Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021D1478

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1478 af 14. september 2021 om ligestilling med henblik på at fremme retten til fri bevægelighed inden for Unionen af covid-19-certifikater, der udstedes af Færøerne, med certifikater, der udstedes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/953 (EØS-relevant tekst)

    C/2021/6747

    EUT L 325 af 15.9.2021, p. 39–41 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2021/1478/oj

    15.9.2021   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 325/39


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2021/1478

    af 14. september 2021

    om ligestilling med henblik på at fremme retten til fri bevægelighed inden for Unionen af covid-19-certifikater, der udstedes af Færøerne, med certifikater, der udstedes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/953

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/953 af 14. juni 2021 om en ramme for udstedelse, kontrol og accept af interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater (EU's digitale covidcertifikat) for at lette fri bevægelighed under covid-19-pandemien (1), særlig artikel 8, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved forordning (EU) 2021/953 fastlægges en ramme for udstedelse, kontrol og accept af interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater (EU's digitale covidcertifikat) med det formål at gøre det lettere for indehaverne at udøve deres ret til fri bevægelighed under covid-19-pandemien. Nævnte forordning bidrager også til at lette den gradvise ophævelse af restriktioner for den frie bevægelighed, der i overensstemmelse med EU-retten er indført af medlemsstaterne med henblik på at begrænse spredningen af sars-CoV-2, på en koordineret måde.

    (2)

    Forordning (EU) 2021/953 giver mulighed for accept af covid-19-attester udstedt af tredjelande til unionsborgere og deres familiemedlemmer, hvor Kommissionen finder, at disse covid-19-certifikater er udstedt i overensstemmelse med standarder, der skal anses som at svare til dem, der fastsættes i henhold til nævnte forordning. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/954 (2) skal medlemsstaterne desuden anvende de regler, der er fastsat i forordning (EU) 2021/953, på tredjelandsstatsborgere, der ikke er omfattet af nævnte forordnings anvendelsesområde, men som lovligt opholder sig eller bor på deres område, og som har ret til at rejse til andre medlemsstater i overensstemmelse med EU-retten. Derfor bør alle konklusioner om ækvivalens, der er fastsat i denne afgørelse, finde anvendelse på covid-19-vaccinations- og testcertifikater, der er udstedt af Færøerne til unionsborgere og deres familiemedlemmer. Tilsvarende gælder sådanne konklusioner om ækvivalens på grundlag af forordning (EU) 2021/954 også for covid-19-vaccinations- og testcertifikater, der udstedes af Færøerne til tredjelandsstatsborgere, som lovligt opholder sig eller bor på medlemsstaternes område, på de betingelser, der er fastsat i nævnte forordning.

    (3)

    Den 12. juli 2021 gav Færøerne Kommissionen detaljerede oplysninger om udstedelse af interoperable covid-19-vaccinations- og testcertifikater i henhold til »FODGC«-systemet. Færøerne meddelte Kommissionen, at deres covid-19-certifikater ifølge Færøernes opfattelse udstedes i overensstemmelse med en standard og et teknologisk system, som er interoperabelt med den tillidsramme, der er oprettet ved forordning (EU) 2021/953, og som gør det muligt at kontrollere certifikaternes ægthed, gyldighed og integritet. I denne forbindelse oplyste Færøerne Kommissionen om, at covid-19-certifikater, der udstedes af Færøerne i overensstemmelse med »FODGC«-systemet, indeholder de data, der er omhandlet i bilaget til forordning (EU) 2021/953.

    (4)

    Efter anmodning fra Færøerne gennemførte Kommissionen den 23. august 2021 tekniske test, som viste, at covid-19-vaccinations-, og testcertifikaterne udstedes af Færøerne i overensstemmelse med »FODGC«-systemet, som er interoperabelt med den tillidsramme, der er fastsat i forordning (EU) 2021/953, og gør det muligt at kontrollere certifikaternes ægthed, gyldighed og integritet. Kommissionen bekræftede også, at covid-19-vaccinations- og testcertifikater, der udstedes af Færøerne i overensstemmelse med »FODGC«-systemet, indeholder de nødvendige data.

    (5)

    Færøerne meddelte desuden Kommissionen, at de udsteder interoperable vaccinationscertifikater for covid-19-vacciner. Disse omfatter i øjeblikket Comirnaty.

    (6)

    Færøerne meddelte også Kommissionen, at de kun udsteder interoperable testcertifikater for nukleinsyre-amplifikationstest.

    (7)

    Færøerne meddelte desuden Kommissionen, at de ikke påtænker at udstede interoperable restitutionscertifikater.

    (8)

    Færøerne meddelte desuden Kommissionen, at de accepterer vaccinations-, test- og restitutionscertifikater, der udstedes af medlemsstaterne og EØS-landene i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/953.

    (9)

    Færøerne meddelte desuden Kommissionen, at når kontrollører på Færøerne kontrollerer certifikater, vil personoplysningerne i disse certifikater blive behandlet udelukkende for at kontrollere og bekræfte indehaverens vaccinations-, test- eller restitutionsstatus og vil ikke blive opbevaret efterfølgende.

    (10)

    De elementer, der er nødvendige for at fastslå, at covid-19-certifikater udstedt af Færøerne i overensstemmelse med »FODGC«-systemet skal anses som at svare til dem, der er udstedt i henhold til forordning (EU) 2021/953, er således opfyldt.

    (11)

    Derfor bør covid-19-certifikater udstedt af Færøerne i overensstemmelse med »FODGC«-systemet accepteres på de betingelser, der er omhandlet i artikel 5, stk. 5, og artikel 6, stk. 5, i forordning (EU) 2021/953.

    (12)

    For at denne afgørelse kan være operationel, bør Færøerne forbindes til tillidsrammen for EU's digitale covidcertifikat, der er fastsat ved forordning (EU) 2021/953.

    (13)

    For at beskytte Unionens interesser, navnlig på folkesundhedsområdet, kan Kommissionen anvende sine beføjelser til at suspendere eller ophæve denne afgørelse, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) 2021/953 ikke længere er opfyldt.

    (14)

    I lyset af behovet for hurtigst muligt at forbinde Færøerne til tillidsrammen for EU's digitale covidcertifikat, der er fastsat ved forordning (EU) 2021/953, bør denne afgørelse træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    (15)

    Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 14 i forordning (EU) 2021/953 —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Covid-19-vaccinations- og testcertifikater, der udstedes af Færøerne i overensstemmelse med »FODGC«-systemet, anses med henblik på at fremme retten til fri bevægelighed inden for Unionen som at svare til dem, der er udstedt i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/953.

    Artikel 2

    Færøerne forbindes til tillidsrammen for EU's digitale covidcertifikat, der er fastsat ved forordning (EU) 2021/953.

    Artikel 3

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 14. september 2021.

    På Kommissionens vegne

    Ursula VON DER LEYEN

    Formand


    (1)  EUT L 211 af 15.6.2021, s. 1.

    (2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/954 af 14. juni 2021 om en ramme for udstedelse, kontrol og accept af interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater (EU's digitale covidcertifikat) for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, der lovligt opholder sig eller bor på medlemsstaternes område under covid-19-pandemien (EUT L 211 af 15.6.2021, s. 24).


    Top