Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006D0375

    2006/375/EF: Kommissionens beslutning af 23. maj 2006 om øgruppen Madeiras undtagelse fra visse bestemmelser i direktiv 2003/54/EF (meddelt under nummer K(2006) 2008)

    EUT L 142 af 30.5.2006, p. 35–36 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2006/375/oj

    30.5.2006   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 142/35


    KOMMISSIONENS BESLUTNING

    af 23. maj 2006

    om øgruppen Madeiras undtagelse fra visse bestemmelser i direktiv 2003/54/EF

    (meddelt under nummer K(2006) 2008)

    (Kun den portugisiske udgave er autentisk)

    (2006/375/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 96/92/EF (1), særlig artikel 26, stk. 1, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ifølge artikel 26, stk. 1, i direktiv 2003/54/EF kan medlemsstater, som efter direktivets ikrafttræden kan påvise, at der er betydelige problemer forbundet med driften af deres små isolerede systemer, anmode om undtagelser fra de relevante bestemmelser i kapitel IV, V, VI og VII samt kapitel III, for så vidt angår renovering, opgradering og udvidelse af den eksisterende kapacitet; sådanne undtagelser kan indrømmes dem af Kommissionen.

    (2)

    Portugal sendte den 18. august 2005 Kommissionen en anmodning om at få øgruppen Madeira undtaget fra bestemmelserne i kapitel III, IV, V, VI og VII på ubestemt tid på grundlag af artikel 26, stk. 1, i direktiv 2003/54/EF.

    (3)

    Øgruppen Madeira kan karakteriseres som et »mikro-isoleret system« efter definitionen i artikel 2, stk. 27, i direktiv 2003/54/EF.

    (4)

    Øgruppen Madeiras særlige stilling på grund af den afsides beliggenhed, afsondrethed, ringe størrelse, vanskelige topografi og sine særlige vejrforhold anerkendes i EF-traktatens artikel 299, stk. 2.

    (5)

    De dokumenter, der ledsager den portugisiske ansøgning, giver tilstrækkeligt bevis for, at det er umuligt at indføre et konkurrencepræget marked for elektricitet på grund af den meget lille produktion, og fordi øerne er afskåret fra hinanden. I et så lille system er det sjældent muligt at have mere end ét kraftværk på hver ø, og det er derfor ret usandsynligt at det, på grund af markedets ringe størrelse, vil være særlig attraktivt for konkurrenter at ansøge om godkendelse eller at indgive licitationsbud og under disse omstændigheder har hensyn til sikkerhed og leveringskvalitet forrang. Desuden er der ikke noget højspændingstransmissionssystem, og uden konkurrence i produktionsleddet mister direktivets krav om adskillelse af distributionssystemerne sin berettigelse. De samme betragtninger gælder for tredjeparters adgang til systemet.

    (6)

    Efter at have undersøgt begrundelsen for Portugals anmodning er Kommissionen overbevist om, at undtagelsen og betingelserne for dens anvendelse ikke vil hindre opfyldelse af direktivets målsætninger.

    (7)

    Eventuelle teknologiske udviklinger på mellemlangt og langt sigt kan imidlertid medføre betydelige ændringer, som må tages i betragtning.

    (8)

    Kommissionen har hørt alle medlemsstaterne som foreskrevet i artikel 26, stk. 1, i direktiv 2003/54/EF —

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    Republikken Portugal indrømmes hermed undtagelse fra de relevante bestemmelser i kapitel IV, V, VI og VII samt kapitel III for så vidt angår renovering, opgradering og udvidelse af eksisterende kapacitet for øgruppen Madeira.

    Artikel 2

    Den portugisiske energimyndighed skal overvåge elektricitetssektorens udvikling på Madeira og Porto Santo og aflægge rapport til Kommissionen om væsentlige ændringer, der kan kræve genbehandling af denne undtagelse. Der skal aflægges almindelig beretning hvert fjerde år, første gang senest den 31. december 2010.

    Artikel 3

    Undtagelsen gælder på ubestemt tid. Kommissionen kan genbehandle den, hvis øgruppen Madeiras elektricitetssektor ændrer sig væsentligt.

    Artikel 4

    Denne beslutning er rettet til Republikken Portugal.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 23. maj 2006.

    På Kommissionens vegne

    Andris PIEBALGS

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 176 af 15.7.2003, s. 37.


    Top