5.4.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 102/1

—

at varetage en rådgivende funktion over for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i Den Europæiske Unions og dens borgeres almene interesse;

—

at fremme EU's grundlæggende værdier og udvikle en mere participatorisk og inklusiv Union, der er tættere på borgerne;

—

at følge EU's eksterne dimension ved at udvikle en dialog med civilsamfundets organisationer og fremme det organiserede civilsamfunds rolle og deltagerdemokrati.

1.

I første halvdel af året vil udvalget offentliggøre sine vigtigste politiske prioriteter vedrørende Kommissionens arbejdsprogram for det efterfølgende år.

Et møde mellem Kommissionens formand og/eller den næstformand, der har ansvaret for forbindelserne til udvalget, og udvalgets formand vil blive arrangeret mindst én gang om året i forbindelse med forberedelsen af Kommissionens arbejdsprogram for at drøfte spørgsmål af fælles interesse.

Udvalget afholder hvert år en debat om EU's fremtid, hvor Kommissionens formand og/eller den næstformand, der har ansvaret for forbindelserne til udvalget, vil redegøre for EU's strategiske prioriteringer i det efterfølgende år.

2.

Kommissionens formand vil forelægge sine strategiske målsætninger for plenarforsamlingen i starten af Kommissionens mandatperiode.

3.

Kommissionen og udvalget samarbejder om at bidrage effektivt til indsatsen for at forbedre lovgivningen.

4.

Kommissionens medlemmer indbydes til at deltage i udvalgets arbejde, navnlig i forbindelse med plenarforsamlinger, for at drøfte de strategiske retningslinjer på deres kompetenceområder og diskutere ethvert spørgsmål, der er fastlagt på forhånd ved fælles aftale.

Kommissionens medlemmer kan også anmode om at tale på plenarforsamlingen. Kommissionsmedlemmer — og i ekstraordinære tilfælde højtstående tjenestemænd i Kommissionen — kan anmode om at tale under EØSU-præsidiets debatter om Kommissionens initiativer.

Det afholdes et årligt møde mellem formændene for de enkelte faglige sektioner og de medlemmer af Kommissionen, der dækker det tilsvarende område, med henblik på at drøfte deres respektive prioriteter og arbejdsprogrammer.

5.

Kommissionens repræsentanter inddrages i EØSU's arbejde inden for deres arbejdsområder og deltager så vidt muligt i de møder, hvortil de indbydes. De præsenterer Kommissionens forslag eller andre dokumenter, der skal behandles, og orienterer om, hvordan arbejdet med de enkelte sager skrider frem.

De samarbejder tæt med deres modparter i udvalget om de sager, de er ansvarlige for.

6.

De koordinatorer eller ansvarlige, der er udpeget af de enkelte tjenestegrene i Kommissionen, og sekretariaterne for EØSU's faglige sektioner udveksler regelmæssigt oplysninger, navnlig inden for rammerne af generaldirektoraternes programlægning og gennemførelsen af de pågældende sektioners prioriteter.

Koordinatorerne mødes med udvalgets sekretariat mindst én gang om året for at udveksle information om de vigtigste aktiviteter eller initiativer af fælles interesse, som Kommissionen eller udvalget har påtaget sig eller har planlagt.

7.

På basis af Kommissionens årlige arbejdsprogram og en gennemgang af Kommissionens og udvalgets respektive prioriteter sender Kommissionens generalsekretær udvalget en oversigt over de forslag, der indebærer fakultativ høring. Listen omfatter endvidere dokumenter, der ikke har lovgivningskarakter, men som Kommissionen agter at sende til høring i EØSU.

Inden EØSU's præsidium træder sammen, bekræfter Kommissionen de fakultative høringer som supplement til det rullende program og som led i sin programlægning.

EØSU bestræber sig på at tage hensyn til Kommissionens prioriteringer og frister i sit eget arbejde. I den forbindelse forsyner Kommissionen udvalget med præcise oplysninger om tidsplanen for dens forslag.

8.

I overensstemmelse med traktaterne vil det være hensigtsmæssigt, at både Kommissionen og EØSU går mere selektivt til værks.

Kommissionen lægger således først og fremmest følgende kriterier til grund for en beslutning om fakultativ høring:

Udvalget vil fortsætte bestræbelserne på at rationalisere sit arbejde med henblik på først og fremmest at koncentrere sig om de udtalelser, som har de bedste muligheder for at tilføje politikudformningen og beslutningsprocessen i EU en reel merværdi.

9.

I forbindelse med udformningen af EU's politikker og fastlæggelsen af EU's program kan Kommissionen anmode EØSU om at afgive sonderende udtalelser på områder, der er særlig vigtige for det organiserede civilsamfund, og inden for hvilke det anser EØSU for at besidde kompetence og sagkundskab. Sådanne høringsanmodninger meddeles EØSU af den næstformand for Kommissionen, der har ansvaret for forbindelserne med EØSU. Anmodningerne angiver nøje, hvilket emne der skal behandles, samt en eventuel frist for afgivelsen af udtalelsen.

Kommissionen og udvalget bestræber sig på, at anmodningerne om sonderende udtalelser indgår i en integreret strategi, således at der tages størst mulig hensyn til samtlige berørte civilsamfundsaktørers synspunkter.

Kommissionen sikrer en passende opfølgning, som muliggør en vurdering af sådanne udtalelsers merværdi i forbindelse med politikudformningen og beslutningstagningen i EU.

10.

Kommissionen fremsender til udvalget alle dokumenter og oplysninger, som er nødvendige for, at dette kan varetage sin rådgivende funktion, samtidig med at den sender til Europa-Parlamentet og Rådet.

11.

Med henblik på få budskabet i sine udtalelser til at fremstå klarere bestræber EØSU sig især på:

12.

Kommissionen og EØSU anerkender værdien af en opfølgning af udtalelserne. Med dette for øje redegør Kommissionen systematisk for, hvorfor den har/ikke har taget hensyn til ændringsforslag og indholdsmæssige forslag i EØSU's udtalelser.

Hvad angår sonderende udtalelser tilstræber Kommissionen en politisk opfølgning, så vidt muligt ved, at den kompetente kommissær orienterer om opfølgningen på den plenarforsamling, der følger efter plenarforsamlingen, hvor udtalelsen blev vedtaget.

Forslag til ændringerne til lovgivningsdokumenter, der accepteres af Kommissionen, skal Kommissionen så vidt muligt indarbejde i sine ændrede forslag.

Hvis Kommissionen foretager væsentlige ændringer i sit forslag i forhold til en oprindelig obligatorisk høring af udvalget i henhold til traktaterne, forpligter den sig til at høre udvalget igen.

13.

Udvalget har et særligt ansvar for, at deltagerdemokrati realiseres, og EU-traktaten giver udvalget flere muligheder for at udfylde sin rolle som privilegeret bindeled i dialogen mellem det organiserede civilsamfund og EU-institutionerne.

I lyset af EU-traktatens artikel 11 samarbejder Kommissionen og udvalget om en yderligere styrkelse af deltagelse og dialog med civilsamfundsorganisationer på såvel nationalt som europæisk niveau samt om fremme af større inddragelse af disse organisationer i udformningen af politikker og forberedelsen af EU-lovgivningen.

Kommissionen og udvalget vil sammen fremme en struktureret dialog mellem europæiske civilsamfundsorganisationer og -netværk indbyrdes og mellem disse og EU-institutionerne, især via den styringsgruppe, som udvalget har nedsat.

Med hensyn til sin høringspolitik vil Kommissionen, når det er relevant, uddybe sine relationer til det organiserede civilsamfund, såvel i som uden for EU, ved navnlig at støtte sig til EØSU. I den forbindelse støtter udvalget Kommissionen ved at arrangere fælles høringer, seminarer og konferencer med de aktører, der er berørt af konkrete politiske emner af fælles interesse, når det besidder den nødvendige kompetence og sagkundskab.

14.

Kommissionen noterer sig udvalgets ønske om at deltage i gennemførelsen af borgernes initiativret.

I henhold til forordning (EU) nr. 211/2011 skal initiativtagerne under Kommissionens tremåneders refleksionsperiode i forbindelse med et vellykket borgerinitiativ have mulighed for at fremlægge initiativet på en offentlig høring, der arrangeres sammen med Europa-Parlamentet og »i givet fald sammen med andre EU-institutioner eller -organer, som måtte ønske at deltage«. I denne forbindelse agter Kommissionen at foreslå Europa-Parlamentet, at udvalget inviteres til disse høringer i de relevante tilfælde.

Kommissionen gør opmærksom på, at udvalget på ethvert givent tidspunkt kan vælge at afgive en udtalelse på områder, hvor det mener at have den nødvendige kompetence og sagkundskab og kan tilføre en merværdi.

15.

EØSU foretager som led i udøvelsen af sin rådgivende funktion strukturerede konsultationer af civilsamfundet i form af høringer, seminarer eller konferencer med det formål at indhente et så bredt spektrum som muligt af synspunkter fra de berørte civilsamfundsorganisationer.

Kommissionen er villig til at deltage i organiseringen og afholdelsen af disse konsultationer på den måde, den finde mest hensigtsmæssig, herunder gennem logistisk og/eller finansiel støtte.

16.

Kommissionen og udvalget vil fortsætte med at udvikle synergier i deres aktiviteter og initiativer på politikområder, der interesserer det organiserede civilsamfund, ikke mindst i forbindelse med Europa 2020-strategien, herunder bæredygtig udvikling og klimaforandring, uddybning af det indre marked, bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, indvandring og energiforsyning.

Udvalget fremlægger hvert år en rapport, der i nært samarbejde med netværket af økonomiske og sociale råd og lignende institutioner evaluerer inddragelsen af civilsamfundet i forbindelse med udarbejdelsen af de nationale reformprogrammer. Rapporterne debatteres på plenarmødet forud for Det Europæiske Råds forårstopmøde.

Udvalget vil indbyde det ansvarlige medlem af Kommissionen til at deltage i debatten og fremlægge den årlige vækstundersøgelse.

17.

Kommissionen og udvalget vil bestræbe sig på at styrke borgernes ejerskabsfølelse over for EU's politikker. I dette øjemed hilser Kommissionen udvalgets intentioner om at fortsætte bestræbelserne på at inddrage netværket af nationale og økonomiske råd og tilsvarende institutioner velkommen.

18.

Udvalget bidrager til evalueringen af gennemførelsen af EU-lovgivning, navnlig i relation til de horisontale bestemmelser i EUF-traktatens artikel 8 og 12.

19.

EØSU følger den eksterne dimension af EU's aktiviteter ved at føre en dialog med det organiserede civilsamfund i lande og regioner, som udvalget har strukturerede relationer til. I den henseende støtter Kommissionen udvalgets initiativer med henblik på at styrke det organiserede civilsamfunds rolle uden for EU, at fremme en dialog- og høringskultur og at opbygge de med denne proces forbundne institutioner.

Kommissionen og udvalget samarbejder om at fremme oprettelse og administration af fælles civilsamfundsmekanismer til at overvåge gennemførelsen af handelsaftaler.

20.

At informere om og formidle Den Europæiske Union til borgerne og civilsamfundets organisationer er et fælles ansvar for alle EU-institutioner og -organer. Effektiv informationsformidling og kommunikation fra Den Europæiske Unions side bør derfor først og fremmest betragtes som en offentlig tjenesteydelsesopgave. Målet bør være at give borgerne og civilsamfundet organisationer mulighed for at deltage fuldt ud i den europæiske debat og i den demokratiske proces, hvad angår formulering af politik og beslutninger på EU-plan.

21.

Kommissionen og EØSU er enige om, at det er i EU's og EU-borgernes almindelige interesse at styrke deres forbindelser på informations- og kommunikationsområdet og med dette for øje at indgå i et tæt samarbejde.

22.

Kommissionen og EØSU er enige om, at det er nødvendigt at medtænke kommunikation i beslutningstagningen. Kommissionen erkender, at EØSU i kraft af sin sammensætning og den rolle, det tildeles i traktaterne, varetager en nøglerolle i skabelsen af et reelt europæisk rum for dialog og debat om de emner, som optager borgerne mest, og som vil være afgørende for den fremtidige integrationsproces i EU.

23.

Kommissionen og udvalget vil samarbejde om mediedækning af deres fælles arrangementer ved hjælp af de tilgængelige kommunikationsplatforme og værktøjer. Kommissionen og udvalget fremhæver deres respektive roller i deres offentlige informations- og kommunikationsaktiviteter.

24.

Kommissionen og EØSU ajourfører og udveksler deres lister over officielle kontaktpersoner på centralt niveau og i medlemsstaterne under overholdelse af databeskyttelsesbestemmelser.

Kommissionens repræsentationskontor og et EØSU-kontaktpunkt for hver af medlemsstaterne orienterer hinanden om deres respektive kommunikationsplaner og slår kræfterne sammen for, om muligt, at deltage i hinandens arrangementer. Faciliteterne på Kommissionens repræsentationskontorer i medlemsstaterne vil efter aftale være til disposition for udvalgets initiativer, hvor det skønnes rimeligt og logistisk muligt. Det kan eventuelt også blive nødvendigt at konsultere Europa-Parlamentets informationskontorer.

25.

EØSU udgør sammen med sine medlemmer, partnerorganisationer og de nationale økonomiske og sociale råd og tilsvarende institutioner, et vigtigt informations- og kommunikationsnetværk. Kommissionen vil, når det kan lade sig gøre, deltage i de møder, som arrangeres af udvalget med dets medlemmer, medlemmernes værtsorganisationer, de nationale økonomiske og sociale råd og tilsvarende institutioner.