(1)

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/2422 (3) har Domstolen haft generelle drøftelser med Retten om de kompetencer, som de udøver, og undersøgt, om der i forbindelse med reformen af Unionens retslige struktur, der fandt sted i henhold til nævnte forordning, bør foretages visse ændringer i fordelingen af kompetence mellem Domstolen og Retten eller i Domstolens behandling af appelsager.

(2)

Således som det fremgår af den rapport, som Domstolen fremlagde for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 14. december 2017, er Domstolen af den opfattelse, at der på nuværende trin ikke er anledning til at foreslå ændringer for så vidt angår behandlingen af de præjudicielle spørgsmål, som bliver forelagt den i medfør af artikel 267 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). De præjudicielle forelæggelser udgør kernen i Unionens domstolssystem og behandles hurtigt, således at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for en overførsel til Retten af kompetencen til at påkende præjudicielle spørgsmål på specifikke områder, som er fastsat i statutten for Den Europæiske Unions Domstol.

(3)

De drøftelser, som Domstolen og Retten har ført, har imidlertid vist, at Retten, når den træffer afgørelse i et annullationssøgsmål, der bliver anlagt af en medlemsstat til prøvelse af en retsakt fra Kommissionen, og som vedrører en manglende opfyldelse af en dom, der er blevet afsagt af Domstolen i henhold til artikel 260, stk. 2 eller 3, i TEUF, kan støde på alvorlige vanskeligheder ved afgørelsen af dette søgsmål, når Kommissionens og den pågældende medlemsstats standpunkter afviger fra hinanden med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt de af nævnte medlemsstat trufne foranstaltninger er egnede med henblik på at efterkomme Domstolens dom. Af disse grunde synes det nødvendigt, at sager, der vedrører et fast beløb eller en tvangsbøde, som en medlemsstat er blevet pålagt at betale i medfør af artikel 260, stk. 2 eller 3, i TEUF, forbeholdes Domstolen alene.

(4)

Det fremgår desuden af de drøftelser, som Domstolen og Retten har ført, at der iværksættes adskillige appeller i sager, der allerede har været genstand for en dobbelt prøvelse, først ved en uafhængig appelinstans og dernæst ved Retten, og at Domstolen afviser mange af disse appeller på grund af deres åbenlyse manglende grundlag, eller på et åbenbart afvisningsgrundlag. Med henblik på at gøre det muligt for Domstolen at koncentrere sig om de sager, der kræver dens fulde opmærksomhed, er det nødvendigt af hensyn til retsplejen at indføre en ordning for appeller, der vedrører sådanne sager, hvorved Domstolen helt eller delvist admitterer en appel, alene når den rejser et vigtigt spørgsmål for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng eller udvikling.

(5)

På baggrund af det stadigt stigende antal sager, der indbringes for Domstolen, og i overensstemmelse med skrivelse af 13. juli 2018 fra præsidenten for Den Europæiske Unions Domstol er det på dette trin nødvendigt at prioritere indførelsen af ovennævnte ordning, hvorved Domstolen afgør, hvorvidt en appel kan admitteres. Behandlingen af den del af Domstolens anmodning af 26. marts 2018, som vedrører en delvis overførsel af traktatbrudssøgsmål til Retten, bør foretages på et senere tidspunkt, der ligger efter fremsættelsen i december 2020 af den rapport om Rettens funktion, som er fastsat i artikel 3, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2015/2422. Det skal erindres, at denne rapport navnlig bør fokusere på Rettens effektivitet og nødvendigheden og effektiviteten af forøgelsen til 56 dommere, samtidig med at der tages hensyn til målet om at sikre, at mænd og kvinder er ligeligt repræsenteret ved Retten, som nævnt i præamblen til forordning (EU, Euratom) 2015/2422.

(6)

Det er derfor nødvendigt at ændre protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol, idet der samtidig sikres en fuldstændig terminologisk sammenhæng mellem dens bestemmelser og de tilsvarende bestemmelser i TEUF, og fastsætte passende overgangsbestemmelser med hensyn til udfaldet af de sager, som verserer på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden —