25.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 439/1

1.

Muligheden for præjudiciel forelæggelse efter bestemmelserne i artikel 19, stk. 3, litra b), i traktaten om Den Europæiske Union (herefter »TEU«) og artikel 267 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (herefter »TEUF«) er en grundlæggende mekanisme i EU-retten. Denne mekanisme har til formål at sikre en ensartet fortolkning og anvendelse af EU-retten inden for Unionen ved at give medlemsstaternes retter et instrument, som gør det muligt for dem at forelægge Den Europæiske Unions Domstol (herefter »Domstolen«) præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af EU-retten eller om gyldigheden af retsakter vedtaget af Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer.

2.

Den præjudicielle procedure hviler på et tæt samarbejde mellem Domstolen og retterne i medlemsstaterne. For at sikre, at denne procedure er fuldt ud effektiv, er det nødvendigt at beskrive den i hovedtræk og foretage visse præciseringer med henblik på at tydeliggøre procesreglementets bestemmelser vedrørende bl.a. afsenderen og rækkevidden af anmodningen om præjudiciel afgørelse samt formen for og indholdet af en sådan anmodning. Disse præciseringer — som finder anvendelse på samtlige anmodninger om præjudiciel afgørelse (I) — suppleres af bestemmelser vedrørende de anmodninger om præjudiciel afgørelse, som er særligt hastende (II), og af et bilag, der sammenfatter de væsentlige elementer i enhver anmodning om præjudiciel afgørelse.

3.

Domstolens kompetence til at træffe præjudiciel afgørelse om fortolkningen eller gyldigheden af EU-retten udøves kun på de nationale retters initiativ, uanset om parterne i tvisten i hovedsagen har udtrykt ønske om en indbringelse af sagen for Domstolen eller ej. Det er således alene den nationale ret, for hvilken en sag er indbragt, som det — uanset sagens parters holdning til spørgsmålet om forelæggelse — tilkommer at vurdere, såvel om en anmodning om præjudiciel afgørelse er nødvendig for, at den kan afsige dom, som relevansen af de spørgsmål, der i givet fald skal forelægges for Domstolen.

4.

Domstolen fortolker begrebet »ret« som et selvstændigt EU-retligt begreb, idet den herved tager hensyn til en række forhold, herunder, om det organ, som har indbragt sagen for Domstolen, er oprettet ved lov, har permanent karakter, virker som obligatorisk retsinstans, anvender en kontradiktorisk sagsbehandling, træffer afgørelse på grundlag af retsregler, samt om det er uafhængigt.

5.

Retterne i medlemsstaterne kan forelægge Domstolen spørgsmål om fortolkningen eller gyldigheden af EU-retten, hvis de skønner, at en afgørelse herom fra Domstolen er nødvendig, før de afsiger deres dom (jf. artikel 267, stk. 2, TEUF). En præjudiciel forelæggelse kan bl.a. være særlig nyttig, når der for den nationale ret rejses et nyt fortolkningsspørgsmål, som er af almen interesse for EU-rettens ensartede anvendelse, eller når det ikke ser ud til, at gældende retspraksis kan tilvejebringe den fornødne afklaring med hensyn til nye retlige eller faktiske omstændigheder.

6.

Hvis der rejses et sådant spørgsmål i forbindelse med en retssag ved en national ret, hvis afgørelser ifølge de nationale retsregler ikke kan appelleres, har denne ret imidlertid pligt til at anmode Domstolen om præjudiciel afgørelse (jf. artikel 267, stk. 3, TEUF), medmindre der allerede foreligger en fast retspraksis på området, eller der ikke kan rejses nogen rimelig tvivl om den korrekte fortolkning af den pågældende retsregel.

7.

Det fremgår desuden af fast retspraksis, at selv om de nationale retter har beføjelse til at forkaste de anbringender, som anføres for dem vedrørende ugyldigheden af en retsakt udstedt af Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer, er Domstolen derimod enekompetent til at erklære en sådan retsakt ugyldig. En ret i en medlemsstat skal derfor, såfremt den er i tvivl om gyldigheden af en sådan retsakt, henvende sig til Domstolen og angive, hvorfor retsakten efter dens opfattelse ikke er gyldig.

8.

Anmodningen om præjudiciel afgørelse skal vedrøre fortolkningen eller gyldigheden af EU-retten og ikke fortolkningen af nationale retsregler eller spørgsmål om de faktiske omstændigheder, der knytter sig til tvisten i hovedsagen.

9.

Domstolen kan kun besvare de stillede præjudicielle spørgsmål, hvis EU-retten finder anvendelse på tvisten i hovedsagen. Det er i denne henseende nødvendigt, at den forelæggende ret angiver samtlige de relevante omstændigheder, såvel faktiske som retlige, der giver den grundlag for at antage, at EU-retlige bestemmelser kan finde anvendelse i den konkrete sag.

10.

Hvad angår de præjudicielle forelæggelser om fortolkningen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, bemærkes, at det fremgår af chartrets artikel 51, stk. 1, at chartrets bestemmelser kun er rettet til medlemsstaterne, når disse gennemfører EU-retten. Selv om der kan være tale om en sådan gennemførelse i mange forskellige henseender, skal det imidlertid klart og utvetydigt fremgå af anmodningen om præjudiciel afgørelse, at en anden EU-retlig bestemmelse end chartret finder anvendelse på tvisten i hovedsagen. Eftersom Domstolen ikke har kompetence til at træffe afgørelse om en anmodning om præjudiciel afgørelse, når en retlig situation ikke henhører under EU-rettens anvendelsesområde, kan de af chartrets bestemmelser, der eventuelt er blevet påberåbt af den forelæggende ret, ikke i sig selv danne grundlag for denne kompetence.

11.

Selv om Domstolen med henblik på at besvare de stillede spørgsmål nødvendigvis tager hensyn til den retlige og faktiske baggrund for tvisten i hovedsagen, således som denne er blevet defineret af den forelæggende ret i anmodningen om præjudiciel afgørelse, anvender den ikke selv EU-retten på denne tvist. Når Domstolen udtaler sig om fortolkningen eller gyldigheden af EU-retten, søger den at give en besvarelse, der er nyttig for afgørelsen af tvisten i hovedsagen, men det er den forelæggende ret, der skal drage de konkrete konsekvenser heraf, idet den om fornødent skal undlade at anvende den nationale regel, som er uforenelig med EU-retten.

12.

En national ret kan indgive en anmodning om præjudiciel afgørelse til Domstolen, så snart den konstaterer, at en afgørelse om fortolkningen eller gyldigheden af EU-retten er nødvendig for dens afgørelse. Det er således denne ret, der er bedst i stand til at bedømme, på hvilket trin i sagen der er anledning til at indgive en sådan anmodning.

13.

Da denne anmodning skal tjene som grundlag for den sag, der skal behandles af Domstolen, og da sidstnævnte skal have adgang til alle de oplysninger, der vil gøre det muligt for den at efterprøve sin kompetence til at besvare de forelagte spørgsmål og, i givet fald, besvare disse spørgsmål på en fyldestgørende måde, er det imidlertid nødvendigt, at beslutningen om at foretage en præjudiciel forelæggelse træffes på et trin i sagen, hvor den forelæggende ret med tilstrækkelig præcision kan fastlægge hovedsagens retlige og faktiske rammer samt de retlige spørgsmål, som hovedsagen rejser. Retsplejemæssige hensyn kan også tilsige, at der først træffes afgørelse om forelæggelse efter gennemførelsen af en kontradiktorisk retsforhandling.

14.

Anmodningen om præjudiciel afgørelse kan have en hvilken som helst form, som i henhold til national ret er tilladt for delafgørelser, men det skal holdes for øje, at denne anmodning udgør grundlaget for sagen ved Domstolen, og at den meddeles samtlige de berørte, som er omfattet af artikel 23 i statutten for Domstolen (herefter »statutten«), herunder alle medlemsstaterne, med henblik på at disse kan fremsætte deres eventuelle bemærkninger. Det forhold, at det er nødvendigt at oversætte anmodningen om præjudiciel afgørelse til alle Unionens officielle sprog, tilsiger, at den forelæggende ret affatter anmodningen enkelt, klart og præcist uden overflødige oplysninger. Erfaringen viser, at ca. ti sider ofte er tilstrækkeligt til, at de retlige og faktiske rammer for en anmodning om præjudiciel afgørelse kan beskrives på en hensigtsmæssig måde.

15.

Bestemmelserne om indholdet af en anmodning om præjudiciel afgørelse findes i artikel 94 i Domstolens procesreglement og er sammenfattet i bilaget til denne vejledning. En anmodning om præjudiciel afgørelse skal ud over selve de spørgsmål, som forelægges Domstolen til præjudiciel afgørelse, indeholde:

Såfremt et eller flere af de ovenstående elementer ikke foreligger, kan Domstolen se sig nødsaget til at erklære, at den ikke har kompetence til at træffe afgørelse om de præjudicielle spørgsmål, eller til at afvise anmodningen om præjudiciel afgørelse.

16.

Den forelæggende ret skal i sin anmodning om præjudiciel afgørelse anføre de nøjagtige henvisninger til de nationale bestemmelser, som finder anvendelse på de faktiske omstændigheder i tvisten i hovedsagen, og præcist angive de EU-retlige bestemmelser, der ønskes fortolket, eller hvis gyldighed er bestridt. Anmodningen skal om nødvendigt indeholde en kort sammenfatning af de relevante argumenter, der er fremført af parterne i tvisten i hovedsagen. Det bemærkes i denne sammenhæng, at alene anmodningen om præjudiciel afgørelse bliver oversat, ikke de eventuelle bilag.

17.

Den forelæggende ret kan ligeledes kortfattet angive sin opfattelse vedrørende besvarelsen af de præjudicielle spørgsmål. Denne angivelse vil især være nyttig for Domstolen, når den skal træffe afgørelse inden for rammerne af en fremskyndet procedure eller en hasteprocedure.

18.

Endelig skal de spørgsmål, der forelægges Domstolen til præjudiciel afgørelse, findes i en særskilt og klart identificeret del af forelæggelsesafgørelsen, helst i indledningen eller afslutningen. Spørgsmålene skal kunne forstås i sig selv, uden at det skal være nødvendigt at henvise til motiveringen.

19.

Med henblik på at lette læsningen af anmodningen om præjudiciel afgørelse er det væsentligt, at den indgives til Domstolen i maskinskrevet form, og at siderne og afsnittene i forelæggelsesafgørelsen nummereres.

20.

Anmodningen om præjudiciel afgørelse skal være dateret og underskrevet og skal derefter fremsendes til Domstolens Justitskontor ved rekommanderet forsendelse til følgende adresse: Rue du Fort Niedergrünewald, L-2925 Luxembourg, LUXEMBOURG. Anmodningen skal være ledsaget af alle relevante dokumenter og navnlig af de nøjagtige kontaktoplysninger for parterne i tvisten i hovedsagen og deres eventuelle repræsentanter samt af sagsakterne i tvisten i hovedsagen eller en genpart heraf. Disse sagsakter (eller genparten heraf) opbevares under hele sagen på Justitskontoret, hvor de, med forbehold for angivelser om det modsatte fra den forelæggende ret, kan konsulteres af de berørte, der er omhandlet i statuttens artikel 23.

21.

Inden for rammerne af den præjudicielle procedure gengiver Domstolen i princippet de oplysninger, der fremgår af forelæggelsesafgørelsen, herunder navne og personlige oplysninger. Det tilkommer dermed den forelæggende ret selv at udelade bestemte oplysninger i den præjudicielle forelæggelse eller anonymisere en eller flere af de personer eller enheder, som er berørt af tvisten i hovedsagen, såfremt den finder det nødvendigt.

22.

Efter indgivelsen af anmodningen om præjudiciel afgørelse kan Domstolen ligeledes, af egen drift eller efter anmodning fra den forelæggende ret eller en part i tvisten i hovedsagen, foretage en sådan anonymisering. For at en anmodning herom skal være effektiv, skal den dog fremsættes så tidligt i sagsforløbet som muligt og under alle omstændigheder før offentliggørelsen af meddelelsen vedrørende den pågældende sag i Den Europæiske Unions Tidende og forkyndelsen af anmodningen om præjudiciel afgørelse for de berørte, der er omfattet af statuttens artikel 23. Forkyndelse finder som hovedregel sted ca. en måned efter indgivelsen af anmodningen om præjudiciel afgørelse. Som følge af den stigende anvendelse af ny informations- og kommunikationsteknologi vil en anonymisering, der foretages efter denne offentliggørelse og forkyndelse, nemlig i vid udstrækning være uden praktisk betydning.

23.

Den nationale ret forbliver kompetent til at iværksætte beskyttelsesforanstaltninger, navnlig inden for rammerne af en bedømmelse af gyldigheden af en retsakt, men indgivelse af en anmodning om præjudiciel afgørelse medfører i øvrigt, at sagen for den forelæggende ret udsættes på Domstolens afgørelse.

24.

Selv om en anmodning om præjudiciel afgørelse i princippet verserer for Domstolen, så længe den ikke er blevet trukket tilbage, skal det imidlertid holdes for øje, at den rolle, som Domstolen har inden for rammerne af den præjudicielle procedure, består i at bidrage til en effektiv retspleje i medlemsstaterne og ikke i at udøve responderende virksomhed vedrørende generelle eller hypotetiske spørgsmål. Da den præjudicielle procedure forudsætter, at der faktisk verserer en tvist for den forelæggende ret, tilkommer det sidstnævnte at underrette Domstolen om ethvert processuelt skridt, der vil kunne have indvirkning på dens egen forelæggelse, og navnlig om ethvert frafald, enhver mindelig bilæggelse af tvisten eller enhver anden årsag, som fører til, at sagen er bortfaldet. Den nævnte ret skal ligeledes underrette Domstolen om den eventuelle vedtagelse af en afgørelse truffet inden for rammerne af en appel iværksat til prøvelse af forelæggelsesafgørelsen og om de følger, som vedtagelsen har for anmodningen om præjudiciel afgørelse.

25.

Af hensyn til et hensigtsmæssigt forløb af den præjudicielle procedure for Domstolen og med henblik på at sikre procedurens effektive virkning er det imidlertid vigtigt, at sådanne oplysninger meddeles Domstolen hurtigst muligt. De nationale retters opmærksomhed henledes i øvrigt på den omstændighed, at tilbagekaldelsen af en anmodning om præjudiciel afgørelse kan have en indvirkning på den forelæggende rets forvaltning af tilsvarende sager (eller sagskomplekser). Når udfaldet af flere af de sager, der verserer for den forelæggende ret, afhænger af Domstolens besvarelse af de forelagte spørgsmål, kan det angives, at denne ret forener disse sager med henblik på anmodningen om præjudiciel afgørelse for at gøre det muligt for Domstolen at besvare spørgsmålene, selv om en eller flere sager eventuelt er blevet hævet.

26.

Behandlingen af præjudicielle sager for Domstolen er gratis, og Domstolen træffer ikke afgørelse om parternes omkostninger i den sag, der verserer for den forelæggende ret; det tilkommer den forelæggende ret at træffe afgørelse herom.

27.

Hvis en part i tvisten i hovedsagen ikke råder over tilstrækkelige midler, og for så vidt som de nationale regler indeholder hjemmel hertil, kan den forelæggende ret bevilge denne part retshjælp til dækning af omkostningerne ved sagen for Domstolen, navnlig til repræsentation af parten. Domstolen kan også bevilge retshjælp i tilfælde, hvor parten ikke allerede modtager retshjælp efter nationale regler, eller i det omfang, retshjælp efter de nationale regler ikke — eller kun delvist — dækker omkostningerne ved sagen for Domstolen.

28.

Domstolens Justitskontor er under hele sagen i kontakt med den forelæggende ret, til hvilken det fremsender en genpart af samtlige processkrifter og i givet fald de anmodninger om præciseringer eller afklaringer, der anses for nødvendige for en hensigtsmæssig besvarelse af de forelagte spørgsmål.

29.

Når dommen afsiges, fremsender Domstolens Justitskontor afgørelsen til den forelæggende ret, der opfordres til at underrette Domstolen om, hvordan den præjudicielle afgørelse efterfølgende bliver anvendt i hovedsagen, og til at meddele Domstolen sin endelige afgørelse i hovedsagen.

30.

I henhold til statuttens artikel 23a samt procesreglementets artikel 105-114 kan en præjudiciel forelæggelse under visse omstændigheder undergives en fremskyndet procedure eller en hasteprocedure. Beslutning om iværksættelse af disse procedurer træffes af Domstolen, enten efter at den forelæggende ret har fremsat en behørigt begrundet anmodning, der redegør for de retlige eller faktiske omstændigheder, som begrunder anvendelsen af denne (disse) procedure(r), eller undtagelsesvis af egen drift, hvis dette forekommer påkrævet, henset til sagens art eller særlige omstændigheder.

31.

I henhold til procesreglementets artikel 105 kan en præjudiciel forelæggelse således undergives en fremskyndet procedure, der fraviger dette reglements bestemmelser, når sagens karakter kræver, at den behandles hurtigt. Eftersom denne procedure indebærer en stor belastning for alle implicerede og særligt for medlemsstaterne, som skal fremsætte skriftlige eller mundtlige bemærkninger inden for meget kortere frister end sædvanligt, bør der kun anmodes om anvendelse af denne procedure, når der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at Domstolen hurtigt træffer afgørelse vedrørende de forelagte spørgsmål. Det fremgår af fast retspraksis, at det forhold, at et stort antal personer eller retlige situationer vil kunne blive berørt af den afgørelse, som den forelæggende ret skal træffe efter at have anmodet Domstolen om en præjudiciel afgørelse, ikke i sig selv er en ekstraordinær omstændighed, som kan begrunde anvendelsen af en fremskyndet procedure.

32.

Det samme gælder så meget desto mere for den præjudicielle hasteprocedure, som er beskrevet i procesreglementets artikel 107. Denne procedure, som kun kan anvendes inden for de områder, der er omfattet af afsnit V i TEUF's tredje del om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, indebærer således yderligere begrænsninger for de implicerede, idet den begrænser antallet af procesdeltagere, der kan fremsætte skriftlige bemærkninger, og idet den i yderst hastende tilfælde gør det muligt fuldstændigt at udelade den skriftlige del af retsforhandlingerne for Domstolen. Der bør derfor kun anmodes om anvendelse af denne procedure under omstændigheder, hvor det er absolut nødvendigt, at Domstolen træffer afgørelse meget hurtigt vedrørende de spørgsmål, som forelægges.

33.

EU-reglerne vedrørende området med frihed, sikkerhed og retfærdighed er meget forskelligartede og under stadig udvikling, og det er derfor ikke muligt her at foretage en udtømmende opregning af de omstændigheder, som vil kunne begrunde iværksættelse af en hasteprocedure, men en national ret kan eksempelvis overveje at anmode om, at den præjudicielle hasteprocedure anvendes, når en person som omhandlet i artikel 267, stk. 4, TEUF er varetægtsfængslet eller på anden måde frihedsberøvet, og svaret på det rejste spørgsmål er afgørende for bedømmelsen af denne persons retsstilling, eller når en sag vedrører forældremyndighed over meget unge børn, og kompetencen for den ret, for hvilken sagen er indbragt, i medfør af EU-retten, afhænger af svaret på det præjudicielle spørgsmål.

34.

For at sætte Domstolen i stand til hurtigt at tage stilling til, om den fremskyndede procedure eller den præjudicielle hasteprocedure skal iværksættes, skal anmodningen indeholde en præcis fremstilling af de retlige og faktiske omstændigheder, som indebærer, at sagen er af hastende karakter, navnlig hvilke risici det vil indebære, hvis forelæggelsen følger den sædvanlige procedure. Den forelæggende ret skal så vidt muligt ligeledes i korte træk angive sin opfattelse af, hvordan de præjudicielle spørgsmål skal besvares. En sådan angivelse letter nemlig en stillingtagen for parterne i tvisten i hovedsagen og de øvrige berørte, som deltager i sagen, og bidrager dermed til en hurtig afvikling af proceduren.

35.

En anmodning om anvendelse af den fremskyndede procedure eller hasteproceduren bør under alle omstændigheder fremsættes klart og utvetydigt, således at Justitskontoret umiddelbart kan konstatere, at sagen kræver en særlig behandling. Med henblik herpå bør den forelæggende ret præcisere, hvilken af de to procedurer der ønskes iværksat i det foreliggende tilfælde, og om at angive den relevante artikel i procesreglementet (artikel 105 vedrørende den fremskyndede procedure eller artikel 107 vedrørende hasteproceduren). Denne angivelse skal være anført i forelæggelsesafgørelsen på et sted, der er let identificerbart (f.eks. i overskriften eller ved et særskilt retsligt dokument). Eventuelt kan anmodningen fremsættes i en følgeskrivelse fra den forelæggende ret.

36.

Hvad angår selve forelæggelsesafgørelsen er det i en sag af hastende karakter så meget desto vigtigere, at forelæggelsesafgørelsen er kortfattet, eftersom dette bidrager til en hurtig afvikling af proceduren.

37.

Med henblik på at fremskynde og lette kommunikationen mellem Domstolen, den forelæggende ret og parterne i tvisten i hovedsagen opfordres den ret, som anmoder om anvendelse af den fremskyndede procedure eller hasteproceduren, til at oplyse en e-mailadresse eller eventuelt et telefaxnummer, som Domstolen kan benytte, samt partsrepræsentanternes e-mailadresser eller eventuelt deres telefaxnumre.

38.

En kopi af den underskrevne forelæggelsesafgørelse og anmodningen om anvendelse af den fremskyndede procedure eller hasteproceduren kan indledningsvis sendes til Domstolen pr. e-mail (ECJ-Registry@curia.europa.eu) eller pr. telefax (+ 352 433766). Behandlingen af forelæggelsen og anmodningen kan indledes, så snart en sådan kopi er modtaget. De originale dokumenter skal dog fremsendes til Domstolens Justitskontor snarest muligt.