Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32016D2099

    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2016/2099 af 23. november 2016 om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (efter en ansøgning fra Estland — EGF/2016/003 EE/mineralolie og kemikalier)

    EUT L 326 af 1.12.2016, p. 14–15 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2016/2099/oj

    1.12.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 326/14


    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2016/2099

    af 23. november 2016

    om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (efter en ansøgning fra Estland — EGF/2016/003 EE/mineralolie og kemikalier)

    EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006 (1), særlig artikel 15, stk. 4,

    under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (2), særlig punkt 13,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) har til formål at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget, og selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet er ophørt som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, der kan tilskrives globaliseringen, som følge af en fortsættelse af den internationale finansielle og økonomiske krise, eller som følge af en ny international finansiel og økonomisk krise, og hjælpe disse med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

    (2)

    EGF må ikke overstige et årligt beløb på 150 mio. EUR (i 2011-priser), jf. artikel 12 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (3).

    (3)

    Den 11. maj 2016 indgav Estland en ansøgning om at mobilisere EGF i forbindelse med afskedigelser i Eesti Energia AS, Nitrofert AS og Viru Keemia Grupp AS i Estland. Den blev suppleret med yderligere oplysninger i henhold til artikel 8, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1309/2013. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af størrelsen på et støttebeløb fra EGF, jf. artikel 13 i forordning (EU) nr. 1309/2013.

    (4)

    I overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1309/2013 kan ansøgningen fra Estland godtages, da afskedigelserne har en alvorlig indvirkning på beskæftigelsen og den lokale og regionale økonomi.

    (5)

    Som følge af Estlands ansøgning bør EGF derfor mobiliseres til at yde en økonomisk støtte på 1 131 358 EUR.

    (6)

    Med henblik på at minimere den tid, det tager at mobilisere EGF-midlerne, bør denne afgørelse derfor anvendes fra vedtagelsesdatoen —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Inden for rammerne af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016 stilles der et beløb til rådighed fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på 1 131 358 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger.

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 23. november 2016.

    Udfærdiget i Strasbourg, den 23. november 2016.

    På Europa-Parlamentets vegne

    M. SCHULZ

    Formand

    På Rådets vegne

    I. KORČOK

    Formand


    (1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.

    (2)  EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

    (3)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).


    Top