8.7.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 184/1

(1)

Bestemmelserne i denne forordning er indbyrdes tæt forbundne, da de indgår i regelsættet for afvikling fastsat ved direktiv 2014/59/EU, og strækker sig fra planlægningsfasen i genopretningen og afviklingen af et institut, over fasen for tidlig indgriben og til tidspunktet for afviklingshandlingen. For at sikre sammenhæng mellem de bestemmelser, som bør træde i kraft samtidig, og for at lette afviklingsprocessen skal institutter, myndigheder og markedsdeltagere, herunder investorer, der ikke er bosiddende i EU, have et samlet overblik over og nem adgang til deres pligter og rettigheder. Det er derfor hensigtsmæssigt at samle de relevante reguleringsmæssige tekniske standarder, der kræves i henhold til direktiv 2014/59/EU, i én forordning.

(2)

Ud over definitionerne i direktiv 2014/59/EU er det nødvendigt at give nogle specifikke definitioner på tekniske termer.

(3)

Ensartede regler om de oplysninger, der som minimum skal medtages i genopretningsplanerne, bør tage højde for, men ikke afskære de kompetente myndigheders beføjelser til at fastlægge forenklede forpligtelser for visse institutter vedrørende det nærmere indhold af genopretningsplaner, jf. artikel 4 i direktiv 2014/59/EU.

(4)

Uden at det berører eventuelle forenklede forpligtelser fastlagt i henhold til artikel 4 i direktiv 2014/59/EU, bør disse ensartede regler endvidere præcisere, hvilke oplysninger der skal indgå i en individuel genopretningsplan og, i henhold til nævnte direktivs artikel 7, stk. 5 og 6, i en koncerngenopretningsplan.

(5)

Det er afgørende, at oplysningerne i genopretningsplanerne er tilstrækkelige og præcise, afhængigt af om genopretningsplanerne udarbejdes af institutter, der ikke tilhører en koncern, som er underlagt tilsyn på konsolideret grundlag i henhold til artikel 111 og 112 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (2), eller der er tale om individuelle genopretningsplaner, jf. artikel 7, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU, eller koncerngenopretningsplaner, jf. artikel 7, stk. 5 og 6, i direktiv 2014/59/EU.

(6)

Af hensyn til genopretningsplanernes interne struktur bør kravene vedrørende oplysninger grupperes under forskellige afsnit, som bør inddeles i underafsnit som anført i denne forordning.

(7)

For at sikre, at genopretningsplanerne kan gennemføres effektivt, hvis det er nødvendigt, og i rette tid, er det vigtigt, at disse planer baseres på en sund ledelsesstruktur. Genopretningsplanerne bør derfor indeholde en beskrivelse af de specifikke former for virksomhedsstyring, der er involveret. En plan bør navnlig indeholde oplysninger om, hvordan den blev udarbejdet, hvem der godkendte den, og hvordan den er integreret i instituttets eller koncernens overordnede ledelsesstruktur. Hvis det er relevant, bør de foranstaltninger, der iværksættes for at sikre overensstemmelse mellem et datterselskabs individuelle genopretningsplan og koncerngenopretningsplanen, beskrives.

(8)

Genopretningsplaner er af afgørende betydning for vurderingen af genopretningsmodellers gennemførlighed. En genopretningsplan bør derfor indeholde detaljerede oplysninger om beslutningsprocessen, der som et vigtigt element i ledelsesstrukturen fører til dens aktivering på grundlag af en eskaleringsproces, hvor der anvendes indikatorer som fastlagt i artikel 9 i direktiv 2014/59/EU. Da ingen kriser er ens, aktiverer materialiseringen af en indikator ikke automatisk en specifik genopretningsmodel eller, mere generelt, en automatiseret regelramme, i henhold til hvilken en bestemt genopretningsmodel skal gennemføres i overensstemmelse med forudbestemte procedurekrav. Indikatorer bør snarere ses som tegn på, at der bør påbegyndes en eskaleringsproces, der omfatter en analyse af, hvordan krisesituationen bedst håndteres. Før indikatorerne materialiserer sig, bør der også anvendes data og benchmarks, som sædvanligvis anvendes i almindelig risikostyring, til at oplyse instituttet eller koncernen om risikoen for forværring af instituttets eller koncernens finansielle situation og om de indikatorer, der udløses. Selv om sådanne tidlige advarselssignaler ikke er indikatorer som omhandlet i direktiv 2014/59/EU, og som sådan ikke angiver påbegyndelse af genopretningsfasen eller kræver eskalering uden for de sædvanlige forretningsprocesser, bidrager de til at sikre sammenhæng mellem instituttets sædvanlige risikostyring og overvågningen af indikatorerne. Genopretningsplanen bør derfor indeholde en beskrivelse af, hvordan egnede elementer af instituttets risikostyring er forbundet med indikatorerne.

(9)

Den strategiske analyse bør tage hensyn til internationale standarder for genopretningsplaner såsom rapporten »Key Attributes of Effective Resolution Regimes for Financial Institutions« fra Rådet for Finansiel Stabilitet. Ifølge rapporten bør den strategiske analyse identificere instituttets væsentlige og systemisk vigtige funktioner og angive de vigtigste foranstaltninger til opretholdelse af dem i genopretningsscenarier. Den strategiske analyse bør derfor bestå af to dele. Den første del af den strategiske analyse bør beskrive instituttet eller koncernen og instituttets eller koncernens centrale forretningsområder og kritiske funktioner. Beskrivelsen af instituttet eller koncernen bør give et generelt overblik over instituttet eller koncernen og over instituttets eller koncernens aktiviteter, sammen med en detaljeret beskrivelse af instituttets eller koncernens centrale forretningsområder og kritiske funktioner. For at lette vurderingen af genopretningsmodeller såsom afhændelser og salg af forretningsområder er det vigtigt at identificere de juridiske enheder, hvor der er centrale forretningsområder og kritiske funktioner, og at analysere koncernintern forbundethed. I henhold til artikel 6, stk. 1, og 2, i direktiv 2014/59/EU skal institutterne på tilfredsstillende vis godtgøre over for den kompetente myndighed, at genopretningsplanen med rimelig sandsynlighed vil kunne iværksættes, uden at dette får betydelige negative virkninger for det finansielle system. Endvidere skal de kompetente myndigheder i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU vurdere, i hvilket omfang genopretningsplanen eller særlige modeller i den kan gennemføres uden betydelige negative virkninger for det finansielle system. Genopretningsplanerne bør derfor indeholde en beskrivelse af ekstern forbundethed.

(10)

Den anden del af den strategiske analyse bør identificere og vurdere mulige genopretningsmodeller. Genopretningsmodeller, som er til rådighed for instituttet eller koncernen, bør i første omgang beskrives uden henvisning til et bestemt scenarie med finansiel stress. Dette er med til at styrke den generelle krisestyringskapacitet og hjælpe instituttet eller koncernen med at reagere fleksibelt på en krise. Den strategiske analyse bør derefter redegøre for, hvordan genopretningsmodellerne er blevet testet mod specifikke scenarier med finansiel stress for indledningsvis at vurdere, hvilke genopretningsmodeller der ville være effektive i hvert af disse scenarier, og dermed tilvejebringe dokumentation for genopretningsmodellernes effektivitet og om indikatorernes tilstrækkelighed. Genopretningsmodellerne bør omfatte foranstaltninger, som instituttet kan træffe, når betingelserne for tidlig indgriben efter artikel 27 i direktiv 2014/59/EU er opfyldt.

(11)

Det er af afgørende betydning, at genopretningsplanen formidles, for at den kan gennemføres effektivt, og for at undgå negative virkninger på det finansielle system. En genopretningsplan bør derfor også indeholde et afsnit om kommunikation og offentliggørelse, der angår både intern kommunikation til relevante interne organer og instituttets eller koncernens medarbejdere og ekstern kommunikation.

(12)

En genopretningsplan kan indebære ændringer i instituttets virksomhedsorganisation, enten for at lette ajourføringen af planen og dens gennemførelse i fremtiden, for at overvåge indikatorer, eller fordi der under processen er blevet konstateret hindringer for gennemførelsen af genopretningsmodeller. Disse organisatoriske forberedende og opfølgende tiltag, der skal iværksættes af instituttet eller koncernen, bør beskrives i genopretningsplanen for at muliggøre en effektiv vurdering af, hvorvidt den med rimelig sandsynlighed vil kunne gennemføres, og for at støtte instituttets eller koncernens og de kompetente myndigheders overvågning af dens gennemførelse.

(13)

Det er vigtigt at præcisere de minimumskriterier, som en kompetent myndighed skal tage i betragtning, når den vurderer genopretningsplaner udarbejdet af institutter, jf. artikel 6, stk. 2, og artikel 8, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU.

(14)

Ved artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (3) tillægges Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) beføjelse til at udstede retningslinjer med henblik på at sikre en fælles, ensartet og konsekvent anvendelse af EU-retten; i henhold til nævnte artikel skal kompetente myndigheder og finansieringsinstitutter, som sådanne retningslinjer er rettet til, bestræbe sig bedst muligt på at efterleve retningslinjerne. Da direktiv 2014/59/EU bemyndiger EBA til at udstede retningslinjer i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 for at præcisere visse aspekter af direktivet yderligere, bør de kompetente myndigheder, jf. nævnte artikel, tage hensyn til de retningslinjer, der er udarbejdet af EBA, om scenarier for genopretningsplanlægning og indikatorer, der skal indgå i genopretningsplanerne, ved at bestræbe sig bedst muligt på at efterleve retningslinjerne, jf. artikel 16, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1093/2010.

(15)

Formålet med genopretningsplanlægning som omhandlet i direktiv 2014/59/EU er at identificere muligheder for at opretholde eller genoprette instituttets eller koncernens levedygtighed og finansielle stilling, når instituttet eller koncernen er udsat for alvorlig stress. Kriterierne for at vurdere en genopretningsplan bør derfor søge at sikre, at planen er egnet for de enheder, den dækker, og at planen og mulighederne i den er levedygtige og kan gennemføres på rette tidspunkt. Hvad den kompetente myndighed helt præcist skal vurdere, vil afhænge af genopretningsplanens indhold og omfang. Der bør fastlægges ensartede regler om de minimumskriterier, der skal vurderes, for at tage hensyn til de kompetente myndigheders mulighed for at pålægge visse institutter forenklede forpligtelser vedrørende det nærmere indhold af genopretningsplaner, jf. artikel 4 i direktiv 2014/59/EU.

(16)

Hvis det er relevant, bør der fastsættes yderligere kriterier, der gælder for vurderingen af koncerngenopretningsplaner, for at afspejle de yderligere krav i direktiv 2014/59/EU, der gælder for sådanne planer.

(17)

Genopretningsplaner bør være fuldstændige og indeholde alle oplysninger, som kræves ved direktiv 2014/59/EU, herunder elementer, der præciseres yderligere ved denne forordning. Planerne bør også være omfattende, være tilstrækkeligt detaljerede og indeholde et tilstrækkeligt udvalg af modeller for de omstændigheder, som den enhed eller de enheder, der er dækket af planen, befinder sig i.

(18)

Krav vedrørende afviklingsplaners indhold bør tage hensyn til igangværende arbejde for at koordinere disse tiltag på globalt plan gennem Rådet for Finansiel Stabilitet.

(19)

Standarder vedrørende indholdet af afviklingsplaner og vurderingen af afviklingsmulighederne bør være tilstrækkeligt fleksible til at tage højde for de omstændigheder, som det pågældende institut eller den pågældende koncern befinder sig i, for at sikre, at planerne er målrettede og nyttige for gennemførelsen af afviklingsstrategier.

(20)

Afviklingsmyndighederne bør vurdere, om det er gennemførligt og troværdigt, at afviklingsmålene kan opfyldes ved likvidation ved almindelig solvensbehandling. I den forbindelse kan det være nødvendigt at udnytte den relevante ekspertise fra indskudsgarantiordninger. Vurderingen af, hvorvidt likvidation er gennemførlig og troværdig, udelukker ikke nødvendigheden af at vurdere, om afviklingsmålene kan opnås i samme omfang ved likvidation ved national insolvensbehandling, herunder målet om at minimere afhængigheden af ekstraordinær finansiel støtte.

(21)

Vurdering af afviklingsmulighederne er en iterativ proces og er kun mulig på grundlag af en identificeret foretrukken afviklingsstrategi. Afviklingsmyndighederne kan ved processens afslutning konkludere, at en ændret eller fuldstændig anden strategi er mere hensigtsmæssig.

(22)

Der bør også overvejes varianter af den foretrukne strategi for at tage højde for situationer, hvor den foretrukne afviklingsstrategi ikke kan gennemføres, såsom når en single point of entry-strategi, der omfatter bail-in-værktøjet, ikke længere kan gennemføres, fordi tabene overstiger de nedskrivningsrelevante forpligtelser, der er udstedt af moderselskabet.

(23)

Standarder vedrørende koncernafviklingsplaner og vurdering af afviklingsmulighederne bør give mulighed for en afviklingsstrategi baseret på en af de to stiliserede tilgange fra Rådet for Finansiel Stabilitet, som er omhandlet i betragtning 80 i direktiv 2014/59/EU. Afviklingsstrategier kan nemlig omfatte én afviklingsmyndighed, der anvender afviklingsværktøjer på holding- eller moderselskabsniveau i en koncern (single point of entry), omfatte mere end én afviklingsmyndighed, der anvender afviklingsværktøjer vedrørende mere end én regional eller funktionsrelateret undergruppe eller enhed inden for en grænseoverskridende koncern (multiple point of entry); eller de kan kombinere aspekter af begge.

(24)

Afviklingsplanlægning og vurdering af afviklingsmuligheder bør under alle omstændigheder tage højde for eventuelle supplerende handlinger, som andre afviklingsmyndigheder end dem, der træffer afviklingshandlinger, kræver, f.eks. gennem forelæggelse af oplysninger, fortsat levering af kritiske delte tjenester eller afgørelser om ikke at træffe afviklingshandlinger, under hensyntagen til andre afviklingsmyndigheders ret til at handle på eget initiativ, hvis det er nødvendigt for at opnå indenlandsk finansiel stabilitet, såfremt der ikke træffes effektive foranstaltninger af de ledende afviklingsmyndigheder.

(25)

Afsnit C i bilaget til direktiv 2014/59/EU præciserer en række områder, der skal tages i betragtning ved vurderingen af et instituts eller en koncerns afviklingsmuligheder, men det er ikke udtømmende, og yderligere præcisering er nødvendig.

(26)

I henhold til artikel 32 i direktiv 2014/59/EU bør der kun foranstaltes en afviklingshandling, hvis en likvidation af et institut eller en koncern ved almindelig insolvensbehandling ikke er i almenhedens interesse, og derfor bør vurderingen af afviklingsmulighederne betragte en sådan likvidation som et alternativ til afviklingshandlinger.

(27)

Ved artikel 23, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU er der fastsat forskellige betingelser, som skal være opfyldt, for at et moderinstitut, en modervirksomhed i Unionen og visse andre enheder i en koncern og deres datterselskaber i andre medlemsstater eller tredjelande, der er institutter eller finansieringsinstitutter, på grundlag af en aftale om koncernintern finansiel støtte, jf. nævnte direktivs kapitel III, må yde finansiel støtte i form af et lån, af garantistillelse eller af aktiver, der stilles til rådighed som sikkerhed, til en anden koncernenhed, der opfylder betingelserne for tidlig indgriben. I henhold til artikel 25, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU kan den kompetente myndighed for den koncernenhed, der yder finansiel støtte, forbyde eller begrænse den finansielle støtte.

(28)

Under hensyntagen til de finansielle problemer i den modtagende enhed og til betingelsen om, at der skal være en realistisk forventning om, at den finansielle støtte afhjælper de finansielle problemer, bør der foretages en grundig analyse af den modtagende enheds kapital- og likviditetsbehov og en analyse af de interne og eksterne årsager til de finansielle problemer og af tidligere, nuværende og forventede markedsvilkår. I denne analyse bør indgå foranstaltninger, der er planlagt med henblik på at afhjælpe årsagerne til den modtagende enheds vanskeligheder, og som effektivt kan bidrage til at genoprette dens finansielle situation.

(29)

Ansvaret for vurderingen af de forskellige forhold påhviler den enhed, der yder støtten (ydende enhed), og den kompetente myndighed, der er ansvarlig for det ydende institut. Der bør ved vurderingen tages hensyn til risikoen for en potentiel ugunstig udvikling. Med henblik på en omfattende vurdering af de forhold, der vedrører den ydende enhed, bør den kompetente myndighed, der er ansvarlig for den ydende enhed, også tage hensyn til oplysninger og vurderinger fra den kompetente myndighed, der er ansvarlig for den koncernenhed, der modtager den finansielle støtte.

(30)

Betingelsen om, at vilkårene for ydelsen skal være i overensstemmelse med artikel 19, stk. 7, i direktiv 2014/59/EU, bør tage højde for den modtagende enheds misligholdelsesrisiko og den ydende enheds tab givet den modtagende enheds misligholdelse, baseret på en sammenligning af situationerne efter støtte henholdsvis uden støtte, og baseret på fuld adgang til relevante oplysninger. Betingelserne bør afspejle den ydende enheds egen interesse, jf. artikel 19, stk. 7, litra b), i henhold til hvilket der kan tages hensyn til eventuelle direkte eller indirekte fordele for en part som følge af ydelsen af den finansielle støtte. Dette bør verificeres ved en grundig analyse af omkostninger og fordele for den ydende enhed og koncernen som helhed i disse to scenarier.

(31)

Aftaler om finansiel støtte og ydelsen af den koncerninterne finansielle støtte kan forbedre en koncerns afviklingsmuligheder, f.eks. hvis de er i overensstemmelse med tabsabsorberingsmekanismen i afviklingsstrategien. De kan imidlertid også hindre gennemførelsen af den valgte afviklingsstrategi, f.eks. hvis strategien går ud på adskillelse mellem forskellige dele af koncernen. Vurderingen af indvirkningen på afviklingsmulighederne bør derfor baseres på vurderingen af afviklingsmulighederne, på den individuelle afviklingsplan, og, hvor det er relevant, på koncernafviklingsplanen som fastsat ved afviklingskollegiernes fælles afgørelse.

(32)

Det er nødvendigt at sikre, at uafhængige valuarer, ved udførelsen af deres værdiansættelsesopgaver med henblik på artikel 36 samt artikel 49, stk. 3, og artikel 74 i direktiv 2014/59/EU, ikke udsættes for påvirkning og ikke opfattes som værende udsat for påvirkning fra offentlige myndigheder, herunder afviklingsmyndigheden, eller fra instituttet eller enheden som omhandlet i nævnte direktivs artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d).

(33)

Der bør derfor gælde ensartede regler for vurderingen af, om en person anses for at være uafhængig af de relevante offentlige myndigheder, herunder afviklingsmyndigheden, og instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), i direktiv 2014/59/EU. Reglerne bør indeholde krav vedrørende den pågældende persons ekspertise og ressourcer og personens forhold til de relevante offentlige myndigheder, herunder afviklingsmyndigheden, og instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), i direktiv 2014/59/EU.

(34)

Uafhængighed kan styrkes af forhold, der sikrer, at den uafhængige valuar har tilstrækkelig ekspertise og tilstrækkelige ressourcer. Helt konkret bør det sikres, at den uafhængige valuar besidder de nødvendige kvalifikationer, den nødvendige viden og den nødvendige ekspertise inden for alle relevante emner, især værdiansættelse og regnskabsmæssige forhold i forbindelse med banksektoren. Det bør også sikres, at den uafhængige valuar har eller har adgang til tilstrækkelige menneskelige og tekniske ressourcer til at foretage værdiansættelsen. Med henblik herpå kan det være hensigtsmæssigt at skaffe tilstrækkelige menneskelige og tekniske ressourcer ved at ansætte medarbejdere fra eller kontrahere med andre værdiansættelsesspecialister eller advokatfirmaer eller andre kilder i forbindelse med værdiansættelsen. Hvis der ved ansættelse eller kontrahering tilvejebringes menneskelige ressourcer til at hjælpe med værdiansættelsen, bør de være underlagt kontrol for at afdække interessekonflikter med henblik på at sikre, at uafhængigheden ikke undermineres. Den uafhængige valuar bør under alle omstændigheder bevare ansvaret for udfaldet af værdiansættelsen.

(35)

Det bør endvidere sikres, at den uafhængige valuar også kan foretage værdiansættelsen effektivt uden i for høj grad at forlade sig på en relevant offentlig myndighed, herunder afviklingsmyndigheden, og instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), i direktiv 2014/59/EU (»undue reliance«). Imidlertid bør adgang til instrukser eller vejledning, som er nødvendig for at støtte gennemførelsen af værdiansættelsen, f.eks. vedrørende metoderne i henhold til EU-lovgivningen inden for værdiansættelse i forbindelse med afvikling, ikke anses for »undue reliance«, når sådanne instrukser eller vejledninger anses for at være nødvendige for at støtte gennemførelsen af værdiansættelsen. Ydermere bør det pågældende institut eller den pågældende enhed ikke forhindres i at yde bistand, f.eks. ved at stille systemer, regnskaber, lovpligtige rapporter, markedsdata, andre optegnelser eller bistand til rådighed for den uafhængige valuar, hvis den udpegende myndighed eller en anden myndighed, som måtte have beføjelser til at udføre denne opgave i den pågældende medlemsstat, vurderer, at dette er nødvendigt for at støtte værdiansættelsen. I overensstemmelse med procedurer, der eventuelt indføres, bør adgang til instrukser, vejledning og andre former for støtte aftales fra sag til sag eller samlet.

(36)

Betaling af rimeligt vederlag og godtgørelse af rimelige udgifter i forbindelse med værdiansættelsen bør ikke hindres.

(37)

Uafhængigheden kan bringes i fare, hvis værdiansættelsen foretages af en person, der er ansat af eller tilknyttet en relevant offentlig myndighed, herunder afviklingsmyndigheden, eller instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), i direktiv 2014/59/EU, selv i tilfælde, hvor der er indført fuldstændig organisatorisk adskillelse for at afhjælpe trusler som selvrevision, egeninteresse, partiskhed, fortrolighed, tillid og intimidering. Det er derfor nødvendigt at sikre passende retlig adskillelse, således at den uafhængige valuar ikke er ansat i eller kontraherer med, eller indgår i en gruppe med, en relevant offentlig myndighed, herunder afviklingsmyndigheden, eller det pågældende institut eller den pågældende enhed.

(38)

Det er desuden nødvendigt at sikre, at der ikke er en væsentlig fælles eller modstridende interesse mellem den uafhængige valuar og en relevant offentlig myndighed, herunder afviklingsmyndigheden, og instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c), eller d), i direktiv 2014/59/EU, herunder den daglige ledelse, kontrollerende aktionærer, koncernenheder og vigtige kreditorer, hvilket kan være tilfældet, når den uafhængige valuar er en vigtig kreditor i det pågældende institut eller den pågældende enhed. Personlige forhold kunne ligeledes udgøre en væsentlig interesse.

(39)

Derfor bør den udpegende myndighed eller en anden myndighed, som måtte have beføjelser til at udføre denne opgave i den pågældende medlemsstat, vurdere, om væsentlige fælles eller modstridende interesser gør sig gældende. Med henblik på denne vurdering bør den uafhængige valuar underrette den udpegende myndighed eller en anden myndighed, som måtte have beføjelser til at udføre denne opgave i den pågældende medlemsstat, om enhver eksisterende eller potentiel interesse, som personen vurderer, at den pågældende myndighed kan anse for at udgøre en væsentlig interesse, og bør afgive alle oplysninger, som myndigheden med rimelighed kan anmode om til brug ved vurderingen. For så vidt angår juridiske personer bør uafhængighed vurderes ved at se på selskabet eller partnerskabet som en helhed, men under hensyntagen til en eventuel organisatorisk adskillelse og andre ordninger, der kan indføres for at sondre mellem de medarbejdere, der kan blive inddraget i værdiansættelsen, og andre medarbejdere, for at afhjælpe trusler som selvrevision, egeninteresse, partiskhed, fortrolighed, tillid og intimidering. Hvis disse trusler er så signifikante sammenlignet med sikkerhedsforanstaltningerne, at personens uafhængighed bringes i fare, bør selskabet eller partnerskabet ikke være den uafhængige valuar.

(40)

En revisor, der har foretaget en revision af instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c), eller d), i direktiv 2014/59/EU, i det år, som går forud for året for vurderingen af den uafhængige valuars evne til at handle som valuar, bør under ingen omstændigheder anses for at være uafhængig. For så vidt angår andre revisions- eller værdiansættelsestjenester, der er ydet til det pågældende institut eller den pågældende enhed i de år, der går umiddelbart forud for det tidspunkt, hvor uafhængigheden skal vurderes, bør disse også antages at udgøre en væsentlig fælles eller modstridende interesse, medmindre det på tilfredsstillende vis godtgøres over for den udpegende myndighed eller en anden myndighed, som måtte have beføjelser til at udføre denne opgave i den pågældende medlemsstat, at det ikke er tilfældet, når alle relevante forhold, herunder eventuel organisatorisk adskillelse eller andre ordninger, er taget i betragtning.

(41)

Efter udpegelsen er det vigtigt, at den uafhængige valuar har politikker og procedurer i overensstemmelse med gældende etiske regler og faglige standarder til at identificere enhver eksisterende eller potentiel interesse, som valuaren vurderer kan udgøre en væsentlig fælles eller modstridende interesse. Den udpegende myndighed eller en anden myndighed i den pågældende medlemsstat, bør straks underrettes om eksisterende eller potentielle interesser, der identificeres, og bør overveje, om de udgør en væsentlig interesse; i så tilfælde bør udpegelsen ophæves og en ny valuar udpeges.

(42)

I henhold til direktiv 2014/59/EU skal medlemsstaterne tildele deres afviklingsmyndigheder en række beføjelser, herunder de gældsnedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 2, stk. 1, nr. 66), og som kan anvendes uafhængigt af eller i forbindelse med afviklingshandlinger.

(43)

Det er vigtigt at sikre, at nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne kan anvendes i forbindelse med alle forpligtelser, der ikke er udelukket i henhold til artikel 44, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU. For forpligtelser, som er omfattet af lovgivningen i et tredjeland, ud over dem, der hører ind under listen over forpligtelser, som udelukkelsen i artikel 55, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU finder anvendelse på, bør der indføres en kontraktbestemmelse for at understøtte anvendelsen af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne på sådanne forpligtelser.

(44)

Den bestemmelse, der er omhandlet i artikel 55, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU, bør indføres i aftaler, i henhold til hvilke der skabes en forpligtelse, som artiklen finder anvendelse på, og som indgås efter datoen for anvendelsen af de vedtagne bestemmelser til gennemførelse i national ret af afsnit IV, kapitel IV, afdeling 5, i direktiv 2014/59/EU i national ret.

(45)

Navnlig bør den bestemmelse, der er omhandlet i artikel 55, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU, indføres i relevante aftaler vedrørende en forpligtelse, der ved skabelsen ikke er fuldt ud sikret eller er fuldt ud sikret, men hvor bestemmelserne, som forpligtelsen er underlagt, ikke forpligter debitor til at opretholde sikkerhedsstillelse, som løbende ville sikre forpligtelsen fuldt ud i henhold til krav i EU-lovgivningen eller tilsvarende krav i et tredjelands lovgivning.

(46)

Hvad angår relevante aftaler, der er indgået før datoen for anvendelsen af de vedtagne bestemmelser til gennemførelse i national ret af afsnit IV, kapitel IV, afdeling 5, i direktiv 2014/59/EU, bør bestemmelsen indføres, når der skabes forpligtelser i henhold til den pågældende aftale efter gennemførelsesdatoen.

(47)

For relevante aftaler, der er indgået før datoen for anvendelsen af de vedtagne bestemmelser til gennemførelse i national ret af afsnit IV, kapitel IV, afdeling 5, i direktiv 2014/59/EU, bør væsentlige ændringer, der påvirker materielle rettigheder og forpligtelser for en part i aftalen, desuden indebære en forpligtelse til at indføre den bestemmelse, der er omhandlet i artikel 55, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU. Ikkevæsentlige ændringer, som ikke har indvirkning på materielle rettigheder og forpligtelser for en part i en relevant aftale, bør ikke være nok til at udløse kravet om at indføre bestemmelsen; i alle andre tilfælde bør bestemmelsen indføres.

(48)

For at muliggøre en passende grad af konvergens, mens det sikres, at afviklingsmyndigheder, institutter og enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c), eller d), i direktiv 2014/59/EU kan tage hensyn til forskelle i retssystemer eller forskelle hidrørende fra forpligtelsens art eller form, bør kontraktbestemmelsens obligatoriske indhold fastsættes.

(49)

Med henblik på at opnå en ensartet tilgang i hele Unionen, hvorved der sikres effektiv koordinering mellem de relevante myndigheder, og hvorved afviklingsmyndigheden får mulighed for hurtigt at træffe afviklingsafgørelser ud fra tilstrækkelige oplysninger, fastsættes ved denne forordning procedurerne for og indholdet af de underretninger, der er omhandlet i artikel 81, stk. 1, 2 og 3, i direktiv 2014/59/EU.

(50)

Underretninger bør foregå via sikre elektroniske kommunikationsmidler, der afspejler, hvor hastende og vigtigt emnet er. For at fremme koordineringen mellem de parterne indgår forudgående mundtlig kommunikation og efterfølgende bekræftelse af modtagelse i processen.

(51)

Underretninger bør indeholde tilstrækkelige oplysninger til modtageren, så denne straks kan udføre sine opgaver; der fastsættes derfor bestemmelser om det nærmere indhold for så vidt angår den underretning, der skal meddeles den kompetente myndighed af ledelsesorganet for et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c), eller d), i direktiv 2014/59/EU, når instituttet eller enheden er nødlidende eller forventeligt nødlidende. Når den kompetente myndighed oplyser afviklingsmyndigheden om underretningen, bør der også indgå sådanne oplysninger, som gør sidstnævnte i stand til at udføre sine opgaver. Der bør også fastsættes krav vedrørende det nærmere indhold med henblik på underretningen om vurderingen om, at et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c), eller d), i direktiv 2014/59/EU, er nødlidende eller forventeligt nødlidende, når der tages initiativ til en sådan vurdering af henholdsvis den kompetente myndighed eller afviklingsmyndigheden. I sådanne tilfælde bør underretningen også angive de relevante betingelser som fastsat i artikel 32, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 2014/59/EU.

(52)

Med henblik på at etablere en harmoniseret tilgang i hele Unionen, for at interessenter er tilstrækkeligt oplyst om afviklingshandlinger, fastsættes ved denne forordning procedurerne for og indholdet af meddelelsen med opsummering af virkningerne af afviklingshandlinger, herunder afgørelsen om at suspendere eller begrænse udøvelsen af visse rettigheder i henhold til artikel 69, 70 og 71 i direktiv 2014/59/EU.

(53)

Ved denne forordning fastsættes indholdet af sådanne meddelelser under hensyntagen til kritiske oplysninger, der skal formidles til detail- og ikkedetailkunder og kreditorer; hvad angår de elementer, der ikke er fastsat i denne forordning, bør meddelelsen være i overensstemmelse med den bredere kommunikationsstrategi, der er udviklet som led i afviklingsplanen og omhandlet i denne forordnings kapitel II, afdeling I og II. Det er nødvendigt at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder for at fastsætte ensartede, detaljerede bestemmelser med hensyn til oprettelsen af afviklingskollegier og de procedurer, som afviklingskollegierne skal følge, når de udfører de opgaver, der er anført i artikel 88 i direktiv 2014/59/EU, på grund af de betydelige virkninger, som koncernafviklingsplanlægning og -afvikling kan have i mere end én medlemsstat.

(54)

Når der oprettes et afviklingskollegium, er det nødvendigt at undgå gentagelse af arbejde, som allerede er udført af den konsoliderende tilsynsførende og tilsynskollegiet. Det er endvidere vigtigt at sikre, at arbejdet tilpasses for at svare til behovene for kollegiets virkemåde. Det er navnlig hensigtsmæssigt at sikre, at koncernafviklingsmyndigheden tager hensyn til, ajourfører og tilpasser alt relevant arbejde udført af den konsoliderende tilsynsførende inden for tilsynskollegiets rammer, især hvad angår identificeringen af relevante koncernenheder og følgelig af de myndigheder, der bør opfordres til at blive medlemmer af eller observatører i tilsynskollegiet (»kortlægning«).

(55)

Henvisningen til andre grupper eller kollegier, der udfører de samme opgaver og funktioner i henhold til artikel 88, stk. 6, i direktiv 2014/59/EU, skal forstås som omfattende, men ikke begrænset til, krisestyringsgrupper, der er nedsat i overensstemmelse med fælles principper og tilgange udarbejdet af Rådet for Finansiel Stabilitet og G20. Det er derfor vigtigt at fastsætte, at koncernafviklingsmyndighederne, når de vurderer deres forpligtelse til at oprette et afviklingskollegium, også skal vurdere, hvorvidt disse andre grupper eller kollegier drives i overensstemmelse med denne forordning.

(56)

Der findes allerede bestemmelser om inddragelsen af tredjelandes afviklingsmyndigheder som observatører i afviklingskollegiet i artikel 88, stk. 3, i direktiv 2014/59/EU. Det er derfor nødvendigt at fastsætte bestemmelser om, hvordan deres deltagelse i afviklingskollegiet organiseres, og hvordan de inddrages i kollegiets forskellige opgaver.

(57)

For at gøre afviklingsplanlægningen effektiv er der brug for effektiv og rettidig interaktion og samarbejde mellem afviklingskollegiet og bankkoncernen, især mellem koncernafviklingsmyndigheden og modervirksomheden i Unionen. Med henblik herpå forventes koncernafviklingsmyndigheden at underrette modervirksomheden i Unionen om oprettelsen af afviklingskollegiet, dets sammensætning og om eventuelle ændringer i sammensætningen. Effektiv og rettidig interaktion og samarbejde mellem koncernafviklingsmyndigheden og modervirksomheden i Unionen bør imidlertid ikke se bort fra, hvor hurtig handling der kræves for at bevare den finansielle stabilitet, eller den forberedende eller forebyggende karakter af eller kompleksiteten i den økonomiske vurdering, der er nødvendig i afviklingsplanlægning.

(58)

Afviklingskollegiets skriftlige ordninger og procedurer bør indeholde de organisatoriske bestemmelser, der er nødvendige for at sikre effektive beslutningsprocesser. Afviklingskollegiet bør navnlig anerkende behovet for at indrette fleksible delstrukturer i afviklingskollegiet til at varetage kollegiets funktioner og sikre, at medlemmerne kan bidrage til alle kollegiets funktioner på hensigtsmæssig vis. Når det vurderes hensigtsmæssigt, at andre myndigheder end medlemmerne af kollegiet deltager i kollegiet som observatører, er det særlig nødvendigt, at koncernafviklingsmyndigheden sikrer, at vilkårene og betingelserne for deltagelsen er beskrevet i de skriftlige ordninger, og at de ikke er gunstigere end vilkårene i denne forordning for medlemmerne af kollegiet.

(59)

Afviklingskollegiets skriftlige ordninger og procedurer bør også indeholde de operationelle bestemmelser, der er nødvendige for at sikre, at kollegiet gør afviklingsmyndighederne i stand til både at koordinere deres input til tilsynskollegiet og til at organisere analysen, vurderingen og evalueringen af det input, som afviklingsmyndighederne får fra tilsynskollegiet. Ideelt set bør de skriftlige ordninger derfor omfatte en kommunikationsproces mellem tilsynskollegiet og afviklingskollegiet, herunder først og fremmest mellem koncernafviklingsmyndigheden og den konsoliderende tilsynsførende. De skriftlige ordninger bør også fastsætte de processer, der skal følges i afviklingskollegiet for at nå frem til en fælles forståelse, i alle tilfælde, hvor der er behov for koordinering i praksis, men hvor der ikke er krav om en fælles afgørelse efter direktiv 2014/59/EU.

(60)

Koncernafviklingsmyndigheden bør have adgang til alle de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan varetage sine opgaver og ansvar, og bør optræde som koordinator for indsamlingen og formidlingen af oplysninger fra medlemmer af kollegiet eller fra en koncernenhed, der er omfattet af fortrolighedsbestemmelserne og bestemmelserne om udveksling af fortrolige oplysninger som fastsat ved direktiv 2014/59/EU.

(61)

For at sikre, at de operationelle procedurer er effektive i nødsituationer, bør koncernafviklingsmyndigheden gennemføre test af afviklingskollegiets virkemåde og bør, hvor det vurderes at være relevant, have mulighed for at inddrage modervirksomheden i Unionen i gennemførelsen af disse test.

(62)

Rettidig og realistisk planlægning af alle fælles beslutningsprocesser er af afgørende betydning. Alle afviklingsmyndigheder, der indgår i disse processer, bør give koncernafviklingsmyndigheden deres bidrag til den fælles afgørelse rettidigt og effektivt og i overensstemmelse med de relevante tidsplaner for fælles afgørelser.

(63)

Det er nødvendigt at sikre, at fælles afgørelser træffes hurtigt og rettidigt. Det er særligt vigtigt for afgørelser om afvikling, men også for afviklingsplanlægning. Samtidig bør det sikres, at alle myndigheder, der indgår i den fælles beslutningsproces, har tid nok til at give udtryk for deres synspunkter. For at opnå den rette balance mellem disse to mål bør koncernafviklingsmyndigheden have beføjelse til at forelægge sit udkast til forslag for de andre myndigheder, der indgår i processen, og samtidig fastsætte en passende frist; når den er udløbet, bør det antages, at de myndigheder, der ikke har gjort indsigelser, tilslutter sig forslaget. Når koncernafviklingsmyndigheden fastsætter fristen, bør den tage behørigt hensyn til den faktiske tidsramme for beslutningsprocessen som fastsat i lovgivningen eller tidligere fastsat af kollegiet selv.

(64)

For at sikre, at der indføres en effektiv proces, bør koncernafviklingsmyndigheden have det endelige ansvar for at fastlægge rækkefølgen af de trin, der skal tages. Trinnene for at vedtage en fælles afgørelse bør fastlægges under hensyntagen til, at nogle trin kan udføres sideløbende og andre sekventielt.

(65)

Ifølge artikel 13, stk. 3, i direktiv 2014/59/EU bør koncernafviklingsplaner gennemgås og ajourføres mindst en gang om året. Det er imidlertid nødvendigt at sikre, at koncernafviklingsplaner også gennemgås og ajourføres på ad hoc-basis, hvis der opstår behov for det enten på grund af oplysninger, som tilsynskollegiet modtager, eller på afviklingskollegiets eget initiativ.

(66)

For at gøre afviklingskollegiernes virkemåde mere gennemsigtig bør der i denne forordning tydeligt fastsættes ensartede betingelser for meddelelse af de fælles afgørelser til modervirksomheden i Unionen og til de øvrige enheder i den relevante koncern. For at sikre, at processer og resultater er sammenlignelige og derved opnå konvergens, er det nødvendigt at fastsætte klare, ensartede regler for processen og den påkrævede dokumentation for afviklingskollegierne, når de skal nå frem til en fælles afgørelse.

(67)

Der bør også sikres koordinering af individuelle afgørelser truffet af koncernafviklingsmyndigheden og afviklingsmyndighederne for datterselskaber, når der ikke foreligger en fælles afgørelse, således at afviklingskollegiet kan varetage sin rolle, jf. artikel 88, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU. Det er derfor nødvendigt at fastsætte processen for kollegiets virkemåde som en ramme for koncernafviklingsmyndigheden og de øvrige myndigheder, så de kan arbejde hen imod en effektiv og gennemførlig koncernafviklingsplanlægning, selv når der ikke foreligger fælles afgørelser.

(68)

Når de relevante afviklingsmyndigheder, der deltager i afviklingskollegiet, bestemmer, om en koncernafviklingsordning er nødvendig, bør de, jf. artikel 91 og 92 i direktiv 2014/59/EU, overveje, om den forestående afvikling har betydning for koncernen. Med henblik herpå bør koncernafviklingsmyndigheden bestræbe sig på at identificere alle de af koncernens enheder, der er eller kunne blive påvirket, hvis en enhed i koncernen eller modervirksomheden i Unionen opfylder betingelserne i artikel 32 eller 33 i direktiv 2014/59/EU.

(69)

For at sikre de bedste forhold for en afvikling er det nødvendigt at arbejde effektivt inden for kort tid. Det er derfor vigtigt at fastsætte, at afviklingskollegiet, når det overvejer behovet for en koncernafviklingsordning, også bør overveje behovet for at gensidiggøre nationale finansieringsordninger. Hvad angår finansieringsplaner og anvendelsen af direktiv 2014/59/EU bør afviklingskollegiet navnlig tage hensyn til, om det er nødvendigt at gensidiggøre nationale finansieringsordninger. Hvis der ikke sker gensidiggørelse, bør indholdet af og processen for finansieringsplanen justeres i overensstemmelse hermed. For yderligere at sikre effektiviteten bør det tillades koncernafviklingsmyndigheden at erstatte sin endelige positive vurdering om behovet for koncernafvikling med sit forslag vedrørende ordningen.

(70)

I det omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt, bør koncernafviklingsordningen tage højde for og følge koncernafviklingsplanen, medmindre afviklingsmyndighederne i lyset af sagens omstændigheder vurderer, at afviklingsmålene kan opfyldes mere effektivt ved, at der træffes foranstaltninger, som ikke er fastsat i afviklingsplanen.

(71)

Af hensyn til koordineringen er det nødvendigt, at alle, der påvirkes af et instituts afvikling, har en fuldstændig forståelse af synspunkterne og handlingerne fra en afviklingsmyndighed, der ikke er enig i den fælles afgørelse om koncernafviklingsordningen. En myndighed, der ikke er enig, bør derfor give koncernafviklingsmyndigheden en klar begrundelse for dens uenighed.

(72)

Denne forordning er baseret på de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har forelagt Kommissionen.

(73)

Med henblik på de reguleringsmæssige tekniske standarder om indholdet af afviklingsplaner for institutter, der ikke tilhører en koncern, som er underlagt tilsyn på konsolideret grundlag i henhold til artikel 111 og 112 i direktiv 2013/36/EU, samt indholdet af koncernafviklingsplaner i henhold til henholdsvis artikel 10 og 13 i direktiv 2014/59/EU og med henblik på de reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende de kriterier, der skal undersøges med henblik på vurderingen af afviklingsmuligheder for institutter eller koncerner, jf. henholdsvis artikel 15, stk. 4, og artikel 16, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU, har EBA hørt Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici.

(74)

EBA har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i forordning (EU) nr. 1093/2010 —

1)

de oplysninger, der skal indgå i en individuel genopretningsplan og, i henhold til artikel 7, stk. 5 og 6, i direktiv 2014/59/EU, en koncerngenopretningsplan

2)

de minimumskriterier, som den kompetente myndighed skal vurdere i forbindelse med såvel individuelle genopretningsplaner som koncerngenopretningsplaner, jf. artikel 6, stk. 8, i direktiv 2014/59/EU

3)

indholdet af afviklingsplaner for institutter, der ikke tilhører en koncern, som er underlagt tilsyn på konsolideret grundlag i henhold til artikel 111 og 112 i direktiv 2013/36/EU, samt indholdet af koncernafviklingsplaner, i henhold til henholdsvis artikel 10 og 13 i direktiv 2014/59/EU

4)

de forhold og kriterier, der skal undersøges med henblik på vurderingen af afviklingsmulighederne for institutter eller koncerner, jf. henholdsvis artikel 15, stk. 4, og artikel 16, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU

5)

betingelserne i artikel 23, stk. 1, litra a), c), e) og i), i direktiv 2014/59/EU for finansiel støtte fra en koncernenhed i henhold til nævnte direktivs artikel 19

6)

betingelserne for, at en person er uafhængig af afviklingsmyndigheden og instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), i direktiv 2014/59/EU, for så vidt angår nævnte direktivs artikel 36, stk. 1, samt artikel 74

7)

listen over forpligtelser, som undtagelsen fra forpligtelsen til at indføre den i artikel 55, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU omhandlede bestemmelse finder anvendelse på, og indholdet af den i nævnte stykke omhandlede bestemmelse

8)

procedurerne vedrørende og indholdet af dels de i artikel 81, stk. 1, 2 og 3, i direktiv 2014/59/EU omhandlede underretninger, dels den i nævnte direktivs artikel 83 omhandlede meddelelse om suspension

9)

bestemmelser vedrørende afviklingskollegiernes oprettelse og virkemåde i praksis med henblik på udførelse af de i artikel 88, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU omhandlede opgaver.

a)

en genopretningsplan udarbejdet i henhold til artikel 5, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU af et institut, der ikke tilhører en koncern, som er underlagt tilsyn på konsolideret grundlag i henhold til artikel 111 og 112 i direktiv 2013/36/EU, eller

b)

en genopretningsplan udarbejdet i henhold til artikel 7, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU af et datterselskab af en modervirksomhed i Unionen

1)

et resumé af genopretningsplanens vigtigste elementer, jf. artikel 4

2)

oplysninger om forvaltning, jf. artikel 5

3)

en strategisk analyse, jf. artikel 6-12

4)

en kommunikations- og offentliggørelsesplan, jf. artikel 14

5)

en analyse af forberedende foranstaltninger, jf. artikel 15.

a)

genopretningsplanens oplysninger om forvaltning

b)

genopretningsplanens strategiske analyse, herunder et resumé af den i artikel 12, stk. 3, omhandlede overordnede genopretningskapacitet

c)

alle væsentligste ændringer vedrørende instituttet, koncernen eller genopretningsplanen, siden den foregående version af genopretningsplanen blev forelagt den kompetente myndighed

d)

genopretningsplanens kommunikations- og offentliggørelsesplan

e)

de forberedende foranstaltninger i genopretningsplanen.

1)

hvorledes genopretningsplanen blev udarbejdet, herunder som minimum:

2)

de politikker og procedurer, der gælder for godkendelse af genopretningsplanen, herunder som minimum:

3)

de betingelser og procedurer, som er nødvendige for at sikre en rettidig gennemførelse af genopretningsmodeller, herunder som minimum:

4)

planens forenelighed med instituttets eller koncernens overordnede risikostyringsramme, herunder en beskrivelse af de relevante benchmarks (tidlige advarselssignaler), som anvendes som led i instituttets eller koncernens regelmæssige interne risikostyringsproces, såfremt disse benchmarks er nyttige til underretning af ledelsen om, at indikatorerne muligvis kan materialisere sig

5)

ledelsesinformationssystemer, herunder en beskrivelse af, hvilke ordninger der er indført for at sikre, at de nødvendige oplysninger til gennemførelse af genopretningsmodellerne er til rådighed, således at der rettidigt og på pålidelig vis kan tages beslutninger i stresssituationer.

a)

en beskrivelse af den eller de enheder, som er omfattet af genopretningsplanen, jf. artikel 7

b)

en beskrivelse af genopretningsmodeller, jf. artikel 8-12.

a)

en generel karakteristik af den eller de enheder, som er omfattet af genopretningsplanen, herunder:

b)

en kortlægning af centrale forretningsområder og kritiske funktioner for de juridiske enheder og filialer, der opfylder betingelserne i stk. 2

c)

en udførlig beskrivelse af de retlige og finansielle strukturer for den eller de af planen omfattede enheder, herunder en redegørelse for koncernintern forbundethed for så vidt angår juridiske enheder eller filialer, som opfylder betingelserne i stk. 2, særlig en beskrivelse af følgende:

d)

en beskrivelse af ekstern forbundethed, herunder som minimum:

a)

i væsentlig grad bidrager til overskuddet i den eller de enheder, som er omfattet af genopretningsplanen, eller til disses finansiering, eller som besidder en væsentlig andel af deres aktiver, forpligtelser eller kapital

b)

udfører væsentlige forretningsmæssige aktiviteter

c)

centralt udfører væsentlige operationelle, risikorelaterede eller administrative funktioner

d)

bærer væsentlige risici, som i værste fald kan udgøre en fare for levedygtigheden af instituttet eller koncernen

e)

ikke kan afhændes eller likvideres uden sandsynlighed for at påføre instituttet eller koncernen som helhed en større risiko

f)

er væsentlige for den finansielle stabilitet i mindst en af de medlemsstater, hvor de har deres hjemsteder eller driver virksomhed.

a)

en række kapital- og likviditetshandlinger, som er nødvendige for at opretholde eller genoprette levedygtigheden og den finansielle stilling for den eller de enheder, som er omfattet af genopretningsplanen, og primært har til formål at sikre levedygtigheden af kritiske funktioner og centrale forretningsområder

b)

ordninger og foranstaltninger, hvis primære formål er at bevare eller genoprette instituttets kapitalgrundlag eller det konsoliderede kapitalgrundlag gennem ekstern rekapitalisering og interne foranstaltninger til forbedring af kapitalpositionen for den eller de enheder, som er omfattet af genopretningsplanen

c)

ordninger og foranstaltninger, der skal sikre, at den eller de enheder, som er omfattet af genopretningsplanen, har passende adgang til nødfinansieringskilder, således at de kan udføre deres aktiviteter og opfylde deres forpligtelser, efterhånden som de forfalder

d)

ordninger og foranstaltninger, der skal reducere risici og gearing eller restrukturere forretningsområder, herunder om nødvendigt en analyse af betydelige afhændelser af aktiver, juridiske enheder eller forretningsområder

e)

ordninger og foranstaltninger, hvis primære formål er at opnå en frivillig restrukturering af forpligtelser, uden at det fører til misligholdelse, opsigelse, nedjustering eller lignende.

1)

en finansiel og operationel konsekvensanalyse omfattende de forventede konsekvenser for solvens, likviditet, finansieringsposition, rentabilitet og aktiviteter for den eller de enheder, der er omfattet af genopretningsplanen; hvis det er relevant, skal vurderingen klart identificere de forskellige enheder i koncernen, som kan blive berørt af modellen eller inddraget i dens gennemførelse

2)

en vurdering af eksterne virkninger og systemiske følger omfattende de forventede konsekvenser for kritiske funktioner, som den eller de enheder, der er omfattet af genopretningsplanen, varetager, samt konsekvenserne for aktionærer, kunder, særlig indskydere og private investorer, modparter og i givet fald resten af koncernen

3)

værdiansættelsesantagelserne og alle andre antagelser, som ligger til grund for vurderingerne i nr. 1) og 2), herunder antagelser om salgbarheden af aktiver eller adfærden hos andre finansieringsinstitutter.

a)

en vurdering af den med genopretningsmodellen forbundne risiko på baggrund af erfaringer med gennemførelse af genopretningsmodellen eller en tilsvarende foranstaltning

b)

en udførlig analyse og beskrivelse af eventuelle væsentlige forhindringer for en effektiv og rettidig gennemførelse af planen samt en beskrivelse af, hvorvidt og hvorledes sådanne hindringer kan overvindes

c)

hvis det er relevant, en analyse af potentielle hindringer for en effektiv gennemførelse af genopretningsmodellen, som skyldes koncernens struktur eller koncerninterne ordninger, herunder, om der er væsentlige praktiske eller retlige hindringer for umiddelbar overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser eller aktiver inden for koncernen

d)

afhjælpningsforanstaltninger for de potentielle hindringer, som er identificeret i litra b) og c).

a)

ordninger og foranstaltninger, som er nødvendige for hele tiden at have adgang til relevant infrastruktur på de finansielle markeder

b)

ordninger og foranstaltninger, som er nødvendige for at bevare den fortsatte drift af de operationelle procedurer, herunder infrastrukturer og IT-tjenester, i den eller de enheder, der er omfattet af genopretningsplanen

c)

den forventede tidsramme for gennemførelsen og virkningen af genopretningsmodellen

d)

effektiviteten af genopretningsmodellen og relevansen af indikatorer i en række scenarier med finansiel stress med en vurdering af de enkelte scenariers konsekvenser for den eller de af genopretningsplanen omfattede enheder, særlig disses kapital, likviditet, rentabilitet, risikoprofil og aktiviteter.

a)

intern kommunikation, særlig til medarbejdere, samarbejdsudvalg eller andre medarbejderrepræsentanter

b)

ekstern kommunikation, særlig til aktionærer og andre investorer, kompetente myndigheder, modparter, de finansielle markeder, infrastrukturleverandører på de finansielle markeder, indskydere og offentligheden, afhængigt af omstændighederne

c)

effektive forslag til forvaltning af potentielle negative reaktioner fra markedet.

1)

hvorvidt planen dækker alle de i afsnit A i bilaget til direktiv 2014/59/EU anførte oplysninger som yderligere præciseret i denne forordnings kapitel I, afdeling I

2)

hvorvidt planens oplysninger er ajourførte, også med hensyn til alle væsentlige ændringer vedrørende enheden eller enhederne, særlig ændringer siden sidste forelæggelse af planen i retlig eller organisatorisk struktur, forretningsaktiviteter eller finansiel situation, jf. artikel 5, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU

3)

hvis det er relevant, hvorvidt planen indeholder en analyse af, hvordan og hvornår den eller de af planen omfattede enheder på de i planen fastsatte betingelser kan anmode om anvendelse af centralbankfaciliteter, og identificerer de aktiver, der forventes at kunne betragtes som sikkerhed

4)

hvorvidt planen på en hensigtsmæssig måde afspejler en række passende scenarier med alvorlig makroøkonomisk og finansiel stress, der er relevante for de særlige omstændigheder, der gælder for den eller de af planen omfattede enheder, under hensyn til de af EBA i henhold til artikel 5, stk. 7, i direktiv 2014/59/EU udstedte retningslinjer, som nærmere angiver den række scenarier, som skal anvendes i genopretningsplaner, og som på bedst mulig måde skal efterleves i overensstemmelse med artikel 16, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1093/2010

5)

hvorvidt planen indeholder et sæt indikatorer, som angiver, hvornår passende foranstaltninger omhandlet i planen kan træffes

6)

hvorvidt oplysningerne i nr. 1)-5) foreligger for koncernen som helhed

7)

hvis det er relevant, hvorvidt planen indeholder ordninger for koncernintern finansiel støtte i henhold til en aftale om koncernintern finansiel støtte indgået i overensstemmelse med kapitel III i direktiv 2014/59/EU

8)

hvorvidt det i planen, for hvert af de scenarier med alvorlig makroøkonomisk og finansiel stress, som planen i henhold til artikel 7, stk. 6, i direktiv 2014/59/EU skal afspejle, anføres, om der er:

1)

planen anses for at være klar og tydelig, hvis:

2)

oplysningerne i planen anses for at være relevante, hvis disse fokuserer på at identificere muligheder for at opretholde eller genoprette instituttets eller koncernens finansielle styrke og levedygtighed

3)

genopretningsplanen anses for at være fuldstændig, hvis det under hensyntagen til særlig karakteren af den eller de af planen omfattede enheders forretningsaktivitet samt disses størrelse og forbundethed med andre institutter og koncerner og med det finansielle system generelt gælder at:

4)

planen anses for at være konsistent, hvis:

a)

i hvilket omfang planen er integreret i og forenelig med den overordnede ledelsesstruktur og de interne processer i den eller de enheder, på hvilke planen finder anvendelse, samt disses risikostyringsramme

b)

hvorvidt planen indeholder et tilstrækkeligt antal troværdige og levedygtige genopretningsmodeller, som med rimelighed sandsynliggør, at instituttet eller koncernen vil være i stand til hurtigt og effektivt at imødegå forskellige scenarier med finansiel stress

c)

hvorvidt der med de i planen indeholdte genopretningsmodeller fastlægges handlinger, som effektivt imødegår de pågældende scenarier med alvorlig makroøkonomisk og finansiel stress, som skal afspejles i henhold til artikel 5, stk. 6, i direktiv 2014/59/EU

d)

hvorvidt tidsfristen for gennemførelse af modellerne er realistisk og der er taget hensyn til denne i de procedurer, som skal sikre gennemførelsen af genopretningsforanstaltninger

e)

i hvilket omfang instituttet eller koncernen er indstillet på at afhjælpe situationen med finansiel stress, hvilket navnlig konstateres på baggrund af en vurdering af, hvorvidt de nødvendige forberedende foranstaltninger i tilstrækkelig grad er identificeret og i givet fald gennemført eller der er udarbejdet en plan for deres gennemførelse

f)

relevansen af den række af scenarier med alvorlig makroøkonomisk og finansiel stress, som planen er testet mod

g)

relevansen af procedurerne for test af planen mod de i litra f) omhandlede scenarier, og i hvilket omfang nævnte test verificerer analysen af genopretningsmodeller og indikatorer i hvert scenarie

h)

hvorvidt antagelserne og værdiansættelserne i planen og i den enkelte genopretningsmodel er realistiske og troværdige.

a)

i hvilket omfang instituttet eller koncernen har kontrol over gennemførelsen, og i hvilket omfang den beror på tredjeparters handlinger

b)

hvorvidt planen indeholder et tilstrækkelig bredt udvalg af genopretningsmodeller og passende indikatorer, betingelser og procedurer til at sikre rettidig gennemførelse af disse handlinger

c)

i hvilket omfang planen tager højde for med rimelighed forudselige virkninger af gennemførelsen af den foreslåede genopretningsmodel for instituttet eller koncernen

d)

hvorvidt det er sandsynligt, at planen og særlig genopretningsmodellerne vil opretholde instituttets eller koncernens levedygtighed og genoprette deres finansielle sundhed

e)

hvor dette er relevant, i hvilket omfang instituttet, koncernen eller konkurrenter med tilsvarende karakteristika tidligere har håndteret en situation med finansiel stress, som svarer til det betragtede scenarie, ved anvendelse af de beskrevne genopretningsmodeller, særlig for så vidt angår rettidig gennemførelse af genopretningsmodeller og, i tilfælde af en koncerngenopretningsplan, koordinering af genopretningsmodeller inden for gruppen.

1)

hvorvidt der er rimelig sandsynlighed for, at planen og de individuelle genopretningsmodeller kan gennemføres rettidigt og effektivt selv i situationer med alvorlig makroøkonomisk og finansiel stress

2)

hvorvidt der er rimelig sandsynlighed for, at planen og bestemte genopretningsmodeller kan gennemføres i et omfang, der sikrer, at deres mål i tilstrækkelig grad nås uden væsentlige negative virkninger for det finansielle system

3)

hvorvidt udvalget af genopretningsmodeller i tilstrækkelig grad reducerer risikoen for, at der opstår hindringer for gennemførelsen af disse modeller eller negative systemiske virkninger som følge af, at andre institutter eller koncerner samtidig træffer genopretningsforanstaltninger

4)

hvorvidt genopretningsmodellerne kan være i modstrid med modellerne i andre institutter eller koncerner med tilsvarende svagheder, eksempelvis som følge af tilsvarende forretningsmodeller, strategier eller forretningsområder, hvis modellerne gennemføres samtidigt

5)

hvorvidt det er sandsynligt, at flere institutters eller koncerners samtidige gennemførelse af genopretningsmodeller vil påvirke de pågældende modellers virkning samt deres gennemførlighed negativt.

1)

hvorvidt planen kan stabilisere hele koncernen og et institut inden for koncernen, særlig under hensyntagen til:

2)

hvorvidt planen indeholder løsninger til at overvinde hindringer for gennemførelsen af genopretningsforanstaltninger inden for koncernen, som er identificeret i relation til et scenarie, jf. artikel 5, stk. 6, i direktiv 2014/59/EU; hvis hindringerne ikke kan overvindes, hvorvidt de samme mål kan nås med alternative genopretningsforanstaltninger

3)

hvorvidt planen indeholder løsninger til at overvinde væsentlige praktiske eller retlige hindringer for umiddelbar overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser eller aktiver inden for koncernen, som er identificeret; hvis hindringerne ikke kan overvindes, hvorvidt de samme mål kan nås med alternative genopretningsmodeller.

1)

et resumé af planen, herunder en beskrivelse af instituttet eller koncernen og et resumé af de i nr. 2)-8) omhandlede elementer

2)

en beskrivelse af den i planen omhandlede afviklingsstrategi, herunder:

3)

en beskrivelse af de oplysninger, som er nødvendige for effektivt at gennemføre afviklingsstrategien, samt af foranstaltningerne til disse oplysningers fremskaffelse, herunder som minimum:

4)

en beskrivelse af de ordninger, der skal sikre videreførelsen af funktioner i form af fortsat adgang til kritiske funktioner under afviklingen, herunder som minimum en beskrivelse af:

5)

en beskrivelse af de finansielle krav og finansieringskilder, som er nødvendige for gennemførelsen af den i planen forudsatte afviklingsstrategi, herunder som minimum:

6)

planer for kommunikationen med kritiske interessentgrupper, herunder mindst:

7)

konklusionerne vedrørende vurderingen af afviklingsmulighederne, herunder som minimum:

8)

udtalelser afgivet af instituttet eller koncernen i forbindelse med afviklingsplanen.

a)

vurdering af, hvorvidt en likvidation af instituttet eller koncernen ved almindelig insolvensbehandling er gennemførlig og troværdig, jf. artikel 24

b)

udvælgelse af den foretrukne afviklingsstrategi for vurderingen, jf. artikel 25

c)

vurdering af, hvorvidt den udvalgte afviklingsstrategi er gennemførlig, jf. artikel 26-31

d)

vurdering af, hvorvidt den udvalgte afviklingsstrategi er troværdig, jf. artikel 32.

a)

de finansielle markeders funktion og markedstilliden

b)

de finansielle markeders infrastrukturer, særlig:

c)

andre finansieringsinstitutter, særlig:

d)

realøkonomien og særlig adgangen til kritiske finansielle tjenester.

a)

hvilke afviklingsværktøjer der vil blive anvendt under den foretrukne afviklingsstrategi, og hvorvidt disse afviklingsværktøjer er til rådighed for juridiske enheder, på hvilke de ifølge afviklingsstrategien foreslås anvendt

b)

beløb vedrørende kvalificerede nedskrivningsrelevante forpligtelser under den foreslåede afviklingsstrategi, risikoen for manglende bidrag til tabsabsorbering og rekapitalisering samt de juridiske enheder, som udsteder disse kvalificerede nedskrivningsrelevante forpligtelser, under hensyn til at:

c)

kontraktlige eller andre ordninger, som er indført med henblik på overførsel af tab mellem juridiske koncernenheder

d)

instituttets eller koncernens operationelle struktur og forretningsmodel og særlig, hvorvidt instituttet eller koncernen er højtintegreret eller har en decentraliseret struktur med en høj grad af adskillelse mellem forskellige dele, under hensyntagen til at:

e)

håndhævelsen af de afviklingsværktøjer, der vil blive anvendt, særlig i tredjelande

f)

hvorvidt afviklingsstrategien kræver supplerende handling af andre myndigheder, særlig i tredjelande, eller kræver, at sådanne myndigheder skal afstå fra uafhængige afviklingshandlinger, og hvorvidt sådanne handlinger er gennemførlige og troværdige for de pågældende myndigheder.

a)

struktur og operationelle forhold

b)

finansielle ressourcer

c)

oplysninger

d)

grænseoverskridende aspekter

e)

juridiske spørgsmål.

1)

elementerne i punkt 1)-7) samt punkt 16), 18) og 19) i afsnit C i bilaget til direktiv 2014/59/EU

2)

væsentlige enheders og centrale forretningsområders afhængighed af infrastruktur, informationsteknologi, likviditets- eller finansielle funktioner, ansatte eller andre kritiske delte tjenester

3)

hvorvidt ledelses-, kontrol- og risikostyringsordninger er forenelige med planlagte ændringer i instituttets eller koncernens struktur

4)

hvorvidt instituttets eller koncernens retlige struktur og franchisestruktur er forenelige med planlagte ændringer i instituttets eller koncernens forretningsmæssige struktur

5)

hvorvidt der for den enkelte juridiske enhed er relevante afviklingsværktøjer til rådighed med henblik på gennemførelse af afviklingsstrategien.

1)

elementerne i punkt 13), 14), 15) og 17) i afsnit C i bilaget til direktiv 2014/59/EU

2)

behovet for at identificere og beløbsmæssigt beskrive forpligtelser, som under den fortrukne afviklingsstrategi sandsynligvis ikke vil bidrage til tabsabsorbering og rekapitalisering, under hensyntagen til mindst følgende forhold:

3)

det nødvendige finansieringsbehov op til og under afvikling, tilgængelige finansieringskilder samt hindringer for overførsel af midler i nødvendigt omfang inden for instituttet eller koncernen

4)

hvorvidt der er indført passende ordninger for overførsel af tab fra andre koncernselskaber til juridiske enheder omfattet af anvendelsen af afviklingsværktøjer, herunder om nødvendigt en vurdering af den koncerninterne finansierings omfang og tabsabsorberende evne.

1)

elementerne i punkt 8)-12) i afsnit C i bilaget til direktiv 2014/59/EU

2)

instituttets eller koncernens evne til at tilvejebringe oplysninger om beløb og placering inden for koncernen af aktiver, som forventes at kunne betragtes som sikkerhed for centralbankfaciliteter

3)

instituttets eller koncernens evne til at tilvejebringe oplysninger med henblik på at gennemføre en værdiansættelse til fastlæggelse af den nødvendige nedskrivning eller rekapitalisering.

1)

elementerne i punkt 20) i afsnit C i bilaget til direktiv 2014/59/EU

2)

hvorvidt der, med henblik på gennemførelse af afviklingsstrategien, mellem hjemlandets og værtslandets myndigheder, herunder i tredjelande, er etableret passende procedurer for koordinering, kommunikation og sikring af gennemførelse i forbindelse med foranstaltninger, som skal træffes

3)

hvorvidt lovgivningen i relevante hjem- og værtsjurisdiktioner afviger fra kontraktlige opsigelsesrettigheder i finansielle kontrakter, som udelukkende udløses af, at et tilknyttet selskab bliver nødlidende og afvikles.

1)

hvorvidt krav om myndighedsgodkendelse eller -tilladelse, som er nødvendig for gennemførelse af afviklingsstrategien, kan imødekommes rettidigt

2)

hvorvidt væsentlige kontraktmæssige bestemmelser giver mulighed for opsigelse af kontrakter ved afviklingens påbegyndelse

3)

hvorvidt kontraktlige forpligtelser, som afviklingsmyndigheden ikke kan tilsidesætte, forbyder overførsel af aktiver og/eller passiver som planlagt i afviklingsstrategien.

a)

de finansielle markeders funktion og særlig markedstilliden

b)

de finansielle markeders infrastrukturer, særlig:

c)

andre finansieringsinstitutter, særlig:

d)

realøkonomien og særlig adgangen til finansielle tjenester.

a)

den modtagende enheds kapital- og likviditetsbehov som fastslået ved en beskrivelse af den modtagende enheds kapital- og likviditetssituation og en fremskrivning af dens kapital- og likviditetsbehov er dækket i en tilstrækkelig lang periode, når der tages hensyn til alle andre relevante finansieringskilder, ved hjælp af hvilke disse behov kunne opfyldes, den tidshorisont, der kræves til at afhjælpe de finansielle problemer, og vilkårene for støtten

b)

analysen af den finansielle situation og af de interne og eksterne årsager til de finansielle problemer, herunder navnlig af den modtagende enheds forretningsmodel og risikostyring og af tidligere, nuværende og forventede markedsvilkår, taler ikke imod forventningen om afhjælpning

c)

en handlingsplan, der beskriver foranstaltninger til afhjælpning af den modtagende enheds finansielle situation, herunder om nødvendigt en ændring af dens forretningsmodel og risikostyring

d)

de underliggende antagelser i de i litra a), b) og c) nævnte beskrivelser og fremskrivninger er kohærente og sandsynlige og tager hensyn til den modtagende enheds stressprægede situation, de aktuelle markedsforhold og en potentiel ugunstig udvikling.

a)

vilkårene afspejler på passende vis

b)

vilkårene afspejler den ydende enheds interesse, jf. artikel 19, stk. 7, i direktiv 2014/59/EU, og der er taget hensyn til forholdet mellem fordele, risici og omkostninger ved fastsættelsen af, hvad der er enhedens interesse, herunder direkte og indirekte fordele, som måtte tilkomme den ydende enhed som følge af ydelsen af finansiel støtte og fordelene for koncernen ved denne ydelse.

a)

den ydende enheds aktiver kan med rimelig sandsynlighed forventes til enhver tid at overstige dens forpligtelser

b)

den ydende enhed kan med rimelig sandsynlighed forventes:

a)

den potentielle tabsabsorbering inden for koncernen, når afviklingsbetingelserne er blevet opfyldt

b)

den indbyrdes forbundethed mellem den ydende enhed og den modtagende enhed

c)

risikoen for afsmitningseffekter inden for koncernen

d)

koncernens eventuelle øgede kompleksitet på grund af ydelsen af finansiel støtte

e)

den ydende enheds kapital- og likviditetssituation.

1)

valuaren besidder de kvalifikationer, den erfaring, de evner, den viden og de ressourcer, der kræves, og kan foretage værdiansættelsen effektivt uden i for høj grad at forlade sig på en relevant offentlig myndighed eller den relevante enhed, jf. artikel 39 (»undue reliance«)

2)

valuaren er retligt adskilt fra de relevante offentlige myndigheder og den relevante enhed, jf. artikel 40

3)

valuaren har ingen væsentlig fælles eller modstridende interesser som defineret i artikel 41.

a)

søge eller modtage instrukser eller vejledning fra nogen relevant offentlig myndighed eller den relevante enhed

b)

søge eller tage imod økonomiske eller andre fordele fra nogen relevant offentlig myndighed eller den relevante enhed.

a)

at der stilles instrukser, vejledning, lokaler, teknisk udstyr eller andre former for støtte til rådighed, hvis den udpegende myndighed eller en anden myndighed, som måtte have beføjelser til at udføre denne opgave i den pågældende medlemsstat, vurderer, at dette er nødvendigt for at opfylde målene for værdiansættelsen

b)

at den uafhængige valuar får betaling og refusion af udgifter, som er rimelige i forbindelse med udførelsen af værdiansættelsen.

a)

for så vidt angår fysiske personer: den uafhængige valuar må ikke være ansat hos eller kontrahere med nogen relevant offentlig myndighed eller den relevante enhed

b)

for så vidt angår juridiske personer: den uafhængige valuar må ikke tilhøre samme koncern som nogen relevant offentlig myndighed eller den relevante enhed.

a)

den relevante enheds daglige ledelse og medlemmerne af den relevante enheds ledelsesorgan

b)

de juridiske eller fysiske personer, som kontrollerer eller har en kvalificeret andel i den relevante enhed

c)

de kreditorer, som den udpegende myndighed eller en anden myndighed, som måtte have beføjelser til at udføre denne opgave i den pågældende medlemsstat, anser for at være væsentlige på grundlag af de oplysninger, som den udpegende myndighed eller en anden myndighed, som måtte have beføjelser til at udføre denne opgave i den pågældende medlemsstat, har

d)

hver koncernenhed.

a)

den uafhængige valuars levering af tjenester, herunder tidligere levering af tjenester, til den relevante enhed og de i stk. 3 omhandlede personer og navnlig forbindelsen mellem disse tjenester og de for værdiansættelsen relevante faktorer

b)

personlige og økonomiske forbindelser mellem den uafhængige valuar og den relevante enhed og de i stk. 3 omhandlede personer

c)

den uafhængige valuars investeringer eller andre væsentlige økonomiske interesser

d)

for så vidt angår juridiske personer: enhver strukturel adskillelse eller andre ordninger, der skal indføres for at afhjælpe trusler mod uafhængigheden, f.eks. selvrevision, egeninteresse, partiskhed, fortrolighed, tillid eller intimidering, herunder ordninger, som tager sigte på at sondre mellem de medarbejdere, som kan blive inddraget i værdiansættelsen, og andre medarbejdere.

a)

i overensstemmelse med gældende etiske regler og faglige standarder have politikker og procedurer til at identificere enhver eksisterende eller potentiel interesse, som kan anses for at udgøre en væsentlig interesse som omhandlet i stk. 2

b)

straks underrette den udpegende myndighed eller en anden myndighed, som måtte have beføjelser til at udføre den i stk. 2 omhandlede opgave i den pågældende medlemsstat, om enhver eksisterende eller potentiel interesse, som den uafhængige valuar finder kan anses for at udgøre en væsentlig interesse i henhold til stk. 2 efter myndighedens vurdering

c)

træffe passende foranstaltninger til at sikre, at ingen medarbejdere eller andre, som er med til at foretage værdiansættelsen, har nogen væsentlig interesse som omhandlet i stk. 2.

a)

ikke er fuldt ud sikret

b)

er fuldt ud sikret, men underlagt kontraktbestemmelser, som ikke forpligter debitor til at holde forpligtelsen løbende omfattet af fuld sikkerhed i henhold til krav i EU-lovgivningen eller krav i et tredjelands lovgivning, der kan anses for at have samme virkning som EU-lovgivning.

a)

forpligtelser, der er skabt efter denne dato, uanset om de er skabt i henhold til relevante aftaler, der er indgået før denne dato, herunder i henhold til master- eller rammeaftaler mellem de kontraherende parter omfattende en række forskellige forpligtelser

b)

forpligtelser, der er skabt før eller efter denne dato i henhold til relevante aftaler, der er indgået før denne dato, og som er omfattet af en væsentlig ændring

c)

forpligtelser i henhold til gældsinstrumenter, der er udstedt efter denne dato

d)

forpligtelser i henhold til gældsinstrumenter, der er udstedt før eller efter denne dato i henhold til relevante aftaler, der er indgået før denne dato, og som er omfattet af en væsentlig ændring.

a)

på afviklingsmyndighedens anmodning, eller på initiativ af den administrative eller retslige myndighed i det tredjeland, af hvis lovgivning forpligtelsen eller instrumentet er omfattet, giver en sådan behørigt bemyndiget administrativ eller retslig myndighed i tredjelandet mulighed for inden for en periode, som afviklingsmyndigheden vurderer ikke vil være til hinder for en effektiv anvendelse af denne myndigheds nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, at gøre et af følgende:

b)

indebærer, at det grundlag, på hvilket et tredjelands administrative eller retslige myndighed kan nægte at anerkende eller støtte udøvelsen af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne i henhold til litra a), er klart angivet og begrænset til et eller flere af følgende ekstraordinære tilfælde:

1)

anerkendelse og accept fra modparten til et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), i direktiv 2014/59/EU af, at forpligtelsen kan være omfattet af en afviklingsmyndigheds udøvelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser

2)

en beskrivelse af hver afviklingsmyndigheds nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser i henhold til den nationale lovgivning til gennemførelse i national ret af afsnit IV, kapitel IV, afdeling 5, i direktiv 2014/59/EU eller i givet fald i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 (7), navnlig beføjelserne i artikel 63, stk. 1, litra e), f), g) og j), i nævnte direktiv

3)

anerkendelse og accept fra modparten til et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), i direktiv 2014/59/EU af

4)

anerkendelse og accept fra modparten til et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), i direktiv 2014/59/EU af, at bestemmelsen er udtømmende for så vidt angår de spørgsmål, der er beskrevet deri, og at den dermed udelukker andre aftaler, ordninger eller overenskomster mellem parterne vedrørende emnet for den relevante aftale.

a)

navnet, adressen på hjemstedet og, hvis den foreligger, LEI-koden for det institut eller den enhed, der sender underretningen

b)

navnet og adressen på hjemstedet for det nærmeste og øverste moderselskab for instituttet eller enheden, hvis det er relevant

c)

de relevante oplysninger og analyser, som ledelsesorganet tog hensyn til ved vurderingen af, at betingelserne i artikel 32, stk. 4, i direktiv 2014/59/EU er opfyldt

d)

et eksemplar af ledelsesorganets skriftlige beslutning til bekræftelse af dets vurdering af, at instituttet er nødlidende eller forventeligt nødlidende

e)

eventuelle yderligere oplysninger, som ledelsesorganet finder relevante for sin vurdering.

1)

en kopi af den modtagne underretning med alle de i artikel 46, stk. 1, omhandlede oplysninger

2)

nærmere oplysninger om kriseforebyggelsesforanstaltninger eller foranstaltninger som omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU, som den kompetente myndighed har truffet eller kræver, at instituttet eller enheden omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), i direktiv 2014/59/EU træffer, hvis det er relevant

3)

eventuelle yderligere støttedokumenter, som den kompetente myndighed finder nødvendige for, at afviklingsmyndigheden kan træffe en kvalificeret beslutning.

a)

navnet på det institut eller den enhed, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), i direktiv 2014/59/EU, og som underretningen vedrører:

b)

de i artikel 46, stk. 1, litra a) og b), omhandlede oplysninger

c)

et resumé af den vurdering, der kræves i henhold til artikel 32, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 2014/59/EU.

a)

navnet, adressen på hjemstedet og, hvis den foreligger, LEI-koden for det institut eller den enhed under afvikling, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), i direktiv 2014/59/EU

b)

navnet og adressen på hjemstedet for det nærmeste og øverste moderselskab for det institut eller den enhed, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), i direktiv 2014/59/EU, hvis det er relevant

c)

en fortegnelse med navne på andre koncernenheder og tilknyttede filialer, over for hvilke afviklingshandlinger har virkning, herunder i videst muligt omfang oplysninger om filialer i tredjelande

d)

en oversigt over de relevante afviklingshandlinger, der er truffet, datoerne, fra hvilke disse afviklingshandlinger får virkning, og navnlig deres virkninger for detailkunder, herunder følgende:

e)

bekræftelse af det almindelige forløb for kontraktmæssige forpligtelser, herunder tilbagebetalingsplaner, der ikke er omfattet af suspensioner i henhold til artikel 69, 70 og 71 i direktiv 2014/59/EU

f)

det kontaktpunkt i instituttet, hvor kunder og kreditorer kan søge yderligere oplysninger og ajourføringer om det institut eller den enhed, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), i direktiv 2014/59/EU, samt de heri foregående aktiviteter.

a)

koncernafviklingsmyndighedens udtalelse om, hvorvidt den ordning for fortrolighed og tavshedspligt, der gælder for observatørkandidater, er ækvivalent, jf. også litra b)

b)

vilkårene og betingelserne for observatørers deltagelse i afviklingskollegiet, som skal indgå i de skriftlige ordninger og procedurer som foreslået af koncernafviklingsmyndigheden

c)

koncernafviklingsmyndighedens synspunkt for så vidt angår betydningen af den relevante filial, hvis kandidaten er et tredjelands afviklingsmyndighed for en filial

d)

fastsættelse af en tidsfrist, efter hvis udløb der anses at foreligge samtykke: inden for denne tidsfrist kan et uenigt medlem af afviklingskollegiet, jf. artikel 88, stk. 2, litra b), c) eller d), i direktiv 2014/59/EU, gøre fuldt begrundet indsigelse mod koncernafviklingsmyndighedens udtalelse, jf. litra a) i dette stykke.

a)

en beskrivelse af koncernen, modervirksomheden i Unionen, datterselskaberne og de væsentlige filialer

b)

angivelse af kollegiets medlemmer og observatører

c)

en beskrivelse af afviklingskollegiets generelle rammer for samarbejde mellem myndigheder og koordinering af aktiviteter og opgaver.

a)

en beskrivelse af de afviklingskollegiets forskellige delstrukturer til udførelse af forskellige opgaver, hvis det er relevant. Til dette formål, navnlig for så vidt angår kollegiemedlemmer, der træffer fælles afgørelser, skal koncernafviklingsmyndigheden tage hensyn til behovet for at organisere afviklingskollegiet i forskellige delstrukturer

b)

en angivelse af de af kollegiets medlemmer og observatører, der deltager i bestemte aktiviteter i kollegiet. Til dette formål skal koncernafviklingsmyndigheden sikre, at de forskellige kollegiedelstrukturer, herunder delstrukturer, hvori der indgår observatører, ikke begrænser eller foregriber den fælles beslutningsproces, navnlig hvad angår de medlemmer af kollegiet, som skal træffe fælles afgørelser i henhold til de relevante bestemmelser i direktiv 2014/59/EU

c)

en beskrivelse af rammerne, vilkårene og betingelserne for observatørers deltagelse i afviklingskollegiet, herunder vilkår og betingelser for deres inddragelse i kollegiets forskellige dialoger og processer samt deres rettigheder og forpligtelser med hensyn til informationsudveksling, jf. artikel 90 og 98 i direktiv 2014/59/EU. Koncernafviklingsmyndigheden skal sikre, at de generelle rammer og vilkårene og betingelserne for observatørernes deltagelse ikke er gunstigere end de rammer, vilkår og betingelser, der er fastsat for kollegiemedlemmer i henhold til denne forordning og de relevante skriftlige ordninger for det pågældende kollegium

d)

en beskrivelse af samarbejds- og koordineringsordningerne i nødsituationer, navnlig af systemisk art, som kan være en trussel for en eller flere af koncernenhedernes levedygtighed

e)

en beskrivelse af de processer, der skal følges, når der ikke kræves en fælles afgørelse, men det forekommer nødvendigt med en fælles forståelse i afviklingskollegiet eller i en af dets delstrukturer

f)

en beskrivelse af ordningerne for udveksling af oplysninger, herunder omfang, hyppighed og kommunikationskanaler, under hensyn til artikel 90 og 98 i direktiv 2014/59/EU og til koncernafviklingsmyndighedens rolle som koordinator for indsamling og formidling af oplysninger blandt kollegiets medlemmer og observatører

g)

en beskrivelse af de relevante oplysninger, der skal deles med kollegiets medlemmer og observatører, navnlig hvad angår afviklingsplanlægning, vurdering af afviklingsmulighederne og andre opgaver omhandlet i artikel 88, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU, også under hensyn til artikel 90 og 98 i direktiv 2014/59/EU og til koncernafviklingsmyndighedens rolle

h)

en beskrivelse af ordningerne for behandling af fortrolige oplysninger under hensyn til artikel 90 og 98 i direktiv 2014/59/EU

i)

en beskrivelse af procedurerne for afholdelse af fysiske møder af ordinær karakter og på ad hoc-basis

j)

en beskrivelse af metoden til at koordinere det input, der af afviklingsmyndighederne skal leveres uafhængigt til tilsynskollegiet eller til den konsoliderende tilsynsmyndighed, når dette kræves i lovgivningen eller finder sted på eget initiativ

k)

en beskrivelse af metoden til at videregive det input, der er omhandlet i litra j), navnlig en beskrivelse af koncernafviklingsmyndighedens relevante rolle ved videregivelsen af dette input til den konsoliderende tilsynsmyndighed

l)

en beskrivelse af politikken for kommunikation med den konsoliderende tilsynsførende, de kompetente myndigheder i de relevante medlemsstater, modervirksomheden i Unionen og koncernenhederne som omhandlet i artikel 58

m)

eventuelle andre aftaler vedrørende afviklingskollegiets drift; og

n)

eventuelle bestemmelser vedrørende ophørsordninger.

a)

ansvarsfordelingen vedrørende koordineringen af ekstern kommunikation i en going concern-situation, i en situation, hvor et institut eller en koncern anses for at være nødlidende eller forventeligt nødlidende, og i en afviklingssituation

b)

fastsættelse af, i hvilken grad der skal offentliggøres oplysninger om koncernafviklingsstrategier

c)

koordinering af offentlige meddelelser i situationer, hvor et institut eller koncern anses for at være nødlidende eller forventeligt nødlidende

d)

koordinering af offentlige meddelelser vedrørende afviklingshandlinger, der er truffet, herunder offentliggørelse af anordninger eller instrumenter, ved hvilke disse afviklingshandlinger er truffet, eller meddelelser med resumé af virkningerne af afviklingshandlinger.

a)

de sikre kommunikationsmidler, der skal anvendes

b)

det sæt oplysninger, der skal udveksles

c)

de relevante personer, der skal kontaktes

d)

de kommunikationsprocedurer, der skal følges af de relevante kollegiemedlemmer.

a)

indledende dialog mellem koncernafviklingsmyndigheden og afviklingsmyndighederne for datterselskaber om afviklingsstrategien for koncernen til forberedelse af den fælles afgørelse om koncernafviklingsplanen og vurderingen af afviklingsmulighederne

b)

anmodning om de oplysninger, der er nødvendige for, at modervirksomheden i Unionen kan udarbejde koncernafviklingsplanen, og for, at der kan foretages en vurdering af afviklingsmulighederne, jf. artikel 11 i direktiv 2014/59/EU

c)

indsendelse af de oplysninger, der kræves i henhold til litra b) i dette stykke, fra modervirksomheden i Unionen direkte til koncernafviklingsmyndigheden, jf. artikel 13, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU

d)

videresendelse af de oplysninger, som koncernafviklingsmyndigheden modtager fra modervirksomheden i Unionen, til de i artikel 13, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU omhandlede myndigheder og angivelse af en tidsfrist for eventuelle anmodninger om yderligere oplysninger

e)

indsendelse af bidrag til udarbejdelsen af koncernafviklingsplanen og vurderingen af afviklingsmulighederne fra afviklingsmyndighederne for datterselskaber til koncernafviklingsmyndigheden

f)

indsendelse af udkastet til koncernafviklingsplan og udkastet til vurdering af afviklingsmulighederne fra koncernafviklingsmyndigheden til medlemmerne af afviklingskollegiet

g)

indsendelse af eventuelle kommentarer til udkastet til koncernafviklingsplan og udkastet til vurdering af afviklingsmulighederne fra medlemmerne af afviklingskollegiet til koncernafviklingsmyndigheden

h)

drøftelse med modervirksomheden i Unionen af udkastet til koncernafviklingsplan og vurderingen af afviklingsmulighederne heri, hvis dette anses for hensigtsmæssigt af koncernafviklingsmyndigheden

i)

dialog mellem koncernafviklingsmyndigheden og afviklingsmyndighederne for datterselskaber om udkastet til koncernafviklingsplan og vurderingen af afviklingsmulighederne heri

j)

rundsendelse af dokumentet med udkastet til fælles afgørelse om koncernafviklingsplanen og vurderingen af afviklingsmulighederne fra koncernafviklingsmyndighederne til afviklingsmyndighederne for datterselskaber

k)

dialog om dokumentet med udkastet til fælles afgørelse om koncernafviklingsplanen og vurderingen af afviklingsmulighederne mellem koncernafviklingsmyndigheden og afviklingsmyndighederne for datterselskaber

l)

vedtagelse af en fælles afgørelse om koncernafviklingsplanen og vurderingen af afviklingsmulighederne

m)

underretning af modervirksomheden i Unionen om konklusionen af den fælles afgørelse sammen med et resumé af de vigtigste elementer i koncernafviklingsplanen.

a)

afspejle omfanget og kompleksiteten af de enkelte trin i den fælles beslutningsproces

b)

tage hensyn til tidsplanen for andre fælles afgørelser inden for afviklingskollegiet

c)

i videst muligt omfang tage hensyn til tidsplanen for andre fælles afgørelser inden for det relevante tilsynskollegium, navnlig tidsplanen for den fælles afgørelse om gennemgangen og vurderingen af koncerngenopretningsplanen, jf. artikel 8, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU.

a)

en skønnet dato for, hvornår anmodningen om de nødvendige oplysninger for udarbejdelsen af koncernafviklingsplanen og gennemførelsen af vurderingen af afviklingsmulighederne forventes at blive fremsat, jf. artikel 61, stk. 2, litra b), og fristen for fremsendelse af disse oplysninger, jf. artikel 61, stk. 2, litra c)

b)

en skønnet dato for den i artikel 61, stk. 2, litra h), omhandlede drøftelse, hvis det er relevant

c)

en skønnet dato for den i artikel 61, stk. 2, litra m), omhandlede underretning.

1)

at drøfte et foreløbigt forslag til afviklingsstrategien for koncernen

2)

at kontrollere, om nogle af de oplysninger, der er nødvendige til udarbejdelsen af koncernafviklingsplanen og vurderingen af afviklingsmulighederne, allerede er til rådighed for nogle af de kompetente myndigheder, og at videregive disse oplysninger i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU

3)

at bestemme, hvilke yderligere oplysninger modervirksomheden i Unionen skal anmodes om

4)

at nå til enighed om, hvorvidt det er nødvendigt, at der fra afviklingsmyndighederne for datterselskaber ydes bidrag til koncernafviklingsmyndigheden med henblik på udarbejdelse af koncernafviklingsplanen og vurderingen af afviklingsmulighederne.

1)

navnene på den koncernafviklingsmyndighed og de afviklingsmyndigheder for datterselskaber, som vedtager den fælles afgørelse om koncernafviklingsplanen og vurderingen af afviklingsmulighederne

2)

navnene på de afviklingsmyndigheder og kompetente myndigheder, der er blevet hørt ved udarbejdelsen og opretholdelsen af koncernafviklingsplanen og vurderingen af afviklingsmulighederne, navnlig:

3)

navnet på den modervirksomhed i Unionen og de koncernenheder, der er omfattet af koncernafviklingsplanen og vurderingen af afviklingsmulighederne, og som den fælles afgørelse vedrører og finder anvendelse på

4)

henvisninger til den relevante EU-lovgivning og nationale lovgivning, der vedrører udarbejdelsen, færdiggørelsen og anvendelsen af den fælles afgørelse om koncernafviklingsplanen og vurderingen af afviklingsmulighederne

5)

datoen for vedtagelse af den fælles afgørelse om koncernafviklingsplanen og vurderingen af afviklingsmulighederne samt eventuelle relevante ajourføringer heraf

6)

koncernafviklingsplanen og vurderingen af afviklingsmulighederne, herunder foranstaltninger til at afhjælpe eller fjerne væsentlige hindringer for afvikling, jf. artikel 17, stk. 4, 5 og 6, og artikel 18 i direktiv 2014/59/EU, som der træffes fælles afgørelse om. Hvis modervirksomheden i Unionen eller en eller flere af dens enheder er ved at gennemføre disse foranstaltninger, skal der også gives oplysninger om tidsplanen for deres gennemførelse

7)

et resumé af synspunkter fremsat af de myndigheder, der er blevet hørt i forbindelse med den fælles afgørelse om koncernafviklingsplanen og vurderingen af afviklingsmulighederne heri

8)

hvis EBA er blevet hørt i løbet af den fælles beslutningsproces, en redegørelse for eventuelle afvigelser fra EBA's rådgivning.

a)

navnet på koncernafviklingsmyndigheden

b)

navnet på modervirksomheden i Unionen

c)

henvisninger til den relevante EU-lovgivning og nationale lovgivning, der vedrører udarbejdelsen, færdiggørelsen og anvendelsen af afgørelsen

d)

datoen for afgørelsen

e)

koncernafviklingsplanen og vurderingen af afviklingsmulighederne, herunder foranstaltninger til at afhjælpe eller fjerne væsentlige hindringer for afvikling, jf. artikel 17, stk. 4, 5 og 6, i direktiv 2014/59/EU, som der træffes fælles afgørelse om; hvis modervirksomheden i Unionen er ved at gennemføre disse foranstaltninger, skal der også gives oplysninger om tidsplanen for deres gennemførelse

f)

navnene på medlemmerne af afviklingskollegiet og de observatører, der i overensstemmelse med vilkårene og betingelserne for observatørers deltagelse er involveret i den fælles beslutningsproces vedrørende koncernafviklingsplanen og vurderingen af afviklingsmulighederne, sammen med et resumé af de synspunkter, som disse myndigheder har givet udtryk for, og oplysninger om spørgsmål, som har givet anledning til uenighed

g)

koncernafviklingsmyndighedens bemærkninger til de synspunkter, som medlemmerne af afviklingskollegiet og observatørerne har givet udtryk for, navnlig om spørgsmål, som har givet anledning til uenighed.

a)

navnet på den afviklingsmyndighed, som træffer afgørelsen

b)

navnet på den eller de enheder henhørende under afviklingsmyndighedens jurisdiktion, som afgørelsen vedrører og finder anvendelse på

c)

henvisninger til den relevante EU-lovgivning og nationale lovgivning, der vedrører udarbejdelsen, færdiggørelsen og anvendelsen af afgørelsen

d)

datoen for afgørelsen

e)

afviklingsplanen og vurderingen af afviklingsmulighederne for de enheder, der henhører under deres jurisdiktion, herunder foranstaltninger til at afhjælpe eller fjerne væsentlige hindringer for afvikling, jf. artikel 17, stk. 4, 5 og 6, i direktiv 2014/59/EU, som der træffes fælles afgørelse om; hvis enhederne er ved at gennemføre disse foranstaltninger, skal der også gives oplysninger om tidsplanen for deres gennemførelse

f)

navnet på koncernafviklingsmyndigheden samt en redegørelse for grundene til uenigheden for så vidt angår den foreslåede koncernafviklingsplan og vurderingen af afviklingsmulighederne.

a)

datoen en måned efter udløbet af den i artikel 13, stk. 4, i direktiv 2014/59/EU anførte frist

b)

datoen en måned efter rådgivning modtaget fra EBA efter en anmodning om høring fremsat i overensstemmelse med artikel 13, stk. 4, tredje afsnit, i direktiv 2014/59/EU

c)

datoen en måned efter afgørelser, der måtte være truffet af EBA i overensstemmelse med artikel 13, stk. 5, andet afsnit, eller artikel 13, stk. 6, i direktiv 2014/59/EU, eller en anden dato, der måtte være fastsat af EBA i en sådan afgørelse.

a)

koncernafviklingsmyndighedens udarbejdelse og rundsendelse af rapporten om identificerede væsentlige hindringer i samarbejde med den konsoliderende tilsynsmyndighed og EBA, jf. artikel 18, stk. 2, direktiv 2014/59/EU

b)

forelæggelse af rapporten i henhold til artikel 18, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU fra koncernafviklingsmyndigheden til modervirksomheden i Unionen, afviklingsmyndighederne for datterselskaber og afviklingsmyndighederne i de jurisdiktioner, i hvilke væsentlige filialer er beliggende

c)

den dato, på hvilken modervirksomheden i Unionen forelægger koncernafviklingsmyndigheden sine eventuelle bemærkninger og alternative foranstaltninger til afhjælpning af de væsentlige hindringer, jf. artikel 18, stk. 3, i direktiv 2014/59/EU

d)

hvis det er relevant, dialog mellem koncernafviklingsmyndigheden og afviklingsmyndighederne for datterselskaber og andre medlemmer af afviklingskollegiet om eventuelle bemærkninger eller alternative foranstaltninger til afhjælpning af de væsentlige hindringer, som er foreslået af modervirksomheden i Unionen, jf. artikel 18, stk. 3, i direktiv 2014/59/EU

e)

udarbejdelse af udkastet til fælles afgørelse om foranstaltninger til afhjælpning eller fjernelse af væsentlige hindringer for afvikling

f)

færdiggørelse af den fælles afgørelse om foranstaltninger til afhjælpning eller fjernelse af væsentlige hindringer for afvikling og

g)

fremsendelse af den fælles afgørelse om foranstaltninger til afhjælpning eller fjernelse af væsentlige hindringer for afvikling.

a)

navnet på den modervirksomhed i Unionen og de koncernenheder, som den fælles afgørelse vedrører og finder anvendelse på

b)

navnene på den koncernafviklingsmyndighed og de afviklingsmyndigheder for datterselskaber, som vedtager den fælles afgørelse

c)

navnene på de relevante kompetente myndigheder og navnene på afviklingsmyndighederne for væsentlige filialer, der er blevet hørt om afviklingsmulighederne for koncernen, om foranstaltningerne til afhjælpning eller fjernelse af væsentlige hindringer og om eventuelle bemærkninger og alternative foranstaltninger fremsat af modervirksomheden i Unionen

d)

navnene på observatørerne, når disse observatører har været involveret i den fælles beslutningsproces i overensstemmelse med vilkårene og betingelserne for observatørers deltagelse som fastsat i de skriftlige ordninger

e)

henvisningerne til den relevante EU-lovgivning og nationale lovgivning, der vedrører udarbejdelsen, færdiggørelsen og anvendelsen af den fælles afgørelse

f)

datoen for den fælles afgørelse

g)

de foranstaltninger i henhold til artikel 17, stk. 5 og 6, i direktiv 2014/59/EU, som der er truffet afgørelse om af koncernafviklingsmyndigheden og afviklingsmyndighederne for datterselskaber, samt fristen for de respektive koncernenheders gennemførelse af disse foranstaltninger

h)

hvis de af modervirksomheden i Unionen foreslåede foranstaltninger ikke accepteres eller accepteres delvis af koncernafviklingsmyndigheden og afviklingsmyndighederne for datterselskaber, en redegørelse for, hvordan de af modervirksomheden i Unionen foreslåede foranstaltninger vurderes ikke at være egnede til at fjerne de væsentlige hindringer for afvikling og hvordan de i litra g) omhandlede foranstaltninger effektivt vil afhjælpe eller fjerne de væsentlige hindringer for afvikling

i)

et resumé af udtalelser afgivet af de myndigheder, der er blevet hørt under den fælles beslutningsproces

j)

hvis EBA er blevet hørt i løbet af den fælles beslutningsproces, en redegørelse for eventuelle afvigelser fra EBA's rådgivning.

a)

navnet på den koncernafviklingsmyndighed, som træffer afgørelsen

b)

navnet på den modervirksomhed i Unionen, som afgørelsen vedrører og finder anvendelse på

c)

henvisninger til den relevante EU-lovgivning og nationale lovgivning, der vedrører udarbejdelsen, færdiggørelsen og anvendelsen af afgørelsen

d)

datoen for afgørelsen

e)

de foranstaltninger i henhold til artikel 17, stk. 5 og 6, i direktiv 2014/59/EU, som der er truffet afgørelse om af koncernafviklingsmyndigheden, samt fristen for gennemførelse af disse foranstaltninger

f)

hvis de af modervirksomheden i Unionen foreslåede foranstaltninger ikke accepteres eller accepteres delvis af koncernafviklingsmyndigheden, en redegørelse for, hvordan de af modervirksomheden i Unionen foreslåede foranstaltninger vurderes ikke at være egnede til at fjerne de væsentlige hindringer for afvikling og hvordan de i litra e) i nærværende stykke omhandlede foranstaltninger effektivt vil afhjælpe eller fjerne de væsentlige hindringer for afvikling

g)

navnene på medlemmerne af afviklingskollegiet og de observatører, der i overensstemmelse med vilkårene og betingelserne for observatørers deltagelse er involveret i den fælles beslutningsproces vedrørende foranstaltninger til afhjælpning af væsentlige hindringer for afvikling, sammen med et resumé af de synspunkter, som disse myndigheder har givet udtryk for, og oplysninger om spørgsmål, som har givet anledning til uenighed

h)

koncernafviklingsmyndighedens bemærkninger til de synspunkter, som medlemmerne af afviklingskollegiet og observatørerne har givet udtryk for, navnlig om spørgsmål, som har givet anledning til uenighed.

a)

navnet på den afviklingsmyndighed, som træffer afgørelsen

b)

navnet på de enheder henhørende under afviklingsmyndighedens jurisdiktion, som afgørelsen vedrører og finder anvendelse på

c)

henvisninger til den relevante EU-lovgivning og nationale lovgivning, der vedrører udarbejdelsen, færdiggørelsen og anvendelsen af afgørelsen

d)

datoen for afgørelsen

e)

de foranstaltninger i henhold til artikel 17, stk. 5 og 6, i direktiv 2014/59/EU, som der er truffet afgørelse om af afviklingsmyndigheden, samt fristen for de respektive enheders gennemførelse af disse foranstaltninger

f)

hvis de af datterselskaberne i henhold til artikel 17, stk. 3 og 4, i direktiv 2014/59/EU foreslåede foranstaltninger ikke accepteres eller accepteres delvis af afviklingsmyndighederne for datterselskaber, en redegørelse for, hvordan de af disse datterselskaber foreslåede foranstaltninger vurderes ikke at være egnede til at fjerne de væsentlige hindringer for afvikling og hvordan de i litra e) i nærværende stykke omhandlede foranstaltninger effektivt vil afhjælpe eller fjerne de væsentlige hindringer for afvikling

g)

navnet på koncernafviklingsmyndigheden samt en redegørelse for grundene til den manglende enighed i de af koncernafviklingsmyndigheden foreslåede foranstaltninger til afhjælpning af væsentlige hinderinger for afvikling.

a)

datoen en måned efter udløbet af den i artikel 18, stk. 5, i direktiv 2014/59/EU anførte periode, alt efter hvad der er relevant

b)

datoen en måned efter rådgivning modtaget fra EBA efter en anmodning om høring fremsat i overensstemmelse med artikel 18, stk. 5, andet afsnit, i direktiv 2014/59/EU

c)

datoen en måned efter afgørelser, der måtte være truffet af EBA i overensstemmelse med artikel 18, stk. 6, tredje afsnit, eller artikel 18, stk. 7, andet afsnit, i direktiv 2014/59/EU, eller en anden dato, der måtte være fastsat af EBA i en sådan afgørelse.

a)

indgivelse af koncernafviklingsmyndighedens udkast til minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante forpligtelser på konsolideret niveau og for moderselskaber til afviklingsmyndighederne for datterselskaber og til den konsoliderende tilsynsførende

b)

indgivelse af afviklingsmyndighederne for datterselskabers udkast til minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante forpligtelser for de enheder, der hører under deres jurisdiktion på individuelt niveau, til koncernafviklingsmyndigheden og de respektive kompetente myndigheder

c)

dialog mellem koncernafviklingsmyndigheden og afviklingsmyndighederne for datterselskaber om udkastet til minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante forpligtelser på konsolideret niveau, for moderselskaber og individuelle datterselskaber og med afviklingsmyndighederne i de jurisdiktioner, hvor der er etableret væsentlige filialer

d)

udarbejdelse og indgivelse af koncernafviklingsmyndighedens udkast til en fælles afgørelse om minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante forpligtelser på konsolideret niveau, for moderselskaber og individuelle datterselskaber til afviklingsmyndighederne for datterselskaber

e)

dialog om udkastet til en fælles afgørelse om minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante forpligtelser på konsolideret niveau, for moderselskaber og individuelle datterselskaber med modervirksomheden i Unionen og koncernens datterselskaber, når dette kræves i henhold til en medlemsstats lovgivning

f)

vedtagelse af den fælles afgørelse om minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante forpligtelser på konsolideret niveau, for moderselskaber og individuelle datterselskaber

g)

underretning af modervirksomheden i Unionen om den fælles afgørelse om minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante forpligtelser på konsolideret niveau, for modervirksomheder og datterselskaber.

a)

afspejle omfanget og kompleksiteten af de enkelte trin i den fælles beslutningsproces

b)

tage hensyn til tidsplanen for andre fælles afgørelser inden for afviklingskollegiet

c)

i videst muligt omfang tage hensyn til tidsplanen for andre fælles afgørelser inden for det relevante tilsynskollegium, navnlig tidsplanen for de fælles afgørelser om institutspecifikke tilsynskrav, jf. artikel 113 i direktiv 2013/36/EU.

a)

det minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante forpligtelser, som modervirksomheden i Unionen til enhver tid skal opfylde, medmindre der er givet dispensation, jf. artikel 45, stk. 11, i direktiv 2014/59/EU

b)

minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante forpligtelser på konsolideret niveau.

a)

navnet på koncernafviklingsmyndigheden og afviklingsmyndighederne for datterselskaber, som vedtager den fælles afgørelse om minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante forpligtelser på konsolideret niveau, for moderselskaber og individuelle datterselskaber

b)

navnet på den konsoliderende tilsynsførende og andre kompetente myndigheder, som er blevet hørt

c)

navnene på observatørerne, når disse observatører har været involveret i den fælles beslutningsproces i overensstemmelse med vilkårene og betingelserne for observatørers deltagelse som fastsat i de skriftlige ordninger

d)

navnet på den modervirksomhed i Unionen og de koncernenheder, som den fælles afgørelse vedrører og finder anvendelse på

e)

henvisningerne til den relevante EU-lovgivning og nationale lovgivning, der vedrører udarbejdelsen, færdiggørelsen og vedtagelsen af den fælles afgørelse; henvisninger til eventuelle yderligere kriterier, som medlemsstaterne kan fastlægge, og på grundlag af hvilke minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante forpligtelser fastsættes

f)

datoen for udkastet til den fælles afgørelse og for alle relevante ajourføringer heraf

g)

minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante forpligtelser på konsolideret niveau og en frist til at nå dette niveau, hvis det er relevant, sammen med en passende begrundelse for at fastsætte minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante forpligtelser på dette niveau under hensyn til de vurderingskriterier, der er omhandlet i artikel 45, stk. 6, litra a)-f), i direktiv 2014/59/EU

h)

minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante forpligtelser for modervirksomheden i Unionen, medmindre der er givet dispensation, jf. artikel 45, stk. 11, i direktiv 2014/59/EU, og en frist til at nå dette niveau, hvis det er relevant, sammen med en passende begrundelse for at fastsætte minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante forpligtelser på dette niveau under hensyn til de vurderingskriterier, der er omhandlet i artikel 45, stk. 6, litra a)-f), i direktiv 2014/59/EU

i)

minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante forpligtelser for datterselskaberne på individuel basis, medmindre der er givet dispensation, jf. artikel 45, stk. 12, i direktiv 2014/59/EU, og en frist til at nå dette niveau, hvis det er relevant, sammen med en passende begrundelse for at fastsætte minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante forpligtelser på dette niveau under hensyn til de vurderingskriterier, der er omhandlet i artikel 45, stk. 6, litra a)-f), i direktiv 2014/59/EU.

a)

navnet på koncernafviklingsmyndigheden

b)

navnet på den modervirksomhed i Unionen og navnet på de andre enheder i den jurisdiktion, som den fælles afgørelse finder anvendelse på

c)

henvisninger til den relevante EU-lovgivning og nationale lovgivning, der vedrører udarbejdelsen, færdiggørelsen og anvendelsen af afgørelsen, og navnlig henvisninger til eventuelle yderligere kriterier, som den medlemsstat, hvor modervirksomheden i Unionen har tilladelse, kan fastlægge, og på grundlag af hvilke minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante forpligtelser fastsættes

d)

datoen for afgørelsen

e)

minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante forpligtelser på konsolideret niveau og en frist til at nå dette niveau, hvis det er relevant, sammen med en passende begrundelse for at fastsætte minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante forpligtelser på dette niveau under hensyn til de vurderingskriterier, der er omhandlet i artikel 45, stk. 6, litra a)-f), i direktiv 2014/59/EU

f)

minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante forpligtelser for modervirksomheden i Unionen, medmindre der er givet dispensation, jf. artikel 45, stk. 11, og en frist til at nå dette niveau, hvis det er relevant, sammen med en passende begrundelse for at fastsætte minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante forpligtelser på dette niveau under hensyn til de vurderingskriterier, der er omhandlet i artikel 45, stk. 6, litra a)-f), i direktiv 2014/59/EU

g)

navnet på medlemmerne af afviklingskollegiet og de observatører, der i overensstemmelse med vilkårene og betingelserne for observatørers deltagelse er involveret i den fælles beslutningsproces, sammen med et resumé af de synspunkter, som disse myndigheder har givet udtryk for, og oplysninger om spørgsmål, som har givet anledning til uenighed

h)

koncernafviklingsmyndighedens bemærkninger til de synspunkter, som medlemmerne af afviklingskollegiet og observatørerne har givet udtryk for, navnlig om spørgsmål, som har givet anledning til uenighed

i)

hvis afgørelsen om minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelaterede forpligtelser fastsætter, at minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelaterede forpligtelser opfyldes delvis på konsolideret eller individuelt niveau for modervirksomheden i Unionen ved hjælp af kontraktlige bail-in-instrumenter, skal afgørelsen også omfatte nærmere oplysninger, som over for koncernafviklingsmyndigheden godtgør, at instrumenterne svarer til kontraktlige bail-in-instrumenter i overensstemmelse med de kriterier, der er omhandlet i artikel 45, stk. 14, i direktiv 2014/59/EU.

a)

navnet på den afviklingsmyndighed for datterselskabet, som træffer afgørelsen

b)

navnet på de af koncernens datterselskaber, der hører under dens jurisdiktion, og som afgørelsen vedrører og finder anvendelse på

c)

henvisninger til den relevante EU-lovgivning og nationale lovgivning, der vedrører udarbejdelsen, færdiggørelsen og anvendelsen af afgørelsen, og navnlig henvisninger til eventuelle yderligere kriterier, som de medlemsstater, hvor koncernens datterselskaber har tilladelse, kan fastlægge, og på grundlag af hvilke minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante forpligtelser fastsættes

d)

datoen for afgørelsen

e)

minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante forpligtelser, som finder anvendelse på datterselskabet på individuelt niveau, og en frist til at nå dette niveau, hvis det er relevant, sammen med en passende begrundelse for at fastsætte minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante forpligtelser på dette niveau under hensyn til de vurderingskriterier, der er omhandlet i artikel 45, stk. 6, litra a)-f), i direktiv 2014/59/EU

f)

navnet på koncernafviklingsmyndigheden sammen med et resumé af de synspunkter, som den har givet udtryk for, og oplysninger om spørgsmål, som har givet anledning til uenighed

g)

afviklingsmyndigheden for datterselskabets bemærkninger til de synspunkter, som koncernafviklingsmyndigheden har givet udtryk for, navnlig om spørgsmål, som har givet anledning til uenighed

h)

hvis afgørelsen om minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelaterede forpligtelser fastsætter, at minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelaterede forpligtelser opfyldes delvis for datterselskaber ved hjælp af kontraktlige bail-in-instrumenter, skal afgørelsen også omfatte nærmere oplysninger, som over for den pågældende afviklingsmyndighed for datterselskabet godtgør, at instrumenterne svarer til kontraktlige bail-in-instrumenter i overensstemmelse med de kriterier, der er omhandlet i artikel 45, stk. 14, i direktiv 2014/59/EU.

a)

datoen en måned efter udløbet af den i artikel 45, stk. 9 eller 10, i direktiv 2014/59/EU anførte periode, alt efter hvad der er relevant

b)

datoen en måned efter rådgivning modtaget fra EBA efter en anmodning om høring fremsat i overensstemmelse med artikel 18, stk. 5, andet afsnit, i direktiv 2014/59/EU

c)

datoen en måned efter afgørelser, der måtte være truffet af EBA i overensstemmelse med artikel 45, stk. 9, tredje afsnit, eller artikel 45, stk. 10, femte afsnit, i direktiv 2014/59/EU, eller en anden dato, der måtte være fastsat af EBA i en sådan afgørelse.

1)

dialog, om muligt, om behovet for en koncernafviklingsordning og gensidiggørelse af finansieringsordninger

2)

udkast til vurdering af eller udkast til afgørelse om behovet for en koncernafviklingsordning fra koncernafviklingsmyndigheden og underretning af medlemmerne af afviklingskollegiet

3)

høring om udkastet til vurdering af eller udkastet til afgørelse om behovet for en koncernafviklingsordning blandt medlemmerne af afviklingskollegiet

4)

færdiggørelse af vurderingen af eller afgørelsen om behovet for en koncernafviklingsordning og underretning af medlemmerne af afviklingskollegiet.

a)

den modtagne underretning

b)

dens udkast til de i stk. 3 omhandlede emner

c)

den frist, hvor dialogen bør være afsluttet.

a)

hvorvidt afviklingen af henholdsvis datterselskabet eller modervirksomheden i Unionen i overensstemmelse med artikel 91 eller 92 i direktiv 2014/59/EU vil have betydning for koncernen og kræve udarbejdelse af en koncernafviklingsordning

b)

hvorvidt finansieringsplanen skal baseres på gensidiggørelse af nationale finansieringsordninger i overensstemmelse med artikel 107 i direktiv 2014/59/EU.

a)

med henblik på artikel 91 i direktiv 2014/59/EU afgiver udtalelse om de mulige konsekvenser af de afviklingshandlinger, der er givet underretning om, eller af insolvensforanstaltningerne for koncernen og for koncernenheder i andre medlemsstater og navnlig om, hvorvidt afviklingshandlingerne eller de andre foranstaltninger vil gøre det sandsynligt, at betingelserne for afvikling er opfyldt for en koncernenhed i en anden medlemsstat

b)

med henblik på artikel 92 i direktiv 2014/59/EU afgiver udtalelse om, at ingen af de i nævnte direktivs artikel 92, stk. 1, omhandlede betingelser for en koncernafviklingsordning, under behørigt hensyn til de i nævnte artikels stk. 2 omhandlede betingelser, finder anvendelse

c)

afgiver udtalelse om behovet for at gensidiggøre finansieringsordningerne med henblik på finansieringsplanen, jf. artikel 107 i direktiv 2014/59/EU.

1)

koncernafviklingsmyndigheden udarbejder udkastet til koncernafviklingsordning og medlemmerne af afviklingskollegiet underrettes herom

2)

udkastet til koncernafviklingsordning sendes til høring som minimum blandt afviklingsmyndighederne for de enheder, der er omfattet af koncernafviklingsordningen

3)

koncernafviklingsmyndigheden udarbejder den fælles afgørelse om koncernafviklingsordningen og underretter afviklingsmyndighederne for de datterselskaber, der er omfattet af koncernafviklingsordningen, herom

4)

den fælles afgørelse om koncernafviklingsordningen færdiggøres, jf. artikel 91, stk. 7, eller artikel 92, stk. 3, i direktiv 2014/59/EU

5)

medlemmerne af afviklingskollegiet underrettes om resultatet af den fælles afgørelse.

a)

en beskrivelse af de eventuelle foranstaltninger, som det er nødvendigt at gennemføre for at sikre, at koncernafviklingsordningen kan gøres operationel

b)

en beskrivelse af eventuelle juridiske eller forskriftsmæssige betingelser, som skal opfyldes, inden koncernafviklingsordningen kan gennemføres

c)

fristen for gennemførelse af koncernafviklingsordningen samt tidsplanen og rækkefølgen for de enkelte afviklingshandlinger

d)

fordelingen af opgaver og ansvar i forhold til koordineringen af afviklingshandlingerne, ekstern kommunikation og intern kommunikation med medlemmerne af afviklingskollegiet og kontaktoplysninger om medlemmerne af afviklingskollegiet

e)

en finansieringsplan på grundlag af artikel 107 i direktiv 2014/59/EU, hvis det er relevant, under hensyn til behovet for at gensidiggøre finansieringsordningerne.

a)

en redegørelse for, hvorfor det er nødvendigt at følge et alternativ til afviklingsplanen, jf. artikel 13 i direktiv 2014/59/EU, herunder hvorfor de foreslåede handlinger anses for at være mere effektive end den strategi og de afviklingshandlinger, der er omhandlet i afviklingsplanen, i forhold til at nå de i nævnte direktivs artikel 31 og 34 omhandlede afviklingsmål og -principper

b)

identifikation og beskrivelse af de elementer af koncernafviklingsordningen, som afviger fra afviklingsplanen, jf. artikel 13 i direktiv 2014/59/EU.

a)

høring i henhold til artikel 104

b)

færdiggørelse af den fælles afgørelse om koncernafviklingsordningen i overensstemmelse med artikel 106.

a)

eventuelle hindringer i national ret eller på anden måde for gennemførelse af koncernafviklingsordningen i overensstemmelse med strategien og afviklingshandlingerne

b)

eventuelle relevante ajourføringer af de med henblik på at gensidiggøre finansieringsordningerne indgivne oplysninger, som kan indvirke på gennemførelsen af finansieringsplanen

c)

indvirkningen af koncernafviklingsordningen eller finansieringsplanen på de datterselskaber, der er omfattet af koncernafviklingsordningen i deres respektive medlemsstater.

a)

hvordan den har håndteret de væsentlige afvigende synspunkter og betænkeligheder, som afviklingsmyndighederne for de datterselskaber, som er omfattet af koncernafviklingsordningen, har givet udtryk for, med henblik på udkastet til fælles afgørelse

b)

hvorfor og i hvilket omfang EBA's rådgivning ikke er blevet fulgt i koncernafviklingsordningen, hvis EBA er blevet hørt.

a)

navnene på den koncernafviklingsmyndighed og de afviklingsmyndigheder, som er ansvarlige for de datterselskaber, der er omfattet af koncernafviklingsordningen

b)

navnet på modervirksomheden i Unionen og en oversigt over alle de enheder i koncernen, som koncernafviklingsordningen vedrører og finder anvendelse på

c)

henvisninger til den relevante EU-lovgivning og nationale lovgivning, der vedrører udarbejdelsen, færdiggørelsen og anvendelsen af den fælles afgørelse om koncernafviklingsordningen

d)

datoen for udkastet til den fælles afgørelse om koncernafviklingsordningen

e)

den endelige koncernafviklingsordning, herunder om nødvendigt eventuelle redegørelser i overensstemmelse med stk. 3.

a)

navnet på afviklingsmyndigheden

b)

navnet på den enhed, der hører under afviklingsmyndighedens jurisdiktion

c)

underretningsdatoen

d)

navnet på koncernafviklingsmyndigheden

e)

en erklæring fra afviklingsmyndigheden om, at den er uenig eller fraviger koncernafviklingsordningen eller finder, at uafhængige afviklingshandlinger eller foranstaltninger er passende for den eller de enheder, der hører under dens jurisdiktion

f)

en detaljeret redegørelse for de elementer af koncernafviklingsordningen, som afviklingsmyndigheden er uenig i eller fraviger, og en redegørelse for årsagen til, at den finder, at uafhængige afviklingshandlinger eller foranstaltninger er passende

g)

en detaljeret beskrivelse af de handlinger eller foranstaltninger, som afviklingsmyndigheden har til hensigt at træffe, herunder tidsplanen og rækkefølgen for de enkelte handlinger.