23.1.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 16/23

---

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/98

af 18. november 2014

om gennemførelse af Unionens internationale forpligtelser som omhandlet i artikel 15, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 i henhold til den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet og konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (1), særlig artikel 15, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes det, at alle fangster af arter, der er underlagt fangstbegrænsninger og, i Middelhavet, også fangster af arter, der er underlagt mindstestørrelse, skal landes (»landingsforpligtelsen«). Artikel 15, stk. 1, i nævnte forordning omfatter fiskeri i EU-farvande eller EU-fiskerfartøjers fiskeri uden for EU-farvande, der ikke hører under tredjelandes højhedsområde eller jurisdiktion.

(2)	Landingsforpligtelsen skal anvendes senest fra den 1. januar 2015 for fiskeriet efter små og store pelagiske arter, fiskeri til industriformål og fiskeriet efter laks i Østersøen.

(3)	Unionen er kontraherende part i en række regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (»RFFO'er«) og er derfor bundet af foranstaltninger, som de pågældende RFFO'er har truffet.

(4)	Som følge af visse af RFFO'ernes foranstaltninger er fiskerfartøjer, der fisker i deres ansvarsområde, forpligtet til at smide visse fangster ud, der i princippet er omfattet af landingsforpligtelsen.

(5)	Ved artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bemyndiges Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter med henblik på gennemførelsen af internationale forpligtelser i EU-lovgivningen, herunder især undtagelser fra landingsforpligtelsen.

(6)	Det er derfor nødvendigt at præcisere de situationer, hvor landingsforpligtelsen ikke anvendes, for at sikre, at Unionen opfylder sine internationale forpligtelser, og for at skabe retssikkerhed for fiskerne.

(7)

I overensstemmelse med henstilling 11-01 fra Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (»ICCAT«) om et flerårigt bevarelses- og forvaltningsprogram for storøjet og gulfinnet tun, bør visse fiskerfartøjer ikke have tilladelse til at fiske efter, opbevare om bord, omlade, transportere, overføre, forarbejde eller lande storøjet tun i Atlanterhavet.

(8)

I henhold til ICCAT-henstilling 13-07 skal almindelig tun, der er fanget med fartøjer og faststående tunfiskenet i det østlige Atlanterhav, i visse situationer smides ud. Navnlig anføres det i denne henstillings punkt 29, at almindelig tun under en mindstereferencevægt eller et mindstereferencemål skal smides ud. Mindstemålet er i øjeblikket fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 302/2009 (2). Forpligtelsen til udsmid anvendes på alle fiskerier efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav, herunder fritids- og sportsfiskeri.

(9)

Desuden fastsættes der i punkt 31 i ICCAT-henstilling 13-07 en forpligtelse til udsmid af almindelig tun med en vægt på mellem 8 og 30 kg eller med en længde til haledelingspunktet på mellem 75 og 115 cm, der utilsigtet er fanget med fartøjer og faststående tunfiskenet, med hvilke der aktivt fiskes efter denne art, og som overstiger 5 % af de samlede fangster af almindelig tun.

(10)

Den vægtkategori for utilsigtede fangster af almindelig tun, som fastsættes i artikel 9, stk. 12, i forordning (EF) nr. 302/2009, er forskellig fra den, der er fastsat i punkt 31 i ICCAT-henstilling 13-07, som blev vedtaget, efter at nævnte forordning trådte i kraft. I afventning af revisionen af forordning (EF) nr. 302/2009 bør punkt 31 i nævnte ICCAT-henstilling gennemføres i EU-lovgivningen ved nærværende forordning.

(11)	I punkt 32 i ICCAT-henstilling 13-07 fastsættes det, at fartøjer, der ikke fisker aktivt efter almindelig tun, ikke har tilladelse til at opbevare almindelig tun, der overstiger 5 % af deres samlede fangst i vægt eller antal fisk om bord.

(12)	I punkt 34 og 41 i ICCAT-henstilling 13-07 fastsættes en forpligtelse til udsætning af almindelig tun, der fanges levende i fritidsfiskeri og sportsfiskeri.

(13)

I ICCAT-henstilling 13-02 om bevarelse af sværdfisk i Nordatlanten fastsættes en forpligtelse til udsmid for fartøjer, der fisker efter sværdfisk i Nordatlanten, i visse situationer. Navnlig anføres det i punkt 9, at sværdfisk under en mindstereferencevægt eller et mindstereferencemål skal smides ud. Mindstemålet er i øjeblikket fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 520/2007 (3).

(14)

Desuden fastsættes i samme punkt i henstilling 13-02 en forpligtelse til udsmid af sværdfisk med en levende vægt på mindre end 25 kg eller en længde på mindre end 125 cm fra underkæbe til haledelingspunktet, der er fanget utilsigtet, og som overstiger 15 % af fartøjets samlede fangst af sværdfisk pr. landing.

(15)	For at sikre sammenhæng mellem ICCAT-henstilling 11-01, 13-07 og 13-02 og EU-lovgivningen, bør landingsforpligtelsen ikke finde anvendelse på EU-fartøjer, der deltager i fiskeri, der er omfattet af disse henstillinger.

(16)

I artikel 5 og artikel 6.3 i de bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger, der er vedtaget af Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO), og i bilag I.A til nævnte foranstaltninger fastsættes en forpligtelse til udsmid af enhver fangst af lodde, som overstiger den fastsatte kvote eller den tilladte bifangstprocent. I bilag I.A er der i øjeblikket fastsat en samlet tilladt fangstmængde (»TAC«) på nul for lodde. Desuden er bifangster af lodde i andre fiskerier, der er omfattet af landingsforpligtelsen, under visse betingelser også omfattet af forpligtelsen til udsmid i overensstemmelse med NAFO-reglerne.

(17)	For at sikre sammenhæng mellem NAFO's bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger og EU-lovgivningen, bør landingsforpligtelsen ikke finde anvendelse på fiskerier, der er omfattet af disse foranstaltninger.

(18)	Set i lyset af den tidsplan, der er fastsat i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, bør denne forordning træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Ved denne forordning fastsættes undtagelser fra den landingsforpligtelse, der er fastsat i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013, med henblik på gennemførelsen af Unionens internationale forpligtelser i henhold til den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet og konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav. Forordningen finder anvendelse på fiskeri i EU-farvande eller EU-fiskerfartøjers fiskeri uden for EU-farvande, der ikke hører under tredjelandes højhedsområde eller jurisdiktion.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)   »NAFO-konventionsområdet«: de geografiske områder, der er specificeret i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 217/2009 (4)

2)   »fiskeri inden for NAFO's ansvarsområde«: fiskeri i NAFO-konventionsområdet efter alle fiskeressourcer med følgende undtagelser: laks, tun, marlinarter, hvalbestande, der forvaltes af Den Internationale Hvalfangstkommission eller en efterfølgerorganisation, og sedentære arter på kontinentalsoklen, dvs. organismer, som på det tidspunkt, hvor de er fangstklare, enten er ubevægelige på eller under havbunden eller ude af stand til at bevæge sig uden vedvarende fysisk kontakt med havbunden eller undergrunden

3)   »Nordatlanten«: området i Atlanterhavet nord for 5° N

4)   »fritidsfiskeri«: ikke-erhvervsmæssigt fiskeri, hvor de fiskende ikke er medlemmer af en national sportsfiskerforening eller ikke har en national sportsfiskerilicens

5)   »sportsfiskeri«: ikke-erhvervsmæssigt fiskeri, hvor de fiskende er medlemmer af en national sportsfiskerforening eller har et nationalt sportsfiskertegn.

KAPITEL II

ICCAT-KONVENTIONSOMRÅDET

Artikel 3

Storøjet tun

1.   Denne artikel finder anvendelse på storøjet tun (Thunnus obesus) i Atlanterhavet.

2.   Uanset artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 må fiskerfartøjer med en længde overalt på 20 m eller derover, der ikke er indført i ICCAT's register over fartøjer med tilladelse til fiskeri efter storøjet tun, ikke fiske efter, opbevare om bord, omlade, transportere, overføre, forarbejde eller lande storøjet tun i Atlanterhavet.

Artikel 4

Atlantisk tun

1.   Denne artikel finder anvendelse på almindelig tun (Thunnus thynnus) i det østlige Atlanterhav og Middelhavet.

2.   Uanset artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 er det forbudt at fiske efter, opbevare om bord, omlade, overføre, lande, transportere, opbevare, sælge, frembyde eller udbyde til salg almindelig tun under det mindstemål, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 302/2009.

3.   Uanset denne artikels stk. 2 og artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 er det, for så vidt angår utilsigtede fangster på højst 5 % af almindelig tun på mellem 8 kg eller 75 cm og det mindstemål i kg eller cm, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) 302/2009, fanget i aktivt fiskeri efter almindelig tun med fartøjer eller faststående tunfiskenet, tilladt at opbevare disse om bord, og at omlade, overføre, lande, transportere, opbevare, sælge, frembyde eller udbyde dem til salg.

4.   Uanset artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 må fangstfartøjer og faststående tunfiskenet, med hvilke der fiskes aktivt efter almindelig tun, ikke opbevare om bord mere end 5 % almindelig tun med en vægt på mellem 8 og 30 kg eller en længde til haledelingspunktet på mellem 75 og 115 cm.

5.   Den i stk. 3 og 4 omhandlede andel på 5 % beregnes på grundlag af de samlede utilsigtede fangster af almindelig tun i antal fisk ud af de samlede fangster af almindelig tun, som til enhver tid efter hvert træk opbevares om bord.

6.   Uanset artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 må fangstfartøjer, der ikke fisker aktivt efter almindelig tun, ikke opbevare almindelig tun, der udgør mere end 5 % af den samlede fangst i vægt eller antal fisk, om bord. Beregning på grundlag af antal fisk anvendes kun for tun og tunlignende arter, der forvaltes af ICCAT.

7.   Hvis den kvote, der er tildelt den medlemsstat, hvor det pågældende fiskerfartøj eller faststående tunfiskenet er registreret, allerede er opbrugt, gælder følgende uanset artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013:

a)	bifangster af almindelig tun undgås og

b)	almindelig tun, der fanges levende som bifangst, genudsættes.

8.   Uanset artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 genudsættes almindelig tun, der fanges levende i fritidsfiskeri.

9.   Uanset artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 genudsættes almindelig tun, der fanges levende i sportsfiskeri.

Artikel 5

Sværdfisk

1.   Denne artikel finder anvendelse på sværdfisk (Xiphias gladius) i Nordatlanten.

2.   Uanset artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 er det forbudt at fiske efter, opbevare om bord, omlade, lande, transportere, opbevare, frembyde eller udbyde til salg, sælge eller markedsføre sværdfisk under det mindstemål, der er fastsat i bilag IV til forordning (EF) nr. 520/2007.

3.   Uanset denne artikels stk. 2 og artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 er det for så vidt angår bifangster på højst 15 % af sværdfisk med en vægt på mindre end 25 kg eller en længde på mindre end 125 cm til haledelingspunktet, tilladt at opbevare disse om bord, og at omlade, overføre, lande, transportere, opbevare, sælge, frembyde eller udbyde til dem salg.

4.   Uanset artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 må fartøjer ikke opbevare om bord mere end 15 % sværdfisk med en levende vægt på mindre end 25 kg eller en længde på mindre end 125 cm til haledelingspunktet.

5.   Den i stk. 3 og 4 omhandlede andel på 15 % beregnes på grundlag af antallet af sværdfisk ud af fartøjets samlede fangst af sværdfisk pr. landing.

KAPITEL III

NAFO-KONVENTIONSOMRÅDET

Artikel 6

Lodde

1.   Denne artikel finder anvendelse på lodde (Mallotus villosus) i NAFO-konventionsområdet.

2.   Uanset artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 må lodde, der fanges ud over den inden for rammerne af EU-lovgivningen tildelte kvote, ikke opbevares om bord.

3.   Uanset artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 må lodde, der fanges som bifangst i et fiskeri, der er omfattet af landingsforpligtelsen i NAFO's ansvarsområde, ikke opbevares om bord.

KAPITEL IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 7

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 302/2009 af 6. april 2009 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, om ændring af forordning (EF) nr. 43/2009 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1559/2007 (EUT L 96 af 15.4.2009, s. 6).

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 520/2007 af 7. maj 2007 om tekniske bevarelsesforanstaltninger for visse bestande af stærkt vandrende fiskearter og om ophævelse af forordning (EF) nr. 973/2001 (EUT L 123 af 12.5.2007, s. 3).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 217/2009 af 11. marts 2009 om indberetning af statistiske oplysninger om medlemsstaternes fangster og fiskeriaktivitet i det nordvestlige Atlanterhav (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 42).

---