Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012D0812

    Rådets afgørelse 2012/812/FUSP af 20. december 2012 om ændring af fælles holdning 2003/495/FUSP om Irak

    EUT L 352 af 21.12.2012, p. 54–54 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2012/812/oj

    21.12.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 352/54


    RÅDETS AFGØRELSE 2012/812/FUSP

    af 20. december 2012

    om ændring af fælles holdning 2003/495/FUSP om Irak

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den 7. juli 2003 vedtog Rådet fælles holdning 2003/495/FUSP om Irak (1) til gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1483 (2003).

    (2)

    Den 15. december 2010 vedtog FN's Sikkerhedsråd resolution 1956 (2010), hvori det besluttede, at alle indtægter fra udviklingsfonden for Irak bør overføres til kontoen eller kontiene for de ordninger under den irakiske regering, som skal afløse udviklingsfonden, og at udviklingsfonden for Irak bør afsluttes senest den 30. juni 2011.

    (3)

    Fælles holdning 2003/495/FUSP bør derfor ændres for at muliggøre overførslen af indefrosne midler, andre finansielle aktiver eller økonomiske ressourcer til de ordninger, der skal afløse udviklingsfonden for Irak, og som den irakiske regering har oprettet, i henhold til i Sikkerhedsrådets resolution 1483 (2003) og 1956 (2010).

    (4)

    Fælles holdning 2003/495/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Artikel 2 i fælles holdning 2003/495/FUSP affattes således:

    »Artikel 2

    Alle midler eller andre finansielle aktiver eller økonomiske ressourcer,

    a)

    der tilhørte den tidligere irakiske regering eller dens statslige organer, selskaber eller agenturer, der er beliggende uden for Irak pr. 22. maj 2003, som opregnet af udvalget nedsat ved Sikkerhedsrådets resolution 661 (1990), eller

    b)

    som er blevet fjernet fra Irak eller erhvervet af Saddam Hussein eller andre højtstående embedsmænd fra det tidligere irakiske regime og deres nærmeste familiemedlemmer, herunder enheder, der ejes eller direkte eller indirekte kontrolleres af dem eller af personer, som handler på deres vegne eller under deres ledelse, som opregnet af udvalget nedsat ved Sikkerhedsrådets resolution 661 (1990),

    indefryses øjeblikkelig, og medmindre disse midler eller andre finansielle aktiver eller økonomiske ressourcer allerede er genstand for en tidligere retlig, administrativ eller voldgiftsmæssig tilbageholdelsesret eller dom, og i så fald vil kunne anvendes til at godtgøre den pågældende tilbageholdelsesret eller dom, foranstalter medlemsstaterne øjeblikkeligt deres overførsel til de ordninger, der skal afløse udviklingsfonden for Irak, og som den irakiske regering har oprettet, efter reglerne i Sikkerhedsrådets resolution 1483 (2003) og 1956 (2010).«

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 2012.

    På Rådets vegne

    E. FLOURENTZOU

    Formand


    (1)  EUT L 169 af 8.7.2003, s. 72.


    Top