Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32007R1305

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1305/2007 af 7. november 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår betalingsorganernes regnskabsføring, anmeldelser af udgifter og indtægter og betingelser for godtgørelse af udgifter inden for rammerne af EGFL og ELFUL

    EUT L 290 af 8.11.2007, p. 17–17 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 03/09/2014; ophævet ved 32014R0907

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/1305/oj

    8.11.2007   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 290/17


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1305/2007

    af 7. november 2007

    om ændring af forordning (EF) nr. 883/2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår betalingsorganernes regnskabsføring, anmeldelser af udgifter og indtægter og betingelser for godtgørelse af udgifter inden for rammerne af EGFL og ELFUL

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansieringen af den fælles landbrugspolitik (1), særlig artikel 42, stk. 7, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I artikel 16, stk. 2, tredje afsnit, i Kommissionens forordning (EF) nr. 883/2006 (2) er det fastsat, at de betalinger, som medlemsstaterne på eget ansvar har afholdt for tidligt forud for godkendelsen af programmer for udvikling af landdistrikterne i perioden 2007-2013, skal anmeldes under ét i den første udgiftsanmeldelse efter programmernes godkendelse. Disse bestemmelser blev vedtaget for de programmer, der ikke blev godkendt inden den 31. marts 2007.

    (2)

    Et større antal programmer vil dog først kunne blive godkendt efter den 16. oktober 2007. For 2007, der er det første år i programmeringsperioden, ser det således ud til, at et flertal af de betalinger, som medlemsstaterne har afholdt for tidligt, ikke vil kunne indgå i en udgiftsanmeldelse inden for en frist, så de kan bogføres for 2007.

    (3)

    Med henblik på at lette den finansielle forvaltning af programmerne for udvikling af landdistrikterne bør der derfor fastsættes en ny frist, så medlemsstaterne som undtagelse fra artikel 16, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 883/2006 kan indsende en supplerende specifik udgiftsanmeldelse for betalinger, som de har foretaget for tidligt til programmer, som Kommissionen godkender mellem den 15. oktober og den 12. december 2007.

    (4)

    Forordning (EF) nr. 883/2006 bør derfor ændres.

    (5)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Landbrugsfondene —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    I artikel 16, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 883/2006 tilføjes følgende:

    »Som undtagelse fra dette stykkes første afsnit og for de programmer for udvikling af landdistrikterne, som Kommissionen godkender mellem den 15. oktober og den 12. december 2007, kan udgifter, som betalingsorganerne afholder for tidligt til og med den 15. oktober 2007, dog indgå i en specifik udgiftsanmeldelse senest den 12. december 2007.«

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 7. november 2007.

    På Kommissionens vegne

    Mariann FISCHER BOEL

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 378/2007 (EUT L 95 af 5.4.2007, s. 1).

    (2)  EUT L 171 af 23.6.2006, s. 1.


    Top