseret på undersøgelser af organisationers miljøaftryk i deres vurdering af resultaterne for miljøkomponenten i bæredygtighedsindekser6.3.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.7.VERIFIKATION7.1.Hvis undersøgelser af produkters og organisationers miljøaftryk videregives til tredjeparter, bør undersøgelserne verificeres i overensstemmelse med kravene i PEF- og OEF-metoden og eventuelle specifikke angivelser i PEFCR'er og OEFSR'er.8.RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE8.1.Medlemsstaterne opfordres til årligt at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af denne henstilling. De første oplysninger bør forelægges et år efter vedtagelsen af denne henstilling. Rapporteringen bør omfatte oplysninger om:a)hvordan PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes i politikinitiativerb)antallet af produkter og/eller organisationer, der er omfattet af initiativernec)incitamenter vedrørende miljøpræstationer over den samlede livscyklusd)initiativer vedrørende udvikling af livscyklusdata af høj kvalitete)hvordan SMV'er bistås med at levere livscyklusmiljødata og forbedre deres miljøpræstationer over den samlede livscyklusf)eventuelle problemer og flaskehalse, som konstateres ved brug af metoderne.9.OPHÆVELSE AF TIDLIGERE HENSTILLINGERKommissionens henstilling 2013/179/EU ophæves. Henvisninger til den ophævede henstilling gælder som henvisninger til nærværende henstilling.Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2021.På Kommissionens vegneVirginijus SinkevičiusMedlem af Kommissionen	73,85  %
Fordelingsfaktor, uld	L1442022DA110120211215DA0001.00012176Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279af 15. december 2021om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklusEUROPA-KOMMISSIONEN HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 og 292,ud fra følgende betragtninger:(1)Når aktørerne inden for en bred vifte af sektorer skal træffe beslutninger i miljøspørgsmål, er det afgørende, at de råder over pålidelige og korrekte målinger af og oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer.(2)Med metoden vedrørende produkters miljøaftryk og metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt miljøaftryksmetoderne) sættes virksomhederne i stand til at måle og formidle oplysninger om deres miljøpræstationer og derved konkurrere på markedet på grundlag af pålidelige miljøoplysninger. De indeholder detaljerede instrukser om, hvordan man modellerer og beregner produkters og organisationers miljøpåvirkninger. Miljøaftryksmetoderne er baseret på eksisterende, internationalt anerkendte praksisser, indikatorer og regler.(3)I 2013 vedtog Kommissionen sin henstilling 2013/179/EUKommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). med henblik på at fremme anvendelsen af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Kommissionen henstiller, at de anvendes af medlemsstaterne samt virksomheder, private organisationer og finansverdenen, og henstillingen indeholder to bilag, hvori de foreslåede metoder fastlægges.(4)Kommissionen har etableret en ramme for videreudvikling af miljøaftryksmetoderne med deltagelse af en bred vifte af interesserede parter, herunder industrien, og navnlig SMV'er, gennem en pilotfase.(5)I pilotfasen fra 2013 til 2018 blev udviklingen af produktspecifikke regler (regler for en produktkategoris miljøaftryk, PEFCR'er) og sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR'er) testet med aktiv deltagelse af interesserede parter, hvilket udmøntede sig i 19 PEFCR'er og 2 OEFSR'er.(6)En række tekniske aspekter af miljøaftryksmetoderne blev også opdateret, f.eks.: 1) anvendelse af princippet om væsentlighed (handle, hvor det gør en forskel), 2) definition af et benchmark der svarer til miljøaftrykket af det gennemsnitlige produkt eller den gennemsnitlige organisation, også kaldet repræsentativt produkt/repræsentativ organisation), 3) aftaler om udarbejdelse af modeller for centrale aspekter vedrørende klimaændringer, elektricitet, transport, infrastruktur og udstyr, emballering, bortskaffelse/ophør af levetid og landbrug, 4) indarbejdelse af normalisering og vægtning, 5) retningslinjer for, hvordan biodiversitet kan medtages som yderligere miljøoplysninger, 6) forbedring af visse metoder til vurdering af virkninger med særlig vægt på de toksikologirelaterede metoder (toksicitet for mennesker — kræftvirkninger, human toksicitet — ikke-kræftvirkninger, økotoksicitet i ferskvand, vandforbrug, arealanvendelse, ressourcer og partikelstof), 7) fastlæggelse af karakteriseringsfaktorer baseret på REACH-data 8) og en vejledning om datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftryk.(7)Resultaterne af pilotfasen blev forelagt i 2019 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Sustainable Products in a Circular Economy — Towards an EU Product Policy Framework contribution to the Circular EconomySWD(2019) 91 final.. I det samme arbejdsdokument blev der også peget på mulige anvendelser af miljøaftryksmetoderne i forbindelse med politikudformningen på EU-plan. Siden 2019 og efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til industrien fortsatte Kommissionen udviklingen af nye regler for en produktkategoris miljøaftryk.(8)I Rådets konklusioner fra oktober 2019https://www.consilium.europa.eu/media/40928/st12791-en19.pdf. blev der udtrykt glæde over afprøvningen af EU's metode vedrørende miljøaftryk og alle initiativer, der støtter formidlingen af miljøpåvirkninger baseret på pilotprojektet om miljøaftryk.(9)Den europæiske grønne pagtCOM(2019) 640 final/3. har til formål at mobilisere industrier til en ren og cirkulær økonomi, og heri understreges det, at der er behov for pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger for at sætte køberne i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger og mindske risikoen for grønvaskning.(10)I sin meddelelse En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt EuropaCOM(2020) 98 final. fremhæver Kommissionen, at virksomhederne bør underbygge deres miljøanprisninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organisationers miljøaftryk, og den påtog sig at teste muligheden for at indarbejde disse metoder i EU-miljømærket.(11)Ifølge meddelelsen En ny forbrugerdagsorden — styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretningCOM(2020) 696 final. har Kommissionen — for at anspore til flere frivillige foranstaltninger fra virksomhedernes side — planer om at samarbejde med de økonomiske aktører med henblik på at tilskynde dem til frivilligt at afgive tilsagn om at oplyse forbrugerne om virksomhedernes miljøaftryk, forbedre deres bæredygtighed og mindske indvirkningen på miljøet.(12)Rådet bemærkede i sine konklusioner fra december 2020, at metoden vedrørende produkters miljøaftryk har potentiale til at være en grundlæggende metode for forskellige produktpolitiske redskaber i EU og rammen for bæredygtige produkter, også under hensyntagen til passende metodologier.(13)Miljøaftryksmetoderne påtænkes allerede anvendt inden for rammerne af EU-politikker og -lovgivning såsom klassificeringsforordningenEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13)., initiativet om bæredygtige batterierCOM(2020) 798 final. og tilsagnet om et grønt forbrughttps://ec.europa.eu/info/sites/default/files/working_document_for_the_green_consumption_pledges_0.pdf..(14)I lyset af denne udvikling bør Kommissionens henstilling 2013/179/EU ajourføres for at integrere den tekniske udvikling fra pilotfasen, navnlig udviklingen af kategori- og sektorregler, og dermed skabe et solidt grundlag for videreudvikling og gennemførelse af politikker. Dette forventes at gøre det lettere for virksomhederne at beregne deres miljøpræstationer baseret på pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger og at gøre det muligt for andre aktører (f.eks. offentlige forvaltninger, NGO'er og forretningspartnere) at få adgang til sådanne oplysninger. Det forventes også at lette udviklingen af en EU-database over miljøaftryk.(15)SMV'er kunne have utilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus. Derfor bør støtte til SMV'er ikke kun ydes af Kommissionen, men også af medlemsstaterne og industrisammenslutninger.(16)Efterhånden som der dukker nye internationalt vedtagne tilgange op, forventes miljøaftryksmetoderne at blive opdateret med henblik på at integrere nye indikatorer eller regler for udarbejdelse af modeller. Disse aspekter drøftes i Kommissionens ekspertgruppe i Det Tekniske Rådgivende Udvalg om Miljøaftryk. Blandt andet overvejer gruppen virkningerne for biodiversiteten.(17)Som bebudet i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi vil Kommissionen se nærmere på udviklingen af et regelsæt for certificering af kulstoffjernelse på grundlag af et robust og gennemsigtigt kulstofregnskab med det formål at overvåge og verificere, at kulstoffjernelsen rent faktisk har fundet sted. Denne ramme vil blive udviklet i gensidig synergi og sammenhæng med miljøaftryksmetoden og vil om nødvendigt blive afspejlet i fremtidige ajourføringer af denne henstilling.(18)I denne henstilling fokuseres der på miljøpåvirkninger, men i den globale sammenhæng spiller betænkeligheder ved de økonomiske og sociale virkninger, herunder med hensyn til praksis på arbejdsmarkedet, en stadig vigtigere rolle. Kommissionen vil fortsat nøje følge denne udvikling og andre internationale metoder samt metoder til at analysere de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i relation til forsyningskæder af produkter, som i sidste ende forbruges i EU, og som har virkninger langs forsyningskæden i tredjelande.(19)Denne henstilling bør træde i stedet for Kommissionens henstilling 2013/179/EU —VEDTAGET DENNE HENSTILLING:1.FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE1.1.Formålet med denne henstilling er at fremme brugen af miljøaftryksmetoderne i relevante politikker og ordninger, der vedrører måling af og/eller formidling af oplysninger om alle typer af produkters, herunder såvel varers som tjenesteydelsers, og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.1.2.Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne og til private og offentlige organisationer, der måler eller har til hensigt at måle deres produkts eller organisations miljøpræstationer over hele deres livscyklus, og/eller som formidler eller har til hensigt at formidle oplysninger om sådanne miljøpræstationer over hele deres livscyklus til private og offentlige interesseparter samt civilsamfundet i EU.1.3.Henstillingen finder ikke anvendelse på gennemførelsen af obligatorisk EU-lovgivning, som fastlægger en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Der kan dog henvises til henstillingen i EU-lovgivning eller -politik som en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.2.DEFINITIONERI denne henstilling forstås ved:a)metoden vedrørende produkters miljøaftryk (i det følgende benævnt PEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om et produkts potentielle miljøpåvirkninger over hele dets livscyklus, jf. bilag Ib)metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om en organisations potentielle miljøpåvirkninger over hele dens livscyklus, jf. bilag IIIc)produkts miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af et produkts miljøaftryk baseret på metoden vedrørende produkters miljøaftrykd)organisations miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af en organisations miljøaftryk baseret på metoden vedrørende organisationers miljøaftryke)regler for en produktkategoris miljøaftryk (i det følgende benævnt PEFCR'er): produktkategorispecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt produktkategori. Hvis der findes en PEFCR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for et produkt, der tilhører den pågældende produktkategorif)sektorregler for organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEFSR'er): sektorspecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af organisationers miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt sektor. Hvis der findes en OEFSR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for en organisation, der tilhører den pågældende sektorg)miljøpræstationer over den samlede livscyklus: kvantificerede målinger af de potentielle miljøvirkninger under hensyntagen til alle relevante livscyklusfaser af et produkt eller en organisation set fra et forsyningskædeperspektivh)formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus: enhver formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, herunder til forretningspartnere, investorer, offentlige organer og forbrugerei)organisation: virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf — uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private — som har sine egne funktioner og egen administrationj)ordning: profitsøgende eller ikkeprofitsøgende initiativ, der er taget af private virksomheder eller en sammenslutning heraf, af et offentlig-privat partnerskab eller af statslige eller ikkestatslige organisationer, og som går ud på at måle eller formidle oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklusk)erhvervssammenslutning: en organisation, der repræsenterer private virksomheder, som er medlemmer af organisationen, eller private virksomheder, der tilhører en sektor på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt planl)finansverdenen: alle aktører, der leverer finansielle tjenesteydelser (bl.a. finansiel rådgivning), herunder banker, investorer og forsikringsselskaber.3.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I MEDLEMSSTATERNES POLITIKKERMedlemsstaterne bør:3.1.hvor det er hensigtsmæssigt, anvende PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er ved frivillige politikker, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, alt imens det sikres, at disse politikker ikke skaber hindringer for varernes frie bevægelighed i EU3.2.anse oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus eller anprisninger, der er baseret på anvendelsen af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, som gyldige i forbindelse med relevante nationale ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.3.gøre en indsats for at øge udbuddet af tilgængelige livscyklusdata af høj kvalitet ved at iværksætte foranstaltninger, der har til formål at udvikle og revidere nationale databaser og stille dem til rådighed samt bidrage til indføring af data i eksisterende offentlige databaser på grundlag af de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt. Der bør sikres indbyrdes kohærens mellem de forskellige databaser3.4.bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav3.5.tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er for at hjælpe dem med at måle, forbedre og formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus baseret på PEF- eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er. I denne forbindelse bør myndighederne undgå at overlappe eksisterende værktøjer, når disse er egnede til formålet3.6.tilskynde til at anvende OEF-metoden og de tilhørende OEFSR'er, hvis det er relevant, til at måle eller formidle oplysninger om offentlige organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus. I denne forbindelse bør myndighederne overveje at tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er i EU's partnerlande med henblik på at måle og forbedre miljøpræstationerne for mellemvarer eller halvfabrikata, som de producerer, over den samlede livscyklus.4.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I VIRKSOMHEDER OG ANDRE PRIVATE ORGANISATIONERVirksomheder og andre private organisationer, der beslutter at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør:4.1.anvende PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er til at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus4.2.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.3.overveje at bistå virksomheder, der indgår i deres forsyningskæder, navnlig SMV'er, med at levere oplysninger på grundlag af PEF-metoden og OEF-metoden eller PEFCR'er og OEFSR'er og forbedre deres organisationers og produkters miljøpræstationer over den samlede livscyklus.Erhvervssammenslutninger bør:4.4.fremme anvendelsen af PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er blandt deres medlemmer4.5.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.6.stille forenklede beregningsværktøjer og ekspertise til rådighed for at bistå deres SMV-medlemmer med at beregne deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er4.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.5.ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER I ORDNINGER, DER VEDRØRER MÅLING AF ELLER FORMIDLING AF OPLYSNINGER OM MILJØPRÆSTATIONER OVER DEN SAMLEDE LIVSCYKLUS5.1I ordninger, der vedrører måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes som referencemetode til at måle eller formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus.6.FINANSVERDENENS ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ERMedlemmer af finansverdenen bør, hvis det er relevant:6.1.fremme brugen af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, der er beregnet på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, i vurderingen af de økonomiske risici, der er forbundet med miljøpræstationerne over den samlede livscyklus6.2.fremme brugen af oplysninger baseret på undersøgelser af organisationers miljøaftryk i deres vurdering af resultaterne for miljøkomponenten i bæredygtighedsindekser6.3.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.7.VERIFIKATION7.1.Hvis undersøgelser af produkters og organisationers miljøaftryk videregives til tredjeparter, bør undersøgelserne verificeres i overensstemmelse med kravene i PEF- og OEF-metoden og eventuelle specifikke angivelser i PEFCR'er og OEFSR'er.8.RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE8.1.Medlemsstaterne opfordres til årligt at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af denne henstilling. De første oplysninger bør forelægges et år efter vedtagelsen af denne henstilling. Rapporteringen bør omfatte oplysninger om:a)hvordan PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes i politikinitiativerb)antallet af produkter og/eller organisationer, der er omfattet af initiativernec)incitamenter vedrørende miljøpræstationer over den samlede livscyklusd)initiativer vedrørende udvikling af livscyklusdata af høj kvalitete)hvordan SMV'er bistås med at levere livscyklusmiljødata og forbedre deres miljøpræstationer over den samlede livscyklusf)eventuelle problemer og flaskehalse, som konstateres ved brug af metoderne.9.OPHÆVELSE AF TIDLIGERE HENSTILLINGERKommissionens henstilling 2013/179/EU ophæves. Henvisninger til den ophævede henstilling gælder som henvisninger til nærværende henstilling.Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2021.På Kommissionens vegneVirginijus SinkevičiusMedlem af Kommissionen	23,64  %

4.5.1.4    Fordeling inden for landbrugsmodulet for svin

Fordelingen i opdrætsfasen mellem smågrise og søer skal ske ved anvendelse af den økonomiske fordeling. De standardfordelingsfaktorer, der skal anvendes, er anført i tabel 16.

Tabel 16

Fordeling i opdrætsfasen mellem smågrise og søer

	Enhed	Pris	Fordelingsfaktorer
Smågrise	24,8 styk	40,80 EUR/gris	92,63  %
Søer til slagtning	84,8 kg	0,95 EUR/kg levende vægt	7,37  %

4.5.1.5    Fordeling inden for slagteriet

Slagteri- og udsmeltningsprocesser producerer flere output, der tilføres fødevare- og foderkæden eller andre værdikæder for nonfoodprodukter eller foder (f.eks. læderindustrien eller kemikalie- eller energiudnyttelseskæder).

I fasen for slagteri- og udsmeltningsmodulet skal der anvendes opdeling for de processtrømme, der direkte kan henføres til bestemte output. Hvis processerne ikke kan opdeles, skal de resterende strømme (f.eks. med undtagelse af dem, der allerede er fordelt til mælk til mælkeproduktionssystemer eller til uld til uldproduktionssystemer) fordeles til slagteri- og udsmeltningsoutput ved hjælp af økonomisk fordeling. Standardfordelingsfaktorer er anført i de følgende afsnit for kvæg, svin og små drøvtyggere (får og geder). Disse standardværdier skal anvendes i PEF-undersøgelser. Det er ikke tilladt at ændre fordelingsfaktorerne.

4.5.1.6   Fordeling inden for slagteriet for kvæg

Inden for slagteriet er de fordelingsfaktorer, der er fastsat for de fem produktkategorier, beskrevet i tabel 17

Hvis de fordelingsfaktorer, der anvendes til at opdele slagtekroppens indvirkning på de forskellige udskæringer, foretrækkes, skal de defineres og begrundes i PEF-undersøgelsen.

Biprodukterne fra slagteri og udsmeltning er klassificeret i tre kategorier:

Kategori 1: Risikomaterialer, f.eks. inficerede/kontaminerede dyr eller animalske biprodukter: — bortskaffelse og anvendelse: forbrænding, medforbrænding, deponering, anvendelse som biobrændstof til forbrænding eller fremstilling af afledte produkter.

Kategori 2: Husdyrgødning og indhold fra fordøjelseskanalen, produkter af animalsk oprindelse, der ikke er egnet til konsum: — bortskaffelse og anvendelse: forbrænding, medforbrænding, deponering, gødning, kompost, anvendelse som biobrændstof til forbrænding eller fremstilling af afledte produkter.

Kategori 3: Slagtekroppe og dele af slagtede dyr, som er egnede til konsum, men som ikke er bestemt til at blive anvendt til dette formål af kommercielle årsager, herunder skind og huder til læderindustrien (bemærk, at huder og skind også kan tilhøre andre kategorier afhængigt af deres tilstand og art, som bestemmes af den ledsagende sundhedsdokumentation): — bortskaffelse og anvendelse: forbrænding, medforbrænding, deponering, foder, foder til selskabsdyr, gødning, kompost, anvendelse som biobrændstoffer til forbrænding eller fremstilling af afledte produkter (f.eks. læder), oleokemikalier og kemikalier.

Upstreambelastningerne for slagteri- og udsmeltningsoutput skal fordeles som følger:

Materialer af fødevarekvalitet: produkt med fordeling af upstreambelastninger.

Kategori 1-materiale: som standard fordeles upstreambelastninger ikke, da det betragtes som animalsk biprodukt, der behandles som affald ifølge formlen for cirkulært fodaftryk.

Kategori 2-materiale: som standard fordeles upstreambelastninger ikke, da det betragtes som animalsk biprodukt, der behandles som affald ifølge formlen for cirkulært fodaftryk.

Kategori 3-materiale har samme skæbne som kategori 1 og 2 (for fedt, der skal brændes, eller kød- og benmel) og har ingen økonomisk værdi ab slagteri: som standard fordeles upstreambelastninger ikke, da det behandles som affald ifølge formlen for cirkulært fodaftryk.

Kategori 3- skind og -huder (medmindre de er klassificeret som affald og/eller følger kategori 1 og 2): produkt med fordeling af upstreambelastninger.

Kategori 3-materialer, der ikke er omfattet af de foregående kategorier: produkt med fordelte upstreambelastninger.

Standardværdierne i

tabel 17 skal anvendes i PEF-undersøgelser. Det er ikke tilladt at ændre fordelingsfaktorerne.

Tabel 17

Økonomiske fordelingsforhold for oksekød  (56)

	Vægtprocent	Pris	Økonomisk fordeling	Fordelingskoefficient (*1)
	%	EUR/kg	%
a) Fersk kød og spiselige slagtebiprodukter	49,0	3,00	92,9 58	1,90
b) Ben af fødevarekvalitet	8,0	0,19	1,0	0,12
c) Fedt af fødevarekvalitet	7,0	0,40	1,8	0,25
d) Slagtebiprodukter i kategori 3	7,0	0,18	0,8	0,11
e) Huder og skind	7,0	0,80	3,5	0,51
f) Kategori 1/2-materiale og -affald	22,0	0,00	0,0	0,00

Fordelingskoefficienten skal anvendes til at beregne miljøvirkningen af en produktenhed ved hjælp af nedenstående formel:

L1442022DA110120211215DA0001.00012176Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279af 15. december 2021om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklusEUROPA-KOMMISSIONEN HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 og 292,ud fra følgende betragtninger:(1)Når aktørerne inden for en bred vifte af sektorer skal træffe beslutninger i miljøspørgsmål, er det afgørende, at de råder over pålidelige og korrekte målinger af og oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer.(2)Med metoden vedrørende produkters miljøaftryk og metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt miljøaftryksmetoderne) sættes virksomhederne i stand til at måle og formidle oplysninger om deres miljøpræstationer og derved konkurrere på markedet på grundlag af pålidelige miljøoplysninger. De indeholder detaljerede instrukser om, hvordan man modellerer og beregner produkters og organisationers miljøpåvirkninger. Miljøaftryksmetoderne er baseret på eksisterende, internationalt anerkendte praksisser, indikatorer og regler.(3)I 2013 vedtog Kommissionen sin henstilling 2013/179/EUKommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). med henblik på at fremme anvendelsen af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Kommissionen henstiller, at de anvendes af medlemsstaterne samt virksomheder, private organisationer og finansverdenen, og henstillingen indeholder to bilag, hvori de foreslåede metoder fastlægges.(4)Kommissionen har etableret en ramme for videreudvikling af miljøaftryksmetoderne med deltagelse af en bred vifte af interesserede parter, herunder industrien, og navnlig SMV'er, gennem en pilotfase.(5)I pilotfasen fra 2013 til 2018 blev udviklingen af produktspecifikke regler (regler for en produktkategoris miljøaftryk, PEFCR'er) og sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR'er) testet med aktiv deltagelse af interesserede parter, hvilket udmøntede sig i 19 PEFCR'er og 2 OEFSR'er.(6)En række tekniske aspekter af miljøaftryksmetoderne blev også opdateret, f.eks.: 1) anvendelse af princippet om væsentlighed (handle, hvor det gør en forskel), 2) definition af et benchmark der svarer til miljøaftrykket af det gennemsnitlige produkt eller den gennemsnitlige organisation, også kaldet repræsentativt produkt/repræsentativ organisation), 3) aftaler om udarbejdelse af modeller for centrale aspekter vedrørende klimaændringer, elektricitet, transport, infrastruktur og udstyr, emballering, bortskaffelse/ophør af levetid og landbrug, 4) indarbejdelse af normalisering og vægtning, 5) retningslinjer for, hvordan biodiversitet kan medtages som yderligere miljøoplysninger, 6) forbedring af visse metoder til vurdering af virkninger med særlig vægt på de toksikologirelaterede metoder (toksicitet for mennesker — kræftvirkninger, human toksicitet — ikke-kræftvirkninger, økotoksicitet i ferskvand, vandforbrug, arealanvendelse, ressourcer og partikelstof), 7) fastlæggelse af karakteriseringsfaktorer baseret på REACH-data 8) og en vejledning om datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftryk.(7)Resultaterne af pilotfasen blev forelagt i 2019 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Sustainable Products in a Circular Economy — Towards an EU Product Policy Framework contribution to the Circular EconomySWD(2019) 91 final.. I det samme arbejdsdokument blev der også peget på mulige anvendelser af miljøaftryksmetoderne i forbindelse med politikudformningen på EU-plan. Siden 2019 og efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til industrien fortsatte Kommissionen udviklingen af nye regler for en produktkategoris miljøaftryk.(8)I Rådets konklusioner fra oktober 2019https://www.consilium.europa.eu/media/40928/st12791-en19.pdf. blev der udtrykt glæde over afprøvningen af EU's metode vedrørende miljøaftryk og alle initiativer, der støtter formidlingen af miljøpåvirkninger baseret på pilotprojektet om miljøaftryk.(9)Den europæiske grønne pagtCOM(2019) 640 final/3. har til formål at mobilisere industrier til en ren og cirkulær økonomi, og heri understreges det, at der er behov for pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger for at sætte køberne i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger og mindske risikoen for grønvaskning.(10)I sin meddelelse En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt EuropaCOM(2020) 98 final. fremhæver Kommissionen, at virksomhederne bør underbygge deres miljøanprisninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organisationers miljøaftryk, og den påtog sig at teste muligheden for at indarbejde disse metoder i EU-miljømærket.(11)Ifølge meddelelsen En ny forbrugerdagsorden — styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretningCOM(2020) 696 final. har Kommissionen — for at anspore til flere frivillige foranstaltninger fra virksomhedernes side — planer om at samarbejde med de økonomiske aktører med henblik på at tilskynde dem til frivilligt at afgive tilsagn om at oplyse forbrugerne om virksomhedernes miljøaftryk, forbedre deres bæredygtighed og mindske indvirkningen på miljøet.(12)Rådet bemærkede i sine konklusioner fra december 2020, at metoden vedrørende produkters miljøaftryk har potentiale til at være en grundlæggende metode for forskellige produktpolitiske redskaber i EU og rammen for bæredygtige produkter, også under hensyntagen til passende metodologier.(13)Miljøaftryksmetoderne påtænkes allerede anvendt inden for rammerne af EU-politikker og -lovgivning såsom klassificeringsforordningenEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13)., initiativet om bæredygtige batterierCOM(2020) 798 final. og tilsagnet om et grønt forbrughttps://ec.europa.eu/info/sites/default/files/working_document_for_the_green_consumption_pledges_0.pdf..(14)I lyset af denne udvikling bør Kommissionens henstilling 2013/179/EU ajourføres for at integrere den tekniske udvikling fra pilotfasen, navnlig udviklingen af kategori- og sektorregler, og dermed skabe et solidt grundlag for videreudvikling og gennemførelse af politikker. Dette forventes at gøre det lettere for virksomhederne at beregne deres miljøpræstationer baseret på pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger og at gøre det muligt for andre aktører (f.eks. offentlige forvaltninger, NGO'er og forretningspartnere) at få adgang til sådanne oplysninger. Det forventes også at lette udviklingen af en EU-database over miljøaftryk.(15)SMV'er kunne have utilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus. Derfor bør støtte til SMV'er ikke kun ydes af Kommissionen, men også af medlemsstaterne og industrisammenslutninger.(16)Efterhånden som der dukker nye internationalt vedtagne tilgange op, forventes miljøaftryksmetoderne at blive opdateret med henblik på at integrere nye indikatorer eller regler for udarbejdelse af modeller. Disse aspekter drøftes i Kommissionens ekspertgruppe i Det Tekniske Rådgivende Udvalg om Miljøaftryk. Blandt andet overvejer gruppen virkningerne for biodiversiteten.(17)Som bebudet i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi vil Kommissionen se nærmere på udviklingen af et regelsæt for certificering af kulstoffjernelse på grundlag af et robust og gennemsigtigt kulstofregnskab med det formål at overvåge og verificere, at kulstoffjernelsen rent faktisk har fundet sted. Denne ramme vil blive udviklet i gensidig synergi og sammenhæng med miljøaftryksmetoden og vil om nødvendigt blive afspejlet i fremtidige ajourføringer af denne henstilling.(18)I denne henstilling fokuseres der på miljøpåvirkninger, men i den globale sammenhæng spiller betænkeligheder ved de økonomiske og sociale virkninger, herunder med hensyn til praksis på arbejdsmarkedet, en stadig vigtigere rolle. Kommissionen vil fortsat nøje følge denne udvikling og andre internationale metoder samt metoder til at analysere de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i relation til forsyningskæder af produkter, som i sidste ende forbruges i EU, og som har virkninger langs forsyningskæden i tredjelande.(19)Denne henstilling bør træde i stedet for Kommissionens henstilling 2013/179/EU —VEDTAGET DENNE HENSTILLING:1.FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE1.1.Formålet med denne henstilling er at fremme brugen af miljøaftryksmetoderne i relevante politikker og ordninger, der vedrører måling af og/eller formidling af oplysninger om alle typer af produkters, herunder såvel varers som tjenesteydelsers, og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.1.2.Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne og til private og offentlige organisationer, der måler eller har til hensigt at måle deres produkts eller organisations miljøpræstationer over hele deres livscyklus, og/eller som formidler eller har til hensigt at formidle oplysninger om sådanne miljøpræstationer over hele deres livscyklus til private og offentlige interesseparter samt civilsamfundet i EU.1.3.Henstillingen finder ikke anvendelse på gennemførelsen af obligatorisk EU-lovgivning, som fastlægger en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Der kan dog henvises til henstillingen i EU-lovgivning eller -politik som en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.2.DEFINITIONERI denne henstilling forstås ved:a)metoden vedrørende produkters miljøaftryk (i det følgende benævnt PEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om et produkts potentielle miljøpåvirkninger over hele dets livscyklus, jf. bilag Ib)metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om en organisations potentielle miljøpåvirkninger over hele dens livscyklus, jf. bilag IIIc)produkts miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af et produkts miljøaftryk baseret på metoden vedrørende produkters miljøaftrykd)organisations miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af en organisations miljøaftryk baseret på metoden vedrørende organisationers miljøaftryke)regler for en produktkategoris miljøaftryk (i det følgende benævnt PEFCR'er): produktkategorispecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt produktkategori. Hvis der findes en PEFCR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for et produkt, der tilhører den pågældende produktkategorif)sektorregler for organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEFSR'er): sektorspecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af organisationers miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt sektor. Hvis der findes en OEFSR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for en organisation, der tilhører den pågældende sektorg)miljøpræstationer over den samlede livscyklus: kvantificerede målinger af de potentielle miljøvirkninger under hensyntagen til alle relevante livscyklusfaser af et produkt eller en organisation set fra et forsyningskædeperspektivh)formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus: enhver formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, herunder til forretningspartnere, investorer, offentlige organer og forbrugerei)organisation: virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf — uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private — som har sine egne funktioner og egen administrationj)ordning: profitsøgende eller ikkeprofitsøgende initiativ, der er taget af private virksomheder eller en sammenslutning heraf, af et offentlig-privat partnerskab eller af statslige eller ikkestatslige organisationer, og som går ud på at måle eller formidle oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklusk)erhvervssammenslutning: en organisation, der repræsenterer private virksomheder, som er medlemmer af organisationen, eller private virksomheder, der tilhører en sektor på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt planl)finansverdenen: alle aktører, der leverer finansielle tjenesteydelser (bl.a. finansiel rådgivning), herunder banker, investorer og forsikringsselskaber.3.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I MEDLEMSSTATERNES POLITIKKERMedlemsstaterne bør:3.1.hvor det er hensigtsmæssigt, anvende PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er ved frivillige politikker, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, alt imens det sikres, at disse politikker ikke skaber hindringer for varernes frie bevægelighed i EU3.2.anse oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus eller anprisninger, der er baseret på anvendelsen af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, som gyldige i forbindelse med relevante nationale ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.3.gøre en indsats for at øge udbuddet af tilgængelige livscyklusdata af høj kvalitet ved at iværksætte foranstaltninger, der har til formål at udvikle og revidere nationale databaser og stille dem til rådighed samt bidrage til indføring af data i eksisterende offentlige databaser på grundlag af de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt. Der bør sikres indbyrdes kohærens mellem de forskellige databaser3.4.bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav3.5.tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er for at hjælpe dem med at måle, forbedre og formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus baseret på PEF- eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er. I denne forbindelse bør myndighederne undgå at overlappe eksisterende værktøjer, når disse er egnede til formålet3.6.tilskynde til at anvende OEF-metoden og de tilhørende OEFSR'er, hvis det er relevant, til at måle eller formidle oplysninger om offentlige organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus. I denne forbindelse bør myndighederne overveje at tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er i EU's partnerlande med henblik på at måle og forbedre miljøpræstationerne for mellemvarer eller halvfabrikata, som de producerer, over den samlede livscyklus.4.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I VIRKSOMHEDER OG ANDRE PRIVATE ORGANISATIONERVirksomheder og andre private organisationer, der beslutter at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør:4.1.anvende PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er til at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus4.2.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.3.overveje at bistå virksomheder, der indgår i deres forsyningskæder, navnlig SMV'er, med at levere oplysninger på grundlag af PEF-metoden og OEF-metoden eller PEFCR'er og OEFSR'er og forbedre deres organisationers og produkters miljøpræstationer over den samlede livscyklus.Erhvervssammenslutninger bør:4.4.fremme anvendelsen af PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er blandt deres medlemmer4.5.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.6.stille forenklede beregningsværktøjer og ekspertise til rådighed for at bistå deres SMV-medlemmer med at beregne deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er4.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.5.ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER I ORDNINGER, DER VEDRØRER MÅLING AF ELLER FORMIDLING AF OPLYSNINGER OM MILJØPRÆSTATIONER OVER DEN SAMLEDE LIVSCYKLUS5.1I ordninger, der vedrører måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes som referencemetode til at måle eller formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus.6.FINANSVERDENENS ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ERMedlemmer af finansverdenen bør, hvis det er relevant:6.1.fremme brugen af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, der er beregnet på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, i vurderingen af de økonomiske risici, der er forbundet med miljøpræstationerne over den samlede livscyklus6.2.fremme brugen af oplysninger baseret på undersøgelser af organisationers miljøaftryk i deres vurdering af resultaterne for miljøkomponenten i bæredygtighedsindekser6.3.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.7.VERIFIKATION7.1.Hvis undersøgelser af produkters og organisationers miljøaftryk videregives til tredjeparter, bør undersøgelserne verificeres i overensstemmelse med kravene i PEF- og OEF-metoden og eventuelle specifikke angivelser i PEFCR'er og OEFSR'er.8.RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE8.1.Medlemsstaterne opfordres til årligt at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af denne henstilling. De første oplysninger bør forelægges et år efter vedtagelsen af denne henstilling. Rapporteringen bør omfatte oplysninger om:a)hvordan PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes i politikinitiativerb)antallet af produkter og/eller organisationer, der er omfattet af initiativernec)incitamenter vedrørende miljøpræstationer over den samlede livscyklusd)initiativer vedrørende udvikling af livscyklusdata af høj kvalitete)hvordan SMV'er bistås med at levere livscyklusmiljødata og forbedre deres miljøpræstationer over den samlede livscyklusf)eventuelle problemer og flaskehalse, som konstateres ved brug af metoderne.9.OPHÆVELSE AF TIDLIGERE HENSTILLINGERKommissionens henstilling 2013/179/EU ophæves. Henvisninger til den ophævede henstilling gælder som henvisninger til nærværende henstilling.Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2021.På Kommissionens vegneVirginijus SinkevičiusMedlem af Kommissionen

EIi er miljøvirkningen pr. masseenhed af produktet i, (i = et slagterioutput anført i tabel 17), EIw er miljøvirkningen af hele dyret divideret med dyrets levende vægt, og ARi er fordelingskoefficienten for produktet i (beregnet som den økonomiske værdi af i divideret med vægtprocenten af i).

EIw skal omfatte upstreamvirkninger, slagterivirkninger, som ikke direkte kan tilskrives et bestemt produkt, og virkninger fra håndtering af slagteriaffald (kategori 1- og 2-materiale og-affald i tabel 17).

Standardværdierne for ARi, som fremgår af tabel 17, skal anvendes i miljøaftryksundersøgelserne for at repræsentere den europæiske gennemsnitssituation.

4.5.1.7    Fordeling inden for slagteriet for svin

Standardværdierne i tabel 18 skal anvendes i PEF-undersøgelser, der vedrører fordeling inden for slagteriet for svin. Det er ikke tilladt at ændre fordelingsfaktorer baseret på virksomhedsspecifikke data.

Tabel 18

Økonomiske fordelingsforhold for svin  (57)

	Vægtprocent	Pris	Økonomisk fordeling	Fordelingskoefficient*
	%	EUR/kg	%
a) Fersk kød og spiselige slagtebiprodukter	67,0	1,08	98,67	1,54
b) Ben af fødevarekvalitet	11,0	0,03	0,47	0,04
c) Fedt af fødevarekvalitet	3,0	0,02	0,09	0,03
d) Slagtebiprodukter i kategori 3	19,0	0,03	0,77	0,04
e) Huder og skind (kategori 3-produkter)	0,0	0,00	0	0
I alt	100,0		100,0

4.5.1.8    Fordeling inden for slagteriet for får og geder

Standardværdierne i Tabel 19 skal anvendes i PEF-undersøgelser, der vedrører fordeling inden for slagteriet for får og geder. Det er ikke tilladt at ændre fordelingsfaktorer baseret på virksomhedsspecifikke data. De fordelingsfaktorer, der anvendes for får, skal også anvendes for geder.

Tabel 19

Økonomiske fordelingsforhold for får  (58)

	Vægtprocent	Pris	Økonomisk fordeling	Fordelingskoefficient*
	%	EUR/kg	%
a) Fersk kød og spiselige slagtebiprodukter	44,0	7	97,8 60	2,22
b) Ben af fødevarekvalitet	4,0	0,01	0,0127	0,0032
c) Fedt af fødevarekvalitet	6,0	0,01	0,0190	0,0032
d) Slagtebiprodukter i kategori 3	13,0	0,15	0,618	0,05
e) Huder og skind (kategori 3-produkter)	14,0	0,35	1,6	0,11
f) Kategori 1/2-materiale og -affald	19	0	0	0
I alt	100		100

4.6   Krav til dataindsamling og -kvalitet

4.6.1   Virksomhedsspecifikke data

I dette afsnit beskrives virksomhedsspecifikke livscyklusopgørelsesdata (LCI-data), som måles eller indsamles direkte på et bestemt anlæg eller på bestemte samlinger af anlæg, og som er repræsentative for en eller flere aktiviteter eller processer inden for systemgrænsen.

Dataene skal omfatte alle kendte input og output for processerne. Eksempler på input: anvendelse af energi, vand, jord og materialer. Eksempler på output: de genererede produkter, biprodukter, emissioner og affaldsprodukter. Emissioner opdeles i tre kategorier (emissioner til luft, vand og jord).

Virksomhedsspecifikke emissionsdata kan indsamles på flere måder. De kan f.eks. baseres på direkte målinger eller beregnes ved hjælp af virksomhedsspecifikke aktivitetsdata og relaterede emissionsfaktorer (f.eks. brændstofforbrug i liter og emissionsfaktorer forbrænding i et køretøj eller en kedel). Når sektoren for det undersøgte produkt er omfattet af EU ETS-overvågningsreglerne, skal brugeren af PEF-metoden overholde kvantificeringskravene i forordning (EU) 2018/2066 for de processer og drivhusgasser, der er omfattet heraf. Kravene i dette bilag gælder for kulstofopsamling og -lagring. Dataene skal muligvis skaleres, samles eller på anden måde behandles matematisk for at bringe dem i overensstemmelse med den funktionelle enhed og referencestrømmen for processen.

Typiske specifikke kilder til virksomhedsspecifikke data omfatter:

(a)	forbrugsdata på proces- eller anlægsniveau

(b)	fakturaer og lagerændringer for forbrugsstoffer

(c)	målinger af emissioner (mængder og koncentrationer af emissioner fra røggas og spildevand)

(d)	sammensætning af produkter og affald

(e)	indkøbs- og salgsafdelinger/-enheder.

Alle nye datasæt, der oprettes i forbindelse med gennemførelsen af en PEF-undersøgelse, skal opfylde kravene til miljøaftryksdata.

Alle virksomhedsspecifikke data skal modelleres i virksomhedsspecifikke datasæt.

Materialelisten (BoM) (59) består af to dele: listen over materialer/ingredienser og den anvendte mængde for hvert materiale/hver ingrediens.

Aktivitetsdataene i materialelisten skal være specifikke for det undersøgte produkt og modelleres med virksomhedsspecifikke data. For virksomheder, der producerer mere end ét produkt, skal de anvendte aktivitetsdata (herunder materialelisten) specifikt vedrøre det undersøgte produkt.

Udarbejdelsen af modeller for fremstillingsprocesserne skal baseres på virksomhedsspecifikke data (f.eks. den energi, der kræves for at materialerne/komponenterne i det undersøgte produkt). For virksomheder, der producerer mere end ét produkt, skal de anvendte aktivitetsdata (herunder materialelisten) specifikt vedrøre det undersøgte produkt.

4.6.2   Sekundære data

Sekundære data er data, der ikke er baseret på direkte målinger eller på beregninger af de respektive processer inden for systemgrænsen. Sekundære data er enten sektorspecifikke, dvs. specifikke for den sektor, der er omfattet af PEF-undersøgelsen, eller de kan gælde for flere sektorer. Sekundære data omfatter bl.a.:

(a)	data fra litteraturen eller videnskabelige rapporter

(b)	industrigennemsnitlige livscyklusdata fra LCI-databaser, rapporter fra industrisammenslutninger, officielle statistikker osv.

Alle sekundære data skal modelleres i sekundære datasæt, som skal være i overensstemmelse med datahierarkiet i afsnit 4.6.3 og opfylde kvalitetskravene i afsnit 4.6.5. Kilderne til disse data skal dokumenteres klart og angives i PEF-rapporten.

4.6.3   Datasæt, der skal bruges

I PEF-undersøgelser skal der anvendes sekundære datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, hvis de foreligger. For at udvikle sekundære datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, skal vejledningen om datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, følges (60). Hvis det ikke findes et sekundært datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, eller et sådant datasæt ikke kan udvikles, skal det datasæt, der skal bruges, vælges efter følgende regler i hierarkisk rækkefølge.

1.	Anvend en proxy, der opfylder kravene til miljøaftryksdata. Hvis proxydatasæt anvendes, skal det angives i PEF-rapportens afsnit om begrænsninger. Et datasæt, der er konverteret fra tidligere miljøaftrykssystemer (f.eks. EF2.0 til EF3.0), anses for en proxy.

2.	Anvend et datasæt, der opfylder ILCD Entry Level-kravene, som en proxy (61). Højst 10 % af den samlede score må udledes af et datasæt, der opfylder ILCD Entry Level-kravene.

3.	Hvis der ikke findes et datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata eller ILCD-EL-kravene, skal processen udelukkes fra modellen. Dette skal klart angives som en datamangel i PEF-rapportens afsnit om begrænsninger, og det skal valideres af verifikatoren.

4.6.4   Cut-off

Enhver cut-off skal undgås, medmindre det sker efter følgende regler.

Processer og elementære strømme kan udelades op til 3,0 % (kumulativt) baseret på materiale- og energistrømme og graden af miljømæssig betydning (samlet score). De processer, der er omfattet af en cut-off, skal angives udtrykkeligt og begrundes i PEF-rapporten, navnlig med henvisning til den miljømæssige betydning af den anvendte cut-off.

Denne cut-off skal ses i sammenhæng med den cut-off, der allerede indgår i baggrundsdatasættene. Denne regel gælder for både mellemprodukter og slutprodukter.

De processer, der (kumulativt) tegner sig for mindre end 3,0 % af materiale- og energistrømmen samt miljøvirkningen for hver påvirkningskategori, kan udelukkes fra PEF-undersøgelsen.

Der bør udføres en screeningundersøgelse for at udpege processer, der kan udelukkes.

4.6.5   Krav til datakvalitet

I dette afsnit beskrives det, hvordan datakvaliteten skal vurderes for datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata. Kravene til datakvalitet fremgår af tabel 20.

—

To minimumskrav: i) fuldstændighed ii) metodologisk relevans og konsistens. Når de processer og produkter, der repræsenterer det undersøgte system, er valgt, og deres livscyklusopgørelser er opstillet, vurderes det ud fra fuldstændighedskriteriet, om livscyklusopgørelsen dækker alle emissioner og ressourcer for de processer og produkter, der kræves for at beregne alle påvirkningskategorier for miljøaftryk. Opfyldelse af fuldstændighedskriteriet og fuld overensstemmelse med PEF-metoden er forudsætninger for datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata. Disse to kriterier vurderes derfor ikke kvalitativt. I vejledningen om datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, forklares det, hvordan de skal rapporteres i datasættet (62).

—	Fire kvalitetskriterier: teknologisk, geografisk og tidsmæssig repræsentativitet samt nøjagtighed. Disse kriterier skal tildeles en score. I vejledningen om datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, forklares det, hvordan de skal rapporteres i datasættet (63).

—

Tre kvalitetsaspekter: dokumentation, nomenklatur og gennemgang. Disse kriterier indgår ikke i den semikvantitative vurdering af datakvaliteten. I vejledningen om datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata (64), forklares det, hvordan de tre kvalitetsaspekter skal udføres og rapporteres i datasættet eller datasættene.

Tabel 20

Datakvalitetskriterier, dokumentation, nomenklatur og gennemgang  (65)

Minimumskrav	Fuldstændighed Metodologisk relevans og konsistens (66)
Datakvalitetskriterier (score)	Teknologisk repræsentativitet (67) (TeR) Geografisk repræsentativitet (68) (GR) Tidsmæssig repræsentativitet (69) (TiR) Nøjagtighed (70) (P)
Dokumentation	I overensstemmelse med ILCD-formatet og med yderligere krav til metadataoplysningerne i vejledningen om datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata (71)
Nomenklatur	I overensstemmelse med ILCD-nomenklaturen (brug af elementære ILCD-referencestrømme for IT-kompatible beholdninger; se de detaljerede krav i afsnit 4.3)
Gennemgang	Kontrol foretaget af en kvalificeret revisionsekspert Separat rapport om gennemgang

Hvert datakvalitetskriterium, der skal tildeles en score (TeR, GeR, TiR og P), vurderes efter de fem niveauer i tabel 21.

Tabel 21

Datakvalitetsvurdering (DQR) og datakvalitetsniveauer for hvert datakvalitetskriterium

Datakvalitetsvurdering af datakvalitetskriterier (TeR, GeR, TiR og P)	Datakvalitetsniveau
1	Fremragende
2	Meget god
3	God
4	Rimelig
5	Ringe

4.6.5.1    Formel for datakvalitetsvurdering (DQR-formel)

I forbindelse med miljøaftryk skal datakvaliteten for hvert nyt datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, og for den samlede PEF-undersøgelse beregnes og rapporteres. DQR-beregningen skal baseres på fire datakvalitetskriterier, hvor TeR er teknologisk repræsentativitet, GeR er geografisk repræsentativitet, TiR er tidsmæssig repræsentativitet og P er nøjagtighed.

L1442022DA110120211215DA0001.00012176Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279af 15. december 2021om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklusEUROPA-KOMMISSIONEN HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 og 292,ud fra følgende betragtninger:(1)Når aktørerne inden for en bred vifte af sektorer skal træffe beslutninger i miljøspørgsmål, er det afgørende, at de råder over pålidelige og korrekte målinger af og oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer.(2)Med metoden vedrørende produkters miljøaftryk og metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt miljøaftryksmetoderne) sættes virksomhederne i stand til at måle og formidle oplysninger om deres miljøpræstationer og derved konkurrere på markedet på grundlag af pålidelige miljøoplysninger. De indeholder detaljerede instrukser om, hvordan man modellerer og beregner produkters og organisationers miljøpåvirkninger. Miljøaftryksmetoderne er baseret på eksisterende, internationalt anerkendte praksisser, indikatorer og regler.(3)I 2013 vedtog Kommissionen sin henstilling 2013/179/EUKommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). med henblik på at fremme anvendelsen af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Kommissionen henstiller, at de anvendes af medlemsstaterne samt virksomheder, private organisationer og finansverdenen, og henstillingen indeholder to bilag, hvori de foreslåede metoder fastlægges.(4)Kommissionen har etableret en ramme for videreudvikling af miljøaftryksmetoderne med deltagelse af en bred vifte af interesserede parter, herunder industrien, og navnlig SMV'er, gennem en pilotfase.(5)I pilotfasen fra 2013 til 2018 blev udviklingen af produktspecifikke regler (regler for en produktkategoris miljøaftryk, PEFCR'er) og sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR'er) testet med aktiv deltagelse af interesserede parter, hvilket udmøntede sig i 19 PEFCR'er og 2 OEFSR'er.(6)En række tekniske aspekter af miljøaftryksmetoderne blev også opdateret, f.eks.: 1) anvendelse af princippet om væsentlighed (handle, hvor det gør en forskel), 2) definition af et benchmark der svarer til miljøaftrykket af det gennemsnitlige produkt eller den gennemsnitlige organisation, også kaldet repræsentativt produkt/repræsentativ organisation), 3) aftaler om udarbejdelse af modeller for centrale aspekter vedrørende klimaændringer, elektricitet, transport, infrastruktur og udstyr, emballering, bortskaffelse/ophør af levetid og landbrug, 4) indarbejdelse af normalisering og vægtning, 5) retningslinjer for, hvordan biodiversitet kan medtages som yderligere miljøoplysninger, 6) forbedring af visse metoder til vurdering af virkninger med særlig vægt på de toksikologirelaterede metoder (toksicitet for mennesker — kræftvirkninger, human toksicitet — ikke-kræftvirkninger, økotoksicitet i ferskvand, vandforbrug, arealanvendelse, ressourcer og partikelstof), 7) fastlæggelse af karakteriseringsfaktorer baseret på REACH-data 8) og en vejledning om datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftryk.(7)Resultaterne af pilotfasen blev forelagt i 2019 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Sustainable Products in a Circular Economy — Towards an EU Product Policy Framework contribution to the Circular EconomySWD(2019) 91 final.. I det samme arbejdsdokument blev der også peget på mulige anvendelser af miljøaftryksmetoderne i forbindelse med politikudformningen på EU-plan. Siden 2019 og efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til industrien fortsatte Kommissionen udviklingen af nye regler for en produktkategoris miljøaftryk.(8)I Rådets konklusioner fra oktober 2019https://www.consilium.europa.eu/media/40928/st12791-en19.pdf. blev der udtrykt glæde over afprøvningen af EU's metode vedrørende miljøaftryk og alle initiativer, der støtter formidlingen af miljøpåvirkninger baseret på pilotprojektet om miljøaftryk.(9)Den europæiske grønne pagtCOM(2019) 640 final/3. har til formål at mobilisere industrier til en ren og cirkulær økonomi, og heri understreges det, at der er behov for pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger for at sætte køberne i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger og mindske risikoen for grønvaskning.(10)I sin meddelelse En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt EuropaCOM(2020) 98 final. fremhæver Kommissionen, at virksomhederne bør underbygge deres miljøanprisninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organisationers miljøaftryk, og den påtog sig at teste muligheden for at indarbejde disse metoder i EU-miljømærket.(11)Ifølge meddelelsen En ny forbrugerdagsorden — styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretningCOM(2020) 696 final. har Kommissionen — for at anspore til flere frivillige foranstaltninger fra virksomhedernes side — planer om at samarbejde med de økonomiske aktører med henblik på at tilskynde dem til frivilligt at afgive tilsagn om at oplyse forbrugerne om virksomhedernes miljøaftryk, forbedre deres bæredygtighed og mindske indvirkningen på miljøet.(12)Rådet bemærkede i sine konklusioner fra december 2020, at metoden vedrørende produkters miljøaftryk har potentiale til at være en grundlæggende metode for forskellige produktpolitiske redskaber i EU og rammen for bæredygtige produkter, også under hensyntagen til passende metodologier.(13)Miljøaftryksmetoderne påtænkes allerede anvendt inden for rammerne af EU-politikker og -lovgivning såsom klassificeringsforordningenEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13)., initiativet om bæredygtige batterierCOM(2020) 798 final. og tilsagnet om et grønt forbrughttps://ec.europa.eu/info/sites/default/files/working_document_for_the_green_consumption_pledges_0.pdf..(14)I lyset af denne udvikling bør Kommissionens henstilling 2013/179/EU ajourføres for at integrere den tekniske udvikling fra pilotfasen, navnlig udviklingen af kategori- og sektorregler, og dermed skabe et solidt grundlag for videreudvikling og gennemførelse af politikker. Dette forventes at gøre det lettere for virksomhederne at beregne deres miljøpræstationer baseret på pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger og at gøre det muligt for andre aktører (f.eks. offentlige forvaltninger, NGO'er og forretningspartnere) at få adgang til sådanne oplysninger. Det forventes også at lette udviklingen af en EU-database over miljøaftryk.(15)SMV'er kunne have utilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus. Derfor bør støtte til SMV'er ikke kun ydes af Kommissionen, men også af medlemsstaterne og industrisammenslutninger.(16)Efterhånden som der dukker nye internationalt vedtagne tilgange op, forventes miljøaftryksmetoderne at blive opdateret med henblik på at integrere nye indikatorer eller regler for udarbejdelse af modeller. Disse aspekter drøftes i Kommissionens ekspertgruppe i Det Tekniske Rådgivende Udvalg om Miljøaftryk. Blandt andet overvejer gruppen virkningerne for biodiversiteten.(17)Som bebudet i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi vil Kommissionen se nærmere på udviklingen af et regelsæt for certificering af kulstoffjernelse på grundlag af et robust og gennemsigtigt kulstofregnskab med det formål at overvåge og verificere, at kulstoffjernelsen rent faktisk har fundet sted. Denne ramme vil blive udviklet i gensidig synergi og sammenhæng med miljøaftryksmetoden og vil om nødvendigt blive afspejlet i fremtidige ajourføringer af denne henstilling.(18)I denne henstilling fokuseres der på miljøpåvirkninger, men i den globale sammenhæng spiller betænkeligheder ved de økonomiske og sociale virkninger, herunder med hensyn til praksis på arbejdsmarkedet, en stadig vigtigere rolle. Kommissionen vil fortsat nøje følge denne udvikling og andre internationale metoder samt metoder til at analysere de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i relation til forsyningskæder af produkter, som i sidste ende forbruges i EU, og som har virkninger langs forsyningskæden i tredjelande.(19)Denne henstilling bør træde i stedet for Kommissionens henstilling 2013/179/EU —VEDTAGET DENNE HENSTILLING:1.FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE1.1.Formålet med denne henstilling er at fremme brugen af miljøaftryksmetoderne i relevante politikker og ordninger, der vedrører måling af og/eller formidling af oplysninger om alle typer af produkters, herunder såvel varers som tjenesteydelsers, og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.1.2.Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne og til private og offentlige organisationer, der måler eller har til hensigt at måle deres produkts eller organisations miljøpræstationer over hele deres livscyklus, og/eller som formidler eller har til hensigt at formidle oplysninger om sådanne miljøpræstationer over hele deres livscyklus til private og offentlige interesseparter samt civilsamfundet i EU.1.3.Henstillingen finder ikke anvendelse på gennemførelsen af obligatorisk EU-lovgivning, som fastlægger en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Der kan dog henvises til henstillingen i EU-lovgivning eller -politik som en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.2.DEFINITIONERI denne henstilling forstås ved:a)metoden vedrørende produkters miljøaftryk (i det følgende benævnt PEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om et produkts potentielle miljøpåvirkninger over hele dets livscyklus, jf. bilag Ib)metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om en organisations potentielle miljøpåvirkninger over hele dens livscyklus, jf. bilag IIIc)produkts miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af et produkts miljøaftryk baseret på metoden vedrørende produkters miljøaftrykd)organisations miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af en organisations miljøaftryk baseret på metoden vedrørende organisationers miljøaftryke)regler for en produktkategoris miljøaftryk (i det følgende benævnt PEFCR'er): produktkategorispecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt produktkategori. Hvis der findes en PEFCR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for et produkt, der tilhører den pågældende produktkategorif)sektorregler for organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEFSR'er): sektorspecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af organisationers miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt sektor. Hvis der findes en OEFSR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for en organisation, der tilhører den pågældende sektorg)miljøpræstationer over den samlede livscyklus: kvantificerede målinger af de potentielle miljøvirkninger under hensyntagen til alle relevante livscyklusfaser af et produkt eller en organisation set fra et forsyningskædeperspektivh)formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus: enhver formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, herunder til forretningspartnere, investorer, offentlige organer og forbrugerei)organisation: virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf — uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private — som har sine egne funktioner og egen administrationj)ordning: profitsøgende eller ikkeprofitsøgende initiativ, der er taget af private virksomheder eller en sammenslutning heraf, af et offentlig-privat partnerskab eller af statslige eller ikkestatslige organisationer, og som går ud på at måle eller formidle oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklusk)erhvervssammenslutning: en organisation, der repræsenterer private virksomheder, som er medlemmer af organisationen, eller private virksomheder, der tilhører en sektor på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt planl)finansverdenen: alle aktører, der leverer finansielle tjenesteydelser (bl.a. finansiel rådgivning), herunder banker, investorer og forsikringsselskaber.3.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I MEDLEMSSTATERNES POLITIKKERMedlemsstaterne bør:3.1.hvor det er hensigtsmæssigt, anvende PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er ved frivillige politikker, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, alt imens det sikres, at disse politikker ikke skaber hindringer for varernes frie bevægelighed i EU3.2.anse oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus eller anprisninger, der er baseret på anvendelsen af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, som gyldige i forbindelse med relevante nationale ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.3.gøre en indsats for at øge udbuddet af tilgængelige livscyklusdata af høj kvalitet ved at iværksætte foranstaltninger, der har til formål at udvikle og revidere nationale databaser og stille dem til rådighed samt bidrage til indføring af data i eksisterende offentlige databaser på grundlag af de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt. Der bør sikres indbyrdes kohærens mellem de forskellige databaser3.4.bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav3.5.tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er for at hjælpe dem med at måle, forbedre og formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus baseret på PEF- eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er. I denne forbindelse bør myndighederne undgå at overlappe eksisterende værktøjer, når disse er egnede til formålet3.6.tilskynde til at anvende OEF-metoden og de tilhørende OEFSR'er, hvis det er relevant, til at måle eller formidle oplysninger om offentlige organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus. I denne forbindelse bør myndighederne overveje at tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er i EU's partnerlande med henblik på at måle og forbedre miljøpræstationerne for mellemvarer eller halvfabrikata, som de producerer, over den samlede livscyklus.4.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I VIRKSOMHEDER OG ANDRE PRIVATE ORGANISATIONERVirksomheder og andre private organisationer, der beslutter at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør:4.1.anvende PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er til at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus4.2.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.3.overveje at bistå virksomheder, der indgår i deres forsyningskæder, navnlig SMV'er, med at levere oplysninger på grundlag af PEF-metoden og OEF-metoden eller PEFCR'er og OEFSR'er og forbedre deres organisationers og produkters miljøpræstationer over den samlede livscyklus.Erhvervssammenslutninger bør:4.4.fremme anvendelsen af PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er blandt deres medlemmer4.5.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.6.stille forenklede beregningsværktøjer og ekspertise til rådighed for at bistå deres SMV-medlemmer med at beregne deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er4.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.5.ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER I ORDNINGER, DER VEDRØRER MÅLING AF ELLER FORMIDLING AF OPLYSNINGER OM MILJØPRÆSTATIONER OVER DEN SAMLEDE LIVSCYKLUS5.1I ordninger, der vedrører måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes som referencemetode til at måle eller formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus.6.FINANSVERDENENS ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ERMedlemmer af finansverdenen bør, hvis det er relevant:6.1.fremme brugen af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, der er beregnet på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, i vurderingen af de økonomiske risici, der er forbundet med miljøpræstationerne over den samlede livscyklus6.2.fremme brugen af oplysninger baseret på undersøgelser af organisationers miljøaftryk i deres vurdering af resultaterne for miljøkomponenten i bæredygtighedsindekser6.3.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.7.VERIFIKATION7.1.Hvis undersøgelser af produkters og organisationers miljøaftryk videregives til tredjeparter, bør undersøgelserne verificeres i overensstemmelse med kravene i PEF- og OEF-metoden og eventuelle specifikke angivelser i PEFCR'er og OEFSR'er.8.RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE8.1.Medlemsstaterne opfordres til årligt at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af denne henstilling. De første oplysninger bør forelægges et år efter vedtagelsen af denne henstilling. Rapporteringen bør omfatte oplysninger om:a)hvordan PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes i politikinitiativerb)antallet af produkter og/eller organisationer, der er omfattet af initiativernec)incitamenter vedrørende miljøpræstationer over den samlede livscyklusd)initiativer vedrørende udvikling af livscyklusdata af høj kvalitete)hvordan SMV'er bistås med at levere livscyklusmiljødata og forbedre deres miljøpræstationer over den samlede livscyklusf)eventuelle problemer og flaskehalse, som konstateres ved brug af metoderne.9.OPHÆVELSE AF TIDLIGERE HENSTILLINGERKommissionens henstilling 2013/179/EU ophæves. Henvisninger til den ophævede henstilling gælder som henvisninger til nærværende henstilling.Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2021.På Kommissionens vegneVirginijus SinkevičiusMedlem af Kommissionen

Repræsentativiteten (teknologisk, geografisk og tidsmæssig) kendetegner, i hvilken grad de udvalgte processer og produkter afbilder det system, der analyseres, mens nøjagtigheden angiver, hvordan dataene udledes, og det dermed forbundne usikkerhedsniveau.

Datakvalitetsvurderingen omfatter fem kvalitetsniveauer (fra fremragende til ringe). De er sammenfattet i tabel 22.

Tabel 22

Samlet datakvalitetsniveau for datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, ifølge den opnåede datakvalitetsvurdering

Generel datakvalitetsvurdering (DQR)	Generelt datakvalitetsniveau
DQR ≤ 1,5	"Fremragende kvalitet"
1,5 < DQR ≤ 2,0	"Meget god kvalitet"
2,0 < DQR ≤ 3,0	"God kvalitet"
3 < DQR ≤ 4,0	"Rimelig kvalitet"
DQR >4	"Ringe kvalitet"

DQR-formlen finder anvendelse på:

1.	virksomhedsspecifikke datasæt: I afsnit 4.6.5.2 beskrives proceduren for beregning af DQR for virksomhedsspecifikke datasæt

2.	sekundære datasæt: når et sekundært datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, anvendes i en PEF-undersøgelse (se afsnit 4.6.5.3 for en beskrivelse af proceduren)

3.	PEF-undersøgelser (se afsnit 4.6.5.8 for en beskrivelse af proceduren).

4.6.5.2    Datakvalitetsvurdering af virksomhedsspecifikke datasæt

Når et virksomhedsspecifikt datasæt opstilles, skal datakvaliteten af i) de virksomhedsspecifikke aktivitetsdata og ii) de virksomhedsspecifikke direkte elementære strømme (dvs. emissionsdata) vurderes særskilt. Datakvalitetsvurderingen af de delprocesser, der er knyttet til aktivitetsdata (se figur 9), evalueres ved hjælp af kravene i databehovsmatricen (afsnit 4.6.5.4).

Figur 9

Grafisk fremstilling af et virksomhedsspecifikt datasæt

L1442022DA110120211215DA0001.00012176Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279af 15. december 2021om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklusEUROPA-KOMMISSIONEN HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 og 292,ud fra følgende betragtninger:(1)Når aktørerne inden for en bred vifte af sektorer skal træffe beslutninger i miljøspørgsmål, er det afgørende, at de råder over pålidelige og korrekte målinger af og oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer.(2)Med metoden vedrørende produkters miljøaftryk og metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt miljøaftryksmetoderne) sættes virksomhederne i stand til at måle og formidle oplysninger om deres miljøpræstationer og derved konkurrere på markedet på grundlag af pålidelige miljøoplysninger. De indeholder detaljerede instrukser om, hvordan man modellerer og beregner produkters og organisationers miljøpåvirkninger. Miljøaftryksmetoderne er baseret på eksisterende, internationalt anerkendte praksisser, indikatorer og regler.(3)I 2013 vedtog Kommissionen sin henstilling 2013/179/EUKommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). med henblik på at fremme anvendelsen af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Kommissionen henstiller, at de anvendes af medlemsstaterne samt virksomheder, private organisationer og finansverdenen, og henstillingen indeholder to bilag, hvori de foreslåede metoder fastlægges.(4)Kommissionen har etableret en ramme for videreudvikling af miljøaftryksmetoderne med deltagelse af en bred vifte af interesserede parter, herunder industrien, og navnlig SMV'er, gennem en pilotfase.(5)I pilotfasen fra 2013 til 2018 blev udviklingen af produktspecifikke regler (regler for en produktkategoris miljøaftryk, PEFCR'er) og sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR'er) testet med aktiv deltagelse af interesserede parter, hvilket udmøntede sig i 19 PEFCR'er og 2 OEFSR'er.(6)En række tekniske aspekter af miljøaftryksmetoderne blev også opdateret, f.eks.: 1) anvendelse af princippet om væsentlighed (handle, hvor det gør en forskel), 2) definition af et benchmark der svarer til miljøaftrykket af det gennemsnitlige produkt eller den gennemsnitlige organisation, også kaldet repræsentativt produkt/repræsentativ organisation), 3) aftaler om udarbejdelse af modeller for centrale aspekter vedrørende klimaændringer, elektricitet, transport, infrastruktur og udstyr, emballering, bortskaffelse/ophør af levetid og landbrug, 4) indarbejdelse af normalisering og vægtning, 5) retningslinjer for, hvordan biodiversitet kan medtages som yderligere miljøoplysninger, 6) forbedring af visse metoder til vurdering af virkninger med særlig vægt på de toksikologirelaterede metoder (toksicitet for mennesker — kræftvirkninger, human toksicitet — ikke-kræftvirkninger, økotoksicitet i ferskvand, vandforbrug, arealanvendelse, ressourcer og partikelstof), 7) fastlæggelse af karakteriseringsfaktorer baseret på REACH-data 8) og en vejledning om datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftryk.(7)Resultaterne af pilotfasen blev forelagt i 2019 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Sustainable Products in a Circular Economy — Towards an EU Product Policy Framework contribution to the Circular EconomySWD(2019) 91 final.. I det samme arbejdsdokument blev der også peget på mulige anvendelser af miljøaftryksmetoderne i forbindelse med politikudformningen på EU-plan. Siden 2019 og efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til industrien fortsatte Kommissionen udviklingen af nye regler for en produktkategoris miljøaftryk.(8)I Rådets konklusioner fra oktober 2019https://www.consilium.europa.eu/media/40928/st12791-en19.pdf. blev der udtrykt glæde over afprøvningen af EU's metode vedrørende miljøaftryk og alle initiativer, der støtter formidlingen af miljøpåvirkninger baseret på pilotprojektet om miljøaftryk.(9)Den europæiske grønne pagtCOM(2019) 640 final/3. har til formål at mobilisere industrier til en ren og cirkulær økonomi, og heri understreges det, at der er behov for pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger for at sætte køberne i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger og mindske risikoen for grønvaskning.(10)I sin meddelelse En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt EuropaCOM(2020) 98 final. fremhæver Kommissionen, at virksomhederne bør underbygge deres miljøanprisninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organisationers miljøaftryk, og den påtog sig at teste muligheden for at indarbejde disse metoder i EU-miljømærket.(11)Ifølge meddelelsen En ny forbrugerdagsorden — styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretningCOM(2020) 696 final. har Kommissionen — for at anspore til flere frivillige foranstaltninger fra virksomhedernes side — planer om at samarbejde med de økonomiske aktører med henblik på at tilskynde dem til frivilligt at afgive tilsagn om at oplyse forbrugerne om virksomhedernes miljøaftryk, forbedre deres bæredygtighed og mindske indvirkningen på miljøet.(12)Rådet bemærkede i sine konklusioner fra december 2020, at metoden vedrørende produkters miljøaftryk har potentiale til at være en grundlæggende metode for forskellige produktpolitiske redskaber i EU og rammen for bæredygtige produkter, også under hensyntagen til passende metodologier.(13)Miljøaftryksmetoderne påtænkes allerede anvendt inden for rammerne af EU-politikker og -lovgivning såsom klassificeringsforordningenEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13)., initiativet om bæredygtige batterierCOM(2020) 798 final. og tilsagnet om et grønt forbrughttps://ec.europa.eu/info/sites/default/files/working_document_for_the_green_consumption_pledges_0.pdf..(14)I lyset af denne udvikling bør Kommissionens henstilling 2013/179/EU ajourføres for at integrere den tekniske udvikling fra pilotfasen, navnlig udviklingen af kategori- og sektorregler, og dermed skabe et solidt grundlag for videreudvikling og gennemførelse af politikker. Dette forventes at gøre det lettere for virksomhederne at beregne deres miljøpræstationer baseret på pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger og at gøre det muligt for andre aktører (f.eks. offentlige forvaltninger, NGO'er og forretningspartnere) at få adgang til sådanne oplysninger. Det forventes også at lette udviklingen af en EU-database over miljøaftryk.(15)SMV'er kunne have utilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus. Derfor bør støtte til SMV'er ikke kun ydes af Kommissionen, men også af medlemsstaterne og industrisammenslutninger.(16)Efterhånden som der dukker nye internationalt vedtagne tilgange op, forventes miljøaftryksmetoderne at blive opdateret med henblik på at integrere nye indikatorer eller regler for udarbejdelse af modeller. Disse aspekter drøftes i Kommissionens ekspertgruppe i Det Tekniske Rådgivende Udvalg om Miljøaftryk. Blandt andet overvejer gruppen virkningerne for biodiversiteten.(17)Som bebudet i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi vil Kommissionen se nærmere på udviklingen af et regelsæt for certificering af kulstoffjernelse på grundlag af et robust og gennemsigtigt kulstofregnskab med det formål at overvåge og verificere, at kulstoffjernelsen rent faktisk har fundet sted. Denne ramme vil blive udviklet i gensidig synergi og sammenhæng med miljøaftryksmetoden og vil om nødvendigt blive afspejlet i fremtidige ajourføringer af denne henstilling.(18)I denne henstilling fokuseres der på miljøpåvirkninger, men i den globale sammenhæng spiller betænkeligheder ved de økonomiske og sociale virkninger, herunder med hensyn til praksis på arbejdsmarkedet, en stadig vigtigere rolle. Kommissionen vil fortsat nøje følge denne udvikling og andre internationale metoder samt metoder til at analysere de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i relation til forsyningskæder af produkter, som i sidste ende forbruges i EU, og som har virkninger langs forsyningskæden i tredjelande.(19)Denne henstilling bør træde i stedet for Kommissionens henstilling 2013/179/EU —VEDTAGET DENNE HENSTILLING:1.FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE1.1.Formålet med denne henstilling er at fremme brugen af miljøaftryksmetoderne i relevante politikker og ordninger, der vedrører måling af og/eller formidling af oplysninger om alle typer af produkters, herunder såvel varers som tjenesteydelsers, og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.1.2.Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne og til private og offentlige organisationer, der måler eller har til hensigt at måle deres produkts eller organisations miljøpræstationer over hele deres livscyklus, og/eller som formidler eller har til hensigt at formidle oplysninger om sådanne miljøpræstationer over hele deres livscyklus til private og offentlige interesseparter samt civilsamfundet i EU.1.3.Henstillingen finder ikke anvendelse på gennemførelsen af obligatorisk EU-lovgivning, som fastlægger en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Der kan dog henvises til henstillingen i EU-lovgivning eller -politik som en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.2.DEFINITIONERI denne henstilling forstås ved:a)metoden vedrørende produkters miljøaftryk (i det følgende benævnt PEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om et produkts potentielle miljøpåvirkninger over hele dets livscyklus, jf. bilag Ib)metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om en organisations potentielle miljøpåvirkninger over hele dens livscyklus, jf. bilag IIIc)produkts miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af et produkts miljøaftryk baseret på metoden vedrørende produkters miljøaftrykd)organisations miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af en organisations miljøaftryk baseret på metoden vedrørende organisationers miljøaftryke)regler for en produktkategoris miljøaftryk (i det følgende benævnt PEFCR'er): produktkategorispecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt produktkategori. Hvis der findes en PEFCR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for et produkt, der tilhører den pågældende produktkategorif)sektorregler for organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEFSR'er): sektorspecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af organisationers miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt sektor. Hvis der findes en OEFSR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for en organisation, der tilhører den pågældende sektorg)miljøpræstationer over den samlede livscyklus: kvantificerede målinger af de potentielle miljøvirkninger under hensyntagen til alle relevante livscyklusfaser af et produkt eller en organisation set fra et forsyningskædeperspektivh)formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus: enhver formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, herunder til forretningspartnere, investorer, offentlige organer og forbrugerei)organisation: virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf — uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private — som har sine egne funktioner og egen administrationj)ordning: profitsøgende eller ikkeprofitsøgende initiativ, der er taget af private virksomheder eller en sammenslutning heraf, af et offentlig-privat partnerskab eller af statslige eller ikkestatslige organisationer, og som går ud på at måle eller formidle oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklusk)erhvervssammenslutning: en organisation, der repræsenterer private virksomheder, som er medlemmer af organisationen, eller private virksomheder, der tilhører en sektor på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt planl)finansverdenen: alle aktører, der leverer finansielle tjenesteydelser (bl.a. finansiel rådgivning), herunder banker, investorer og forsikringsselskaber.3.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I MEDLEMSSTATERNES POLITIKKERMedlemsstaterne bør:3.1.hvor det er hensigtsmæssigt, anvende PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er ved frivillige politikker, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, alt imens det sikres, at disse politikker ikke skaber hindringer for varernes frie bevægelighed i EU3.2.anse oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus eller anprisninger, der er baseret på anvendelsen af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, som gyldige i forbindelse med relevante nationale ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.3.gøre en indsats for at øge udbuddet af tilgængelige livscyklusdata af høj kvalitet ved at iværksætte foranstaltninger, der har til formål at udvikle og revidere nationale databaser og stille dem til rådighed samt bidrage til indføring af data i eksisterende offentlige databaser på grundlag af de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt. Der bør sikres indbyrdes kohærens mellem de forskellige databaser3.4.bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav3.5.tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er for at hjælpe dem med at måle, forbedre og formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus baseret på PEF- eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er. I denne forbindelse bør myndighederne undgå at overlappe eksisterende værktøjer, når disse er egnede til formålet3.6.tilskynde til at anvende OEF-metoden og de tilhørende OEFSR'er, hvis det er relevant, til at måle eller formidle oplysninger om offentlige organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus. I denne forbindelse bør myndighederne overveje at tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er i EU's partnerlande med henblik på at måle og forbedre miljøpræstationerne for mellemvarer eller halvfabrikata, som de producerer, over den samlede livscyklus.4.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I VIRKSOMHEDER OG ANDRE PRIVATE ORGANISATIONERVirksomheder og andre private organisationer, der beslutter at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør:4.1.anvende PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er til at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus4.2.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.3.overveje at bistå virksomheder, der indgår i deres forsyningskæder, navnlig SMV'er, med at levere oplysninger på grundlag af PEF-metoden og OEF-metoden eller PEFCR'er og OEFSR'er og forbedre deres organisationers og produkters miljøpræstationer over den samlede livscyklus.Erhvervssammenslutninger bør:4.4.fremme anvendelsen af PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er blandt deres medlemmer4.5.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.6.stille forenklede beregningsværktøjer og ekspertise til rådighed for at bistå deres SMV-medlemmer med at beregne deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er4.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.5.ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER I ORDNINGER, DER VEDRØRER MÅLING AF ELLER FORMIDLING AF OPLYSNINGER OM MILJØPRÆSTATIONER OVER DEN SAMLEDE LIVSCYKLUS5.1I ordninger, der vedrører måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes som referencemetode til at måle eller formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus.6.FINANSVERDENENS ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ERMedlemmer af finansverdenen bør, hvis det er relevant:6.1.fremme brugen af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, der er beregnet på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, i vurderingen af de økonomiske risici, der er forbundet med miljøpræstationerne over den samlede livscyklus6.2.fremme brugen af oplysninger baseret på undersøgelser af organisationers miljøaftryk i deres vurdering af resultaterne for miljøkomponenten i bæredygtighedsindekser6.3.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.7.VERIFIKATION7.1.Hvis undersøgelser af produkters og organisationers miljøaftryk videregives til tredjeparter, bør undersøgelserne verificeres i overensstemmelse med kravene i PEF- og OEF-metoden og eventuelle specifikke angivelser i PEFCR'er og OEFSR'er.8.RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE8.1.Medlemsstaterne opfordres til årligt at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af denne henstilling. De første oplysninger bør forelægges et år efter vedtagelsen af denne henstilling. Rapporteringen bør omfatte oplysninger om:a)hvordan PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes i politikinitiativerb)antallet af produkter og/eller organisationer, der er omfattet af initiativernec)incitamenter vedrørende miljøpræstationer over den samlede livscyklusd)initiativer vedrørende udvikling af livscyklusdata af høj kvalitete)hvordan SMV'er bistås med at levere livscyklusmiljødata og forbedre deres miljøpræstationer over den samlede livscyklusf)eventuelle problemer og flaskehalse, som konstateres ved brug af metoderne.9.OPHÆVELSE AF TIDLIGERE HENSTILLINGERKommissionens henstilling 2013/179/EU ophæves. Henvisninger til den ophævede henstilling gælder som henvisninger til nærværende henstilling.Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2021.På Kommissionens vegneVirginijus SinkevičiusMedlem af Kommissionen

Et virksomhedsspecifikt datasæt er delvist opdelt: Datakvaliteten af aktivitetsdataene og de direkte elementære strømme skal vurderes. Datakvaliteten af delprocesserne skal vurderes ved hjælp af databehovsmatricen

Datakvaliteten af det nyoprettede datasæt skal beregnes på følgende måde:

1.

Vælg de mest relevante aktivitetsdata og direkte elementære strømme: De mest relevante aktivitetsdata er de data, der er kædet sammen med delprocesser (dvs. sekundære datasæt), som tegner sig for mindst 80 % af det virksomhedsspecifikke datasæts samlede miljøvirkning. Opstil dem i rækkefølge fra dem, der bidrager mest, til dem, der bidrager mindst. De mest relevante direkte elementære strømme er de strømme, der samlet bidrager med mindst 80 % til de direkte elementære strømmes samlede virkning.

2.

Beregn DQR-kriterierne — TeR, TiR, GeR og P — for hver type af de mest relevante aktivitetsdata og hver type af de mest relevante direkte elementære strømme ved hjælp af tabel 23. a. Hver af de mest relevante direkte elementære strømme består af mængden af og betegnelsen for den elementære strøm (f.eks. 40 g CO2). For hver af de mest relevante direkte elementære strømme skal de fire DQR-kriterier vurderes, dvs. TeR-EF, TiR-EF, GeR-EF og PEF (f.eks. hvornår strømmen blev målt, for hvilken teknologi strømmen blev målt, og i hvilket område den blev målt). b. For hver af de mest relevante aktivitetsdata skal de fire DQR-kriterier (TeR-AD, TiR-AD, GeR-AD og PAD) vurderes. c. Eftersom både aktivitetsdata og direkte elementære strømme skal være virksomhedsspecifikke, kan scoren for P ikke være højere end 3, mens scoren for TiR, TeR og GeR ikke kan være højere end 2 (DQR-scoren skal være ≤ 1,5).

3.

Beregn som en procentdel miljøbidraget fra hver af de mest relevante aktivitetsdata (ved sammenkædning til den relevante delproces) og hver af de mest relevante direkte elementære strømme til den samlede miljøvirkning af alle de mest relevante aktivitetsdata og direkte elementære strømme (vægtet baseret på alle påvirkningskategorier for miljøaftryk). Det nyoprettede datasæt indeholder kun to af de mest relevante aktivitetsdata, som bidrager til 80 % af datasættets samlede miljøvirkning:   Aktivitetsdata 1 tegner sig for 30 % af datasættets samlede miljøvirkning. Denne proces bidrager med 37,5 % (den vægt, der skal anvendes) til de samlede 80 %.   Aktivitetsdata 2 tegner sig for 50% af datasættets samlede miljøvirkning. Denne proces bidrager med 62,5% (den vægt, der skal anvendes) til de samlede 80 %.

4.

Beregn kriterierne TeR, TiR, GeR og P for det nyoprettede datasæt som det vægtede gennemsnit af hvert kriterium for de mest relevante aktivitetsdata og direkte elementære strømme. Vægten er det relative bidrag (i %) fra hver af de mest relevante aktivitetsdata og direkte elementære strømme beregnet i trin 3.

5.

Beregn den samlede datakvalitet af det nyoprettede datasæt ved anvendelse af formlen nedenfor, hvor L1442022DA110120211215DA0001.00012176Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279af 15. december 2021om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklusEUROPA-KOMMISSIONEN HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 og 292,ud fra følgende betragtninger:(1)Når aktørerne inden for en bred vifte af sektorer skal træffe beslutninger i miljøspørgsmål, er det afgørende, at de råder over pålidelige og korrekte målinger af og oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer.(2)Med metoden vedrørende produkters miljøaftryk og metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt miljøaftryksmetoderne) sættes virksomhederne i stand til at måle og formidle oplysninger om deres miljøpræstationer og derved konkurrere på markedet på grundlag af pålidelige miljøoplysninger. De indeholder detaljerede instrukser om, hvordan man modellerer og beregner produkters og organisationers miljøpåvirkninger. Miljøaftryksmetoderne er baseret på eksisterende, internationalt anerkendte praksisser, indikatorer og regler.(3)I 2013 vedtog Kommissionen sin henstilling 2013/179/EUKommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). med henblik på at fremme anvendelsen af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Kommissionen henstiller, at de anvendes af medlemsstaterne samt virksomheder, private organisationer og finansverdenen, og henstillingen indeholder to bilag, hvori de foreslåede metoder fastlægges.(4)Kommissionen har etableret en ramme for videreudvikling af miljøaftryksmetoderne med deltagelse af en bred vifte af interesserede parter, herunder industrien, og navnlig SMV'er, gennem en pilotfase.(5)I pilotfasen fra 2013 til 2018 blev udviklingen af produktspecifikke regler (regler for en produktkategoris miljøaftryk, PEFCR'er) og sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR'er) testet med aktiv deltagelse af interesserede parter, hvilket udmøntede sig i 19 PEFCR'er og 2 OEFSR'er.(6)En række tekniske aspekter af miljøaftryksmetoderne blev også opdateret, f.eks.: 1) anvendelse af princippet om væsentlighed (handle, hvor det gør en forskel), 2) definition af et benchmark der svarer til miljøaftrykket af det gennemsnitlige produkt eller den gennemsnitlige organisation, også kaldet repræsentativt produkt/repræsentativ organisation), 3) aftaler om udarbejdelse af modeller for centrale aspekter vedrørende klimaændringer, elektricitet, transport, infrastruktur og udstyr, emballering, bortskaffelse/ophør af levetid og landbrug, 4) indarbejdelse af normalisering og vægtning, 5) retningslinjer for, hvordan biodiversitet kan medtages som yderligere miljøoplysninger, 6) forbedring af visse metoder til vurdering af virkninger med særlig vægt på de toksikologirelaterede metoder (toksicitet for mennesker — kræftvirkninger, human toksicitet — ikke-kræftvirkninger, økotoksicitet i ferskvand, vandforbrug, arealanvendelse, ressourcer og partikelstof), 7) fastlæggelse af karakteriseringsfaktorer baseret på REACH-data 8) og en vejledning om datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftryk.(7)Resultaterne af pilotfasen blev forelagt i 2019 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Sustainable Products in a Circular Economy — Towards an EU Product Policy Framework contribution to the Circular EconomySWD(2019) 91 final.. I det samme arbejdsdokument blev der også peget på mulige anvendelser af miljøaftryksmetoderne i forbindelse med politikudformningen på EU-plan. Siden 2019 og efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til industrien fortsatte Kommissionen udviklingen af nye regler for en produktkategoris miljøaftryk.(8)I Rådets konklusioner fra oktober 2019https://www.consilium.europa.eu/media/40928/st12791-en19.pdf. blev der udtrykt glæde over afprøvningen af EU's metode vedrørende miljøaftryk og alle initiativer, der støtter formidlingen af miljøpåvirkninger baseret på pilotprojektet om miljøaftryk.(9)Den europæiske grønne pagtCOM(2019) 640 final/3. har til formål at mobilisere industrier til en ren og cirkulær økonomi, og heri understreges det, at der er behov for pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger for at sætte køberne i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger og mindske risikoen for grønvaskning.(10)I sin meddelelse En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt EuropaCOM(2020) 98 final. fremhæver Kommissionen, at virksomhederne bør underbygge deres miljøanprisninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organisationers miljøaftryk, og den påtog sig at teste muligheden for at indarbejde disse metoder i EU-miljømærket.(11)Ifølge meddelelsen En ny forbrugerdagsorden — styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretningCOM(2020) 696 final. har Kommissionen — for at anspore til flere frivillige foranstaltninger fra virksomhedernes side — planer om at samarbejde med de økonomiske aktører med henblik på at tilskynde dem til frivilligt at afgive tilsagn om at oplyse forbrugerne om virksomhedernes miljøaftryk, forbedre deres bæredygtighed og mindske indvirkningen på miljøet.(12)Rådet bemærkede i sine konklusioner fra december 2020, at metoden vedrørende produkters miljøaftryk har potentiale til at være en grundlæggende metode for forskellige produktpolitiske redskaber i EU og rammen for bæredygtige produkter, også under hensyntagen til passende metodologier.(13)Miljøaftryksmetoderne påtænkes allerede anvendt inden for rammerne af EU-politikker og -lovgivning såsom klassificeringsforordningenEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13)., initiativet om bæredygtige batterierCOM(2020) 798 final. og tilsagnet om et grønt forbrughttps://ec.europa.eu/info/sites/default/files/working_document_for_the_green_consumption_pledges_0.pdf..(14)I lyset af denne udvikling bør Kommissionens henstilling 2013/179/EU ajourføres for at integrere den tekniske udvikling fra pilotfasen, navnlig udviklingen af kategori- og sektorregler, og dermed skabe et solidt grundlag for videreudvikling og gennemførelse af politikker. Dette forventes at gøre det lettere for virksomhederne at beregne deres miljøpræstationer baseret på pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger og at gøre det muligt for andre aktører (f.eks. offentlige forvaltninger, NGO'er og forretningspartnere) at få adgang til sådanne oplysninger. Det forventes også at lette udviklingen af en EU-database over miljøaftryk.(15)SMV'er kunne have utilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus. Derfor bør støtte til SMV'er ikke kun ydes af Kommissionen, men også af medlemsstaterne og industrisammenslutninger.(16)Efterhånden som der dukker nye internationalt vedtagne tilgange op, forventes miljøaftryksmetoderne at blive opdateret med henblik på at integrere nye indikatorer eller regler for udarbejdelse af modeller. Disse aspekter drøftes i Kommissionens ekspertgruppe i Det Tekniske Rådgivende Udvalg om Miljøaftryk. Blandt andet overvejer gruppen virkningerne for biodiversiteten.(17)Som bebudet i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi vil Kommissionen se nærmere på udviklingen af et regelsæt for certificering af kulstoffjernelse på grundlag af et robust og gennemsigtigt kulstofregnskab med det formål at overvåge og verificere, at kulstoffjernelsen rent faktisk har fundet sted. Denne ramme vil blive udviklet i gensidig synergi og sammenhæng med miljøaftryksmetoden og vil om nødvendigt blive afspejlet i fremtidige ajourføringer af denne henstilling.(18)I denne henstilling fokuseres der på miljøpåvirkninger, men i den globale sammenhæng spiller betænkeligheder ved de økonomiske og sociale virkninger, herunder med hensyn til praksis på arbejdsmarkedet, en stadig vigtigere rolle. Kommissionen vil fortsat nøje følge denne udvikling og andre internationale metoder samt metoder til at analysere de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i relation til forsyningskæder af produkter, som i sidste ende forbruges i EU, og som har virkninger langs forsyningskæden i tredjelande.(19)Denne henstilling bør træde i stedet for Kommissionens henstilling 2013/179/EU —VEDTAGET DENNE HENSTILLING:1.FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE1.1.Formålet med denne henstilling er at fremme brugen af miljøaftryksmetoderne i relevante politikker og ordninger, der vedrører måling af og/eller formidling af oplysninger om alle typer af produkters, herunder såvel varers som tjenesteydelsers, og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.1.2.Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne og til private og offentlige organisationer, der måler eller har til hensigt at måle deres produkts eller organisations miljøpræstationer over hele deres livscyklus, og/eller som formidler eller har til hensigt at formidle oplysninger om sådanne miljøpræstationer over hele deres livscyklus til private og offentlige interesseparter samt civilsamfundet i EU.1.3.Henstillingen finder ikke anvendelse på gennemførelsen af obligatorisk EU-lovgivning, som fastlægger en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Der kan dog henvises til henstillingen i EU-lovgivning eller -politik som en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.2.DEFINITIONERI denne henstilling forstås ved:a)metoden vedrørende produkters miljøaftryk (i det følgende benævnt PEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om et produkts potentielle miljøpåvirkninger over hele dets livscyklus, jf. bilag Ib)metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om en organisations potentielle miljøpåvirkninger over hele dens livscyklus, jf. bilag IIIc)produkts miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af et produkts miljøaftryk baseret på metoden vedrørende produkters miljøaftrykd)organisations miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af en organisations miljøaftryk baseret på metoden vedrørende organisationers miljøaftryke)regler for en produktkategoris miljøaftryk (i det følgende benævnt PEFCR'er): produktkategorispecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt produktkategori. Hvis der findes en PEFCR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for et produkt, der tilhører den pågældende produktkategorif)sektorregler for organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEFSR'er): sektorspecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af organisationers miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt sektor. Hvis der findes en OEFSR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for en organisation, der tilhører den pågældende sektorg)miljøpræstationer over den samlede livscyklus: kvantificerede målinger af de potentielle miljøvirkninger under hensyntagen til alle relevante livscyklusfaser af et produkt eller en organisation set fra et forsyningskædeperspektivh)formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus: enhver formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, herunder til forretningspartnere, investorer, offentlige organer og forbrugerei)organisation: virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf — uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private — som har sine egne funktioner og egen administrationj)ordning: profitsøgende eller ikkeprofitsøgende initiativ, der er taget af private virksomheder eller en sammenslutning heraf, af et offentlig-privat partnerskab eller af statslige eller ikkestatslige organisationer, og som går ud på at måle eller formidle oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklusk)erhvervssammenslutning: en organisation, der repræsenterer private virksomheder, som er medlemmer af organisationen, eller private virksomheder, der tilhører en sektor på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt planl)finansverdenen: alle aktører, der leverer finansielle tjenesteydelser (bl.a. finansiel rådgivning), herunder banker, investorer og forsikringsselskaber.3.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I MEDLEMSSTATERNES POLITIKKERMedlemsstaterne bør:3.1.hvor det er hensigtsmæssigt, anvende PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er ved frivillige politikker, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, alt imens det sikres, at disse politikker ikke skaber hindringer for varernes frie bevægelighed i EU3.2.anse oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus eller anprisninger, der er baseret på anvendelsen af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, som gyldige i forbindelse med relevante nationale ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.3.gøre en indsats for at øge udbuddet af tilgængelige livscyklusdata af høj kvalitet ved at iværksætte foranstaltninger, der har til formål at udvikle og revidere nationale databaser og stille dem til rådighed samt bidrage til indføring af data i eksisterende offentlige databaser på grundlag af de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt. Der bør sikres indbyrdes kohærens mellem de forskellige databaser3.4.bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav3.5.tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er for at hjælpe dem med at måle, forbedre og formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus baseret på PEF- eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er. I denne forbindelse bør myndighederne undgå at overlappe eksisterende værktøjer, når disse er egnede til formålet3.6.tilskynde til at anvende OEF-metoden og de tilhørende OEFSR'er, hvis det er relevant, til at måle eller formidle oplysninger om offentlige organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus. I denne forbindelse bør myndighederne overveje at tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er i EU's partnerlande med henblik på at måle og forbedre miljøpræstationerne for mellemvarer eller halvfabrikata, som de producerer, over den samlede livscyklus.4.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I VIRKSOMHEDER OG ANDRE PRIVATE ORGANISATIONERVirksomheder og andre private organisationer, der beslutter at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør:4.1.anvende PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er til at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus4.2.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.3.overveje at bistå virksomheder, der indgår i deres forsyningskæder, navnlig SMV'er, med at levere oplysninger på grundlag af PEF-metoden og OEF-metoden eller PEFCR'er og OEFSR'er og forbedre deres organisationers og produkters miljøpræstationer over den samlede livscyklus.Erhvervssammenslutninger bør:4.4.fremme anvendelsen af PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er blandt deres medlemmer4.5.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.6.stille forenklede beregningsværktøjer og ekspertise til rådighed for at bistå deres SMV-medlemmer med at beregne deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er4.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.5.ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER I ORDNINGER, DER VEDRØRER MÅLING AF ELLER FORMIDLING AF OPLYSNINGER OM MILJØPRÆSTATIONER OVER DEN SAMLEDE LIVSCYKLUS5.1I ordninger, der vedrører måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes som referencemetode til at måle eller formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus.6.FINANSVERDENENS ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ERMedlemmer af finansverdenen bør, hvis det er relevant:6.1.fremme brugen af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, der er beregnet på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, i vurderingen af de økonomiske risici, der er forbundet med miljøpræstationerne over den samlede livscyklus6.2.fremme brugen af oplysninger baseret på undersøgelser af organisationers miljøaftryk i deres vurdering af resultaterne for miljøkomponenten i bæredygtighedsindekser6.3.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.7.VERIFIKATION7.1.Hvis undersøgelser af produkters og organisationers miljøaftryk videregives til tredjeparter, bør undersøgelserne verificeres i overensstemmelse med kravene i PEF- og OEF-metoden og eventuelle specifikke angivelser i PEFCR'er og OEFSR'er.8.RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE8.1.Medlemsstaterne opfordres til årligt at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af denne henstilling. De første oplysninger bør forelægges et år efter vedtagelsen af denne henstilling. Rapporteringen bør omfatte oplysninger om:a)hvordan PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes i politikinitiativerb)antallet af produkter og/eller organisationer, der er omfattet af initiativernec)incitamenter vedrørende miljøpræstationer over den samlede livscyklusd)initiativer vedrørende udvikling af livscyklusdata af høj kvalitete)hvordan SMV'er bistås med at levere livscyklusmiljødata og forbedre deres miljøpræstationer over den samlede livscyklusf)eventuelle problemer og flaskehalse, som konstateres ved brug af metoderne.9.OPHÆVELSE AF TIDLIGERE HENSTILLINGERKommissionens henstilling 2013/179/EU ophæves. Henvisninger til den ophævede henstilling gælder som henvisninger til nærværende henstilling.Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2021.På Kommissionens vegneVirginijus SinkevičiusMedlem af Kommissionen er det vægtede gennemsnit beregnet som anført i punkt (4). L1442022DA110120211215DA0001.00012176Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279af 15. december 2021om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklusEUROPA-KOMMISSIONEN HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 og 292,ud fra følgende betragtninger:(1)Når aktørerne inden for en bred vifte af sektorer skal træffe beslutninger i miljøspørgsmål, er det afgørende, at de råder over pålidelige og korrekte målinger af og oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer.(2)Med metoden vedrørende produkters miljøaftryk og metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt miljøaftryksmetoderne) sættes virksomhederne i stand til at måle og formidle oplysninger om deres miljøpræstationer og derved konkurrere på markedet på grundlag af pålidelige miljøoplysninger. De indeholder detaljerede instrukser om, hvordan man modellerer og beregner produkters og organisationers miljøpåvirkninger. Miljøaftryksmetoderne er baseret på eksisterende, internationalt anerkendte praksisser, indikatorer og regler.(3)I 2013 vedtog Kommissionen sin henstilling 2013/179/EUKommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). med henblik på at fremme anvendelsen af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Kommissionen henstiller, at de anvendes af medlemsstaterne samt virksomheder, private organisationer og finansverdenen, og henstillingen indeholder to bilag, hvori de foreslåede metoder fastlægges.(4)Kommissionen har etableret en ramme for videreudvikling af miljøaftryksmetoderne med deltagelse af en bred vifte af interesserede parter, herunder industrien, og navnlig SMV'er, gennem en pilotfase.(5)I pilotfasen fra 2013 til 2018 blev udviklingen af produktspecifikke regler (regler for en produktkategoris miljøaftryk, PEFCR'er) og sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR'er) testet med aktiv deltagelse af interesserede parter, hvilket udmøntede sig i 19 PEFCR'er og 2 OEFSR'er.(6)En række tekniske aspekter af miljøaftryksmetoderne blev også opdateret, f.eks.: 1) anvendelse af princippet om væsentlighed (handle, hvor det gør en forskel), 2) definition af et benchmark der svarer til miljøaftrykket af det gennemsnitlige produkt eller den gennemsnitlige organisation, også kaldet repræsentativt produkt/repræsentativ organisation), 3) aftaler om udarbejdelse af modeller for centrale aspekter vedrørende klimaændringer, elektricitet, transport, infrastruktur og udstyr, emballering, bortskaffelse/ophør af levetid og landbrug, 4) indarbejdelse af normalisering og vægtning, 5) retningslinjer for, hvordan biodiversitet kan medtages som yderligere miljøoplysninger, 6) forbedring af visse metoder til vurdering af virkninger med særlig vægt på de toksikologirelaterede metoder (toksicitet for mennesker — kræftvirkninger, human toksicitet — ikke-kræftvirkninger, økotoksicitet i ferskvand, vandforbrug, arealanvendelse, ressourcer og partikelstof), 7) fastlæggelse af karakteriseringsfaktorer baseret på REACH-data 8) og en vejledning om datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftryk.(7)Resultaterne af pilotfasen blev forelagt i 2019 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Sustainable Products in a Circular Economy — Towards an EU Product Policy Framework contribution to the Circular EconomySWD(2019) 91 final.. I det samme arbejdsdokument blev der også peget på mulige anvendelser af miljøaftryksmetoderne i forbindelse med politikudformningen på EU-plan. Siden 2019 og efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til industrien fortsatte Kommissionen udviklingen af nye regler for en produktkategoris miljøaftryk.(8)I Rådets konklusioner fra oktober 2019https://www.consilium.europa.eu/media/40928/st12791-en19.pdf. blev der udtrykt glæde over afprøvningen af EU's metode vedrørende miljøaftryk og alle initiativer, der støtter formidlingen af miljøpåvirkninger baseret på pilotprojektet om miljøaftryk.(9)Den europæiske grønne pagtCOM(2019) 640 final/3. har til formål at mobilisere industrier til en ren og cirkulær økonomi, og heri understreges det, at der er behov for pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger for at sætte køberne i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger og mindske risikoen for grønvaskning.(10)I sin meddelelse En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt EuropaCOM(2020) 98 final. fremhæver Kommissionen, at virksomhederne bør underbygge deres miljøanprisninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organisationers miljøaftryk, og den påtog sig at teste muligheden for at indarbejde disse metoder i EU-miljømærket.(11)Ifølge meddelelsen En ny forbrugerdagsorden — styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretningCOM(2020) 696 final. har Kommissionen — for at anspore til flere frivillige foranstaltninger fra virksomhedernes side — planer om at samarbejde med de økonomiske aktører med henblik på at tilskynde dem til frivilligt at afgive tilsagn om at oplyse forbrugerne om virksomhedernes miljøaftryk, forbedre deres bæredygtighed og mindske indvirkningen på miljøet.(12)Rådet bemærkede i sine konklusioner fra december 2020, at metoden vedrørende produkters miljøaftryk har potentiale til at være en grundlæggende metode for forskellige produktpolitiske redskaber i EU og rammen for bæredygtige produkter, også under hensyntagen til passende metodologier.(13)Miljøaftryksmetoderne påtænkes allerede anvendt inden for rammerne af EU-politikker og -lovgivning såsom klassificeringsforordningenEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13)., initiativet om bæredygtige batterierCOM(2020) 798 final. og tilsagnet om et grønt forbrughttps://ec.europa.eu/info/sites/default/files/working_document_for_the_green_consumption_pledges_0.pdf..(14)I lyset af denne udvikling bør Kommissionens henstilling 2013/179/EU ajourføres for at integrere den tekniske udvikling fra pilotfasen, navnlig udviklingen af kategori- og sektorregler, og dermed skabe et solidt grundlag for videreudvikling og gennemførelse af politikker. Dette forventes at gøre det lettere for virksomhederne at beregne deres miljøpræstationer baseret på pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger og at gøre det muligt for andre aktører (f.eks. offentlige forvaltninger, NGO'er og forretningspartnere) at få adgang til sådanne oplysninger. Det forventes også at lette udviklingen af en EU-database over miljøaftryk.(15)SMV'er kunne have utilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus. Derfor bør støtte til SMV'er ikke kun ydes af Kommissionen, men også af medlemsstaterne og industrisammenslutninger.(16)Efterhånden som der dukker nye internationalt vedtagne tilgange op, forventes miljøaftryksmetoderne at blive opdateret med henblik på at integrere nye indikatorer eller regler for udarbejdelse af modeller. Disse aspekter drøftes i Kommissionens ekspertgruppe i Det Tekniske Rådgivende Udvalg om Miljøaftryk. Blandt andet overvejer gruppen virkningerne for biodiversiteten.(17)Som bebudet i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi vil Kommissionen se nærmere på udviklingen af et regelsæt for certificering af kulstoffjernelse på grundlag af et robust og gennemsigtigt kulstofregnskab med det formål at overvåge og verificere, at kulstoffjernelsen rent faktisk har fundet sted. Denne ramme vil blive udviklet i gensidig synergi og sammenhæng med miljøaftryksmetoden og vil om nødvendigt blive afspejlet i fremtidige ajourføringer af denne henstilling.(18)I denne henstilling fokuseres der på miljøpåvirkninger, men i den globale sammenhæng spiller betænkeligheder ved de økonomiske og sociale virkninger, herunder med hensyn til praksis på arbejdsmarkedet, en stadig vigtigere rolle. Kommissionen vil fortsat nøje følge denne udvikling og andre internationale metoder samt metoder til at analysere de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i relation til forsyningskæder af produkter, som i sidste ende forbruges i EU, og som har virkninger langs forsyningskæden i tredjelande.(19)Denne henstilling bør træde i stedet for Kommissionens henstilling 2013/179/EU —VEDTAGET DENNE HENSTILLING:1.FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE1.1.Formålet med denne henstilling er at fremme brugen af miljøaftryksmetoderne i relevante politikker og ordninger, der vedrører måling af og/eller formidling af oplysninger om alle typer af produkters, herunder såvel varers som tjenesteydelsers, og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.1.2.Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne og til private og offentlige organisationer, der måler eller har til hensigt at måle deres produkts eller organisations miljøpræstationer over hele deres livscyklus, og/eller som formidler eller har til hensigt at formidle oplysninger om sådanne miljøpræstationer over hele deres livscyklus til private og offentlige interesseparter samt civilsamfundet i EU.1.3.Henstillingen finder ikke anvendelse på gennemførelsen af obligatorisk EU-lovgivning, som fastlægger en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Der kan dog henvises til henstillingen i EU-lovgivning eller -politik som en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.2.DEFINITIONERI denne henstilling forstås ved:a)metoden vedrørende produkters miljøaftryk (i det følgende benævnt PEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om et produkts potentielle miljøpåvirkninger over hele dets livscyklus, jf. bilag Ib)metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om en organisations potentielle miljøpåvirkninger over hele dens livscyklus, jf. bilag IIIc)produkts miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af et produkts miljøaftryk baseret på metoden vedrørende produkters miljøaftrykd)organisations miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af en organisations miljøaftryk baseret på metoden vedrørende organisationers miljøaftryke)regler for en produktkategoris miljøaftryk (i det følgende benævnt PEFCR'er): produktkategorispecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt produktkategori. Hvis der findes en PEFCR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for et produkt, der tilhører den pågældende produktkategorif)sektorregler for organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEFSR'er): sektorspecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af organisationers miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt sektor. Hvis der findes en OEFSR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for en organisation, der tilhører den pågældende sektorg)miljøpræstationer over den samlede livscyklus: kvantificerede målinger af de potentielle miljøvirkninger under hensyntagen til alle relevante livscyklusfaser af et produkt eller en organisation set fra et forsyningskædeperspektivh)formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus: enhver formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, herunder til forretningspartnere, investorer, offentlige organer og forbrugerei)organisation: virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf — uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private — som har sine egne funktioner og egen administrationj)ordning: profitsøgende eller ikkeprofitsøgende initiativ, der er taget af private virksomheder eller en sammenslutning heraf, af et offentlig-privat partnerskab eller af statslige eller ikkestatslige organisationer, og som går ud på at måle eller formidle oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklusk)erhvervssammenslutning: en organisation, der repræsenterer private virksomheder, som er medlemmer af organisationen, eller private virksomheder, der tilhører en sektor på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt planl)finansverdenen: alle aktører, der leverer finansielle tjenesteydelser (bl.a. finansiel rådgivning), herunder banker, investorer og forsikringsselskaber.3.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I MEDLEMSSTATERNES POLITIKKERMedlemsstaterne bør:3.1.hvor det er hensigtsmæssigt, anvende PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er ved frivillige politikker, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, alt imens det sikres, at disse politikker ikke skaber hindringer for varernes frie bevægelighed i EU3.2.anse oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus eller anprisninger, der er baseret på anvendelsen af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, som gyldige i forbindelse med relevante nationale ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.3.gøre en indsats for at øge udbuddet af tilgængelige livscyklusdata af høj kvalitet ved at iværksætte foranstaltninger, der har til formål at udvikle og revidere nationale databaser og stille dem til rådighed samt bidrage til indføring af data i eksisterende offentlige databaser på grundlag af de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt. Der bør sikres indbyrdes kohærens mellem de forskellige databaser3.4.bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav3.5.tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er for at hjælpe dem med at måle, forbedre og formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus baseret på PEF- eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er. I denne forbindelse bør myndighederne undgå at overlappe eksisterende værktøjer, når disse er egnede til formålet3.6.tilskynde til at anvende OEF-metoden og de tilhørende OEFSR'er, hvis det er relevant, til at måle eller formidle oplysninger om offentlige organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus. I denne forbindelse bør myndighederne overveje at tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er i EU's partnerlande med henblik på at måle og forbedre miljøpræstationerne for mellemvarer eller halvfabrikata, som de producerer, over den samlede livscyklus.4.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I VIRKSOMHEDER OG ANDRE PRIVATE ORGANISATIONERVirksomheder og andre private organisationer, der beslutter at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør:4.1.anvende PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er til at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus4.2.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.3.overveje at bistå virksomheder, der indgår i deres forsyningskæder, navnlig SMV'er, med at levere oplysninger på grundlag af PEF-metoden og OEF-metoden eller PEFCR'er og OEFSR'er og forbedre deres organisationers og produkters miljøpræstationer over den samlede livscyklus.Erhvervssammenslutninger bør:4.4.fremme anvendelsen af PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er blandt deres medlemmer4.5.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.6.stille forenklede beregningsværktøjer og ekspertise til rådighed for at bistå deres SMV-medlemmer med at beregne deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er4.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.5.ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER I ORDNINGER, DER VEDRØRER MÅLING AF ELLER FORMIDLING AF OPLYSNINGER OM MILJØPRÆSTATIONER OVER DEN SAMLEDE LIVSCYKLUS5.1I ordninger, der vedrører måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes som referencemetode til at måle eller formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus.6.FINANSVERDENENS ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ERMedlemmer af finansverdenen bør, hvis det er relevant:6.1.fremme brugen af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, der er beregnet på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, i vurderingen af de økonomiske risici, der er forbundet med miljøpræstationerne over den samlede livscyklus6.2.fremme brugen af oplysninger baseret på undersøgelser af organisationers miljøaftryk i deres vurdering af resultaterne for miljøkomponenten i bæredygtighedsindekser6.3.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.7.VERIFIKATION7.1.Hvis undersøgelser af produkters og organisationers miljøaftryk videregives til tredjeparter, bør undersøgelserne verificeres i overensstemmelse med kravene i PEF- og OEF-metoden og eventuelle specifikke angivelser i PEFCR'er og OEFSR'er.8.RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE8.1.Medlemsstaterne opfordres til årligt at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af denne henstilling. De første oplysninger bør forelægges et år efter vedtagelsen af denne henstilling. Rapporteringen bør omfatte oplysninger om:a)hvordan PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes i politikinitiativerb)antallet af produkter og/eller organisationer, der er omfattet af initiativernec)incitamenter vedrørende miljøpræstationer over den samlede livscyklusd)initiativer vedrørende udvikling af livscyklusdata af høj kvalitete)hvordan SMV'er bistås med at levere livscyklusmiljødata og forbedre deres miljøpræstationer over den samlede livscyklusf)eventuelle problemer og flaskehalse, som konstateres ved brug af metoderne.9.OPHÆVELSE AF TIDLIGERE HENSTILLINGERKommissionens henstilling 2013/179/EU ophæves. Henvisninger til den ophævede henstilling gælder som henvisninger til nærværende henstilling.Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2021.På Kommissionens vegneVirginijus SinkevičiusMedlem af Kommissionen

Tabel 23

Sådan tildeles værdierne til DQR-kriterierne, når der anvendes virksomhedsspecifikke oplysninger. Ingen af kriterierne må ændres.

Vurdering	PEF og PAD	TiR-EF og TiR-AD	TeR-EF og TeR-AD	GeR-EF og GeR-AD
1	Målt/beregnet og verificeret eksternt.	Dataene henviser til den seneste årlige forvaltningsperiode i forhold til datoen for offentliggørelse af miljøaftryksrapporten.	De elementære strømme og aktivitetsdataene viser udtrykkeligt den teknologi, der er anvendt til at oprette det nye datasæt.	Aktivitetsdataene og de elementære strømme afspejler den nøjagtige geografi, hvor modellen for processen i det nye datasæt er udarbejdet.
2	Målt/beregnet og verificeret internt og plausibilitetskontrolleret af revisionseksperten.	Dataene henviser til højst to årlige forvaltningsperioder i forhold til datoen for offentliggørelse af miljøaftryksrapporten.	De elementære strømme og aktivitetsdataene er en proxy for det nye datasæts teknologi.	Aktivitetsdataene og de elementære strømme afspejler til dels den geografi, hvor modellen for processen i det nye datasæt er udarbejdet.
3	Målt/beregnet/litteratur og plausibilitet ikke kontrolleret af revisionseksperten ELLER kvalificeret skøn baseret på beregninger, der er plausibilitetskontrolleret af eksperten.	Dataene henviser til højst tre årlige forvaltningsperioder i forhold til datoen for offentliggørelse af miljøaftryksrapporten.	Ikke relevant.	Ikke relevant.
4-5	Ikke relevant.	Ikke relevant.	Ikke relevant.	Ikke relevant.
PEF : Nøjagtighed for elementære strømme PAD : Nøjagtighed for aktivitetsdata TiR-EF : Tidsmæssig repræsentativitet for elementære strømme TiR-AD : Tidsmæssig repræsentativitet for aktivitetsdata TeR-EF : Teknologisk repræsentativitet for elementære strømme TeR-AD : Teknologisk repræsentativitet for aktivitetsdata GeR-EF : Geografisk repræsentativitet for elementære strømme GeR-AD: Geografisk repræsentativitet for aktivitetsdata

4.6.5.3    Datakvalitetsvurdering af sekundære datasæt, der anvendes i PEF-undersøgelser

I dette afsnit beskrives proceduren for beregning af datakvaliteten af sekundære datasæt, der anvendes i en PEF-undersøgelse. Dette omfatter genberegning af datakvaliteten for det sekundære datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata (beregnet af dataleverandøren), når det anvendes til at udarbejde modeller for de mest relevante processer (se afsnit 4.6.5.4), så brugeren af PEF-metoden kan vurdere de kontekstspecifikke DQR-kriterier, dvs. TeR, TiR og GeR, for de mest relevante processer). Kriterierne TeR, TiR og GeR skal vurderes igen på grundlag af tabel 24. Det er ikke tilladt at ændre kriterierne. Datasættets overordnede kvalitetsvurdering skal genberegnes ved anvendelse af formel 19.

Tabel 24

Sådan tildeles værdierne til DQR-kriterierne, når der anvendes sekundære datasæt.

Vurdering	TiR	TeR	GeR
1	Datoen for offentliggørelse af miljøaftryksrapporten ligger inden for datasættets gyldighedsperiode.	Den teknologi, der anvendes i miljøaftryksundersøgelsen, er nøjagtig den samme som den teknologi, der er omfattet af datasættet.	Den proces, der er modelleret i miljøaftryksundersøgelsen, finder sted i det land, hvor datasættet er gyldigt.
2	Datoen for offentliggørelse af miljøaftryksrapporten ligger senest to år efter datasættets gyldighedsperiode.	De teknologier, der anvendes i miljøaftryksundersøgelsen, indgår i den kombination af teknologier, der er omfattet af datasættet.	Den proces, der er modelleret i miljøaftryksundersøgelsen, finder sted i det geografiske område (f.eks. Europa), hvor datasættet er gyldigt.
3	Datoen for offentliggørelse af miljøaftryksrapporten ligger senest fire år efter datasættets gyldighedsperiode.	De teknologier, der anvendes i miljøaftryksundersøgelsen, er kun delvist omfattet af datasættet.	Den proces, der er modelleret i miljøaftryksundersøgelsen, finder sted i et af de geografiske områder, hvor datasættet er gyldigt.
4	Datoen for offentliggørelse af miljøaftryksrapporten ligger senest seks år efter datasættets gyldighedsperiode.	De teknologier, der anvendes i miljøaftryksundersøgelsen, svarer til dem, der er omfattet af datasættet.	Den proces, der er modelleret i miljøaftryksundersøgelsen, finder sted i et land, som ikke er beliggende i et af de geografiske områder, hvor datasættet er gyldigt, men det skønnes, at der er tilstrækkelige ligheder baseret på ekspertvurderinger.
5	Datoen for offentliggørelse af miljøaftryksrapporten ligger mere end seks år efter datasættets gyldighedsperiode eller er ikke angivet.	De teknologier, der anvendes i miljøaftryksundersøgelsen, er forskellige fra dem, der er omfattet af datasættet.	Den proces, der er modelleret i miljøaftryksundersøgelsen, finder sted i et andet land end det land, hvor datasættet er gyldigt.
TiR: tidsmæssig repræsentativitet TeR: teknologisk repræsentativitet GeR: geografisk repræsentativitet

4.6.5.4    Databehovsmatricen

Databehovsmatricen skal bruges til at vurdere datakravene for alle processer, der kræves for at udarbejde en model for det undersøgte produkt (se tabel 25). Den angiver, for hvilke processer der skal eller kan anvendes virksomhedsspecifikke data eller sekundære data, afhængigt af hvor stor indflydelse virksomheden har på processen. Følgende tre situationer findes i databehovsmatricen og er forklaret nedenfor.

1.	Situation 1: Processen udføres af den virksomhed, der gennemfører PEF-undersøgelsen.

2.	Situation 2: Processen udføres ikke af den virksomhed, der gennemfører PEF-undersøgelsen, men denne virksomhed har adgang til (virksomheds-) specifikke oplysninger.

3.	Situation 3: Processen udføres ikke af den virksomhed, der gennemfører PEF-undersøgelsen, og denne virksomhed har ikke adgang til (virksomheds-) specifikke oplysninger.

Brugeren af PEF-metoden skal gøre følgende:

1.	Fastslå, hvor stor indflydelse (situation 1, 2 eller 3) virksomheden har på hver proces i sin forsyningskæde. Dette afgør, hvilken af mulighederne I

2.	tabel 25 der er relevant for hver proces.

3.	Opstil en tabel PEF-rapporten med angivelse af alle processer og deres situation ifølge databehovsmatricen.

4.	Overhold datakravene i tabel 25.

5.	Beregn/vurder DQR-værdierne igen (for hvert kriterium + i alt) for datasættene for de mest relevante processer og de nye, som anført i afsnit 4.6.5.6-4.6.5.8.

Tabel 25

Databehovsmatrice — Krav til en virksomhed, der gennemfører en PEF-undersøgelse.

De muligheder, der er angivet for hver enkelt situation, er ikke anført i hierarkisk rækkefølge.

		Datakrav
Situation 1: proces, der udføres af virksomheden	Mulighed 1	Angiv virksomhedsspecifikke data (både aktivitetsdata og direkte emissioner), og opret et virksomhedsspecifikt datasæt (DQR ≤ 1,5). Beregn DQR for datasættet efter reglerne i afsnit 4.6.5.2.
Situation 2: proces, der ikke udføres af virksomheden, men med adgang til virksomhedsspecifikke oplysninger	Mulighed 1	Angiv virksomhedsspecifikke data, og opret et virksomhedsspecifikt datasæt (DQR ≤ 1,5). Beregn DQR for datasættet efter reglerne i afsnit 4.6.5.2.
	Løsningsmodel 2	Anvend et sekundært datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, anvend virksomhedsspecifikke aktivitetsdata for transport (afstand), og erstat de delprocesser, der anvendes for elektricitetsmiks og transport, med forsyningskædespecifikke datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata (DQR≤3,0). Beregn DQR for det anvendte datasæt igen (se afsnit 4.6.5.6).
Situation 3: proces, der ikke udføres af virksomheden, og uden adgang til virksomhedsspecifikke oplysninger	Mulighed 1	Anvend et sekundært datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, i aggregeret form (DQR≤3,0). Beregn DQR for datasættet igen, hvis processen er den mest relevante (se afsnit 4.6.5.7).

For ethvert sekundært datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, kan der anvendes et datasæt, der opfylder ILCD-EL-kravene. Dette kan bidrage med højst 10 % af den samlede score for det undersøgte produkt (se afsnit 4.6.3). For disse datasæt skal DQR ikke beregnes igen.

4.6.5.5    Situation 1 i databehovsmatricen

For alle processer, der udføres af virksomheden, og hvor den virksomhed, der gennemfører PEF-undersøgelsen, anvender virksomhedsspecifikke data, skal datakvaliteten af det nyoprettede datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, vurderes som beskrevet i afsnit 4.6.5.2.

4.6.5.6    Situation 2 i databehovsmatricen

Når en proces udføres i situation 2 (dvs. at den virksomhed, der gennemfører PEF-undersøgelsen, ikke udfører processen, men har adgang til virksomhedsspecifikke data), er der to muligheder:

1.	Brugeren af PEF-metoden kan få adgang til omfattende leverandørspecifikke oplysninger og kan oprette et nyt datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata (mulighed 1).

2.	Virksomheden råder over leverandørspecifikke oplysninger og kan foretage nogle minimumsændringer (mulighed 2).

Situation 2/mulighed 1

For alle processer, der ikke udføres af virksomheden, og hvor den virksomhed, der gennemfører PEF-undersøgelsen, anvender virksomhedsspecifikke data, skal datakvaliteten af det nyoprettede datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, vurderes som beskrevet i afsnit 4.6.5.2.

Situation 2/mulighed 2

Et opdelt sekundært datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, anvendes til processer i situation 2/mulighed 2. Den virksomhed, der gennemfører PEF-undersøgelsen, skal:

—	bruge virksomhedsspecifikke aktivitetsdata for transport

—	erstatte de delprocesser, der anvendes for elektricitetsmiks og transport i det opdelte sekundære datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, med forsyningskædespecifikke datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata.

Der kan anvendes virksomhedsspecifikke R1-værdier. Brugeren af PEF-metoden skal beregne DQR-kriterierne for processerne i situation 2/mulighed 2 igen. Brugerne skal gøre kvalitetskriterierne kontekstspecifikke ved at vurdere TeR og TiR ved anvendelse af tabel 24 igen. GeR-kriteriet skal sænkes med 30 %, og P-kriteriet skal bibeholde den oprindelige værdi.

4.6.5.7    Situation 3 i databehovsmatricen

Hvis en proces udføres i situation 3 (dvs. at den virksomhed, der gennemfører PEF-undersøgelsen, ikke udfører processen og ikke har adgang til virksomhedsspecifikke data), skal den virksomhed, der gennemfører PEF-undersøgelsen, anvende sekundære datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata.

Hvis der er tale om en mest relevant proces, der udføres efter proceduren i afsnit, skal brugeren af PEF-metoden gøre DQR-kriterierne kontekstspecifikke ved at vurdere TeR, TiR og GeR ved anvendelse af tabel 24 igen. Parameteren P skal bibeholde den oprindelige værdi.

For de ikke-mest relevante processer, der udføres efter proceduren i afsnit 7.3, skal den virksomhed, der gennemfører PEF-undersøgelsen, bruge datakvalitetsværdierne fra det oprindelige datasæt.

4.6.5.8    Datakvaliteten af en PEF-undersøgelse

For at beregne datakvaliteten af PEF-undersøgelsen skal brugeren af PEF-metoden beregne TeR, TiR, GeR og P særskilt. De skal beregnes som det vægtede gennemsnit af DQR-scorerne for alle de mest relevante processer baseret på deres relative miljøbidrag til den samlede score ved anvendelse af formel 20.

5.   Vurdering af virkninger af miljøaftryk

Når livscyklusopgørelsen er blevet oprettet, skal vurderingen af virkninger af miljøaftryk (72) gennemføres for at beregne produktets miljøaftryk ved hjælp af alle påvirkningskategorier og modeller for miljøaftryk. Vurderingen af virkninger af miljøaftryk omfatter fire trin: klassificering, karakterisering, normalisering og vægtning. Resultaterne af en PEF-undersøgelse skal beregnes og rapporteres i PEF-rapporten som karakteriserede, normaliserede og vægtede resultater for hver påvirkningskategori for miljøaftryk og som en enkelt samlet score baseret på vægtningsfaktorerne i afsnit 6.5.2.2. Resultaterne skal rapporteres for i) den samlede livscyklus og ii) den samlede livscyklus, ekskl. anvendelsesfasen.

5.1   Klassificering og karakterisering

5.1.1   Klassificering

Ved klassificering tildeles materiale-/energiinput og -output opgjort i livscyklusopgørelsen til den relevante påvirkningskategori for miljøaftryk. I klassificeringsfasen tildeles alle input/output, der resulterer i drivhusgasemissioner, til kategorien Klimaændringer. Input/output, der resulterer i emissioner af ozonnedbrydende stoffer, tildeles tilsvarende kategorien Nedbrydning af ozonlaget. I nogle tilfælde kan input eller output bidrage til flere påvirkningskategorier. Chlorfluorcarboner (CFC'er) bidrager f.eks. til både klimaændringer og nedbrydning af ozonlaget.

Det er vigtigt, at dataene beskriver de anvendte stoffer, for hvilke karakteriseringsfaktorer (se næste afsnit) er tilgængelige. Data vedrørende et sammensat NPK-gødningsprodukt skal f.eks. opdeles og klassificeres i overensstemmelse med dets N-, P- og K-bestanddele, fordi hver bestanddel bidrager til forskellige påvirkningskategorier. I praksis kan en stor del af livscyklusopgørelsesdataene hentes fra offentlige eller kommercielle livscyklusdatabaser, hvor klassificering allerede er gennemført. I sådanne tilfælde skal f.eks. leverandøren sikre, at klassificeringen og de tilknyttede løsninger med hensyn til vurdering af virkninger af miljøaftryk opfylder kravene i PEF-metoden.

Alle input/output, der er opgjort i forbindelse med oprettelsen af livscyklusopgørelsen, skal tildeles de påvirkningskategorier for miljøaftryk, som de bidrager til, ved anvendelse af de klassificeringsdata, som Kommissionens Fælles Forskningscenter stiller til rådighed (73).

I forbindelse med klassificeringen af livscyklusopgørelsen skal data så vidt muligt beskrive de anvendte stoffer, for hvilke karakteriseringsfaktorer er tilgængelige.

5.1.2   Karakterisering

Karakterisering er beregningen af omfanget af bidraget fra hvert klassificeret input og output til deres respektive påvirkningskategorier for miljøaftryk og de samlede bidrag inden for hver kategori. Karakterisering fortages ved at multiplicere værdierne i livscyklusopgørelsen med den relevante karakteriseringsfaktor for hver påvirkningskategori.

Karakteriseringsfaktorerne er stof- eller ressourcespecifikke. De repræsenterer virkningsintensiteten for et stof i forhold til et fælles referencestof for en påvirkningskategori (påvirkningskategoriindikator). Ved beregning af f.eks. virkningerne på klimaændringer vægtes alle drivhusgasemissioner, der er opgjort i livscyklusopgørelsen, ud fra deres virkningsintensitet i forhold til kuldioxid, som er referencestoffet for denne kategori. Dette gør det muligt at lægge alle potentielle virkninger sammen og udtrykke dem som ét ækvivalent stof (i dette tilfælde CO2-ækvivalenter) for hver påvirkningskategori.

Alle klassificerede input og output i hver påvirkningskategori for miljøaftryk skal tildeles karakteriseringsfaktorer, der repræsenterer bidraget pr. input- eller outputenhed til kategorien, ved hjælp af de anførte karakteriseringsfaktorer (74). Miljøaftryksresultater skal derefter beregnes for hver påvirkningskategori ved at multiplicere mængden af hvert input/output med karakteriseringsfaktoren og lægge bidragene fra alle input/output i hver kategori sammen i ét mål udtrykt i de relevante referenceenheder.

5.2   Normalisering og vægtning

Efter klassificering og karakterisering skal vurderingen af virkninger af miljøaftryk suppleres med normalisering og vægtning.

5.2.1   Normalisering af resultater af en vurdering af virkninger af miljøaftryk

Normalisering er det trin, hvor resultaterne af livscyklusvurderingen af virkninger divideres med normaliseringsfaktorer for at beregne og sammenligne omfanget af deres bidrag til påvirkningskategorierne for miljøaftryk i forhold til en referenceenhed. Derved fås der normaliserede resultater uden dimensioner. De afspejler de belastninger, der kan tilskrives et produkt i forhold til referenceenheden. I forbindelse med PEF-metoden udtrykkes normaliseringsfaktorerne pr. indbygger på grundlag af en samlet værdi (75).

Normaliserede resultater af miljøaftryksundersøgelser angiver dog ikke graden eller relevansen af de forskellige virkninger.

I PEF-undersøgelser må de normaliserede resultater ikke aggregeres, da det implicit medfører lige vægtning. De karakteriserede resultater skal rapporteres sammen med de normaliserede resultater.

5.2.2   Vægtning af resultater af en vurdering af virkninger af miljøaftryk

Vægtning er et obligatorisk trin i PEF-undersøgelser, der understøtter fortolkningen og formidlingen af analyseresultaterne. I dette trin multipliceres normaliserede resultater med et sæt vægtningsfaktorer (i %), som afspejler den opfattede relative betydning af de undersøgte påvirkningskategorier for hele livscyklussen. De vægtede resultater af forskellige påvirkningskategorier kan dermed sammenlignes, således at deres relative betydning kan vurderes. De kan også aggregeres på tværs af påvirkningskategorier for hele livscyklussen for at få en enkelt samlet score udtrykt i point.

Den proces, der ligger til grund for udviklingen af vægtningsfaktorerne for miljøaftryk, er beskrevet i Sala et al. 2018. De vægtningsfaktorer (76), der skal anvendes i PEF-undersøgelser, kan findes online (77) (78).

Resultaterne af miljøaftryksvurderingen forud for vægtningen (dvs. karakteriseret og normaliseret) skal rapporteres sammen med vægtede resultater i PEF-rapporten.

6.   Fortolkning af miljøaftryksresultater for produkter

6.1   Indledning

Fortolkning af resultaterne af en PEF-undersøgelse tjener to formål:

1.	For det første at sikre, at resultatet af PEF-modellen svarer til undersøgelsens mål og kvalitetskrav. I den henseende kan livscyklusfortolkning bruges som grundlag for iterativ forbedring af PEF-modellen, indtil alle mål og krav er opfyldt.

2.	For det andet at drage robuste konklusioner og udlede robuste anbefalinger på baggrund af analysen, f.eks. til støtte for miljøforbedringer.

For at opfylde disse mål skal fasen for miljøaftryksfortolkning omfatte de trin, der er beskrevet i det følgende.

6.2   Vurdering af miljøaftryksmodellens robusthed

Ved vurderingen af PEF-modellens robusthed vurderes det omfang, hvori metodologiske valg, f.eks. systemgrænse, datakilder og valg med hensyn til fordeling, påvirker analyseresultaterne.

De redskaber, der skal bruges til at vurdere PEF-modellens robusthed, omfatter:

(a)

Fuldstændighedskontrol af livscyklusopgørelsesdata med henblik på at sikre, at livscyklusopgørelsen er fuldstændig i forhold til de mål, det omfang, den systemgrænse og de kvalitetskriterier, der er fastlagt. Dette omfatter fuldstændighed af procesdækning (dvs. at alle processer i hver undersøgt forsyningskædefase er medtaget) og input-/outputdækning (dvs. at alle materiale- eller energiinput og -emissioner i forbindelse med hver proces er medtaget).

(b)

Følsomhedskontrol med henblik på at vurdere det omfang, hvori resultaterne afgøres af bestemte metodologiske valg, og virkningen af gennemførelsen af alternative valg, hvis sådanne kan identificeres. Det er en fordel at strukturere følsomhedskontroller for hver fase af PEF-undersøgelsen, herunder fastlæggelse af mål og omfang, livscyklusopgørelsen og vurderingen af virkninger af miljøaftryk

(c)	Konsistenskontrol med henblik på at vurdere det omfang, hvori forudsætninger, metoder og datakvalitetshensyn er anvendt på en ensartet måde i hele PEF-undersøgelsen.

Problemer, der påpeges i forbindelse med denne evaluering, kan bruges som grundlag for iterativ forbedring af PEF-undersøgelsen.

6.3   Identifikation af hotspots: de mest relevante påvirkningskategorier, livscyklusfaser og elementære strømme

Når brugeren af PEF-metoden sikrer, at PEF-modellen er robust og i overensstemmelse med alle de aspekter, der er defineret i mål- og afgrænsningsfaserne, skal de vigtigste elementer, der bidrager til PEF-resultaterne identificeres. Dette trin kaldes også analysen af hotspots. I PEF-rapporten skal brugeren af PEF-metoden identificere og angive de mest relevante (sammen med procentdelen):

1.	påvirkningskategorier

2.	livscyklusfaser

3.

processer

4.	elementære strømme.

Der er en vigtig operationel forskel mellem de mest relevante påvirkningskategorier og livscyklusfaser på den ene side og de mest relevante processer og elementære strømme på den anden side. De mest relevante påvirkningskategorier og livscyklusfaser er f.eks. i nogle tilfælde primært relevante i forbindelse med formidling af resultaterne af en PEF-undersøgelse. De kan bruges til at fremhæve miljøområder, som organisationen bør fokusere på.

Identifikationen af de mest relevante processer og elementære strømme er vigtigere for teknikere og designere, som har til opgave at udpege til forbedring af det samlede fodaftryk, f.eks. omgåelse eller ændring af en proces, yderligere optimering af en proces eller anvendelse af forureningsbekæmpende teknologi. Dette er især relevant for interne undersøgelser, hvor det undersøges, hvordan produktets miljøpræstationer kan forbedres. Den procedure, der skal følges for at identificere de mest relevante påvirkningskategorier, livscyklusfaser og elementære strømme, er beskrevet i det følgende.

6.3.1   Procedure for at udpege de mest relevante påvirkningskategorier

Udpegningen af de mest relevante påvirkningskategorier skal baseres på de normaliserede og vægtede resultater. De mest relevante påvirkningskategorier skal omfatte alle de påvirkningskategorier, der sammen bidrager til mindst 80 % af den samlede score. Dette skal begynde fra det største til det mindste bidrag.

Mindst tre relevante påvirkningskategorier skal udpeges som de mest relevante. Brugeren af PEF-metoden kan føje flere påvirkningskategorier til listen over de mest relevante, men kan ikke slette nogen.

6.3.2   Procedure for at udpege de mest relevante livscyklusfaser

De mest relevante livscyklusfaser er de faser, som sammen bidrager med mere end 80 % til en af de udpegede mest relevante påvirkningskategorier. Dette skal begynde fra det største til det mindste bidrag. Brugeren af PEF-metoden kan føje flere livscyklusfaser til listen over de mest relevante, men kan ikke slette nogen. Som minimum skal de livscyklusfaser, der er beskrevet i afsnit 4.2, tages i betragtning.

Hvis anvendelsesfasen tegner sig for mere end 50 % af den samlede virkning af en af de mest relevante påvirkningskategorier, skal proceduren gennemføres igen, dog ikke anvendelsesfasen. I dette tilfælde skal listen over de mest relevante livscyklusfaser indeholde de livscyklusfaser, der blev valgt i sidstnævnte procedure plus anvendelsesfasen.

6.3.3   Procedure for at udpege de mest relevante processer

Hver af de mest relevante påvirkningskategorier skal undersøges ved at udpege de mest relevante processer, der anvendes til at udarbejde en model for det undersøgte produkt. De mest relevante processer er de processer, som sammen bidrager med mere end 80 % til en af de udpegede mest relevante påvirkningskategorier. Der skal redegøres særskilt for identiske processer (79), der finder sted i forskellige livscyklusfaser (f.eks. transport og elektricitetsforbrug). Identiske processer, der finder sted inden for samme livscyklusfase, skal behandles samlet. Listen over de mest relevante processer skal medtages i PEF-rapporten sammen med den pågældende livscyklusfase (eller flere livscyklusfaser, hvis det er relevant) og bidraget i %. De mest relevante processer skal udpeges i overensstemmelse med tabel 26.

Tabel 26

Kriterier for udvælgelse af det livscyklusfaseniveau, hvor de mest relevante processer skal udpeges

— Anvendelsesfasens bidrag til den samlede virkning af en af de mest relevante påvirkningskategorier	— Mest relevante processer udpeget på niveauet for
— ≥ 50 %	— hele livscyklussen, bortset fra anvendelsesfasen, og — anvendelsesfasen
— < 50 %	— hele livscyklussen

Denne analyse skal rapporteres særskilt for hver af de mest relevante påvirkningskategorier. Brugeren af PEF-metoden kan føje flere processer til listen over de mest relevante, men kan ikke slette nogen.

6.3.4   Procedure for at udpege de mest relevante elementære strømme

De mest relevante elementære strømme er de elementære strømme, der sammen bidrager med mindst 80 % til den samlede virkning af hver af de mest relevante specifikke påvirkningskategorier for hver af de mest relevante processer, startende fra dem, der bidrager mest, til dem, der bidrager mindst. Denne analyse skal rapporteres særskilt for hver af de mest relevante påvirkningskategorier.

Elementære strømme, der tilhører baggrundssystemet for en af de mest relevante processer, kan dominere virkningen. Hvis der foreligger opdelte datasæt, bør brugeren af PEF-metoden også udpege de mest relevante direkte elementære strømme for hver af de mest relevante processer.

De mest relevante direkte elementære strømme er de direkte elementære strømme, der sammen bidrager med mindst 80 % til den samlede virkning af processens direkte elementære strømme, for hver af de mest relevante påvirkningskategorier. Denne analyse skal begrænses til de direkte emissioner i datasæt opdelt på niveau 1 (80). Dette betyder, at 80 % af det kumulative bidrag udelukkende skal beregnes i forhold til virkningen af de direkte emissioner og ikke i forhold til processens samlede virkning.

Brugeren af PEF-metoden kan føje flere elementære strømme til listen over de mest relevante, men kan ikke slette nogen. Listen over de mest relevante elementære strømme (eller direkte elementære strømme, hvis det er relevant) skal angives i PEF-rapporten for hver af de mest relevante processer.

6.3.5   Behandling af negative tal

Når det procentvise bidrag til virkningen bestemmes for en proces eller en elementær strøm, er det vigtigt at anvendes absolutte værdier. Derved kan relevansen af eventuelle kreditter (f.eks. fra genanvendelse) bestemmes. For processer eller strømme med negativ score for virkning skal følgende procedure anvendes:

(a)	de absolutte værdier anvendes (dvs. virkninger af processer eller strømme skal have et plustegn, altså en positiv score)

(b)	den samlede score for virkning skal genberegnes, herunder de konverterede negative scorer

(c)	den samlede score for virkning fastsættes til 100 %

(d)	det procentvise bidrag til virkningen for en proces eller en elementær strøm vurderes ud fra denne nye total.

Denne procedure bruges ikke til at udpege de mest relevante livscyklusfaser.

6.3.6   Oversigt af krav

I tabel 27 opsummeres kravene til fastlæggelse af de mest relevante bidrag.

Tabel 27

Oversigt over krav til fastlæggelse af de mest relevante bidrag

Element	På hvilket niveau skal relevansen udpeges?	Tærskel
Mest relevante påvirkningskategorier	Samlet score	Påvirkningskategorier, der sammen bidrager til mindst 80 % af den samlede score.
Mest relevante livscyklusfaser	For hver af de mest relevante påvirkningskategorier	Alle livscyklusfaser, der sammen bidrager med mere 80 % til den pågældende påvirkningskategori. Hvis anvendelsesfasen tegner sig for mere end 50 % af den samlede virkning af en af de mest relevante påvirkningskategorier, skal proceduren gennemføres igen, dog ikke anvendelsesfasen.
Mest relevante processer	For hver af de mest relevante påvirkningskategorier	Alle processer, der sammen bidrager (gennem hele livscyklussen) med mere end 80 % til den pågældende påvirkningskategori, under hensyntagen til absolutte værdier.
Mest relevante elementære strømme	For hver af de mest relevante processer under hensyntagen til de mest relevante påvirkningskategorier	Alle elementære strømme, der sammen bidrager til mindst 80 % af den samlede virkning af en af de mest relevante påvirkningskategorier for hver af de mest relevante processer. Hvis der foreligger opdelte data: for hver af de mest relevante processer alle direkte elementære strømme, der sammen bidrager med 80 % til den pågældende påvirkningskategori (kun forårsaget af de direkte elementære strømme).

6.3.7   Eksempel

Nedenfor gives der fiktive eksempler, som ikke er baseret på specifikke resultater af PEF-undersøgelser.

Mest relevante påvirkningskategorier

Tabel 28

Forskellige påvirkningskategoriers bidrag baseret på normaliserede og vægtede resultater — eksempel

Påvirkningskategori	Bidrag til den samlede virkning (%)
Klimaændringer	21,5
Nedbrydning af ozonlaget	3,0
Human toksicitet, kræftvirkninger	6,0
Human toksicitet, ikke-kræftvirkninger,	0,1
Partikelstof	14,9
Ioniserende stråling, menneskers sundhed	0,5
Fotokemisk ozondannelse, menneskers sundhed	2,4
Forsuring	1,5
Eutrofiering, terrestrisk	1,0
Eutrofiering, ferskvand	1,0
Eutrofiering, hav	0,1
Økotoksicitet, ferskvand	0,1
Arealanvendelse	14,3
Vandforbrug	18,6
Ressourceanvendelse, mineraler og metaller	6,7
Ressourceanvendelse, fossil	8,3
Mest relevante påvirkningskategorier i alt (%)	84,3

Baseret på de normaliserede og vægtede resultater er de mest relevante påvirkningskategorier: klimaændringer, partikelstof, vandforbrug, arealanvendelse og ressourceanvendelse, mineraler og metaller samt fossil) med et kumulativt bidrag på 84,3 % af den samlede virkning.

Mest relevante livscyklusfaser

Tabel 29

Forskellige livscyklusfasers bidrag til påvirkningskategorien for klimaændringer (baseret på de karakteriserede opgørelsesresultater) — eksempel

Livscyklusfase	Bidrag (%)
Anskaffelse og forbehandling af råvarer	46,3
Produktion af hovedproduktet	21,2
Distribution og oplagring af produkter	16,5
Anvendelsesfasen	5,9
Bortskaffelse	10,1
Mest relevante livscyklusfaser i alt (%)	88,0

De tre livscyklusfaser med rødt er dem, der er udpeget som de "mest relevante" for klimaændringer, da de bidrager til mere end 80 %. Rangordningen skal starte fra de højeste bidragydere.

Denne procedure skal gentages for hver af de mest relevante påvirkningskategorier for miljøaftryk, der vælges.

Mest relevante processer

Tabel 30

Forskellige processers bidrag til påvirkningskategorien for klimaændringer (baseret på de karakteriserede opgørelsesresultater) — eksempel

Livscyklusfase	Enhedsproces	Bidrag (%)
Anskaffelse og forbehandling af råvarer	Proces A	4,9
	Proces B	41,4
Produktion af hovedproduktet	Proces C	18,4
	Proces D	2,8
Distribution og oplagring af produkter	Proces E	16,5
Anvendelsesfasen	Proces F	5,9
Bortskaffelse	Proces G	10,1
Mest relevante processer i alt (%)		86,4

Ifølge den foreslåede procedure skal processerne B, C, E og G vælges som "de mest relevante".

Denne procedure skal gentages for hver af de mest relevante påvirkningskategorier, der vælges.

Behandling af negative tal og identiske processer i forskellige livscyklusfaser

Tabel 31

Eksempel på håndtering af negative tal og identiske processer i forskellige livscyklusfaser

L1442022DA110120211215DA0001.00012176Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279af 15. december 2021om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklusEUROPA-KOMMISSIONEN HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 og 292,ud fra følgende betragtninger:(1)Når aktørerne inden for en bred vifte af sektorer skal træffe beslutninger i miljøspørgsmål, er det afgørende, at de råder over pålidelige og korrekte målinger af og oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer.(2)Med metoden vedrørende produkters miljøaftryk og metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt miljøaftryksmetoderne) sættes virksomhederne i stand til at måle og formidle oplysninger om deres miljøpræstationer og derved konkurrere på markedet på grundlag af pålidelige miljøoplysninger. De indeholder detaljerede instrukser om, hvordan man modellerer og beregner produkters og organisationers miljøpåvirkninger. Miljøaftryksmetoderne er baseret på eksisterende, internationalt anerkendte praksisser, indikatorer og regler.(3)I 2013 vedtog Kommissionen sin henstilling 2013/179/EUKommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). med henblik på at fremme anvendelsen af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Kommissionen henstiller, at de anvendes af medlemsstaterne samt virksomheder, private organisationer og finansverdenen, og henstillingen indeholder to bilag, hvori de foreslåede metoder fastlægges.(4)Kommissionen har etableret en ramme for videreudvikling af miljøaftryksmetoderne med deltagelse af en bred vifte af interesserede parter, herunder industrien, og navnlig SMV'er, gennem en pilotfase.(5)I pilotfasen fra 2013 til 2018 blev udviklingen af produktspecifikke regler (regler for en produktkategoris miljøaftryk, PEFCR'er) og sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR'er) testet med aktiv deltagelse af interesserede parter, hvilket udmøntede sig i 19 PEFCR'er og 2 OEFSR'er.(6)En række tekniske aspekter af miljøaftryksmetoderne blev også opdateret, f.eks.: 1) anvendelse af princippet om væsentlighed (handle, hvor det gør en forskel), 2) definition af et benchmark der svarer til miljøaftrykket af det gennemsnitlige produkt eller den gennemsnitlige organisation, også kaldet repræsentativt produkt/repræsentativ organisation), 3) aftaler om udarbejdelse af modeller for centrale aspekter vedrørende klimaændringer, elektricitet, transport, infrastruktur og udstyr, emballering, bortskaffelse/ophør af levetid og landbrug, 4) indarbejdelse af normalisering og vægtning, 5) retningslinjer for, hvordan biodiversitet kan medtages som yderligere miljøoplysninger, 6) forbedring af visse metoder til vurdering af virkninger med særlig vægt på de toksikologirelaterede metoder (toksicitet for mennesker — kræftvirkninger, human toksicitet — ikke-kræftvirkninger, økotoksicitet i ferskvand, vandforbrug, arealanvendelse, ressourcer og partikelstof), 7) fastlæggelse af karakteriseringsfaktorer baseret på REACH-data 8) og en vejledning om datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftryk.(7)Resultaterne af pilotfasen blev forelagt i 2019 i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Sustainable Products in a Circular Economy — Towards an EU Product Policy Framework contribution to the Circular EconomySWD(2019) 91 final.. I det samme arbejdsdokument blev der også peget på mulige anvendelser af miljøaftryksmetoderne i forbindelse med politikudformningen på EU-plan. Siden 2019 og efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til industrien fortsatte Kommissionen udviklingen af nye regler for en produktkategoris miljøaftryk.(8)I Rådets konklusioner fra oktober 2019https://www.consilium.europa.eu/media/40928/st12791-en19.pdf. blev der udtrykt glæde over afprøvningen af EU's metode vedrørende miljøaftryk og alle initiativer, der støtter formidlingen af miljøpåvirkninger baseret på pilotprojektet om miljøaftryk.(9)Den europæiske grønne pagtCOM(2019) 640 final/3. har til formål at mobilisere industrier til en ren og cirkulær økonomi, og heri understreges det, at der er behov for pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger for at sætte køberne i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger og mindske risikoen for grønvaskning.(10)I sin meddelelse En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt EuropaCOM(2020) 98 final. fremhæver Kommissionen, at virksomhederne bør underbygge deres miljøanprisninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organisationers miljøaftryk, og den påtog sig at teste muligheden for at indarbejde disse metoder i EU-miljømærket.(11)Ifølge meddelelsen En ny forbrugerdagsorden — styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretningCOM(2020) 696 final. har Kommissionen — for at anspore til flere frivillige foranstaltninger fra virksomhedernes side — planer om at samarbejde med de økonomiske aktører med henblik på at tilskynde dem til frivilligt at afgive tilsagn om at oplyse forbrugerne om virksomhedernes miljøaftryk, forbedre deres bæredygtighed og mindske indvirkningen på miljøet.(12)Rådet bemærkede i sine konklusioner fra december 2020, at metoden vedrørende produkters miljøaftryk har potentiale til at være en grundlæggende metode for forskellige produktpolitiske redskaber i EU og rammen for bæredygtige produkter, også under hensyntagen til passende metodologier.(13)Miljøaftryksmetoderne påtænkes allerede anvendt inden for rammerne af EU-politikker og -lovgivning såsom klassificeringsforordningenEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13)., initiativet om bæredygtige batterierCOM(2020) 798 final. og tilsagnet om et grønt forbrughttps://ec.europa.eu/info/sites/default/files/working_document_for_the_green_consumption_pledges_0.pdf..(14)I lyset af denne udvikling bør Kommissionens henstilling 2013/179/EU ajourføres for at integrere den tekniske udvikling fra pilotfasen, navnlig udviklingen af kategori- og sektorregler, og dermed skabe et solidt grundlag for videreudvikling og gennemførelse af politikker. Dette forventes at gøre det lettere for virksomhederne at beregne deres miljøpræstationer baseret på pålidelige, sammenlignelige og verificerbare oplysninger og at gøre det muligt for andre aktører (f.eks. offentlige forvaltninger, NGO'er og forretningspartnere) at få adgang til sådanne oplysninger. Det forventes også at lette udviklingen af en EU-database over miljøaftryk.(15)SMV'er kunne have utilstrækkelig ekspertise og ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus. Derfor bør støtte til SMV'er ikke kun ydes af Kommissionen, men også af medlemsstaterne og industrisammenslutninger.(16)Efterhånden som der dukker nye internationalt vedtagne tilgange op, forventes miljøaftryksmetoderne at blive opdateret med henblik på at integrere nye indikatorer eller regler for udarbejdelse af modeller. Disse aspekter drøftes i Kommissionens ekspertgruppe i Det Tekniske Rådgivende Udvalg om Miljøaftryk. Blandt andet overvejer gruppen virkningerne for biodiversiteten.(17)Som bebudet i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi vil Kommissionen se nærmere på udviklingen af et regelsæt for certificering af kulstoffjernelse på grundlag af et robust og gennemsigtigt kulstofregnskab med det formål at overvåge og verificere, at kulstoffjernelsen rent faktisk har fundet sted. Denne ramme vil blive udviklet i gensidig synergi og sammenhæng med miljøaftryksmetoden og vil om nødvendigt blive afspejlet i fremtidige ajourføringer af denne henstilling.(18)I denne henstilling fokuseres der på miljøpåvirkninger, men i den globale sammenhæng spiller betænkeligheder ved de økonomiske og sociale virkninger, herunder med hensyn til praksis på arbejdsmarkedet, en stadig vigtigere rolle. Kommissionen vil fortsat nøje følge denne udvikling og andre internationale metoder samt metoder til at analysere de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i relation til forsyningskæder af produkter, som i sidste ende forbruges i EU, og som har virkninger langs forsyningskæden i tredjelande.(19)Denne henstilling bør træde i stedet for Kommissionens henstilling 2013/179/EU —VEDTAGET DENNE HENSTILLING:1.FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE1.1.Formålet med denne henstilling er at fremme brugen af miljøaftryksmetoderne i relevante politikker og ordninger, der vedrører måling af og/eller formidling af oplysninger om alle typer af produkters, herunder såvel varers som tjenesteydelsers, og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.1.2.Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne og til private og offentlige organisationer, der måler eller har til hensigt at måle deres produkts eller organisations miljøpræstationer over hele deres livscyklus, og/eller som formidler eller har til hensigt at formidle oplysninger om sådanne miljøpræstationer over hele deres livscyklus til private og offentlige interesseparter samt civilsamfundet i EU.1.3.Henstillingen finder ikke anvendelse på gennemførelsen af obligatorisk EU-lovgivning, som fastlægger en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus. Der kan dog henvises til henstillingen i EU-lovgivning eller -politik som en specifik metode til beregning af produkters eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.2.DEFINITIONERI denne henstilling forstås ved:a)metoden vedrørende produkters miljøaftryk (i det følgende benævnt PEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om et produkts potentielle miljøpåvirkninger over hele dets livscyklus, jf. bilag Ib)metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om en organisations potentielle miljøpåvirkninger over hele dens livscyklus, jf. bilag IIIc)produkts miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af et produkts miljøaftryk baseret på metoden vedrørende produkters miljøaftrykd)organisations miljøaftryk: resultatet af en undersøgelse af en organisations miljøaftryk baseret på metoden vedrørende organisationers miljøaftryke)regler for en produktkategoris miljøaftryk (i det følgende benævnt PEFCR'er): produktkategorispecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt produktkategori. Hvis der findes en PEFCR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for et produkt, der tilhører den pågældende produktkategorif)sektorregler for organisationers miljøaftryk (i det følgende benævnt OEFSR'er): sektorspecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af organisationers miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt sektor. Hvis der findes en OEFSR, bør denne anvendes til at beregne miljøaftrykket for en organisation, der tilhører den pågældende sektorg)miljøpræstationer over den samlede livscyklus: kvantificerede målinger af de potentielle miljøvirkninger under hensyntagen til alle relevante livscyklusfaser af et produkt eller en organisation set fra et forsyningskædeperspektivh)formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus: enhver formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, herunder til forretningspartnere, investorer, offentlige organer og forbrugerei)organisation: virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf — uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private — som har sine egne funktioner og egen administrationj)ordning: profitsøgende eller ikkeprofitsøgende initiativ, der er taget af private virksomheder eller en sammenslutning heraf, af et offentlig-privat partnerskab eller af statslige eller ikkestatslige organisationer, og som går ud på at måle eller formidle oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklusk)erhvervssammenslutning: en organisation, der repræsenterer private virksomheder, som er medlemmer af organisationen, eller private virksomheder, der tilhører en sektor på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt planl)finansverdenen: alle aktører, der leverer finansielle tjenesteydelser (bl.a. finansiel rådgivning), herunder banker, investorer og forsikringsselskaber.3.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I MEDLEMSSTATERNES POLITIKKERMedlemsstaterne bør:3.1.hvor det er hensigtsmæssigt, anvende PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er ved frivillige politikker, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, alt imens det sikres, at disse politikker ikke skaber hindringer for varernes frie bevægelighed i EU3.2.anse oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus eller anprisninger, der er baseret på anvendelsen af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, som gyldige i forbindelse med relevante nationale ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.3.gøre en indsats for at øge udbuddet af tilgængelige livscyklusdata af høj kvalitet ved at iværksætte foranstaltninger, der har til formål at udvikle og revidere nationale databaser og stille dem til rådighed samt bidrage til indføring af data i eksisterende offentlige databaser på grundlag af de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt. Der bør sikres indbyrdes kohærens mellem de forskellige databaser3.4.bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav3.5.tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er for at hjælpe dem med at måle, forbedre og formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus baseret på PEF- eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er. I denne forbindelse bør myndighederne undgå at overlappe eksisterende værktøjer, når disse er egnede til formålet3.6.tilskynde til at anvende OEF-metoden og de tilhørende OEFSR'er, hvis det er relevant, til at måle eller formidle oplysninger om offentlige organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus3.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus. I denne forbindelse bør myndighederne overveje at tilvejebringe bistand og værktøjer til SMV'er i EU's partnerlande med henblik på at måle og forbedre miljøpræstationerne for mellemvarer eller halvfabrikata, som de producerer, over den samlede livscyklus.4.BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I VIRKSOMHEDER OG ANDRE PRIVATE ORGANISATIONERVirksomheder og andre private organisationer, der beslutter at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør:4.1.anvende PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er til at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus4.2.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.3.overveje at bistå virksomheder, der indgår i deres forsyningskæder, navnlig SMV'er, med at levere oplysninger på grundlag af PEF-metoden og OEF-metoden eller PEFCR'er og OEFSR'er og forbedre deres organisationers og produkters miljøpræstationer over den samlede livscyklus.Erhvervssammenslutninger bør:4.4.fremme anvendelsen af PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er blandt deres medlemmer4.5.medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet i overensstemmelse med de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav til datasæt; bidrage til Kommissionens bestræbelser på at sikre tilgængeligheden af datasæt af høj kvalitet, der lever op til de i miljøaftryksmetoderne fastlagte krav4.6.stille forenklede beregningsværktøjer og ekspertise til rådighed for at bistå deres SMV-medlemmer med at beregne deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er4.7.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.5.ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER I ORDNINGER, DER VEDRØRER MÅLING AF ELLER FORMIDLING AF OPLYSNINGER OM MILJØPRÆSTATIONER OVER DEN SAMLEDE LIVSCYKLUS5.1I ordninger, der vedrører måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes som referencemetode til at måle eller formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus.6.FINANSVERDENENS ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ERMedlemmer af finansverdenen bør, hvis det er relevant:6.1.fremme brugen af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, der er beregnet på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er, i vurderingen af de økonomiske risici, der er forbundet med miljøpræstationerne over den samlede livscyklus6.2.fremme brugen af oplysninger baseret på undersøgelser af organisationers miljøaftryk i deres vurdering af resultaterne for miljøkomponenten i bæredygtighedsindekser6.3.fremme og støtte anvendelsen af PEF- og OEF-metoder på internationalt plan, herunder i multilaterale fora eller i forbindelse med ordninger, der indebærer måling af eller formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.7.VERIFIKATION7.1.Hvis undersøgelser af produkters og organisationers miljøaftryk videregives til tredjeparter, bør undersøgelserne verificeres i overensstemmelse med kravene i PEF- og OEF-metoden og eventuelle specifikke angivelser i PEFCR'er og OEFSR'er.8.RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE8.1.Medlemsstaterne opfordres til årligt at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af denne henstilling. De første oplysninger bør forelægges et år efter vedtagelsen af denne henstilling. Rapporteringen bør omfatte oplysninger om:a)hvordan PEF-metoden og OEF-metoden og de tilhørende PEFCR'er og OEFSR'er anvendes i politikinitiativerb)antallet af produkter og/eller organisationer, der er omfattet af initiativernec)incitamenter vedrørende miljøpræstationer over den samlede livscyklusd)initiativer vedrørende udvikling af livscyklusdata af høj kvalitete)hvordan SMV'er bistås med at levere livscyklusmiljødata og forbedre deres miljøpræstationer over den samlede livscyklusf)eventuelle problemer og flaskehalse, som konstateres ved brug af metoderne.9.OPHÆVELSE AF TIDLIGERE HENSTILLINGERKommissionens henstilling 2013/179/EU ophæves. Henvisninger til den ophævede henstilling gælder som henvisninger til nærværende henstilling.Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2021.På Kommissionens vegneVirginijus SinkevičiusMedlem af Kommissionen

6.4   Konklusioner og anbefalinger

Den sidste del af fortolkningsfasen for miljøaftryk omfatter:

a)	opstilling af konklusioner på grundlag af analyseresultaterne

b)	besvarelse af de spørgsmål, der blev stillet i begyndelsen af PEF-undersøgelsen og

c)	fremsættelse af anbefalinger, der er relevante for målgruppen og konteksten, samtidig med at der udtrykkeligt tages hensyn til resultaternes robusthed og anvendelighed.

PEF-undersøgelsen supplerer andre vurderinger og instrumenter, f.eks. anlægsspecifikke miljøpåvirkningsvurderinger eller kemikalierisikovurderinger.

Potentielle forbedringer bør identificeres, f.eks. brug af renere teknologi eller produktionsteknikker, ændringer i produktdesign, miljøledelsessystemer (f.eks. EU's ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) eller EN ISO 14001:2015) eller andre systematiske tilgange.

Konklusioner, anbefalinger og begrænsninger skal beskrives i overensstemmelse med de mål og det omfang, der er fastlagt for PEF-undersøgelsen. Konklusionerne bør omfatte et resumé af de identificerede hotspots i forsyningskæden og de potentielle forbedringer i forbindelse med forvaltningsinterventioner.

7.   Rapporter om produkters miljøaftryk

7.1   Indledning

En PEF-rapport supplerer PEF-undersøgelsen og giver et relevant, omfattende, konsekvent, nøjagtigt og gennemsigtigt resumé af undersøgelsen. Den præsenterer de bedste tilgængelige oplysninger på en sådan måde, så de er af maksimal nytte for nuværende og fremtidige brugere, og formidler samtidig gennemsigtigt alle begrænsninger. Effektiv rapportering af produkters miljøaftryk kræver, at flere kriterier, både proceduremæssige (rapportkvalitet) og indholdsmæssige (rapportindhold), opfyldes. En skabelon til PEF-rapporter findes i bilag II, del E. Denne skabelon indeholder de oplysninger, der som minimum skal angives i en PEF-rapport.

En PEF-rapport skal som minimum bestå af: et resumé, selve rapporten, det aggregerede datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, og et bilag. Fortrolige og ejendomsretligt beskyttede oplysninger kan dokumenteres i et fjerde punkt — en supplerende fortrolig rapport. Rapporter om gennemgang vedhæftes som bilag.

7.1.1   Resumé

Resuméet skal kunne læses separat, uden at resultaterne og anbefalingerne (hvis de er anført) kompromitteres. Resuméet skal opfylde de samme kriterier med hensyn til gennemsigtighed, konsistens osv. som selve rapporten. Resuméet bør så vidt muligt være rettet mod en ikke-teknisk målgruppe.

7.1.2   Aggregerede datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata

For hvert produkt, der er omfattet af PEF-undersøgelsen, skal brugeren stille et aggregeret datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryk, til rådighed.

Hvis brugeren af PEF-metoden eller af PEFCR'en offentliggør et sådant datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, skal PEF-rapporten, der ligger til grund for genereringen af dette datasæt, også offentliggøres.

7.1.3   Selve rapporten

Selve rapporten (81) skal som minimum indeholde følgende elementer:

1.	generelle oplysninger

2.	undersøgelsens mål

3.	undersøgelsens omfang

4.	livscyklusopgørelse

5.	resultater af livscyklusvurdering af virkninger

6.	fortolkning af PEF-resultater.

7.1.4   Erklæring om validering

Se afsnit 8.5.3

7.1.5   Bilag

Bilagene bruges til at dokumentere elementer, som understøtter selve rapporten, og som er af en mere teknisk karakter (f.eks. detaljerede beregninger til vurdering af datakvaliteten, alternativ tilgang til en nitrogenmodel, når en PEF-undersøgelse omfatter en landbrugsmodel, resultater af følsomhedsanalyser, vurdering af PEF-modellens robusthed og bibliografiske henvisninger).

7.1.6   Fortrolig rapport

Den fortrolige rapport er valgfri. Hvis den anvendes, bør den indeholde alle data (herunder rådata) og oplysninger, der er fortrolige eller ejendomsretligt beskyttede og ikke må offentliggøres. Den fortrolige rapport skal stilles til rådighed for PEF-undersøgelsens verifikations- og valideringsprocedure (se afsnit 8.4.3)

8.   Verifikation og validering af PEF-undersøgelser, -rapporter og -kommunikationsmidler

Hvis der i politikkerne for gennemførelse af PEF-metoden stilles specifikke krav med hensyn til verifikation og validering af PEF-undersøgelser, -rapporter og -kommunikationsmidler, skal disse krav have forrang.

8.1   Fastlæggelse af verifikationens omfang

En PEF-undersøgelse skal verificeres og valideres, når undersøgelsen eller dele af oplysningerne heri bruges til ekstern kommunikation (dvs. kommunikation til andre interesserede parter end initiativtageren til eller brugeren af undersøgelsens PEF-metode).

Ved verifikation forstås den overensstemmelsesvurdering, der udføres af en miljøaftryksverifikator med henblik på at påvise, om PEF-undersøgelsen er blevet udført i overensstemmelse med bilag I.

Ved validering forstås en bekræftelse fra miljøaftryksverifikatoren af, at de oplysninger og data, der indgår i PEF-undersøgelsen, -rapporten og -kommunikationsmidlerne, er pålidelige, troværdige og korrekte på valideringstidspunktet.

Verifikationen og valideringen skal omfatte følgende tre områder:

1.	PEF-undersøgelsen (herunder bl.a. de indsamlede, beregnede og skønnede data og den underliggende model)

2.	PEF-rapporten

3.	kommunikationsmidlernes tekniske indhold, hvis det er relevant.

Ved verifikationen af PEF-undersøgelsen skal det sikres, at PEF-undersøgelsen er blevet udført i overensstemmelse med bilag I eller den gældende PEFCR.

Valideringen af oplysningerne i PEF-undersøgelsen skal sikre, at:

(a)	de data og de oplysninger, der anvendes til PEF-undersøgelsen, er konsistente, pålidelige og sporbare

(b)	de udførte beregninger ikke omfatter ikke signifikante (82) fejl.

Verifikationen og valideringen af PEF-rapporten skal, at:

(a)	PEF-rapporten er fuldstændig, konsistent og i overensstemmelse med den skabelon til PEF-rapporter, der findes i bilag II, del E

(b)	de angivne oplysninger og data er konsistente, pålidelige og sporbare

(c)	de obligatoriske oplysninger og afsnit er medtaget og behørigt udfyldt

(d)	alle de tekniske oplysninger, der kan anvendes til kommunikationsformål, uafhængigt af det anvendte kommunikationsmiddel, er medtaget i rapporten.

Bemærk:

Fortrolige oplysninger skal valideres, men kan udelukkes fra PEF-rapporten.

Valideringen af det tekniske indhold af kommunikationsmidlets indhold skal sikre, at:

(a)	de angivne tekniske oplysninger og data er pålidelige og i overensstemmelse med oplysningerne i PEF-undersøgelsen og PEF-rapporten

(b)	oplysningerne opfylder kravene i direktivet om urimelig handelspraksis (83)

(c)	kommunikationsmidlet overholder principperne om gennemsigtighed, tilgængelighed, pålidelighed, fuldstændighed, sammenlignelighed og klarhed som beskrevet i Kommissionens meddelelse "Opbygning af det indre marked for grønne produkter" (84).

8.2   Verifikationsprocedure

Verifikationsproceduren omfatter følgende trin:

1.	Initiativtageren skal vælge verifikatoren/verifikatorerne eller verifikationsteamet efter reglerne i afsnit 9.3.1.

2.	Verifikationen skal udføres ved brug af verifikationsprocessen i afsnit 9.4.

3.	Verifikatoren skal underrette initiativtageren om eventuelle ukorrekte angivelser, tilfælde af manglende overensstemmelse og behov for afklaring (afsnit 9.3.2) og udarbejde valideringserklæringen (afsnit 8.5.2).

4.

Initiativtageren skal besvare verifikatorens bemærkninger og indføre eventuelle korrektioner og ændringer for at sikre den endelige overensstemmelse af PEF-undersøgelsen, PEF-rapporten og det tekniske indhold i PEF-kommunikationsmidlerne. Hvis initiativtageren efter verifikatorens opfattelse ikke reagerer hensigtsmæssigt inden for en rimelig frist, skal verifikatoren udstede en ændret valideringserklæring.

5.	Den endelige valideringserklæring fremlægges under hensyn til eventuelle korrektioner og ændringer fra initiativtageren.

6.	Det kontrolleres, at PEF-rapporten er tilgængelig i valideringserklæringens gyldighedsperiode (som defineret i afsnit 8.5.3)

Hvis verifikatoren bliver opmærksom på et forhold, som får verifikatoren til at formode, at der foreligger svig eller manglende overholdelse af love eller forskrifter, skal verifikatoren straks underrette initiativtageren til undersøgelsen herom.

8.3   Verifikator/verifikatorer

Dette afsnit berører ikke specifikke bestemmelser i EU-lovgivningen.

Verifikationen/valideringen kan udføres af en enkelt verifikator eller af et verifikationsteam. Den eller de uafhængige verifikatorer skal være eksterne i forhold til den organisation, der udførte PEF-undersøgelsen.

Verifikatorernes uafhængighed skal under alle omstændigheder garanteres, dvs. de skal opfylde hensigterne i kravene i EN ISO/IEC 17020:2012 vedrørende en tredjepartsverifikator, og de må ikke befinde sig i en interessekonflikt vedrørende de omhandlede produkter.

De nedenfor anførte minimumskrav og scorer for verifikatoren skal opfyldes. Hvis verifikationen/valideringen udføres af en enkelt verifikator, skal vedkommende opfylde alle minimumskravene og minimumsscoren (se afsnit 9.3.1). Hvis verifikationen/valideringen udføres af et team, skal teamet som helhed opfylde alle minimumskrav og minimumsscoren. De dokumenter, der dokumenterer verifikatorens/verifikatorernes kvalifikationer, skal vedhæftes som bilag til verifikationsrapporten, eller de skal gøres tilgængelige elektronisk.

Hvis der nedsættes et verifikationsteam, skal et af medlemmerne af verifikationsteamet udpeges som ledende verifikator.

8.3.1   Minimumskrav til verifikatorer

Dette afsnit berører ikke specifikke bestemmelser i EU-lovgivningen.

Vurderingen af verifikatorens eller verifikationsteamets kompetencer er baseret på et scoringssystem, der tager hensyn til: i) erfaringer med verifikation og validering, ii) miljøaftryks- og livscyklusmetodologi og -praksis og iii) viden om relevante teknologier, processer eller andre aktiviteter, der er omfattet af undersøgelsen af produktet eller organisationen.

I tabel 32 vises scoringssystemet for hvert relevant kompetence- og erfaringsområde.

Medmindre andet er angivet i forbindelse med den tiltænkte anvendelse, opfylder verifikatorens egenerklæring baseret på scoringssystemet minimumskravet. Verifikatorer skal indgive en egenerklæring om deres kvalifikationer, (f.eks. eksamensbevis, arbejdserfaring eller certificeringer), herunder en angivelse af det antal point, de har opnået for hvert kriterium, og det samlede antal opnåede point. Denne egenerklæring skal være en del af PEF-rapporten.

En verifikation af PEF-undersøgelsen skal gennemføres i overensstemmelse med de krav, der gælder for den tiltænkte anvendelse. Medmindre andet er angivet, skal en verifikator eller et verifikationsteam mindst have seks point for at kvalificere sig, herunder mindst ét point for hvert af de tre obligatoriske kriterier (dvs. verifikations- og valideringspraksis, miljøaftryks- og livscyklusmetodologi og -praksis og viden om teknologier eller andre aktiviteter, som er relevante for PEF-undersøgelsen).

Tabel 32

Scoringssystem for hvert relevant kompetence- og erfaringsområde til vurdering af verifikatorers kompetencer

			Score (point)
	Emne	Kriterier	0	1	2	3	4
Obligatoriske kriterier	Verifikations- og valideringspraksis	Års erfaring  (85)	< 2	2  ≤ x < 4	4  ≤ x < 8	8  ≤ x < 14	≥ 14
		Antal verifikationer  (86)	≤ 5	5  < x ≤ 10	11  ≤ x ≤ 20	21  ≤ x ≤ 30	> 30
	Livscyklusmetodologi og -praksis	Års erfaring  (87)	< 2	2  ≤ x < 4	4  ≤ x < 8	8  ≤ x < 14	≥ 14
		Antal livscyklusvurderinger eller gennemgange  (88)	≤ 5	5  < x ≤ 10	11  ≤ x ≤ 20	21  ≤ x ≤ 30	> 30
	Viden om den specifikke sektor	Års erfaring  (89)	< 1	1  ≤ x < 3	3  ≤ x < 6	6  ≤ x < 10	≥ 10
Yder-ligere kriterier	Praksis for gennemgang og verifikation/validering	Valgfrie scorer vedrørende verifikation/validering	— 2 point: Akkreditering som tredjepartsverifikator for EMAS — 1 point: Akkreditering som tredjepartsrevisor for mindst én EPD-ordning, EN ISO 14001:2015 eller et andet miljøledelsessystem

8.3.2   Den ledende verifikators rolle i verifikationsteamet

Den ledende verifikator er et medlem af teamet med yderligere opgaver. Den ledende verifikator skal:

—	fordele de opgaver, der skal udføres, mellem teammedlemmerne i overensstemmelse med teammedlemmernes specifikke kompetencer (færdigheder/evner) for at opnå fuld dækning af de opgaver, der skal udføres, og udnytte teammedlemmernes specifikke kompetencer bedst muligt

—	koordinere hele verifikations- og valideringsprocessen og sikre, at alle teammedlemmer har en fælles forståelse af de opgaver, der skal løses

—	samle alle kommentarer og sikre, at de formidles til initiativtageren til PEF-undersøgelsen på en klar og forståelig måde

—	løse eventuelle modstridende erklæringer mellem teammedlemmerne

—	sikre, at verifikationsrapporten og valideringserklæringen udarbejdes og underskrives af hvert medlem af verifikationsteamet.

8.4   Krav til verifikation og validering

Verifikatoren skal fremlægge alle resultater i forbindelse med verifikationen og valideringen af PEF-undersøgelsen, -rapporten og -kommunikationsmidlerne og give initiativtageren til PEF-undersøgelsen mulighed for at forbedre arbejdet, hvis det er nødvendigt. Afhængigt af resultaternes art kan det være nødvendigt med yderligere runder af kommentarer og svar. Alle ændringer, der foretages som reaktion på verifikations- eller valideringsresultaterne, skal dokumenteres og forklares i verifikations- eller valideringsrapporten. Et sådant resumé kan opstilles i en tabel i de respektive dokumenter. Resuméet skal indeholde verifikatorens/verifikatorernes kommentarer, initiativtagerens svar og begrundelsen for ændringerne.

Verifikation kan finde sted, efter at PEF-undersøgelsen er afsluttet, eller parallelt (samtidig) med undersøgelsen, mens validering altid skal finde sted, efter at PEF-undersøgelsen er afsluttet.

Verifikationen/valideringen skal kombinere dokumentgennemgang og modelvalidering.

—

Dokumentgennemgangen omfatter PEF-rapporten, det tekniske indhold af de tilknyttede kommunikationsmidler, som er tilgængelige på tidspunktet for valideringen, og de data, der er anvendt i beregningerne, fra de tilgrundliggende dokumenter. Verifikatorerne kan tilrettelægge dokumentgennemgangen som en skrivebordsgennemgang, en gennemgang på stedet eller en kombination heraf. Valideringen af de virksomhedsspecifikke data skal altid ske ved et besøg på det produktionssted, som dataene vedrører.

—

Valideringen af modellen kan finde sted på produktionsstedet for initiativtageren til undersøgelsen eller kan foregå på afstand. Verifikatorerne skal have adgang til modellen for at verificere dens struktur, de anvendte data og den overensstemmelse med PEF-rapporten og PEF-undersøgelsen. Initiativtageren til PEF-undersøgelsen og verifikatoren skal aftale, hvordan verifikatoren får adgang til modellen.

—	Valideringen af PEF-rapporten skal udføres ved at kontrollere så mange oplysninger, der kræves for at få rimelig vished for, at indholdet er i overensstemmelse med modellen og resultaterne af PEF-undersøgelsen.

Verifikatoren skal sikre, at datavalideringen omfatter:

a)	dækning, nøjagtighed, fuldstændighed, repræsentativitet, konsistens, reproducerbarhed, kilder og usikkerhed

b)	plausibiliteten, kvaliteten og nøjagtigheden af data baseret på livscyklusvurderingen

c)	kvaliteten og nøjagtigheden af yderligere miljøoplysninger og yderligere tekniske oplysninger

d)	kvaliteten og nøjagtigheden af de understøttende oplysninger.

Verifikationen og valideringen af PEF-undersøgelsen skal udføres i overensstemmelse med de minimumskrav, der er anført i afsnit 8.4.1

8.4.1   Minimumskrav til verifikation og validering af PEF-undersøgelser

Verifikatoren skal validere nøjagtigheden og pålideligheden af de kvantitative oplysninger, der er anvendt i beregningerne i undersøgelsen. Da dette kan være meget ressourcekrævende, skal følgende krav opfyldes.

—

Verifikatoren skal kontrollere, om der er anvendt den korrekte version af alle metoder til vurdering af virkninger. For hver af de mest relevante påvirkningskategorier for miljøaftryk (påvirkningskategorier) skal mindst 50 % af karakteriseringsfaktorerne verificeres, mens alle normaliserings- og vægtningsfaktorer skal verificeres. Verifikatoren skal navnlig kontrollere, at karakteriseringsfaktorerne svarer til dem, der indgår i den metode til vurdering af virkninger af miljøaftryk, som undersøgelsen erklæres at være i overensstemmelse med (90). Dette kan også gøres indirekte, f.eks. ved at: 1) eksportere de datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, fra den LCA-software, der er anvendt til at udføre PEF-undersøgelsen, og køre den i Look@LCI (91) for at få LCIA-resultater. Hvis afvigelsen mellem Look@LCI-resultaterne og resultaterne i LCA-softwaren ligger inden for 1 %, kan verifikatoren antage, at implementeringen af karakteriseringsfaktorerne i den software, der blev anvendt til at udføre PEF-undersøgelsen, var korrekt 2) sammenligne LCIA-resultaterne fra de mest relevante processer beregnet med den software, der blev anvendt til at udføre PEF-undersøgelsen, med resultaterne i det oprindelige datasæts metadata. Hvis de sammenlignede resultater ligger inden for en afvigelse på 1 %, kan verifikatoren antage, at implementeringen af karakteriseringsfaktorerne i den software, der blev anvendt til at udføre PEF-undersøgelsen, var korrekt.

—	Verifikatoren skal kontrollere, at den anvendte cut-off (hvis nogen) opfylder kravene i afsnit 4.6.4.

—	Verifikatoren skal kontrollere, at alle de anvendte datasæt opfylder datakravene (afsnit 4.6.3 og 4.6.5.).

—

For mindst 80 % (i antal) af de mest relevante processer (som defineret i afsnit 6.3.3) skal verifikatoren validere alle relaterede aktivitetsdata og de datasæt, der er anvendt til at udarbejde modeller for disse processer. Hvis det er relevant, skal parametrene for formlen for cirkulært fodaftryk og de datasæt, der er anvendt til at udarbejde modeller herfor, også valideres på samme måde. Verifikatoren skal kontrollere, at de mest relevante processer er udpeget i overensstemmelse med afsnit 6.3.3.

—

For mindst 30 % (i antal) af alle andre processer (svarende til 20 % af processerne som defineret i afsnit 6.3.3) skal verifikatoren validere alle relaterede aktivitetsdata og de datasæt der er anvendt til at udarbejde modeller for disse processer. Hvis det er relevant, skal parametrene for formlen for cirkulært fodaftryk og de datasæt, der er anvendt til at udarbejde modeller herfor, også valideres på samme måde.

—

Verifikatoren skal kontrollere, at datasættene er blevet korrekt implementeret i softwaren (dvs. LCIA-resultaterne af datasættet i softwaren ligger inden for en afvigelse 1 % i forhold til metadataene). Mindst 50 % (i antal) af de datasæt, der er anvendt til at udarbejde modeller for de mest relevante processer, og 10 % af dem, der er anvendt til at udarbejde modeller for andre processer, skal kontrolleres.

Verifikatoren skal kontrollere, om det aggregerede datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, som repræsenterer det undersøgte produkt, er stillet til rådighed for Europa-Kommissionen (92). Initiativtageren til PEF-undersøgelsen kan beslutte at offentliggøre datasættet.

Yderligere miljømæssige og tekniske oplysninger opfylder kravene i afsnit 3.2.4.1.

8.4.2   Teknikker til verifikation og validering

Verifikatoren skal vurdere og bekræfte, om de anvendte beregningsmetoder er af acceptabel nøjagtighed, pålidelige og hensigtsmæssige og er udført i overensstemmelse med PEF-metoden. Verifikatoren skal bekræfte, at omregningen af måleenheder er foretaget korrekt.

Verifikatoren skal kontrollere, om de anvendte prøveudtagningsprocedurer er i overensstemmelse med den prøveudtagningsprocedure, der er defineret i PEF-metoden som beskrevet i afsnit 4.4.6. De rapporterede data skal kontrolleres i forhold til kildedokumentationen for at sikre deres konsistens.

Verifikatoren skal evaluere, om metoderne til udarbejdelse af estimater er hensigtsmæssige og er blevet anvendt konsekvent.

Verifikatoren kan vurdere alternativer til estimater eller trufne valg for at afgøre, om der er foretaget et konservativt valg.

Verifikatoren kan påvise usikkerheder, som er større end forventet, og vurdere virkningen af den påviste usikkerhed på de endelige PEF-resultater.

8.4.3   Datafortrolighed

Data til validering skal fremlægges på en systematisk og omfattende måde. Alle projektdokumenter, der ligger til grund for valideringen af en PEF-undersøgelse, skal forelægges verifikatoren, herunder PEF-modellen, fortrolige oplysninger og PEF-rapporten. Verifikatoren skal behandle alle oplysninger og data, der er genstand for verifikation/validering, som fortrolige og må kun anvende dem i forbindelse med verifikationen/valideringen.

Initiativtageren til PEF-undersøgelsen kan udelade fortrolige data og oplysninger fra PEF-rapporten, såfremt:

—	kun inputoplysninger udelades, og alle outputoplysninger er medtaget

—	initiativtageren giver verifikatoren tilstrækkelige oplysninger om arten af de udeladte data og oplysninger samt begrundelsen for at udelade dem

—

verifikatoren accepterer den manglende fremlæggelse og angiver årsagerne hertil i verifikations- og valideringsrapporten hvis verifikatoren ikke accepterer manglende fremlæggelse, og initiativtageren ikke træffer korrigerende foranstaltninger, skal verifikatoren angive, at den manglende fremlæggelse ikke er berettiget, i verifikations- og valideringsrapporten

—	initiativtageren fører en fortegnelse over de ikke-fremlagte oplysninger med henblik på eventuel fremtidig revurdering af beslutningen om ikke at fremlægge oplysningerne.

Forretningsdata kan være fortrolige på grund af konkurrenceaspekter, intellektuelle ejendomsrettigheder eller lignende retlige begrænsninger. Forretningsdata, der udpeges som fortrolige, og som fremlægges under valideringen, skal derfor behandles fortroligt. Verifikatoren må derfor ikke videregive eller på anden måde opbevare oplysninger uden organisationens tilladelse oplysninger, som vedkommende har fået adgang til under verifikationen/valideringen. Initiativtageren til PEF-undersøgelsen kan anmode verifikatoren om at undertegne en fortrolighedsaftale.

8.5   Output af verifikationen/valideringen

8.5.1   Verifikations- og valideringsrapportens indhold

Verifikations- og valideringsrapporten (93) skal indeholde alle resultater af verifikationen/valideringen, de tiltag, som initiativtageren har iværksat for at besvare verifikatorens kommentarer, og den endelige konklusion. Rapporten er obligatorisk, men kan være fortrolig. Fortrolige oplysninger må kun videregives til Europa-Kommissionen eller det organ, der fører tilsyn med udviklingen af PEFCR, og revisionspanelet efter anmodning.

Den endelige konklusion kan være af en anden karakter:

—	"overensstemmende", hvis dokumentkontrollen eller kontrollen på stedet viser, at kravene i dette afsnit er opfyldt

—	"ikke-overensstemmende", hvis dokumentkontrollen eller kontrollen på stedet viser, at kravene i dette afsnit ikke er opfyldt

—

"der er behov for supplerende oplysninger", hvis dokumentkontrollen eller kontrollen på stedet ikke giver verifikatoren mulighed for at konkludere, om kravene er opfyldt. Dette kan være tilfældet, hvis oplysningerne ikke er dokumenteret eller stilles til rådighed på en gennemsigtig eller tilstrækkelig måde.

I verifikations- og valideringsrapporten skal den specifikke PEF-undersøgelse, der er genstand for verifikation, angives. Til dette formål skal rapporten indeholder følgende oplysninger:

—	titlen på den PEF-undersøgelse, der er genstand for verifikation/validering, sammen med den nøjagtige version af PEF-rapporten, som valideringserklæringen vedrører

—	initiativtageren til PEF-undersøgelsen

—	brugen af PEF-metoden

—	verifikatoren eller, hvis der er tale om et verifikationsteam, teammedlemmerne med identifikation af den ledende verifikator

—	fravær af interessekonflikter hos verifikatoren/verifikatorerne med hensyn til de pågældende produkter og initiativtageren samt inddragelse i tidligere arbejde (hvis det er relevant, konsulentarbejde udført for brugeren af PEF-metoden i løbet af de seneste tre år)

—	en beskrivelse af formålet med verifikationen/valideringen

—	de tiltag, som initiativtageren har iværksat for at besvare verifikatorens kommentarer

—	en erklæring vedrørende resultatet af verifikationen/valideringen med verifikations- og valideringsrapporternes endelige konklusion

—	eventuelle begrænsninger i verifikations- og valideringsresultaterne

—	dato for udstedelse af valideringserklæringen

—	version af den tilgrundliggende PEF-metode og den underliggende PEFCR, hvis det er relevant

—	verifikatorens/verifikatorernes underskrift.

8.5.2   Valideringserklæringens indhold

Valideringserklæringen er obligatorisk og skal altid vedhæftes som bilag til PEF-rapporten.

Verifikatoren skal mindst medtage følgende elementer og aspekter i valideringserklæringen:

—	titlen på den PEF-undersøgelse, der er genstand for verifikation/validering, sammen med den nøjagtige version af PEF-rapporten, som valideringserklæringen vedrører

—	initiativtageren til PEF-undersøgelsen

—	brugen af PEF-metoden

—	verifikatoren eller, hvis der er tale om et verifikationsteam, teammedlemmerne med identifikation af den ledende verifikator

—	fravær af interessekonflikter hos verifikatoren/verifikatorerne med hensyn til de pågældende produkter og initiativtageren samt inddragelse i tidligere arbejde (hvis det er relevant, konsulentarbejde udført for brugeren af PEF-metoden i løbet af de seneste tre år)

—	en beskrivelse af formålet med verifikationen/valideringen

—	en erklæring vedrørende resultatet af verifikationen/valideringen med verifikations- og valideringsrapporternes endelige konklusion

—	eventuelle begrænsninger i verifikations- og valideringsresultaterne

—	dato for udstedelse af valideringserklæringen

—	version af den tilgrundliggende PEF-metode og den underliggende PEFCR, hvis det er relevant

—	verifikatorens/verifikatorernes underskrift.

8.5.3   Verifikations- og valideringsrapportens og valideringserklæringens gyldighed

En verifikations- og valideringsrapport og en valideringserklæring må kun henvise til én specifik PEF-rapport. I verifikations- og valideringsrapporten og i valideringserklæringen angives entydigt den specifikke PEF-undersøgelse, der er genstand for verifikation (f.eks. ved angivelse af titlen, initiativtageren til PEF-undersøgelsen og brugeren af PEF-metoden — se afsnit 8.5.1 og 8.5.2), sammen med den nøjagtige version af den endelige PEF-rapport, som verifikations- og valideringsrapporten samt valideringserklæringen vedrører (f.eks. ved angivelse af rapportens dato og versionsnummer).

Både verifikations- og valideringsrapporten og valideringserklæringen skal udfyldes på grundlag af den endelige PEF-rapport, når alle de korrektioner, som verifikatoren har anmodet om, er implementeret. De skal forsynes med verifikatorens håndskrevne eller elektroniske signatur i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 910/2014 (94).

Verifikations- og valideringsrapporten samt valideringserklæringens gyldighed må ikke overstige tre år regnet fra udstedelsesdatoen.

I gyldighedsperioden for verifikationen skal initiativtageren til PEF-undersøgelsen og verifikatoren aftale kontrol (opfølgning) med henblik på at vurdere, om indholdet stadig er i overensstemmelse med den aktuelle situation (det foreslås, at denne opfølgning sker én gang om året efter aftale mellem initiativtageren til PEF-undersøgelsen og verifikatoren).

De periodiske kontroller skal navnlig vedrøre de parametre, der ifølge verifikatoren kan føre til relevante ændringer i resultaterne af PEF-undersøgelsen. Dette betyder, at resultaterne skal genberegnes under hensyntagen til ændringerne i de identificerede parametre. Listen over sådanne parametre omfatter:

—	materialeliste/komponentliste

—	energimiks anvendt til processer i situation 1 i databehovsmatricen

—	ændring af emballagen

—	ændringer i leverandørerne (materialer/geografi)

—	ændringer i logistikken

—	relevante teknologiske ændringer af processerne i situation 1 i databehovsmatricen.

Når den periodiske kontrol udføres, bør årsagerne til ikke-fremlæggelse af oplysningerne genovervejes. Denne kontrolverifikation kan tilrettelægges som en dokumentkontrol og/eller som kontrol på stedet.

Uanset gyldigheden skal PEF-undersøgelsen (og følgelig PEF-rapporten) opdateres i løbet af kontrolperioden, hvis resultaterne af en af de rapporterede påvirkningskategorier er blevet forværret med mere end 10,0 % i forhold til de verificerede data, eller hvis den samlede aggregerede score er forværret med mere end 5,0 % i forhold til de verificerede data.

Hvis disse ændringer også påvirker kommunikationsmidlets indhold, skal det opdateres tilsvarende.

Referencer

ADEME (2011): General principles for an environmental communication on mass market products BPX 30-323-0.

Beck, T., Bos, U., Wittstock, B., Baitz, M., Fischer, M., Sedlbauer, K. (2010). "LANCA Land Use Indicator Value Calculation in Life Cycle Assessment — Method Report", Fraunhofer Institute for Building Physics.

Bos U., Horn R., Beck T., Lindner J.P., Fischer M. (2016). LANCA® — Characterisation Factors for Life Cycle Impact Assessment, Version 2.0, 978-3-8396-0953-8Fraunhofer Verlag, Stuttgart.

Boucher, O., P. Friedlingstein, B. Collins, og K. P. Shine, (2009). The indirect global warming potential and global temperature change potential due to methane oxidation. Environ. Res. Lett., 4, 044007.

BSI (2011). PAS 2050:2011. Specification for the assessment of the life cycle greenhouse gas emissions of goods and services. London, British Standards Institution.

BSI (2012). PAS 2050-1:2012. Assessment of life cycle greenhouse gas emissions from horticultural products — Supplementary requirements for the cradle to gate stages of GHG assessments of horticultural products undertaken in accordance with PAS 2050. London, British Standards Institution.

CE Delft (2010). Biofuels: GHG impact of indirect land use change. Tilgængelig på http://www.birdlife.org/eu/pdfs/PPT_carbon_bomb_CE_delft.pdf.

Rådet for Den Europæiske Union (2008): Rådets konklusioner om handlingsplanen for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik. https://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_Data/docs/pressdata/en/envir/104503.pdf

Rådet for Den Europæiske Union (2010): Council conclusions on sustainable materials management and sustainable production and consumption: key contribution to a resource-efficient Europe (Rådets konklusioner om bæredygtig materialeforvaltning, bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug: nøglebidrag til et ressourceeffektivt Europa)

http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/envir/118642.pdf.

De Laurentiis, V., Secchi, M., Bos, U., Horn, R., Laurent, A. og Sala, S., (2019). Soil quality index: Exploring options for a comprehensive assessment of land use impacts in LCA. Journal of cleaner production, 215, s. 63-74.

Dreicer M., Tort V. og Manen P. (1995): ExternE, Externalities of Energy, Vol. 5 Nuclear, Centre d'étude sur l'Evaluation de la Protection dans le domaine nucléaire (CEPN), edited by the European Commission DGXII, Science, Research and development JOULE, Luxembourg.

EN standard (2007). 15343:2007: Plastics — Recycled Plastics — Plastics recycling traceability and assessment of conformity and recycled content

ENVIFOOD Protocol, Environmental Assessment of Food and Drink Protocol, European Food Sustainable Consumption and Production Round Tabel (SCP RT), Working Group 1, Bruxelles, Belgien. https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC90431

Europa-Kommissionen — Det Fælles Forskningscenter — Institut for Miljø og Bæredygtighed (2010): International Reference Life Cycle Data System (ILCD) Handbook — General guide for Life Cycle Assessment — Detailed guidance. Første udgave, marts 2010. ISBN 978-92-79-19092-6, doi: 10.2788/38479. Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg

Europa-Kommissionen — Det Fælles Forskningscenter (2010a): International Reference Life Cycle Data System (ILCD) Handbook — Review schemes for Life Cycle Assessment. Første udgave, marts 2010. ISBN 978-92-79-19094-0, doi: 10.2788/39791. Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg

Europa-Kommissionen — Det Fælles Forskningscenter (2010b): International Reference Life Cycle Data System (ILCD) Handbook — Framework and Requirements for Life Cycle Impact Assessment Models and Indicators. Første udgave, marts 2010. ISBN 978-92-79-17539-8, doi: 10.2788/38719. Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg

Europa-Kommissionen — Det Fælles Forskningscenter (2010c): International Reference Life Cycle Data System (ILCD) Handbook — Nomenclature and other conventions. Første udgave, marts 2010. ISBN 978-92-79-15861-2, doi: 10.2788/96557. Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg

Europa-Kommissionen — Det Fælles Forskningscenter (2011a): International Reference Life Cycle Data System (ILCD) Handbook — Recommendations based on existing environmental impact assessment models and factors for Life Cycle Assessment in a European context. Den Europæiske Unions Publikationskontor, i trykken.

Europa-Kommissionen — Det Fælles Forskningscenter (2011b): Analysis of Existing Environmental Footprint methodologies for Products and Organisations: Recommendations, Rationale, and Alignment, i trykken.

Europa-Kommissionen (2005): Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22).

Europa-Kommissionen (2010): Kommissionens afgørelse af 10. juni 2010 om retningslinjerne for beregning af kulstoflagre i jorden jf. bilag V til direktiv 2009/28/EF (meddelt under nummer C(2010) 3751 (EUT L 151 af 17.6.2010, s. 19).

Europa-Kommissionen (2011): Meddelelse COM(2011) 571 "Køreplan til et ressourceeffektivt Europa" -. {SEC(2011) 1067 final} {SEC(2011) 1068 final}

Europa-Kommissionen (2012). Kommissionens forordning (EU) nr. 1179/2012 af 10. december 2012 om fastsættelse af kriterier for, hvornår nyttiggjort glas ophører med at være affald ifølge Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (EUT L 337 af 11.12.2012, s. 31)

Europa-Kommissionen (2012). Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 98/70/EF vedrørende kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, COM(2012) 595 final. {SWD(2012) 343 final} {SWD(2012) 344 final}

Europa-Kommissionen (2013): Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 529/2013/EU af 21. maj 2013 om regnskabsregler vedrørende drivhusgasemissioner og -optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug, og oplysninger om handlingsplaner, der vedrører disse aktiviteter (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 80).

Europa-Kommissionen (2013). "Bilag II: Vejledning om produkters miljøaftryk i Kommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus"EUT L 124 af 4.5.2013, s. 6.

Europa-Kommissionen (2016): Guidance on the implementation/application of directive 2005/29/EC on unfair commercial practices. Staff Working Document (2016) 163 final.

Europa-Parlamentet og Rådet (2009): Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16).

Europa-Parlamentet og Rådet (2018): Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/851 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald EUT L 150 af 14.6.2018, s. 109.

Eurostat: https://ec.europa.eu/eurostat/web/main/data/database

Fantke, P., Evans, J., Hodas, N., Apte, J., Jantunen, M., Jolliet, O., McKone, T.E. (2016). Health impacts of fine particulate matter. In: Frischknecht, R., Jolliet, O. (Eds.), Global Guidance for Life Cycle Impact Assessment Indicators: Volume 1. UNEP/SETAC Life Cycle Initiative, Paris, s. 76. Hentet januar 2017 fra www.lifecycleinitiative.org/applying-lca/lcia-cf/.

Fantke, P., Bijster, M.,Guignard, C., Hauschild, M., Huijbregts, M., Jolliet, O., Kounina, A., Magaud, V., Margni, M., McKone, T.E., Posthuma, L., Rosenbaum, R.K., van de Meent, D., van Zelm, R., 2017.USEtox®2.0 Documentation (Version 1), http://usetox.org. https://doi.org/10.11581/DTU:00000011.

FAO (2016a). Environmental performance of animal feeds supply chains: Guidelines for assessment. Livestock Environmental Assessment and Performance Partnership. FAO, Rom, Italien, tilgængelig på http://www.fao.org/partnerships/leap/publications/en/.

FAO (2016b). Greenhouse gas emissions and fossil energy use from small ruminant supply chains: Guidelines for assessment. Livestock Environmental Assessment and Performance Partnership. FAO, Rom, Italien, tilgængelig på http://www.fao.org/partnerships/leap/publications/en/.

Fazio, S. Castellani, V. Sala, S., Schau, EM. Secchi, M. Zampori, L., Supporting information to the characterisation factors of recommended EF Life Cycle Impact Assessment methods, EUR 28888 EN, Europa-Kommissionen, Ispra, 2018a, ISBN 978-92-79-76742-5, doi: 10.2760/671368, JRC109369.

Fazio, S., Biganzoli, F., De Laurentiis, V., Zampori, L., Sala, S. og Diaconu, E., Supporting information to the characterisation factors of recommended EF Life Cycle Impact Assessment methods, EUR 29600 EN, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2018b, ISBN 978-92-79-98584-3 (online), 978-92-79-98585-0 (print), doi:10.2760/002447 (online),10.2760/090552 (print), JRC114822

Fazio S., Zampori L., De Schryver A., Kusche O., Guide on Life Cycle Inventory (LCI) data generation for the Environmental Footprint, EUR 29560 EN, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxemburg, 2018c, ISBN 978-92-79-98372-6, doi: 10.2760/120983, JRC 114593.

Frischknecht R., Steiner R. og Jungbluth N. (2008): The Ecological Scarcity metode — Eco-Factors 2006. A method for impact assessment in LCA. Environmental studies no. 0906. Federal Office for the Environment (FOEN), Bern. s. 188 og frem.

Global Footprint Network (2009): Ecological Footprint Standards 2009. Findes online på http://www.footprintnetwork.org/images/uploads/Ecological_Footprint_Standards_2009.pdf.

Horn, R., Maier, S., LANCA®- Characterization Factors for Life Cycle Impact Assessment, Version 2.5, 2018, tilgængelig på: http://publica.fraunhofer.de/documents/N-379310.html

IDF 2015. A common carbon footprint approach for dairy sector: The IDF guide to standard life cycle assessment methodology. Bulletin of the International Dairy Federation 479/2015.

Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer — IPCC (2003): IPCC Good Practice Guidance for Land Use, Land-Use Change and Forestry, Intergovernmental Panel on Climate Change, Hayama

Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer — IPCC (2006): IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories: Volume 4 Agriculture, Forestry and Other Land Use, IGES, Japan.

Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) (2007): IPCC Climate Change Fourth Assessment Report: Climate Change 2007. https://www.ipcc.ch/reports/?rp=ar4

Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer — IPCC (2013). Myhre, G., D. Shindell, F.-M. Bréon, W. Collins, J. Fuglestvedt, J. Huang, D. Koch, J.-F. Lamarque, D. Lee, B. Mendoza, T. Nakajima, A. Robock, G. Stephens, T. Takemura og H. Zhang, 2013: Anthropogenic and Natural Radiative Forc-ing. I: Climate Change 2013: The Physical Science Basis. Contribution of Working Group I to the Fifth Assessment Report, Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer [Stocker, T.F., D. Qin, G.-K. Plattner, M. Tignor, S.K. Allen, J. Boschung, A. Nauels, Y. Xia, V. Bex og P.M. Midgley (eds.)]. Cambridge University Press, Cambridge, Det Forenede Kongerige, og New York, NY, USA.

EN ISO 14001:2015 Environmental management systems — Requirements with guidance for use. International Organisation for Standardization. Genève, Schweiz.

EN ISO 14020:2001Environmental labels and declarations -- General principles. International Organisation for Standardization. Genève, Schweiz.

EN ISO 14021:2016 Environmental labels and declarations — Self-declared environmental claims (Type II environmental labelling). International Organisation for Standardization. Genève, Schweiz.

EN ISO 14025:2010. International Standard — Environmental labels and declarations — Type III environmental declarations — Principles and procedures. International Organisation for Standardization. Genève, Schweiz.

EN ISO 14040:2006. International Standard – Environmental management – Life cycle assessment – Principles and framework (Miljøledelse – Livscyklusvurdering – Principper og rammer). International Organisation for Standardization. Genève, Schweiz.

EN ISO 14044:2006. International Standard — Environmental management — Life cycle assessment — Requirements and guidelines. International Organisation for Standardization. Genève, Schweiz.

ISO 14046:2014. Environmental management — Water footprint — Principles, requirements and guidelines. International Organisation for Standardization. Genève, Schweiz.

EN ISO 14067:2018. International Standard — Greenhouse gases — Carbon footprint of products — Requirements and guidelines for quantification. International Organisation for Standardization. Genève, Schweiz.

ISO 14050:2020 Environmental management — vocabulary. International Organisation for Standardization. Genève, Schweiz.

CEN ISO/TS 14071:2016 Environmental management — Life cycle assessment — Critical review processes and reviewer competencies: Additional requirements and guidelines to EN ISO 14044:2006. International Organisation for Standardization. Genève, Schweiz.

ISO 17024:2012 Conformity assessment — General requirements for bodies operating certification of persons (Overensstemmelsesvurdering — Generelle krav til organer, der udfører certificering af personer) International Organisation for Standardization. Genève, Schweiz.

Milà i Canals L., Romanyà J. og Cowell S.J. (2007): method for assessing impacts on life support functions (LSF) related to the use of ‘fertile land’ in Life Cycle Assessment (LCA). Journal of Cleaner Production 15: 1426-1440.

Nederlands Instituut voor Bouwbiologie en Ecologie (2014). Vergelijkend LCA onderzoek houten en kunststof pallets.

NRC (2007). Nutrient requirements of small ruminants: Sheep, goats, cervids, and new world camelids. National Research Council. Washington DC, National Academies Press.

PAS 2050 (2011). Specifications for the assessment of the life cycle greenhouse gas emissions of goods and services. Findes online på https://www.bsigroup.com/fr-FR/A-propos-de-BSI/espace-presse/Communiques-de-presse/actualite-2011/La-norme-PAS-2050-nouvellement-revisee-sapprete-a-relancer-les-efforts-internationaux-pour-les-produits-relatifs-a-lEmpreinte-Carbone/

PERIFEM og ADEME "Guide sectorial 2014: Réalisation d’un bilan des emissions de gaz à effet de serre pour distribution et commerce de detail".

Rosenbaum, R.K., Anton, A., Bengoa, X. et al. 2015. The Glasgow consensus on the delineation between pesticide emission inventory and impact assessment for LCA. International Journal of Life Cycle Assessment, 20: 765.

Rosenbaum R.K., Bachmann T.M., Gold L.S., Huijbregts M.A.J., Jolliet O., Juraske R., Köhler A., Larsen H.F., MacLeod M., Margni M., McKone T.E., Payet J., Schuhmacher M., van de Meent D. og Hauschild M.Z. (2008): USEtox — The UNEP-SETAC toxicity model: recommended characterisation factors for human toxicity and freshwater ecotoxicity in Life Cycle Impact Assessment. International Journal of Life Cycle Assessment 13(7): 532-546, 2008.

Sala S., Cerutti A.K., Pant R., Development of a weighting approach for the Environmental Footprint, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2018, ISBN 978-92-79-68042-7, EUR 28562, doi 10.2760/945290.

Saouter E., Biganzoli F., Ceriani L., Pant R., Versteeg D., Crenna E., Zampori L. Using REACH and EFSA database to derive input data for the USEtox model. EUR 29495 EN, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxemburg, 2018, ISBN 978-92-79-98183-8, doi: 10.2760/611799, JRC 114227.

Seppälä J., Posch M., Johansson M. og Hettelingh J.P. (2006): Country-dependent Characterisation Factors for Acidification and Terrestrial Eutrophication Based on Accumulated Exceedance as an Impact Category Indicator. International Journal of Life Cycle Assessment 11(6): 403-416.

Struijs J., Beusen A., van Jaarsveld H. og Huijbregts M.A.J. (2009): Aquatic Eutrophication. Section 6 i: Goedkoop M., Heijungs R., Huijbregts M.A.J., De Schryver A., Struijs J., Van Zelm R. (2009): ReCiPe 2008 — A life cycle impact assessment method which comprises harmonised category indicators at the midpoint and the endpoint level. Report I: Characterisation factors, første udgave.

Thoma et al. (2013). A biophysical approach to allocation of life cycle environmental burdens for fluid milk supply chain analysis. International Dairy Journal 31.

UNEP (2011) Global guidance principles for life cycle assessment databases. ISBN: 978-92-807-3174-3. Tilgængelig på: https://www.lifecycleinitiative.org/wp-content/uploads/2012/12/2011%20-%20Global%20Guidance%20Principles.pdf.

UNEP (2016) Global guidance for life cycle impact assessment indicators. Volume 1. ISBN: 978-92-807-3630-4. Tilgængelig på: http://www.lifecycleinitiative.org/life-cycle-impact-assessment-indicators-and-characterization-factors/.

Van Oers L., de Koning A., Guinee J.B. og Huppes G. (2002): Abiotic Resource Depletion in LCA. Road and Hydraulic Engineering Institute, Ministry of Transport and Water, Amsterdam.

Van Zelm R., Huijbregts M.A.J., Den Hollander H.A., Van Jaarsveld H.A., Sauter F.J., Struijs J., Van Wijnen H.J. og Van de Meent D. (2008): European characterisation factors for human health damage of PM10 and ozone in life cycle impact assessment. Atmospheric Environment 42, 441-453.

WMO (Den Meteorologiske Verdensorganisation) (2014), Scientific Assessment of Ozone Depletion: 2014, Global Ozone Research and Monitoring Project Report No. 55, Genève, Schweiz.

Instituttet for Verdens Ressourcer (WRI), World Business Council for Sustainable Development (2011): Product Life Cycle Accounting and Reporting Standard. Greenhouse Gas Protocol. WRI, US, 144 s.

Instituttet for Verdens Ressourcer (WRI) og World Business Council for Sustainable Development (WBCSD) (2004): Greenhouse Gas Protocol — Corporate Accounting and Reporting Standard.

Instituttet for Verdens Ressourcer (WRI) og World Business Council for Sustainable Development (WBCSD) (2011): Greenhouse Gas Protocol Corporate Value Chain (Scope 3) Accounting and Reporting Standard.

Instituttet for Verdens Ressourcer (WRI) og World Business Council for Sustainable Development (WBCSD) (2015): GHG Protocol Scope 2 Guidance. An amendment to the GHG Protocol. Corporate Standard.

Figurr

Figur 1

Eksempel på datasæt, der er delvist opdelt datasæt på niveau

18

Figur 2

Faser i en undersøgelse af et produkts miljøaftryk

25

Figur 3

Standardscenarie for transport

47

Figur 4

Substitutionspunkt på niveau 1 og niveau 2

56

Figur 5

Eksempel på substitutionspunkter på forskellige trin i værdikæden.

57

Figur 6

Mulighed for udarbejdelse af model, når skrot kategoriseres som genanvendt indhold før forbrugsleddet.

59

Figur 7

Mulighed for udarbejdelse af model, når skrot ikke kategoriseres som genanvendt indhold før forbrugsleddet.

59

Figur 8

Forenklet indsamlings- og genanvendelsesordning for et materiale

60

Figur 9

Grafisk fremstilling af et virksomhedsspecifikt datasæt

82

Figur A-1 —

Procesflow for oprettelse/revision af en PEFCR. PEF-RP: PEF-undersøgelse af det repræsentative produkt.

117

Figur A-2:

Udvikling af PEFCR

121

Figur A-3

Eksempel på en PEFCR-struktur med produktkategorispecifikke horisontale regler, forskellige produktunderkategorier og produktunderkategorispecifikke vertikale regler.

125

Figur A-3

Præstationsklasser for miljøaftryk

149

Tabeller

Tabel 1

Eksempel på måldefinition — produkts miljøaftryk for en t-shirt

26

Tabel 2

Påvirkningskategorier for miljøaftryk med tilhørende påvirkningskategoriindikatorer og karakteriseringsmodeller.

29

Tabel 3

IPCC's tier 1-emissionsfaktorer (2006) (tilpasset)

38

Tabel 4

Alternativ tilgang til udarbejdelse af nitrogenmodel

39

Tabel 5

Minimumskriterier til sikring af kontraktlige dokumenter fra leverandører — vejledning i opfyldelse af kriterier

41

Tabel 6

Delpopulationen til eksempel 2

50

Tabel 7

Sammenfatning af delpopulationen til eksempel 2

51

Tabel 8

Eksempel: Sådan beregnes antallet af virksomheder i hver delstikprøve

52

Tabel 9

Sådan anvendes formlen for cirkulært fodaftryk i forskellige situationer

62

Tabel 10

Standardfordelingsfaktorer for kvæg i opdrætsfasen

72

Tabel 11

Standardværdier, der skal anvendes til beregning af NEwool for får og geder

73

Tabel 12

Standardværdier, der skal anvendes til beregning af NE l for får og geder

73

Tabel 13

Konstanter til brug ved beregning af NEg for får

74

Tabel 14

Standardværdier, der skal anvendes til beregning af NEg for får og geder

74

Tabel 15

Standardfordelingsfaktorer, der skal anvendes i forbindelse med PEF-undersøgelser for får i opdrætsfasen

75

Tabel 16

Fordeling i opdrætsfasen mellem smågrise og søer

75

Tabel 17

Økonomiske fordelingsforhold for oksekød

76

Tabel 18

Økonomiske fordelingsforhold for svin

77

Tabel 19

Økonomiske fordelingsforhold for får

78

Tabel 20

Datakvalitetskriterier, dokumentation, nomenklatur og gennemgang

80

Tabel 21

Datakvalitetsvurdering (DQR) og datakvalitetsniveauer for hvert datakvalitetskriterium

81

Tabel 22

Samlet datakvalitetsniveau for datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, ifølge den opnåede datakvalitetsvurdering

81

Tabel 23

Sådan tildeles værdierne til DQR-kriterierne, når der anvendes virksomhedsspecifikke oplysninger. Ingen af kriterierne må ændres.

83

Tabel 24

Sådan tildeles værdierne til DQR-kriterierne, når der anvendes sekundære datasæt.

84

Tabel 25

Databehovsmatrice — Krav til en virksomhed, der gennemfører en PEF-undersøgelse.

85

Tabel 26

Kriterier for udvælgelse af det livscyklusfaseniveau, hvor de mest relevante processer skal udpeges

90

Tabel 27

Oversigt over krav til fastlæggelse af de mest relevante bidrag

91

Tabel 28

Forskellige påvirkningskategoriers bidrag baseret på normaliserede og vægtede resultater — eksempel

92

Tabel 29

Forskellige livscyklusfasers bidrag til påvirkningskategorien for klimaændringer (baseret på de karakteriserede opgørelsesresultater) — eksempel

92

Tabel 30

Forskellige processers bidrag til påvirkningskategorien for klimaændringer (baseret på de karakteriserede opgørelsesresultater) — eksempel

93

Tabel 31

Eksempel på håndtering af negative tal og identiske processer i forskellige livscyklusfaser

93

Tabel 32

Scoringssystem for hvert relevant kompetence- og erfaringsområde til vurdering af verifikatorers kompetencer

97

Tabel A-1

Oversigt over krav til PEFCR'er, der dækker én produktkategori, og til PEFCR'er, der dækker underkategorier. Kravene gælder for slutprodukter.

126

Tabel A-2

Fire aspekter af den funktionelle enhed med yderligere krav til PEFCR'er for fødevarer og nonfoodprodukter

128

Tabel A-3

Alternativ tilgang til udarbejdelse af nitrogenmodel

130

Tabel A-4

PEFCR-retningslinjer for anvendelsesfasen

135

Tabel A-5

Eksempel på anvendte aktivitetsdata og sekundære datasæt

135

Tabel A-6

Processer i anvendelsesfasen for tørpasta (tilpasset fra den endelige PEFCR for tørpasta). De mest relevante processer er anført i den grønne kolonne

136

Tabel A-8

Databehovsmatrix (DNM) — krav til brugeren af PEFCR'en. De muligheder, der er angivet for hver enkelt situation, er ikke anført i hierarkisk rækkefølge. Se tabel A-7 for at bestemme den R1-værdi, der skal anvendes.

146

Tabel A-9

Fastlæggelse af grænser for præstationsklasser

149

---

(1)  Baseret på definitionen i GHG-protokollen (Scope 3) fra Corporate Accounting and Reporting Standard (Instituttet for Verdens Ressourcer, 2011).

(2)  https://eplca.jrc.ec.europa.eu/permalink/Guide_EF_DATA.pdf.

(3)  https://ec.europa.eu/energy/intelligent/projects/en/projects/e-track-ii.

(4)  Flere oplysninger kan findes i vejledningen om datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, på https://eplca.jrc.ec.europa.eu/permalink/Guide_EF_DATA.pdf.

(5)  Flere oplysninger kan findes i vejledningen om datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, på https://eplca.jrc.ec.europa.eu/permalink/Guide_EF_DATA.pdf.

(6)  Findes online på http://eplca.jrc.ec.europa.eu/?page_id=86.

(7)  Global Footprint Network Standards Committee (2009) Ecological Footprint Standards 2009.

(8)  WRI/WBCSD 2011, Greenhouse Gas Protocol — Product Life Cycle Accounting and Reporting Standard.

(9)  Trukket tilbage i maj 2016.

(10)  ENVIFOOD Protocol, Environmental Assessment of Food and Drink Protocol, European Food Sustainable Consumption and Production Round Table (SCP RT), Working Group 1, Bruxelles, Belgien.

(11)  Europa-Kommissionen — Det Fælles Forskningscenter — Institut for Miljø og Bæredygtighed (2011b). Analysis of Existing Environmental Footprint methodologies for Products and Organisations: Recommendations, Rationale, and Alignment. EC — IES — JRC, Ispra, november 2011.

(12)  Udtrykket "påvirkningskategori for miljøaftryk" anvendes i denne metode i stedet for udtrykket "påvirkningskategori" (impact category), som anvendes i EN ISO 14044:2006.

(13)  Udtrykket "påvirkningskategori for miljøaftryk" anvendes i PEF-metoden i stedet for udtrykket "påvirkningskategori" (impact category), som anvendes i EN ISO 14044:2006.

(14)  EF-referencepakken indeholder alle oplysninger, der skal bruges til at gennemføre LCIA-fasen (i ILCD-format). Den indeholder referencepunkter som f.eks. elementære strømme, egenskaber for strømme, enhedsgrupper, metoder til vurdering af virkninger osv. og findes på https://eplca.jrc.ec.europa.eu/LCDN/developerEF.xhtml.

(15)  Indikatoren "Klimaændringer, i alt" er en kombination af tre delindikatorer: klimaændringer — fossile ændringer, klimaændringer — biogene ændringer og klimaændringer — arealanvendelse og ændret arealanvendelse. De tre delindikatorer er nærmere beskrevet i afsnit 4.4.10 i bilag I. Underkategorierne "Klimaændringer — fossile ændringer", "Klimaændringer — biogene ændringer" og "Klimaændringer — arealanvendelse og ændret arealanvendelse" skal rapporteres særskilt, hvis de hver har bidraget med mere end 5 % til den samlede score for klimaændringer.

(16)  Vedrører anvendelse og omstilling

(17)  Dette indeks er resultatet af JRC's aggregering af fire indikatorer (biotisk produktion, erosionsbestandighed, mekanisk filtrering og genopfyldning af grundvand) fra LANCA-modellen til vurdering af virkninger som følge af arealanvendelse som rapporteret i De Laurentiis et al., 2019.

(18)  På listen over miljøaftryksstrømme og i denne henstilling er uran medtaget på listen over energibærere og måles i MJ.

(19)  Direktivet om urimelig handelspraksis og tilhørende vejledning findes på https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=LEGISSUM%3Al32011.

(20)  EFT L 39 af 16.2.1993, s. 3.

(21)  https://eplca.jrc.ec.europa.eu/LCDN/developerEF.xhtml.

(22)  http://eplca.jrc.ec.europa.eu/repository/EF.

(23)  Environmental performance of animal feed supply chains (s. 36-43), FAO 2016, findes på http://www.fao.org/partnerships/leap/publications/en/.

(24)  Se EN ISO 14067:2018.

(25)  https://ghgprotocol.org/sites/default/files/standards/Scope%202%20Guidance_Final_Sept26.pdf.

(26)  European Residual Mix | AIB (aib-net.org).

(27)  For nogle lande repræsenterer denne mulighed "best case" og ikke "worst case".

(28)  Belastningen er forholdet mellem et køretøjs faktiske last og den fulde last eller kapacitet (f.eks. masse eller volumen) pr. tur.

(29)  Ifølge Eurostat 2015 køres 21 % af lastbil-km med tom last, og 79 % køres med last (med ukendt last). I Tyskland er den gennemsnitlige lastbillast 64 %.

(30)  Beregnet som det massevægtede gennemsnit for varekategori 06, 08 og 10 ved brug af Ramons vareklassificering for transportstatistik efter 2007. Kategorien "ikke-metalholdige mineralske produkter" er udelukket, da de kan dobbelttælles med glas.

(31)  Beregnet som det massevægtede gennemsnit af varerne i alle kategorier.

(32)  https://www.searates.com/services/distances-time/ eller https://co2.myclimate.org/en/flight_calculators/new.

(33)  OEFSR for detailsektoren (v 1.0) findes på http://ec.europa.eu/environment/eussd/smgp/pdf/OEFSR-Retail_15052018.pdf.

(34)  Forskeren har kontrol over de delpopulationer, der medtages i stikprøven, mens simpel tilfældig stikprøveudvælgelse ikke garanterer, at delpopulationer (strata) af en bestemt population hver især er tilstrækkeligt repræsenteret i den endelige stikprøve. En væsentlig ulempe ved stratificeret stikprøvetagning er imidlertid, at det kan være vanskeligt at identificere passende delpopulationer for en population.

(35)  Specifications for drafting and revising product category rules (10.12.2014), ADEME.

(36)  Kommissionen reviderer og ajourfører regelmæssigt listen over værdier i bilag II, del C. Brugere af PEF-metoden opfordres til at kontrollere og anvende de seneste værdier på http://eplca.jrc.ec.europa.eu/LCDN/developerEF.xhtml.

(37)  Indsamlede statistiske data, der svarer til punkt 8 i figur 8, kan anvendes til at beregne genanvendelsesraten for output. Punkt 8 svarer til genanvendelsesmål beregnet efter den generelle regel i direktiv (EU) 2018/851 af 30. maj 2018. I nogle tilfælde kan data på strenge betingelser og som undtagelse fra den generelle regel findes i punkt 6 i figur 8 og kan anvendes til at beregne genanvendelsesraten for output.

(38)  Antagelse baseret på Finlands monopolsystem (http://ec.europa.eu/environment/waste/studies/packaging/finland.pdf).

(39)  Teknisk tilnærmelse, da der ikke kunne findes nogen datakilde. De tekniske specifikationer garanterer en levetid på ti år. Returnering tre gange om året (2-4) anvendes som en første tilnærmelse.

(40)  Det mindst konservative antal anvendes.

(41)  Halvdelen af plastpallerne anvendes som en tilnærmelse

(42)  Det antages f.eks., at "Klimaændringer — biogene ændringer" bidrager med 7 % (i absolutte værdier) til den samlede klimaændring, og "Klimaændringer — arealanvendelse og ændret arealanvendelse" bidrager med 3 % til den samlede klimaændringseffekt. I dette tilfælde skal den samlede klimaændringseffekt og "Klimaændringer — biogene ændringer" rapporteres.

(43)  Ved naturskov forstås naturlige eller langsigtede ikke-forringede skove. Definition tilpasset fra tabel 8 i bilaget til Kommissionens afgørelse C(2010) 3751 om retningslinjerne for beregning af kulstoflagre i jorden, jf. bilag V til direktiv 2009/28/EF. Denne definition udelukker i princippet kortsigtede skove, forringede skove og skove med kort- eller langsigtede rotationer.

(44)  Efter den øjeblikkelige oxidationsmetode i IPCC 2013 (afsnit 2).

(45)  Hvis produktionen svinger fra år til år, bør massefordeling anvendes.

(46)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 529/2013/EU af 21. maj 2013 om regnskabsregler vedrørende drivhusgasemissioner og -optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug, og oplysninger om handlingsplaner, der vedrører disse aktiviteter (EUT L 165/80).

(47)  "En direkte attributiv proces" er en proces, aktivitet eller virkning, der opstår inden for den definerede systemgrænse.

(48)  Indirekte substitution er, når et produkt erstattes, men det ikke vides præcist, hvilke produkter det bliver erstattet med.

(49)  Thoma et al., 2013.

(50)  Der anvendes de samme udtryk som i IPCC (2006).

(51)  Standardværdien 24 MJ kg-1, som oprindeligt var anført i IPPC-dokumentet, blev ændret til 157 MJ kg-1 i overensstemmelse med FAO's retningslinjer (Greenhouse gas emissions and fossil energy demand from small ruminant supply chains — Guidelines for assessment (2016)).

(52)  Wiedemann et al., Int J. of LCA 2015.

(53)  Denne tabel svarer til tabel 10.6 i IPCC (2006).

(54)  IPCC (2006), s. 10.24.

(55)  Fordelingsfaktorerne for geder beregnes på grundlag af nettoenergibehovet for geder anslået ud fra nettoenergibehovet for får under hensyntagen til: fårevægt = 64,8 kg og gedevægt = 57,05 kg.

(56)  Baseret på PEF-screeningsundersøgelsen (v 1.0, november 2015) af pilotordningen for kød (okse-, svine- og fårekød), som findes på https://webgate.ec.europa.eu/fpfis/wikis/pages/viewpage.action?pageId=81474527. ECAS-registrering kræves for at få adgang til webstedet.

(*1)  Fordelingskoefficienten beregnes som "Økonomisk fordeling" divideret med "Vægtprocent".

(57)  Baseret på PEF-screeningsundersøgelsen (v 1.0, november 2015) af pilotordningen for kød, som findes på https://webgate.ec.europa.eu/fpfis/wikis/pages/viewpage.action?pageId=81474527.

(58)  Baseret på PEF-screeningsundersøgelsen (v 1.0, november 2015) af pilotordningen for kød, som findes på https://webgate.ec.europa.eu/fpfis/wikis/pages/viewpage.action?pageId=81474527.

(59)  I nogle sektorer svarer det til komponentlisten.

(60)  Se https://eplca.jrc.ec.europa.eu/permalink/Guide_EF_DATA.pdf.

(61)  Hvis et datasæt, der opfylder ILCD Entry Level-kravene, anvendes, skal nomenklaturen for elementære strømme tilpasses den EF-referencepakke, der anvendes af det datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, i resten af modellen (findes på webstedet for EF Developers på adressen http://eplca.jrc.ec.europa.eu/LCDN/developerEF.xhtml).

(62)  https://eplca.jrc.ec.europa.eu/permalink/Guide_EF_DATA.pdf.

(63)  https://eplca.jrc.ec.europa.eu/permalink/Guide_EF_DATA.pdf.

(64)  https://eplca.jrc.ec.europa.eu/permalink/Guide_EF_DATA.pdf.

(65)  Detaljerede krav til dokumentation og gennemgang kan findes på: http://eplca.jrc.ec.europa.eu/LCDN/developerEF.xhtml.

(66)  I forbindelse med denne procedure svarer udtrykket "metodologisk relevans og konsistens" til udtrykket "consistency" som anvendt i EN ISO 14044:2006.

(67)  I forbindelse med denne procedure svarer udtrykket "teknologisk repræsentativitet" til udtrykket "technological coverage" som anvendt i EN ISO 14044:2006.

(68)  I forbindelse med denne procedure svarer udtrykket "geografisk repræsentativitet" til udtrykket "geographical coverage" som anvendt i EN ISO 14044:2006.

(69)  I forbindelse med denne procedure svarer udtrykket "tidsmæssig repræsentativitet" til udtrykket "time-related coverage" som anvendt i EN ISO 14044:2006.

(70)  I forbindelse med denne procedure svarer udtrykket "parameterusikkerhed" til udtrykket "precision" som anvendt i EN ISO 14044:2006.

(71)  https://eplca.jrc.ec.europa.eu/permalink/Guide_EF_DATA.pdf.

(72)  Vurderingen af virkninger af miljøaftryk har ikke til formål at erstatte andre (lovgivningsmæssige) metoder, der har et andet omfang og mål, f.eks. miljørisikovurdering, VVM-undersøgelse for et bestemt sted eller sundheds- og sikkerhedsbestemmelser på produktniveau eller vedrørende arbejdsmiljø. Vurderingen af virkninger af miljøaftryk har navnlig ikke til formål at forudsige, om tærskler overskrides, og om der forekommer faktiske virkninger på et bestemt sted og tidspunkt. Den beskriver i stedet den eksisterende belastning af miljøet. Vurderingen af virkninger af miljøaftryk supplerer derfor andre velafprøvede redskaber, som udvider livscyklusperspektivet.

(73)  http://eplca.jrc.ec.europa.eu/LCDN/developerEF.xhtml.

(74)  Findes online på http://eplca.jrc.ec.europa.eu/LCDN/developerEF.xhtml.

(75)  De normaliseringsfaktorer for miljøaftryk, der skal anvendes, findes på http://eplca.jrc.ec.europa.eu/LCDN/developerEF.xhtml.

(76)  Yderligere oplysninger om eksisterende vægtningsmetoder i PEF-undersøgelser kan findes i JRC's rapporter på adressen http://ec.europa.eu/environment/eussd/smgp/documents/2018_JRC_Weighting_EF.pdf.

(77)  http://eplca.jrc.ec.europa.eu/LCDN/developerEF.xhtml.

(78)  Bemærk, at vægtningsfaktorerne er udtrykt i % og derfor skal divideres med 100, inden de anvendes i beregningerne.

(79)  To processer er identiske, når de har det samme UUID.

(80)  Se http://eplca.jrc.ec.europa.eu/LCDN/developerEF.xhtml) for en beskrivelse af datasæt opdelt på niveau 1.

(81)  Selve rapporten, som defineret her, er så vidt muligt i overensstemmelse med kravene i EN ISO 14044:2006 vedrørende rapportering for undersøgelser, som ikke indeholder sammenlignende påstande, der skal offentliggøres.

(82)  Fejl er signifikante, hvis de ændrer det endelige resultat med mere end 5 % for enhver påvirkningskategori eller for de udpegede mest relevante påvirkningskategorier, livscyklusfaser og processer.

(83)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis).

(84)  https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52013DC0196

(85)  Års erfaring inden for miljøgennemgang og/eller gennemgang af LCA/PEF/EPD-undersøgelser.

(86)  Antal verifikationer for EMAS, EN ISO 14001:2015, international EPD-ordning eller et andet miljøledelsessystem.

(87)  Års erfaring med udarbejdelse af LCA-modeller. Arbejde udført i forbindelse med kandidat- og bachelorgrader skal udelukkes. Der skal redegøres for arbejde udført på relevante ph.d.-kurser. Erfaring med udarbejdelse af LCA-modeller omfatter bl.a.:

—	udarbejdelse af LCA-modeller i kommerciel og ikke-kommerciel software

—	udvikling af datasæt og databaser.

(88)  Undersøgelser, der er i overensstemmelse med en af følgende standarder/metoder: PEF, OEF, ISO 14040-44, EN ISO 14067:2018 eller EN ISO 14025:2010.

(89)  Års erfaring inden for en sektor, der er relevant for det undersøgte produkt. Erfaringerne i sektoren kan være opnået gennem livscyklusundersøgelser eller andre typer aktiviteter. Livscyklusundersøgelserne skal udføres på vegne af og med adgang til den producerende/aktive virksomheds primære data. Kendskab til teknologier eller andre aktiviteter kvalificeres ud fra NACE-koder (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter — NACE rev. 2). Tilsvarende klassificeringer fra andre internationale organisationer kan anvendes. Erfaringer med teknologier eller processer inden for en sektor gælder for dens delsektorer.

(90)  Findes på: http://eplca.jrc.ec.europa.eu/LCDN/developer.xhtml.

(91)  https://eplca.jrc.ec.europa.eu/LCDN/developer.xhtml.

(92)  Datasæt bedes sendt til ENV-ENVIRONMENTAL-FOOTPRINT@ec.europa.eu.

(93)  De to aspekter, validering og verifikation, medtages i én rapport.

(94)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF, EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73.